Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 252:

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af opholdskravet for ret til dagpenge.

Af Hans Andersen (V) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver først ordet til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget, som vi nu skal behandle, foreslår Venstre at genindføre opholdskravet for retten til dagpenge. Venstre begrunder forslaget med, at man skal have en tæt tilknytning til det danske samfund og bidrage til det danske fællesskab, før man kan modtage offentlige ydelser.

Indledningsvis undrer jeg mig over, at vi skal drøfte det her tiltag igen. Det er kun lidt over et år siden, at et flertal her i Folketinget fandt, at opholdskravet for retten til dagpenge havde mange skadelige virkninger, og at det skulle afskaffes hurtigst muligt. Lad mig starte med at slå fast, at regeringen ikke har ændret holdning til opholdskravet. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Opholdskravet er hverken godt for danske lønmodtagere, den internationale mobilitet eller trygheden på arbejdsmarkedet. Opholdskravet rammer danske lønmodtagere og vil altså ikke alene fratage dagpengeretten fra ikkevestlige indvandrere. Det fremgår direkte af det lovforslag, som i sin tid indførte opholdskravet. Omkring en femtedel af de 3.200 ramte personer skønnes at være danske statsborgere. Kigger man på skønnet over de lande, der rammes, vil opholdskravet ramme flere danskere end noget andet land. Mange danske lønmodtagere, som har haft et job i udlandet, vil altså blive ramt ved en genindførelse af opholdskravet. Det drøftede vi også i forbindelse med afskaffelsen, men Venstre er tilsyneladende ligeglade med den konsekvens. Det er regeringen ikke.

Derudover rammer opholdskravet også personer fra f.eks. USA, Canada, EU-lande, lande uden for EU/EØS, New Zealand og Australien. Opholdskravet gør det altså sværere at tiltrække og fastholde udenlandske og danske arbejdstagere, der ønsker at vende hjem til det danske arbejdsmarked efter en årrække i udlandet. Det kan f.eks. være danskere, der tager til udlandet for at arbejde og dygtiggøre sig i nogle år, og som har opnået værdifulde kompetencer. Begrænsninger i den internationale mobilitet på arbejdsmarkedet blev også fremhævet af arbejdsmarkedets parter, da de gav deres fulde støtte til at afskaffe opholdskravet. Da man afskaffede opholdskravet, var der faktisk ikke ét eneste høringssvar, som var imod afskaffelsen. Der var altså bred enighed om, at det var en god idé at afskaffe opholdskravet.

Ud over at svække mobiliteten på arbejdsmarkedet vil opholdskravet også svække den danske flexicuritymodel. Ifølge den tidligere regerings eget skøn vil opholdskravet betyde, at 13.600 personer vil melde sig ud af dagpengesystemet. Det ville være en tilbagegang for vores gode danske model. Samtidig er det værd at huske, at der i dag allerede gælder regler, som sikrer, at man som udgangspunkt skal have en vis tilknytning til det danske samfund for at kunne modtage dagpenge. Der er f.eks. et krav om, at man skal have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, og at man skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, som det vil tage mindst 1 år at opfylde. Det betyder, at tredjelandsborgere, der ikke tidligere har været i Danmark, som udgangspunkt først kan modtage dagpenge efter at have været medlem af en a-kasse i minimum 1 år og samtidig har haft en vis beskæftigelse i den periode. Samtidig gælder det også for tredjelandsborgere, at de skal have en gyldig opholdstilladelse for overhovedet at kunne komme til Danmark.

Endelig er opholdskravet også vanskeligt for a-kasserne at administrere. Det skyldes bl.a., at det i en række tilfælde er nødvendigt med manuel sagsbehandling, og at det kan tage tid at tilvejebringe den nødvendige information. Danske A-kasser har foretaget en analyse blandt 21 a-kasser, der peger på, at opholdskravet de første 7 måneder af 2019 har resulteret i, at 3.746 sager – altså ledighedserklæringer – er overgået fra at være digitale til at skulle have en meget længere manuel behandling i a-kasserne. Herunder vedrører mere end en tredjedel af de her sager a-kassemedlemmer, som ikke rammes af opholdskravet, men hvor der er brug for manuel behandling af sagerne for at kunne dokumentere det. Hertil kommer, at lande har svært ved at svare på anmodninger om dokumentation for borgeres bopæl og ophold i forbindelse med administrationen af opholdskravet for retten til dagpenge. Det kan bl.a. skyldes, at det ikke er alle lande, som har samme centrale register over borgernes bopæl og ophold, som Danmark har.

