Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 10
Offentligt
2390254_0001.png
Henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Rådet
for Grøn Omstilling, Verdens Skove og Plastic Change vedr. B262
De grønne organisationer støtter forslaget til
folketingsbeslutning om at indføre en reklamer ja tak-ordning
Den grønne omstilling handler om at tage stilling til, hvilket samfund vi gerne vil have, og
hvordan vi arbejder hen imod det. Danmark er et af de lande i Europa, der producerer mest
affald pr. indbygger, og det har store omkostninger for både natur og klima. Samtidigt betyder
vores store forbrug, at vi i år opbrugte vores andel af klodens ressourcer allerede i marts.
gratisaviser og reklamer skal være et aktivt tilvalg
–
og ikke, som det er nu, et fravalg. Den
ændring til en ja tak-ordning vil udgøre et strukturelt skift, der understøtter den grønne
omstilling og overgangen til en cirkulær økonomi og et affaldsfrit samfund.
En lavthængende frugt for at minimere vores store affaldsproduktion er at tage stilling til, om
nuværende nej tak-ordning repræsenterer på et strukturelt plan en lineær økonomi, hvor en
En ja tak-ordning vil mindske omkostningerne for natur og klima betydeligt
Skiftet fra en reklamer nej tak- til en reklamer ja tak-ordning vil mindske omkostningerne for
natur og klima betydeligt. Hovedtanken bag en reklamer ja tak-ordning er at forebygge
at bevæge os hen imod en mere cirkulær økonomi. I tråd med
EU s affaldsdirektiv bør
dermed først og fremmest se på, hvordan vi kan undgå at skabe affald. Ifølge Dansk
Affaldsforening omdeles der ca. 100.000 tons papir-reklamer om året. Det er papir, der meget
hurtigt bliver til affald, og som nemt kan undgås. Miljøstyrelsen skriver da også i et notat fra
2019, at en ja tak-ordning antages at medføre en reduktion af mængden af papiraffald, da det
skønnes, at flere husstande vil fravælge at modtage reklamer, når de aktivt skal tilmelde sig en
tilvalgsordning (se bilag 1). Den vurdering blev også understøttet på et følgegruppemøde for
implementering af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi i april i år, hvor
affaldsgenerering, hvilket jf. affaldshierarkiet, er det første skridt, der bør tages, hvis vi ønsker
Danmark tage højde for affaldshierarkiet, når der udvikles politik på affaldsområdet, og
1
 B 262 - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 10/5-21 fra De grønne organisationer om at de støtter forslaget
2390254_0002.png
kontorchef i Miljøministeriet, Kristian Hougaard Juul, bekræftede, at man har en klar
forventning om, at en ja tak-ordning vil give mindre papiraffald. Den store mængde af
tilbudsaviser, der omdeles med den nuværende ordning, trækker på vigtige naturressourcer
gennem hele værdikæden og udgør en miljø- og ressourcemæssig omkostning fra vugge til
the Vestforbrændingen municipalities
foretaget af DTU, som der også henvises til i
beslutningsforslaget, f.eks. klimaet med hele 2,3 ton CO
2
.
grav. Et ton reklamer belaster, jf. LCA-analysen LCA on the prevention of unsolicited mail in
Reklamerne kan desuden ikke genanvendes til nye tilbudsaviser, men kun downcycles . Det
så meget, at de genanvendte papir-råvarer kun kan bruges i lavkvalitetsprodukter, såsom
æggebakker og anden lavkvalitetskarton.
skyldes en kompleks og ressourcekrævende genanvendelsesproces, hvor der først skal fjernes
tryksværte fra aviserne, hvorefter de skal bleges for at blive hvide. Dette skader papirets fibre
Flere erhvervs- og medieorganisationer påpeger, at der er tale om et lille miljøproblem, bl.a.
fordi den danske grafiske branche er i front globalt i forhold til miljø- og klimavenlige
kommunikationsløsninger. Men det er ufravigeligt, at en unødig stor produktion af trykte
reklamer altid vil være til skade for klima og miljø, og at mængden af reklameaffald er et
miljø- og klimaproblem uagtet den danske branches ståsted i forhold til andre landes
brancher. Det må ifølge affaldshierarkiet være en førsteprioritet at
forebygge
de store
affaldsmængder i Danmark fremfor at fokusere på miljøvenlig produktion eller
genanvendelse. Desuden er det problematisk, at reklamer netop opfordrer til det forbrug, vi
skal søge at sætte ned. Et lavere forbrug er helt generelt vigtigt i forhold til at sikre
bæredygtig udvikling og reduktion af vores enorme affaldsmængder.
