Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 239:

Forslag til folketingsbeslutning om krav om energirenoveringsrate i kommunale og regionale bygninger.

Af Katarina Ammitzbøll (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det, og tak til Det Konservative Folkeparti for forslaget. Forslaget handler om at stille krav om en energirenoveringsrate i kommunale og regionale bygninger på 3 pct., ligesom der er krav til statslige bygninger. Jeg er helt enig med De Konservative i, at der er et stort potentiale i energirenoveringer i de kommunale og regionale bygninger. Hele syv ud af ti kommunale bygninger har et energimærke i den lave ende af skalaen. Det er selvfølgelig ikke godt nok. Energirenovering af de kommunale og regionale bygninger vil ud over de åbenlyse samfundsøkonomiske gevinster også bibringe gevinster ved et forbedret indeklima i f.eks. skoler og på plejehjem.

Regeringen har givet energieffektiviseringsindsatsen et markant løft, og i marts kunne jeg offentliggøre, at Danmark nu står til at overopfylde energispareforpligtelsen over for EU med hele 127 pct. Det gør vi, fordi regeringen sammen med en bred kreds af Folketingets partier har vedtaget en række vigtige klimaaftaler i 2020. Flere af disse aftaler bidrager også til målsætninger for energieffektiviseringer. Selv om der er sket store fremskridt, er vi dog ikke i mål, og derfor har jeg set frem til disse drøftelser i dag. Jeg synes, der er nogle rigtig gode takter i det forslag, som Det Konservative Folkeparti har fremsat, og jeg er enig i ambitionen. Alligevel kan regeringen ikke bakke op om forslaget af fire grunde.

For det første har Energistyrelsen opgjort et groft skøn over kommunernes og regionernes investeringsbehov som følge af forslaget. Estimatet ligger med alle dets usikkerheder på 15 mia. kr. frem til 2030. Det er jo mildest talt ikke småpenge, som vi med dette forslag i givet fald beder skatteborgerne om at finansiere, hvad enten det måtte blive via kommuneskatten eller via staten.

For det andet har regeringen p.t. en ganske god dialog om klimatiltag med både kommuner og Danske Regioner. Både regioner og kommuner er ambitiøse på klimaets vegne, og regeringen har en meget konstruktiv dialog med begge parter. Denne dialog vil regeringen fortsætte. Det er ønsket fra begge sider, at en aftale skal understøtte kommuner og regioners klimatiltag i endnu højere grad, end det sker i dag. Eksempler på initiativerne i dialogen er: kortlægning af kommunale og regionale bygningers olie- og gasfyr fra »Klimaaftale for energi og industri m.v 2020« med henblik på at understøtte en frivillig udfasning; frivillige aftaler om at opfordre til en større EE-indsats i de kommunale og regionale bygninger til gavn for både samfundsøkonomi, sundhed og indlærings- og arbejdsmiljø – og endelig kan data og digitalisering samt intelligent styring af bygningsdrift understøtte energibesparelser, hvilket også er forhåbningen med projektet Bygningshubben, som skal samle og udstille energi-, bygnings- og vejrdata.

For det tredje har regeringen allerede afsat store summer til energieffektiviseringer, faktisk også specifikt til kommuner og regioner. Blandt disse er: En tilskudspulje på 150 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 og fra sidste års finanslov 5 mio. kr. årligt fra 2023 målrettet energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger; mere end 2,5 mia. kr. via bygningspuljen i perioden fra 2020-2026; 3,9 mia. kr. via erhvervspuljen; 30 mia. kr. i 2020 til grønne renoveringer af de almene boliger.

For det fjerde sidder Europa-Kommissionen lige nu og forbereder revisionen af relevante direktiver efter det nye klimamål på 55 pct. i EU. Det overvejes bl.a., om der skal indføres et renoveringskrav for alle offentlige bygninger. Regeringen ønsker, at EU øger sine klimaambitioner frem mod 2030. Konkret vil regeringen bl.a. arbejde for, at EU-målet for energieffektivitet øges fra mindst 32,5 pct. til 40 pct. i 2030. Det er dog en central prioritet for regeringen at realisere, at EE-målene ikke fordyrer indfrielsen af Danmarks klimamål, men der er behov for, at vi afventer, indtil der er en afklaring af de europæiske rammer.

