Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 254:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre lokal repræsentation i bestyrelserne for de regionale teatre, spillesteder m.v.

Af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først skal vi sige velkommen til kulturministeren. Værsgo, kulturminister.

Mange tak. Jeg vil gerne starte med at slå fuldstændig fast, at jeg er enig i intentionen i det her beslutningsforslag om, at vores teatre og institutioner på scenekunstområdet, der har ansvar for et regionalt område, også skal have en stærk lokal forankring. Det lokale tilhørsforhold præger jo den danske scenekunst, og det er derfor også vigtigt, at danskerne kan se sig selv i de teatre, der, hvor de ligger, der, hvor de har deres virksomhed.

Beslutningsforslaget retter sig så præcist imod de institutioner, der har det her særlige regionale ansvar. I forhold til teatrene er det helt præcis Randers Teater og Vendsyssel Teater, som har den definition. For de to teatre fik jo med stemmeaftalen i marts 2019 et økonomisk løft og gik fra at være egnsteatre til at være regionale teatre under scenekunstlovens § 5. Løftet skyldtes især teatrenes evne til at markere sig på et bredt felt og i et større geografisk område end de kommuner, hvor teatrene var placeret, og hvorfra teatrene modtager tilskud. I stemmeaftalen blev der dog lagt vægt på det, som havde været med til at gøre teatrene til noget særligt, nemlig deres lokale forankring. Så det er en helt rigtig balance, vi skal finde i den her nye konstruktion.

Vi har allerede i stemmeaftalen gjort noget for at tilgodese den lokale forankring. Vi besluttede f.eks., at stat og hjemstedskommune hver udpeger to af de seks bestyrelsesmedlemmer. Kulturministeren udpeger formanden for bestyrelsen i de tilfælde, hvor staten yder det største tilskud, og kommunen udpeger formanden i de tilfælde, hvor kommunen yder det største tilskud.

For yderligere at understrege betydningen af lokal forankring indførte Kulturministeriet også en regel i bekendtgørelsen om, at der ved udpegningerne til de her teatre med regionalt ansvar også skal tilstræbes lokal forankring, herunder kommunal og lokal medindflydelse, når udpegningerne skal ske.

Jeg er dog stadig væk enig i, at det er vigtigt og kunne være godt at sætte yderligere fokus på, at de lokale interesser er tilstrækkeligt repræsenteret, og det vil jeg gerne være med til at undersøge om vi kan gøre mere for, end vi gør i dag. Derfor mener jeg også, at vi kan tage en drøftelse mellem Folketingets partier for netop at sikre, at vores teatre og andre institutioner på scenekunstområdet oplever, at den lokale forankring er tilstrækkelig. Dermed lægger jeg altså også op til, at regeringen gerne vil stemme for beslutningsforslaget, og jeg vil snarest indkalde til en drøftelse med Folketingets partier, hvilket beslutningsforslaget lægger op til. Tak.

Tak til kulturministeren. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi lige have sprittet af. Vil ministeren spritte af? Det er godt.

Så skal vi sige velkommen til endnu en socialdemokrat. Værsgo til Socialdemokratiets ordfører, hr. Kasper Sand Kjær.

Tak for det. Fra én bestyrelsesdebat til den næste. Her er der måske trods alt lidt mere kød på, om ikke andet er det i hvert fald en ny diskussion, som vi ikke allerede har haft flere gange med hinanden.

Tak for forslaget. For os er det afgørende, at kulturen og kunsten lever i alle egne af landet. Kulturen giver os alle sammen noget at spejle os i, giver stof til eftertanke og giver os de store fælles oplevelser, som binder os sammen. Det skal jo være for alle, uanset hvor i landet man bor. Derfor var den seneste ændring, vi lavede, af scenekunstloven også rigtig god, fordi vi der fik styrket nogle flere lokale teatre. I høringsperioden og den debat, der var om det lovforslag, fyldte det spørgsmål, som vi behandler i dag, også en del, nemlig om sammensætningen af bestyrelserne. Det er jo også det, SF rejser med beslutningsforslaget her, og som de også i sin tid rejste, da vi behandlede lovforslaget, altså om man har fundet den rigtige balance. Og det spørgsmål er væsentligt, fordi den lokale forankring af vores teatre er vigtig, og det er det også for os i Socialdemokratiet.

Når et teater oplever at blive et § 5-teater og blive løftet op og få flere muskler, skal vi jo finde balancen, hvor det stadig væk er lokalt forankret. Her er bestyrelsen, og hvem der sidder i bestyrelsen, og hvem der udpeger bestyrelsesmedlemmerne, jo et af de – et af flere – vigtige greb til at sikre den lokale forankring for et lokalteater. Så det handler om at finde den der balance, hvor vi på den ene side, hvilket vi også synes er rimeligt, kan kræve, at vi har hånd i hanke med de midler, som staten eller kommunen putter i et teater, og at de også har repræsentanter i bestyrelsen, både i forhold til at følge, hvad pengene går til, men også for at sikre, at der bliver skubbet på for udvikling af teatret, og på den anden side har den lokale forankring, og at de lokale kræfter bidrager i det lokale teater, og at der er lokal medbestemmelse – det tror jeg er fuldstændig afgørende, både for opbakningen til teatret, men også for at have relevante tilbud – og at man lytter til de ønsker, der er i lokalområdet.

