Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 259:

Forslag til folketingsbeslutning om permanent forhøjelse af virksomhedernes fradrag på 130 pct. for investeringer i forskning og udvikling.

Af Kim Valentin (V) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først er det skatteministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Venstre ønsker med det her beslutningsforslag, at virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed forhøjes permanent til 130 pct.

Regeringen har endog meget stor fokus på at sikre danske virksomheders konkurrenceevne, herunder at give virksomhederne et incitament til at investere i forskning og udvikling. Som led i udfasningen af hjælpepakker, de forskellige vækstinitiativer, der er sat i værk, og de eksportinitiativer, der blev sat i værk pr. 15. juni 2020, har vi forhøjet fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed til 130 pct. for indkomstårene 2020 og 2021.

Derudover skal man huske på, at vi jo som led i den aftale, vi har været omkring et par gange her i løbet af eftermiddagen, i forbindelse med første fase af den grønne skattereform har forlænget ordningen med fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed, således at fradraget på 130 pct. nu også gælder for indkomståret 2022. Det vil sige, at det er 2020, 2021 og 2022. Så der skal ikke herske tvivl om, at regeringen ser med meget stor alvor på behovet for, at virksomhederne har det rette incitament til at investere i forsøgs- og forskningsaktiviteter og dermed kan være med til at styrke deres forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Det, man selvfølgelig skal være opmærksom på, er, at det ikke er helt omkostningsfrit at lave en permanent ordning, hvor virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed gøres permanent til de her 130 pct., som forslagsstillerne ønsker sig. En permanent forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed skønnes at indebære et årligt mindreprovenu på 970 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i årene 2023-2025, faldende til 880 mio. kr. fra 2026 og frem. Hertil kommer jo så alle de yderligere administrative omkostninger hos skattemyndighederne til kontrol og andet, idet det forhøjede fradrag selvfølgelig vil øge virksomhedernes incitament til at kvalificere flere udgifter under reglerne. Det er en diskussion, vi også har haft i Folketingets Skatteudvalg, så den kender forslagsstillerne ganske udmærket.

Venstre har dog ikke i beslutningsforslaget, har jeg lagt mærke til, angivet nærmere, hvor finansieringen af en permanent forhøjelse af fradraget skal komme fra. Herudover må jeg indrømme, at jeg ikke kan se nogen grund til at fremskynde et lovforslag, som ikke vil iagttage den almindelige lovgivningsproces, som vi plejer at holde os til, og slet ikke, når vi for nylig har vedtaget et lovforslag, som faktisk giver virksomhederne mulighed for fradrag på lige nøjagtig 130 pct. for udgifter til forsknings- og forsøgsvirksomhed også i indkomståret 2022.

Som nævnt indledningsvis har regeringen selvfølgelig fokus på, at virksomhederne får gode rammevilkår, og regeringen er også enig i, at det er vigtigt at fastholde vores styrkeposition på området, når det handler om forskning og udvikling. Vi har nogle af verdens største industridynamoer, som har nydt godt af et tæt samarbejde med vores forskningsmiljøer og de skatteordninger, som vi i øvrigt har tilrettelagt i brede aftaler i Folketinget.

Så det, der er det centrale, er, at jeg savner fra forslagsstillerne, hvordan forslaget skal finansieres. Det ser jeg som sagt ikke nogen anvisning af. Jeg mener ikke, det er nødvendigt på nuværende tidspunkt, al den stund at vi allerede har forlænget det, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Jeg ville bare lige være skarp her, i forhold til hvorfor man ikke kan støtte. Man sagde, at det var, fordi pengene ikke var anvist, og fordi det blev lidt kompliceret for dem, der skulle behandle sagerne i Skattestyrelsen. Er det virkelig rigtigt forstået, eller er der flere årsager, som ministeren kan komme ind på?

Ministeren.

Eksempelvis er der den årsag, at vi allerede har gjort det i 2021 og også vil gøre det i 2022. Det vil sige, at vi jo har understøttet virksomhedernes muligheder for at få fradrag i de år, vi taler om her.

