Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 250:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dagpengereglerne for iværksættere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Af Mona Juul (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og beskæftigelsesministeren er allerede klar, så værsgo til ministeren.

Tak for det. Nu har jeg været heroppe så mange gange, at jeg ligesom kender rytmen. Jeg er ked af, hvis jeg foregreb formandens introduktion. Men tak for ordet.

Med beslutningsforslaget her foreslår Det Konservative Folkeparti to ændringer af dagpengereglerne for selvstændige. Det første forslag handler om at afskaffe venteperioden på 3 uger, inden en selvstændig, der ophører med sin virksomhed, kan få dagpenge, og derudover foreslås det at afskaffe venteperioden på 1 uge ved konkurs. Forslaget bliver begrundet med et ønske om, at lønmodtagere og selvstændige skal behandles ens i dagpengesystemet. Derudover foreslår Konservative, at den selvstændige erhvervsdrivende kan vælge at få beregnet sin dagpengesats ud fra de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 5 år. Forslaget bliver begrundet med, at der skal tages et særligt hensyn til selvstændige, fordi deres indkomst de sidste par år inden ledigheden generelt ikke er repræsentativ for deres indkomst. Endvidere henvises der til, at selvstændige har haft ugunstige indtægtsvilkår som følge af coronanedlukningen. Til forslagsstillerne vil jeg gerne starte med at sige, at der efter min vurdering her er tale om ændringer af forligsbelagte regler, og jeg er, som jeg også kommer ind på senere, altid parat til at drøfte reglerne og konsekvenserne af dem i forligskredsen.

Jeg vil starte med forslaget om at afskaffe venteperioden for selvstændige, og indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg er enig i præmissen om, at lønmodtagere og selvstændige i størst muligt omfang skal behandles ens i dagpengesystemet. Det er kun rimeligt. Men det er samtidig også væsentligt at fremhæve, at der er nogle forskelle mellem lønmodtagere og selvstændige, som gør, at en fuldstændig harmonisering ikke altid er mulig. Der gælder i dag, som beslutningsforslaget nævner, en venteperiode, før selvstændige kan modtage dagpenge. Venteperioden er på 3 uger ved almindeligt ophør og 1 uge ved konkurs eller tvangsauktion, og her vil jeg nævne, at venteperioden for selvstændige netop har til hensigt at give ensartede vilkår for selvstændige og lønmodtagere. Når en lønmodtager bliver ledig, er vedkommende omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed. Det betyder bl.a., at hvis man som beskæftiget lønmodtager siger sit job op uden gyldig grund eller selv er skyld i sin afskedigelse, får man første gang en 3-ugerskarantæne fra at kunne modtage dagpenge. Det er en karantæne, som samtidig forbruger af dagpengeperioden. Sker det flere gange inden for en periode på 12 måneder, bortfalder retten til dagpenge, og vedkommende skal opfylde et beskæftigelseskrav for at kunne få dagpenge igen. Reglerne om selvforskyldt ledighed er indført for at sikre, at dagpengemodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke selv vælger at være på dagpenge frem for at være i beskæftigelse. Det er et helt grundlæggende princip i dagpengesystemet.

Selvstændige er ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed ved ledighedstidspunktet. Årsagen er, at det i forhold til selvstændige kan være vanskeligt at slå fast, om ledigheden, altså nedlæggelsen af ens virksomhed eller konkursen, er selvforskyldt. For en lønmodtager vil en arbejdsgiver kunne oplyse den konkrete, angivne årsag til en opsigelse eller afskedigelse, og a-kassen kan på det grundlag vurdere, om opsigelsen eller afskedigelsen er selvforskyldt. Samme præmis gælder jo ikke for selvstændige, og derfor er selvstændige ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed. Det har de tidligere været, men det var simpelt hen for svært at administrere. Selvstændige har i stedet den nævnte venteperiode, hvis de bliver ledige og søger om dagpenge. Venteperioden vil, i modsætning til hvad der gælder for lønmodtagere i selvforskyldt ledighed, ikke forbruge af dagpengeperioden.

