Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 257:

Forslag til folketingsbeslutning om at hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr.

Af Louise Schack Elholm (V) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og jeg vil starte med at give ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Venstre har fremsat det her beslutningsforslag om at hæve beskæftigelsesfradraget med 1.000 kr. bl.a. med henblik på at styrke det økonomiske incitament til at være i arbejde. Regeringens udgangspunkt er, at skatten ikke skal stige for almindelige danskere, og derfor er regeringen ikke principielt modstandere af at hæve visse fradrag, særlig ikke der, hvor det er helt almindelige borgere, der oplever at få en gevinst. Lige nu befinder vi os i en særlig alvorlig situation, som kræver særlige tiltag. Situationen med covid-19 har haft store konsekvenser for dansk økonomi, og som det tidligere har været fremme i dag, er det en klar prioritet for regeringen at få genskabt væksten. Vi skal ud på den anden side af sundhedskrisen så hurtigt og så godt som muligt.

Derfor har regeringen vedtaget omfattende hjælpepakker, hvilket vi jo også allerede tidligere i dag har behandlet et nyt forslag om med øget likviditet på 73 mia. kr., i øvrigt sammen med Folketingets partier, for at holde hånden under danske lønmodtagere og danske virksomheder, bl.a. ved, som vi gjorde tidligere i dag, at indføre rentefrie låneordninger for virksomhedernes betaling af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Der er som sagt sikret i størrelsesordenen 560 mia. kr. i likviditet til virksomhederne i løbet af krisen her. Regeringen har også som led i finanslovsaftalen lettet skatten for personer. Der er bl.a. indført mulighed for, at arbejdsgivere skattefrit kan give ansatte gavekort til oplevelser for derigennem at støtte en branche, der har været særlig hårdt ramt under coronakrisen. Boligjobordningen er jo, som ordførerne også ved, og som vi har diskuteret tidligere, også blevet forbedret væsentligt, men godt nok midlertidigt.

Der er mange andre initiativer, der selvfølgelig kan overvejes for at give en økonomisk håndsrækning til dem, der har mest brug for det, og for at få sat gang i erhvervslivet og genskabt arbejdspladser, der måtte være gået tabt under krisen. Regeringen er derfor ikke afvisende over for at drøfte yderligere initiativer, der kan understøtte vækst og velstand. Det er vigtigt, at der sættes ind der, hvor der er størst behov, og hvor det også har størst samfundsmæssig gevinst, og regeringens holdning er, at det selvfølgelig bedst sikres som led i en samlet prioritering, hvor der også er fundet konkret finansiering. På den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak til skatteministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Det glæder mig, at det ikke er en blank afvisning, vi får her, for det her forslag er jo netop noget, der vil øge beskæftigelsen, også den private beskæftigelse, der kan skabe vækst og velstand til Danmark. Nu siger regeringen, at regeringen også gerne vil gøre noget for at starte Danmark op igen oven på den her krise. Hvad har regeringen så i sinde, hvis ikke det er det her?

Værsgo til ministeren.

Eksempelvis har vi lige lavet en grøn skattereform, hvor vi har givet 6 mia. kr. i skattelettelser til dansk erhvervsliv, og som er med til, kan man roligt sige, på moderne dansk at pushe den grønne omstilling, så det er et meget godt eksempel. Vi har øget fradraget for forsknings- og udviklingsomkostninger til 130 pct., og samlet set vil jeg tro, at i den periode, vi har øget det fradrag, er der givet i omegnen af 4 mia. kr. til dansk erhvervsliv. Så der sker rigtig meget, som er med til at holde hånden under danske arbejdspladser, ikke bare på kort sigt, men jo også på lang sigt.

Spørgeren.

Tak. Jeg er klar over, at vi sammen jo heldigvis også har lavet en masse initiativer, der gerne skulle stimulere væksten i Danmark. Men nu siger ministeren jo selv, at ministeren gerne vil se på tiltag, der kan stimulere væksten, så hvad har regeringen tænkt sig? Det lyder, som om regeringen har tænkt sig at komme med yderligere vækststimulerende tiltag. Er der noget i – jeg kan kun komme på det engelske ord – pipelinen til at gøre noget, som stimulerer væksten fremadrettet?

Værsgo til ministeren.

