Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 248:

Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden.

Af Naser Khader (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak til Det Konservative Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget. Forslagsstillerne pålægger regeringen inden udgangen af i år at fremsætte et lovforslag, som forhøjer straffen med 50 pct. for trusler, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion.

Jeg har ved tidligere lejligheder påpeget, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark har ret til at tale og tænke og skrive, som vi vil. Ytringsfriheden er noget helt særligt i vores samfund. Vi har kæmpet hårdt for at nå hertil, og vi må aldrig tage vores ytringsfrihed for givet. Regeringen er derfor også enig i intentionerne, der ligger bag det konservative beslutningsforslag, nemlig at vi skal slå hårdt ned på trusler, som har til formål at forhindre borgere i at gøre brug af deres ytringsfrihed. Det gælder ikke mindst, når truslerne har baggrund i, at den pågældende tilhører eller har valgt at forlade en bestemt religion. Det er ganske enkelt forkasteligt at forsøge at true folk til tavshed i forhold til sådan nogle spørgsmål.

Derfor er jeg også glad for, at netop en skærpelse af straffen for trusler mod ytringsfriheden er et af de tiltag, der indgår i flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi, en aftale, som Det Konservative Folkeparti i øvrigt er en del af. Regeringen forventer på den baggrund at fremsætte et lovforslag i begyndelsen af næste folketingssamling om at skærpe straffen for trusler, som har til formål at forhindre en borger i at bruge sin ytringsfrihed. Forslaget vil derfor også omfatte tilfælde, hvor en trussel har til formål at forhindre en person i at ytre sig offentligt om den pågældendes tilknytning til eller frafald fra en religion.

Vi har i flerårsaftalen aftalt, at strafskærpelsen for trusler mod ytringsfriheden gennemføres ved en fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat af domstolene for tilsvarende trusler. Regeringen og partierne i øvrigt vil således gå videre end det, der bliver lagt op til her, altså skærpe straffen med 100 pct. mod de 50 pct., som bliver foreslået med beslutningsforslaget. Og det håber jeg selvfølgelig også at Det Konservative Folkeparti vil være med på. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget. Men jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på vigtigheden af ytringsfriheden, som jo er helt afgørende for det demokrati, vi lever i, og det er en af grundene til, at vi så bredt i fællesskab har besluttet at fordoble strafniveauet. Tak.

Tak til justitsministeren. Der er ingen korte bemærkninger til justitsministeren. Tak for at gøre klar til, at ordførerrækken kan påbegyndes. Den første ordfører i ordførerrækken er ordføreren for Socialdemokratiet, nemlig hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Ytringsfriheden er under konstant pres. Trusler rettet mod individer på grund af deres holdninger, udtalelser eller tilknytning til religion, er desværre blevet en fast del af den offentlige debat. Truslerne er ikke kun et problem for det menneske, de rettes imod, men truslerne bliver et problem for den generelle ytringsfrihed, idet det kan medføre, at andre helt holder sig fra at deltage i den offentlige debat. Det er i sidste ende et demokratisk problem.

Sådan hedder det i beslutningsforslaget, vi her behandler, og det er jo svært at være uenig i. Det er vi selvsagt enige i. Ingen skal true andre fra at deltage i den offentlige debat. Derfor kan det jo så også undre, at Konservative opretholder det her beslutningsforslag. Vi har jo fra Socialdemokratiets side tidligere støttet et lignende forslag fra SF. Vi har sammen med Det Konservative Folkeparti kort før jul indgået en politiaftale, som lægger op til en hårdere straf end det, beslutningsforslaget lægger op til her. Så medmindre formålet med dette beslutningsforslag er, at straffen ikke skal fordobles, men alene tillægges 50 pct. oveni, ja, så det kan give mening. Men ellers har jeg egentlig været lidt undrende over for, hvorfor man dog opretholdt dette beslutningsforslag.