Forslagsstillerne mener altså, at a-kasserne, som har travlt med at hjælpe ledige som følge af coronakrisen og med at udmønte særlige coronatiltag for at afbøde krisens konsekvenser, skal prioritere at bruge tiden på manuel sagsbehandling af opholdskravet og jagte oplysninger om lediges tidligere rejsemønstre i f.eks. andre EU-lande. Det er alt sammen for at administrere et opholdskrav, som er skadeligt for arbejdsmarkedet og den danske model.

Jeg synes, at de partier, der på trods af de skadelige virkninger for arbejdsmarkedet, som jeg har nævnt her, fortsat overvejer at stemme for beslutningsforslaget, i det mindste bør overveje timingen i at ville indføre det nu. Det virker ganske enkelt ikke gennemtænkt. Regeringen og en lang række aktører i Danmark har fuldt fokus på at få Danmark og arbejdsmarkedet bedst muligt igennem coronakrisen. Venstres beslutningsforslag trækker i den modsatte retning.

Venstre fremfører desuden i deres bemærkninger til forslaget, at regeringen mener, at der skal være lettere adgang for udlændinge til danske velfærdsydelser. Lad mig slå fast: Regeringen går fortsat ind for en stram udlændingepolitik og opholdskrav, men vi må også sige stop, når forslagene bliver symbolske og skader mere, end de gavner.

Afslutningsvis vil jeg opsummere, at en genindførelse af opholdskravet for ret til dagpenge vil ramme danske lønmodtagere, svække opbakningen til dagpengesystemet og den danske flexicuritymodel, skade mobiliteten på arbejdsmarkedet og øge usikkerheden for personer med job i udlandet. Regeringen kan på det grundlag ikke støtte det fremsatte forslag. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi giver derfor plads til den næste ordfører, som er hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det forslag, som vi nu skal drøfte, handler om at afskaffe opholdskravet for ret til dagpenge, som det siddende flertal stemte for at afskaffe for godt halvandet år siden. Det flertal består stadig væk, og derfor kan vi ikke støtte Venstres beslutningsforslag.

Tak til ordføreren for Socialdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Man skal holde sig til, når det går så hurtigt. Værsgo.

Tak, formand. Jeg kommer nok ikke til at gøre det lige så hurtigt som den forrige ordfører.

Det her forslag handler om genindførelse af opholdskrav for ret til dagpenge i Danmark, og Dansk Folkeparti har ikke ændret holdning til det siden sidste gang. Vi mener stadig væk, det var en god ordning at indføre, at man skulle have opholdt sig i Danmark eller i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i 7 år inden for de sidste 12 år for at få ret til danske dagpenge.

Der er også en hel del undtagelser her i forbindelse med danskere, der har arbejdet i udlandet, og det vil sige, at et internationalt orienteret dansk erhvervsliv tilgodeser danske medarbejdere, som har arbejdet i udlandet i en årrække, og andre danskere, der har opholdt sig arbejdsmæssigt i udlandet. De undtages fra arbejdskravet, når de har arbejdet i offentlig dansk interesse eller i en dansk virksomhed i udlandet. Det synes jeg lyder rimeligt, og det minder om det – jeg tror faktisk endda, det er lidt lempeligere – der var sidste gang.

Men jeg har ikke forståelse for det, hvis det er sådan, at det danske dagpengesystem skal finansiere borgere fra tredjelande, der kommer til Danmark og får arbejde. Og det gælder, uanset hvor de kommer fra – om de kommer fra Asien eller Afrika eller Mellemøsten. Hvis de kommer til Danmark for at arbejde, må de jo, hvis de så mister deres arbejde, rejse hjem til det land, de kommer fra, hvor de så kan få understøttelse. For meningen er, at de kommer til Danmark for at arbejde og ikke for at få dansk understøttelse.

