B 262 - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 10/5-21 fra GRAKOM

Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 12
Offentligt

Notat

10.05.2021

Henvendelse til 262 ang. bilag 7: Reklamer forurener

Foreningen Reklamer Ja tak har rettet henvendelse til Folketingets Erhvervsudvalg

vedrørende lovforslag B262. Det er GRAKOMs opfattelse, at henvendelsen fra Re-

klamer Ja Tak er særdeles misvisende og indeholder adskillige postulater uden hold

i virkeligheden. GRAKOM finder det nødvendigt at gendrive nogle af disse.

Om ClimateCalc

Det er helt korrekt, at GRAKOM er en del af Foreningen ClimateCalc og at GRA-

KOM varetager sekretariatsfunktionen for ClimateCalc. I modsætning til hvad Rekla-

mer Ja Tak hævder, forsøger GRAKOM bestemt ikke at skjule, at GRAKOM er en

del af foreningen. Tværtimod, er vi i GRAKOM stolte af at have været den bærende

kraft i udviklingen af ClimateCalc

Det er vi stolte af, fordi GRAKOMs miljøeksperter er Europas førende, og det er

GRAKOM, der er den drivende kraft i den europæiske grafiske branches miljøind-

sats. Det udmønter sig også i den danske grafiske branches førende position i miljø-

og klimaindsatsen. Vi anser på grund af vores mangeårige indsats på området den

danske grafiske branche for at være verdens grønneste.

Vi er stolte af, at ClimateCalc er ret unikt. ClimateCalc kan nemlig beregne klimabe-

lastningen af en tryksag. Det er altså en standardiseret klimaberegner for grafiske

produkter. Det betyder, at trykkeriers kunder kan sammenligne klimaaftrykket på gra-

fiske produkter - blandt andet tilbudsaviser - på tværs af producenter og lande. Ingen

anden branche kan tilbyde dette ned på produktniveau.

Når man producerer tryksager, er der særligt to steder, der kan sættes ind, hvis kli-

mapåvirkningen skal sænkes. I valg af råvarer, hvor særligt typen af papir har stor

betydning for klimabelastningen, samt trykkeriets energiforbrug.

Med ClimateCalc kan trykkerierne rådgive kunderne til at vælge de mest klimarigtige

papirkvaliteter. Standardiserede beregninger betyder også, at kunder kan vælge de

trykkerier, som har det laveste klimaaftryk. Endeligt muliggør ClimateCalc, at de en-

kelte trykkerier kan få et overblik over deres klimabelastning, og hvor de skal sætte

ind for at mindske den.

For at sikre, at ClimateCalc er baseret på tidssvarende beregningsmodeller af høj

kvalitet, er der løbende blevet inddraget relevante fageksperter fra universiteter og

andre specialister. Derudover overholder ClimateCalc beregningsværktøjet kravene

til udarbejdelse af klimaregnskaber i henhold til ISO 14064-1, ISO 16759 samt den

internationale The Green House Gas Protocol (GHG Protocol).

GRAKOM har fremhævet tilhørsforholdet i GRAKOMs 2025-vision; Cirkulær Økonomi i den Grafiske

Branche, udgivet i efteråret 2019 på side 4.

https://grakom.dk/media/8756/grakomsmiljoevision.pdf

GRAKOM

•

grakom.dk

B 262 - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 10/5-21 fra GRAKOM

ClimateCalc er grundlagt på GRAKOMs initiativ, i samarbejde med en række andre

grafiske organisationer i Europa. Foreningen er en selvstændig international for-

ening, hvor 11 lande er med lige nu. Senest er Letland kommet med i ClimateCalc

Reklamer Ja Tak’s kilder til klimaberegninger

Reklamer Ja Tak refererer i deres notat til flere kilder med klimaberegninger. Neden-

for er GRAKOMs kommentarer til de enkelte undersøgelser.

American Forest and Paper Association

Reklamer Ja Tak refererer til et studie fra American Forest and Paper Association,

som omhandler klimaaftrykket på amerikanske kataloger i perioden 2006 og 2007.

