Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 10
Offentligt
2390256_0001.png
NOTAT
Cirkulær Økonomi & Affald
Ref. MONIE
Den 16. september 2019
Ændringen af Nej-tak til Reklamer til Ja-tak til reklamer
Problemstilling
Det
skal undersøges, om der kan etableres en ”ja-tak
til reklamer”-ordning, således at kun de
forbrugere, der aktivt har tilkendegivet, at de ønsker reklamer, vil modtage dem.
Udgangspunktet vil derfor være, at trykte reklamer fremadrettet alene må omdeles til borgere, der er
tilmeldt ”reklamer, ja tak”
og derved aktivt har tilkendegivet, at de ønsker at modtage reklamer. I dag
er der fri omdeling af trykte reklamer.
Borgerne kan tilmelde sig ”nej tak til reklamer” til Post
Danmark og dermed undgå at modtage reklamer.
Mulighederne for at indføre en ja-tak ordning i Danmark er beskrevet i et notat udarbejdet af
Erhvervsministeriet (Lovregulering af adgangen til at levere reklamer i forhold til EU-retten). Notatet
indeholder en vurdering af ordningens forenelighed med de eksisterende EU-regler. Det grundlæggende
princip er, at hvert EU medlemsland ikke må indføre egne nationale regler, som forhindrer eller
besværliggør markedsføring af produkter for udenlandske firmaer.
Af notatet fremgår:
”At
miljøhensynet vil falde uden for anvendelsesområdet for direktivet om
urimelig handelspraksis, hvorfor der sandsynligvis ikke er noget til hinder for at påberåbe sig
miljøhensynet som begrundelse. Det er derimod særdeles usikkert, hvorvidt hensynet ud fra en
konkret betragtning vil blive accepteret i forhold til proportionalitetsprincippet. Der kan derfor
argumenteres for, at ja tak-ordningen kan begrundes i miljøhensyn
1
.”
Dette betyder, at den eksisterende ordning kan ændres til en ja-tak ordning med begrundelse i
miljøhensyn uden at være i konflikt med EU-reglerne jævnfør Erhvervsministeriets notat.
Kommenterede [TF1]:
KFST, hvor mange vil sige ja, tak.?
Baggrund
Der findes ”Reklamer – Nej Tak”, som inkluderer adresseløse tryksager og reklamer. Der kan også
vælges skiltning med ”Reklamer og ugeaviser – Nej Tak”, som inkluderer adresseløse tryksager,
reklamer, lokal-
og gratisaviser og telefonbøger. ”NejTAK+” gør det muligt at vælge,
hvilke reklamer
man ønsker at modtage i husstanden.
Siden september 2019 har FK distribution administreret "Reklamer Nej Tak"-ordningen og står for at
registrere fravalg af reklamer. Ifølge FK Distribution har ca. 50 procent af de danske husstande
tilmeldt sig "Reklamer nej tak"-ordningen i 2019. Der var ifølge Danmarks Statistik 2.706.070
husstande i Danmark per 1. januar 2019.
1
Citat fra Notat - Lovregulering af adgangen til at levere reklamer i forhold til EU-retten, Erhvervsministeriet
2019
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
B 262 - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 10/5-21 fra De grønne organisationer om at de støtter forslaget
2390256_0002.png
I den seneste kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husholdninger 2016 fra Miljøstyrelsen
(Miljøprojekt 2023) estimeres det, at mængden af adresseløse tryksager udgør 113.432 ton årligt,
svarende til 42,4 kg adresseløse tryksager om året per husstand.
Kommenterede [TF2]:
Kære MST
1) Til brug for vurdering af miljøeffekten af initiativet
efterspørges tal for udviklingen af mængden af adresseløse
tryksager.
Kan vi sige noget om mængden i årene op til 2016, med
henblik på at tegne udviklingen fremadrettet?
2) Kan MST genkende, at hver
enkelt dansk husstand skulle modtager op til 65 kg.
papirreklamer, hvis de ikke er tilmeldt reklamer nej tak-
ordningen?
Se:
https://www.danskaffaldsforening.dk/files/media/docume
nts/Publikationer/mere_genbrug-bedre_klima-
dansk_affaldsforening_web_klimaudspil.pdf
Konklusion
Der er ikke nyere rapporter og tal end dem, som fremgår af Miljøprojekt 2023, hvor tallene er fra 2016.
Miljøstyrelsen har ikke denne type data i ADS. Af ADS fremgår mængden af indsamlet papir og pap for
2017, men ikke fordelt på blade, magasiner, reklamer etc.
Miljøstyrelsen antager, at dette initiativ vil medføre en reduktion af mængden af papiraffald, da det
skønnes, at flere husstande vil fravælge at modtage reklamer, når de aktivt skal tilmelde sig at få
reklamer. Det er svært at kvantificere, hvor stor reduktionen vil blive.
Det er ikke i beskrivelsen af initiativet tydeligt, om borgerne generelt tilmelder sig reklamer, og derved
får alle typer reklamer, eller om de vil få mulighed for at tilmelde sig præcis den type reklamer, som de
ønsker at modtage.
2