Efter vi alle sammen herinde vedtog lovforslaget, har det jo også affødt noget debat i nogle af de kommuner, hvor der har været teatre, som har været påvirkede, og derfor synes vi i Socialdemokratiet, at det virker rigtig klogt at tage en drøftelse af, om vi har fundet den rigtige balance, eller om der er noget, vi kan gøre for at styrke teatrenes lokale forankring, også i forhold til sammensætningen i bestyrelserne. Så derfor stemmer vi for beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne sige tak for opbakningen til forslaget, og det burde jeg i virkeligheden også have sagt til ministeren, men det glippede lige – det beklager jeg. Men nu er det sagt.

Jeg vil godt spørge ordføreren i forhold til den del, der handler om bestyrelserne og den sammensætning, der er. For mig blev det her noget paradoksalt. Man gør det faktisk rigtig godt derude lokalt og bliver anerkendt for det, og man opnår så for de to teatres vedkommende at få 3 mio. kr. mere. Og det var jo ikke, fordi de ikke fik tilskud før, men med de 3 mio. kr. ryger der lige pludselig pladser væk fra personer, som var med til at bære dem frem til lige præcis den succes. Det tænker jeg jo er et paradoks, og det kunne jeg da godt tænke mig at høre ordførerens holdning til, og om man vil kigge på at give mulighed for netop også den lokale repræsentation i bestyrelserne. Jeg er med på, at vi ikke skal behandle de to lokale teatre. Men det er i virkeligheden også en principiel diskussion for SF.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at det er et paradoks, at dem, der har været med til at skabe den succes, der gør, at man som § 5-teater bliver løftet op og får et større tilskud, jo så i virkeligheden ender med at skulle forlade bestyrelsen. Omvendt er det jo også sådan – ikke, at man i øvrigt kan sidestille det, men det er bare et eksempel – at hvis en virksomhed vækster og bliver større, vil det jo også være en naturlig proces der, at man hiver nogle kræfter ind i virksomhedens bestyrelse, som er vant til at lede og sætte retning for en større type af virksomhed. Så derfor kan det jo give rigtig god mening, når man får flere muskler, at man så også får nogle flere kompetencer eller nogle nye kompetencer ind i bestyrelsen, som måske har nogle andre perspektiver på, hvordan man skal drive et teater af den størrelse.

Men jeg er enig i, at det er et paradoks, og det er jo noget af det, jeg synes vi kan drøfte, altså om man kan gøre noget dér. Det kunne jo også være, at man kunne finde nogle løsninger, hvor der ved siden af bestyrelsen i virkeligheden var mulighed for at etablere bredere fora for også at have de lokale interessenter og kræfter tæt på teatret.

Charlotte Broman Mølbæk, værsgo.

Tak. Jeg er enig i, at der skal være en balance, for det er klart, at der også skal føres en form for tilsyn. Men for mange af de her bestyrelsers vedkommende er der jo også kommunale repræsentanter og væsentlige kommunale tilskud, og de sidder jo ikke med et flertal. Så på en eller anden måde handler det om balance og om flere forskellige interesser og i virkeligheden måske også en tanke omkring, at vi ikke skal styre og kontrollere helt så meget centralt fra, altså at vi godt kan give det lidt fri. Det betyder jo ikke, at vi helt skal give op i forhold til at have repræsentation og en eller anden form for tilsyn – vi har jo rammeaftaler osv. Men det med, at staten absolut skal have et flertal, kan være en udfordring, så det kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens betragtninger over.

Kasper Sand Kjær.

Jamen jeg er enig i, at det er en balance. Og jeg synes, det er rigtig godt, at vi nu får sat os ned og drøftet, om vi har fundet den rigtige balance. Så er jeg principielt enig i, at vi herinde har et meget stort ansvar for at passe på med at lave for mange regler, der binder for meget ude i virkeligheden, og som måske nogle gange ender med at være hindrende for den lokale drivkraft. Omvendt synes jeg også, det er legitimt, når staten putter penge i et teater, at man også har staten repræsenteret i bestyrelsen. Så vi må se, om vi har fundet den rigtige balance, eller om der er noget, vi kan justere.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er Venstres ordfører. Værsgo til hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det, og tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte dette beslutningsforslag, som ikke er så socialistisk, at vi i Venstre ikke kan se os selv i det. Det kan vi sådan set rigtig godt. Vi kunne endda have været medforslagsstillere på forslaget, hvis det skulle være, for vi gik jo sammen, Venstre og SF, om at påpege problematikken i bemærkningerne til betænkningen over lovforslag nr. L 20, ændring af lov om scenekunst. Men nu er det jo ikke ophavsrettigheder, vi skal diskutere i dag. Jeg er som bekendt ny ordfører på området, og måske er der sket noget i min fortid, der gør, at vi ikke er medforslagsstillere; jeg ved det ikke, og det er også lige meget. Det skal ikke skille os ad. Det er kun glædeligt, at vi er enige om, at der skal være en bedre lokal repræsentation i bestyrelserne for de regionale teatre, spillesteder m.v.

