Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 25:

Forslag til folketingsbeslutning om automatisk statsborgerskab efter 10 år (borgerforslag).

Af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet. Spørgsmålet om, hvilke betingelser der skal stilles til udlændinge, der vil have dansk statsborgerskab, dukker jævnligt op i den politiske debat og ofte op her i Folketingssalen, og det er jeg egentlig kun glad for, for det er et vigtigt spørgsmål.

Forslaget her lægger op til, at udlændinge, der har haft lovligt ophold, forstået som midlertidigt eller permanent opholdstilladelse, i Danmark i sammenhængende 10 år, skal tildeles dansk statsborgerskab uden yderligere betingelser, altså som en gave fra Folketingets medlemmer på vegne af det danske folk. Forslaget lægger også op til, at de eksisterende muligheder for at søge om statsborgerskab inden de første 10 år i Danmark skal bibeholdes eller forbedres, dog ikke for dem, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 og 13, der omhandler landsforræderi og terrorisme.

Det er regeringens holdning, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Vi stoler på, at de føler loyalitet over for Danmark og over for den befolkning, der befinder sig her i Danmark. Den tillid bygger på konkrete erfaringer med, at folk er blevet en del af samfundet, at de ikke blot har opholdt sig i landet i en given årrække. De konkrete erfaringer kan vi 179 folketingsmedlemmer selvfølgelig ikke have i forbindelse med alle de mange tusinde, der søger, og derfor har vi i dag en række betingelser for, hvornår man kan blive dansk statsborger, og det er på baggrund af de betingelser, at lovforslaget om tildeling af indfødsret bliver udarbejdet. Det drejer sig bl.a. om krav til selvforsørgelse, kendskab til det danske sprog og dansk kultur, og at man ikke begår kriminalitet.

Det er i mine øjne kun ret og rimeligt, at vi forventer sådan nogle konkrete krav opfyldt, før vi erklærer tillid til, at folk føler loyalitet over for det danske samfund, og at vi dermed giver dem et statsborgerskab. Og man kan da også se på de seneste lovforslag om indfødsrets meddelelse, at der faktisk er en relativt stor gruppe af ansøgere, der mener, at det er besværet værd, så helt umuligt er det jo ikke. De har gjort sig anstrengelser for at leve op til betingelserne, og de er derfor blevet optaget på et lovforslag, og det er jeg glad for. Regeringen kan derfor ikke støtte det her beslutningsforslag.

For at gøre en lang historie kort er jeg grundlæggende ret godt tilfreds med den nuværende balance i reglerne. Når det så er sagt, er jeg altid klar til at se på, om snittet er lagt rigtigt, eller om der er behov for nogle justeringer, og som jeg også har sagt før, regner jeg med, at vi på den her side af årsskiftet indkalder Folketingets partier til diskussioner om justering af betingelserne for at kunne få indfødsret, med henblik på at vi kan indlede forhandlinger efter årsskiftet. Men det bliver ikke med et forslag om automatisk statsborgerskab efter 10 år.

Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg har bare et enkelt spørgsmål omkring det her borgerforslag. Gør det ikke stort indtryk på ministeren, at så mange mennesker i Danmark mener, at statsborgerskabsreglerne er for stramme, og at det skal gøres lettere? Altså, det er jo i virkeligheden i en positiv anledning, vi står her i dag, nemlig at så mange mennesker i Danmark faktisk interesserer sig for statsborgerskabsreglerne, og det må da gøre indtryk på ministeren, at så mange mennesker, der bor i Danmark, synes, at reglerne skal være lidt mindre stramme, end de er i dag.

Ministeren.

Jeg er ret glad for, at statsborgerskabet er kommet på den politiske dagsorden, for jeg synes, at Folketinget tidligere har haft en sådan lidt sjusket tilgang til det – der er blevet uddelt en masse statsborgerskaber, uden at der egentlig er blevet stillet rimelige krav. Så jeg er glad for, at debatten er der, og jeg synes, det er godt, at der er mange, der engagerer sig i diskussionen. Men at 50.000 skriver under på et borgerforslag i et samfund, hvor vi bor flere millioner mennesker, og hvor i øvrigt et hvilket som helst folketingsmedlem jo kunne fremsætte det beslutningsforslag, betyder ikke, at jeg tager det sådan mere alvorligt, end hvis det var et politisk parti, der havde fremsat forslaget.

Nu har vi de regler, og så behandler vi beslutningsforslaget. Men altså, det her konkrete beslutningsforslag tror jeg ikke er et eksempel på, at der er kommet en særlig kreativ idé fra folkedybet, som ikke kunne være opfundet her i Folketinget, f.eks. i spørgerens eget parti.

Fru Rosa Lund.

[Lydudfald] ... at det her borgerforslag ikke bygger på Enhedslistens politik, som jeg tror ministeren kender så udmærket, eftersom vi er ret tydelige i Enhedslisten, med hensyn til hvordan vi synes statsborgerskabsreglerne skal se ud. Jeg synes bare mere, det handler om, at der er så mange mennesker, som faktisk gerne vil have, at reglerne ser anderledes ud, og som engagerer sig i noget, som på mange måder er så nørdet og teknisk, men som jo fylder rigtig meget for de mennesker, det drejer sig om, altså de mennesker, som går rundt i Danmark og ikke har statsborgerskab. Og der er jeg da bare glad for at høre, at det gør indtryk på ministeren, og at ministeren ligesom jeg selv ser meget frem til den her debat. Det er i hvert fald sådan, jeg tolker det svar, jeg fik.

Ministeren.

Jamen jeg er glad for, at der er et beslutningsforslag på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, for det er jo et udtryk for, at der trods alt er nogle mennesker uden for de her tykke mure, som interesserer sig for de her regler. Jeg siger bare, at lige præcis det her forslag kunne jeg også godt se formuleret af et parti i Folketinget. Og hvis idéen om borgerforslag skal give mening, skal det være, fordi der kommer noget, der er så kreativt, at det ikke ville kunne blive udtænkt i den her sal. Og der tænker jeg, at det her kunne jeg også godt forestille mig at andre havde fremsat.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg undrer mig jo lidt over, at ministeren nu står og siger, at reglerne for dansk statsborgerskab overordnet er nogenlunde gode nok. Vi har jo både en minister og en statsminister, der har slået meget på de problemer, der er, med parallelsamfund og indvandrerdrenge, og hvad statsministeren ellers har sagt.

Jeg tror, at hvis man spørger danskerne, hvad det allerstørste problem er med parallelsamfund, så er det jo kriminalitet. Så hvordan kan ministeren sige, at der ikke er behov for stærkere opstramninger, samtidig med at man hele tiden går og siger, at der er problemer med parallelsamfund og kriminalitet, som skal løses?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, at de nuværende regler overordnet set er gode. Jeg synes også, det ville være lidt utroværdigt, hvis jeg lige pludselig mente noget andet, eftersom jeg selv har været med til at forhandle dem for 2 år siden.

