Tak for det. Nu har jeg været heroppe så mange gange, at jeg ligesom kender rytmen. Jeg er ked af, hvis jeg foregreb formandens introduktion. Men tak for ordet.
Med beslutningsforslaget her foreslår Det Konservative Folkeparti to ændringer af dagpengereglerne for selvstændige. Det første forslag handler om at afskaffe venteperioden på 3 uger, inden en selvstændig, der ophører med sin virksomhed, kan få dagpenge, og derudover foreslås det at afskaffe venteperioden på 1 uge ved konkurs. Forslaget bliver begrundet med et ønske om, at lønmodtagere og selvstændige skal behandles ens i dagpengesystemet. Derudover foreslår Konservative, at den selvstændige erhvervsdrivende kan vælge at få beregnet sin dagpengesats ud fra de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 5 år. Forslaget bliver begrundet med, at der skal tages et særligt hensyn til selvstændige, fordi deres indkomst de sidste par år inden ledigheden generelt ikke er repræsentativ for deres indkomst. Endvidere henvises der til, at selvstændige har haft ugunstige indtægtsvilkår som følge af coronanedlukningen. Til forslagsstillerne vil jeg gerne starte med at sige, at der efter min vurdering her er tale om ændringer af forligsbelagte regler, og jeg er, som jeg også kommer ind på senere, altid parat til at drøfte reglerne og konsekvenserne af dem i forligskredsen.
Jeg vil starte med forslaget om at afskaffe venteperioden for selvstændige, og indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg er enig i præmissen om, at lønmodtagere og selvstændige i størst muligt omfang skal behandles ens i dagpengesystemet. Det er kun rimeligt. Men det er samtidig også væsentligt at fremhæve, at der er nogle forskelle mellem lønmodtagere og selvstændige, som gør, at en fuldstændig harmonisering ikke altid er mulig. Der gælder i dag, som beslutningsforslaget nævner, en venteperiode, før selvstændige kan modtage dagpenge. Venteperioden er på 3 uger ved almindeligt ophør og 1 uge ved konkurs eller tvangsauktion, og her vil jeg nævne, at venteperioden for selvstændige netop har til hensigt at give ensartede vilkår for selvstændige og lønmodtagere. Når en lønmodtager bliver ledig, er vedkommende omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed. Det betyder bl.a., at hvis man som beskæftiget lønmodtager siger sit job op uden gyldig grund eller selv er skyld i sin afskedigelse, får man første gang en 3-ugerskarantæne fra at kunne modtage dagpenge. Det er en karantæne, som samtidig forbruger af dagpengeperioden. Sker det flere gange inden for en periode på 12 måneder, bortfalder retten til dagpenge, og vedkommende skal opfylde et beskæftigelseskrav for at kunne få dagpenge igen. Reglerne om selvforskyldt ledighed er indført for at sikre, at dagpengemodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke selv vælger at være på dagpenge frem for at være i beskæftigelse. Det er et helt grundlæggende princip i dagpengesystemet.
Selvstændige er ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed ved ledighedstidspunktet. Årsagen er, at det i forhold til selvstændige kan være vanskeligt at slå fast, om ledigheden, altså nedlæggelsen af ens virksomhed eller konkursen, er selvforskyldt. For en lønmodtager vil en arbejdsgiver kunne oplyse den konkrete, angivne årsag til en opsigelse eller afskedigelse, og a-kassen kan på det grundlag vurdere, om opsigelsen eller afskedigelsen er selvforskyldt. Samme præmis gælder jo ikke for selvstændige, og derfor er selvstændige ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed. Det har de tidligere været, men det var simpelt hen for svært at administrere. Selvstændige har i stedet den nævnte venteperiode, hvis de bliver ledige og søger om dagpenge. Venteperioden vil, i modsætning til hvad der gælder for lønmodtagere i selvforskyldt ledighed, ikke forbruge af dagpengeperioden.
Den tidligere Venstreregering nedsatte i februar 2016 en arbejdsgruppe, som skulle kigge på de komplekse dagpengeregler for selvstændige. Her deltog også arbejdsmarkedets parter. Et væsentligt fokus for arbejdet var at komme med anbefalinger til, hvordan selvstændige, honorarmodtagere og freelancere kunne få samme vilkår som lønmodtagere. Arbejdsgruppen anbefalede at opretholde de gældende regler om venteperioder for selvstændige, hvilket blev tilføjet til den senere indgåede aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Det var en aftale, som den daværende VKLA-regering indgik i maj 2017 med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Så hvis jeg skal opsummere, har venteperioden for selvstændige til formål at sikre ensartede vilkår for selvstændige og lønmodtagere på et område, hvor de to gruppers forskelligheder vanskeliggør, at de kan blive omfattet af præcis samme regler. Reglerne er blevet undersøgt af en arbejdsgruppe, som anbefalede at bevare venteperioden for selvstændige. Jeg synes ikke, at man med forslaget ligestiller selvstændige og lønmodtagere, idet selvstændige ikke er omfattet af reglerne for selvforskyldt ledighed. Derfor er jeg også imod forslaget. Endelig vil jeg sige, at jeg mener, at en ændring af reglerne bør drøftes i dagpengeforligskredsen; det er jeg altid åben over for.