Når det er sagt, er det bare endnu en anledning til at markere det, som vi i virkeligheden også i fællesskab lavede i politiaftalen, nemlig at vi ikke vil acceptere, at nogle truer nogen andre. Og vi ser desværre en stigende tendens til, at folk afholder sig fra at deltage i den offentlige debat, afholder sig fra at ytre sig, også på sociale medier, ikke bare fordi tonen er hård, men også, fordi man bliver udsat for trusler. Det kan være meget, meget alvorligt. Det er noget, som alle, der ofte deltager i debatten, desværre må leve med som et meget negativt biprodukt. Men det kan også ramme folk, som måske ytrer sig knap så meget, men som får en meget voldsom og ubehagelig oplevelse. I sidste ende kan de trusler og den chikane jo være meget alvorlig, og derfor skal man se meget alvorligt på det. Det er sådan set det, vi har gjort, også med den politiaftale, der er indgået.

Så for ikke at forringe det, vi har aftalt med hinanden, sammen med Det Konservative Folkeparti, så kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det, og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte forslaget her. Jeg kan se, at forslaget drejer sig om strafforhøjelse for trusler mod ytringsfriheden, hvor truslen skyldes religion. Jeg vil nu gå så vidt som at sige, at for mig at se er det ikke altafgørende, at det er religion. Jeg synes generelt, at vi har nået et sted, hvor ytringsfriheden er truet. Det er den bl.a. via debatten på de sociale medier. Vi oplever jo gang på gang i et hvilket som helst parti, at folk afholder sig fra at deltage i debatten af angst for at blive svinet til på de medier. Der er simpelt hen brug for en opstramning, når vi når dertil, at der er tale om regulære trusler, og som sagt har det, at vi har fået platforme i de sociale medier, gjort det noget nemmere, skal jeg da lige love for, at få afløb for sin vrede, end dengang man skulle skrive et brev, komme det i en kuvert, sætte frimærke på og gå hen til postkassen. Der var det ikke så galt for nu at sige det rent ud.

Men her drejer det sig altså åbenbart om trusler vedrørende religion. Det er selvfølgelig en mindre mængde af det, jeg talte om, og det kan vi selvfølgelig også tilslutte os. Jeg har med glæde noteret, at justitsministeren fremsætter forslag senere, i næste sæson, om at skærpe straffen på det her område. Jeg er helt overbevist om, at det har en præventiv virkning, så det vil jeg glæde mig til. Jeg bemærkede dog til min skræk, at man opererer med procenter, og som jeg har sagt tidligere fra den her talerstol, er det en taknemlig måde at operere på, for en forhøjelse på 100 pct. af 0 er sådan set nok stadig væk 0. Det var sagt i lidt overført betydning, men essensen er, at jeg gerne så, at vi konsekvent opererer med normalstraffe her. Vi har jo himmelvide strafferammer, som aldrig nogen sinde udnyttes, men domstolene plejer dog – den ros skal domstolene have – at rette sig efter de af Folketinget vedtagne normalstraffe, og det er den normalstraf i dage, jeg gerne vil have regeringen til at komme med, men det skal vi åbenbart vente til efteråret på at få.

Så foreløbig er der herfra en tilslutning til Konservatives forslag.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og således kan jeg byde velkommen til den næste ordfører. Det er ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Peter Skaarup.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at vi skal have utrolig højt til loftet i den politiske debat, og vi skal have utrolig højt til loftet, i forhold til at man også kan få lov til at ytre sig i relation til en religion, som man synes går over stregen, en politiker, der går over stregen, eller hvad det nu er. Det skal vi have mulighed for, og vi skal have så højt til loftet, at vi også tåler at blive fornærmede og forargede og alt muligt andet. Der, hvor kæden hopper af nogle gange, er jo så, hvis man kommer med rene trusler mod personer, altså trusler om bål og brand. Det kan være vold, det kan være drab, eller det kan være lignende tilstande. Hvis man rent faktisk gør det over for en person, skal der falde brænde ned, og det sikrer vi ikke tilstrækkeligt i dag. Vi er i den situation – og det er et godt forslag, der er kommet her fra De Konservative – at der er situationer ude i vores lille samfund, hvor mange mennesker ikke tør ytre sig på grund af det. Man føler sig truet af andre mennesker, og man føler, at det er for hårdt at være med i debatten, fordi der er trusler derude. Og når vi sætter skillelinjen ved trusler, altså f.eks. trusler om vold, er vi også nødt til at sætte ind med en alvorlig straf, hvis man rent faktisk kommer med trusler, for der er en frygt derude om, at der også bliver gjort alvor af dem.