Det ændrer ikke på, at jeg godt kan se, at der er et behov for, særlig når det handler om kriminalitet, at foretage nogle justeringer. Men vi kommer ikke til fra regeringens side at lægge op til en fuldstændig revolution på området for indfødsrets meddelelse. Vi mener, der er nogle enkelte steder, hvor vi skal ind og skrue på nogle knapper, hvor vi godt kan stramme lidt op. Men det er ikke et udtryk for, at jeg synes, de nuværende regler er helt håbløse, for det synes jeg faktisk ikke.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg vil så sige, at vi Konservative åbenbart mener, at der er tydeligt større problemer med kriminalitet og parallelsamfund, end Socialdemokratiet gør. Statsministeren har jo så været ude at sige de ting, hun har sagt om indvandrerdrenge, og at der skal strammes op. Mener ministeren, at den gruppe af indvandrerdrenge, som statsministeren taler om, i første omgang overhovedet burde have fået dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Jeg synes måske, det er lidt for hurtigt at konkludere, at fordi jeg generelt set synes, at de statsborgerskabsregler, som blev forhandlet i sidste valgperiode under en borgerlig regering, er nogenlunde – at jeg indtager det standpunkt – så betyder det, at regeringen ikke tager udfordringerne med parallelsamfund alvorligt. Det er sgu lidt for letkøbt – undskyld, det er lidt for letkøbt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg havde jo selvfølgelig gerne set, at ministeren havde en anden holdning til forslaget her. Men jeg vil bare lige høre: Kan ministeren bekræfte, at langt de fleste mennesker, der er kommet til Danmark siden 1970'erne og har fået dansk statsborgerskab, rent faktisk har gjort det godt? For vi taler jo tit i debatten om dem, som ikke har gjort det godt, og at vi derfor skal stramme reglerne.

Så jeg vil bare lige høre et simpelt svar: Af alle dem, der er blevet givet statsborgerskab, og især borgere med muslimsk baggrund, har langt de fleste selvfølgelig gjort det godt – kan ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Jeg står ikke lige her med statistik på talerstolen. Men det er da rigtigt, at de fleste mennesker, der indvandrer til Danmark, grundlæggende er en positiv del af vores samfund. Men det dækker jo også over, at den andel af indvandrere fra Brasilien og USA, der klarer sig godt, er større end den andel fra Irak og Marokko, der klarer sig godt. Vi har altså særlige udfordringer med indvandring fra Stormellemøsten.

Når justitsministeren, boligministeren og jeg for få uger siden f.eks. er i et samråd for at diskutere urolighederne på Motalavej i Korsør, kan vi jo se, at myndighedernes vurdering af, hvem der er en del af den klankonflikt på Motalavej i Korsør, er, at det primært er danske statsborgere, der godt nok har familiemæssige rødder i f.eks. Libanon. Men det ændrer ikke på, at vores muligheder for at udvise folk, hvis de har fået dansk statsborgerskab, er tæt på nul. De skal i hvert fald have begået virkelig alvorlig kriminalitet, der er til fare for statens vitale interesser, hvis man skal kunne fratage dem statsborgerskabet, og derfor er det vel relevant at diskutere, hvor kriminel man kan have været for at kunne få statsborgerskab. For ellers ender vi i situationer i fremtiden, hvor vi ser lignende klankonflikter mellem folk med dansk statsborgerskab, som ødelægger hverdagen både for folk med mellemøstlig baggrund og for folk med dansk baggrund, der bare gerne vil gå på arbejde og leve på Motalavej.

Hr. Sikandar Siddique.

Jeg hilser selvfølgelig en sådan debat velkommen. Men så vil jeg prøve at præcisere spørgsmålet, for jeg fangede ikke helt ministerens opfattelse. Kan ministeren bekræfte, at af alle de muslimske medborgere, der gennem de sidste 50 år har fået tildelt et statsborgerskab, har langt de fleste naturligvis levet op til det statsborgerskab og gjort det godt?

Ministeren.

Med det forbehold, at vi i Danmark ikke registrerer folks religion, og at jeg derfor ikke ved, hvem der er muslimer, så ved vi, hvem der er indvandrere fra lande, hvor hovedparten af befolkningen bekender sig til islam, og der har jeg heller ikke statistik, men du kan godt få mit bedste gæt, nemlig at de fleste, der er indvandret fra de lande, og som har fået dansk statsborgerskab, klarer sig godt, hvis man ved det forstår, at de kan gøre sig forståelige på det danske sprog, er selvforsørgende og ikke har begået alvorlig kriminalitet. Men det, at de fleste klarer sig godt, betyder ikke, at vi ikke har en enorm diskussion om og udfordring med, at et alt for stort mindretal af folk, der generelt set er indvandret fra de lande, skaber problemer i det danske samfund.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Jeg skal lige hurtigt sige, at det svar, ministeren nævnte før under behandlingen af L 73, har vi først fået nu i udvalget. Så vi havde ikke fået det i går. Det var bare lige for gøre det klart.

Nu nævner ministeren noget, jeg synes er interessant, nemlig det her med, at det skal være lettere at fratage tildelt statsborgerskab. Hvor mener Socialdemokratiet at grænsen går? Altså, hvor grov kriminalitet mener Socialdemokratiet man skal have begået for at få frataget sit tildelte danske statsborgerskab? I Nye Borgerlige har vi jo en klar holdning til det, men det kunne være interessant at høre, hvad Socialdemokratiet og ministeren mener om det.

Ministeren, værsgo.

Jeg tror, jeg sagde, at det var svært, for det er rigtig svært. Og når det er svært, er det, fordi vi er bundet af nogle internationale konventioner, som siger, at vi ikke kan frakende til statsløshed, og at hvis vi skal frakende, skal det være, fordi folk har udvist en handlemåde, som er til skade for statens vitale interesser. Der er jo blevet taget et skridt i forhold til fremmedkrigere, så der nu er otte fremmedkrigere, der har fået frataget deres danske statsborgerskab – det er jo så, fordi de har haft et dobbelt statsborgerskab og har fået frataget det danske – og der er ikke nogen af dem, der er indrejst i Danmark indtil videre. Der kom vi i hvert fald et lille stykke ad vejen.

Vi har så i vores lovprogram varslet næste skridt, som går på folk, der har udøvet bandekriminalitet, som har været til fare for statens vitale interesser, og så kan vi måske komme et skridt længere, og nu kan jeg forstå, at Venstre er på vej med et beslutningsforslag om narkokriminalitet, og så får vi diskussionen igen.

Vi er åbne for alle diskussioner, men det er bare med det forbehold, at hvis man ønsker at leve op til de internationale forpligtelser, vi er en del af, er det ikke kun et spørgsmål om, at det skal være alvorlig kriminalitet, men om, at det skal være kriminalitet, der er til fare for statens vitale interesser.

Fru Mette Thiesen.

I Nye Borgerlige er vi valgt af danskerne til at passe på Danmark, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at følge op på mit første spørgsmål til ministeren ved at spørge, om ministeren mener, at det er danskernes sikkerhed og tryghed, der vægter højest, eller om det er forældede konventioner skrevet i en helt anden tid med et helt andet formål.

Ministeren.

Jeg synes faktisk, at vi i den konkrete lovgivning, der er blevet lagt frem af regeringen om fremmedkrigere, og det, vi har varslet om bandekriminalitet, viser, at vi inden for rammerne af grundloven og de konventioner, vi har tiltrådt, ønsker at passe så godt på det her samfund som overhovedet muligt. Og jeg synes også, at praksis viser, at det faktisk er lykkedes. Af de otte, der har fået frataget statsborgerskabet, er der ingen, der er indrejst i Danmark. De får også et indrejseforbud til hele Schengenområdet, så det er faktisk også en måde at passe på Europa på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, der får ordet, er ordføreren fra Socialdemokratiet, hr. Lars Aslan Rasmussen.

I Socialdemokratiet mener vi, at man bør stille høje krav til personer, der ønsker at blive danske statsborgere. Det er både rimeligt og retfærdigt. Vi drøfter gerne de nuværende betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, men i Socialdemokratiet vil vi aldrig lempe på betingelserne, snarere tværtimod.