Den tidligere Venstreregering nedsatte i februar 2016 en arbejdsgruppe, som skulle kigge på de komplekse dagpengeregler for selvstændige. Her deltog også arbejdsmarkedets parter. Et væsentligt fokus for arbejdet var at komme med anbefalinger til, hvordan selvstændige, honorarmodtagere og freelancere kunne få samme vilkår som lønmodtagere. Arbejdsgruppen anbefalede at opretholde de gældende regler om venteperioder for selvstændige, hvilket blev tilføjet til den senere indgåede aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Det var en aftale, som den daværende VKLA-regering indgik i maj 2017 med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Så hvis jeg skal opsummere, har venteperioden for selvstændige til formål at sikre ensartede vilkår for selvstændige og lønmodtagere på et område, hvor de to gruppers forskelligheder vanskeliggør, at de kan blive omfattet af præcis samme regler. Reglerne er blevet undersøgt af en arbejdsgruppe, som anbefalede at bevare venteperioden for selvstændige. Jeg synes ikke, at man med forslaget ligestiller selvstændige og lønmodtagere, idet selvstændige ikke er omfattet af reglerne for selvforskyldt ledighed. Derfor er jeg også imod forslaget. Endelig vil jeg sige, at jeg mener, at en ændring af reglerne bør drøftes i dagpengeforligskredsen; det er jeg altid åben over for.

Det bringer mig videre til forslag to om en udvidet beregningsperiode for selvstændige. Forslagsstillerne foreslår her at ændre på beregningsgrundlaget for dagpengesatsen for selvstændige. Målet er, at selvstændige altid kan vælge, at de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 5 år skal udgøre beregningsgrundlaget for dagpengesatsen. De nuværende satsberegningsregler er som udgangspunkt, at selvstændige, som har optjent retten til dagpenge de seneste 3 år forud for ledighed, får beregnet satsen som de 12 måneder med den højeste indkomst ud af de seneste 24 måneder. Satsberegningsreglerne er udtryk for en balance mellem, at satsen er beregnet på baggrund af indkomst over en længere periode, og at satsen afspejler en persons relativt aktuelle indkomst. Satsberegningsreglerne er ens for lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændige, og det vil være muligt at kombinere de forskellige indkomsttyper til at beregne satsen. Denne indgang og metode til satsberegning kalder man trin 1.

Selvstændige har dog i dag allerede en ekstra mulighed for at optjene ret til dagpenge. Hvis de ikke har mulighed for at optjene dagpengeretten på 3 år med kombinerede indkomster, kan de optjene på baggrund af de seneste 5 års indkomst fra den selvstændige virksomhed. De kan her få beregnet satsen ud fra de 2 bedste år ud af de seneste 5 optjeningsår, og den indgang og metode til satsberegning kalder man for trin 2. Trin 2 blev indført netop som en særlig mulighed, fordi selvstændige i nogle tilfælde kan have lavere indkomster i perioden frem imod lukning af en virksomhed, altså netop den problemstilling, som forslagsstillerne ønsker at håndtere. Satsberegningsreglerne for selvstændige blev indført på baggrund af anbefalinger fra den tidligere nævnte arbejdsgruppe for selvstændige i dagpengesystemet. Der er altså således allerede i dag mulighed for, at selvstændige kan få beregnet satsen som de bedste 2 år ud af de seneste 5 indkomstår, hvis de har haft lav indkomst i de seneste 3 år forud for ledigheden og dermed ikke kan optjene dagpengeretten på 3 år.

Jeg er selvfølgelig altid parat til at drøfte de nuværende regler og forslag til forbedringer, men jeg mangler også lidt at høre fra forslagsstillerne, på hvilken baggrund de mener den nuværende løsning ikke er tilstrækkelig. Jeg savner ganske enkelt et mere solidt grundlag for at sige, at reglerne skal ændres, når der allerede findes en mulighed i dagpengereglerne. Vi har desværre endnu ikke talgrundlaget til at lave en fyldestgørende vurdering af, hvordan de nye satsberegningsregler for selvstændige virker. I det foreløbige talgrundlag tyder det umiddelbart på, at selvstændige i høj grad modtager den nuværende maksimale dagpengesats og dermed får beregnet en høj gennemsnitlig dagpengesats. Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at opgørelsen ikke er lavet på et tilstrækkeligt datagrundlag, og derfor skal det selvfølgelig tages med forbehold. Når vi på et senere tidspunkt har bedre data, vil vi kunne analysere det nærmere.

