Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 258:

Forslag til folketingsbeslutning om tilbagerulning af tredoblingen af skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder.

Af Louise Schack Elholm (V) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Venstre har fremsat et beslutningsforslag om at tilbagerulle tilpasningen af skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder. Det vil medføre, at erhvervsvirksomheder igen vil kunne overføres til en bo- og gaveafgift væsentlig under den normale, og det vil medføre, at vi kan investere ca. 1 mia. kr. mindre om året i vores fælles velfærd, og det er derfor, at regeringen ikke kan støtte forslaget.

Regeringen ønsker som bekendt sammen med et bredt politisk flertal i Folketinget at sætte velfærden først. Det gør vi ved at styrke unges uddannelser, styrke hjælpen til psykisk sårbare og syge og ikke mindst – det er relevant for ordførerne – ved at styrke tilliden og genskabe tilliden til vores skattevæsen. Det var det, vi prioriterede med finansloven for 2020, da vi besluttede os for at forhøje bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, og det står vi selvfølgelig fuldt fast på og helt ved.

Men jeg vil også slå fast, at regeringen er helt enig i, at vi jo skal skabe gode og trygge vilkår for erhvervslivet i den kommende tid, så de har de bedste betingelser for at få genskabt væksten så hurtigt som muligt og vi kan komme så sikkert som overhovedet muligt ud på den anden side af den krise, vi befinder os i.

Vi ønsker at styrke rammerne for en ambitiøs grøn omstilling af Danmark, og det skal selvfølgelig give dansk erhvervsliv muligheder for endnu mere vækst og endnu mere fremgang – og sikre, selvfølgelig, at Danmark også tager et stærkere internationalt ansvar for den fælles kamp mod de klimaforandringer, vi står over for i de her årtier. Det var det mandat, vælgerne ved folketingsvalget i 2019 gav regeringen og regeringens støttepartier. Vi sagde meget klart før valget, at vi ville tilbagerulle den tidligere regerings skæve skattelettelser, som altså blev givet til særlig velstillede grupper i vores samfund. Det gjorde vi, lige så snart vi fik regeringsmagten, og det ønsker vi selvfølgelig ikke at lave om på.

Som jeg også sagde i forbindelse med tilbagerulningen i 2019, betyder den her tilbagerulning af skattelettelsen til nogle af landets rigeste familier eksempelvis, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker, at regeringen kan indføre minimumsnormeringer, samt at vi kan styrke vores uddannelser og eksempelvis også styrke indsatsen over for personer, der lever med psykiske lidelser.

Desuden løfter vi som sagt uddannelserne i en tid, hvor konkurrencen for alvor skærpes, og hvor der er kamp om både kloge hænder og kloge hoveder; der er der behov for ikke færre, men flere investeringer i uddannelserne. Det er også udtrykt i regeringsskiftet og det sporskifte, der også er sket i uddannelsespolitikken efter folketingsvalget. Det er et helt afgørende skifte, og det er med til at sikre, at vi kan skabe mere vækst og flere arbejdspladser i Danmark, også i fremtiden. Vi har kort sagt sat en ny og mere retfærdig og ansvarlig retning for Danmark, og det er det, vi selvfølgelig står fast på.

Genindførelsen i 2019 af en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct. betyder, at afgiften igen er ens for alle – ligesom før afgiftsnedsættelsen, som jo skete i 2017. Dermed sikres det, at beslutningen om, hvorvidt en virksomhed skal overdrages til f.eks. eksterne købere eller skal generationsskiftes inden for familien, i mindre grad påvirkes af selve afgiften. Og det er jo økonomisk set sundt, når ønsket er en hensigtsmæssig investerings- og erhvervskultur, der understøtter væksten og beskæftigelsen i samfundet som helhed. Samtidig trækker ophævelsen af den favorable afgift for overdragelse af virksomheder i retning af en mere lige indkomstfordeling.

Så der er ikke grundlag for at antage i øvrigt, at en rabat i milliardstørrelsen til virksomhedsarvinger vil medføre vækst og øget beskæftigelse. Pengene kan bruges bedre, og det vil regeringen gøre, nemlig ved at sikre 1), at vi investerer i velfærden, 2), at vi investerer i bedre rammer for grøn omstilling og ikke mindst vores uddannelser, således at danske virksomheder og danske lønmodtagere er endnu bedre rustet i kampen om de arbejdspladser og den vækst, som venter forude.

Så det kan sikkert ikke komme som nogen overraskelse for særlig mange i den her sal, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til skatteministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Undskyld, jeg forlænger debatten så sent, men det er, fordi det bliver sådan en misforståelse, debatten kommer til at køre på.

Anerkender skatteministeren, at der er to ting, der fastsætter, hvad man betaler i generationsskifteskat af en virksomhed? Altså, en ting er skattesatsen, man bliver beskattet med, og en anden ting er så, hvad man bliver beskattet af, som er vurderingen af virksomheden. Kan ministeren bekræfte, at den tidligere socialdemokratiske minister Benny Engelbrecht afskaffede det, der hed formueskattekursen, så man fik en meget højere vurdering – altså det ene af de to ben – og de penge valgte det borgerlige flertal så efterfølgende at bruge til at sænke satsen med? Så man kunne også bare have genindført det, der hed formueskattekursen. Det er ikke en eller anden kæmpe milliardstor skattelettelse til de allerrigeste, men man havde den problemstilling, at man kunne vælge at gøre noget ved vurderingen eller skattesatsen. Vi valgte så bare satsen.

Nu har Socialdemokraterne jo så skruet satsen op igen, så man bare har den høje vurdering, men ikke en lavere sats. Anerkender ministeren, at det ikke er en eller anden kæmpe milliardstor skattelettelse, man havde gang i, men det faktisk var for at udligne den hævelse af vurderingen, som Socialdemokraterne stod for tilbage under en tidligere regering?