Regeringen har én interesse, og det er, ud over at holde hånden under dansk økonomi, at fortsætte med at skabe vækst og fremgang og beskæftigelse, og de initiativer, som vi har taget, og som vi for en stor dels vedkommende har lavet med brede flertal her i Folketinget, har holdt hånden under 80.000 arbejdspladser i 2020 og over 50.000 her i 2021 og vil jo også have en langsigtet effekt. Derudover er der de mange andre initiativer, som jeg omtalte. Men det er klart, at vi følger situationen løbende. Man skal huske på, at de initiativer, der er taget, eksempelvis den grønne skattereform, jo rækker flere år ud i fremtiden, og der er som sagt sat 6 mia. kr. af til, at vi kan forcere den grønne omstilling af dansk erhvervsliv. Og hvad handler det om? Det handler om at skabe arbejdspladser og vækst.

Tak til ministeren. Den første ordfører er hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag foreslår Venstre at hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. Forslaget skal ifølge forslagsstillerne sikre, at flere danskere bliver en del af det arbejdende fællesskab, samt at det bliver mere attraktivt at gå på arbejde.

I Socialdemokratiet er vi optaget af at bringe danske virksomheder og lønmodtagere bedst muligt igennem sundhedskrisen. Derfor har regeringen i samarbejde med Folketingets partier iværksat en historisk finanspolitisk indsats for at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser og for at understøtte den økonomiske genopretning. Alene i 2020 holder den historiske finanspolitiske indsats hånden under 79.000 danske arbejdspladser, og i år vil den førte finanspolitik holde hånden under 54.000 arbejdspladser. Sammenholdt med danskernes ekstraordinære indsats for at holde covid-19-smitten nede har det medvirket til, at Danmark foreløbig ser ud til at være det land i Norden, som i 2020 oplevede det mildeste økonomiske tilbageslag målt både på bnp, beskæftigelse og privat forbrug. Samtidig vil vores investeringer i grøn og digital omstilling, renovering og udbygning af infrastrukturen, forskning og udvikling samt uddannelse og efteruddannelse lægge sporene til øget produktivitet og vækst i fremtiden, så Danmark kommer stærkere ud af krisen.

Der er mange forskellige initiativer, som man i lyset af covid-19-situation kan overveje for at understøtte dem, der har mest brug for det, og for at få de arbejdsløse tilbage i arbejde. Det er vigtigt, at vi sætter ind de steder, hvor der er størst behov, og tager aktivt stilling til finansieringen. Det gælder især, når vi taler om nye, varige prioriteringer som det her forslag, der medfører et varigt mindreprovenu.

I Socialdemokratiet er vi ikke på forhånd afvisende over for initiativer af denne karakter, men det skal ske som led i en samlet prioritering, hvor der er styr på finansieringen, og det er ikke helt klart, hvordan finansieringen af det her forslag hænger sammen. Der henvises til Venstres finanslovsforslag, hvor det primære finansieringsforslag er reserverne, som blev afsat på finanslovsforslaget. Men der er jo siden hen indgået en aftale om finansloven, hvor der er blevet disponeret over de omtalte reserver.

Derudover er vi i Socialdemokratiet ikke nødvendigvis enige i forslagets logik om, at den nuværende arbejdsløshed primært skyldes, at det ikke kan betale sig for borgerne at arbejde. Lufthavnsarbejderne i Kastrup er jo ikke arbejdsløse, fordi det ikke kan betale sig for dem at arbejde, men fordi vi står i en global pandemi, som har medført en stor nedgang i rejseaktiviteten. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Men jeg glæder mig over, at Venstre i lighed med regeringen er optaget af at få nedbragt den arbejdsløshed, som coronakrisen desværre har medført. Venstres finanslovsforslag, som forslagsstillerne henviser til, ville jo ifølge Finansministeriets beregninger have øget beskæftigelsen mindre end regeringens finanslov. Jeg håber, at vi med dette fælles mål for øje i den kommende tid kan få brede drøftelser, når regeringen fremlægger sine bud på, hvordan vi får en større, bedre og dygtigere arbejdsstyrke – en arbejdsstyrke, som skal have de kompetencer, som bl.a. den grønne og den digitale omstilling kræver. Socialdemokratiet kan ikke støtte det her forslag, men tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak, og tak for, at det ikke er en fuldstændig afvisning. Men jeg vil nu stadig væk spørge ind til det, ordføreren siger. Det lyder på ordføreren, som om ordføreren ikke mener, at det har en betydning at give et højere beskæftigelsesfradrag. Jeg er med på, at vi i øjeblikket har en usædvanlig situation, hvor den forandrede verden gør, at de steder, hvor der normalt er et job, er der ikke et job i øjeblikket. Men alt andet lige, når verden bliver normal igen, vil bagagemedarbejderne i Københavns Lufthavn igen arbejde som bagagemedarbejdere i Københavns Lufthavn. Så det er ikke det, der er problemet. Udfordringen er at få folk fra offentlig forsørgelse og over til at være en del af beskæftigelsen. For ved at være en del af beskæftigelsen bliver du en del af et fællesskab, og det har sådan set en ret stor menneskelig værdi at blive en del af det arbejdende fællesskab. Anerkender ordføreren ikke, at det har en betydning, at der også er et økonomisk incitament til at tage et arbejde i de tilfælde?