Så jeg vil altså ikke stemme for forslaget om at udvide satsberegningsreglerne generelt for selvstændige. Jeg vil dog også her sige, at jeg altid er villig til at drøfte forslag til ændringer og forbedringer i forligskredsen. Jeg foreslår, at vi gør det, når vi med evalueringen af reglerne for selvstændige har et bedre grundlag for at vurdere konsekvenserne. Det er min forventning, at evalueringen bliver klar i 2022. I forhold til økonomien er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de to forslag samlet indebærer merudgifter efter skat og tilbageløb på 30 mio. kr. årligt. Her savner vi selvfølgelig også, at forslagsstillerne konkret forholder sig til, hvordan det skal finansieres. Derudover vil jeg gøre opmærksom på, at beslutningsforslaget handler om permanente ændringer af forligsbelagte regler.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg er fuldt bevidst om, at covid-19-situationen har skabt helt særlige udfordringer for de selvstændige og deres muligheder for at opretholde en indkomst i 2020. Det kan påvirke selvstændiges satsberegning. Derfor har regeringen også stillet forslag om, at selvstændige på trin 1 kan få mulighed for at få udvidet beregningsgrundlaget for dagpenge- eller efterlønssatsen til 36 måneder. Det vil efter min mening afhjælpe langt de fleste udfordringer med beregning af dagpengesatsen til selvstændige i forbindelse med covid-19-situationen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Mona Juul.

Jeg vil gerne starte med sige tak til ministeren for at tage så seriøst godt imod det her forslag. Jeg vil også sige tak for den grundige gennemgang – det sætter jeg meget stor pris på. Jeg sætter også kæmpestor pris på, at ministeren siger, at ministeren er villig til at overveje at drøfte det her, også i forligskredsen, hvilket der selvfølgelig også skal lægges op til her.

Der er to spørgsmål, der lige presser sig på. Vi kan jo starte med det ene: Har ministeren nogen fornemmelse af, hvor mange færre iværksættere der er i Danmark, alene på grund af at man føler sig utryg ved, at man ikke kan komme på dagpenge på samme niveau eller på samme tid som almindelige lønmodtagere?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke for kvitteringen for den måde, jeg på vegne af regeringen tager imod det her beslutningsforslag. Det gør jeg jo selvfølgelig, fordi jeg også ved, at det kommer fra et sted hos fru Mona Juul, som er båret af et oprigtigt og brændende ønske og en interesse for at hjælpe selvstændige, som kommer i klemme, ikke bare i forbindelse med covid-19-situationen, men generelt set, og at sikre dem. Så jeg vil gerne kvittere for det.

Jeg har efter min bedste overbevisning ikke nogen viden om, hvor mange færre iværksættere man vil kunne regne sig frem til at der er, men jeg har jo grundlæggende et varmt og brændende ønske om, at alle selvstændige vil forsikre sig selv mod ledighed og den situation, at de enten er nødt til at lukke deres virksomhed eller går konkurs. Jeg synes, at vi grundlæggende har en interesse i, at flere – ikke bare lønmodtagere – bliver en del af vores dagpengesystem.

Fru Mona Juul.

Tak for det. Med hensyn til det her med, at vi også skal tilgodese de selvstændige – og det har været og er stadig meget voldsomt for rigtig mange selvstændige i forbindelse med den krise, vi er i nu – så nævnte ministeren det her med de 36 måneder. Kunne man forestille sig, at der bliver foretaget yderligere ting for at sikre, at de selvstændige klarer sig godt igennem? Kan ministeren måske uddybe noget af det, der blev sagt? Tak.

Ministeren.