Det faktum, at man har opholdt sig i Danmark i 10 år, giver i vores optik ikke en person ret til at modtage dansk statsborgerskab, og 10 års ophold i Danmark betyder ikke nødvendigvis, at man er blevet dansker af det. Hvis man næsten udelukkende besidder værdier fra Mellemøsten, i forhold til at mænd og kvinder ikke er lige, eller at personer, der kritiserer islam, skal straffes, at koranen er over grundloven, at jøder er undermennesker, at homoseksualitet er ilde set, og at frafaldne skal dræbes, fordi de udøver deres trosfrihed, nej, så er man ikke dansk, og så skal man selvfølgelig heller ikke have et dansk statsborgerskab.

Det er helt afgørende for vores sammenhængskraft og velfærdsstat, at danske statsborgere på væsentlige værdimæssige områder ligner hinanden; at vi på det punkt er homogene; at vi deler fælles grundlæggende værdier. 10 års ophold i Danmark skal selvfølgelig ikke give ret til dansk statsborgerskab, et af de bedste statsborgerskaber, man overhovedet kan have i hele verden. Og det skal der selvfølgelig være stramme krav for at opnå: Krav om at have opført sig i overensstemmelse med lovgivningen og om, at man har bidraget til fælleskassen med skat af sin indkomst og evner at forsørge sig selv.

Personer med udenlandsk oprindelse, som gerne vil have dansk statsborgerskab, kan sagtens få det, man skal blot leve op til betingelserne om eksempelvis danskkrav, selvforsørgelse og tage indfødsretsprøven og bestå den. Når de har opfyldt alle betingelserne, står hele Folketinget klar til at lykønske dem, når vi i Folketingssalen to gange årligt tildeler nye danskere deres danske statsborgerskab og ikke mindst fejrer dem til grundlovsceremonierne med kage og flag.

Et bredt flertal i Folketingets partier og dermed et bredt flertal af den danske befolkning ønsker fortsat stramme krav til tildeling af dansk statsborgerskab. Det bliver der ikke rykket ved i dag, heller ikke selv om 50.000 borgere, altså cirka under 1 pct. af befolkningen, ønsker det. På baggrund af disse overvejelser kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre. Det er hr. Morten Dahlin.

Tak for ordet. Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, at Venstre ikke kan støtte det her forslag. Og det kan vi ikke, fordi forslaget står i skærende kontrast til, hvordan vi i Venstre opfatter det danske statsborgerskab, nemlig som et privilegium, som man skal knokle for, som man skal gøre sig fortjent til.

Statsborgerskabet er ikke og skal ikke blive en rettighed, som man får tildelt pr. automatik, heller ikke selv om man har boet i Danmark i 10 sammenhængende år. For bare det, at man har boet her i 10 år, betyder jo ikke nødvendigvis, at man er egnet til at blive dansk statsborger. For sagen er jo den, at der i dag findes mennesker, der har boet i Danmark i mere end 10 år, men som udviser en adfærd, som ikke kvalificerer dem til at blive danskere.

Hvis det her forslag bliver til virkelighed, hvad jeg virkelig ikke håber at det gør, så vil alle udlændinge, høje som lave, alle fra reaktionære garageimamer over småkriminelle personer til folk, som måske ikke engang kan tale et eneste ord dansk, med et kunne få dansk statsborgerskab, ene og alene fordi de har ventet sig til det ved at opholde sig i Danmark over en længere periode.

Lad mig give et eksempel: Hvis det her forslag bliver til virkelighed, bliver Jimmi Levakovic dansk statsborger. Det kan vi selvfølgelig ikke støtte, og derfor ser vi frem til at stemme nej til det her forslag.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti. Det er fru Marie Krarup.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Jeg tror, at Folketingets forretningsorden forhindrer mig i at sige, hvad jeg virkelig mener om det, men det her forslag er i hvert fald både absurd og uansvarligt. Det er noget, der ville ødelægge landet mere, end det allerede er blevet ødelagt.

Det kan aldrig nogen sinde være en ret at få et dansk statsborgerskab. Det er en gave. Det er ikke noget, man skal kunne få automatisk. Det kan man så heller ikke i Danmark, fordi der står i grundloven, at det er en politisk beslutning, om man skal have statsborgerskab i Danmark, så vi skal stemme om det. Men at få statsborgerskab i Danmark svarer til at blive indlemmet i en familie. Man bliver optaget i en familie, den danske familie, og der kan man ikke komme indrejst fra Somalia eller Pakistan eller England for den sags skyld og sige: Jeg har ret; nu har jeg været havde i 10 år, så nu har jeg ret til det. Sådan bliver man ikke medlem af en familie. Man bliver det, fordi der er nogen, der ønsker, at man bliver medlem, og det kan så være 179 personer, som er folkevalgte på det tidspunkt. Derfor er det en politisk beslutning, og det er den rigtige måde at gøre det på.

Så har der været en lang række skærpelser af reglerne, før man overhovedet kommer til afstemningerne, altså reglerne for, hvordan man kan blive optaget på loven om statsborgerskab. Når jeg læser det her beslutningsforslag, bliver jeg så stolt af at være medlem af Dansk Folkeparti, for det er jo alt det, som vi har fået igennem siden 2002. Det var en katastrofe før 2002, og det er det, som det her beslutningsforslag vil rulle tilstanden tilbage til. Det var en katastrofe. Det fik vi stoppet, og vi fik skærpet det gang på gang på gang.

Nu er vi så i en situation, hvor der er brug for ekstra skærpelser. Derfor er det, som vi diskuterede før, ikke muligt for os at blive ved med at stemme ja til de lovforslag, der er for øjeblikket. Men vi er stolte af, at der er kommet så mange skærpelser, for situationen er da blevet meget, meget bedre, end den var tidligere. Bare det faktum, at der nu er flere fra vestlige lande på lovene, end der er fra muslimske lande, er jo et kæmpestort fremskridt. For der er trods alt blevet bremset for nogle personers adgang til Danmark. Men som sagt: Det skal skærpes yderligere.

Så hvis det her forslag blev stemt igennem, hvad det jo heldigvis ikke bliver, for der er ikke flertal for det, ville det svare til at rulle hele den stramme udlændingepolitik fra 2002 og frem tilbage. Det ville være en katastrofe.

Så selvfølgelig stemmer Dansk Folkeparti nej, et meget stort nej, til det her.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Lotte Rod.

Tak for det. Jeg forstår godt ønsket fra de mange mennesker, som har stillet det her borgerforslag, for der er jo i dag mange mennesker, som oplever, at reglerne ikke giver mening, f.eks. de børn og unge, som er enten født eller bare opvokset her i Danmark, og for hvem det ikke længere er lige så nemt at få statsborgerskab, som det plejede at være.

Men selv om jeg godt forstår baggrunden for at fremsætte forslaget, kan vi i Radikale Venstre ikke støtte det. Og derfor er jeg faktisk glad for, at det er blevet stillet, for det giver mig en anledning til at sige noget: Der er jo nogle gange nogen, der ligesom prøver at tegne et billede af, at Radikale Venstre skulle være helt på månen i nogle af de her spørgsmål, og det er et billede, som jeg ikke kan genkende, fordi jeg egentlig selv prøver at pejle efter, hvad jeg synes er sund fornuft. Og for mig er det sund fornuft, at man ikke får statsborgerskab automatisk; for mig er det sund fornuft, at det er noget, man skal gøre sig fortjent til, at der er nogle krav, man skal leve op til. Og det er derfor, vi ikke kan støtte det her forslag.

