B 262 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 6/4-21 fra GRAKOM om at der ingen væsentlige miljøeffekter af en reklamer "Ja-tak"-ordning

Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 2
Offentligt

Notat

18.03.2021

Ingen væsentlig miljøeffekt af en

”Ja tak”-ordning

SF har fremsat et beslutningsforslag om at indføre en reklamer ja tak-ordning af hen-

syn til miljø og klima.

Forslaget løser i virkeligheden Danmarks mindste miljøproblem. Den danske grafi-

ske branche er helt i front globalt i indsatsen for miljø- og klimavenlige kommunikati-

onsløsninger. Ingen steder i verden har man en højere miljø- og klimastandard for

husstandsomdelte tilbudsaviser end i Danmark. Forslaget om indførelse af en ”Ja

tak”-ordning

har reelt ingen nævneværdig miljø- og klimaeffekt.

Beslutningsforslaget rummer dog en række faktuelle fejl, der kan give et helt forkert

indtryk af den faktiske miljø- og klimaeffekt af forslaget.

Forslaget er desuden allerede i 2012 erklæret EU-stridigt af EU Kommissionen. Der

er ingen juridiske forhold i denne forbindelse, der er ændret siden, og intet tyder på,

at det i dag skulle være lovligt

at indføre en ”Ja tak”-ordning.

Forslaget er i strid med EU-retten

Erhvervs-

og Vækstministeriet undersøgte i 2012 mulighederne for at indføre en ”Ja

tak”-ordning

. I den forbindelse var ministeriet i kontakt med Europa-Kommissionen,

som var af den opfattelse, at ordningen ville være i strid med EU-retten, da den vil

begrænse udenlandske virksomheder i at reklamere over for danske forbrugere.

I 2020 har advokatselskabet Bech Bruun

set på, om en ”Ja-tak”-ordning

er forenelig

med EU-retten, herunder i relation til miljøgarantien i TEUF artikel 114. I et notatet

konkluderer Bech Bruun:

•

Et forbud mod trykte reklamer (tilbudsaviser)

–

hvilket er den konkrete konse-

kvens af at indføre en Ja tak-ordning

–

udfordres af flere juridiske regler og prin-

cipper og vurderes i hvert fald at stride mod EU-retten.

Et sådant forbud kan i øvrigt ikke uden videre indføres

–

og slet ikke med hen-

visning til miljøgarantien i TEUF artikel 114

–

og med et formål (miljø- og kli-

mamæssige hensyn), som ikke er nærmere undersøgt, og som formentlig kun i

meget begrænset omfang vil nås ved indførelse af forbuddet.

•

Den hollandske by Amsterdam er foreløbig det eneste sted i Europa, hvor der er ind-

ført en ”Ja tak”-ordning. Lovligheden af ”Ja-tak”-ordningen

bliver i skrivende stund

udfordret ved den hollandske højesteret. Baggrunden for Amsterdams indførelse af

ordningen er, at Amsterdam har haft udfordringer med at indsamle papiraffald og

dermed har et miljøproblem. Det har vi ikke i Danmark.

Europaudvalget: Besvarelse af spørgsmål 176 alm. del stillet af udvalget den 16. maj 2017/2018.

Notat

–

Juridiske overvejelser vedrørende eventuel indførelse af en Ja tak-ordning for trykte reklamer

(tilbudsaviser), Bech Bruun, Februar 2020.

GRAKOM

•

Helgavej 26

•

DK-5230 Odense M

•

+45 63 12 70 00

•

grakom.dk

B 262 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 6/4-21 fra GRAKOM om at der ingen væsentlige miljøeffekter af en reklamer "Ja-tak"-ordning

Faktuelle fejl overdriver klimaeffekten

I beslutningsforslaget omtales, at der ifølge Miljøstyrelsen blev omdelt 113.000 ton

tilbudsaviser i 2016. Det er ikke korrekt

. I virkeligheden blev der i 2019 uddelt ca.

64.000 ton tilbudsaviser, mens der i 2020 blev uddelt ca. 57.000 ton

Fakta:

Der omdeles kun halvdelen af den mængde, der er forudsat i beslutningsforslaget.