Fru Mona Juul nævner jo selv det konkrete forslag, hvor vi har forsøgt at tage højde for den situation, der i 2020 er opstået for mange selvstændige. Jeg vil ikke på forhånd stå her og afvise, at der enten i de igangværende forhandlinger eller i andre forhandlingsforløb kan blive gjort yderligere. Jeg vil til gengæld sige, at vi fuldt og helt deler ønsket med De Konservative om, at flest mulige både selvstændige, lønmodtagere, store virksomheder og små virksomheder klarer sig igennem den her pandemi med skindet på næsen og forhåbentlig kommer stærkere ud på den anden side. Det har vi indtil videre lavet mange aftaler om, og jeg vil ikke afvise, at der kan laves flere aftaler.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Efter beskæftigelsesministeren er det ordførerrækken, vi skal i gang med. Den første ordfører er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er sådan, at forslagsstillerne med det her beslutningsforslag ønsker at få forbedret dagpengene for de selvstændige. Så siger jeg sådan lidt med et glimt i øjet, at det ellers ikke er så tit, at De Konservative fremsætter beslutningsforslag, der har til formål at gøre dagpengesystemet mere gunstigt. Men forslaget retter sig så heller ikke imod lønmodtagerne i det her tilfælde, men de selvstændige.

Det er sådan, at man ønsker at afskaffe den venteperiode, der er for selvstændige ved ledighed, og gøre det valgfrit for de selvstændige, om de vil anvende de to bedste regnskabsår inden for de sidste 5 år inden ledigheden. Begrundelsen er et ønske om at sidestille selvstændige og lønmodtagere i dagpengesystemet, ligesom at satsberegningen for de selvstændige tager højde for den aktuelle situation, som også er blevet nævnt, nu hvor coronanedlukningen selvfølgelig og desværre har haft nogle negative konsekvenser for mange virksomheder.

Men som udgangspunkt vil jeg bare sige, at da forslaget er forligsbelagt, kommer Socialdemokratiet ikke til at stemme for det, men som ministeren også åbnede for, deltager vi meget gerne i debatten omkring dagpengesystemet. Så hvad det angår skal der være en åbning herfra.

Vi er sådan set også som udgangspunkt enige i, at lønmodtagere og selvstændige i videst muligt omfang skal sidestilles i dagpengesystemet, men jeg tror også, at vi et eller andet sted også anerkender, at der er nogle grundlæggende forskelle på de to grupper, hvad der selvfølgelig også afspejles i dagpengesystemet, og som også er gældende i dag.

Som ministeren var inde på, er de selvstændige lønmodtagere jo ikke omfattet af reglen om selvforskyldt ledighed, og derfor ville en afskaffelse af venteperioden for de selvstændige i og for sig ikke sidestille de to grupper, men derimod give de selvstændige en fordel sammenlignet med lønmodtagerne, som er omfattet af reglen. Det vil så sige, at hvis man gik ind på den præmis, ville man i og for sig heller ikke kunne fortænke nogen i at kræve nogle lempelser af reglerne om selvforskyldt ledighed, hvis vi afskaffer venteperioden for selvstændige. Der er jo en årsag til, at vi har indført den her ordning, i forhold til at det ikke er uden konsekvenser at kunne træffe et valg om at træde ud fra sit arbejde, men at det har nogle konsekvenser, hvis man gør det.

Derudover har forslagsstillerne også villet gøre det valgfrit for de selvstændige, om de anvendte de to bedste regnskabsår inden for de sidste 5 år inden ledigheden som beregningsgrundlag for dagpengesatsen. I forslaget argumenteres for, at de selvstændiges indtægtsgrundlag gennem de seneste år ikke nødvendigvis er retvisende set over en længere periode. Her fremhæves især situationen under coronanedlukningen. Og der vil jeg bare gentage, hvad ministeren i og for sig også var inde på, nemlig at man fra regeringens side netop har taget højde for den her særlige situation, som de selvstændige under coronanedlukningen har haft, ved at udvide beregningsperioden til 36 måneder.

Vi fik i og for sig også i forhold til model 2 en beskrivelse af, at der var den her med de 5 år i forhold til de muligheder, som ligger her. Jeg må sige, at jeg også er enig med ministeren i, at det måske er lidt svært at kunne sådan helt i tilstrækkelig grad se, at der er en påvisning af behovet for at udvide den ordning, vi har, yderligere, men vi kan som sagt måske tage en snak omkring det her efterfølgende.