Derfor er det vigtigt, at vi har tilstrækkelig høje straffe på det her område, så der er en afskrækkende effekt i forhold til det. Vi er også nødt til at sørge for, at de straffe, vi giver, og den indsats, som politiet også har på det her område, er tilstrækkelig effektiv, og der må vi jo sige, at med sociale mediers opståen er der rigtig meget derude, som politiet ikke får fanget eller fulgt op på, og som man simpelt hen ikke har ressourcer til, og så er der rigtig meget derude, som er svært at håndtere for den enkelte borger, og derfor er der nogle, der lader være. Det kan vi egentlig ikke være bekendt, altså at der er mennesker, der ikke deltager i den offentlige debat, fordi der er så mange trusler, der fyger rundt, så vi er nødt til at have politiet til ikke bare at tage sig af kriminalitet på gaden, når et menneske slår et andet ned eller der er værtshusslagsmål eller drab eller vold eller lignende, men vi er også nødt til at have politiet op i gear, når det gælder de ting, der foregår på internettet og på sociale medier, for det er lige så alvorligt for dem, det går ud over, som hvis det måtte foregå på gaden.

Så vi er i den situation, at der er brug for forbedringer. Der sker nogle ting, men det går alt for langsomt, og der er det vores opfattelse i Dansk Folkeparti, at vi her på bordet i dag har et glimrende forslag, for selvfølgelig skal vi bevare vores fine ytringsfrihed og gerne straffe knægtelser af ytringsfriheden med høje straffe. Så der er positive vibrationer her fra Dansk Folkeparti.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til Det Konservative Folkeparti for at tage den her debat op. Jeg er rigtig glad for, at vi tager den her debat, da jeg mener, at ytringsfrihed er det mest værdifulde og det vigtigste fundament i vores samfund.

I SF fremsatte vi jo selv et beslutningsforslag i efteråret om en fordobling af straffen, hvilket vi også har ført med i politiforliget, og vi ser derfor ingen grund til at vedtage et forslag, som vi allerede har indgået aftale om i politiforliget. Jeg kan på den baggrund meddele, at SF ikke kan støtte beslutningsforslaget, især fordi det forringer den aftale, vi allerede har indgået. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer ilende, og det er hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Det Konservative Folkeparti foreslår her at skærpe straffen for at true andre i anvendelsen af deres ytringsfrihed. Ytringsfrihed er en af vores grundlæggende frihedsrettigheder. Retten til at udtrykke sig er en central del af vores demokrati, at alle kan komme til orde, at ingen undertrykkes for at ytre sig, og det er bemærkelsesværdigt, at Ytringsfrihedskommissionen i deres beretning rejser en bekymring over særligt trusler mod andre for anvendelsen af deres ytringsfrihed. Vi ser også en massiv hadefuld tale på sociale medier, i kommentarfelterne, som jeg tror får mange til at afholde sig fra at deltage i debatten og ytre sig, og som jeg ynder at sige, kan man af og til blive lidt misundelig på justitsministeren, der ikke er på sociale medier.

For det er en grundlæggende præmis for vores ytringsfrihed, at ingen skal trues til at undlade at anvende sin ytringsfrihed, at ingen skal trues til at tie, at ingen skal opleve, at ens arbejdsplads eksempelvis bliver kontaktet med påstande om det ene eller det andet tilhørsforhold. At blive konfronteret med det af sin arbejdsgiver kan give en følelse af at blive intimideret og overvåget, og at der er begrænsninger i ytringsfriheden. For er man glad for sit job, giver det stor usikkerhed at blive indkaldt til samtale af sin arbejdsgiver, fordi andre har henvendt sig om anvendelsen af ens ytringsfrihed. Den følelse skal man ikke have i maven. I den forbindelse har vi også som folkevalgte en vigtig rolle, i forhold til hvordan vi taler til hinanden og ikke mindst taler til andre. Vi skal være gode forbilleder, selv om debatten indimellem kan gå højt, og det skal den også.

Derfor er Radikale Venstre glade for, at vi i politiforliget har behandlet det her emne grundigt, og noterer, at der i den forbindelse vil blive fremsat et konkret lovforslag. Men først og fremmest tak til Det Konservative Folkeparti for at sætte fokus på at skærpe straffen for at true andre i anvendelsen af deres ytringsfrihed. Den grundlæggende intention kan Radikale Venstre fuldt ud tilslutte sig.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ingen korte bemærkninger til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund. Velkommen.