Ifølge forslaget koster de husstandsomdelte tilbudsaviser hvert år samfundet

200.000 ton CO

. Denne beregning bygger på et alt for højt estimat for tilbudsaviser-

nes CO

-udledning pr. uddelt ton, forkerte uddelte mængder samt en oprunding

Baseret på de rigtige mængder og konkrete beregninger for CO

-udledningen

var

den faktiske udledning 80.000 ton i 2019 og 70.000 ton i 2020.

Fakta:

-udledningen udgjorde i 2020 kun 35 pct. af det postulerede i lovforslaget.

Forslaget bygger på, at CO

-udledningen falder, når aviserne forsvinder. Det er ikke

tilfældet. Stort set al aktivitet er forbundet med CO

-udledning. Også digital aktivitet.

Færre husstandsomdelte tilbudsaviser betyder flere digitale reklamer og apps, hvil-

ket er forbundet med et øget strømforbrug samt CO

-udledning fra medfølgende loy-

alitetsprogrammer, kundeklubber, gaver, konkurrencer mm. De seneste ti års udvik-

ling viser, at detailhandlen har lanceret flere nye tiltag for at reklamere. I takt med at

”Nej tak”-ordningen

har vundet indpas, har supermarkederne lanceret rabatordninger

blandt andet i apps for at holde på kunderne. Flere rabatordninger medfører et øget

forbrug og højere CO

-udledning.

Fakta:

En afskaffelse af husstandsomdelte tilbudsaviser vil øge den digitale markedsføring,

hvilket også fører til CO

-udledning. Den reelle CO

-besparelse vil derfor være mar-

ginal og langt mindre end forudsat i beslutningsforslaget.

Samlet kan det ikke konkluderes ud fra faktuel viden,

at en indførelse af en ”Ja tak”-

ordning vil resultere i en CO

-reduktion.

Se fuld forklaring her: https://grakom.dk/media/9993/grakom-notat-om-tilbudsavisers-co2-udledning.pdf

Kilde. FK Distribution

Se fuld forklaring her: https://grakom.dk/media/9993/grakom-notat-om-tilbudsavisers-co2-udledning.pdf

Estimatet bygger på konkrete virksomhedstal fra ClimateCalc, der kan klimaberegne tryksager. Estima-

tet omfatter ca. 90 pct. af de reklamer, der trykkes i Danmark. Tallet er inklusive papirproduktion, produk-

tion af blæk, transport, uddeling og affaldsindsamling. Det vil sige hele værdikæden.

2/4

B 262 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 6/4-21 fra GRAKOM om at der ingen væsentlige miljøeffekter af en reklamer "Ja-tak"-ordning

Verdens strengeste miljøstandard for husstandsomdelte tilbudsaviser

Den danske grafiske branche er helt i front globalt i indsatsen for miljø- og klimaven-

lige kommunikationsløsninger. Branchen stiller krav til sig selv om at være verdens

grønneste grafiske branche.

Størstedelen af danske tryksager kommer i dag fra svanemærkede trykkerier. Tryk-

sagens livscyklus er miljøoptimeret og klimabelastningen reduceret. Der er skabt

mere energieffektive produktioner, og transporten er minimeret. Samtidig dokumen-

terer FSC- og PEFC-certificeringer hele vejen fra papiret og tilbage til skoven, hvor

træet kommer fra. Den danske grafiske branche tager ansvar både for miljøet, kli-

maet, skoven og samfundet.

Den danske grafiske branche indførte i 2020 verdens strengest miljøstandard for

husstandsomdelte tilbudsaviser. Initiativet sikrer, at de danske tryksager produceres

med en minimal belastning af klima og miljø. Ingen andre lande har indført tilsva-

rende høje krav til husstandsomdelte tilbudsaviser.

Den nye standard bygger på, at alle uadresserede husstandsomdelte reklametryksa-

ger produceret i Danmark fremadrettet vil være Svanemærkede, FSC-mærkede og

klimaberegnet med ClimateCalc.