Der er ingen evidens for at online-læsning af reklamer forurener mere end de fysiske
reklamer
Der er intet belæg for, at folk læser reklamer i så massivt et omfang, at det vil udlede mere CO
2
at læse reklamer online. Erhvervsorganisationen for virksomheder, der arbejder med
kommunikationsløsninger, Grakom skriver selv, at der endnu ikke findes veldokumenterede
metoder til at vurdere, hvad det koster CO
2
-mæssigt at læse tilbudsaviser på nettet i forhold
2
 B 262 - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 10/5-21 fra De grønne organisationer om at de støtter forslaget
2390254_0003.png
til en trykt udgave. Der er derfor ingen evidens for, at det skulle forurene mere. Online-
læsning af reklamer vil bl.a. sænke det ressourceforbrug, de affaldsmængder og den
transportudledning, der almindeligvis er forbundet med husstandsomdeling af reklamer.
ClimateCalcs beregninger er behæftet med usikkerhed
Flere medie- og erhvervsorganisationer kritiserer desuden beslutningsforslagets CO
2
-
beregning, der er baseret på en LCA-analyse foretaget af DTU, der viser, at et ton reklamer
udleder 2,3 ton CO
2
. Medie- og erhvervsorganisationerne henviser til en undersøgelse
foretaget af organisationen ClimateCalc, der laver livcyklusberegninger for virksomheder i
grafikerbranchen, som viser det noget mindre tal 1,23 ton CO
2
pr. ton reklamer. Den
sidstnævnte undersøgelse tager imidlertid ikke tilstrækkelig højde for, hvor reklamerne
bliver trykt, hvilket kan have stor indflydelse på deres CO2-aftryk, da ressourceeffektiviteten i
mange andre lande er lavere end i Danmark, og reklamerne skal transporteres over større
afstande, hvis de produceres i udlandet. Vi må derfor konstatere, at disse beregninger er
behæftet en usikkerhed.
Det er ikke kun Amsterdam der har et miljøproblem
Det er desuden uhensigtsmæssigt at hævde, at det kun er Amsterdam, der har et
miljøproblem, fordi byen har udfordringer med at indsamle papiraffald.
Genereringen
af
reklameaffaldet er også et ressourceproblem i Danmark, særligt set i lyset af, at vi er et af de
lande i Europa, som producerer mest affald pr. indbygger. Vi er derfor nødt til at gøre op med
den nuværende omdelingsordning. Et svar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et §
20-spørgsmål S 815 om omdeling af adresseløse reklamer understreger da også dette. Heraf
fremgår det, at:
Over 52 pct. af de danske husstande har tilmeldt sig den aktive fravalgsordning »Reklamer Nej
Tak«, og tallet er stadigt stigende. Undersøgelser viser imidlertid, at mange forbrugere ikke
magter at framelde sig reklamer og derfor ikke får sagt nej tak
.
Disse data tydeliggør, at der med den nuværende praksis er en unødig miljøbelastning, og
yderligere belemrer ordningen muligvis de borgere, som af den ene eller anden grund ikke får
meldt sig fra.
3
 B 262 - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 10/5-21 fra De grønne organisationer om at de støtter forslaget
2390254_0004.png
En ja tak-ordning vil være en fordel for borgerne
De borgere, der har et ønske om og et behov for at modtage gratis reklamer kan fortsætte med
at få dem ved aktivt at tilmelde sig ordningen. Det ændrer for så vidt ikke noget for de
borgere, der ønsker at modtage og anvende de gratis reklamer, andet end at de vil skulle tage
aktivt stilling hertil. Samtidig vil en ny ordning kunne bidrage til, at kvaliteten af reklamer vil
stige, fordi en reklamer ja tak-ordning vil styrke konkurrenceevnen på markedet.
Det vil også spare de forbrugere, der ikke ønsker at modtage reklamerne, for en del besvær
med at skulle skaffe sig af med de modtagne materialer eller tilmelde sig nej tak-ordningen.
Det handler derfor også om privatlivets fred og personligt tilvalg. I forlængelse heraf er det i
mange andre sammenhænge ikke tilladt at reklamere, medmindre, der er indhentet samtykke.
Dette gælder f.eks. ved e-mails, hvor uønskede reklamer angives som spam, og en reklamer ja
tak-ordning vil således blot videreføre de regler, der allerede findes på det digitale marked, til
de fysiske reklamer.