Så det er efter Dansk Folkepartis mening ret og rimeligt, at man selvfølgelig tilgodeser danskere, der tager ud og arbejder i dansk interesse eller for danske virksomheder. Det gælder også, hvis det er EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde – så er de stadig væk omfattet af reglerne, hvor de kan få dagpenge, når de har arbejdet i Danmark i den tid, som nu skal til.

Så Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig forslaget – det gjorde vi sidste gang, og det gør vi også nu, og vi har ikke ændret holdning til det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi giver ordet til Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Og det bliver så dagens sidste tale, jeg holder for hr. Karsten Hønge, som jo desværre ikke kan være her i dag. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at genindføre opholdskravet for ret til dagpenge, som den tidligere, borgerlige regering havde indført, men som heldigvis blev afskaffet med finanslovsaftalen for 2020 mellem regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

I SF var vi imod opholdskravet for ret til dagpenge fra start, dels fordi det er bureaukratisk, men især fordi det udelukker de mennesker, som ellers har tilknytning til arbejdsmarkedet og opfylder beskæftigelseskravet og kravet om anciennitet for at få dagpenge og dermed er meldt ind i en a-kasse og understøtter det danske flexicuritysystem.

Der var, inden vi afskaffede opholdskravet, f.eks. flygtninge, som havde gjort præcis alt det, som vi gerne ville have dem til, havde kæmpet sig til at komme i arbejde, havde meldt sig ind i fagforening og a-kasse og integreret sig fuldt ud på det danske arbejdsmarked, kun for at få at vide af deres a-kasse, at de lige så godt kunne melde sig ud igen, fordi de alligevel ikke kunne få dagpenge, hvis de blev ledige. Det er jo absurd, når vi netop vil have dem, der kommer hertil, til at integrere sig.

SF ønsker således ikke at genindføre opholdskravet og kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. I lighed med de øvrige ordførere har Radikale Venstre heller ikke ændret holdning til det her spørgsmål. Vi har været rigtig glade for, at vi med finansloven for 2020 var med til at afskaffe opholdskravet for retten til dagpenge, og jeg må indrømme, at jeg også stiller mig lidt undrende over for, hvorfor Venstre egentlig vil afholde mennesker fra Danmark fra at rejse til udlandet, da de så mister deres rettigheder.

Men bottom line er, at Radikale Venstre ikke har ændret holdning og ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Mange tak. Enhedslisten brugte faktisk en hel del kræfter for lidt over et år siden på at få afskaffet ordningen. Det lykkedes, og derfor stemmer vi selvfølgelig ikke for, at den bliver genindført. Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at jeg efterfølgende fandt ud af, at med de forskellige typer udstationering, jeg selv har deltaget i, ville jeg have mistet mine dagpenge, hvis det var blevet indført 5 år tidligere, end det blev.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mads Andersen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Venstre for forslaget. Jeg kan afsløre, at vi er endnu et parti i rækken, der ikke har ændret holdning til det her spørgsmål. Helt grundlæggende synes vi jo, det er fair, at vi i det danske samfund stiller krav til borgere, som kommer til Danmark, i forhold til at have haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet for at få dagpenge. Derfor støtter vi selvfølgelig også forslaget her fra Venstre.

Der er lige noget med, at vi vistnok er forbi den 1. maj, som var den tidsmæssige grænse, hvor intentionen var, at regeringen skulle have kommet med et forslag, i forhold til at det her skulle løses. Det Konservative Folkeparti ønsker stadig væk, at vi får færre arbejdsløse udlændinge til Danmark, og vi ønsker fortsat, at dem, der kommer til Danmark, får et arbejde og får skabt sin egen selvforsørgende tilværelse.