Jeg synes, det giver enormt god mening, at der kigges på energirenovering i kommunale og regionale bygninger. Det glæder mig, at vi snakker om energieffektiviseringer i dag, men jeg håber samtidig, at vi kan drøfte det i den større sammenhæng, som jeg har forsøgt at redegøre for her i dag. På den baggrund vil jeg appellere til at afvise beslutningsforslaget i dets nuværende form. Regeringen bakker op om høje klimamål, men målene skal indfries på en omkostningseffektiv måde, og det tyder på, at krav til energirenoveringer, som de foreslås her, ikke er den bedste løsning. Og under alle omstændigheder må man i hvert fald have det, synes jeg, rimelige krav til sådan et forslag, at det så også anviser, hvordan forslagsstillerne i givet fald vil finansiere de 15 mia. kr., som trods alt er ganske mange penge. Tak.

Der er en kort bemærkning fra Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ministeren, og tak for at støtte intentionen. Selvfølgelig er en af knasterne jo som altid økonomien, og det er også godt, at regeringen siger, at der er afsat flere puljer. Men var det ikke noget, man kunne tage op i en økonomiaftale her fra næste år og så se på, hvordan vi kan løfte energieffektivseringen? Som flere analyser også viser, sparer man jo omkring 30-40 pct. bagefter, når man først har fået energirenoveret. Og når nu staten kun står for 13 pct. af bygningsmassen, men kommuner og regioner står for 87 pct. og den er i så dårlig stand, at vi altså mister skoledage, og der også er mange sundhedsskader, vejer det så ikke også, at vi skal se på, at vi både skal nå i mål i forhold til CO2, men at vi også har et stort sundhedsproblem, hvis det fortsætter som det gør? Tak.

Ministeren.

Altså, som nævnt synes jeg, det er værd lige at understrege, at da vi overtog ansvaret og fik regeringsmagten, stod vi jo i en noget anden situation for Danmark omkring energieffektivisering og var desværre under hård kritik fra EU – vi levede ikke engang op til målene. Nu leverer vi 127 pct. af målet – vi er altså nået ganske langt på kort tid. Og vi er ikke imod, vi er faktisk for, at vi skal gøre endnu mere ude i kommuner og regioner, men vi har svært ved at støtte et forslag til 15 mia. kr., hvor der ikke er peget på en eneste finansieringskilde.

Katarina Ammitzbøll.

Nu nævnte ministeren EU, og at man ikke vil støtte Kommissionens forslag om også at udbrede det her energieffektiviseringskrav i EU. Men mener ministeren ikke også, at det er en kæmpe eksportmulighed? Branchen står jo og råber: Sæt nu nogle krav. Vi har så stærke danske virksomheder, som netop arbejder inden for f.eks. energieffektivisering, og som kan skabe en masse jobs og eksportindtægter. Kan det ikke være med i overvejelserne? Tak.

Ministeren.

Jo, bestemt. Jeg tror, at jeg måske så ikke fik udtrykt mig klart. Altså, vi ikke bare støtter et højere krav, men vi arbejder aktivt for et højere krav – 32,5 er målsætningen i dag, hvis jeg ikke husker forkert. Vi arbejder for, at den skal hæves til 40, så altså også her øger vi jo betragteligt den danske målsætning internationalt, i forhold til hvordan den har været tidligere.

Så er det fru Signe Munk, SF.

Først og fremmest vil jeg sige, at energieffektiviseringer og det at spare på energien er en vigtig sag for SF; det ved ministeren jo også. Og i virkeligheden vil jeg også kvittere for, at ministeren også er optaget af sagen, for det har jeg en klar oplevelse af.

Jeg tror, at det, der kan frustrere mig lidt – også i det, ministeren fremlægger – er, at man siger, at det koster penge, når der skal renoveres bygninger, når der skal bygges en bedre klimaskærm, eller når oliefyret skal udskiftes med varmepumpen, for kigger vi på det samfundsøkonomisk, så viser analyser fra Ea Energianalyse jo, at det faktisk kan bidrage til en billigere vej mod vores klimamål. Og det, der er lidt frustrerende, når vi bare kigger isoleret set på en kasse penge og siger, at det koster noget herovre, er jo, at vi glemmer, at vi i virkeligheden skal have alle samfundets omkostninger med, når vi ser på, om et initiativ giver mening.

