Her behandler vi et forslag om at hæve beskæftigelsesfradraget med 1.000 kr. alene for 2021, så det er ikke en permanent hævelse, men kun for 1 år. Man kan jo egentlig starte med at undre sig over, hvorfor det kun er for 1 år. Jeg er jo helt enig i intentionerne, nemlig at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og i, at det – som der også står i forslaget – er godt at være en del af det arbejdende fællesskab. Altså, det giver noget værdi til folk, at de har noget at stå op til og kommer ud og møder nogle kollegaer og sådan nogle ting. Men det er vel også godt, at det kan betale sig at arbejde efter 2021, så jeg undrer mig lidt over, hvorfor det kun er 1 år, man har afgrænset det til. Det kan Venstres ordfører måske give en forklaring på, når man kommer på talerstolen. For jeg synes jo egentlig, at behovet også er der efter 2021.
Ellers læser jeg egentlig meget beslutningsforslaget sådan, at man er en del ude med riven efter regeringen. For man skriver rigtigt nok, at regeringen har stået på mål for en lang række skattestigninger – 10 mia. kr. i højere afgifter – og det er jo helt utvivlsomt, at det selvfølgelig skubber arbejdspladser ud af landet. Det er penge, der så ikke bliver lagt i Danmark, fordi man så putter dem i statskassen i stedet for. Det kan man se med f.eks. grænsehandelen, eller hvad det kan være.
Man siger så i forslaget, at der er to veje i dansk politik. Der er Socialdemokratiets vej, eller der er Venstres vej, og så sidder alle vi andre og tænker: Hvad så med vores vej? Kunne det ikke være lidt mere nuanceret, sådan at der kunne være lidt flere veje end bare jeres to? Hvis nu der var en tredje vej, hvad så? Så kunne man ikke gå ad den, eller hvad? Jeg synes godt, der kunne være en tredje vej, og den kunne jo være, at man i stedet for at snakke om, om skatten skulle op eller ned, snakkede om, om det ikke bare skulle være simplere til at starte med.
Jeg har jo mange gange herinde plæderet for, at vi skulle gøre op med alle de gakkede afgifter herinde, inden vi snakkede om, om afgifterne skulle op eller ned. Og så kunne vi efterfølgende snakke om, hvad der så skulle op eller ned. Jeg vil gerne have dem ned, men lad os da få ryddet op i det, så folk kan forstå det. Det synes jeg virkelig også er noget, der kunne være et fokuspunkt for os i Skatteudvalget.
Nu har folk lige fået deres årsopgørelse, og jeg tror egentlig, at langt de fleste mennesker synes, at det er ligesom at spille i lotteriet, for man har jo ingen anelse om, om man får penge tilbage, eller om man skal af med penge. Og hvis folk endelig får penge tilbage, aner de ikke hvorfor. Det er sådan, at folk siger: Nå ja, jeg får godt nok 5.000 kr. tilbage, og det er jeg da glad for, men hvorfor ikke 3.000 kr. eller 7.000 kr.? Man ved det jo ikke. Altså, man kan jo ikke gennemskue det. Det kan vi jo egentlig ikke være bekendt. Jeg synes faktisk, det er et større problem, end det er ikke at give 1.000 kr. i beskæftigelsesfradrag for 1 år. Skulle vi ikke i stedet prøve at rydde op i det, der er der – om det så er afgifter eller det er indkomstskat eller virksomhedsskat? Det er jo blevet så kompliceret, at der er ingen, der kan gennemskue det. Jeg tror faktisk også, at der er skatteordførere, som lidt sidder og føler, at de har vundet i lotteriet, når de har fået penge tilbage i skat. For der er jo ingen, der kan gennemskue hvorfor. Hvordan kommer man frem til de her beløb? Det er jo egentlig lidt sørgeligt at skulle stå og sige det her fra Folketingets talerstol. Altså, skulle vi ikke have fokus på det i stedet for at snakke om et beskæftigelsesfradrag på 1.000 kr. i 1 år?
Det synes jeg er den tredje vej, vi kunne vælge at gå. Altså, der er andre veje. Jeg vil gætte på, at der er andre, der synes noget helt fjerde. Hr. Lars Boje Mathiesen kunne synes, at der skulle være endnu større skattelettelser, og at fradraget skulle være på 10.000 kr. Eller Radikale kunne synes, at der var nogle miljøafgifter, der skulle gøres noget ved. Så der er jo mange veje. Men mit bud på en tredje vej er i hvert fald, at vi i stedet skulle gøre det simplere. Det kunne være et godt udgangspunkt, og så kunne vi efterfølgende snakke om alle de andre ting.
Nå, hvis vi skal se isoleret på forslaget, er det jo sådan set fornuftigt nok i sig selv. Det er måske lidt underligt, at det kun er 1 år. Jeg synes, at man kunne lægge op til, at man også kunne gå sammen om at lave en større skattereform, som både kunne indeholde det her og gøre det simplere og også betød, at det bedre kunne betale sig at arbejde. Det synes jeg faktisk er en dagsorden, vi burde kunne samles om. Om ikke andet burde vi på den blå side kunne samles om en forenklingsdagsorden, samtidig med at vi gjorde det sådan, at det bedre kunne betale sig at arbejde. Så vi er positive over for beslutningsforslaget, selv om der selvfølgelig kan være nogle ting i det, vi undrer os over. Men det er bedre end ingenting.