Med L 20 blev der introduceret nogle nye regler for sammensætningen af de her § 5-teatres bestyrelser, og det er de regler, vi gerne ser ændret, for reglerne sikrer nemlig ikke den lokale forankring, som lovforslaget ellers lagde op til. Af de seks medlemmer, som bestyrelserne skal bestå af, udpeges tre lokalt af kommune og medarbejdere, mens de øvrige tre udpeges af kulturministeren og Statens Kunstfond. Reglerne om sammensætningen betyder, at lokale bestyrelsesmedlemmer, som har knoklet for at være medvirkende til, at teatrene nu har fået status af § 5-teatre, ikke kan blive siddende i de nye bestyrelser, medmindre kulturministeren vælger at udpege netop dem, og det er der jo ikke nogen garanti for at ministeren gør. SF foreslår derfor, at man f.eks. udvider bestyrelserne med to pladser.

Det er én måde at gøre det på, og det er også en model, vi godt kan se os selv i, hvis udvidelsen gøres frivillig. For det er jo ikke sikkert, at man i alle bestyrelser finder det nødvendigt med en udvidelse, og vi skal ikke begynde at bruge én form for central styring til at komme en anden form for central styring til livs. Men altså, Venstre støtter i udgangspunktet forslaget, og vi ser frem til det kommende udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo, fru Charlotte Broman Mølbæk.

Tak for det, og tak til ordføreren, både for talen og for opbakningen. Det er vi naturligvis glade for i SF, og i virkeligheden var det også noget af det, vi kom til at løfte sammen, da vi vedtog udmøntningen af den her aftale tilbage i 2019. I virkeligheden er det her jo en fortsættelse, og jeg må så også tilkendegive, at jeg er enig i den betragtning, at hvis man skal udvide det med to pladser mere, skal det være en frivillig mulighed og ikke et skal.

Det handler i virkeligheden også om at prøve generelt set at få lidt mere tillid ind i de aftaler, vi laver med de mange forskellige kulturinstitutioner. Nu har SF i det her beslutningsforslag som sådan fremhævet det med teatrene, men vi ser egentlig gerne en proces, hvor vi kan give det lidt mere fri derude. Det håber jeg også Venstre er med på og måske også har nogle idéer til, og det vil jeg prøve at spørge ordføreren lidt ind til, altså om man har andre betragtninger om, hvad det er, vi konkret kan ændre på for netop at sikre den der lokale forankring, så det ikke bare bliver spidser udpeget af ministeren og ministeriet.

Ordføreren.

Jamen altså, det er det centrale, at det er dem, som har engageret sig i de enkelte institutioner, som også kan være med til at sidde i bestyrelserne, altså de her lokale ildsjæle. Det er noget, jeg synes vi har set rigtig mange eksempler på med nogle, der virkelig kan gøre en forskel.

Vi er meget tilhængere af frihed – det er forhåbentlig ikke en overraskelse for nogen her i salen – og det gælder jo også på kulturinstitutionerne. Men med frihed følger jo dog ansvar, altså frihed under ansvar, og det er netop det – som vi også talte om under et tidligere dagsordenspunkt – altså den vekselvirkning mellem en bestyrelse og en ledelse, som gør, at man udvikler sig sammen, uden at tingene løber løbsk, fordi der ikke er nogen til at få bragt tingene på rette vej.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af.

Så siger vi velkommen til DF's ordfører. Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Også i Dansk Folkeparti deler vi ønsket om, at de såkaldte § 5-teatre, altså de regionale teatre, kan få en stærkere lokal forankring, ikke mindst fordi teatrene jo meget ofte er groet ud af et lokalt engagement, hvor de, der så har været med i hele opstartsfasen, bliver presset ud, når teatret er en realitet og man skal sammensætte bestyrelsen, medmindre kommunen og medarbejderne selvfølgelig vælger præcis dem, der har været med i opstartsfasen, altså de lokale kræfter. Så det giver rigtig meget god mening. Om det skal være et pålæg om, at man skal gøre det, eller om det skal være en mulighed, er vi ikke fuldstændig afklaret på. Men eftersom beslutningsforslaget i den måde, som det er formuleret på, heller ikke tager stilling til det, men derimod kun vil have, at der skal indkaldes til forhandlinger, for at vi kan få en drøftelse, så kan vi i Dansk Folkeparti sagtens se os selv i det her og stemmer derfor for forslaget.