Branchens standard sikrer følgende tre krav:

Svanemærket trykkeri

Tryksagerne produceres på et svanemærket trykkeri. Svanen er det officielle

nordiske miljømærke, og mærket stiller de højeste krav til trykkeriets miljø-

præstation med udgangspunkt i tryksagernes livscyklus. Der er krav til råva-

rerne herunder papiret, produktionen og genanvendelsen. Kravene stram-

mes jævnligt i takt med ny viden og materialer. Før et trykkeri kan blive god-

kendt til Svanemærket, skal virksomheden igennem en omfattende certifice-

ringsproces, der sikrer dokumentation og kontrol af, at alle krav opfyldes.

FSC-mærket papir

Tryksagerne mærkes med FSC. FSC® er et sporbarhedsmærke, der har til

formål at fremme en miljømæssig, social og økonomisk forsvarlig drift af

skovbrugene. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven

kan nå at reproducere samt, at træfældningen opretholder skovens biologi-

ske mangfoldighed, produktivitet og økologiske processer. FSC-mærket sik-

rer, at materialeforbruget til en tryksag bidrager til bæredygtigt skovbrug.

FSC-certificering kræver, at papiret kan spores tilbage i forsyningskæden og

med garanti lever op til kravene. Alternativt kan anvendes PEFC-mærke.

Klimaberegning med ClimateCalc

Alle tryksagerne kan klimaberegnes med ClimateCalc. ClimateCalc kan be-

regne klimabelastningen af den enkelte tryksag set i et livscyklusperspektiv.

3/4

B 262 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 6/4-21 fra GRAKOM om at der ingen væsentlige miljøeffekter af en reklamer "Ja-tak"-ordning

Trykkerierne kan dermed rådgive kunder om valg af materialer, som kan re-

ducere en tryksags CO

-udledning, ligesom den enkelte tryksag kan klima-

neutraliseres. ClimateCalc bygger på den internationale Green House Gas

Protocol samt på standarden for klimaberegning vedtaget af den europæiske

brancheorganisation, Intergraf. ClimateCalc overholder kravene til klimabe-

regninger i ISO 16759 og klimaregnskaber i ISO 14064-1.

Erfaringerne med klimaberegningerne er, at man med det mest klimavenlige papir-

valg og andre klimavenlige valg i produktionen, typisk kan reducere CO

-udlednin-

gen med omkring 25-30 pct. i forhold til standardtryksager.

Den grafiske branche i Danmark garanterer, at mindst 90 pct. af dansk producerede

husstandsomdelte tilbudsaviser overholder den ny miljøstandard.

Den grafiske branche i Danmark bidrager således markant til nedbringelse af miljø-

og klimabelastningen af ikke bare de husstandsomdelte tilbudsaviser men af al gra-

fisk produktion i Danmark. Samtidigt er GRAKOM toneangivende på den grønne om-

stilling i hele branchen på europæisk plan i Intergraf. Danmark er således grønt fore-

gangsland i Europa indenfor grafisk produktion.

Værd at vide om tryksager, miljø og klima

•

Ingen miljømærkningsordninger er bedre til at sikre miljøvenlig grafisk end Svane-

mærket. Danske svanemærkede tryksager er ikke tilsat tungmetaller, de skader ikke

miljøet med kemikalier og indeholder ingen farlige stoffer.

•

Tryksager er bionedbrydelige og komposterbare. Men papir er naturens egen forny-

bar ressource, og man bør sortere brugt papir, så det bliver genanvendt. Ellers går

vigtige naturressourcer til spilde. I Danmark er vi blandt de bedste i verden til at ind-

samle og genanvende papir.

•

Danske trykkerier kan dokumentere og minimere klimabelastningen med Climate-

Calc.

•

Danske trykkerier benytter papir fra ansvarlige skandinaviske og europæiske skove.

FSC-mærket sikrer papir fra bæredygtigt skovbrug, og der bruges ikke træ fra truede

skove til danske tryksager.

•

De europæiske skove vokser med et areal svarende til 1,5 gange Fyn hvert år. Det

skyldes efterspørgsel efter træ til tømmer, papir og meget andet. 44 pct. af Europas

areal er nu dækket af skov.

•

Internettet er ikke grønnere end skoven. Digital kommunikation sætter også miljø- og

klimaaftryk, og der findes intet videnskabeligt belæg for, at digital kommunikation ge-

nerelt er bedre for klima og miljø end trykt kommunikation.

Man kan læse mere på www.trykmedansvar.dk

4/4