Kim Valentin.

Nu er det jo sådan, at når virksomhederne planlægger, planlægger de mere end 2 år frem i tiden. Typisk gælder det for forskning jo om mange år frem i tiden. Derfor kunne det jo være interessant at høre, hvordan regeringen har tænkt sig at understøtte den planlægning.

Ministeren.

Eksempelvis er det sådan, at vi her giver et boost til forsknings- og udviklingsaktiviteter, og samtidig med det er det jo sådan, at man stadig væk får fradrag for de her udgifter efter en aftale, vi i øvrigt har lavet sammen med den tidligere regering. Men det, man skal huske på i forbindelse med forslag som det her, er, at det er en meget god idé at anvise helt konkret, hvordan man har tænkt sig, at de ca. 1 mia. kr. om året, som det her koster, skal betales, og det synes ikke at være tilfældet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi i gang med ordførerrækken. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. I Socialdemokratiet er vi enige i, at virksomhederne skal have gode konkurrencevilkår og gode muligheder for at investere i forskning og udvikling. Regeringen har derfor også sammen med brede flertal i Folketinget forhøjet fradraget for forsøgs- og forskningsvirksomhed ad flere omgange under coronakrisen. Først blev fradraget hævet til 130 pct. i 2020 og 2021 i en aftale mellem regeringen og bl.a. Venstre. Dernæst blev den midlertidige forhøjelse af fradraget forlænget til og med 2022 som led i aftalen om den første fase af den grønne skattereform, som også blev indgået med bl.a. Venstre.

I Socialdemokratiet er vi også optaget af, at der fremadrettet er gode vilkår for virksomhederne til at investere i forskning og udvikling. Vi mener dog også, at rammevilkårene for forskning og udvikling handler om mere og andet end skattesatser. F.eks. fremlagde regeringen for nylig en ny strategi for life science-industrien, som med 38 forskellige initiativer og en bredspektret indsats skal sikre, at life science-industrien bliver absolut verdensførende til gavn for patienter, det danske velfærdssamfund og dansk økonomi.

I forhold til udvikling af grønne løsninger og grønne teknologier blev regeringen i det forgangne år enige med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om rammerne for etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond. Fonden er udstyret med en kapacitet på 25 mia. kr., og den skal give et rygstød til danske grønne løsninger. Det vurderes, at fremtidsfonden kan blive en løftestang for privat finansiering og dermed generere op mod 110 mia. kr. til finansiering af grønne virksomheder og projekter. Forslaget om permanent at øge fradraget for forsøgs- og forskningsvirksomhed til 130 pct. vil som bekendt indebære et årligt mindreprovenu, og derfor skal det naturligvis finansieres krone til krone. Det årlige mindreprovenu skønnes at blive på 970 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i årene 2023-2025 faldende til 880 mio. kr. fra 2026 og frem. Dertil kommer omkostninger til administration og kontrol hos skattemyndighederne.

Venstre har ikke angivet nogen konkret finansiering af beslutningsforslaget. I og med at den allerede vedtagne forhøjelse af fradraget løber frem til og med 2022, er det også svært at se begrundelsen for Venstres krav om, at et eventuelt lovforslag skal fremsættes den 1. maj 2021, hvilket ville resultere i en unødig hastebehandling. Så med disse begrundelser kan Socialdemokratiet derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Valentin. Værsgo.

Det er blot for at sige, at som ordføreren var inde på til sidst i sin ordførertale, er det her jo lidt fremme i tiden, for vi har allerede indført et fradrag på 130 pct. for 2022. Det vil sige, at vi jo er længere fremme end det, og derfor ligger det jo ikke i årets finanslovforslag, men det er en del af vores planer for, hvordan man finansierer tingene fremover. Man kan se i det finanslovsforslag, som vi havde for i år, at vi kommer med 11 mia. kr. i fuldt finansieret form. Det er selvfølgelig det, vi vil videreføre. Under den hat vil ordføreren så være positivt indstillet over for, at vi kigger på 130-procentsfradraget fremadrettet?