Tak for ordførertalen. Der er også en kort bemærkning fra fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Ja, tak for det, og tak til ordføreren for talen og også for opbakningen. Det er jeg naturligvis rigtig glad for. Jeg vil godt lige understrege – og det sagde jeg også til den forrige taler – at for SF er det vigtigt, at det her bliver en mulighed, og at det ikke bliver endnu en central beslutning, som vi lægger ned over det. Og det er i virkeligheden udelukkende vores første forslag til, hvordan man kan løse det med den her lidt ærgerlige sammensætning. I virkeligheden vil vi også gerne kigge på nogle af de andre sammensætninger. Altså, forslaget går jo i virkeligheden på at kigge på, hvad der i forhold til både teatrene og spillestederne osv. er i porteføljen under Kulturministeriet, og hvordan vi kan sætte de lokale institutioner endnu mere fri. Og der vil jeg da selvfølgelig håbe på, at DF vil være med på den rejse og gå konstruktivt ind i det her. Det vil jeg selvfølgelig også lige spørge ordføreren lidt nærmere om.

Ordføreren, værsgo.

Det kan vi i høj grad. Altså, at få muligheden for at få flere lokale bestyrelsesmedlemmer synes vi er helt rigtigt. Så jeg tror ikke, at man kan finde noget modsætningsforhold på dét område mellem os og SF.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så bliver det Radikale Venstres tur. Værsgo, fru Zenia Stampe.

Tak for det. Jeg synes, det var sådan en positiv overraskelse, at regeringen sagde ja til beslutningsforslaget. Det gør vi også. Det er jo et temmelig åbent beslutningsforslag, der ligger noget arbejde forude, og der tror jeg egentlig også, at vi kan blive enige om en ordentlig model på tværs af højre og venstre, fordi vi alle sammen bakker op om en større lokal forankring. Jeg mener, det er vigtigt. Vi så det i forbindelse med de konkrete regionale teatre, hvor jeg tror især Randers var meget kede af at miste deres lokale repræsentanter.

Det er jo også der, fru Charlotte Broman Mølbæk – skrevet med æ – er fra. Det er jo, fordi Kåre Mølbak skrives med a, men han er ikke så meget fremme i medierne mere, så nu er det faktisk fru Charlotte Broman Mølbæk, det drejer sig om. Så jeg tror, at der er større risiko for, at vi kommer til at kalde Kåre Mølbak for Kåre Mølbæk, end for at komme til at kalde fru Charlotte Broman Mølbæk for Charlotte Broman Mølbak. Nå, men det er jo fredag eftermiddag, og vi har det hyggeligt i Folketinget – vil jeg sige til dem af jer, der sidder og kigger med derude.

Men jeg synes også, at pointen egentlig er blevet understreget efterfølgende, for det, der er sket efter den stemmeaftale og den drøftelse, vi havde af emnet for et par år siden, er jo også, at der er flere egnsteatre, der har udtrykt ønske om på sigt at arbejde hen imod at blive regionale teatre. Og der har jeg faktisk hørt fra et af de her teatre, at de simpelt hen opgav det, da de så, hvordan bestyrelsen blev udpeget. For det er så vigtigt for dem at være lokalt forankret, og de har sådan nogle gode bestyrelsesmedlemmer, som de sætter så stor pris på. Så hvis en regional udpegning kunne føre til, at de ville miste den bestyrelse og så skulle få udpeget en bestyrelse, som de ikke på samme måde kunne sikre den lokale forankring af, så var det faktisk ikke attraktivt for dem.

Så det synes jeg jo bare understreger pointen og baggrunden for det her forslag, så hvor er det bare en god fredag. Tak til SF for at fremsætte forslaget, og tak til regeringen for at lytte. Det sker faktisk ikke så tit – vel? – at man fremsætter et forslag her, og at det så faktisk ender med, at regeringen siger ja, men det gjorde den i dag, og det er bare rigtig godt.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning.

Jeg vil bare sige, at der var engang, Johannes Møllehave sagde til mig: Jeg er så bange for at komme til at sige evangelusten Licas. Og så er man næsten lige ved at sige det; så det forvirrer næsten mere, at man siger det modsatte af, hvad man skal sige.

Men nu er det sådan, at Charlotte Broman Mølbæk har ordet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er virkelig ked af, at jeg har fået rodet helt rundt i det her. Jeg vil godt sige tusind tak til ordføreren for både talen og opbakningen – og i virkeligheden også for opbakningen til mit efternavn.

Men jeg synes jo faktisk, det er nogle rigtig vigtige pointer. For det er sandt, at jeg bor i Randers og kommer fra Randers, jeg kommer også fra Randers Byråd, og så blev det en ret stor overraskelse for mig, hvor stor en styring man i virkeligheden herindefra insisterer på at have med de relativt få midler, som man sender ud – set i lyset af hvor mange midler de har ude i kommunerne – og at man i øvrigt også gør det på andre måder centralt herindefra.