Men samtidig vil jeg gerne tage de folk, som har stillet forslaget, alvorligt, og derfor vil vi i Radikale Venstre også gerne blive ved med at arbejde for at lave de ændringer, vi mener der skal til, for at reglerne i højere grad bliver et udtryk for sund fornuft, f.eks. at det igen skal være sådan, at de børn, som er født og opvokset i Danmark, nemmere skal kunne få statsborgerskab.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Velkommen.

Tak for det. I lighed med talerne før mig vil jeg sige, at statsborgerskab ikke er og ikke bør være noget, som man i udgangspunktet får tildelt automatisk, fordi man har været i Danmark længe. Med et statsborgerskab følger der rettigheder og forpligtelser, og for at sikre, at man har i sinde at leve op til de her rettigheder og forpligtelser, giver det sådan set mening, synes vi i SF, at der er opstillet nogle kriterier for opnåelse af statsborgerskab.

Derfor kan SF heller ikke støtte forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er heller ikke her nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det. I dag er en festdag for vores demokrati. For når vi står her i Folketingssalen og debatterer statsborgerskab og indfødsret, handler det stort set altid om, hvordan reglerne kan blive strammet; hvordan reglerne kan blive til endnu flere fælder og snubletråde, der bliver sat op for mennesker, der søger om dansk statsborgerskab. Nu står vi her med et forslag, som handler om, hvordan det kan blive nemmere at blive dansk statsborger, så stemningen er jo en helt anden, og det kan jeg godt mærke, og det er jeg faktisk utrolig glad for.

Selvfølgelig styrker det integrationen, hvis du som menneske bliver inkluderet som en ligeværdig borger med samme rettigheder og pligter som din nabo, som dine kolleger, som dine studiekammerater. Det er medborgere. I dag er der jo tusindvis af borgere, som søger om statsborgerskab, og som bliver fanget i sådan et mareridt af dokumentationskrav og rigide regler. Selv mennesker, som har boet her i Danmark i adskillige år, kan opleve at blive afvist i deres ansøgning om at blive danske statsborgere, fordi de har fået en fartbøde, fordi de har ptsd på grund af krigstraumer og derfor ikke kan deltage i danskundervisningen, fordi de har været på kontanthjælp i en kort periode, eller fordi de i deres pure ungdom har begået en kriminel handling. Det er en helt urimelig behandling og også i modstrid med den udvidelse af de demokratiske rettigheder, som gradvis er sket gennem de sidste 170 år i Danmark.

Med 1849-grundloven fik vi ganske vist folkestyre, men kun en begrænset del af befolkningen opnåede valgret og valgbarhed. Populært sagt blev de syv f'er undtaget – fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. Det er ganske vist lykkedes os at få udvidet demokratiet, f.eks. da kvinder fik valgret og også blev valgbare, ligesom tyende og tjenestefolk, altså folkehold, også blev det. Gradvis har vi jo fået de øvrige grupper med ind i vores demokratiske fællesskab, men vi mangler det sidste af f'erne, nemlig de fremmede, altså dem, som kommer udefra og bosætter sig i Danmark af den ene eller den anden årsag. Derfor har vi også i Enhedslisten fremsat forslag om at modernisere og lempe tilgangen til at få dansk statsborgerskab, ligesom vi har fremsat forslag om, at børn, der er født i Danmark, også skal have dansk statsborgerskab; at børn, der har haft deres formative år her i Danmark, også skal have dansk statsborgerskab. Jeg synes ikke, at andet giver mening. Det at have et statsborgerskab, hvis man er født her i landet, gør en stor og positiv forskel for integrationen, og jeg synes, at det kun er logisk, at hvis du er født på Rigshospitalet eller et andet dansk hospital, jamen så bliver du også automatisk dansk statsborger.

Det nuværende system er jo sådan, at vi her i Folketinget tager politisk stilling til hver enkelt ansøger, hvis navn opføres på et lovforslag, som så skal vedtages her i Folketinget, og det er jo den øvelse, vi lige har været igennem inden det her borgerforslag, vi behandler nu.

I Enhedslisten har vi det sådan, at alle skal være lige for loven, at ansøgerne skal kende deres rettigheder i en gennemskuelig proces, hvor der gives begrundelser for afslag, og hvor der er klageadgang, når man har fået et afslag, og ikke som i dag, hvor det hele er totalt uklart. Mere gennemsigtighed vil styrke den retssikkerhed, som jeg har lagt mærke til at vi lige pludselig alle sammen går rigtig meget op i, og jeg ville jo ønske, at det også gjaldt, når vi snakkede om dansk statsborgerskab. Indtil en grundlovsændring kan gennemføres – for det er jo det, der skal til, for at vi kan ændre på måden, man bliver dansk statsborger på – kunne vi i Enhedslisten egentlig godt tænke os, at det var igennem en forvaltningsakt, præcis ligesom det er i mange af de lande, som vi sammenligner os med. Men indtil det kan gennemføres, ønsker vi en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan man inden for den nuværende grundlovs rammer kan sikre, at sagsbehandlingen i sager om statsborgerskab i højere grad foregår efter de forvaltningsretlige principper i forvaltningsloven. Derudover ønsker vi en reel lempelse af de alt for stramme og rigide regler, der er for at opnå statsborgerskab. Det er simpelt hen ikke rimeligt, at så stor en del af befolkningen lever uden fulde borgerrettigheder.

Med det sagt vil jeg sige, at vi dog ikke støtter alt, hvad der står i det her borgerforslag, og derfor regner vi med at stemme gult til forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er jo skønt, som vi får mulighed for at diskutere kriminelle udlændinge og statsborgerskab i dag. Jeg vil gerne følge op på det spørgsmål, som hr. Lars Aslan Rasmussen stillede. For ordføreren sagde tidligere, at krigsforbrydere godt nok ikke skulle have dansk statsborgerskab, men ordføreren fra Socialdemokratiet var jo inde på f.eks. voldtægtsforbrydere. Skal de have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne gentage, for det er sådan, at Enhedslistens holdning er sådan rimelig konsistent. Vi mener det samme, som vi også mente, da jeg svarede hr. Lars Aslan Rasmussen, og det er, at i Danmark og i en retsstat er det sådan, at man ikke skal straffes for evigt. Det vil sige, at man, når man har udstået sin straf, jo ikke længere er kriminel.

Jeg er helt med på, at der skal være en karensperiode, men jeg synes ikke, at vi skal stramme op på den karensperiode. Jeg synes faktisk, at vi skal bløde den lidt op.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg synes jo, at det er rigtig positivt, når man som folketingsmedlem anerkender andre partiers synspunkt.

Jeg tror, det var under åbningsdebatten, at statsministeren anerkendte den historie, som Pernille Vermund fra Nye Borgerlige kom med om den her somaliske voldtægtsforbryder, der spontant havde overfaldet og voldtaget en dansk pige. Så hvis jeg forstår ordføreren korrekt, mener ordføreren, at den mand også skulle få dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Nu er det desværre sådan, hr. Marcus Knuth, at der findes masser af mænd med dansk statsborgerskab, som voldtager kvinder, og derfor er jeg faktisk virkelig, virkelig stolt af, at det nu er lykkedes os at lave en samtykkelov, som sikrer alle kvinders rettigheder i voldtægtssager. Den skal førstebehandles i næste uge, og der glæder jeg mig da bare til at se hr. Marcus Knuth og hans kollegaer stemme for den, hvis man virkelig går så meget op i at beskytte kvinder mod voldtægt.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Det her lovforslag ligger jo milevidt fra alt det, vi Konservative kæmper for, så jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde. Vi mener jo ikke, at man skal lempe på reglerne, vi mener, man skal stramme op i forhold til kriminalitet. Det tror jeg ikke er en hemmelighed, nemlig at det er en mærkesag for os Konservative. Men der er jo en lang række områder, som vi også gerne vil have med i de forhandlinger, som vi nu glæder os til skulle gå ind i i starten af 2021. Det drejer sig om det at komme til en samtale, hvor man kan se, om man har islamiske holdninger og f.eks. støtter terror, det at tale ordentligt dansk og det at have været ude på det reelle arbejdsmarked og ikke bare at have siddet på førtidspension, som jo så kan tælle som egentlig beskæftigelse.