Derfor vil jeg bare høre ministeren, om ministeren også er optaget af netop det her omkring samfundsøkonomien og de, kan man sige, brede gevinster, der faktisk er ved energieffektiviseringsindsatser, og vil gøre en indsats i regeringen for, at man ser bredt på den her omstilling og ikke bare i kasser.

Ministeren.

Ja, bestemt. Når den her regering står for en langt mere progressiv og ambitiøs tilgang til energieffektivitet end den tidligere regering, men faktisk også, hvis jeg skal være ærlig, end tidligere socialdemokratiske regeringer, så er det, fordi vi ser ud over, hvad det kun lige bidrager med i forhold til at nå de gængse CO2-mål.

For det er klart, at der er nogle, der vil argumentere for, at i takt med at energien bliver grøn, er energieffektivitet ikke så vigtigt. Det argument er jeg sikker på fru Signe Munk også har hørt mange gange. Det argument abonnerer jeg ikke på, det abonnerer vi ikke på i regeringen, for der er så mange andre gode grunde til at satse på energieffektivitet. En grund er, at vi har brug for den grønne el andre steder. En anden er, at det samfundsøkonomisk klart er det mest fornuftige. Endelig er der afledte positive effekter i forhold til bedre indeklima osv.

Signe Munk.

Det er nok ikke alle, der ved det, men jeg har en skummel fortid i Viborg Byråd, og jeg ved godt, hvordan det går, når man skal lægge budgetter. Der er det tit sådan, at man får prioriteret det at bygge en ny skole eller nogle øvelokaler til de unge, før alt det her med energirenoveringer kommer på tale. Og derfor tror vi i SF på, at man skal give kommunerne et ekstra incitament til at energirenovere og sætte det først på budgetdagsordenen lokalt.

Derfor vil jeg høre, om regeringen kunne forestille sig, at man skulle undtage alle energirenoveringer fra anlægsloftet, al den stund at det jo vil give et incitament til, at man sætter det først på ude i kommunerne.

Ministeren.

Jeg vidste godt, at spørgeren havde en fortid i Viborg Byråd. Jeg vidste ikke, at den var skummel, men det ved jeg så nu.

Jeg tror ikke, at det her er stedet til at stå og kommentere på, hvad der skal forhandles med kommunerne senere på året. Men jeg deler selvfølgelig bekymringen for, at der ikke nødvendigvis bliver lavet ordentlige investeringer de steder, hvor de skal laves. Det er jo også derfor, at vi har besluttet at sætte ganske mange midler af – heldigvis jo også sammen med SF: en tilskudspulje på 150 mio. kr. årligt i 2021 og 2022, 2,5 mia. kr. i bygningspuljen, 3,9 mia. kr. i erhvervspuljen, 30 mia. kr. til almene boliger.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Med alle de der bekendelser, der har været, vil jeg sige: Jeg har en ren fortid i Aarhus Byråd. Jeg synes, det er godt, at ministeren påpeger, at De Konservatives forslag ikke er finansieret. Det ser vi jo jævnligt fra De Konservative, altså at de kommer med skattelettelsesforslag, som så heller ikke er finansieret. Nu var ministeren selv inde på det, altså det her med, at indeklimaet har nogle positive effekter. Og jeg synes, det er fint, at ministeren har regnet ud, at det her beslutningsforslag kan koste 15 mia. kr., men det kan jo sådan set give nogle besparelser i form af bedre arbejdsmiljø og bedre indlæringsevne i skolerne f.eks.

Jeg synes, vi skal se det her lidt bredere, og jeg vil godt høre ministeren, om løsningen på det her ikke er at give kommunerne nogle friere rammer og lempe på anlægsloftet, i hvert fald hvis det er sådan, at det er energirenoveringer, som man vil gennemføre. Kan ministeren ikke se, at det kunne være den hurtige løsning, altså at give kommunerne friere rammer til at gennemføre de fornuftige renoveringer?

Ministeren.

De forhandlinger, der skal være mellem finansministeren og kommuner og regioner senere på året, kommer jeg ikke til at kommentere så meget på her i dag, men jeg vil godt imødekomme Søren Egge Rasmussen så langt som til at sige, at når jeg siger, at de 15 mia. kr. er mange penge, ligger der sådan set ikke også deri en vurdering af, om de ville være dårligt givet ud, for det tror jeg ikke de ville. Jeg sagde i øvrigt også, at der er meget stor usikkerhed omkring det beløb. Altså, når det formentlig vil være en ret god investering, handler det jo om, at der er mange positive afledte effekter.