Der er stadig væk steder, hvor vi kan gøre det meget bedre i forhold til at få folk i beskæftigelse. Der findes masser af gode forsøg og ordninger ude i kommunerne, og måske skulle vi netop bruge krudtet på at forsøge at gøre det mere attraktivt at være på arbejdsmarkedet end at være udenfor. Med det her forslag ligger der sådan set et provenu på 147 mio. kr. mere at lave initiativer for for at få flere mennesker ind på arbejdsmarkedet – så lad os gøre det. Vi kan støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler, som står parat, er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Da man fjernede opholdskravet sidste gang, var det ganske enkelt udlændingepolitik forklædt som beskæftigelsespolitik – længere var den ikke. Det var vi meget imod i Nye Borgerlige. Derfor er vi glade for, at Venstre fremsætter et forslag om at rulle det tilbage. Vi er også glade for, at der står i bemærkningerne, at danske statsborgere, som bliver udstationeret, har mulighed for at komme tilbage og stadig væk beholde deres dagpenge, og det gælder også for deres ægtefæller, som ligeledes er undtaget. Det var en af de problematikker, som vi faktisk så i det, for vi ønsker ikke at skade danskere, som flytter ud og arbejder i nogle år for danske virksomheder, og som så kommer tilbage igen med deres ægtefæller. De skal ikke blive ramt af det her, og derfor er jeg glad for, at det er adresseret i det her. Derfor kan vi sagtens støtte dette forslag.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne.

Hr. Lars Boje Mathiesens tale her og sådan set også den konservative tale er jo netop grunden til, at vi ikke er i stand til at sætte en borgerlig-liberal dagsorden i det her land og dermed skabe et troværdigt, kvalificeret og stærkt modspil til en regering, som gerne vil statsliggøre alting og forbyde private institutioner, og hvad ved jeg. For vi tør ikke at snakke frihed. Vi vil hellere stavnsbinde folk. For der går udlændingepolitik i alting. Det her handler om, at man stavnsbinder folk, og det er jo ikke hensigtsmæssigt hverken beskæftigelsesmæssigt eller igen i forhold til mobiliteten på arbejdsmarkedet, som erhvervslivet jo efterspørger.

Der var jo ingen erhvervsorganisationer, der syntes, at det her var en god idé, da det blev gennemført – ingen. Nu kan jeg se, at hr. Jeppe Bruus nikker, og det håber jeg er en bekræftelse af det, jeg siger, og ikke af det andet, for ellers ville jeg godt nok undre mig. Men der var ingen erhvervsorganisationer og ingen virksomheder, der syntes, at det her var en god idé, da det blev gennemført – tværtimod. Og det er jo igen, fordi der skal stå en muslim bag hvert eneste forhæng for enhver borgerlig-liberal debat, og det forhindrer os i at skabe frihed. Det er det sørgelige, og det er det problematiske, og det er det, der gør, at alting ryger ud af proportioner. Så vi er meget, meget glade for, at der i dag er et flertal, der ikke vil være med til at gennemføre dette forslag, som vi også på det kraftigste må advare imod.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nu er det jo ikke alt, der kommer fra erhvervsorganisationerne, man bare skal acceptere. Nogle gange har erhvervsorganisationer jo også et fokus på deres egne ting og ikke på samfundet som et hele. Altså, sådan er det jo ikke altid med de brancheorganisationer.

Dernæst: Kan ordføreren ikke lige bekræfte, at det her ikke er et forslag, som handler om muslimer, men at det er et forslag, der handler om borgere fra tredjelande, hvor 80 pct. er omfattet af det her, og så er der nogle, som er danske statsborgere, og at i det forslag fra Venstre sørger de faktisk for, at danske statsborgere og deres hustruer og andet ikke bliver omfattet af det her? Så 80 pct. vil være tredjelandsborgere og ikke muslimer.

Værsgo.

Men hr. Lars Boje Mathiesen har jo også sit fokus, og det handler altid om udlændinge. Det handler aldrig om helheden, og det er lige så legitimt, som det er, når erhvervslivet har fokus på deres interesser. Det er ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis er enig, hverken med den ene eller den anden, for jeg er ikke gift med nogen af dem. Men her er jeg meget enig med erhvervslivet i, at det er dårligt. Det her forslag er dårligt for beskæftigelsen og for mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Spørgeren, værsgo.