Der er rigtig, rigtig mange ønsker, som vi Konservative har til forhandlingerne. Det her forslag ligger jo så langt væk fra det, som man overhovedet kan komme. Så det stemmer vi ikke for.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

Selvfølgelig skal man ikke automatisere tildelingen af den fineste gave – for det er en gave, som Danmark kan give – som det foreslås i dette forslag. At indføre, at man automatisk kan opnå statsborgerskab efter 10 år i Danmark, vil være altødelæggende for Danmark. Der står ganske mange ting i det her forslag, som er både naivt og faktaresistent. I forslaget står der bl.a., at flygtninge og indvandrere bidrager på nøjagtig samme måde som danskere. 34 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere i Danmark har ikkevestlig baggrund. De er altså kraftigt overrepræsenteret blandt folk på kontanthjælp. Faktisk viser tal fra Finansministeriet, at af generation 2018 forventes hver person af ikkevestlig oprindelse gennemsnitligt at udgøre en nettoudgift – udgift – på 31.000 kr. pr. leveår.

I 2008 udarbejdede Danmarks Statistik en fremskrivning, der viste, at vi i Danmark kunne forvente 340.518 ikkevestlige indvandrere i 2050, men det tal har vi allerede overgået nu. Det er vanvittigt. Moskéer skyder op i flere byer, det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde trives i institutioner og på skoler og offentlige arbejdspladser, halalkød og kønsopdelt svømning accepteres uden videre, indvandrerbanderne skyder løs på åben gade. Terrorsikring er blevet nutidens arkitektur. Politi, redning og hjemmehjælpere mødes med vold og hærværk i udlændingetunge boligområder, og kriminalitet begået af personer med mellemøstlig, udenlandsk eller arabisk udseende er dagligt læsestof i lokalmedierne. Mandlige ikkevestlige efterkommere er mere end dobbelt så kriminelle som danske mænd. 39 pct. af ikkevestlige efterkommere ønsker at indføre restriktioner mod aviser for at beskytte folks religion. Ytringsfriheden er under massivt pres.

I Nye Borgerlige mener vi slet ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, hvor vi har statistisk belæg for, at indvandrere og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil. Man skal ikke kunne trække sit danske statsborgerskab i en automat. Det er den fineste gave, Danmark kan give, og derfor stemmer Nye Borgerlige selvfølgelig imod det her forslag.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. En af de mest illegitime politiske beslutninger, der er truffet i Danmark, i hvert fald efter anden verdenskrig, er vedtagelsen af udlændingeloven i 1983. Det var efter alt at dømme noget, som et sted mellem 65 og 70 pct. af befolkningen var imod, men loven blev gennemtrumfet alligevel. Den lov fik som konsekvens, at der blev iværksat en lang, lang række samfundsforandringer, som der ikke er nogen der ønsker, eller som der i hvert fald kun er meget, meget få mennesker i Danmark der ønsker – og slet ikke et flertal. Man kan altså med andre ord sige, at den her filosofi med, at der skulle være et retskrav, er en af de mest skadelige beslutninger, som er blevet taget i salen her.

Det her forslag er værre. Det er mere skadeligt end udlændingeloven fra 1983, hvis det bliver vedtaget, for princippet om at have et retskrav på statsborgerskab er et fuldstændig forkert princip. Det rigtige princip er selvfølgelig det, vi har i grundloven fra 1849, og som er ført frem igennem følgende grundlove frem til den, vi fik i 1953, nemlig at det er et politisk spørgsmål, hvem der skal være danske statsborgere.

Jeg tror, det var fru Marie Krarup, der var inde på, at Folketingets forretningsorden ikke tillader hende at udtrykke sin helt oprigtige mening om lovforslaget. Vi får en indstilling fra vores embedsmænd, som arbejder i vores sekretariat i Liberal Alliance, hvor beslutningsforslag og lovforslag gennemgås, og forretningsordenen tillader heller ikke, at jeg siger, hvilke ledsagende bemærkninger vores sagsbehandler havde skrevet her, så det vil jeg lade være med. Jeg vil nøjes med at sige, at vi ikke kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for at beherske sproget korrekt fra talerstolen. Det er værdsat.

Den næste, der får ordet, er hr. Sikandar Siddique, og det er uden for grupperne. Velkommen.

Det her forslag handler om mangfoldighed, og derfor vil jeg gerne starte med at ønske Danmark tillykke, for i dag udkommer den nye højskolesangbog med en sang om ramadanen skrevet af Isam B og andre stærke sjæle. Det er et skridt i den rigtige retning mod et mere mangfoldigt Danmark. Jeg er rigtig ked af, at der ikke er nogen partier, der vil støtte det her borgerforslag, men jeg kan meddele, at Frie Grønne støtter borgerforslaget.

Sidst jeg stod her – det var ved åbningsdebatten – talte jeg om den demokratiske apartheid, der er i Danmark, og om de over en halv million borgere, der ikke har statsborgerskab og dermed ikke kan deltage i vores demokrati, og om de 67.000 efterkommere, der er født og opvokset i landet, men ikke har statsborgerskab alene af den grund, at deres forældre ikke har det. Nu står vi over for en løsning på dette problem, og den kommer endda i form af et borgerforslag, og det er jeg rigtig glad for, for det viser, at befolkningen synes, det er vigtigt ikke at holde borgere uden for fællesskabet, og at det kun er Folketinget, der halter bagefter.

I debatten om indvandrere og efterkommere har omdrejningspunktet længe været vigtigheden af integration og at bidrage til det danske samfund. Men med dette forslag giver vi jo netop mulighed for, at man kan bidrage til samfundet. De mennesker, som vi her taler om, er folk, der taler dansk, det er folk, der betaler skat, og de har Danmark som deres hjem, så hvorfor kan vi ikke lukke dem helt ind i demokratiets hjerte? Hvem gavner denne udelukkelse egentlig? At stå uden statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse giver en ustabil og usikker tilværelse. Vores medborgere har brug for tryghed for at kunne deltage fuldt ud i vores samfund, og Frie Grønne vil gerne give dem den tryghed. Jeg ønsker, at vi som demokratiets vogtere omfavner vores medborgere og ikke afviser dem.

Vi må ikke glemme, at det ikke altid har været den tilstand, vi har været i. Som borgerforslaget belyser, er det højredrejningen i dansk politik i de sidste 20 år, der har bragt os i den her situation. I 2002 var det muligt for borgere, der havde boet i landet i sammenlagt 10 år, at erhverve dansk indfødsret efter det fyldte 18. år, og reglerne for opholdstilladelse er år efter år blevet skærpet til et niveau, hvor det næsten er nemmere at opnå statsborgerskab end permanent opholdstilladelse. Vi har jo gennemført så meget aggressiv lovgivning mod indvandrere og efterkommere, at vi har glemt, at der var en tid, hvor vi så indvandring som noget, der var til gavn, og ikke som en byrde, og hvor vi vidste, at den bedste måde at få folk integreret på ikke var at dæmonisere dem og holde dem ude, men at inkludere dem.