Men når jeg alligevel går ret meget op i det tal, er det jo, fordi 15 mia. kr., uanset hvor fornuftig en investering det er, er virkelig mange penge. Og jeg kan da godt synes, at det er sådan næsten lidt komisk, at vi skal stå her, en socialdemokratisk minister og en rød blok, og sige til et borgerligt parti og deres støtter: Undskyld, var det ikke en meget god idé lige at pege på, hvor I vil finde de 15 mia. kr., inden I bruger dem? Så det var sådan set bare det, der lå i mit indlæg.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Der er jo nogle kommuner, der har penge på bogen, og som kunne lave investeringer, hvis ikke anlægsloftet var der. Og så er der så andre kommuner, som kunne kigge nøje på regnskabet, hvis det var sådan, at anlægsloftet ikke var en hæmmende faktor for kommunen, så de dermed kunne kigge ind i, at der faktisk ville være nogle energirenoveringer, som burde gennemføres. Nu har ministeren alligevel en vis position i Socialdemokratiet, så jeg vil da appellere til, at klima- og energiministeren forsøger at påvirke det forhandlingsforløb, der skal være med KL.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre som det sidste ...

Hvis det er et hurtigt sidste spørgsmål, klarer vi det også.

Der var et udspil omkring det offentlige indkøb, hvor der ikke kom nogen forhandlinger. Hvornår får vi den forhandling?

Tak for det. Værsgo, ministeren.

Jeg skal undlade at kommentere på det der med, om hr. Søren Egge Rasmussen var ren i forhold til byrådet, men jeg tror desværre, han har fundet ud af, at man kommer ganske langt med smiger og billig portvin over for mig, men ikke så langt. Jeg kommer ikke til at kommentere mere på de forestående forhandlinger, som finansministeren jo skal tage sig af. Tak.

Fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg deler sådan set ministerens opfattelse af, at 15 mia. kr. er ganske mange penge, også selv om den ambition, der kan ligge, er vigtig, og det er nødvendigt, at vi får set på trivslen i vores offentlige bygninger og på, hvordan vi kan gøre det bedre.

Men jeg kan have en bekymring, for vi går jo ret meget op i, at der er et godt kommunalt selvstyre i Danmark, og når jeg ser på danmarkskortet over, hvor det er, der er særlig store problemer på det her område, og hvor man er bagud og der er et efterslæb, så er det særlig de meget borgertunge områder, hvor der bor mange mennesker. Det er de store socialdemokratiske kommuner i særdeleshed, og der kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren har en dialog med det bagland for at prøve at nudge det noget mere til at rykke på den her agenda, fordi der er et meget stort efterslæb i de kommuner.

Ministeren.

Ja, som jeg også var inde på i min tale, har vi faktisk en rigtig god dialog med kommuner og regioner om de her temaer bredt, og det er selvfølgelig klart, at der også er et skærpet fokus på de steder, hvor det halter mest. Det er selvfølgelig ikke et fokus, vi nødvendigvis sætter som regering alene, for det er kommunerne jo mindst lige så interesserede i selv. Så ja, der er fokus på det.

Det er klart, at vi selvfølgelig også håber på, at nogle af de puljer, der allerede er lavet derude, og som kan søges, kan være med til at afhjælpe nogle af de her problemer. Det er faktisk ganske store milliardbeløb, vi får ud i forhold til energiinvesteringer og arbejde her i de kommende år. Det er selvfølgelig ganske gode skridt på vejen, om end det jo ikke bringer os i mål.

Heidi Bank.

Tak, og også tak for at nævne de milliardbeløb. Der håber jeg også, ministeren vil sørge for, at der bliver sendt et notat, der mere præcist beskriver det. Der håber jeg også, at ministeren for god ordens skyld kan bekræfte, at de 30 mia. kr., der blev italesat for de almene boliger, jo ikke er noget, der vedrører offentlige bygninger. Det er den almene boligmasse. Det er bare, så der ikke er forvirring omkring det, for der er som sagt også et stykke op til de 15 mia. kr.

Men igen er jeg lige nødt til at spørge ind til det her, der handler om den dialog, der er med de store kommuner, hvor der er rigtig mange borgere, hvor der er rigtig mange børn, og hvor det her betyder noget.

Ministeren.

