Tak for ordet. Med beslutningsforslaget, som vi nu skal behandle, foreslår Venstre at genindføre opholdskravet for retten til dagpenge. Venstre begrunder forslaget med, at man skal have en tæt tilknytning til det danske samfund og bidrage til det danske fællesskab, før man kan modtage offentlige ydelser.
Indledningsvis undrer jeg mig over, at vi skal drøfte det her tiltag igen. Det er kun lidt over et år siden, at et flertal her i Folketinget fandt, at opholdskravet for retten til dagpenge havde mange skadelige virkninger, og at det skulle afskaffes hurtigst muligt. Lad mig starte med at slå fast, at regeringen ikke har ændret holdning til opholdskravet. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.
Opholdskravet er hverken godt for danske lønmodtagere, den internationale mobilitet eller trygheden på arbejdsmarkedet. Opholdskravet rammer danske lønmodtagere og vil altså ikke alene fratage dagpengeretten fra ikkevestlige indvandrere. Det fremgår direkte af det lovforslag, som i sin tid indførte opholdskravet. Omkring en femtedel af de 3.200 ramte personer skønnes at være danske statsborgere. Kigger man på skønnet over de lande, der rammes, vil opholdskravet ramme flere danskere end noget andet land. Mange danske lønmodtagere, som har haft et job i udlandet, vil altså blive ramt ved en genindførelse af opholdskravet. Det drøftede vi også i forbindelse med afskaffelsen, men Venstre er tilsyneladende ligeglade med den konsekvens. Det er regeringen ikke.
Derudover rammer opholdskravet også personer fra f.eks. USA, Canada, EU-lande, lande uden for EU/EØS, New Zealand og Australien. Opholdskravet gør det altså sværere at tiltrække og fastholde udenlandske og danske arbejdstagere, der ønsker at vende hjem til det danske arbejdsmarked efter en årrække i udlandet. Det kan f.eks. være danskere, der tager til udlandet for at arbejde og dygtiggøre sig i nogle år, og som har opnået værdifulde kompetencer. Begrænsninger i den internationale mobilitet på arbejdsmarkedet blev også fremhævet af arbejdsmarkedets parter, da de gav deres fulde støtte til at afskaffe opholdskravet. Da man afskaffede opholdskravet, var der faktisk ikke ét eneste høringssvar, som var imod afskaffelsen. Der var altså bred enighed om, at det var en god idé at afskaffe opholdskravet.
Ud over at svække mobiliteten på arbejdsmarkedet vil opholdskravet også svække den danske flexicuritymodel. Ifølge den tidligere regerings eget skøn vil opholdskravet betyde, at 13.600 personer vil melde sig ud af dagpengesystemet. Det ville være en tilbagegang for vores gode danske model. Samtidig er det værd at huske, at der i dag allerede gælder regler, som sikrer, at man som udgangspunkt skal have en vis tilknytning til det danske samfund for at kunne modtage dagpenge. Der er f.eks. et krav om, at man skal have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, og at man skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, som det vil tage mindst 1 år at opfylde. Det betyder, at tredjelandsborgere, der ikke tidligere har været i Danmark, som udgangspunkt først kan modtage dagpenge efter at have været medlem af en a-kasse i minimum 1 år og samtidig har haft en vis beskæftigelse i den periode. Samtidig gælder det også for tredjelandsborgere, at de skal have en gyldig opholdstilladelse for overhovedet at kunne komme til Danmark.
Endelig er opholdskravet også vanskeligt for a-kasserne at administrere. Det skyldes bl.a., at det i en række tilfælde er nødvendigt med manuel sagsbehandling, og at det kan tage tid at tilvejebringe den nødvendige information. Danske A-kasser har foretaget en analyse blandt 21 a-kasser, der peger på, at opholdskravet de første 7 måneder af 2019 har resulteret i, at 3.746 sager – altså ledighedserklæringer – er overgået fra at være digitale til at skulle have en meget længere manuel behandling i a-kasserne. Herunder vedrører mere end en tredjedel af de her sager a-kassemedlemmer, som ikke rammes af opholdskravet, men hvor der er brug for manuel behandling af sagerne for at kunne dokumentere det. Hertil kommer, at lande har svært ved at svare på anmodninger om dokumentation for borgeres bopæl og ophold i forbindelse med administrationen af opholdskravet for retten til dagpenge. Det kan bl.a. skyldes, at det ikke er alle lande, som har samme centrale register over borgernes bopæl og ophold, som Danmark har.
Forslagsstillerne mener altså, at a-kasserne, som har travlt med at hjælpe ledige som følge af coronakrisen og med at udmønte særlige coronatiltag for at afbøde krisens konsekvenser, skal prioritere at bruge tiden på manuel sagsbehandling af opholdskravet og jagte oplysninger om lediges tidligere rejsemønstre i f.eks. andre EU-lande. Det er alt sammen for at administrere et opholdskrav, som er skadeligt for arbejdsmarkedet og den danske model.
Jeg synes, at de partier, der på trods af de skadelige virkninger for arbejdsmarkedet, som jeg har nævnt her, fortsat overvejer at stemme for beslutningsforslaget, i det mindste bør overveje timingen i at ville indføre det nu. Det virker ganske enkelt ikke gennemtænkt. Regeringen og en lang række aktører i Danmark har fuldt fokus på at få Danmark og arbejdsmarkedet bedst muligt igennem coronakrisen. Venstres beslutningsforslag trækker i den modsatte retning.
Venstre fremfører desuden i deres bemærkninger til forslaget, at regeringen mener, at der skal være lettere adgang for udlændinge til danske velfærdsydelser. Lad mig slå fast: Regeringen går fortsat ind for en stram udlændingepolitik og opholdskrav, men vi må også sige stop, når forslagene bliver symbolske og skader mere, end de gavner.
Afslutningsvis vil jeg opsummere, at en genindførelse af opholdskravet for ret til dagpenge vil ramme danske lønmodtagere, svække opbakningen til dagpengesystemet og den danske flexicuritymodel, skade mobiliteten på arbejdsmarkedet og øge usikkerheden for personer med job i udlandet. Regeringen kan på det grundlag ikke støtte det fremsatte forslag. Tak for ordet.