Til beslutningsforslag nr.
B 25
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 10. december 2020
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om automatisk statsborgerskab efter 10 år
(borgerforslag)
[af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF),
Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA),
Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste)
behandling.
Et
mindretal
i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller
imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre
Borgerforslaget lægger op til, at udlændinge, der har haft
lovligt ophold, forstået som midlertidig eller permanent op‐
holdstilladelse, i Danmark i sammenhængende 10 år, skal
tildeles dansk statsborgerskab uden yderligere betingelser,
dog ikke, hvis man er dømt efter straffelovens kapitel 12 og
13, der omhandler landsforræderi og terrorisme. I den for‐
bindelse skal det bemærkes, at for at få statsborgerskab efter
de nugældende regler skal man først have permanent op‐
holdstilladelse. Som forslagsstillerne ganske korrekt påpe‐
ger, er kravene til permanent opholdstilladelse blevet stram‐
met igen og igen, så det faktisk er sværere at få permanent
opholdstilladelse, end det er at få statsborgerskab. Efter de
nugældende regler gives flygtninge som udgangspunkt kun
midlertidig opholdstilladelse for at fastholde en forventning
om ikke at kunne blive i landet. Det gælder også mennesker,
der ikke har et statsborgerskab.
Radikale Venstre finder, at borgerforslaget glimrende be‐
skriver den frygtelige situation, man er i, når man er flygt‐
ning og samtidig skal gebærde sig i et land, hvor man i
realiteten er døvstum den første lange tid, da man selvfølge‐
lig ikke forstår sproget, men må kæmpe sig ud af tavsheden.
Det anføres i borgerforslaget, at: »Mennesker, der bliver
fastholdt på midlertidige opholdstilladelser, er bange for at
uddanne sig og stifte familie, for at købe bolig, for at starte
som selvstændig, alle de ting, der ellers opfattes som inte‐
grationsfremmende, for man ved kort sagt ikke, om man
kan få lov at blive her. Det er et kolossalt pres at leve
under. Paradigmeskiftet, som trådte i kraft i starten af 2019,
siger specifikt, at det ikke tæller, om man uddanner sig, kan
sproget eller har stiftet familie. Man er kort sagt prisgivet.«
RV er helt enig i, at det er et meget byrdefuldt psykisk
pres under svære vilkår at være i et nyt land.
RV vil derfor kæmpe for, at uddannelse tæller med lige‐
som arbejde.
RV vil også arbejde for det, vi kalder den røde løber,
nemlig at børn, som er født og opvokset i Danmark, kan få
statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave.
RV kan dog ikke støtte borgerforslaget om automatisk
statsborgerskab. Med de nuværende regler kan man bl.a.
aldrig få dansk statsborgerskab, hvis man er idømt en ube‐
tinget frihedsstraf på 1 år eller mere, hvis man er idømt
en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for person‐
farlig kriminalitet, hvis man er dømt for bandekriminalitet,
eller hvis man er dømt for vold mod børn under 18 år eller
for seksualforbrydelser.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget støtter beslutningsfor‐
slagets intention og går ind for, at langt flere skal have
mulighed for at opnå statsborgerskab, end der er efter de nu‐
AX025516