Jeg tror, jeg egentlig sagde ganske tydeligt, hvad det var, de forskellige puljer gik til, og vi kan sagtens sende et notat over. Nu er spørgerens parti jo heldigvis med i de fleste af de aftaler og har været med til også at udmønte pengene i de fleste af de aftaler, så derfor tror jeg egentlig også, at spørgeren vil kunne se nogle fingeraftryk fra sit parti i dem.

Og så må man vel, uden at man skal skyde på den tidligere regering, bare sige, at vi vel alle sammen kan være enige om, at det er positivt, at der er kommet så stort et fokus på energieffektivitet. Det var ligesom det hensyn, der altid tabte i forhandlingerne førhen; det er det bestemt ikke længere.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrunden, og først er det fru Ida Auken, Socialdemokratiet.

Mange tak. Jeg har jo ligesom fru Signe Munk også en skummel fortid. Det er dog ikke i et byråd, men som energiordfører, og der har vi jo været voldsomt frustrerede over, at der er sket så lidt på energieffektiviseringsområdet, ikke mindst i tiden med en borgerlig regering. Så jeg glæder mig selvfølgelig over, at Konservative i dag er kommet helt frem i bussen på energirenoveringer, men må også ligesom ministeren sige, at så længe der ikke er anvist en fornuftig finansiering, er 15 mia. kr. ganske meget, for i det øjeblik, vi stiller et fast krav til kommunerne, kan de jo komme og bede om det, der hedder dut, altså at de skal have penge fra staten. Men dermed ikke sagt, at opgaven ikke er helt central. Det er et meget, meget vigtigt tema, Konservative tager op i dag, nemlig at vi skal have regionerne og kommunerne til også at energirenovere deres bygninger. Det er netop en god investering, også ude i kommunerne, at sørge for, at man ikke bruger energi, som man taber, fordi der er dårligt renoveret. Og at man sørger for, at børnene har et bedre indeklima, er jo en af grundene til, at det giver rigtig, rigtig god mening at energirenovere. Mange steder, bl.a. i Københavns Kommune, er man jo netop fokuseret på den her synergieffekt, hvor man laver begge dele på en gang og skaber et pædagogisk læringsrum. Jeg har været ude at besøge flere af de her projekter, hvor jeg kan se, hvad der kommer ud af at lave kombineret energirenovering og bedre indeklima.

Derudover vil jeg sige, at jeg takker ordførerne for at få lov at stå her og gøre lidt skamløs reklame for den energieffektiviseringsindsats, som vi faktisk laver i Danmark. Som det står nu, vil vi overopfylde EU's krav om energieffektiviseringer med 127 pct., som ministeren også sagde, og jo netop fordi vi, også som et bredt flertal i Folketinget, har haft det her fokus på energieffektiviseringer i alle vores aftaler, er vi kommet langt med opgaven. Heldigvis er der også en god dialog med kommuner og regioner, i forhold til at de skal løfte deres del af aftalen. Jeg er også rigtig glad for, at vi i Danmark nu presser på i EU for at løfte energieffektiviseringskravet fra 32,5 pct. til 40 pct. i 2030. Det er vigtigt, hvad for en rolle Danmark spiller, også i det europæiske fællesskab. Men alligevel støtter vi ikke et årligt krav til kommunerne. Man kan spørge, hvor meget detailstyring vi egentlig skal lave af kommunerne. Vi vil alle sammen gerne afbureaukratisere og give frihed, men så står vi herinde igen og igen og stiller krav, fordi det lyder rigtig godt. Hvis nu vi faktisk kan få kommunerne til at gøre det her, og hvis alle de partier, som erklærer sig enige i, at det her er en vigtig dagsorden, også går til deres folkevalgte i kommuner og regioner og siger, at det her er vigtigt, kan vi også være med til at presse på for det her fremadrettet.

Så tak for, at vi får diskussionen i dag, til Det Konservative Folkeparti, men vi bakker ikke op om beslutningsforslaget i Socialdemokratiet.

Fru Katarina Ammitzbøll, værsgo.