Det er derfor en ældre undersøgelse. På baggrund af det amerikanske studie opgør

Reklamer Ja Tak CO2-emissionerne som følge af katalogproduktion til 1,519 kg pr.

kg kataloger.

Imidlertid er der forskel mellem amerikansk produktion og dansk produktion, hvilket

har indflydelse på CO2-udledningen i nedadgående retning. Her er det helt centralt,

at genanvendelsesraten af papir er markant højere i Danmark end i USA. I det ame-

rikanske studie opgøres genanvendelsesraten af kataloger til 32,7 pct. I Danmark

indsamles stort set alt papir, og genanvendes efterfølgende.

Det betyder, at energiforbruget til produktion af nyt papir falder, da en højere andel

af papiret genanvendes. Det betyder også, at mindre papir forbrændes, fordi det

genanvendes i stedet. I store tal vil dette reducere CO2-udledningen fra afbrændin-

gen til omkring en tredjedel af det estimerede i det amerikanske studie. I det ameri-

kanske studie udgør afbrændingen af reklamerne 37,7 pct. af CO2-udledningen.

Hvis der tages højde for den højere danske papirgenanvendelse, vil tallene i den

amerikanske undersøgelse være på niveau med det danske estimat på 1,23 kg CO2

pr. kg husstandsomdelte tilbudsaviser, som GRAKOM tidligere har opgivet.

Norge

I henvendelsen henviser Reklamer Ja Tak til, at

det norske blad ”Fjell og Vidde” har

sænket deres CO2-udledning med 64 pct., efter de flyttede produktionen af bladet

fra Polen til Norge. Af artiklen fremgår det også, at bladet har skiftet til en lettere pa-

pirtype. En stor del af en tryksags CO2-udledning kommer fra produktionen af papi-

ret. Når der skiftes til en lettere papirtype (tyndere papir) bruges der mindre papir, og

derfor falder CO2-udledningen i forbindelse med papirproduktionen. Reelt set,

Se:

https://grakom.dk/nyheder/seneste-nyheder/grakom-hilser-velkommen-nu-kan-lettiske-trykkerier-og-

saa-udregne-deres-klimaaftryk/

2/4

B 262 - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 10/5-21 fra GRAKOM

skyldes faldet CO2-udledningen dermed en kombination af kortere transport og an-

det papir. Selve CO2-udledningen pr. kg blade fremgår ikke af artiklen. Derfor er det

ikke muligt på baggrund at konkludere noget om størrelsen af CO2-udledningen.

COOP

I COOP’s åbne

brev til klimaminister Dan Jørgensen hævdes det, at CO2-udlednin-

gen som følge af udgivelse af tilbudsaviser årligt udgør 336.000 ton. Det hævdes

også, at der årligt uddeles 84.000 ton tilbudsaviser. Disse tal er forkerte. Ifølge FK

Distribution blev i 2019 uddelt 64.000 ton tilbudsaviser og i 2020 blev der uddelt

57.000 ton tilbudsaviser.

Ifølge COOPs tal svarer CO2-udledningen til 4,0 ton CO2 pr. ton uddelte tilbudsavi-

ser (4,0 kg CO2 pr. kg tilbudsaviser).

COOP’s åbne brev til politikerne skal

dog ses i

lyset af, at COOP med det åbne brev ønskede et forbud mod tilbudsaviser. COOP

har ingen henvisninger til undersøgelser, og estimatet for CO2-udledning virker som

taget ud af den blå luft.

DTU’s undersøgelse for Vestforbrænding

Reklamer Ja Tak henviser endeligt til en rapport fra DTU Environment udgivet i 2011

og lavet for Vestforbrænding. Her opgøres CO2-udleningen til 2,3 ton pr. ton tilbuds-

aviser. Ud over at rapporten i dag er stærkt forældet, var estimatet allerede fejlagtig

på udgivelsestidspunktet.