Det er et legitimt synspunkt at synes, at det er et dårligt forslag, og at derfor stemmer man ikke for det. Men ordføreren startede med at sige, at når vi andre godt kunne stemme for det, var det, på grund af at det handler om muslimer. Det er jo en antagelse, en fejlantagelse. Når vi stemmer for det her, er det, fordi det er tredjelandsborgere, og vi mener generelt set ikke i Nye Borgerlige, at udlændinge skal have ret til danske overførselsindkomster; det skal kun være til danske statsborgere. Det falder det her jo ind i, og det er generelt set. Det er ligegyldigt, om du kommer fra USA, Canada, Tyskland, Korea eller et land i Afrika.

Værsgo til ordføreren.

Nej, det, jeg sagde, var, at alting handler om udlændingepolitik, og når alting handler om udlændingepolitik, er man ikke i stand til at skabe en dagsorden baseret på frihed. Det er jo det, der er sagens kerne, og det er i forhold til frihed til kommunerne, frihed til skolerne og så fremdeles, og det mener jeg ud fra et borgerlig-liberalt udgangspunkt er lidt trist og lidt ærgerligt. Og så brugte jeg det billede, at det er, fordi der står en muslim bag forhænget til enhver diskussion, og at det synes jeg efterhånden er lidt trættende, men det kan vi have forskellige indgangsvinkler til.

Tak til Kristendemokraternes ordfører. Næste taler er ordfører for forslagsstillerne, Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. For Venstre er det helt afgørende, at man har en tæt tilknytning til det danske samfund og dermed også bidrager til det danske fællesskab, før man kan modtage offentlige ydelser. Det er et sundt princip, at man har bidraget til det danske samfund, før man kan få ret til dagpenge. Det handler grundlæggende om retfærdighed. Det handler om at passe på vores velfærdssamfund.

Derfor har vi også fremsat det her beslutningsforslag om genindførelse af opholdskravet for ret til dagpenge. Genindførelse af opholdskravet er en del af Venstres udlændingeudspil fra starten af 2021. Da Venstre sidst havde regeringsansvaret, stod vi også i spidsen for at indføre et opholdskrav for ret til dagpenge. Det gjorde vi, for at man som udlænding ikke skal kunne komme til Danmark og hæve dagpenge uden at have bidraget til det danske samfund først.

Opholdskravet betød, da det var gældende, at man skulle opholde sig i Danmark, Schweiz eller et andet EU-/EØS-land i 7 år inden for de seneste 12 år for at få ret til dagpenge. Det opholdskrav har regeringen og støttepartierne desværre valgt at afskaffe, selv om Socialdemokratiet jo sådan set gik til valg på at udbrede optjeningsprincippet på velfærdsydelser. Opholdskravet øger ellers gevinsten ved at gå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse, mens det samtidig understøtter, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor mener Venstre fortsat, at det er et rimeligt forslag.

Nu har jeg lyttet til de forskellige ordførere, og jeg kan jo godt regne, så jeg kan godt tælle sammen, at det ikke bliver i dag, at opholdskravet bliver genindført. Det kan Venstre kun beklage, men det ændrer ikke på, at vi synes, at det er et spørgsmål om rimelighed, og man kan i hvert fald konstatere, at før valget var den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører af den opfattelse, at det med opholdskravet måtte man jo drøfte med arbejdsmarkedets parter. For som jeg måtte forstå det, måtte man kunne finde nogle løsninger, hvor man både kunne få opholdskrav og optjeningsprincipper ind i sådan en løsning. Der må jeg bare konstatere, at det ikke er dér, Socialdemokratiet er i dag. Den holdning har Socialdemokratiet ikke længere.

Jeg er helt med på, at SF, Radikale Venstre og Enhedslisten ikke kan støtte det. Det er ikke noget nyt. Kristendemokraterne er af samme opfattelse. Og jeg skal sige tak til både Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti for opbakningen til opholdskravet. Tak for det, og tak i øvrigt for synspunkterne og debatten. Tak for det.

Mange tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.