Tak for opbakningen – umiddelbart – til nogle intentioner. Det, jeg ikke kan lade være med at høre her fra Socialdemokratiet, er sådan en lidt rigid kassetænkning om de her ting. Kommunerne kan låne ret billigt. Jeg har også selv siddet i en kommunalbestyrelse og et miljø- og teknikudvalg. Vi kan alle sammen tale om vores fortid. Det er nok ikke så interessant, vi vil hellere tale om fremtiden. Vi kan også skælde ud på den tidligere regering; jeg tror også, at energieffektivitet haltede bagefter i den tidligere S-regering. Men kommunerne kan låne billigt, og der er faktisk også private aktører, som står derude, og som gerne vil hjælpe. Og det, som jo også er en udfordring i kommunerne, er, at de faktisk ikke engang er klar over, hvad værdien af deres kæmpe bygningsmasse er. De sidder jo på nogle kæmpe værdier, så der er faktisk muligheder for at finansiere.

Det andet, jeg også lige vil spørge ordføreren om, er med hensyn til EU. Nu sidder jeg også i Europaudvalget, og der var møde den 9. april, hvor det her blev drøftet. Regeringen støtter ikke et krav om at energieffektivisere offentlige bygninger i EU. Har regeringen ændret sin holdning? Tak.

Ordføreren, værsgo.

Mange tak for spørgsmålene. Først og fremmest undrer det mig, at Konservative nu er begyndt at kalde det kassetænkning, at man gerne vil finde midlerne, inden man bruger dem. Altså, det er 15 mia. kr. Hvad er der blevet af De Konservatives økonomiske ansvarlighed, når man bare vil udskrive en regning? Og så peger ordføreren jo på, at der faktisk er rigtig gode argumenter for kommunerne for at gøre det her i dag. De kan låne billigt, der er finansiering, og aktørerne er klar.

Så jeg synes jo, at man skulle prioritere det ude i kommunerne og ikke sætte det ned i rækkerne i budgetterne, sådan som man gør. Men hvis vi tror på det kommunale selvstyre, må vi jo også kunne gøre noget af det her ved at lave aftaler med dem og ved at stille de penge til rådighed. Vi har faktisk stillet 150 mio. kr. til rådighed i både 2022 og 2023.

Katarina Ammitzbøll, værsgo.

Nu har jeg også talt med en del kommuner, og vi går fuldstændig ind for det kommunale selvstyre. Men det, som jeg også hører derude, er faktisk, at de gerne vil have, at der stilles krav. Det hjælper faktisk i en prioritering. For man har altid en masse borgerinteresser, og det er ikke altid, borgerne synes, det er fantastisk at bruge penge på energieffektivitet. Det er ikke særlig synligt, og der er mange andre prestigeprojekter, der er mere synlige.

Men med det her stilles der nu krav om, at vi får energieffektiviseret, så vi får det gode skolemiljø og indeklima. Der er jo undersøgelser, der viser, at det koster omkring 30.000 skoledage på grund af indeklimaet, og det går ud over fagligheden, og der er masser af argumenter, men det er, som Heidi Bank også sagde, jo ikke sket. Så det her er jo en måde til at sige, at vi kan løfte barren.

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg kan jo godt forstå, at kommunerne gerne vil have, at der stilles krav, fordi vi så skal sende alle pengene med direkte. Men vi har jo i dag et system, hvor vi faktisk kan lave en forhandling, hvor vi kan få en væsentlig billigere løsning, hvor det ikke er staten, der skal finde 15 mia. kr. til kommunerne, men man kan lave nogle aftaler om, at kommunerne gør det her. Så jeg synes egentlig ikke, at barriererne er der. Jeg synes faktisk tværtimod, at alt, hvad ordføreren siger, taler for, at kommunerne og regionerne ikke har mange undskyldninger for ikke at komme i gang med det her.

Signe Munk, SF.

Jamen anerkender fru Ida Auken, at der i nogle kommuner bare er den barriere, der hedder anlægsloftet? Altså, kommunerne er jo i al deres mangfoldighed 98 forskellige virkeligheder, men har fru Ida Auken også hørt, at der faktisk er nogle kommuner, der har penge på kistebunden, som ikke beder Christiansborg om flere penge, men som beder om mulighed for at sætte de energirenoveringer i gang, samtidig med at de får bygget flere daginstitutioner, mens børnetallet stiger, samtidig med at de laver bedre plejeboliger? Så anerkender regeringen og fru Ida Auken, at anlægsloftet nogle steder er en barriere?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der er kommuner, der har penge på kistebunden, og som gerne vil bruge nogle af de penge, og at anlægsloftet er en udfordring i den sammenhæng. Men som ministeren også sagde, er det jo en meget, meget stor øvelse, hvis man begynder at fjerne anlægsloftet. Så det vil vi overlade til finansministeren i forhandlingerne med kommunerne, og hvis det er et hovedkrav fra kommunerne, må man jo tage forhandlingen med ministeren, og så må man se, hvor langt man kan komme. Men det kan jeg som energiordfører – og endda vikarierende – for Socialdemokratiet ikke stå og stikke løfter ud om.