Ordføreren, værsgo.

Jo, det kan vi godt blive enige om. Men altså, som jeg eksempelvis var inde på om arbejderne ude i lufthavnen, er de ikke blevet arbejdsløse, fordi det ikke kan betale sig at arbejde; de er blevet ledige, fordi der er en global pandemi og rejseaktiviteterne er dæmpet. Men som jeg sagde i min ordførertale, er vi i Socialdemokratiet ikke på forhånd afvisende over for initiativer i forhold til det her beslutningsforslag. Men det skal ske som et led i en samlet prioritering, og der skal være styr på finansieringen. Det er eksempelvis i forbindelse med en politisk aftale om en vækstpakke, i forbindelse med finanslovsaftalerne eller måske i forbindelse med en skattereform, at vi lægger kimen og sporene til den slags initiativer.

Spørgeren, værsgo.

Altså, nu siger ordføreren, at vi ikke har styr på finansieringen. Vi har en finansiering i vores finanslov. Jeg er godt klar over, at Socialdemokraterne, regeringen, ikke har den samme finansiering, fordi regeringen har stemt for en anden finanslov, men det er jo ikke den, vi har stemt for. Så der er sådan set ikke noget galt med vores finansiering, fordi vi ikke har stemt for de ting, som regeringen har stemt for. Det er bare, sådan at vi er enige om, at det jo ikke er, fordi vi har et ufinansieret forslag. Vil ordføreren trods alt anerkende det?

Ordføreren, værsgo.

Jo, men i det her forslag henviser Venstre til nogle reserver i finansloven, som jo er prioriteret i den finanslov, der er indgået.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, når ordføreren siger, at vi økonomisk set har klaret os godt igennem krisen, hvilke økonomiske nøgletal det er, man refererer til dér.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er jo eksempelvis, at vi kan se, når vi sammenligner os med de nordiske lande – og måske endnu mere tydeligt, når vi sammenligner os med lande i det øvrige Europa – at så har Danmark heldigvis et mindre fald i beskæftigelsen. Vi har et mindre fald i bnp, og vi har et mindre fald i privatforbruget. Og alle nøgletal indikerer, at Danmark også står som et af de lande, der allerførst for alvor vil få gang i alle hjul på den anden side af sundhedskrisen, og det er jo, bl.a. fordi vi her i Folketinget med nogle brede politiske lovforslag, som er blevet vedtaget, har formået – bl.a. også igennem vores arbejde i Skatteudvalget – at lave nogle kompensationspakker, som har styrket vores virksomheder og har holdt hånden under arbejdspladserne, og jo bl.a. også i dag med et lovforslag, der styrker virksomhedernes likviditet.

Spørgeren, værsgo.

Der vil jeg nok advare imod at konkludere på, hvordan Danmark har klaret sig økonomisk i det her. Når vi kigger på faldet i bnp, har det jo ret stor betydning, hvor stor den offentlige sektor er i de lande, for, hvor stort faldet i deres bnp er. Og lande med en lidt mindre offentlig sektor har som regel i de her kriser et større fald i bnp, fordi krisen sætter sig i den private sektor først. Det så vi også i den sidste krise, nemlig krisen 2008-2009, hvor krisen faktisk først satte sig lidt senere i Danmark. Det viste sig også, at Danmark skulle bruge længere tid og havde sværere ved at komme ud af krisen, og at de andre omkringliggende lande faktisk havde en højere vækst i de år, der kom bagefter. Så jeg synes, at man skal være meget varsom med at konkludere på det. Ud over det er der noget, der hedder demografi, og hvornår virussen ramte landet, som også har betydning.

Ordføreren.