En af de mest fundamentale fejl bestod i, at undersøgelsen gjorde brug af en papir-

type forbundet med et markant højere energiforbrug end den type papir, der rent fak-

tisk bruges i produktion af tilbudsaviser.

Efter udgivelsen tilbød GRAKOM at medvirke med mere detaljeret viden omkring

produktion af tilbudsaviser. Et tilbud, der ikke blev imødekommet. Udover en for høj

CO2-udledning indeholder rapporten indeholder også flere andre kritisable antagel-

ser om tilbudsaviser.

Elforbrug

Endeligt hævder Reklamer Ja Tak, at strømforbruget til at producere 48 kg reklamer

omtrent er 178 kwh om året. På baggrund af egne beregninger kommer Reklamer Ja

Tak frem til, at alene elforbruget til produktionen af tilbudsaviser udgør 2,02 kg CO2

pr. kg tilbudsaviser. Her bør det præciseres, at husstande, som enten modtager re-

klamer eller er tilmeldt NejTak+, i gennemsnit modtager 30 kg.

I kildehenvisningen refereres til Henrich, Jakob; Untersuchungen zum spezifischen

Aufkommen von Werbung in Privathaushalten. Denne undersøgelse er efter GRA-

KOMs vidende ikke offentligt tilgængelig. Undersøgelsen er refereret enkelte andre

3/4

B 262 - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 10/5-21 fra GRAKOM

steder, hvor det også fremgår, at undersøgelsen er en bacheloropgave på et tysk

universitet.

Konklusion

Reklamer Ja Tak’s

konklusioner om klimabelastningen af danske tilbudsaviser byg-

ger således på en stærkt forældet og fejlbehæftet analyse fra 2011, et åbent brev til

Klimaministeren fra COOP samt en tysk bacheloropgave.

Den eneste reelle kilde er en amerikansk undersøgelse, der reelt bekræfter GRA-

KOMs analyser, når der tages højde for, at genanvendelsen af papir er højere i Dan-

mark end i USA. GRAKOM har tidligere fremlagt beregninger med en CO2-udled-

ning på omkring 1,23 kg CO2 pr. kg tilbudsaviser. GRAKOMs beregninger bygger på

helt konkrete ClimateCalc beregninger på konkret producerede tilbudsaviser.

EU-blomsten har også emissionskrav

Reklamer Ja Tak skriver, at en stor del af danske tilbudsaviser er udenlandsk produ-

cerede. Stikprøven fra Reklamer Ja Tak fra en tilfældig uges tilbudsaviser giver et

lidt skævt billede af de faktiske markedsforhold på fordelingen mellem dansk og

udenlandsk produktion. Men det væsentlige er, at det skal bemærkes, at Reklamer

Ja Taks egen opgørelse viser, at en stor del af de udenlandsk producerede tilbuds-

aviser har EU-blomsten. EU-blomsten har

–

ligesom Svanemærket

–

en øvre

grænse for størrelsen af CO2-udledning forbundet med det papir, som indgår i til-

budsaviserne.

Det betyder, at der også i produktionen af klart størstedelen af udenlandske tilbuds-

aviser tages hensyn til klimaaftrykket.

I øvrigt er det ikke usædvanligt at produktion på fx et svanemærket trykkeri ikke

medfører, at man rent faktisk svanemærker tryksagen.

Grunden til at GRAKOM generelt anbefaler brugen af Svanemærket i stedet for EU-

blomsten er, at Svanemærket stiller krav til hele trykkeriet og alle trykkeriets produk-

ter, mens EU-blomsten kun stiller krav til tryksagen, der bærer miljømærket. Svane-

mærket umuliggør dermed at det svanemærkede trykkeri producerer produkter, der

har høj klimabelastning.

Det har selvfølgelig betydning for klimaaftrykket, hvor langt tilbudsaviser transporte-

res, men det betyder betydeligt mere, at papiret brugt til tilbudsavisen har en lav kli-

mabelastning.

4/4