Tak for det. Jeg tror desværre, at vi er mange i den her sal, som har prøvet at blive truet både fysisk og over internettet. Vi er blevet truet, fordi der er folk, der mener, at vores politiske holdninger er forkerte, vi er blevet truet på baggrund af vores køn, på baggrund af vores sundhedstilstand – her kan jeg i hvert fald tale for mig selv – etnicitet, seksualitet osv. med det eneste formål at få os til at afstå fra at deltage i den politiske debat.

Desværre er vi ikke unikke inde i den her sal. Der er rigtig mange mennesker, som oplever at blive truet, især i den digitale verden, på baggrund af netop deres holdninger med netop det formål at få dem til at afstå fra at deltage i den offentlige debat, og det er et stort demokratisk problem. Når personer oplever at blive truet, enten fordi de har deltaget i en debat, eller fordi de er gået en tur ned ad gaden, så risikerer vi, at de afstår fra at deltage i fremtidige debatter. Vi risikerer, at en stor del af befolkningen simpelt hen er frataget deres demokratiske stemme, fordi andre truer dem. Derfor er det også et rigtig vigtigt fokuspunkt, når vi taler om trusler, for trusler mod personers ytringsfrihed, uanset hvad baggrunden for disse må være, er ikke i orden og er en stor trussel for vores demokrati.

Heldigvis har vi i dag i lovgivningen en mulighed for at straffe trusler. Der er i lovgivningen et klart signal om, at det ikke er en acceptabel opførsel, og man kan få op til 2 års fængsel. Men den digitale virkelighed, som vi også har snakket om tidligere i dag vi lever i, har overhalet den danske straffelov. Vi har ytringsfrihed i Danmark, og den er heldigvis, vil jeg sige, meget vidtgående, men der er rigtig mange på nettet, der desværre har meget svært ved at se, hvor grænserne går. Grimt sprogbrug og deciderede trusler mod liv og helbred, men også mindre trusler som at true med at få folk fyret, hører desværre ikke til sjældenhederne i Danmark. Generelt synes jeg, at fokus på hatecrimes bør være større, og jeg frygter – og det har vi også diskuteret før – at der er mange, som med baggrund i netop deres hudfarve eller deres seksualitet bliver truet til at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat.

Men vi oplever jo desværre også, at offentligt ansatte bliver truet til at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat, og det er et alvorligt problem. Vi skal sørge for, at offentligt ansattes ytringsfrihed sikres, og det kan godt være, at den eksisterer formelt, men reelt er den enormt begrænset. Vi kan ikke have eksempelvis politibetjente, der deltager i debatter på Facebook som privatpersoner, og som derefter risikerer ansættelsesretlige sanktioner eller forflytninger, fordi der er nogen, der mener, at det er legitimt at kontakte offentligt ansattes arbejdsgivere for at få dem til at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat.

Som vores justitsminister har udtalt i et svar, har ansatte i politiet i lighed med andre offentligt ansatte en udstrakt ytringsfrihed. Det betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller i øvrigt blive mødt med negative konsekvenser på jobbet på grund af ytringer, som de fremsætter på egne vegne. Der har vi desværre bare set enkeltstående sager, bl.a. hvor en enkelt politibetjent er blevet forflyttet netop på baggrund af at have deltaget i den offentlige debat, og det synes jeg er meget alvorligt og et kæmpestort problem for vores ytringsfrihed. Vi skal sikre, at alle kan deltage i den offentlige debat, og derfor skal jeg da heller ikke være den første til at fremhæve politiforliget, som jo var Enhedslistens første politi forlig, hvori vi også har en bedre sikring af ytringsfriheden for os alle sammen. Derfor glæder vi os meget til, at Justitsministeriet fremsætter det lovforslag, som bliver fremsat på baggrund af politiforliget, og det er også grunden til, at vi ikke kan bakke op om det her beslutningsforslag. Men generelt synes vi, det er rigtig godt og rigtig vigtigt, at vi bliver ved med at have en debat om, hvordan vi sikrer ytringsfriheden bedst.