Jo, men sagen er jo, ordfører fra Nye Borgerlige, at vi i Danmark med både en meget stærk offentlig sektor og en meget stærk privat sektor er kommet godt igennem den globale pandemi, at vores fald i beskæftigelsen – heldigvis, vi har klaret os nænsomt – er langt mindre, end vi ser det i andre lande, og at privatforbruget ikke er faldet, som man ser det i andre lande, netop også fordi vi fører en dynamisk, aktiv, progressiv finanspolitik, hvor vi investerer i grøn omstilling og investerer i vores virksomheder. Vi har også givet skattelettelser i vores udvalg til vores virksomheder i forbindelse med den grønne omstilling. Det er alt sammen det, der kombineret med borgernes disciplin og engagement har ført os nænsomt igennem krisen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Her behandler vi et forslag om at hæve beskæftigelsesfradraget med 1.000 kr. alene for 2021, så det er ikke en permanent hævelse, men kun for 1 år. Man kan jo egentlig starte med at undre sig over, hvorfor det kun er for 1 år. Jeg er jo helt enig i intentionerne, nemlig at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og i, at det – som der også står i forslaget – er godt at være en del af det arbejdende fællesskab. Altså, det giver noget værdi til folk, at de har noget at stå op til og kommer ud og møder nogle kollegaer og sådan nogle ting. Men det er vel også godt, at det kan betale sig at arbejde efter 2021, så jeg undrer mig lidt over, hvorfor det kun er 1 år, man har afgrænset det til. Det kan Venstres ordfører måske give en forklaring på, når man kommer på talerstolen. For jeg synes jo egentlig, at behovet også er der efter 2021.

Ellers læser jeg egentlig meget beslutningsforslaget sådan, at man er en del ude med riven efter regeringen. For man skriver rigtigt nok, at regeringen har stået på mål for en lang række skattestigninger – 10 mia. kr. i højere afgifter – og det er jo helt utvivlsomt, at det selvfølgelig skubber arbejdspladser ud af landet. Det er penge, der så ikke bliver lagt i Danmark, fordi man så putter dem i statskassen i stedet for. Det kan man se med f.eks. grænsehandelen, eller hvad det kan være.

Man siger så i forslaget, at der er to veje i dansk politik. Der er Socialdemokratiets vej, eller der er Venstres vej, og så sidder alle vi andre og tænker: Hvad så med vores vej? Kunne det ikke være lidt mere nuanceret, sådan at der kunne være lidt flere veje end bare jeres to? Hvis nu der var en tredje vej, hvad så? Så kunne man ikke gå ad den, eller hvad? Jeg synes godt, der kunne være en tredje vej, og den kunne jo være, at man i stedet for at snakke om, om skatten skulle op eller ned, snakkede om, om det ikke bare skulle være simplere til at starte med.

Jeg har jo mange gange herinde plæderet for, at vi skulle gøre op med alle de gakkede afgifter herinde, inden vi snakkede om, om afgifterne skulle op eller ned. Og så kunne vi efterfølgende snakke om, hvad der så skulle op eller ned. Jeg vil gerne have dem ned, men lad os da få ryddet op i det, så folk kan forstå det. Det synes jeg virkelig også er noget, der kunne være et fokuspunkt for os i Skatteudvalget.

Nu har folk lige fået deres årsopgørelse, og jeg tror egentlig, at langt de fleste mennesker synes, at det er ligesom at spille i lotteriet, for man har jo ingen anelse om, om man får penge tilbage, eller om man skal af med penge. Og hvis folk endelig får penge tilbage, aner de ikke hvorfor. Det er sådan, at folk siger: Nå ja, jeg får godt nok 5.000 kr. tilbage, og det er jeg da glad for, men hvorfor ikke 3.000 kr. eller 7.000 kr.? Man ved det jo ikke. Altså, man kan jo ikke gennemskue det. Det kan vi jo egentlig ikke være bekendt. Jeg synes faktisk, det er et større problem, end det er ikke at give 1.000 kr. i beskæftigelsesfradrag for 1 år. Skulle vi ikke i stedet prøve at rydde op i det, der er der – om det så er afgifter eller det er indkomstskat eller virksomhedsskat? Det er jo blevet så kompliceret, at der er ingen, der kan gennemskue det. Jeg tror faktisk også, at der er skatteordførere, som lidt sidder og føler, at de har vundet i lotteriet, når de har fået penge tilbage i skat. For der er jo ingen, der kan gennemskue hvorfor. Hvordan kommer man frem til de her beløb? Det er jo egentlig lidt sørgeligt at skulle stå og sige det her fra Folketingets talerstol. Altså, skulle vi ikke have fokus på det i stedet for at snakke om et beskæftigelsesfradrag på 1.000 kr. i 1 år?

Det synes jeg er den tredje vej, vi kunne vælge at gå. Altså, der er andre veje. Jeg vil gætte på, at der er andre, der synes noget helt fjerde. Hr. Lars Boje Mathiesen kunne synes, at der skulle være endnu større skattelettelser, og at fradraget skulle være på 10.000 kr. Eller Radikale kunne synes, at der var nogle miljøafgifter, der skulle gøres noget ved. Så der er jo mange veje. Men mit bud på en tredje vej er i hvert fald, at vi i stedet skulle gøre det simplere. Det kunne være et godt udgangspunkt, og så kunne vi efterfølgende snakke om alle de andre ting.