I Frie Grønne mener vi, at hvis du er født i Danmark, vokset op i Danmark eller lever dit liv i Danmark, så er du dansk. Alle, der fødes i Danmark af forældre med lovligt ophold, skal have dansk statsborgerskab, og vi går så langt, at vi siger, at alle, der ikke er født i Danmark, skal tildeles statsborgerskab efter 7 års lovligt ophold i Danmark. Deraf følger også, at ting, som danskere med statsborgerskab har gavn af – f.eks. det at modtage offentlige ydelser, stemme, stille op til et valg – også skal gælde den her bestemte gruppe borgere; de skal også have de her rettigheder.

Dette forslag er et skridt i den rigtige retning, selv om der er lang vej igen. Jeg håber, at vi kan stemme det igennem og vise hele den danske befolkning, at vi står sammen med dem, og at alle skal have mulighed for at være en del af vores demokratiske fællesskab.

Frie Grønne støtter borgerforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren. Den første er til hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg noterer mig, at ordføreren endnu en gang bruger det her udtryk demokratisk apartheid. Når ordføreren sammenligner Danmark, som er et af verdens bedste, mest frie, mest ligestillede samfund, med apartheidstyret, som var et racistisk, undertrykkende, voldeligt diktatur, får det mig til at spørge ordføreren: Har ordføreren ingen skam i livet?

Ordføreren.

Så skulle jeg måske prøve at returnere den. Altså, i forhold til ligestilling mellem kønnene har vi ingen imponerende position. FN har været ude at kritisere os, Menneskerettighedsdomstolen har været ude at kritisere os, ngo'er, menneskerettighedsorganisationer, flere og flere fagfolk og eksperter har været ude at kritisere især den politik, som Venstre har ført gennem de sidste mange år sammen med Dansk Folkeparti. Ja, vi har faktisk lige nu en kommission, hvor Venstres næstforperson er ved at blive undersøgt i forhold til en ulovlig instruks.

Altså, skammer ordføreren sig ikke over den situation? Jeg mener, at det her fuldstændig er et flertalsmagttyranni, altså at der er borgere derude, der ønsker at komme dybt ind i samfundet, helt ind i demokratiets hjerte, og at de så ikke skal have lov til det.

Hr. Morten Dahlin, værsgo.

Jeg noterer mig, at ordføreren ikke svarede på mit spørgsmål. Nu når ordføreren har travlt med fra talerstolen at fortælle, hvor dårligt et land Danmark er, særlig i forhold til ligestilling, så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvilket land ville ordføreren hellere have, at ordførerens datter voksede op i, end Danmark? Altså, hvilket land er længere fremme i forhold til ligestilling, demokrati og ligeværd end Danmark? Hvilket land er det, ordføreren mener vi skal kopiere for at skabe en bedre fremtid for ordførerens datter?

Ordføreren.

Altså, i forhold til kønsligestilling kunne vi lære rigtig meget af Sverige, vi kunne lære rigtig meget af Finland, vi kunne lære rigtig meget af vores nabolande. Og så tror jeg bare, at der er en grundlæggende forskel på den måde, vi anskuer det på. Jeg ønsker, at mit land, Danmark, som er et af verdens bedste lande, bliver endnu bedre. Jeg kigger ikke nedad og sammenligner os med de lande, som er ringere stillet i forhold til ligestilling, i forhold til mangfoldighed. Nej, det handler om, at vi som samfund bliver bedre, bedre og endnu bedre, og derfor mener jeg, at præmissen for spørgsmålet er sådan lidt taberagtig.

Den næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil sige, at jeg nærmest bliver målløs, når jeg hører Frie Grønne tale. Altså, I udspringer fra partiet Alternativet, hvor jeg lidt har indtrykket af, at man sad i rundkreds og flettede tæer og talte om kærlighed og måske røg en lille fredspibe. På Frie Grønnes første møde stod man trådt an på to geledder. Man talte om frontalangreb på danske virksomheder og om apartheid. Det hele var meget voldsomt og meget militant. Jeg tænkte næsten på De Sorte Pantere i USA, da jeg først så det møde der.

Men selv med den logik: Hvordan kan man stå på talerstolen og sige, at man vil gøre Danmark bedre ved at tildele dansk statsborgerskab til voldtægtsforbrydere og hårdkogte kriminelle? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det har jeg selvfølgelig stor respekt for at ordføreren ikke forstår, for hele formålet med demokratiet er jo, at vi skal have lov til at være uenige og stadig på en sober og ordentlig måde føre en politisk debat. Og så er det selvfølgelig flertallet, der afgør, hvilken retning man lovgiver i. Så jeg har fuld forståelse for, at ordføreren ikke kan forstå logikken.

Men det er nu engang sådan, at der er, jeg tror, det er 67.000 unge drenge og piger, der er født og opvokset her, som ikke har statsborgerskab. De arbejder her, de betaler skat her, deres liv er her, alle deres livsoplevelser er her, men vi har frataget dem den vigtigste – absolut vigtigste – rettighed, netop det at stemme ved et folketingsvalg og det at stille op til et folketingsvalg, altså den mest basale og vigtigste rettighed, så man kan bestemme over sine børns fremtid og sin egen fremtid og over, hvordan det land, man bor i, skal se ud. Den rettighed har vi frataget en masse borgere, der er født og opvokset her. Det vil vi da lave om på – selvfølgelig vil vi det i Frie Grønne.

Hr. Marcus Knuth for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Hvis folk, som ordføreren siger, skal have dansk statsborgerskab bare ved at have været i Danmark i 10 år, vil man de facto – de facto – give dansk statsborgerskab til folk, der har begået voldtægt, og folk, der har meget, meget alvorlige voldsdomme. Kan ordføreren ikke forklare mig, hvordan det gør Danmark til et bedre sted? Jeg forstår det ikke.

Ordføreren.

Jeg spurgte før ministeren, om han kunne bekræfte, at langt de fleste borgere, der har fået tildelt et statsborgerskab, egentlig har gjort det godt og levet op til statsborgerskabet. Det, jeg tror problemet er, når vi taler om statsborgerskab i debatten herinde, er det, at vi forsøger at lave lovgivning på baggrund af de få, der gør det dårligt. Hvorfor fokuserer vi ikke på de mange, mange borgere, som har vist sig at være til gavn for det danske samfund? Lad os dog hellere lovgive efter dem og så sætte hårdt ind over for dem, som ikke gør det godt.

Den næste korte bemærkning er fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg sammenlignede tidligere den danske nation med en familie, hvor man optager nye medlemmer ved ægteskab, eller ved at man får børn. Når jeg hører ordføreren tale om det danske område, lyder det, som om der tales om en international banegård, hvor folk styrter rundt i hver sin retning uden at have noget fællesskab.

Vil ordføreren ikke erkende eller indrømme, at der er brug for fælles værdier, fælles sprog, fælles historie, fælles tradition, for at man kan holde sammen i en nation og dermed give hinanden den store frihed, som vi har i Danmark? Og mener ordføreren ikke, at der er en meget stor risiko for, at det fællesskab bliver sprængt i tusind stumper, hvis man indretter sig som på en international banegård, hvor enhver kan komme og købe en billet og så drøne rundt der, men hvor man måske har fuldstændig modsatrettede værdier og den ene ønsker at indrette samfundet på den ene måde og den anden på den anden måde, og hvor den ene ønsker en retsstat og den anden ønsker, at man stener kvinder eller skærer halsen over på folk, der viser Muhammedtegninger? Forstår ordføreren, at der er behov for et forudgående fællesskab, før man kan have et demokratisk frit samfund?

Ordføreren.