Signe Munk.

Men igen tror jeg, at vi er nødt til at sige højt, at den her kassetænkning, der somme tider er i regeringen, særlig på energirenoveringsområdet, er frustrerende. Jeg har også spurgt undervisningsministeren til potentialet i at få energirenoveret folkeskolerne, som også siger, at det er ovre hos finansministeren, og så ryger bolden tilbage igen. Så jeg vil bare høre: Kunne man ikke forestille sig, at Socialdemokratiet i forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi selv prioriterede at presse på for energirenoveringer? Man sidder vel ikke kun og venter på de krav, der kommer lokalt derudefra, men man har vel også som regering en retning i de forhandlinger.

Ordføreren.

Jeg synes, Socialdemokratiet har presset utrolig meget på. Altså, nu nævnte ministeren de store tiltag, der er lavet, og der er sat 150 mio. kr. af hvert år, man laver de her forhandlinger i en dialog med kommunerne og regionerne, og man presser på i EU for at hæve loftet fra 32,5 pct. til 40 pct., man har sat 2 mia. kr. af til at skifte oliefyr og naturgasfyr ud med varmepumper. Så jeg synes ikke, man kan sige, at regeringen her ikke går forrest, og man kunne måske godt tillade sig at være lidt fræk og sige, at det, som SF kalder kassetænkning, kalder man i Socialdemokratiet for økonomisk ansvarlighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi videre i rækken til Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak til forslagsstillerne for at få løftet den her debat ind i Folketinget. I Venstre mener vi, at bæredygtigt byggeri og energirenovering er en vigtig del af klimadagsordenen. Vi går ind for en grøn omstilling i byggeriet, så byggesektoren kan bygge grønt, så vi kan få grønnere bygninger bygget og renovering til at ske. Derfor indgik vi sammen med et bredt flertal i Folketinget en national strategi for bæredygtigt byggeri, hvor vi får rykket byggeriet og vores bygningsmasse i en mere bæredygtig retning. Vi ønsker sunde, energirigtige bygninger med god trivsel til glæde for børn og voksne og med et godt indeklima til gavn for borgerne og til gavn for klimaet.

Det forslag, vi behandler i dag, vil pålægge et bindende mål for energirenoveringer i alle offentlige bygninger på 3 pct. om året. Idéen om, at kommuner og regioner går forrest, er i sig selv ganske fornuftig, for der er meget bygningsmasse at gå i gang med. Men Venstre tror på det kommunale selvstyre, vores kommuner, det lokale niveaus selvbestemmelse. Kommunerne er tættest på borgerne, og Venstre lægger kort sagt vægt på kommunernes muligheder for selv at prioritere, planlægge og tilrettelægge, også hvad angår renoveringsindsatserne, og kommunerne er i gang. Nogle er længere fremme end andre i forhold til renovering, nogle har et klart efterslæb.

Forslaget afføder derfor en del spørgsmål, bl.a. i forhold til anlægsloftet. Hvad tænker forslagsstillerne i forhold til den finansiering, som jo også har været uddybet af ministeren? Men vi er i øvrigt enige med forslagsstillerne i, at dansk erhvervslivs rolle i at udvikle mere energieffektive materialer og løsninger er central, også for at skabe vækst og arbejdspladser. Med aftalen om et bæredygtigt byggeri fik vi sat rammerne for at fremme innovation og nye muligheder for dansk byggeri. Så igen tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslaget. Det var bemærkningerne herfra, og vi ser frem til en grundig og god udvalgsbehandling af forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Efter lidt rengøring er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her er jo et forslag, der er helt i tidens ånd. Vi skal udvikle og fremme energibesparelser, og det er vi i Dansk Folkeparti også meget med på. Der er dog en række forhold, som vi mener skal vurderes i den her sammenhæng – nogle har været nævnt allerede.

Er det rigtigt på den her måde at begrænse det kommunale selvstyre? Der er rigtig mange kommuner, som selv er rigtig godt i gang og selv har rigtig mange planer for renovering og udvikling af deres bygninger. Men det er også rigtigt, at der jo er problemer i rigtig mange kommunale bygninger.