Tak til spørgeren. Værsgo til ministeren.

Hvis man skal følge spørgerens logik, er det noget, som også gjaldt, dengang spørgeren selv havde ansvaret for at holde hånden under den tidligere regering, al den stund at det, vi gør, er, at vi fører det tilbage til 2017-niveau. Derfor er det her jo, og det indrømmer jeg gerne, et spørgsmål om prioritering. Vi er uenige i den prioritering, og derfor har vi valgt at gøre, som vi har gjort, og vi er glade for, at der er et bredt flertal bag, og det betyder, at vi har prioriteringer og midler til at investere anderledes.

Spørgeren, værsgo.

Det fine i svaret er, at man kun tænker tilbage til 2017, hvor vi jo rigtig nok satte satsen ned. Man glemmer jo lige at spole tilbage til det tidspunkt, hvor Socialdemokraterne satte vurderingen markant op, som gav noget i nærheden af 1 mia. kr. ekstra i kassen. Men tilbage i, jeg tror, det var 2014, hvor Benny Engelbrecht var skatteminister, hævede man vurderingen kraftigt, og det gjorde, at man hævede beskatning for generationsskifter. Så hvis ministeren lige tænker lidt længere tilbage, vil ministeren så ikke anerkende, at det ikke handler om milliardstore skattelettelser til dem, der har virksomheder, men om, at man faktisk prøver på at få de penge tilbage til generationsskiftebeskatningen, som Socialdemokraterne hev ekstra i kassen tilbage i 2014?

Ministeren, værsgo.

Uanset hvordan man vender og drejer det, vil det, hvis man ændrer det, som regeringen her har vedtaget med et bredt flertal i Folketinget, være en meget stor skattelettelse til nogle af de grupper i det danske samfund, som i forvejen tjener allerallermest. Det vil det være, og derfor har vi jo været meget, meget klare fra starten. Vi ønsker at frigøre penge og midler til, at vi kan lave prioriteringer i unges uddannelser, den grønne omstilling – spor, som jo på ingen måder fik, om man vil, den bredde og det tempo under den tidligere regering. Det har vi gjort nu, og det sporskifte, der er sket med regeringsskiftet, er udtrykt i den prioritering, der er her.

Tak. Næste spørger er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Jeg vil lige høre ministeren om noget. Hvis nu en familieejet virksomhed, og lad os sige, at det er en virksomhed, der har et stort produktionsanlæg, skal generationsskifte, skal de jo betale den her afgift, og vil det så være normalt, at de vil være nødt til at sælge dele af deres produktionsvirksomhed? Kan ministeren oplyse om det? Vil det være nødvendigt for dem måske at sælge nogle af deres maskiner for at få råd til at betale afgiften?

Værsgo til ministeren.

Det er jo svært at svare på det konkrete eksempel. Vi belyser gerne tænkte eksempler, og det har vi også gjort under lovbehandlingen i rigt mål. Det centrale er jo, at når man ser på de beregninger, der ligger til grund, i øvrigt også under den tidligere regering, er der jo ikke noget, der siger, at en rabat i milliardstørrelsen til virksomhedsarvinger vil medføre mere vækst og øget beskæftigelse i betydeligt omfang. Det har ligesom været argumentet også fra borgerlig side, at det vil det gøre. Da man selv havde ansvaret, kunne man ikke pege på det. Vi synes selvfølgelig, det er rigtigst at gøre, som vi har gjort og dermed frigøre midler til fremadrettet at lave investeringer, som kan sikre, at vi får mere vækst og mere beskæftigelse i Danmark. Det er det, det handler om.

Spørgeren, værsgo.

Det er nok rigtigt, at ministeriet ikke kan regne på det, for så vidt jeg forstår det, kan ministeriet ikke vurdere, hvor det er henne, de her familievirksomheder bliver generationsskiftet. Man har simpelt hen ikke et datagrundlag i ministeriet, hvor man præcis kan se, hvordan tingene virker, fordi it-systemet er så gammelt, så man ikke kan grave det frem. Nu må ministeren gerne lige prøve at svare på, om det er korrekt.

Så vil jeg så sige, at det jo er blevet meget klart belyst i analyser af andre end ministeriet, at mange virksomheder er nødt til at sælge dele af virksomheden fra for at kunne betale den her generationsskifteskat, så mener ministeren, at det gavner Danmark, at man sælger dele af virksomhederne for at betale en skat og dermed sørger for, at der er færre jobs i Danmark?

Ministeren.

Regeringen mener, at den prioritering, som vi har lavet her sammen med et flertal i Folketinget, er udtryk for, at der bliver frigjort midler til at investere i eksempelvis uddannelse og klimavenlig omstilling, den grønne omstilling, og det er med til at sikre, at Danmark også har noget at leve af i fremtiden. Uden at skulle starte en lang polemisk diskussion tror jeg, at man stille og roligt kan sige, at det jo er rigtigt nok, at det, den her regering overtog, var et skatteministerium, som på mange måder var nedslidt, og det er så det, vi arbejder på at genoprette.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Troels Ravn fra Socialdemokraterne, som bedes holde sig klar. Værsgo.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at sænke bo- og gaveafgiften for overdragelse af erhvervsvirksomhed fra 15 til 5 pct. Der er med andre ord tale om en gentagelse af den skattesænkning, som VLAK-regeringen gennemførte i 2017, men som den socialdemokratiske regering tilbagerullede i forbindelse med finanslovsaftalen for 2020, da vi gennemførte en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct. I Socialdemokratiet ønsker vi gode vilkår for danske virksomheder. Derfor indførte vi en henstandsordning, som gør det muligt at betale boafgiften over 30 år, og satte en ekspertgruppe i gang med at komme med forslag til en ny model for at udregne værdien af virksomheden, da vi tilbagerullede VLAK-regeringens lempelse af bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder, ligesom vi var med til at indføre muligheden for skattefri overdragelse af virksomhed til erhvervsdrivende fonde. Men vi kan ikke støtte forslaget om igen at sænke bo- og gaveafgiften, og det er der tre primære grunde til.