Det er afgørende for Frie Grønne, at vores lovgivning udelukkende er baseret på grundloven. Og de værdier, som vi skal bygge vores samfund på, skal selvfølgelig tage udgangspunkt i vores demokratiske værdier. Det håber jeg naturligvis at vi alle sammen er fuldstændig enige om. Det vil jeg gerne starte med at sige.

Men så vil jeg også sige til fru Marie Krarup, at jeg har dansk statsborgerskab, og det har ordføreren også, og det er jo derfor, vi kan sidde herinde, men jeg er da sikker på, at fru Marie Krarup ikke er en del af kulturen på Nørrebro, hvor jeg kommer fra, og vi ser da helt sikkert meget, meget forskelligt på mange ting. Men derfor er vi jo alligevel, hvad kan man sige, en del af den familie, som fru Marie Krarup snakkede om. Der er vi uenige. Men det skal der selvfølgelig være plads til i et demokrati. Det er jo det, min anke altid går på, når jeg står heroppe og siger: Der er altså en gruppe borgere derude, der ikke føler sig repræsenteret, der føler sig diskrimineret, der føler, at de er andenrangsborgere. Det synspunkt skal også fremføres her, uden at vi behøver at tale om, at vi ikke er en familie, eller tale om, at vi ikke kan sammen, for selvfølgelig kan vi det.

Tak. Fru Marie Krarup for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Hvis man lukker gud og hvermand ind i sin familie, opløser man familien. Man kan heller ikke lukke alle folk ind til en fodboldkamp. Der vil være nogle, der spiller på den forkerte måde og bare går efter at sparke efter modspillernes knæ og smadre deres ben, så de ikke kan spille. Demokrati er, at vi alle sammen har respekt for hinanden og overholder nogle regler, fordi vi synes, at det er det rigtige. Det kan man ikke vide med folk, der kommer fra kulturer, hvor man har indrettet sig på en fuldstændig anden måde, og hvor man måske endda har en religion, som går fundamentalt imod at indrette et demokrati. Så at sige, at man automatisk skal kunne få statsborgerskab, fordi man har opholdt sig på dansk grund i 10 år, er himmelråbende uansvarligt.

Ordføreren.

Hvis vi skal gøre op med de såkaldte parallelsamfund og de her holdninger, som ikke flugter med vores demokrati, så tror jeg i virkeligheden, det handler om det at inddrage folk. Ved at give dem et dansk statsborgerskab, inddrager vi folk. Jeg ved det selv i kraft af min egen baggrund. Jo mere man får lov til at blive inddraget, jo mere giver det sådan et skub ind i samfundet, ind at bidrage. Det giver den der fællesskabsfølelse. Det siger forskningen på området i øvrigt også. Derfor, fru Marie Krarup, tror jeg bare, vi ser anderledes på det. Hvor fru Marie Krarup ser statsborgerskabet som noget, man skal gøre sig fortjent til, ser Frie Grønne det som en tillidserklæring, vi giver til vores nyankomne borgere, som har været her i 7 år – eller nu med det her forslag i 10 år – og siger: Værsgo, kom ind, når I lever her, jeres børn lever her, og I betaler skat osv.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg stejler også lidt over ordet apartheid brugt om noget, der foregår i Danmark. Normalt synes jeg jo ikke, det er relevant at bruge folks baggrund, når man debatterer, men jeg ved, at ordføreren også har rødder i Pakistan og er meget optaget af det. Det synes jeg er helt naturligt, jeg har selv rødder i Tyrkiet, og det betyder også meget for mig. Og man kan google ordføreren i forbindelse med Pakistans nationaldag, og Kashmirkonflikten ved jeg fylder noget for ordføreren. Når nu ordføreren bruger begrebet apartheid, vil ordføreren så også bruge det om den måde, man behandler de kristne på i Pakistan, eller er det kun noget, ordføreren mener foregår i Danmark?

Jeg synes egentlig, det er meget relevant, når man bruger et så groft ord, at få at vide, om det er noget, man mener kun foregår her, eller om man også tør sige, at det foregår nogle steder i Mellemøsten. I mit hoved foregår det kun i Mellemøsten og ikke i Danmark.

Ordføreren.

Nu har jeg normalt det princip, at jeg ikke vil svare på sådan et spørgsmål, netop fordi den indbyggede præmis er, at nu skal jeg ligesom bevise, at jeg er god nok, og at jeg er demokratisk nok. Men fordi det er hr. Lars Aslan Rasmussen, som jeg jo har kendt igennem mange år, ved jeg, at det ikke er ondt ment, og så vil jeg naturligvis gerne svare på spørgsmålet.

Uanset hvilket regime og hvilket land der undertrykker en minoritet, er Frie Grønnes holdning fuldstændig klar og tydelig: Det skal der selvfølgelig ikke være plads til. At kristne bliver behandlet dårligt i et land, eller at muslimer bliver behandlet dårligt i et land, eller at andre mindretal, f.eks. seksuelle mindretal, bliver behandlet dårligt, vil Frie Grønne naturligvis stå op imod. Så svaret på spørgsmålet er ja. Hvis der er nogle steder, hvor nogle mindretal bliver behandlet dårligt, så vil Frie Grønne naturligvis tage afstand fra det.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Tak, det er jeg glad for. Og jeg er glad for, at ordføreren godt ved, at det ikke var ondt ment. Jeg ville egentlig spørge om noget andet, som ordføreren startede med at tage op. Samme dag som Shu-bi-dua ryger ud af Højskolesangbogen, kommer Isam B så ind, og så siger et venstrefløjsparti, at det er udtryk for en enorm mangfoldighed. Altså, vi snakker om Isam B, der godt kan lide burkaer, og som ikke vil optræde med kvinder, der har tøj på med korte ærmer, og som sender gaver til en terrormistænkt i fængslet og siger: Bare hold ud. Mener ordføreren, at det bedste, man kan komme med i indvandrerkredse som udtryk for mangfoldighed, simpelt hen er Isam B?

Ordføreren.

Jeg kender ærlig talt ikke til Isam B's personlige holdninger, og det er faktisk første gang, jeg hører de ting, som ordføreren netop har sagt. Det gik dybest set ikke på sangeren, det gik på sangen, altså det, at vi har fået en ramadansang ind i Højskolesangbogen, for der er jo rigtig, rigtig mange muslimer – 320.000, tror jeg – som bor i Danmark, og mange af dem fejrer ramadan. Ramadan er en del af København, og derfor synes jeg, det er udtryk for mangfoldighed. Og så skal jeg ikke gøre mig klog på sangeren Isam B's holdninger. Det var heller ikke det, mit indlæg gik på.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak for det. Det er fuldstændig grotesk, at man i den danske højskolesangbog får en ramadansang, og at Danmarkssangen af Shu-bi-dua ryger ud. Men det er jo desværre et tegn på den kulturradikale strømning, som desværre er gået igennem Danmark igennem rigtig mange år, det der groteske selvhad fra nogle menneskers side, hvor man i et eller andet forsøg på at lege kulturel sammensmeltning og den her – hvad skal man sige – stræben efter, at alt skal være lige, simpelt hen ødelægger dansk kultur på den måde. Det er fuldstændig vanvittigt.

Men det, som jeg egentlig vil spørge ordføreren om, vedrører, at jeg, når ordføreren står og taler så meget om apartheid, synes, det er en lille smule underligt. Ordføreren har tidligere været ude at sige meget om »Black lives matter« i Danmark og støttet op osv., men »Black lives matter« i Danmark går jo netop ind for raceadskillelse og har advokeret for, at man i nogle af de her demonstrationer skulle gå adskilt i racer. Hvordan hænger det sammen, at ordføreren så bakker op om det?