Men på baggrund af, at det her er forligsstof, kan vi ikke anbefale beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er hr. Stén Knuth fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til De Konservative for muligheden for at drøfte bedre rammer for virksomheder og iværksættere. Det er vi jo stærkt optaget af i Venstre, altså hvordan vi skaber bedre rammer og mere tryghed for både virksomheder og iværksættere. Senest har Venstre fremsat forslag om, hvordan iværksættere kan få bedre adgang til kapital, som indeholder fem helt konkrete initiativer.

Forslaget her har til hensigt at forbedre sikkerhedsnettet under virksomheder og iværksættere og på den måde både øge incitamentet til at springe ud som iværksætter, men også øge trygheden. Venstre støtter op om intentionen om at øge incitamentet til at skabe egne virksomheder, og vi støtter intentionen om at øge trygheden for danske iværksættere. Vi drøfter derfor gerne videre i udvalgsarbejdet, hvordan vi kan skabe mere tryghed for virksomheder og iværksættere. Vi ønsker også at få belyst de økonomiske konsekvenserne af forslaget. Jeg kunne høre, at ministeren har nogle tal, og dem vil vi gerne have efterprøvet. Vi vil stemme gult til forslaget her, fordi det både indeholder elementer, som vi kan støtte, men også elementer, som vi ønsker at få yderligere belyst.

Så vil jeg sluttelig sige, som flere andre også har sagt, at Venstre mener, at vi skal sikre, at det om de justeringer i dagpengesystemet, som vi her taler om – de indeholder elementer af noget, som er blevet aftalt i en aftalekreds i 2017, da vi indgik det her dagpengeforlig – foregår i den kreds, så vi sikrer en bred politisk opbakning. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Hr. Bent Bøgsted, værsgo.

Tak for det. Der er sagt meget om det her beslutningsforslag, der er et prisværdigt forslag til gavn for små selvstændige, der har lidt problemer. Som andre synes jeg jo også, at det skal bringes ind i forligskredsen, så vi kan se på det i forbindelse med den evaluering, der kommer. Jeg har på linje med det, som beskæftigelsesministeren sagde vedrørende det her, opfordret fru Mona Juul til at sørge for, at det bliver indleveret til forligskredsen med henblik på at få det gået igennem, for det er nogle rimelige forslag, der ligger i det. Men det er i forligskredsen, vi så skal aftale det.

Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det, men vi kan støtte, at det bliver bragt ind i forligskredsen, så vi kan se på det.

Tak. Ingen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Og den næste ordfører er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Forslaget er fra Det Konservative Folkeparti – men det er ikke fuldstændig tosset, altså. Jeg synes godt, at man kan se på både en ligestilling, men jo nok så meget på en forbedring af dagpengereglerne. Så hvis man indtænker de her forslag fra De Konservative med en tankegang om i øvrigt at gøre adgangen til dagpengene smidigere – altså lettere at komme ind, sværere at blive smidt ud – så synes jeg, vi skal se på det i udvalgsbehandlingen. Desværre har SF jo ikke adgang til den fine forligskreds, men vi vil da meget gerne understøtte en diskussion om, hvordan vi for så vidt ligestiller det i de situationer, hvor det ikke er det, men nok så meget forbedrer det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Karsten Hønge. Så den næste, der får ordet, er fru Samira Nawa fra Det Radikale Venstre.

Mange tak. Tak til Det Konservative Folkeparti og fru Mona Juul for at tage den her debat op, for fuldstændig i lighed med forslagsstillerne mener vi også i Det Radikale Venstre, at coronakrisen har vist os, hvor svært det er at gribe selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere, når krisen rammer og arbejdsløsheden rammer.