For det første vil det være en skæv skattelettelse til velhavende virksomhedsarvinger og særlig velstillede grupper i samfundet. Skatteministeriets opgørelser viser, at cirka en tredjedel af den generelle boafgift betales af arvemodtagere, der hører til i gruppen af danskere, der har de 10 pct. højeste indkomster. Det er Skatteministeriets forventning, at betalingen af boafgiften i forbindelse med virksomhedsoverdragelser i endnu højere grad er koncentreret øverst i indkomstfordelingen. Forslaget vil altså trække i retning af større indkomstforskelle og mere ulighed, og det ønsker Socialdemokratiet ikke.

For det andet har både OECD, Produktivitetsrådet og De Økonomiske Råd konkluderet, at den skæve skattelettelse, som VLAK-regeringen gennemførte, og som Venstre her ønsker at gentage, kan medføre forringet produktivitet og lavere indtjening i dansk erhvervsliv. Forslaget vil være en skattemæssig begunstigelse af en bestemt type af ejerskifte og dermed en forvridning, som kan medføre et samfundsøkonomisk tab. Det vil Socialdemokratiet heller ikke være med til.

For det tredje var tilbagerulningen af VLAK-regeringens skæve skattelettelse med til at finansiere et stort løft af velfærden. Det synes vi var en retfærdig prioritering, og det har vi ingen interesse i at tilbagerulle. Forslagsstillerne har ikke redegjort for den præcise finansiering af forslaget, men blot henvist til partiets finanslovsprioritering fra 2021. Af disse grunde kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først til fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Det er faktisk et finansieringsforslag, altså vores finanslovsudspil. Jeg er da klar over, at regeringen har brugt pengene på noget andet, men det har Venstre ikke. Venstre har ikke stemt for de forslag.

Hvis det så er, at den her virksomhed, som jo har investeret alle sine penge i produktionsanlæg, er nødt til at sælge dele af virksomheden for at få råd til at betale det her, kan ordføreren så oplyse mig, hvor meget man så skal betale i afgift, før man kan finde pengene til at betale generationsskifteskatten? For det er jo ikke bare sådan, at man tager de 15 pct. ud af virksomhed. Nej, man skal jo tage en større andel, fordi man først skal betale en skat af det, man tager ud af virksomheden, hvorefter man så kan bruge pengene til at betale en anden skat med. Så pengene bliver beskattet flere gange.

Kan ordføreren sige, hvor meget nettobeskatningen så er, når det er sådan, at man først skal trække pengene ud af virksomheden og betale skat af det for derefter at betale generationsskifteskatten?

Ordføreren, værsgo.

Nej, men det, der står helt klart for mig, er, at vi kan bruge de her penge – altså 1 mia. kr. om året i skattelettelser til de mest velhavende – langt mere fornuftigt og langt mere rimeligt, fordi vi investerer i det, der betyder noget for de fleste mennesker, og som også har kæmpe betydning for virksomhederne; det har jo kæmpe betydning for virksomhedernes rammevilkår. Altså, vi investerer i uddannelse, i opkvalificering, i børn og unge, vi investerer i arbejdspladser, og vi investerer i kernevelfærd. Det vil have langt større betydning for vores sammenhængskraft og for vores samfund, end hvis vi giver skæve skattelettelser til dem, der er de allermest velhavende i samfundet.

Spørgeren, værsgo.

Faktisk er der en del af de her virksomheder, der kan opleve en skat på over 50 pct., når man medregner, at de først skal tage pengene ud af virksomheden og betale skat af det for derefter at betale generationsskifteskatten. Det er en ret høj beskatning, de reelt set oplever, i forhold til at det bare er den næste generation, der skal overtage virksomheden og egentlig skal køre den videre.

Det lyder jo, som om Socialdemokraterne bare er imod ejerformen familieejede virksomheder. Hvorfor er det så stort et problem for Socialdemokraterne, at der findes familieejede virksomheder i Danmark? Skal alting være ejet af udenlandske kapitalfonde eller af staten?

Ordføreren, værsgo.

Nej, og Socialdemokratiet har intet udestående med familieejede virksomheder. Bl.a. også i forbindelse med lovforslaget, da vi gennemførte en hævelse af bo- og gaveafgiften fra 5-15 pct., indførte vi et sælgerpantebrev, eksempelvis i landbruget, som har kæmpe betydning for, at man kan lave et generationsskifte, og som landbrugets organisationer også selv anbefalede.

I lovforslaget her nævner Venstre selv landdistrikterne, og det er da utroligt, at Venstre så også vil fastholde eksempelvis det, vi har finansieret med vores tilbagerulning her, som er, at vi har afviklet jeres omprioriteringsbidrag og dermed altså også gjort det muligt, at man i landdistrikterne kan lave udvikling på uddannelser. Så jeg vil gerne bede om, forslagsstillerne også ser lovforslaget her i den sammenhæng.

Næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Det er nærmest grænsende til det uforskammede at stå og sige, at man skaber arbejdspladser med en skat, man har pålagt, som trækker arbejdspladser ud. Der er jo ingen sammenhæng i det. Skulle vi nu ikke en gang for alle få den her myte banket til jorden. Det her er en generationsafgift på virksomheder, og hvis de mennesker skal arve, bliver de stadig væk pålagt en arveafgift. Til hele den der forestilling om, at man giver det til de mennesker, vil jeg sige, at det jo er til virksomhederne. Så kan ordføreren ikke bekræfte, selv om man nu to eller tre gange har sagt, at han ikke vil give det til dem, der er rige, at det her er noget, der præcist og specifikt er møntet på virksomheder?