Ordføreren.

Tak for den uddybning, for jeg kiggede lige jeres beslutningsforslag igennem endnu en gang, og jeg kunne ikke se noget specifikt omkring finansieringen. Men med den yderligere begrundelse, der er kommet her fra Venstres ordfører, vil jeg sige, at det ikke er sådan, at vi principielt er imod at se på en permanentgørelse af det her fradrag. Det kan vi drøfte. Det er jo som altid helt klart, at finanserne skal være på plads. Det er de ikke med det her forslag, sådan som det foreligger, og derfor kan vi heller ikke ud fra den begrundelse støtte det. Så har vi altså lavet en midlertidig forhøjelse frem til og med 2022. I princippet er vi fuldstændig enige med Venstre i, at vi skal sikre de bedste rammevilkår for vores virksomheder, og vi har jo også foretaget os rigtig mange ting under coronakrisen, som har været med til at holde hånden under virksomhederne og arbejdspladserne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som nævnt handler det her forslag om, at Venstre vil pålægge regeringen at gøre udviklings- og forskningsfradraget på 130 pct. til en permanent løsning inden den 1. maj 2021. Det er en smule svært at nå, i og med at det er den 3. maj i dag – så det skulle altså have været indført for 7 dage siden. En yderligere sjov detalje er, at Venstre har fremsat forslaget her den 9. marts, så det er sådan en pænt kort frist, hvis man tænker, at nu skal forslaget behandles her i Folketinget og vi skal vedtage det, og så skal regeringen nå at komme med et forslag, der er arbejdet med, og så skal vi så behandle det.

Altså, det virker til, at man har haft lige en smule for travlt i Venstre med at få det her fremsat, når der ikke er sat lidt mere tid af. Som ministeren også sagde, tror jeg, er det egentlig lidt spøjst, for det er jo sådan set først fra 2023, det så skulle gælde fra, så der var egentlig god tid, så det er egentlig lidt underligt, hvorfor man har sat den 1. maj ind. Men det er trods alt en mindre detalje, som ikke gør, at diskussionen bliver uvæsentlig.

Den er bestemt væsentlig, for vi synes også i Dansk Folkeparti, at det er godt med fokus på virksomhedernes rammevilkår, også bare med henvisning til det forslag, vi havde tidligere i dag, om selskabsskat. Vi er jo helt enige i, at det er vigtigt, at der er gode vilkår for at kunne drive en virksomhed i Danmark. Det er godt, at vi får den diskussion, for for at vi kan have et velfærdssamfund, skal vi selvfølgelig kunne tjene nogle penge, og det er afgørende, at virksomhederne har en konkurrencedygtighed og kan skabe nogle arbejdspladser. Og når folk har arbejde, betaler de også noget skat, og så har vi råd til vores uddannelser, som virksomhederne så igen får noget ud af osv. Og sådan kører hjulet jo rundt, og de understøtter selvfølgelig hinanden; virksomhederne og velfærdssamfundet. Det er sådan set ganske fornuftigt, og i den ligning er det selvfølgelig også vigtigt, at virksomhederne har nogle produkter, de kan sælge, og udvikler nogle nye, om det så er medicin eller bare nogle andre produkter – det er helt afgørende – men sådan set også om de bare udvikler på deres maskinpark og får nye måder at producere på. Det er sådan set ganske fornuftigt.

Men det er også værd at bemærke, at med sådan et fradrag bliver det mere kompliceret. For vi kan se, at med den midlertidige ordning, som vi i øvrigt har stemt for fra Dansk Folkepartis side af, tikker problemerne ind allerede nu. For hvordan afgrænser man det?

Altså, hvor stor en del af en medarbejders løn skal kunne trækkes fra i forhold til det her? Så skal man jo sidde og gøre op, hvor meget han har brugt på at udvikle nye produkter, og hvor meget har han måske bare brugt på at sælge produkter? Så det giver en masse afgrænsningsmuligheder, og der vil det også være et problem for skattevæsenet, som skal ud og kontrollere de her ting. Så det er ikke nødvendigvis bare entydigt godt.