Vi er fra Det Radikale Venstres side positive over for begge elementer i beslutningsforslaget, både afskaffelse af venteperioden og det her element om at gøre det valgfrit at bruge de to bedste regnskabsår. Sådan som jeg lytter mig frem til det, er der egentlig åbnet op for, at vi kan tage den her debat, om det så er i forligskredsen eller i forbindelse med forhandlinger om sommerpakken. Det er bare for at sige, at herfra er vi fra Det Radikale Venstres side meget positive over for at se på det her, og det kunne også være, at vi kunne lave en god beretningstekst sammen. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til den radikale ordfører. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak. I nu knap 2 år har Nye Borgerlige efterlevet det princip, at selv om det ikke er et forslag, som kommer fra os selv, men som så kommer fra nogle af vores gode venner i blå blok, så bøjer vi os meget, meget langt for at støtte det. Det mener vi at vi skal gøre, og det er i det gode samarbejdes ånd, og det har vi gjort med en lang række forslag i de 2 år, og det bliver vi ved med at gøre. Vi synes, det er vigtigt for at få et godt samarbejde i den blå blok. Så vi kommer til at støtte det her.

Nu skal det så i forligskreds og alt muligt andet, og hverken ordføreren eller jeg sad i Folketinget, da det så var, men lad det nu ligge, det finder vi nok ud af. Men vi kan i hvert fald støtte det i Nye Borgerlige.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører, men vi har lige en ordfører, som jeg kom til at springe over, og det er Enhedslistens fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Vi skal sikre små erhvervsdrivende stærkere sociale rettigheder. Man hører ikke så meget om det i den debat, som ofte kører, men spørgsmålet om social tryghed er faktisk rigtig afgørende for mange iværksættere og for mange selvstændige. For rigtig mange betyder det også, at man aldrig tør prøve det at være selvstændig eller iværksætter af. 70 pct. af lønmodtagerne har sagt, at det er bekymringen om muligheden for at kunne få barsel eller dagpenge, hvis det skulle blive relevant, der gør, at de aldrig ville turde gøre forsøget som selvstændig eller iværksætter.

Siden den undersøgelse blev lavet, har vi i Enhedslisten sammen med regeringen og forståelsespartierne sikret bedre barselsrettigheder for selvstændige, og under coronakrisen har vi lavet nogle små tiltag på dagpengeområdet for selvstændige, men de har været midlertidige og ikke ændret ved det grundlæggende problem. Det bør vi få lavet om på, både fordi alle fortjener at kunne leve med en høj grad af social tryghed, og fordi den manglende tryghed afholder alt for mange fra at turde tage springet, turde starte op som selvstændig, selv om de måske har en hamrende god idé og de vil kunne stille med et bæredygtigt forretningskoncept.

For os i Enhedslisten er det vigtigt, at man som iværksætter eller selvstændig så vidt muligt skal omfattes af den samme sociale tryghed som lønmodtagerne. Derfor har vi også rejst kravet konkret om bedre rettigheder for selvstændige i dagpengesystemet, for helt ærligt: Når man som selvstændig på lige fod med lønmodtagere bidrager til dagpengesystemet, hvorfor er man så ikke retmæssigt sidestillet? Hvorfor er der ikke den her ligestilling?

I 2017 blev der lavet en aftale på dagpengeområdet, der på den ene side gav forbedringer og på den anden side skabte forringelser. Der var forbedringer for dem, der er såkaldte kombinatører – det er dem, som er personer, der både har en indkomst som lønmodtager og som selvstændig – for nu kan indkomst som både selvstændig og lønmodtager komme med i beregningen. Men der var også forringelser og tilbageskridt i aftalen. En del af finansieringen af aftalen var, at personer med en såkaldt selvstændig bibeskæftigelse fik forkortet dagpengeperioden fra 78 til 30 uger, og samtidig blev mindstesatsen for selvstændiges dagpenge fjernet, og man indførte en beregning af dagpengesatsen, der tager udgangspunkt i indtjeningen i de foregående 24 måneder. Det kan altså være problematisk, for det betyder simpelt hen, at nogle selvstændige risikerer at få en meget lav dagpengesats, da de jo, forud for deres virksomhed må ophøre, kan opleve en periode med rigtig lav indtjening. Det tænker jeg jo er rimelig logisk, altså at hvis en virksomhed ophører, har man formentlig haft en periode op til, hvor man har haft meget lav indkomst. Og det er jo et problem, som bredt set er blevet anerkendt forinden, for vi har lige løst det her i sidste uge, var det vist, med nogle af hjælpepakkerne i forhold til dagpengesystemet. Så der har vi f.eks. dispenseret for reglerne og løst det problem her under coronakrisen.