Ordføreren.

Virksomhedernes rammevilkår er jo langt mere og andet end skat, og det at skabe arbejdspladser er eksempelvis også, at vi som samfund, som fællesskab investerer i uddannelse og i opkvalificering, at vi investerer i velfærd, og det er det, vi har brugt pengene fra den her skæve skattelettelse til. Jeg kan ikke forstå andet, end at det også må gøre indtryk på ordføreren for Nye Borgerlige, at OECD, Produktivitetsrådet og Det Økonomiske Råd konkluderer, at den skæve skattelettelse, som VLAK-regeringen gennemførte, og som Venstre nu ønsker at gentage, har medført forringet produktivitet, lavere indtjening i dansk erhvervsliv. Det må da gøre indtryk.

Spørgeren, værsgo.

Det grænser simpelt hen snart til Komiske Ali. Det her er en dybt, dybt skadelig skat, og lande som Norge, Sverige, Østrig og Schweiz har helt afskaffet det her, og det har de gjort, fordi den her skat på ingen måde giver mening. Den skader produktivitet, og den skaber et sort marked for folk, der prøver på at flytte penge over på en ufin måde, og samtidig skader den dansk erhvervsliv. Der er intet positivt ved den her skat overhovedet. Men den her regering har jo ikke gjort andet end at trække folk ud af beskæftigelsen, så i forhold til hele forestillingen om, at man har hævet beskæftigelsen, at man har investeret i beskæftigelse, vil jeg spørge: Hvornår ser vi så det? Indtil videre har vi kun nøgletal, der viser, at man i den her regering har trukket folk ud af beskæftigelse.

Ordføreren, værsgo.

I virkeligheden har den her skattelettelse, som Venstre og Nye Borgerlige vil rulle tilbage, medført en skæv skattelettelse til de allermest velhavende i vores samfund, og nu har vi rullet den tilbage, og vi bruger pengene på det, der styrker vores fællesskab: Uddannelse, generel velfærd, opkvalificering, alt det, som vores virksomheder også efterspørger. Og der, hvor jeg kommer fra, har man virkelig kunnet mærke eksempelvis omprioriteringsbidraget, fordi det har betydet millionbesparelser på vores skoler og på vores uddannelsesinstitutioner, men det er slut nu, og det er også noget, der betyder noget for vores virksomheder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Det her beslutningsforslag handler om at tilbagerulle en stigning i generationsskiftebeskatningen for familieejede virksomheder. Det er et forslag, vi i Dansk Folkeparti er fuldstændig enige i. Vi var med til at sætte satsen ned, så derfor kommer det jo ikke bag på nogen. Jeg tror i det hele taget ikke, at positionerne i dag overrasker så meget. Det er jo ikke så lang tid siden, vi har haft diskussionen.

Men jeg synes også, for at vi kan få en ordentlig diskussion, for det bliver hurtigt skævvredet, at man er nødt til at få et tilbageblik på, hvad det egentlig handler om. For der er, som jeg allerede har nævnt, to ting, der afgør, hvad skatten bliver. Det ene er, hvad man bliver beskattet med, altså skattesatsen, og så er der det andet, nemlig hvad man bliver beskattet af, som er vurderingen. Den historiske fortælling i det er, at Benny Engelbrecht som skatteminister afskaffede det, der hed formueskattekursen. Det var en måde, man kunne lave en forudsigelig vurdering af en virksomhed på, og så havde man noget som det ene ben – altså vurderingen: hvad man bliver beskattet af – og det indbragte så statskassen omkring 900 mio. kr., tror jeg det var.

Da der så blev et blåt flertal, blev vi enige om, at vi ikke ville gøre det dyrere at lave et generationsskifte for en familieejet virksomhed. Vi stod så med valget, om vi skulle indføre det, der hedder formueskattekursen, som er det ene ben, eller om vi skulle lave en lavere skattesats. Vi valgte ikke at genindføre formueskattekursen, fordi den faktisk ramte skævt. Det var faktisk til fordel for de store virksomheder, dem, der havde meget goodwill typisk, og en ulempe for dem, der var de små virksomheder – altså håndværksvirksomheder og helt små familieejede virksomheder. Fordi det ville blive skævt, valgte vi at sige, at det faktisk ville være mere lige, hvis man beholdt pengene inden for systemet.

Man kan godt være uenig i, at det ikke skal være dyrere at være familieejet virksomhed og skifte, men vi valgte så at sætte satsen ned. Men så puttede vi en lille smule oveni, for formueskattekursen gav omkring 900 mio. kr., og skattelettelsen er nu 1 mia. kr. Der er altså 100 mio. kr. i forskel, det anerkender jeg. Men målet var faktisk ikke en kæmpe nedsættelse for de allerrigeste, eller at det er de største virksomheder, der får den største gavn. Det var faktisk ikke det, der var målet med det, og det var ikke det, der var resultatet af det. Men man kan også høre i dag, at debatten bliver fuldstændig skævvredet med, at det nu er målet at give de vildt rige danskere en kæmpe skattelettelse. Næ. Man fik flere penge i kassen, fordi man skruede op for vurderingen, og så valgte vi så bare at skrue ned for det andet ben, som afgør den samlede beskatning. Men målet var ikke en kæmpe skattelettelse.

Men nu har man så valgt fra det røde flertal i Folketinget, og det er jo deres ret, at hæve skattesatsen igen. Så nu står man med en uændret skattesats, men igen stadig væk med den høje vurdering. Så nu ender man jo med en højere beskatning for familieejede virksomheder på omkring 900 mio. kr. i hvert fald. Det synes jeg da er ærgerligt, for de familieejede virksomheder er altså en grundstamme i vores erhvervsliv. Seks ud af ti ansatte arbejder i en familieejet virksomhed, og selvfølgelig er der også nogle store imellem, men langt størstedelen af det samlede danske virksomhedsspektrum er altså små og mellemstore virksomheder – virksomheder, hvor der ikke arbejder vildt mange, og hvor ejeren ikke er en eller anden milliardærtype, som man sådan prøver på at fortegne det her til.