Den store mangel, som jeg også mener foregående taler nævnte, er jo, at det overhovedet ikke fremgår af forslaget, hvad det her egentlig koster, eller hvem der egentlig skal betale for det, og hvad effekten af det egentlig er. Hvor meget mere forskning får man egentlig ud af det? Og det kunne jo sådan set være godt at have med i debatten, for skal man tage stilling på et oplyst grundlag, er det sådan set ret væsentligt, både hvad det koster, hvem der betaler, og også hvad man får for pengene.

Så jeg tror også, som jeg også sagde i starten, at det måske er gået lige lovlig hurtigt, fordi man ikke lige havde fået gjort sig en overvejelse om at få de ting med i det. Så alene på baggrund af de mangelfulde ting kan vi ikke støtte det, men vi synes sådan set, at det er en vigtig diskussion, om vi ikke først og fremmest skulle gøre det simplere. Altså, inden vi indfører nye fradrag for virksomhederne, som gør det svært, og hvor der også er mulighed for svindel, men altså også bare gør det kompliceret for virksomhederne at forstå det, kunne det måske være mere hensigtsmæssigt, at vi fik gjort lovgivningen mere simpel på det her område. For vi har generelt et kompliceret skattesystem, men ikke mindst på virksomhedsområdet har vi jo virkelig komplicerede regler, som kan være svære at finde rundt i. Og med det her er det jo bare et trin mere i forhold til at gøre det mere kompliceret. Og det er en grund til, at vi så heller ikke støtter det fra Dansk Folkepartis side, for vi vil egentlig hellere have fokus på at gøre reglerne mere simple, inden vi indfører nye komplicerede fradrag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Forskningen i løsningen af klima- og biodiversitetskrisen er vigtig, og vi deler den intention, der kommer til udtryk i forslaget om at fremme forskningen på de områder. Beslutningsforslaget her sigter imidlertid efter at fremme forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne mere generelt gennem et permanent øget fradrag.

I SF vil vi gerne fremme den grønne forskning mere målrettet end det, der lægges op til her. Med et permanent øget fradrag vil vi ganske enkelt ikke få nok forskning for pengene. Vi får mere grøn forskning for pengene gennem offentlig forskning, herunder grundforskning eller målrettede tilskud til privat forskning på området. Der er desuden tale om en rigtig stor virksomhedsskattelettelse, og det er uklart, hvor finansieringen af dette permanente fradrag skal findes. SF kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Og tusind tak til Venstre for et fantastisk forslag. Det er jo faktisk kernen i Radikale Venstres erhvervspolitik. Det er en kanin, som vi hiver op af hatten, stort set hver eneste gang vi har en finanslovsforhandling. Så vi burde jo kunne støtte det her beslutningsforslag. Når jeg ikke kan støtte det i dag, er det jo, fordi jeg ikke lige har en lille milliard i baglommen til forslagsstilleren. For det ville det koste at sige ja til det i dag; jeg ville forpligte mig til at finde en milliard.

Til gengæld synes jeg faktisk, at der i debatten her åbner sig nogle ret fine harmonier. Altså, hvis man lytter efter, er der faktisk en S-V-R-akse her. Der er jo både fra den socialdemokratiske ordførers og den socialdemokratiske ministers side kommet meget, meget varme udtalelser om det her fradrag. Der er jo intet politisk og intet ideologisk imod det. Det handler udelukkende om finansieringen, og så handler det selvfølgelig også om, at vi jo til og med 2023 har dækket os ind, kan man sige. Så det er argumenterne fra Socialdemokratiet. Men det er jo ikke bare varme udtalelser; det er decideret kærlige udtalelser.