Tak til Rosa Lund. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er, fordi der bliver talt så meget om ytringsfrihed i forbindelse med ansættelse forskellige steder, og at alle mennesker har ytringsfrihed, også når de er ansat forskellige steder. Men i virkelighedens verden har man jo ikke krav på et job, og hvis de ting, man siger i offentligheden, vanskeliggør ens job, så har arbejdsgiveren også en legitim interesse i at sætte nogle grænser. Hvis en folkeskolelærer siger ting, der er meget ufordelagtige om personer fra Enhedslisten – ting, der er meget grænseoverskridende, og ikke bare, at de er idioter eller for dumme eller et eller andet, men ting, som er endnu værre – så kan det jo sætte nogle grænser, i forhold til om forældre til børn i klassen kan føle, at de er velkomne der med den lærer. Der er jo alle mulige måder, hvorpå man med ytringer offentligt kan vanskeliggøre sit arbejde, og der har arbejdsgiveren selvfølgelig en interesse i at sætte nogle grænser, og det er også en legitim interesse.

Ordføreren.

Det er jo lige præcis derfor, vi har behov for at sikre særlig offentligt ansattes ytringsfrihed. Det mener hr. Ole Birk Olesen så ikke, kan jeg se på ham, men det mener vi i Enhedslisten, og vi mener faktisk ikke, hr. Ole Birk Olesen, at den er godt nok sikret i dag. Jeg er da fuldstændig enig i, at der selvfølgelig kan være grænser, og selvfølgelig er ytringsfrihedens kerne jo, at den gælder for os alle sammen, og derfor vil der være holdninger, der støder mod hinanden. Det er ligesom en del af vores fælles sæt spilleregler, men jeg mener ikke, at det skal være sådan, at en folkeskolelærer ikke i privaten kan sige, at vedkommende synes, at folk fra Enhedslisten er nogle værre banditter, eller hvad det nu kunne være. Jeg kan ikke lige finde på noget, men jeg kan læse op fra min facebookside eller et eller andet, hvis du skal høre noget, der er grovere, hr. Ole Birk Olesen. Men det skal jo ikke gå ud over vedkommendes job.

Hr. Ole Birk Olesen.

Altså, det er ikke sådan, at offentligt ansatte har flere rettigheder end privatansatte, og hvis man ytrer sig offentligt på en sådan måde, at det vanskeliggør ens arbejde, så har man ikke retten til at have det arbejde i al fremtid. Hvis f.eks. en lærer siger, at muslimer er nogle værre nogle, at de er virkelig frygtelige, og hvis denne lærer har syv muslimske børn i klassen og de ytringer vanskeliggør det at have med børn at gøre, så må det være en konkret vurdering fra arbejdsgiverens side, om ytringen er så slem, at ansættelsen simpelt hen ikke kan lade sig gøre længere. Det kunne også være jøder, det kunne være handicappede, eller det kunne være kvinder – det kunne være alt muligt. Det er et eksempel på, at man har ytringsfrihed, men at man ikke har retten til at beholde sit arbejde, hvis det bliver for vanskeligt, fordi man har udtalt sig negativt om dem, man skal have med at gøre.

Ordføreren.

Der er jo meget stor forskel på, synes jeg, om man siger det i embeds medfør, eller om man siger det i privaten. Det synes jeg der er, hr. Ole Birk Olesen. Jeg synes, det er vigtigt, at offentligt ansattes ytringsfrihed er sikret; at det er sikret, at de kan blande sig i den politiske debat, når de ikke er på arbejde, og det har vi desværre set eksempler på at de ikke kan. Vi har desværre set eksempler på, at politibetjente, der blander sig i den offentlige debat, bliver udsat for trusler og bliver udsat for, at nogen ringer til deres arbejdsgiver. Det er fint nok, hvis hr. Ole Birk Olesen synes, at det er i orden, men det synes vi ikke i Enhedslisten, og vi synes, at det skal sikres i lovgivningen.

Tak til fru Rosa Lund, Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og så er det blevet Nye Borgerliges tur. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Vi skal værne om ytringsfriheden i Danmark, for den er massivt under pres. Man skal kunne sige, hvad man vil, man skal kunne ytre sig frit – uden eksempelvis at blive ramt af den såkaldte racismeparagraf. Ytringsfriheden skal ikke knægtes af trusler eller undertrykkes af voldsmandens veto. Man skal ikke kunne trues til tavshed.