Selv om det naturligvis er rigtigt og naturligt, at jeg har snakket med teateret, så handler det også mere om en principiel diskussion af, hvor meget det i virkeligheden er, vi skal styre centralt herindefra: I hvor høj grad skal vi sætte en stopper for, at lige præcis de lokale kræfter, der kan være med til at få teateret til at gro eller spillestedet til at gro, kan fortsætte det arbejde, når de gør det rigtig godt? Så den diskussion vil jeg gerne kvittere for og sige tak for.

Værsgo, ordføreren.

Ja, men omvendt er det måske også meget forståeligt, at når man får en større bevilling og bliver et regionsteater, så vil staten gerne se lidt mere med. Men det kan man jo så gøre ved at udpege nogle bestyrelsesmedlemmer, men jo ikke ved at sætte sig på hele bestyrelsen. Det er så heller ikke tilfældet, men at sætte sig på majoriteten og dermed på styringen behøver man jo ikke at gøre.

Så er der noget andet, som jeg glemte at nævne i min ordførertale, men som jeg vil spørge om, og som jeg synes vi skal følge op på i udvalgsbehandlingen, nemlig det her med de regionale spillesteder, for det bliver nævnt i motivationen. Jeg må indrømme, at jeg ikke har nået at sætte mig ind i, hvordan processen med at blive udpeget til dem egentlig er, men det er jo sådan set oplagt, når vi kigger på det her, at vi lige går på tværs af andre områder inden for kulturlivet og ser på, om der er nogle lignende problemstillinger, for der vil behovet for en lokal forankring jo være præcis den samme. Jeg kan simpelt hen ikke huske, hvordan de bliver udpeget. Jeg tror ikke, at de bliver statsligt udpeget i de der regionale spillesteder, men vi må lige se på, om der er et lignende behov. Og der vil jeg så bare tilkendegive, at det vil vi selvfølgelig også gerne være med til at se på.

Charlotte Broman Mølbæk, værsgo.

Jamen jeg ser frem til det arbejde, der skal være, også til at bruge de radikale kræfter og input til, hvordan vi kan gøre det her bedre. For det er rigtigt, at de regionale spillesteder har en helt anden konstruktion, hvor der faktisk ikke er de her rammer. Det er jo i virkeligheden interessant, hvorfor det er, at man gør det på nogle kunstneriske institutioner, altså tildeler dem et væsentligt tilskud, mens man ikke gør det på andre. Det vil jeg bare gerne have en diskussion af.

Når man kigger på nogle af de andre teatre med særlige funktioner, vil man se, at der også er en massiv repræsentation, der er udpeget af Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen. Og jeg synes, det kunne være interessant at få kigget på, om vi kan åbne mere op i forhold til at få lokale kræfter ind – netop for at sikre det der naturlige flow, der gerne skal være. Det er jo også det, der gjaldt for egnsteatrene, inden de blev omdannet: at det primært var lokale, der sad der.

Ordføreren, værsgo.

Ja, bestyrelserne til egnsteatrene er jo, så vidt jeg husker, selvudpegede. I det hele taget er det jo vanvittig interessant at snakke om bestyrelser. Jeg synes jo, at der var nogle år – vel for 10-20 år siden – hvor det blev meget moderne, at man skulle have noget management ind, at man skulle have noget jura ind. Og det kan faktisk også være nyttigt, tror jeg, i nogle af de her bestyrelser.

Men jeg synes egentlig, det kunne være lidt interessant lige sådan at få vendt det der igen, for noget af det, som i hvert fald også er blevet klart for mig de seneste 10 år, er, at ligesom det er vigtigt med den lokale repræsentation, så er det også virkelig vigtigt, at der er en faglig tyngde i bestyrelserne. Der synes jeg måske efterhånden, at de er blevet sådan lidt majoriseret, fordi nogle herinde har været så optaget af – det er nok i virkeligheden fra før vores tid – at sende alle mulige andre kompetencer ind. Så et generelt genbesøg af diskussionen om bestyrelsesposter vil være rigtig spændende.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. (Zenia Stampe (RV): Det var da ærgerligt, men nu har min søn fødselsdag, så det passer mig sådan set fint nok). Tillykke med det – så kommer du tidligt hjem.

Værsgo, hr. Søren Søndergaard, Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Nu læser jeg jo forslag relativt tekstnært, og jeg kan se, at der står her, at:

»Folketinget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til drøftelse af, hvordan der kan sikres en bedre lokal repræsentation i bestyrelserne for de regionale teatre, spillesteder ...«.

Det synes vi er et godt forslag, og vi er glade for, at ministeren allerede har accepteret det og dermed har opfyldt formålet med, at forslaget er blevet fremsat.