Så her har vi jo faktisk fat i et eller andet politisk, hvor vi måske fremadrettet i lyset af noget, der er lidt større og lidt tungere end et beslutningsforslag, kunne snakke os til rette om et eller andet. I hvert fald synes vi i Radikale Venstre ikke, at diskussionen om det her fradrag er slut – på ingen måde – men vi kan som sagt ikke stemme for det i dag af de samme grunde som Socialdemokratiet.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Valentin. Værsgo.

Det glæder mit hjerte, at Radikale står ved, hvad de har sagt igennem rigtig mange år, og jeg lover at tage en samtale med ordføreren umiddelbart herefter for at forklare, præcis hvor vi finder pengene, selvfølgelig. Selvfølgelig kan Venstre jo ikke stå med et forslag i salen, uden at vi har fundet pengene. Det var det, jeg prøvede at klargøre lidt tidligere, altså at vi rent faktisk har fundet 11 mia. kr. i vores finanslovsforslag, men at de 11 mia. kr. nødvendigvis er i 2021, og da vi taler om 2023, er det jo noget, vi henlægger til en forhandling på et senere tidspunkt, og deri består mit spørgsmål: Skal jeg høre det sådan, at Radikale nu virkelig gerne vil et 130-procentsfradrag, som de har villet i rigtig mange år, og virkelig vil stå på det i de næste finanslovsforhandlinger?

Ordføreren.

Helt ærligt er vi i gruppen ikke begyndt at diskutere, hvad vi kommer til at stå på i den næste finanslovsrunde, men jeg forestiller mig helt klart, at det her bliver et tilbagevendende tema, lige så snart vi rammer 2023. Venstre har fundet 11 mia. kr. – ja. Det har vi i Radikale Venstre også på vores måde, og det er der andre partier der også har fundet på hver deres måde. Men vi skal jo også finde det sted og de finansieringsmuligheder, hvor vi kan finde 90 overlappende mandater, og den milliard, der er 90 mandater bag, har vi simpelt hen ikke fundet.

Hr. Kim Valentin.

Og det anerkender jeg også. Hvis man ser det fra den anden vinkel, gælder det jo den grønne omstilling – det er i hvert fald der, hvor vi lægger det – samtidig med at man kan sige, at hvis vi bare sådan ligesom giver dem et år ad gangen, er der jo mange virksomheder, der ikke rigtig tror på det. Det er jo noget, der skal være permanent. Vil ordføreren anerkende det?

Ordføreren.

Ja, fuldstændig. Altså, det er jo decideret frustrerende for virksomheder ikke at vide, hvad der kommer til at være muligt for dem i 2023. Det er svært at planlægge langsigtet, og lige præcis på forsknings- og udviklingsområdet er det jo netop de langsigtede investeringer, der er essentielle. Så ja, det er dybt frustrerende, og det anerkender jeg.

Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Vi har jo jævnligt, når vi skattepolitikere diskuterer, snakket om, at der er behov for en mere simpel skattelovgivning, så jeg vil egentlig høre, om den radikale ordfører anerkender, at det her sådan set gør det mere kompliceret. Sådan rent lavpraktisk: Hvor meget skal man ændre på et produkt, fra det bare er almindelige tilretninger, til det pludselig bliver et nyt produkt, altså hvor meget må man have udviklet på det, så man kan trække 130 pct. fra? Altså, det giver en masse afgrænsningsproblemer.

Så jeg vil høre, hvad der kunne være mest oplagt, hvis man havde 1 mia. kr. at kunne bruge på selskabsskattelettelser generelt. Var det så selskabsskattesatsen, der var bedre, altså sådan et mere rent snit, eller skulle man lave en ny kompliceret ordning? Det er egentlig bare for at høre ordføreren, hvilke overvejelser man har, for man taler jo tit med på, at man skal lave simplere skattelovgivning, men det her går vel den modsatte vej.

Ordføreren.