Derudover blev der i aftalen fra 2017 fastholdt et grundlæggende, men problematisk krav, som jeg er rigtig glad for at dem, der står bag beslutningsforslaget, er med til at sætte spot på, og det er nemlig det problematiske krav, at man skal lukke sin virksomhed fuldstændig ned for at kunne få ret til at modtage dagpenge, såfremt ens virksomhed udgør ens hovedbeskæftigelse.

Helt ærligt, det er jo ikke hensigtsmæssigt, og det er egentlig også ret kortsigtet, at man er tvunget til at lukke sin virksomhed, hvis en økonomisk krise rammer samfundet og man for en periode sænker indtjeningen. For her bliver du presset ud i at skulle sælge dit inventar, sælge det hele, og det gør jo bare, at du har endnu længere igen til af få en mulighed for at starte op igen. I Enhedslisten ønsker vi ikke, at personer, der i en kort periode oplever problemer med likviditeten, skal lukke virksomheden helt ned og afhænde alt, også deres redskaber, det hele, der hører til arbejdet.

I stedet for ønsker vi, at dagpengesystemet skal skabe muligheder for, at man har en indkomst, indtil man igen kan få gang i sin virksomhed. Og har man en virksomhed, skal man så også kunne sætte den i dvale, og det har vi konkrete forslag til hvordan man gør. Det vil jeg rigtig gerne gå i dialog med De Konservative om. Og mit indtryk var faktisk, at erhvervsministeren også ville skabe den dialog her til foråret. Vi afventer stadig, hvordan det kommer til at ske. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi nået til, at ordføreren for forslagsstillerne kommer på talerstolen, og det er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordet, og tak for en god førstebehandling med mange positive tilkendegivelser. Yes, det her skal nok komme til at lykkes. Jeg har ventet i spænding på, hvordan I som partier ville stille jer. Skulle dagen i dag faktisk virkelig langt om længe blive dagen, hvor vi får ligestillet lønmodtagere og selvstændige på dagpengeområdet? For der skal selvfølgelig ikke være forskel på selvstændige og lønmodtageres dagpengemuligheder, vel? Det tror jeg at vi får ændret på. Det lytter jeg mig til at vi faktisk godt kan.

Den helt urimelige såkaldte venteperiode skal væk, og selvfølgelig skal den selvstændige ikke have beregnet kommende dagpenge på basis af et gennemsnit af de sidste 12 måneder med mest indkomst inden for de seneste 24 måneder inden ledigheden. For det er jo netop lige præcis i tiden op til, at man er nødt til at lukke, at man kan blive nødt til at kaste håndklædet, at indtjeningen kommer i bund. Så det er simpelt hen ikke fair, og det er ikke et rimeligt beregningsgrundlag.

Selv når der nu engang er et flertal for sådan et beslutningsforslag som det her, er der stadig væk nogle forhold, som vi skal se på, og ordføreren før mig nævnte noget af det. For virksomhederne skal jo først lukkes og slukkes, alt skal sælges, cvr-nummeret skal nedlægges og afvikles, før man som selvstændig kan hæve sine dagpenge, som man altså selv har betalt til. Den del vil vi også gerne drøfte hvordan vi kan gøre bedre, men vi valgte lige at tage det lidt i bidder, for det skal åbenbart være en kamp at sikre de selvstændige basale rettigheder. Vi har i særdeleshed set det under corona, altså det manglende fokus på de selvstændige, altså dem, der skal sikre nutidens og fremtidens arbejdspladser, altså dem, der har modet og lysten til at bage samfundskagen større, så skiverne ikke bare bliver tyndere og tyndere og aldrig når hele vejen rundt.