Når det så er sagt, er det klart, at der kommer en diskussion om, hvordan vi sikrer den her bedre lokale repræsentation. Og det er ligesom for os et must og et udgangspunkt, både når vi snakker spillesteder, og når vi snakker regionale teatre. Men det er klart, at det står over for den der afvejning omkring faglighed – ikke nødvendigvis, for folk, der er lokalt udpegede, kan være præcis lige så faglige som folk, der ikke er det. Men vi har en opgave med at sikre, at de bestyrelser, som er der, rent faktisk har den professionalisme, som er nødvendig, bl.a. for at kunne stå op mod dårlige ledelser. For det er jo også nogle gange nødvendigt at kunne sige nej – nu nævner jeg ikke Fredericia Teater – altså at sige: Niks, den her går ikke. Det kræver en professionalisme, og vi må jo finde en eller anden model, hvor den professionalisme kan gå hånd i hånd med, at man har en bedre lokal repræsentation, end man har i dag.

Så vi ser frem til diskussionen, vi kan få, når ministeren kalder.

Tak for ordførertalen. Der er også en kort bemærkning i denne omgang. Værsgo, fru Charlotte Broman Mølbæk.

Tak for det, og tak til ordføreren, både for talen og for opbakningen. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og jeg vil også tilkendegive, at jeg er meget enig med ordføreren i, at det også handler om faglige kompetencer. Og i forhold til de faglige kompetencer kan det jo også sagtens være, at man lokalt faktisk godt ved, hvem der har dem. Det er der, hvor det kan blive et problem, hvis det kun er staten, der kan finde ud af at finde de rigtige faglige kompetencer.

Så jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi kommer et spadestik dybere end bare at tage mit forslag, hvor jeg siger, at man jo kunne vælge at løse det her ved at udvide med to pladser mere, så vi faktisk også får kigget på spørgsmålene: Hvor meget er det egentlig, vi skal gå ind og centralstyre? Og kan vi lave nogle andre former for rammer, som i virkeligheden også sætter en fin ramme omkring bestyrelsesdelen, hvor man så lokalt set kan finde dem, der passer ind i lige præcis det? For det kan være meget forskelligt, alt efter hvor man er placeret. Der er meget stor forskel på et teater i en af de største byer og et teater lidt længere ude i provinsen, også i forhold til spillesteder osv.

Ordføreren.

Den bemærkning er jeg helt enig i. Altså, vi har selv i vores arbejde på et tidspunkt overvejet en ting som repræsentantskaber. Det er ikke for ligesom at sige, at det er en løsning, men vi skal jo finde den model, der sikrer, at vi kombinerer den lokale forankring, den lokale repræsentation, og fagligheden. Og det bliver jo så den bundne opgave i det arbejde, vi skal frem til.

Charlotte Broman Mølbæk.

Ja, det er jeg helt enig med ordføreren i. Jeg tænker også, at noget af det, der er vigtigt at sige i forhold til de her lokale ildsjæle – og de kan jo have mange forskellige titler og kompetencer med sig – er, at det typisk er nogle, der smutter andre steder hen, hvis der ikke er pladser til dem i bestyrelserne. Så involverer de sig i noget andet. Så derfor skal vi også anerkende, at det reelt set er vigtigt for kulturinstitutionerne, at dem, der sidder i bestyrelserne, også er nogle, der har en værdi for dem i det arbejde, de gør. Og så kan man sige: Det har jo også ret stor betydning ledelsesmæssigt, også fordi det er bestyrelsen, der hyrer og fyrer ledelsen. Så på den måde er det jo rigtig væsentligt at få kigget på, om der er en balance.

Søren Søndergaard.

Jamen det vil jeg bare lade stå som konklusionen på vores udveksling her.

Tak til hr. Søren Søndergaard, der er ikke flere korte bemærkninger. Den sidste ordfører i den her omgang inden ordføreren for forslagsstillerne er fru Britt Bager fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her sympatiske forslag om at sikre en lokal forankring for de regionale teatre og spillesteder. Det er altid godt at styrke den lokale forankring, og det er ofte ude i de lokale samfund, at idéerne opstår. Det er her, ildsjælene bor, det er her, iværksætterlysten ofte lever bedst, både fordi man ser et problem, som skal løses, men også fordi man samarbejder langt mere og er vant til at få tingene til at ske.

Som jeg læser og forstår forslagsstillernes forslag, er det netop kombinationen af lokal forankring og ekspertise inden for de relevante fagområder, som man ønsker kommer i fokus. Jeg synes, det er fint, vi får en drøftelse af sammensætningen af bestyrelsesmedlemmer for de regionale teatre og spillesteder. Vi skal sikre muligheden for at indsætte lokale kræfter, og vi skal i hvert fald sikre, at de lokale kræfter ikke bliver udelukket. Det var netop det, som var hensigten med den lovgivning, vi vedtog på det her område. Vi stiller os positive over for en drøftelse, og Det Konservative Folkeparti bakker op om det her forslag.