Der er jo vedtaget nogle regler om, hvad det er, man kan trække fra på det her fradrag, og dem ligger vi jo stadig væk temmelig fast på. Det har vi diskuteret i Skatteudvalget, altså hvor det snit skal lægges henne, men når ordføreren spørger til det mere sådan principielle, vil jeg sige, at vi i Radikale Venstre ligger samme sted, som Venstre gør, og dvs. at skulle jeg vælge, ville jeg hellere have et fou-fradrag, end jeg ville have en selskabsskattelettelse.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Så man vælger i princippet, at man hellere vil have et mere kompliceret skattesystem, lidt modsat det, man tidligere har sagt intentionerne var. Men det er jo rigtigt, at vi har haft en del spørgsmål, og jeg stillede faktisk også et spørgsmål om, hvor grænsen skal ligge henne fra Venstres side, så der er jo faktisk en eller en uklarhed om det her midlertidige fradrag, og hvor man anerkender, at det allerede nu giver problemer, i forhold til hvornår man kan trække fra, hvornår man ikke kan trække fra, hvor meget man kan trække fra og om modifikation af en maskine er innovation.

Så allerede nu giver det jo kæmpe problemer, og hvis man gør det permanent, kan man godt sige, at der er et snit, men snittet giver allerede i dag store vanskeligheder.

Ordføreren.

Vi skal helt klart blive ved med at diskutere, hvor det snit skal ligge henne, men det her er jo en af de lovgivninger, hvor det er sådan, at forvaltningen af det eller administrationen af det er helt central, også for virksomhederne derude, og når de så oplever, at det måske bedømmes eller vurderes til at ligge et andet sted, end det plejer at ligge, er det selvfølgelig, at vi skal kigge på det. Men for mig at se ligger det det rigtige sted der, hvor det har ligget hele tiden.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til Enhedslisten og hr. Rune Lund.

I Enhedslisten er vi ikke særlig begejstrede for det her super fradrag til forsknings- og udviklingsudgifter, og grunden til, at vi ikke er det, er, at vi ikke mener, at det er den bedste brug af statens midler til at understøtte erhvervslivet. Alt for mange af de her penge vil blive brugt på store virksomheder, som har meget tunge forsknings- og udviklingsaktiviteter, men som også typisk tjener rigtig mange penge. Man kan spørge sig selv, hvorfor f.eks. Novo Nordisk, som har en forrentning af egenkapitalen på omkring de 70 pct. og en afkastningsgrad på ca. 36, ikke selv skulle have rigelig råd til at betale for sine forsknings- og udviklingsaktiviteter, uden at staten skal subsidiere via et fradrag på over 100 pct.

Pengene kan bruges bedre. Vi kan få mere ud af forsknings- og udviklingsaktiviteterne ved at understøtte forskningsaktiviteter mere generelt. Hvis man skal have et forsknings- og udviklingsfradrag, burde man i det hele taget omlægge det, så det var mere målrettet små virksomheder, hvor der er et behov for at starte udviklingsaktiviteter op og opbygge en virksomhed, frem for at det, som det fremgår af det her forslag, vil være noget, som går til virksomheder, som i høj grad er etableret, og som i øvrigt tjener rigtig gode penge. Så Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Valentin. Værsgo.

Det er jo overraskende, at Enhedslisten ikke kan støtte noget, der går til den grønne omstilling – og så måske alligevel ikke, når jeg hører argumentet om Novo Nordisk. Det er da rigtigt, at Novo Nordisk sikkert selv ville have råd til det, for det er en rigtig god virksomhed, men problemet er jo heller ikke Novo Nordisk, problemet er alle de andre. Det er jo dem, vi prøver at understøtte. Selvfølgelig skal reglerne være lige for alle, og derfor skal reglerne selvfølgelig være de samme for Novo Nordisk som for alle andre virksomheder. Jeg håber, at jeg kan få ordføreren til at uddybe, hvorfor alle andre ikke skal have mulighed for det, fordi Novo Nordisk har råd til det.

Ordføreren.

