ANALYSE
Stor tilfredshed med
husstandsomdelte
tilbudsaviser i Danmark
Erhvervsministeriet er ved at undersøge, om det er muligt at erstatte den nuværende
”Nej
tak”-ordning for husstandsomdelte tilbudsaviser, hvor danskerne aktivt skal
fra-
melde
sig ordningen, med en
”Ja
tak”-ordning, hvor man aktivt skal
tilmelde
sig. Bag-
grunden herfor er en forestilling om, at mange danskere får tilbudsaviser, som de reelt
ikke ønsker sig. Dansk Erhverv har på den baggrund undersøgt, om danskerne sætter
pris på husstandsomdelte tilbudsaviser og om de anvender dem, når de leder efter tilbud
i deres foretrukne dagligvarebutikker.
Analysen viser, at 74 pct. af dem, der
hverken har ”Nej tak” eller ”Nej tak+” og dermed
modtager alle tilbudsaviser, ikke vil undvære dem. Blandt ældre danskere over 60 år er
er det tilsvarende tal hele 92 pct. De yngre generationer (med undtagelse af dem under
30 år) sætter dog også i betydeligt omfang pris på de tilbudsaviser, de modtager.
Det er kun 10 pct. af danskerne, som i dag modtager tilbudsaviser, som de reelt ikke
ønsker at modtage. Derudover viser analysen, at kendskabet
til ”Nej tak”-ordningen
på
landsplan er 99 pct. Det betyder i realiteten, at alle danskere kender til ordningen og har
dermed kendskab til, hvordan man kan undgå at modtage husstandsomdelte tilbudsavi-
ser, hvis man ikke ønsker dem.
Derudover viser analysen, at husstandsomdelte tilbudsaviser er danskernes suverænt
mest anvendte medie, når de leder efter tilbud i deres foretrukne dagligvarebutik. 69
procent af danskere, der modtager husstandsomdelte tilbudsaviser, bruger dem til netop
dette formål. Dette gælder ikke mindst danskere over 60 år, hvor det gælder 83 pct.