Det bringer mig videre til forslag to om en udvidet beregningsperiode for selvstændige. Forslagsstillerne foreslår her at ændre på beregningsgrundlaget for dagpengesatsen for selvstændige. Målet er, at selvstændige altid kan vælge, at de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 5 år skal udgøre beregningsgrundlaget for dagpengesatsen. De nuværende satsberegningsregler er som udgangspunkt, at selvstændige, som har optjent retten til dagpenge de seneste 3 år forud for ledighed, får beregnet satsen som de 12 måneder med den højeste indkomst ud af de seneste 24 måneder. Satsberegningsreglerne er udtryk for en balance mellem, at satsen er beregnet på baggrund af indkomst over en længere periode, og at satsen afspejler en persons relativt aktuelle indkomst. Satsberegningsreglerne er ens for lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændige, og det vil være muligt at kombinere de forskellige indkomsttyper til at beregne satsen. Denne indgang og metode til satsberegning kalder man trin 1.
Selvstændige har dog i dag allerede en ekstra mulighed for at optjene ret til dagpenge. Hvis de ikke har mulighed for at optjene dagpengeretten på 3 år med kombinerede indkomster, kan de optjene på baggrund af de seneste 5 års indkomst fra den selvstændige virksomhed. De kan her få beregnet satsen ud fra de 2 bedste år ud af de seneste 5 optjeningsår, og den indgang og metode til satsberegning kalder man for trin 2. Trin 2 blev indført netop som en særlig mulighed, fordi selvstændige i nogle tilfælde kan have lavere indkomster i perioden frem imod lukning af en virksomhed, altså netop den problemstilling, som forslagsstillerne ønsker at håndtere. Satsberegningsreglerne for selvstændige blev indført på baggrund af anbefalinger fra den tidligere nævnte arbejdsgruppe for selvstændige i dagpengesystemet. Der er altså således allerede i dag mulighed for, at selvstændige kan få beregnet satsen som de bedste 2 år ud af de seneste 5 indkomstår, hvis de har haft lav indkomst i de seneste 3 år forud for ledigheden og dermed ikke kan optjene dagpengeretten på 3 år.
Jeg er selvfølgelig altid parat til at drøfte de nuværende regler og forslag til forbedringer, men jeg mangler også lidt at høre fra forslagsstillerne, på hvilken baggrund de mener den nuværende løsning ikke er tilstrækkelig. Jeg savner ganske enkelt et mere solidt grundlag for at sige, at reglerne skal ændres, når der allerede findes en mulighed i dagpengereglerne. Vi har desværre endnu ikke talgrundlaget til at lave en fyldestgørende vurdering af, hvordan de nye satsberegningsregler for selvstændige virker. I det foreløbige talgrundlag tyder det umiddelbart på, at selvstændige i høj grad modtager den nuværende maksimale dagpengesats og dermed får beregnet en høj gennemsnitlig dagpengesats. Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at opgørelsen ikke er lavet på et tilstrækkeligt datagrundlag, og derfor skal det selvfølgelig tages med forbehold. Når vi på et senere tidspunkt har bedre data, vil vi kunne analysere det nærmere.
Så jeg vil altså ikke stemme for forslaget om at udvide satsberegningsreglerne generelt for selvstændige. Jeg vil dog også her sige, at jeg altid er villig til at drøfte forslag til ændringer og forbedringer i forligskredsen. Jeg foreslår, at vi gør det, når vi med evalueringen af reglerne for selvstændige har et bedre grundlag for at vurdere konsekvenserne. Det er min forventning, at evalueringen bliver klar i 2022. I forhold til økonomien er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de to forslag samlet indebærer merudgifter efter skat og tilbageløb på 30 mio. kr. årligt. Her savner vi selvfølgelig også, at forslagsstillerne konkret forholder sig til, hvordan det skal finansieres. Derudover vil jeg gøre opmærksom på, at beslutningsforslaget handler om permanente ændringer af forligsbelagte regler.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg er fuldt bevidst om, at covid-19-situationen har skabt helt særlige udfordringer for de selvstændige og deres muligheder for at opretholde en indkomst i 2020. Det kan påvirke selvstændiges satsberegning. Derfor har regeringen også stillet forslag om, at selvstændige på trin 1 kan få mulighed for at få udvidet beregningsgrundlaget for dagpenge- eller efterlønssatsen til 36 måneder. Det vil efter min mening afhjælpe langt de fleste udfordringer med beregning af dagpengesatsen til selvstændige i forbindelse med covid-19-situationen. Tak for ordet.