Nå, hvis vi skal se isoleret på forslaget, er det jo sådan set fornuftigt nok i sig selv. Det er måske lidt underligt, at det kun er 1 år. Jeg synes, at man kunne lægge op til, at man også kunne gå sammen om at lave en større skattereform, som både kunne indeholde det her og gøre det simplere og også betød, at det bedre kunne betale sig at arbejde. Det synes jeg faktisk er en dagsorden, vi burde kunne samles om. Om ikke andet burde vi på den blå side kunne samles om en forenklingsdagsorden, samtidig med at vi gjorde det sådan, at det bedre kunne betale sig at arbejde. Så vi er positive over for beslutningsforslaget, selv om der selvfølgelig kan være nogle ting i det, vi undrer os over. Men det er bedre end ingenting.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg er helt enig i, at vi skal af med de gakkede afgifter. Men jeg kan så heller ikke lade være med at undre mig lidt. Nu er vi jo selvfølgelig godt 2 år inde i en valgperiode, men før det havde vi altså en valgperiode med en VLAK-regering, hvor DF var støtteparti. Hvorfor fjernede man ikke de her gakkede afgifter i de 3-4 år, hvor man havde muligheden for det? Jeg må gå ud fra, at DF havde en rimelig god indgang til at snakke med dem. Hvem var det? Hvorfor ville regeringen ikke slette de her gakkede afgifter?

Værsgo til ordføreren.

Men det er jo nogle gange sådan i politik, at man ikke får det hele igennem på én gang. Vi lavede faktisk nogle aftaler – jeg tror, det var to gange – hvor vi fjernede nogle gakkede afgifter, f.eks. en afgift på te, som ikke er usundt, og det var ikke med et stort provenu. Der er afgifter på alle mulige tobaksting, og jeg tror f.eks. også, at afgiften på kaffeerstatning var en af de afgifter, der var gakkede. Altså, der er ingen, der drikker det mere. Men at vi så ikke nåede i mål, er noget andet, og derfor kæmper vi jo politisk videre i forhold til den dagsorden. Men vi gjorde faktisk noget for det. Jeg kan jo f.eks. også nævne, at der i forbindelse med indkomstskatten er kommet noget, der hedder et jobfradrag, som er noget andet end et beskæftigelsesfradrag, og jeg kæmpede i forhandlingerne faktisk imod, at vi skulle have et jobfradrag, fordi vi kunne få den samme effekt ved at skrue på beskæftigelsesfradraget, men nu var man jo fra Lars Løkke Rasmussens side, som var statsminister på det tidspunkt, kommet til at sige, at vi skulle have et jobfradrag. Jeg prøvede også at spørge: Er der nogen grund til, at det bliver unødig kompliceret, og kunne vi ikke skrue på de knapper, vi har, og få stort set den samme effekt? Det kunne jeg så ikke komme igennem med, men det gjorde så, at det bedre kunne betale sig at arbejde. Så vi gik jo med i kompromiset, for sådan er politik jo også.

Men vi prøvede faktisk på at holde kompleksiteten ude, da vi lavede den skattereform sidste gang, men det lykkedes jo så desværre ikke. Det er jo måske så mig, der er for dårlig, men jeg har faktisk kæmpet for at prøve på at få nogle af de her ting væk, også tidligere.

Spørgeren.

Ja, der er alt muligt anerkendelsesværdigt over det, og jeg ved godt, at man ikke kan få alt igennem. Men jeg tænker bare, fordi jeg mindes, at ordføreren tidligere har sagt, at man laver sådan en lang liste med alle de her gakkede afgifter, at der så må være nogle, der har siddet og sagt: Jo, jo, nuvel, nu fjerner vi lige 30 pct. af de gakkede afgifter, men vi lader 70 pct. af de gakkede afgifter blive. Der har jeg bare svært ved at ræsonnere mig frem til et rationale bag ved, at der er nogen, der kan sidde der og sige: Nej, vi bevarer nogle af de her gakkede afgifter. Jeg prøver bare på at blive klogere på, hvad der er foregået i de lokaler, for jeg sad jo ikke i Folketinget, så jeg aner det ikke. Jeg er bare nysgerrig.

Ordføreren.