Så vi synes egentlig, det er ærgerligt, at vi ikke trods alt bare kunne få en saglig debat om, om man synes, det er rimeligt, at familieejede virksomheder skal betale mere i skat. For det er jo egentlig det, der bliver tilfældet, hvis man kigger hele forløbet tilbage, da Benny Engelbrecht valgte at hæve vurderingen på virksomhederne. Så det er jo ikke en diskussion om, hvorvidt det skal være skattelettelse eller ej. Det er, om det skal være en skattestigning eller ej. For det er jo det, der ligger i det historiske perspektiv.

Det kan godt være, at det er en ulempe nogle gange, at man har været skatteordfører mange gange og har siddet på det her forfærdelige område, men lige her er det faktisk en fordel, at man har haft hele forløbet med. Det kunne måske gavne nogen på venstrefløjen. For jeg synes, det er ærgerligt. Vi synes som sagt, at de familieejede virksomheder er en god grundstamme i det danske erhvervsliv, og vi vil faktisk gerne værne om, at de er her. Altså, de giver vildt meget værdi. Det er jo sådan, at de fleste virksomheder starter som familieejede.

Det er egentlig ikke så afgørende for mig, om det skal være vurderingen, der skal være højere eller lavere, eller satsen, men vi skal i hvert fald ikke beskatte dem hårdere samlet. Det er derfor, vi synes, at det her faktisk er et godt forslag. Vi støtter det. Jeg synes, det er lige ud ad landevejen. Vi skal da ikke beskatte vores familieejede virksomheder hårdere. De skal da have lov til at beholde pengene og investere i nogle virksomheder, så det i stedet for seks ud af ti ansatte kunne være syv ud af ti eller otte ud af ti. Jeg vil da gerne have så mange ansatte som muligt i gode, sunde virksomheder, og det får vi altså ikke ved at hive pengene ud af dem.

Men jeg synes i hvert fald bare for den fremtidige debat i dag og også fremadrettet, at vi er nødt til at have historieskrivningen med. Det handler altså ikke om en kæmpe skattelettelse til de rigeste. Tværtimod var det en skattestigning for virksomhederne, der var på tale. Nå, men Dansk Folkeparti kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Mange tak. SF var med til at hæve den omtalte skat på generationsskifte i familieejede virksomheder. Det gjorde vi som en del af finansloven i 2020. Skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder blev på det tidspunkt bragt tilbage på niveau med den almindelige arveskat. Samtidig blev det gjort muligt at fordele skatten over tid osv. for at give så gode rammer som muligt.

I det forslag her er der et finansieringsbehov på ca. 1 mia. kr., hvis det bliver tilbagerullet, og forslaget er pilskævt og ren overklassepolitik, og det er på ingen måde noget, som vi fra SF's side kan støtte. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

I forhold til de, så vidt jeg husker, 850.000 danskere, der arbejder i familieejede virksomheder, så SF hellere, at de arbejdede i en kapitalfond eller i staten?

Ordføreren, værsgo.

Nej.

Fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Men hvorfor sørger man så for at hæve skatten så meget for de virksomheder, de arbejder i, at de er nødt til at sælge dele af virksomheden for at få nye generationer til at overtage dem og få virksomheden til at overleve?

Ordføreren.

Det er også en voldsom overdrivelse og ikke nødvendigvis det, der er tilfældet ved den her relativt beskedne generationsskifteskat.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi siger tak til hr. Carl Valentin. Så er det den radikale ordfører fru Kathrine Olldags tur. Værsgo.

Tak, formand. Lige så meget ros, som det sidste beslutningsforslag fik, lige så lidt ros skal det her have, fordi det her forslag for mig at se hører til i afdelingen for knap så realistisk politik. Forslagsstillerne ved jo også godt, at den her jo er lukket og slukket som en del af en finanslovsaftale, så derfor er det måske egentlig fint, som Dansk Folkepartis ordfører også siger, at tage sådan en mere overordnet diskussion af det her.

Man kan lægge lidt ud med at fundere over sproget, for en tilbagerulning af tredoblingen af skatten på generationsskifte, som Venstre kalder den lovændring, som regeringen sammen med støttepartierne gennemførte i 2020, vil jeg nærmere kalde for en normalisering. For os giver det grundlæggende god mening, at arveafgiften er ens, som DF's ordfører også siger. Altså, en ting er satsen, noget andet er vurderingen. Og at satsen ligger samme sted for alle bo- og arveafgifter giver super god mening for Radikale Venstre, og det har jo også været en af grundene til, at bo- og arveafgiften har svinget som et pendul hen over midten på dansk politik, alt efter hvem der sad med magten.

Men det, som var og er den egentlige udfordring, er jo ikke procenten på satsen, men netop grundlaget. Og det var en hovedpine for den tidligere regering, som løste problemet ved at smække afgiften helt i bund og lægge den på 5 pct., fordi, som DF's ordfører siger, vurderingen netop var svær at ramme rigtigt. Den nuværende regering og støttepartierne har sådan set fået det samme problem – det medgiver jeg fuldstændig – og det tror jeg vi alle sammen har erkendt.

Vi har derfor givet spørgsmålet videre til en arbejdsgruppe, som til sommer, har jeg fået at vide, vil fremlægge nogle løsningsmodeller. Jeg har også spurgt lidt ind til, hvornår i sommer, og så har jeg fået at vide, at det bliver sensommer, så det må vi jo så vente på. For uanset om vi beskatter handelsværdien af en virksomhed, eller om vi værdisætter den via den sekulære løsning, er der fordele og ulemper ved alle modeller.