Flertallet af danskerne ønsker helt at afskaffe tilbudsavisen
Dansk Erhverv fremhæver, at der er stor tilfredshed med de husstandsomdelte tilbudsaviser i
Danmark. Det er dog langt fra tilfældet, viser en COOP-analyse, der blev gennemført i
december 2019, og som der også bliver refereret til i beslutningsforslaget. Heraf fremgår det,
at 55 % af danskerne ligefrem ønsker de trykte tilbudsaviser afskaffet, mens kun 31 % mener,
at ordningen med tilbudsaviserne bør fortsætte. Hvis kun 31 % af danskerne ønsker, at
tilbudsaviserne skal fortsætte, taler dette også for, at udgangspunktet bør være en ja tak-
ordning til gavn for mange danskere og ikke mindst miljøet og klimaet. Indførelsen af en ja
tak-ordning vil derfor sende et klart grønt signal til befolkningen om, at politikerne lytter til
deres ønsker.
4
 B 262 - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 10/5-21 fra De grønne organisationer om at de støtter forslaget
2390254_0005.png
EU-retten er
ikke
til hinder for en dansk ja tak-ordning
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder henviser til et notat, hvori det
fremgår, at EU-retten er til hinder for en ja tak-ordning. Det mener vi
ikke,
er tilfældet. I et
notat fra Miljøstyrelsen fra 16. september 2019 skriver styrelsen bl.a.:
[...] den eksisterende ordning kan ændres til en ja-tak
ordning med begrundelse i miljøhensyn
uden at være i konflikt med EU-reglerne
jævnfør Erhvervsministeriets notat.
Miljøstyrelsen referer således et notat fra Erhvervsstyrelsen, som har vurderet, at en ja tak-
ordning netop vil kunne indføres i overensstemmelse med gældende EU-ret. Desuden vil det
med en ja tak-ordning, afhængigt af hvordan den præcis indrettes, stadig være muligt at sige
ja tak til specifikke reklamer, hvorfor borgerne fortsat vil have mulighed for at modtage de
ønskede reklamer.
Amsterdam Gemeente har desuden i to instanser i hhv. 2017 og 2019 fået medhold i, at byens
aktive tilvalgsordning er i overensstemmelse med gældende EU-ret, hvorfor modstandere af
ordningen har valgt at appellere til den hollandske Højesteret. Det er hermed både
Amsterdam byret og Appelretten i Amsterdam, der har givet dette medhold. Flere andre
hollandske byer har i skrivende stund også implementeret aktive tilvalgsordninger. Den
hollandske Højesteret vil i juli 2021 afgøre, hvorvidt ja tak-ordningen i Amsterdam kan
fortsætte. I denne sammenhæng vurderer den hollandske generaladvokat, som tilvejebringer
kassation - afvises. Desuden viser den tyske rapport
Adresseløse forsendelser i tysk ret
- om
uafhængig rådgivning til Højesteret, at ankesagen - hvor distributører mv. anmoder om
med en ja tak-ordning, og at en aktiv tilvalgsordning vil være et proportionalt indgreb.
Rapporten er udarbejdet af jurister inden for blandt andet konkurrenceretten og EU-retten.
antageligheden
af en aktiv tilvalgsordning ,
at der
ikke
vil være EU-retlige konflikter forbundet
En ja tak-ordning vil
ikke
ramme lokalaviser
Det er vigtigt at fastslå, at der med adresseløse forsendelser menes de husstandsomdelte
uadresserede reklamematerialer (tilbudsaviser, flyers, brochurer, kataloger, mv.). Dermed
omfatter adresseløse forsendelser
alene
reklamemateriale og ikke gratisaviser med
5
 B 262 - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 10/5-21 fra De grønne organisationer om at de støtter forslaget
2390254_0006.png
redaktionelt indhold, jf. nævnte tyske rapport. Lokalavisers, aftenskolers og foreningers
forsendelser bliver derfor
ikke
direkte ramt af en ja tak-ordning. De vil derimod få mere
opmærksomhed fra borgerne, fordi de ikke skal konkurrere om opmærksomheden med
diverse reklamekataloger. Når der argumenteres for, at en ja tak-ordning kan ramme
lokalaviser mv., handler det i vores optik mere om, at en ja tak-ordning kan forøge
distributionsomkostningerne. Hvis en ja tak-ordning indføres, vil det dog være forventeligt, at
lokalaviserne kan øge deres reklameindtægter ved at sætte annoncepriserne i deres egne
udgivelser op. Øgede annonceindtægter bør derfor kunne gøre op for en eventuel stigning i
distributionsomkostningerne. Dansk Affaldsforening vurderer også, at annoncemarkedet for
forbrugernes postkasser. Udsagn om risikoen for flere nyhedsørkener på Danmarkskortet
lokalaviser vil stige, når detailhandlen ikke som udgangspunkt uhindret har adgang til
er derfor stærkt overdrevne.