En af tingene, som jeg kan nævne, og som faktisk også endte ud i noget, der var lidt gakket, var, at man havde det, der hed en afgift på luften i softice, hvor jeg ikke tror, at de i ministeriet syntes, at det var afgiften på luften i softice, der var problemet, selv om det jo egentlig er sådan en svulmningsafgift. Altså, du betaler jo en afgift af den oppustede masse, og det vil sige, at du så også betaler en afgift af den luft, der skal til, for at puste den op, og det har man i Skatteministeriet jo så faktisk fundet ud af var et problem, fordi de ismaskiner, der puster det op, puster lidt forskellige mængder is ind i det, og så skulle de jo kontrollere maskinerne, og det var jo i hvert fald gakket, syntes de. Der blev så en standardsvulmningsprocent, som man lagde ned over det, og det løste det jo så det gakkede i, at de skulle ud at kontrollere dem, men det er jo stadig væk lige gakket. Så udfordringen var faktisk ikke så meget det politiske, men det var mere embedsværket, hvor jeg ikke tror, at de syntes, det var så gakket alligevel.

Så det er bare for at sige, at det ikke nødvendigvis altid er politikerne alene, der skal kæmpe med hinanden, men at det faktisk også godt kan være et embedsværk, som synes, at det er den bedste måde at gøre det på, og jeg synes stadig væk, det er gakket, skal jeg slå fast, og jeg synes altså, at afgiften på luften i softice skal væk.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. I SF går vi ikke ind for brede skattelettelser, sådan som der foreslås her. Vi har tidligere foreslået og hævet fradraget for enlige forsørgere, og det var en del af en større forslagspakke, hvis formål var at afskaffe børnefattigdom. Men det er ligesom det.

Forslaget koster 0,3 mia. kr. og skal ifølge Venstre finansieres med yderligere stramninger på udlændingeområdet, opholdskrav for dagpenge, afskaffelse af midlertidige højere ydelser til arbejdsløse indvandrere og en reduktion af integrationsydelsen for forsørgere. SF kan ikke støtte forslaget, og jeg skulle også hilse fra Enhedslisten og sige, at det kan de heller ikke.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand, og tak for et yderst interessant forslag fra Venstre. Her rammer I klart og tydeligt inden for skiven, og jeg vil lige lægge ud med at tage ejerskab og skifte partinavnet ud i starten og citere fra det første afsnit i jeres forslag. For Radikale Venstre »ønsker, at flest mulige danskere bliver en del af det arbejdende fællesskab for den enkeltes skyld og for samfundets skyld. Det arbejdende fællesskab er hele fundamentet for, at vi har råd til vores fælles velfærd, og hvis vi skal investere i grønne løsninger, have et sundhedsvæsen i verdensklasse og gøre Danmark rigere, skal vi sikre, at der bliver flere hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked«.

Jeg lægger lige hovedet på blokken og påstår, at der ikke er et eneste parti herinde, der ikke kan tilslutte sig dette. Derfor bliver jeg også en anelse træt af de næste mange afsnit, der så pisker løs på regeringens og støttepartiernes politik. Her bliver jeg i tvivl om, om Venstre oprigtigt mener, at en forøgelse af beskæftigelsesfradraget er vigtigt, eller om forslaget handler om at markere sig som opposition. Men i stedet for at referere beskrivelsen af det tilsyneladende ragnarok, vi har forårsaget sammen med regeringen og de andre støttepartier, så vil jeg bare understrege, at det aldrig har været Radikale Venstres politik at sænke eller øge en skat blot med det ene formål at sænke eller øge skatten. En skat er et redskab til at skabe det samfund, som Venstre også så fint beskriver i indledningen. Derfor bliver jeg lidt nedslået af den konfrontatoriske retorik, som kommer til at stå i vejen for, at vi reelt vil det samme. For ja, det er også radikal politik, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Samtlige lønmodtagere i samtlige indkomstgrupper burde kunne beholde en større del af deres egne penge.

Sidst beskæftigelsesfradraget blev øget, var under SRSF-regeringen, så I har ramt et felt, som vi ved og I ved at der er realpolitik i. Så kunne det ikke være spændende, hvis vi kunne lægge den her idé ind i fælles reformtanker på skatteområdet? Håbet kom så selvfølgelig op i mig, men så ryger håbet ud til sidst, for sidst i forslaget kan I ikke lade være med at blande udlændingepolitik ind i finansieringen, fordi I så ved, at Radikale Venstre ikke kan stemme for forslaget. Det er smart, hvis man bare vil markere sig selv, men dumt, hvis man reelt vil en forbedring for lønmodtagerne, og derfor kan vi naturligvis ikke lægge radikale stemmer til forslaget, som det foreligger, hvilket vi har lært her i aften at det hedder på »socialdemokratisk«. Men jeg håber, at både Venstre og Socialdemokratiet har hørt mig byde op til dans.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Merete Scheelsbeck fra Det Konservative Folkeparti, der bedes holde sig parat. Og jeg skal bede om, at samtalen bag i salen er lidt dæmpet. Tak.

Værsgo.