Men det, som jeg primært hører virksomhederne sukke efter, er, at vi finder en model, så de ved, hvad de skal forholde sig til. De vil egentlig bare gerne have, at vi får løst det her problem, for de er optaget af forudsigeligheden. Så jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige til skatteministeren, at vi glæder os meget til at se arbejdsgruppens anbefalinger – rigtig meget.

Så – summa summarum – er der ingen tvivl om, at bo- og arveafgiften givetvis vil fortsætte med at pendulere hen over midten, hver gang magten skifter side, og derfor har Venstre sikkert lige haft brug for at nævne, at de stadig mener det samme, som de gjorde, da de havde regeringsmagten sidst, og det har de så haft lejlighed til nu. Men realpolitik lige nu er det ikke, og Radikale Venstre støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Omkostningscirkulæret blev jo fjernet i 2015 af den daværende skatteminister, Benny Engelbrecht, dengang der var en SR-regering. Vil den radikale ordfører, fru Kathrine Olldag, medgive, at det gav et øget provenu, at man ændrede værdiansættelsen, altså sådan at man fik en højere værdiansættelse? Det kan godt være, at du ikke ændrer på satsen, men når du øger værdiansættelsen og det er den samme sats, bliver beløbet, man betaler, større. Vil ordføreren medgive det?

Værsgo til ordføreren.

Ja. Altså, godt nok er jeg sproglig student, men det kan selv jeg regne ud nok er sådan, det forholder sig.

Værsgo til spørgeren.

Kan vi så forvente, at når der kommer den her arbejdsgruppe, altså når den bliver nedsat, vil den vende tilbage med, at det bliver det samme niveau, man får ind, som det var, dengang man fjernede det her cirkulære, eller har man set det som værende en permanent skattestigning fra De Radikales side ved simpelt hen bare at lægge snittet efter, at man får det samme ind, som man gjorde? Altså, vi sænkede satsen for at nå det samme provenu, som man fik tidligere. Nu har I øget satsen, men samtidig er det også en højere vurdering, og dermed bliver det et højere provenu. Er det det samme provenu som det, der er på nuværende tidspunkt, Radikale vil satse på, eller er det det, der var med den gamle værdiansættelse, der var?

Ordføreren.

Så vidt jeg husker, var det sådan, da vi lavede aftalen, at vi lavede et ekstremt håndholdt kommissorium til den her arbejdsgruppe, som jeg taler om. I det kommissorium er det bl.a. fremført, at vi rigtig gerne vil have nogle objektive kriterier for en værdiansættelse. Jeg håber, at det kan lade sig gøre. Jeg er meget spændt på, om det ønske imødekommes, eller om det rent faktisk viser sig, at det er svært at lave noget, der er objektivt, i den her sammenhæng. Det må vi se på. Derudover er der jo et provenu, vi skal ramme, og som også var det, der stod i arbejdsgruppens kommissorium.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Først vil jeg egentlig sige tak for en god, saglig tale – ikke at jeg nødvendigvis er enig i alle de politiske budskaber, men jeg synes faktisk, det var meget sagligt, og man havde ikke den her falske kampagne med, at det var kæmpe skattelettelser. Man anerkender egentlig præmissen om, også i svaret til min sidekvinde her, at det jo handlede om, at vurderingerne var blevet høje og vi så valgte at sætte satsen ned.

Jeg synes jo, det er rimeligt, at man siger, at nu har man normaliseret satsen, men så er vurderingen til gengæld blevet tilsvarende høj. Derfor er det afgørende jo, ligesom fru Louise Schack Elholm ved siden af mig siger, om man så vil have det samme provenu ind, eller om målet også er at få vurderingen sat ned, for ellers må den radikale ordfører vel anerkende, at vi jo ligger med en beskatning, der er ca. 900 mio. kr. til 1 mia. kr. højere for de familieejede virksomheder, og det ved jeg ikke om er det, De Radikale ønsker.

Tak. Ordføreren.

Det er bestemt ikke det, vi ønsker. Vi ønsker – og så kan jeg så fortsætte der, hvor jeg nåede til sidst – at provenuet rammer det, vi i arbejdsgruppens kommissorium også har pindet ud er der, det skal ligge. Det var det, der lå i finanslovsaftalen, og så vidt jeg husker, var det 1 mia. kr. – der bliver nikket – som vi skulle finde til at finansiere vores finanslov i 2020. Hvis det så viser sig, når arbejdsgruppen vender tilbage, at provenuet bliver væsentlig højere, fordi værdigrundlaget også er ændret, har vi for mig at se et andet grundlag, og så har hele rammen omkring den aftale egentlig skubbet sig. Så arbejdsgruppens opgave er bl.a. at finde et grundlag, der rammer det provenu.

Så der er to ting: Der er satsen, og der er vurderingen, og de to ting skal passe sammen, så vi rammer 1 mia. kr.

Spørgeren.

Jeg tror, vi rammer lidt forbi hinanden, om ikke andet i hvert fald i det, der er målet med det. For jeg anerkender, at der er nedsat en arbejdsgruppe for at lave mere forudsigelige vurderinger, og det er jo en god ting, men det, jeg hører arbejdsgruppen skal, er jo at finde ud af, hvad provenuet skal ramme, ud fra det, man har aftalt i finansloven. Det er den, der er 1 mia. kr. for høj efter min mening, for der har man jo ikke taget højde for, at man tidligere har fjernet det her formueskattecirkulære, som pludselig gav de her høje og uforudsigelige vurderinger. Så det, Radikale får ud af den arbejdsgruppe, er jo 1 mia. kr. mere i generationsskiftebeskatning end det, man egentlig sagde til virksomhedsejerne tilbage under Benny Engelbrecht som skatteminister.

