Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 3
Offentligt
2368210_0001.png
Marts 2021
_________________________________________________________________________________
Notat
Danske Medier siger nej tak til en Ja tak-ordning
SF har fremsat forslag om en Ja tak-ordning, og regeringen har meddelt, at den undersøger mulighederne for
at erstatte Nej tak-ordningen for adresseløse reklamer.
Danske Medier advarer mod forslaget, da en ændring af den eksisterende Nej tak-ordning vil medføre en
række alvorlige og negative konsekvenser for det lokale demokrati og erhvervsliv rundt om i landet.
Danske Medier mener at:
En Ja tak-ordning kan medføre, at lokale ugeaviser lukker. Det er et demokratisk problem, hvis
borgere ikke har adgang til journalistisk redigerede nyheder om deres lokalområde.
Den eksisterende Nej tak-ordning er velfungerende og bør fastholdes.
En Ja tak ordning vil ramme lokale erhvervsdrivende hårdt.
Ingen kender de reelle miljøeffekter af en Ja tak-ordning.
En Ja tak-ordning vil lukke lokalaviser i Danmark
En ændring af den eksisterende Nej tak-ordning medfører, at lokale ugeaviser i Danmark må lukke. De
lokale ugeaviser distribueres helt overvejende sammen med husstandsomdelte reklamer. Derfor vil en
ændring i den gældende ordning - og et deraf følgende fald i den samlede mængde af husstandsomdelte
tryksager - få prisen for distribution af lokalaviserne til at stige markant. De lokale ugeaviser har længe
været under et enormt økonomisk pres, fordi annonceindtægterne er faldet i takt med, at Google og
Facebook har fået en stadigt mere dominerende position på det danske annoncemarked. Dette pres er
forøget under coronakrisen, hvor mange lokale annoncører har trukket sig som følge af nedlukningen af
samfundet.
Det er umuligt at forudsige de præcise økonomiske konsekvenser af en ændring af den gældende Nej tak-
ordning, da der vil være regionale forskelle på, hvor store meromkostningerne for distribution bliver. Det
afhænger af de konkrete omstændigheder for omdelingen som for eksempel afstanden mellem de enkelte
husstande. Det står dog klart, at der vil være betydelige meromkostninger for lokalaviserne, såfremt de
gældende distributionsvilkår ændres.
I dag betaler lokalaviserne typisk 0,75-1,00 kr. pr. omdelt avis. Flere af Danske Mediers medlemmer har
undersøgt alternativer til distribuering med de husstandsomdelte reklamer og forventer, at de billigste
alternativer vil koste 3,00-4,00 kr. pr. omdelt avis. En sådan merudgift vil betyde, at det mange steder ikke
vil være muligt fortsat at udkomme med en lokal ugeavis.
1
 B 262 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 6/4-21 fra Danske Medier om at forslaget vil medfører en række alvorlige og negative konsekvenser for det lokale demokrati og erhvervsliv rundt om i landet
2368210_0002.png
Nedenfor er det skitseret, hvad de øgede distributionsomkostninger kan koste branchen for lokale
ugeaviser. Hertil er skitseret et eksempel for en lokal ugeavis med et oplag på 20.000. Regnestykkerne er et
overslag, der bygger på Danske Mediers Oplagskontrol og data vedrørende antallet af husstandsomdelte
lokale ugeaviser og forventede meromkostninger for distribution ved vedtagelse af en Ja tak-ordning.
Årlig meromkostninger for distribution af
lokalaviserne i Danmark
Årlig meromkostninger for distribution for
et medie med oplag på 20.000
3.466.262 distribuerede lokale ugeaviser
1
x 52 gange årligt
x 3 kr. pr. distribueret avis
=
540.736.872 kr.
20.000 distribuerede lokale ugeaviser
x 52 gange årligt
x 3 kr. pr. distribueret avis
=
3.120.000 kr.
Mørke pletter på Danmarkskortet
De lokale ugeaviser spiller en vigtig rolle for lokalmiljøet og nærdemokratiet i Danmark. Mange steder er de
lokale ugeaviser danskernes eneste mulighed for at få journalistisk behandlet information om lokalområdet
- fra byrådspolitik til forenings- og erhvervsliv.
Uden de lokale ugeaviser vil der således
opstå ” ørke pletter” på Danmarkskortet,
hvor borgerne ikke har
adgang til lokal journalistik. Det vil skade den enkeltes mulighed for at få information og indsigt om emner
af samfundsmæssig betydning. Særligt ældre borgere og andre, der ikke er vant til at søge information
online, kan blive ramt.