Desværre er også dette forslag en udløber af det, vi kan kalde den meget forfejlede udlændingepolitik, som jeg har nævnt tidligere, og som er blevet ført igennem de sidste mange årtier. Det er en udlændingepolitik, der har åbnet sluserne for massive mængder hovedsagelig fra de muslimske lande. Det lever danskerne altså med konsekvenserne af hver eneste dag. Jeg har selv oplevet massive trusler, fordi jeg er islamkritiker. Mange oplever som jeg trusler, fordi de eksempelvis ytrer sig frit om truslen fra islam. Nogle holder sig fra den offentlige debat netop for at undgå at modtage trusler. Og sådan skal det ikke være i Danmark.

Vi kæmper videre i Nye Borgerlige for at få løst udlændingepolitikken fra bunden, så Danmark igen kan blive et frit og trygt land. Tak.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak. Vi synes, at der er behov for hårdere straffe til folk, der truer andre til ikke at bruge deres ytringsfrihed, for det er ikke alene en trussel mod den konkrete person, det er også egnet til at gøre den offentlige debat i det hele taget utryg, altså ikke kun for den, der udsættes for truslen, men også for alle andre. Det får mennesker til at holde sig tilbage fra den offentlige debat, og derfor er det ikke kun en forbrydelse mod det enkelte menneske, men mod hele samfundet som sådan, som ikke med åbenhed kan udvikle sig i en demokratisk samtale til gavn for alle. Så vi støtter, at der skal være hårdere straffe for trusler mod folk, der benytter deres ytringsfrihed.

Vi støtter også det, som partierne har aftalt i politiforliget, om, at det skal ske med en fordobling af strafferammen. Det synes vi er bedre end en forøgelse af strafferammen med 50 pct. Derfor vil vi stemme for det lovforslag, når det til sin tid kommer. Det mener vi så er bedre end det her beslutningsforslag.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren, og således er jeg nu i stand til at give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Mads Andersen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Jeg tror aldrig nogen sinde, nogen har læst et 31-siders politiforlig igennem så hurtigt, som jeg lige har gjort det nede på min plads. Det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at jeg ikke var i Folketinget på det tidspunkt.

Det kan jo siges meget enkelt. Vi har alle sammen lige talt for vores ytringsfrihed og bevarelsen af denne, og den er en fuldstændig fundamental del af vores demokratiske samfund og den grundlov, som vi jo alle sammen skriver under på at overholde, når vi starter herinde. Vi værner om vores frie ret til at tale og skrive om det, vi har lyst til, også når det er noget kritisk, og der findes samfund i verden, som langtfra har den frihed til at bruge ordets magt og det, som følger med.

De sidste ti år har den offentlige debat udviklet sig rigtig meget, særlig de sociale medier har givet et helt nyt debatrum, og tonen er bestemt blevet rigtig hård. Det mærker mange af os her også i det daglige, når vi udtrykker os om vores holdninger. Den sidste uge er jeg f.eks. selv både blevet kaldt dum, landsforræder og umoden – velkommen i Folketinget, Mads – men det hører med, og det er en del af vores ytringsfrihed. Det må aldrig gøre, at vi tier, og heller ikke religionsdebattører skal tie, når de har noget at sige, uanset om det er om deres religion eller en religion, de ikke er en del af længere. I de groveste eksempler i Danmark har eksempelvis kritikere af islam været under politibeskyttelse i adskillige år på grund af den trussel, som de ting, de har sagt, har udgjort.

Men som justitsministeren indledte med at sige, er der jo en del af det her, der bestemt snakker sammen med politiforliget, og det, I bare ikke vidste, var, at jeg selvfølgelig bare er forud for min tid, så allerede nu foreslår jeg at lægge 50 pct. oven på det lovforslag, som kommer til efteråret. Nej, det var selvfølgelig bare en lille joke. Vi håber selvfølgelig i Det Konservative Folkeparti at få lov til at bakke op om forslaget fra justitsministeren, når det kommer, og vi ser frem til den debat, der bliver der. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet, så der kan afholdes en frokostpause. Mødet påbegyndes igen kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:53).