Værsgo til ordføreren.

Ja, det er rigtigt, og det var, fordi vi skulle finde 1 mia. kr. Altså, vi var jo i gang med at finde fælles finansieringsforslag til vores finanslov, som vi skulle lave sammen med regeringen og de øvrige støttepartier. Så igen: Det er jo nok et holdningsspørgsmål. Det var der, vi fandt pengene.

Jeg siger tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rune Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Grundlæggende forekommer det forslag, som vi diskuterer nu, jo fuldkommen urimeligt. En lønmodtager, som arver et sommerhus, skal betale 15 pct. i arveskat af beløb over bundgrænsen, men arvingen til ECCO eller Danfoss skulle så betale 5 pct. i arveskat. Det er en form for rigmandspolitik, som man normalt kun ser i USA og heldigvis sjældent i Danmark, og godt, at denne skattelettelse blev rullet tilbage. Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er fru Merete Scheelsbeck fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Venstre foreslår med det her beslutningsforslag, at vi tilbageruller tredoblingen af skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder. Det er også en del af det finanslovsforslag, som vi i Det Konservative Folkeparti fremlagde, og derfor kan vi også godt støtte beslutningsforslaget. Forslaget er jo en konsekvens af, at den nuværende regering desværre som noget af det allerførste forhøjede afgiften ved generationsskifte for familieejede virksomheder fra 5 til 15 pct. med virkning fra 2020, og det ønsker vi naturligvis at tilbagerulle.

De familieejede virksomheder beskæftiger seks ud af ti privatansatte i Danmark og står for mere end 70 pct. af den danske eksport, og de er afgørende for dansk velstand og velfærd. Der er tale om både store virksomheder og helt små, lokale virksomheder som f.eks. købmænd, små håndværksvirksomheder og små landbrug og mange andre små virksomheder, som nu på grund af regeringens skattestigning kan se frem til nogle meget store regninger ved generationsskifte, og det er store regninger, der rammer nogle af virksomhederne. Det er ikke usædvanligt, at en familieejet virksomhed, der skal gå i arv, nu skal betale en millionregning, selv om virksomhedens værdi egentlig er ganske lille, og det synes vi er ude af proportioner og har konsekvenser for virksomhedernes mulighed for at skabe arbejdspladser og vækst.

Det synes vi ikke er den rigtige måde at behandle vores familieejede virksomheder på, og vi stemmer derfor for beslutningsforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Den her generationsbeskatning er dybt skadelig for Danmark. Så kort kan det siges. En af grundstenene i Danmarks historie og for vores succes er familieejede virksomheder, og når man behandler dem på den her måde, kan det alene betragtes som et udtryk for, at man ikke har respekt for det historiske aspekt og for, hvad der har gjort Danmark godt og stort. Det rykker desværre Danmark i en retning, hvor staten spiller en større rolle, og hvor store kapitalforeninger, pensionsordninger og andre kommer til at spille en endnu større rolle i stedet for de her familievirksomheder.

Det er en udvikling, vi absolut ikke bryder os om i Nye Borgerlige, og derfor kan vi støtte et forslag om at sænke generationsbeskatningen. Men vi mener også, at vi skal gå skridtet videre. Vi mener, at den helt skal afskaffes, for når vi har problemerne med, at den bliver rykket op og ned, er det jo, fordi man ikke har afskaffet den, og så er det, fordi den seneste regering desværre ikke havde modet til at afskaffe den, for så skulle man til at indføre en helt ny skat.

Jeg håber, at når flertallet engang skifter, og det håber jeg snart at det gør, kan det være et fælles borgerligt projekt at få den her skat fjernet og få den fjernet helt, således at man ikke kan snakke om at tilbagerulle den – altså at man polemisk og retorisk kan sige, at man tilbageruller skattelettelser eller alt muligt andet. For nej, hvis man så vil indføre en arveskat eller generationsskat, skal man indføre en ny skat på familievirksomhederne – og det skal man så stå ved at man gør.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for forslagsstillerne, fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Tak for debatten, som måske ikke var så overraskende. I Danmark har vi 60.000 familieejede virksomheder, og som den konservative ordfører sagde, bidrager de med 70 pct. af den danske eksport. I den region, jeg kommer fra, Region Sjælland, er 90 pct. af alle virksomhederne ejerledede og familieejede.

Det er rigtig, rigtig mange arbejdspladser. 850.000 arbejdspladser i Danmark er i ejerledede og familieejede virksomheder. Og hvad betyder det så, når man sætter skatten så meget op, som den her regering har gjort? Det betyder, at man skal tage flere penge ud af virksomheden, når det er, at man skal generationsskifte; når en ny generation skal til. Det er ikke, når de skal hæve pengene til deres egne lønninger – det er ikke det, vi snakker om; det, vi snakker om, er, at der er en ny generation, der skal overtage virksomheden, fordi den gamle generation bliver for gammel. Derfor skal der en ny generation til; ellers kan virksomheden ikke overleve. Det skal de betale en skat for; det er der nemlig en straf for. Og det er faktisk meget dyrt, for ikke bare skal man betale generationsskifteskatten, nej, for når man tager pengene ud af virksomheden, så skal man jo også betale udbytteskat, skat af en masse forskellige andre ting. For nogle virksomheder kan det beløbe sig op i 80 pct. af deres egenkapital, de skal betale i skat, fordi de skal skifte generation.

Det er ikke alle virksomheder, der kan holde til det. Nogle må simpelt hen sælge sig selv til nogle andre, og vi ved, at det ikke er alle virksomheder, der er lige så trofaste med hensyn til at bevare arbejdspladserne i Danmark, som de familieejede er. For de familieejede er i Danmark, fordi de hører til i Danmark. Deres familie er i Danmark. De er engageret i lokalområdet i en grad, som man ikke ser ret mange andre typer virksomheder være.