Hvis man ønsker at støtte den grønne omstilling, skal man kigge på, hvordan man via puljer eller andre initiativer kan gøre det mere direkte. Ved bare at lave en generel forhøjelse og i øvrigt også en permanent forhøjelse af forsknings- og udviklingsfradraget, sådan som det bliver foreslået her, vil man jo give støtte til nogle meget store virksomheder, som i forvejen har en profit, der ikke kan betegnes som andet end overnormal. Det er sådan lidt nutellametoden med, at man smører det utrolig bredt ud, og at det er enormt dyrt. Det er simpelt hen en dårlig brug af midler i forhold til at fremme forskning og udvikling.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Grundlæggende så vi helst, at man sænkede selskabsskatten i stedet for – det mener vi er den rette vej at gå på det område – men det her er jo også en skattesænkning, og det er vi selvfølgelig positive over for. Men hvorfor tage borgernes og virksomhedernes penge for så at give dem tilbage igen via fradrag? Der er sådan en politisering af, hvad man synes de skal bruge pengene på, og hvordan det bedst gøres, men det tror jeg virksomhederne bedst selv ved.

Men derfor er vi stadig væk positive over for, at der gives en skattelettelse til virksomhederne, og derfor støtter vi selvfølgelig op om det. Selv om det ikke er noget, vi selv ville være gået forrest med, så støtter vi andre borgerlige partier på det område. Vi skal bøje os mod hinanden og finde et fælles fodslag, og det kan vi så i forslag som det her.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for en rigtig god debat og nogle gode bidrag, og tak til de partier, der har tilkendegivet, at de støtter op om det her forslag.

Innovation er en af dansk erhvervslivs største styrker. Når virksomhederne investerer i nye løsninger, skaber det arbejdspladser og øger produktiviteten. Det har været helt afgørende for Danmark, at vi løbende er blevet et mere velstående land, og at danskerne har fået en markant højere levestandard.

Mange danske virksomheder er ramt af coronakrisen, og det betyder, at virksomhedernes økonomiske rum for at investere i forskning bliver mindre, og at der er risiko for, at de skærer ned på investeringerne. Venstre vil gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i forskning og udvikling, og vi vil gøre den midlertidige forhøjelse af virksomhedernes fradrag på 130 pct. for investeringer i forskning og udvikling, som vi fik med i en aftale før sommerferien, permanent.

For hver gang danske virksomheder investerer 100 kr. i forskning og udvikling, kan de fremover få et fradrag på 130 kr. Det vil sætte gang i investeringer og innovation. Det er væsentligt, at danske virksomheder har et incitament til at udvikle og udnytte nye innovative løsninger, som kan bidrage til at styrke dem i den internationale konkurrence. Det er bl.a. på den måde, vi skaber arbejdspladser i Danmark.

Venstre går ind for og har presset på for, at fradraget på 130 pct. gøres permanent. Det var faktisk også det, som Socialdemokratiet gjorde i den seneste valgkamp. For investeringer er ikke kun centrale i kriser, men så sandelig også i opgangstider. Investeringer er vejen til ny vækst, som kan give både virksomheder og Danmark nye muligheder. Det vil også gavne virksomheders grønne og digitale omstilling, hvor der bliver behov for store investeringer i forskning og ny teknologi de næste mange år. Virksomheders investeringer i forskning og udvikling er derfor helt essentielle, da det spiller en vigtig rolle for målet om en mere bæredygtig fremtid.

Investeringer i forskning og udvikling er lige nu truet af den økonomisk pressede situation, som covid-19 har medført. Virksomhederne lægger deres fokus på at overleve krisen, og derfor er der risiko for, at de skærer ned på investeringerne. Den midlertidige forhøjelse af virksomhedernes fradrag blev sat i verden som et initiativ for at dæmpe de økonomiske konsekvenser, som covid-19 har medført. Det glemte vi lidt i debatten, og derfor vil jeg nævne det her. Men det må forventes, at virksomhederne vil være påvirket af de økonomiske konsekvenser længere ud i fremtiden end den dag, hvor den midlertidige fradragsordning ophører. Derfor vil en permanent fradragsordning også være med til fortsat at holde hånden under virksomhederne i en tid, hvor de stadig er sårbare.

Igen vil jeg sige tak til de partier, som støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.