Tak for det. Der er også en kort bemærkning. Værsgo til fru Charlotte Broman Mølbæk.

Tak til ordføreren for talen og opbakningen. Det glæder mig naturligvis. Jeg vil også se frem til det arbejde, vi kommer til at have, i forhold til netop at sikre den lokale repræsentation både i bestyrelsen og faktisk også i arbejdet lokalt set. Det er jo også sådan, at i de her bestyrelser er det tit – i hvert fald i nogle af dem, der har de her meget stramme rammer omkring sig – sådan, at det bliver politiske spidser, der bliver valgt. Det kan man i hvert fald se nogle steder. Der vil jeg godt høre, om Det Konservative Folkeparti har nogle overvejelser om det, i forhold til hvad man kunne gøre, med hensyn til hvem der skulle sidde i bestyrelserne. Og nu har vi lidt tidligere snakket om det faglige indhold, men vi kunne i virkeligheden også tale om den lokale repræsentation.

Ordføreren.

Først og fremmest synes vi, at det er vigtigt, at det foregår lokalt, for det er der, man kender til de personligheder og de styrker, der er. Så er det klart, at der skal være en mangfoldig sammensætning af bestyrelsen. Der har vi jo set den uhensigtsmæssighed, der er lige nu, hvor man ofte tvinger nogle af de gode kræfter ud. Og det er i hvert fald ikke meningen med forslaget.

Om det er den ene spids, eller om det er den anden spids, tror jeg ikke vi her fra Christiansborgs side skal blande os i. Jeg tror rent faktisk, at vi skal sætte nogle rammer, men vi skal også passe på, at vi ikke sætter for faste rammer. Vi skal give frie tøjler til, at man lokalt kan sammensætte den bestyrelse, og vi skal have tillid til, at det er lokalt, man har fagligheden til at finde ud af, hvad der er bedst for det konkrete spillested, hvad der er bedst for det konkrete teater. For det kan være meget forskelligt, alt efter hvor teateret er, og alt efter om det er et stort eller et lille teater eller spillested. Så for mig at se skal vi have en drøftelse af det her, men der skal lægges rigtig meget ud lokalt.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal der lige sprittes af. Det var godt. Jeg ser så heller ikke umiddelbart i den her omgang nogen fra Nye Borgerlige eller Liberal Alliance og Kristendemokraterne, og så vi skal sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF. Værsgo.

Tak for det, formand, og det bliver nok næsten den sidste gang, og så slipper du for at bøvle med det navn. Jeg vil først og fremmest sige tak for behandlingen i dag af et forslag, som kan virke ret småt, men som i virkeligheden også har en ret stor betydning derude lokalt. Jeg synes, det er enormt dejligt at høre, at der er så mange partier, der er positive over for det her.

Vi har brug for kunst og kultur – i dag mere end nogen sinde – og heldigvis har vi rundtom i landet rigtig mange stærke kulturinstitutioner, som sikrer den regionale udbredelse af kulturtilbud, og her tænker jeg særlig på nogle af de regionale teatre, som vi sikrede den her status og et større ansvar og flere ressourcer for i år, og det var en sejr, at vi sikrede flere lokalt og regionalt forankrede kulturelle tilbud til danskerne, en udbredelse af scenekunsten. Men desværre har den selv samme aftale medført, at nogle af de lokale kræfter og ildsjæle, som sad i bestyrelserne på de velfungerende teatre, og som netop var belønnet på deres drift, skulle udskiftes. Reglerne for de regionale teatre fastslår, som vi har snakket om tidligere, at bestyrelsen består af tre medlemmer valgt centralt – to fra Kulturministeriet, en fra Statens Kunstfond – to medlemmer udpeget af kommunen og en valgt af teatrets medarbejdere. Så er der ikke meget mere plads til lokal repræsentation der. Jeg vil godt sige, at det er vigtigt for SF, at vi fører tilsyn med de statslige midler. Men i vores optik behøver det ikke være et tilsyn, der foregår igennem et flertal i en teaterbestyrelse eller i andre bestyrelser på kulturinstitutionerne.