I forvejen er denne del af mediebranchen hårdt presset. Fra 2010 til 2020 er antallet af lokale ugeaviser
faldet fra 248 til 184
2
, og denne udvikling vil eskalere med en voldsom forøgelse af
distributionsomkostningerne.
Den eksisterende Nej tak-ordning er velkendt og velfungerende
Der findes i dag en veletableret Nej tak-ordning, hvor danskerne kan fravælge at modtage reklametryksager
og ugeaviser. Undersøgelser viser, at 95 procent af danskerne kender Nej tak-ordningen
3
, og at 51 procent
af de danske husstande har tilmeldt sig Nej tak-ordningen
4
.
Et hårdt slag for lokale erhvervsdrivende
Mange landområder og mindre byer er i dag presset af affolkning og manglende økonomisk vækst. Det er
problematisk, hvis Danmark også i fremtiden skal have liv uden for de store byer. En Ja tak-ordning vil
særlig ramme de små erhvervsdrivende, da disse har sværere ved at markedsføre sig gennem andre og
1
2
3
4
”Nej tak”-ordningen
for reklamer: Befolkningsundersøgelse lavet af Epinion for Grakom, oktober 2014
FK Distribution, april 2020
https://fk.dk/Tools
Danske Medier Research
–
Lokalavisernes oplagstal 2019/2020
Rapport ”Det
sander til
–
sådan undgår vi nyhedsørkener i
Da ark”
2
 B 262 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 6/4-21 fra Danske Medier om at forslaget vil medfører en række alvorlige og negative konsekvenser for det lokale demokrati og erhvervsliv rundt om i landet
2368210_0003.png
større kanaler. Således er der risiko for, at det med en Ja tak-ordning bliver vanskeligere for lokale
selvstændige at markedsføre deres produkter og drive forretning.
Mange små og mellemstore virksomheder er blevet hårdt ramt under Coronakrisen. Det er vigtigt, at disse
får mulighed for at komme på fode igen, og derfor er det afgørende, at deres kommercielle ytringsfrihed
ikke indskrænkes. Hertil udgør reklame- og avisbranchen i sig selv en andel af det lokale erhvervsliv, hvor
der skabes arbejdspladser i hele produktionskæden fra redaktion og opsætning til tryk og distribution.
Stor usikkerhed om miljøgevinster
Forslaget om en Ja tak-ordning hviler på ønsket om en mulig miljøgevinst. Det er dog usikkert, hvor stor
effekten af en Ja tak-ordning vil være.
Det er mange år siden, der er lavet beregninger på CO2-udslippet forårsaget af husstandsomdelte reklamer.
I debatten om Ja tak-ordningen er der blevet henvist til en knap 10 år gammel undersøgelse, der viser
potentielt små effekter ved et forbud mod husstandsomdelte reklamer. Der er de seneste år sket en
markant udvikling inden for den grafiske branche, trykkeri og skovbrug hen imod øget miljøfokus og
genanvendelse af papir. Senest har Grakom garanteret, at minimum 90 procent af alle danskproducerede
husstandsomdelte reklamer pr. 1. juli 2020 vil være omfattet af de højeste miljøstandarder, dvs.
Svanemærket, FSC-papir og klimaberegning med Climate Calc.
5
Herudover er antallet af tryksager i løbet af
de seneste ti år halveret
6
. Tilsammen betyder det, at de estimerede små miljøgevinster nødvendigvis må
være endnu mindre i dag.
Således er de eksisterende beregninger forældede og ikke anvendelige til et rimelig estimat af eventuelle
miljøgevinster ved en Ja tak-ordning. Det er derfor også umuligt at vurdere, om der er balance mellem de
potentielle miljøgevinster og de store erhvervsmæssige og demokratiske konsekvenser, som en ændring af
Nej tak-ordningen vil medføre. Når en ændring af de eksisterende regler hviler på ønsket om et reduceret
CO2-udslip, bør det forlods dokumenteres, eller som minimum sandsynliggøres, at der er væsentlige
miljøgevinster at hente.
Fakta om lokale ugeaviser i Danmark
Lokale ugeaviser omfatter husstandsomdelte aviser, der udgives ugentligt på en fast ugedag.
Aviserne er annoncefinansierede og gratis for husstanden at modtage.
Det samlede oplag er ca. 180 mio. eksemplarer årligt.
I 2020 var der 184 selvstændige lokale ugeaviser (titler) i Danmark. Disse havde i gennemsnit et
oplag på ca. 20.000.
5
6
Grakom, 15. januar 2020
Dansk Erhverv, 18. februar 2020
3