Tak for det, formand. Danmark er det OECD-land, som har det allerhøjeste skattetryk, og det er ikke kun et problem for de enkelte borgere og den enkelte familie, som har mindre frihed til at forvalte deres eget liv, men det er også et problem for vores samfund.

Et højt skattetryk betyder, at færre gør en ekstra indsats, virksomhedernes internationale konkurrenceevne svækkes, hvilket presser lønningerne og evnen til at opretholde gode danske arbejdspladser, og samlet set sætter et højt skattetryk vores velstand under pres og dermed også vores velfærd. For man kan ikke have et højt niveau af privat og offentlig velfærd uden et velstående samfund – de to ting er gensidigt afhængige.

Det kommer forhåbentlig ikke som nogen overraskelse for nogen som helst, at vi i Det Konservative Folkeparti gerne ser et lavere skattetryk i Danmark, og at vi gerne gør det mere attraktivt for den enkelte at give den en ekstra skalle på arbejdsmarkedet. Venstre vil med dette beslutningsforslag hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. Det vil vi i Det Konservative Folkeparti selvfølgelig gerne være med til. Det skal være mere attraktivt at gå på arbejde og gøre en indsats, og at hæve beskæftigelsesfradraget giver skattelettelser til alle danskere i arbejde uanset indkomst. Vi er faktisk så enige med Venstre i, at beskæftigelsesfradraget skal hæves, at vi selv har fremsat et beslutningsforslag om emnet, som skal behandles her i Folketingssalen om tre ugers tid.

Vi går dog lige et skridt længere. Vi vil gerne gøre det ikke kun i 2021, men også i årene efterfølgende, og vi ønsker at hæve beskæftigelsesfradraget med 1.400 kr. Så vi kan godt støtte forslaget her, men jeg håber også, at Venstre så vil være med til at gå lidt længere og støtte vores forslag, når det skal behandles inden længe.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige, som gerne må holde sig klar. Værsgo.

Tak. Verdens højeste skattetryk, og lad os lige prøve at sige det igen: Verdens højeste skattetryk, og der er gudhjælpemig nogle, der seriøst vil prøve at betegne os, der prøver at gøre noget ved det her, som de ekstreme. Men kære venner, det, som vi har nu, er jo det helt vildt ekstreme, og der ser jeg det som en af Nye Borgerliges vigtigste opgaver at få det her hus nogenlunde tilbage til normalen.

Pendulet er svinget helt ud og er ved at hamre igennem glasset, og det skader danskerne, det skader dansk økonomi, og det skader vores børns fremtid, og vi bliver herindefra nødt til at begrænse os. Det er ikke rimeligt, at man kører kassekreditten helt i bund og så bare bruger det på fest og sjov og ballade, som det er tilfældet lige nu, og vi bliver altså nødt til at rykke Danmark en anden vej. Og jeg håber, at partier som Radikale Venstre godt kan se, at det, som vi har med verdens højeste skattetryk, er for ekstremt – Radikale Venstre, som tidligere har været et økonomisk funderet, fornuftigt, pragmatisk parti, der godt kan se, at verdens højeste skattetryk kommer med en pris, og den pris er tab af velstand, tab af vækst, og det resulterer altså også i tab af velfærd ned ad vejen. Og lige nu beder vi vores børn om at betale det overforbrug, som vi har lige nu.

Her er der noget, hvor vi sænker skatten – det synes vi er fornuftigt – og lad os nu gøre det permanent, og lad os gøre det på en lang række områder, samtidig med at vi simplificerer vores skattesystem, så borgerne derude rent faktisk kan finde ud af at forstå det. Tak.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for forslagsstillerne, fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for behandlingen her i salen. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke har fået en blank afvisning. Det her er jo en udmøntning af vores finanslovsudspil. Vi har jo haft en socialdemokratisk ledet regering i snart 2 år med to finanslove, og i alt har der været øgede skatter og afgifter i den her regerings periode over 30 gange med over 12 mia. kr. Det er ret betydeligt, det er ret mange penge, og det er jo derfor, vi fremsætter det her beslutningsforslag. Det er for at prøve at gå en anden vej, for vi er nødt til også at finde en måde, hvorpå vi skaber grundlag for vækst i fremtiden. Det nytter ikke noget bare at skære flere penge væk fra borgerne og virksomhederne. Man er også nødt til at se på, hvordan man skaber vækst. Og måden, man gør det på, er ved at gøre det mere attraktivt at arbejde, og det er derfor, vi kommer med det her forslag.