Sælger man det til en udenlandsk kapitalfond, er det jo lettere at flytte arbejdspladserne til udlandet. Og det har en meget stor betydning for lokalområdet, hvis arbejdspladserne bare forsvinder. Det er vigtigt, at vi har de familieejede virksomheder, der investerer i lokalområderne, og som investerer i arbejdspladserne lokalt. Vi kan se i undersøgelser, at det er nogle af de virksomheder, der investerer rigtig meget i også at udvikle virksomhederne. Det har en betydning – en stor betydning – at man på den måde dræner dem for kapital, og i sidste ende vil det koste arbejdspladser og vækst for Danmark.

Den her regering valgte at hæve afgiften fra 6 pct. til 15 pct. Det er en massiv stigning. Regeringen siger, at de gjorde det, fordi vi sænkede den fra 15 pct. til 6 pct., og som vi jo allerede har hørt i debatten, skyldes det, at i 2015 afskaffede den daværende socialdemokratiske skatteminister den værdiansættelse, der var, af familieejede virksomheders generationsskifte, så det nu er meget sværere at vurdere, hvor meget de skal betale. Det betød også, at vurderingen steg markant, og det provenu, man fik ekstra ind, valgte vi så at bruge på at sætte satsen ned i stedet. Så vi fik det samme provenu ind, som man gjorde, før Socialdemokraterne afskaffede det cirkulære; det var bare en renere måde at gennemføre det her på.

Men det skal åbenbart være dyrt at have familieejede virksomheder i Danmark. Man kan næsten have en mistanke om, at der er en vendetta imod familieejede virksomheder i Danmark – til trods for den vækst og de mange arbejdspladser, som vi får ud af de familieejede virksomheder.

Der er ingen tvivl om, at det her kommer til at betyde, at arbejdspladser flytter ud af landet. Og derfor er vi rigtig ærgerlige over, at det her åbenbart skal være noget, der skiller midt over. Vi ville ønske, at det var noget, vi kunne søge flertal til flere steder, for vi synes jo sådan set, at det burde være en dagsorden, vi var flere, der var fælles om, i Danmark: at sikre de her arbejdspladser i Danmark. Tak for behandlingen.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Venstre ikke vil hoppe med på den borgerlige vogn i det her og så sige, at verdens højeste skattetryk kan vi ikke blive ved med at have. Og derfor vil jeg spørge, om Venstre vil støtte Nye Borgerlige og Konservative, når vi snart fremsætter et beslutningsforslag om fuldstændig at afskaffe den her afgift, ikke kun generationsskifteafgiften, men også arveafgiften, altså et clean cut, så vi ikke igen står med nogle socialister, som bare drejer på knappen, men så vi fjerner den, således at de skal indføre en ny skat, hvis de mener, at de vil gøre det her. Og inden man nu siger, at det bliver alt for dyrt, så vil jeg lige pointere, at det kun koster 3,7 mia. kr.; det vil sige, at det er 0,3 pct. af kagen.

Ordføreren, værsgo.

Jeg mener sådan set, at jeg er på den borgerlige vogn. Jeg står her med et beslutningsforslag om at sænke skatten på generationsskifte for familieejede virksomheder, og det mener jeg sådan set er en borgerlig sag. Så er jeg godt klar over, at både Nye Borgerlige og Konservative ønsker at gå endnu videre, men vi kan ikke finansiere det i vores finanslovsforslag, og derfor kommer vi med det, vi kan finansiere.

Jeg er glad for den opbakning, vi har fået – det har jeg også glemt at sige, det må I undskylde. Tak for opbakningen til De Konservative, til Nye Borgerlige, til Dansk Folkeparti, altså for at ville bakke op om det her, men vi kan ikke skaffe finansiering til mere. Vi er et ansvarligt økonomisk parti, så derfor skal vi finde finansiering til alt det, vi foreslår, og alt det, vi støtter.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Finansieringen til at afskaffe både arveafgiften og generationsskifteafgiften koster 3,7 mia. kr. Det er det, vi giver om året til Danmarks Radio. Så vi kan vælge at privatisere Danmarks Radio, og vi får endda nogle penge ind på det, eller vi kan vælge at fjerne arveafgiften og generationsskifteafgiften – noget, som er dybt skadeligt, ligesom Venstre siger, for de familieejede. Så hvad støtter Venstre – DR-monstrummet derude eller de familieejede virksomheder?

Ordføreren, værsgo.

Venstre støtter de familieejede virksomheder, og det er derfor, at vi har fremsat det her forslag. Vi støtter op om, at vi skal have familieejede virksomheder, der sikrer vækst, velstand og arbejdspladser i Danmark. Det er jo derfor, at vi foreslår det her. Og det er så inderligt vores ønske, at vi kan skabe mere vækst og velstand i Danmark, så jeg kan ikke se den store problematik, som ordføreren prøver på at tegne her. Jeg mener sådan set, at det, vi prøver på, er at skabe en fornuftig fremtid for Danmark og en mulighed for, at vi fortsat kan have de her mange arbejdspladser, 850.000, i private familieejede virksomheder.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Merete Scheelsbeck fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare lige følge lidt op på det her, for vi havde jo under VLAK-regeringen et regeringsgrundlag, hvor det var en målsætning, at vi frem mod 2025 helt afskaffede arveafgiften. Er Venstre ikke længere enig i det?

Ordføreren, værsgo.

Jeg håber også, at vi en dag kan afskaffe den fuldstændig, men jeg kan ikke finansiere det nu. Jeg kan kun stemme for ting, som jeg kan finansiere. Det er det, der ligger i at være et økonomisk ansvarligt parti.

Er der et opfølgende spørgsmål? Nej. Så siger jeg tak til ordføreren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.