Da coronaen bankede på, blev der hurtigt lavet en trepartsaftale om lønkompensation, men man glemte den fjerde part; man glemte de selvstændige. Da satsen for lønkompensation senere blev hævet, indbefattede den lige tilfældigvis ikke de selvstændige, og da satsen efter hårdt pres endelig blev løftet for de selvstændige, kom det med en betingelse om, hvor meget de må trække ud i løn til sig selv.

Hvad bilder vi os egentlig ind? Det tænker jeg nogle gange. Hvor tror vi egentlig, at fremtidens iværksættere helst vil starte deres virksomhed: i et skatteplaget, tungt bureaukratisk system med ringe mulighed for at skaffe kapital, og hvor vi så samtidig heller ikke støtter op, hvis man vælter? For det gør man jo indimellem som iværksætter og selvstændig. Det er uundgåeligt. Der laves konstant idéer til at styrke og støtte op om iværksætteri, der er lavet et hav af idéer, men der sker ikke altid så meget. Regeringen vil end ikke afskaffe fantomskatten, hvilket jo rent faktisk ellers ikke koster noget, og hvilket netop vil sikre, at iværksættere og virksomheder inden for f.eks. biotech vil kunne tiltrække kapital og dermed vækste og skabe arbejdspladser.

Jeg frygter meget, at de mange gode intentioner ender i en omgang puljesjov, hvor offentlige midler sendes tilbage til offentlige instanser. Det kan vi ikke bruge til noget. Men med det her beslutningsforslag får vi i det mindste skabt en form for retfærdighed, men jo også sikret, at selvstændige ikke bare må sejle deres egen sø, for det ved vi er en af de barrierer, der er for at starte op.

For vi er ikke ligesom USA, hvor enhver er sin egen lykkes smed, men vi er i Danmark, hvor vi har et andet sindelag, hvor tryghed også betyder noget, hvor vi har mindst lige så meget brug for, at mange kaster sig ud i at drive deres egen forretning, og vi har brug for at forstå, at dem, der vil være selvstændige – om man er spiludvikler, caféejer, cykelsmed eller sælger børnetøj online – ikke skal glemmes, fordi vi tror, at alle selvstændige skal ende med at blive kæmpestore og megarige. Det må de meget gerne for min skyld, men vi har også brug for alle de andre, altså dem, der bare tjener til dagen og vejen, og som måske endda bidrager med arbejdspladser eller bare har lyst til at arbejde lige præcis på den her måde. Og det vilde er, det her jo koster ualmindelig lidt, og at det sandsynligvis blot vil bidrage til, at flere har mod på at blive selvstændige, og at der så reelt er tale om et merprovenu. ASE har hjulpet os i Konservative med at beregne det, og vi er kommet frem til, at det vil koste maksimalt 15 mio. kr. at droppe venteperioden.

For så vidt angår satsberegningsreglerne, er vi nødt til at spørge ministeren via udvalget, og ministeren har så her allerede nævnt et beløb. Det må vi prøve at se om på om vi kan regne os frem til i fællesskab. Men samlet set kan det jo næppe blive det store beløb i et samfundsmæssigt perspektiv, i og med at selvstændige udgør så få af det samlede antal årlige ledighedsforløb, og i øvrigt trækker selvstændige ledige på dagpengesystemet i kortere tid end lønmodtagere.

Der er ikke nogen i det her land, der ønsker at være på dagpenge, men der er bestemt heller ikke nogen selvstændige, der gør det. Jeg kender dem i hvert fald ikke. Konservative har afsat 300 mio. kr. i reserve i vores eget finanslovsudspil, som vi snildt kunne bruge lige præcis på det her, og som jo er et relativt beskedent beløb, der skal op, og jeg er sikker på, at hvis regeringen lige kunne trylle lidt, så kunne man også finde midlerne, hvis man ville.

Jeg håber på og ser frem til et godt udvalgsarbejde, at vi måske får lavet en beretningstekst, og at vi samles i forligskredsen, så vi en gang for alle kan få sikret de danske selvstændige og få gjort op og gjort det lidt mere lige i dagpengesystemet. Tusind tak for en god debat.

Tak til fru Mona Juul. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.