Vi synes både, at det er godt for nationaløkonomien, at flere kommer i arbejde, og vi synes også, der er en menneskelig faktor i det, for for ethvert menneske er det at være en del af det arbejdende fællesskab noget, der giver en værdi. Det giver en værdi at stå op, møde ind på arbejde og vide, at man yder en indsats og bliver anerkendt for det, man laver. Det giver en værdi, og derfor har det for os altid været utrolig vigtigt at have fokus på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at arbejde.

Vi synes i Venstre, at det er vigtigt, at vi gør noget for at få folk i beskæftigelse. Vi har set, at vi har fået mindsket beskæftigelsen inden for det private arbejdsmarked de senere år, og det er noget af det, vi er nødt til at sikre vi får ændret på. Hvis vi skal opretholde et velfærdssamfund, er vi nødt til at få det understøttet, også ved at folk kan være en del af arbejdsmarkedet. Og det her beslutningsforslag vil øge beskæftigelsesfradraget med 1.000 kr. i 2021. Det er kun et 1-årigt forslag, fordi det er en udmøntning af vores finanslovsudspil, og vi har ikke finansiering til de kommende år, så som et økonomisk ansvarligt parti fremlægger vi kun forslag, som vi kan finde finansiering til i vores finanslovsudspil.

Men jeg synes da bestemt, det kunne være interessant at tale med de andre partier, bl.a. Radikale, som siger, at de gerne vil diskutere det videre, og det synes jeg kunne være rigtig interessant – også med regeringen. Vi vil rigtig gerne se på, om det er noget, vi kan finde ud af på en anden måde. For os i Venstre er det bare vigtigt, at vi får ført Danmark i den rigtige retning, for det er den måde, at vi kan sikre et mere velstående samfund på, hvor vi også har råd til den velfærd, vi gerne vil have i fremtiden.

Så jeg vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, som vil støtte forslaget, og jeg ser frem til den videre behandling.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Igen vil jeg sige tak for forslaget, som jo er udmærket, men noget, jeg undrer mig over, er, at man i teksten i beslutningsforslaget er efter regeringen, fordi de har sat afgiften op, og man siger, at det er skidt, fordi det koster arbejdspladser og sender omsætning ud af landet. Så kom jeg til at tænke på, at Venstre jo har støttet en forhøjelse af cigaretafgiften, der koster 1 mia. kr. mere i grænsehandel, altså penge, der ryger ud af landet og ikke bliver omsat i danske butikker, hvilket betyder tab af arbejdspladser.

Jeg vil egentlig høre, om man har fortrudt det, for man er meget sur på regeringen for at have hævet afgifterne, men man har i hvert fald selv i forhold til grænsehandel være med til at pumpe 1 mia. kr. i omsætning ud af landet, så burde man måske ikke lige havde reflekteret over det, inden man stemte ja til en hævelse af cigaretafgiften?

Ordføreren, værsgo.

Jeg vil sige, at hvad angår cigaretafgiften, så skyldes det, at det betyder, at der er færre unge, der kommer til at ryge. Vi ved, at det normalt ikke er dem, der rejser sydpå for at købe cigaretter, og det har en betydning, hvilken pris de skal betale for cigaretterne, om de begynder at ryge. Vi har et rekordhøjt antal unge mennesker, der begynder med at ryge, og det er årsagen til, at vi har støttet den her stigning i cigaretafgiften og også været fortalere for det.

Spørgeren, værsgo.

Jeg er jo enig i, at det ikke er godt, at folk begynder at ryge – jeg prøver også selv på at stoppe. Og faktisk går kurven jo nedad, men det, der bare er bemærkelsesværdigt, er, at kurven begyndte at falde, før afgiftsstigningen kom, så det kunne jo godt tænkes, at der kunne være andre faktorer – det kan f.eks. være kulturelle faktorer, eller hvor tilgængeligt det er i butikkerne osv. – så man kan spørge sig selv, om man virkelig tror på, at det er det, der afgør det. Der er også det der med, at man siger, at man tror på, at det er usundt at ryge, men jeg tror da også, regeringen synes, det er vigtigt, at man gør noget ved forureningen og vil have mindre plastik, så man derfor lægger afgifter på plastikposer. Det er jo fair nok, men hvorfor er det så lige, at Venstres argument betyder, at det er o.k. at sætte afgiften op og skubbe arbejdspladserne ud, men hvis det er alle andre, så duer det ikke?

Ordføreren, værsgo.

Man kan sige, at i det her tilfælde mener vi ikke, at det er den eneste grund til, at folk begynder at ryge, og derfor har det ikke været det eneste tiltag, vi har gjort, men det har været et af de tiltag, som eksperterne har sagt ville virke, i forhold til om unge vil begynde at ryge. Det er et meget stort problem, at unge mennesker begynder at ryge, og det er derfor, vi har støttet op om stigningen i cigaretafgiften.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.