Den lokale detailhandel vil ikke lide under en ja tak-ordning
Ifølge Dansk Erhverv vil en ja tak-ordning have negative konsekvenser for detailhandlen, og
den vil særligt ramme detailhandlen i mindre samfund og små byer. Vi mener dog ikke, at en
ja tak-ordning vil medføre butiksdød hverken i eller uden for de større byer, da butikkerne
stadig har et væld af reklamemuligheder. Den tyske rapport, som tidligere refereret til,
påpeger også, at der fortsat eksisterer utallige reklamemuligheder, herunder reklame i aviser
og magasiner, plakat-reklamer og digitale reklamekanaler. Rapporten bemærker yderligere,
at en aktiv tilvalgsordning kan medføre, at de adresseløse forsendelser netop når dem, der
reelt er interesseret i reklamerne. Den lokale detailhandel kan derfor fortsat nå sin ønskede
målgruppe. Vi har set, hvordan selv små butikker i forbindelse med corona har omstillet sig og
fundet nye veje til at kommunikere med deres borgere. Den kreativitet og villighed til
omstilling, som vi har set i alle dele af samfundet under coronakrisen, viser, at vi kan lave den
nødvendige omstilling i forhold til den natur- og klimakrise, som vi står overfor. Vi er
overbeviste om, at selv mindre, lokale butikker kan omstille sig og finde andre og måske
endda bedre og mere målrettede kommunikationsplatforme.
Den eksisterende nej tak-ordning, der giver kunderne mulighed for at vælge, hvilke
forhandlere de ønsker at modtage reklamer fra (kunderne giver tilladelse), presser desuden
priserne op, fordi ordningen skaber en form for monopol. Nej tak-ordningen udbydes af FK-
6
 B 262 - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 10/5-21 fra De grønne organisationer om at de støtter forslaget
2390254_0007.png
distribution, som i kraft heraf ejer de tilladelser, kunderne giver for at modtage reklamer fra
de valgte butikker, hvilket gør det svært for forhandlerne at skifte til andet
distributionsselskab. En ja tak-ordning kan således være med til at skabe en mere fair
konkurrence på markedet og dermed gøre det billigere for butikkerne at uddele deres
reklamer.
Danmark som et foregangsland
Udover at være en fordel for både naturen, klimaet og borgeren vil en reklamer ja tak-ordning
også udgøre et paradigmeskift inden for dansk politik, hvor vi på et mere principielt plan
tager stilling til, hvilket samfund vi vil bevæge os henimod, og hvilke lovgivningsmæssige
rammer, vi skal have ændret således, at de understøtter den grønne omstilling.
I de grønne organisationer arbejder vi for et affaldsfrit samfund i 2050. Dvs. et samfund, hvor
alle ressourcer bruges optimalt i lukkede cirkulære systemer, hvor vi har gjort op med
engangskulturen, og hvor vi har etableret bæredygtige systemer, så vores produkter,
emballager og materialer kan bruges igen og igen.
Hvis vi i Danmark skal være foregangsland på det grønne område og gøre noget ved vores
store ressourcetræk og store affaldsmængder, så skal der politisk handling til. Holland har
f.eks. en national målsætning om 100 % cirkulær ressourceanvendelse i 2050 og har som
nævnt indført reklamer ja tak-ordning i Amsterdam og flere andre byer. Ved at ændre den
nuværende nej tak-ordning til en ja tak-ordning bliver der skabt grønne rammebetingelser for
et paradigmeskift, der kan understøtte den cirkulære omstilling, hvilket ville være et stort
skridt i den rigtige retning.
På vegne af Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Rådet for Grøn
Omstilling, Verdens Skove og Plastic Change
Miljøpolitisk chefrådgiver
Mette Hoffgaard Ranfelt
Mail:
[email protected]
Tlf. 31 19 32 25
7
 B 262 - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 10/5-21 fra De grønne organisationer om at de støtter forslaget
2390254_0008.png
Rådgiver, Cirkulær økonomi og materialer
Pernille Haagen
Mail:
[email protected]
Tlf. 22 68 81 07
Seniorrådgiver, Kemikalier og cirkulær økonomi
Lone Mikkelsen
Mail:
[email protected]
Tlf. 25 79 20 01
Kommunikationschef
Nikolaj Lang
Mail:
[email protected]
Tlf. 26 84 67 44
Strategisk direktør
Anne Aittomaki
Mail:
[email protected]
Tlf. 26 14 20 70
8