Sammenlignes regionsteatrenes bestyrelser med eksempelvis Folketeatrets bestyrelse, kan vi faktisk se, at der på dette teater er lavet den her udvidelse på otte medlemmer, hvoraf kun to medlemmer er udpeget centralt af Kulturministeriet. Og sammenlignes budgetterne for Folketeatret med budgetterne for regionsteatre som f.eks. Vendsyssel og Randers Teater, kan man se, at det får noget mere i driftstilskud fra Kulturministeriet. Så man kan i hvert fald sige, at der er et eksempel, der har en anden konstruktion, hvis vi tænker på den del omkring tilsynet. Det skal selvfølgelig være muligt fortsat at føre tilsyn med statslige midler og samtidig nedsætte en bredere lokalt og repræsentativt forankret teaterbestyrelse, og det er derfor, at SF har fremsat det her beslutningsforslag om at pålægge regeringen at indkalde Folketingets partier til drøftelser, så vi kan sikre den bedre lokale repræsentation, men ikke kun for teatre. Faktisk kunne vi godt tænke os at se, at det her kunne være begyndelsen på en bevægelse i forhold til kulturinstitutioners bestyrelser generelt set. Aftalen om de regionale teatre er et eksempel på, hvordan vi i SF mener man kan blive meget bedre til at give magten tilbage til dem, som det handler om. Vi har fra starten ment, at de nuværende bestyrelseskonstruktioner var problematiske, fordi de begrænser muligheden for en lokal forankring, som jo faktisk netop er en central del – det drøftede vi også tidligere – af disse institutioners opgave og identitet. Så det er et paradoks.

I SF ønsker vi faktisk, at lokale institutioner skal være lokale, og vi mener, at det, når der med aftalen lægges op til en vægt på det regionale og lokale tilhørsforhold, så faktisk bliver direkte modstridende, når effektueringen af aftalen betyder, at de lokale kræfter og ildsjæle må forlade bestyrelsesarbejdet. Og jeg vil godt slå fast, at vi i SF har stor tiltro til en decentral styring. Vi har tillid til, at man ude på de lokale kulturinstitutioner bedst ved, i hvilken retning man skal gå, og det giver mening, at de beslutninger kvalificeres lokalt. Samtidig er det netop også de her lokale kræfter, der er med til at åbne døren for nye muligheder og partnerskaber, og her er det vigtigt, at et blomstrende kreativt miljø kan eksistere, og hvor der ikke er for mange begrænsende rammer, der er besluttet centralt herinde fra Christiansborgs side. Der skal være en fin balance med mulighed for lokal handlekraft og frihed, og så er der selvfølgelig også en balance i forhold til vores tilsynsforpligtelser. Vi ønsker et arbejde i Kulturministeriet, hvor man vil undersøge de forskellige konstruktioner i kulturinstitutionerne og i samarbejde med branchens aktører finde nye og bedre veje til at sikre den lokale repræsentation og handlekraft. Og vi kan allerede nu starte med bestyrelsessammensætningen i de regionale teatre, om ikke andet så blot give muligheden for en udvidelse af en bestyrelse. Hvis lokale og regionale kulturinstitutioner for alvor skal være lokale og regionale, som der står, så skal vi sikre, at det afspejles i bestyrelserne.

En nærhedsreform har vi hørt en del om i den her sal – vi har også hørt det fra regeringen – og det bør også gælde det kulturelle område, og lige præcis her kan vi tage de første skridt. Så jeg håber naturligvis, at vi kan blive enige, når vi når ind i drøftelserne, og igen vil jeg sige tak herfra i forhold til den store og brede opbakning, der har været til vores forslag i dag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Værsgo, hr. Kasper Sand Kjær.

Tak. Tak for debatten, og tak for forslaget, og det er godt, at der er bred enighed om, at vi nu må sætte os ned og kigge på det. Vi har jo været inde på de her forskellige balancer, vi ligesom skal finde, og der er både noget tilsyn, og der er, som vi talte om, også kvalitet, faglighed, og at bringe nye perspektiver ind over for det lokale. Men så er der vel, kan man sige, også et andet element, vi er nødt til at sikre i det arbejde, og det er, at vi ikke ender et sted, hvor det lokale teater selv udpeger sine egne bestyrelsesmedlemmer, altså at vi også bevarer det checks and balances, der jo også er i bestyrelsen over for ledelsen på teateret. Er ordføreren ikke enig i det? Tak.

Værsgo.

Jo, det er jo i virkeligheden derfor, vi synes, at forslaget om at give mulighed for en udvidelse med to pladser er en smuk konstruktion, for den har kombinationen af de flere dele. For jeg synes også, det er fint, at man har nogle kriterier omkring eventuelle juridiske kundskaber, men også i forhold til faglige kundskaber. Så det synes jeg absolut er væsentligt. Men når det kun er det, der kommer til at betyde noget i en bestyrelsessammenhæng, så synes vi, at balancen bliver dårlig.

Jeg vil så også sige, når vi eksempelvis kigger på de her teatre, der opnåede status til at være regionale teatre, at de jo så nåede et stykke vej uden lige præcis at have de her stramme rammer nede over sig, og det betød jo så, at de fik lidt mere i statsligt tilskud. Men 3 mio. kr. mere er jo ikke noget, jeg synes tipper vægtskålen, i hvert fald hvis vi tænker på den økonomiske del. Men man skal bare huske på, at der før i tiden var langt større frihed i forhold til udpegningerne. Jeg ved godt, at der så også er et krav om lokal repræsentation af byrådspolitikere, når de lægger et tilskud ind.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.