Ordføreren.

Først til den første del i forhold til ligestilling og Højskolesangbogen: Kulturen er altså dynamisk, og Danmark ser sådan her ud i dag, og Danmark så anderledes ud i 1970, da mine forældre kom hertil, og 30 år tilbage og 100 år tilbage så Danmark anderledes ud. At prøve at stoppe den her dynamiske udvikling er at kæmpe imod naturloven. Kulturen har altid været og vil altid være dynamisk. Sådan er det. Det er bare et faktum.

I forhold til »Black lives matter«: Ja, jeg støtter »Black lives matter«, og »Black lives matter« går ikke ind for raceadskillelse. De har, som jeg forstår det, sagt, at de under nogle demonstrationer – det kan man så være enig eller uenig i, og hvis jeg personligt selv skulle afholde en demonstration, ville jeg ikke lave en adskillelse i farver eller baggrund – gerne ville have dem, som har været udsat for racisme, til at gå forrest. Det kan man så være enig eller uenig i, men mig bekendt går »Black lives matter« ikke ind for raceadskillelse.

Fru Mette Thiesen.

Jo, det gør man jo, hvis man adskiller folk på baggrund af hudfarve, og det er jo sjovt nok tit sådan noget, som venstrefløjen har lidt travlt med, og vi andre er faktisk sådan set ret ligeglade med hudfarve.

Men det, jeg egentlig gerne vil spørge ordføreren om, vedrører, at ordføreren nu siger det her med, at kultur er noget dynamisk. Ja, og der er jo altså noget grundlæggende dansk kultur, og det skal være uforandret. Så kan vi godt blive enige om, at der er nogle andre ting, men så skal det jo være til det bedre og ikke til det dårligere, og med den her Højskolesangbog er det ved gud til det dårligere, at man får en ramadansang ind. Den hører overhovedet ikke til der.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig bare at høre ordføreren om noget, for i Danmark har vi jo grundlæggende set det her med, at man skal yde, før man kan nyde. Hvorfor mener ordføreren så, at man bare har ret til at komme på sit glatte ansigt og få et dansk statsborgerskab?

Inden jeg lige giver ordføreren ordet, minder jeg om sprogbrugen herinde i forhold til at påkalde sig de højere magter på den måde, som ordføreren har for vane at komme til at smutte ind i sine formuleringer. Så venligst vær opmærksom på det.

Ordføreren.

Tak. Jeg er og Frie Grønne er lykkelige over, at Isam B's ramadansang nu er en del af Højskolesangbogen. Jeg tror ikke, vi bliver enige om, hvorvidt det var en god idé eller ej. Så det tænker jeg vi stopper her.

I forhold til statsborgerskabet har jeg jo sagt, at der bare er en grundlæggende forskel på det, hvor et flertal i Folketinget mener, at det selvfølgelig skal være noget, som man skal gøre sig fortjent til, og at vi helst skal holde folk ude, og jeg hørte fru Mette Thiesen sige, at hvis det stod til hende, ville hun slet ikke have, at folk med muslimsk baggrund eller indvandrere og efterkommere fra muslimske lande skal have et pas. Det mener jeg simpelt hen er udansk. Det med at gå ind og gøre forskel på folk mener jeg er stik imod det, som de folk, der har opbygget det her danske samfund, har arbejdet for. Jeg mener, at det er udansk, at man gør forskel. Jeg mener, at det er i strid med grundloven, at man vil gå ind og gøre forskel. Så der tror jeg bare, vi ser anderledes på det.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg har et enkelt spørgsmål til hr. Sikandar Siddique. De fleste mennesker i det her samfund, hvis ikke alle, mener, at enhver nation er et produkt af de mennesker, som er i nationen. Altså, nogle mennesker skaber bestemte lande, og andre mennesker skaber andre lande, altså, samfundene er et produkt af de mennesker, som er i samfundene.

Sådan er det jo også i Danmark, og hvis man forestillede sig, at der kom et meget stort kontingent af mennesker ind i Danmark og fik statsborgerskab og stemmeret, og at disse mennesker ville noget ganske andet med det her land end det, som er skabt nu, så bliver vi også et andet land. Ønsker hr. Sikandar Siddique, at f.eks. de mange mennesker fra den mellemøstlige verden, der gerne vil bo i Danmark, skal have lov til at skabe det samfund, som de ønsker her i Danmark?

Ordføreren.

Altså, hvad angår de mange mennesker fra mellemøstlige lande, ved jeg ikke, hvilket samfund de ønsker at skabe. Jeg ved ikke, hvad det er, spørgeren spørger til. Jeg kan så fortælle, hvad de mange mennesker, jeg kender fra Mellemøsten, ønsker at skabe. Ja, de ønsker at skabe en tilværelse for deres børn, de ønsker at få et stykke arbejde, de ønsker ikke at skulle sende 60 pct. flere ansøgninger for at komme i betragtning til et job, de ønsker ikke at blive dæmoniseret i medierne, de ønsker at bidrage til samfundet, de ønsker at ville forme samfundet, så deres børn og børnebørn kan leve i fred og harmoni, og det er kun dem, jeg kan tage udgangspunkt i. Jeg ved ikke, hvad for nogle mennesker, det er, spørgeren spørger til, og jeg ved ikke, hvilken præmis der ligger til grund for det spørgsmål. Men langt de fleste mennesker, de af vores forældre, der kom hertil, har gjort det godt, de gør det godt, piger med en anden etnisk baggrund, kvinder med en anden etnisk baggrund stormer frem på uddannelserne, og det er det, vi skal fokusere på.

Så er jeg fuldstændig enig i, at de udfordringer, der er, skal vi selvfølgelig løse, og det vil Frie Grønne gerne være med til. Men vi må ikke dæmonisere det store flertal, fordi der er et lille mindretal, der ikke gør det godt.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Hvis vi nu f.eks. kigger på det land, som hr. Sikandar Siddiques forældre kom fra, Pakistan, som hr. Sikandar Siddique vist stadig har et kærligt forhold til, så kan vi jo se på, hvad det er for et land, som man har skabt i Pakistan, og hvad det er for et land, som de mennesker, som bor i Pakistan, ønsker at bo i og har skabt for sig selv. Det er jo ikke på grund af vandet dernede, det er ikke på grund af luften dernede, at landet er blevet sådan, det er på grund af de mennesker, der bebor landet, at landet er blevet sådan. Er Pakistan et godt land at være i ifølge Frie Grønne?

Mit land, Danmark, er verdens bedste land, hvis du spørger mig. Jeg elsker Danmark, det er herfra, min verden går, det er her, jeg står op og bidrager, det er her, jeg kommer på Folketingets talerstol og bliver kritiseret for mine holdninger, det er her, jeg prøver at deltage. Det er det, jeg vil forholde mig til.

Der er rigtig mange lande i verden, som af alle mulige årsager – alle mulige årsager, for jeg anerkender ikke præmissen om, at det er folkene alene, der gør det, det er alle mulige årsager, det er fattigdom, det er krige, og det er sikkert også folk – ikke gør det godt. Mit land, Danmark, er det bedste land. Har jeg et kærligt forhold til Pakistan? Ja, da i den grad, det er klart. Jeg har jo rødder i det land, og jo ældre jeg bliver, jo mere interesseret bliver jeg selvfølgelig i min baggrund og i mine rødder osv. osv. Men Danmark er selvfølgelig et foregangsland, når det kommer til både velfærd, samfund, organisering, struktur, udvikling osv. osv.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)