Vi har anlægsloftet, som har været nævnt et par gange, og som er en begrænsning for nogle kommuner, som har masser af penge i kassen, men ikke må bruge dem på at lave det her, mens der så er en række andre kommuner, som ikke har økonomien til at komme i nærheden af det anlægsloft, som de sådan set kunne have krav på at bruge, for de har ikke penge til det. Det er også et problem, som vi fra Dansk Folkepartis side forsøgte at tage op, da der var udligningsforhandlinger i forhold til den kommunale udligning. Men ja, det blev desværre ikke løst, og derfor står vi selvfølgelig fortsat med det problem, og det er jo én vinkel, som man skal tage fat på, hvis man skal løse det her. Derfor siger vi også, at det, hvis man skal gøre det her, kræver, at man lader midler følge med, i hvert fald til de mindrebemidlede kommuner og så dem, som jeg nævnte under debatten om anlægsloftet.

Jeg noterer mig også, at Konservative jo i det her forslag ikke anfører, hvad prisen er. Vi hører fra ministerens side, at det nok er 15 mia. kr. – et slag på tasken. Det er trods alt et beløb. Og der er heller ikke nogen anførsel af, hvor vi skal finde de midler henne.

Samtidig er der også en række andre forhold, som vi skal kigge på. Indeklima har været nævnt et par gange, som om man, hvis man energirenoverer, også får et godt indeklima. Det er jo ikke nødvendigvis rigtigt overhovedet. Rigtig mange steder har vi i dag et dårligt indeklima, fordi man har sparet så meget på energien, at man ikke kan opretholde indeklimaet. Det koster faktisk også energi, i hvert fald hvis man ikke gør det på den helt rigtige måde. Derfor synes vi, det er rigtig væsentligt, at vi, når vi diskuterer energirenovering, så også samtidig tager diskussionen om, hvad det er bygningerne skal kunne, og hvad det er for et indeklima, vi gerne vil have.

Der er også et tema, som har været diskuteret de seneste år, nemlig brandsikkerheden på plejehjem, der ikke er i orden. Det er også noget, vi skal have med og have løst, hvis man skal ud og gøre noget ved bygningerne.

Så der er et meget bredere behov for at se på bygningsrenovering end bare det, der ligger i en energirenoveringsrate på 3 pct. Derfor håber jeg og Dansk Folkeparti meget, at vi i drøftelserne i udvalget kan se på, om vi kan lave en formulering og en beretning, der rummer den bredere indsats, som der helt sikkert er behov for, så vi kan sikre, at energibesparelserne går hånd i hånd med bl.a. godt indeklima og sikkerhed i bygningerne. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Katarina Ammitzbøll. Værsgo.

Mange tak til ordføreren for talen. Jeg er enig i, at der er mange udfordringer rundtomkring. Det er også vigtigt, at vi f.eks. sikrer plejehjemmene, at bygningerne er i orden for vores ældre.

Hvad angår, hvordan det her finansieres, så er der flere muligheder – der er også ESCO-leverandører og de private, der står parat derude. Man kan sige, at hvis nu det gik så godt, og kommunerne og regionerne har så mange muligheder for selv at renovere, så er det et spørgsmål, hvorfor det ikke er sket. Det her er jo kun 3 pct. – det er ikke ret meget – og selv de 3 pct. giver en besparelse på driftsomkostningerne på længere sigt. Det, vi mener med kassetænkning, er, at man både skal tænke på den længere bane, med hensyn til hvad en investering giver tilbage – det var det, jeg anklagede Socialdemokraterne og ikke ordføreren for – og det andet er, at der både er private leverandører, og ESCO-leverandører. Der er midler, vi kan hente, også til at hjælpe kommunerne, plus at der også er mange kommuner, der har midler, men som ikke får det prioriteret på grund af andre måske mere prestigefyldte områder. Så det var et svar til ordføreren.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er sådan set enig i, at der er rigtig mange perspektiver, og der er også rigtig mange muligheder i kommunerne. Der er også mange kommuner, der har en plan og er i gang og gør noget. Så jeg tænker, at noget af det, man måske skulle gøre, var at få et overblik over, hvordan det rent faktisk ser ud på det kommunale område. Og så skal der selvfølgelig opfordres til at bruge de muligheder, som der er. Det er jo noget af det, vi alle sammen kan opfordre vores kommunalbestyrelsesmedlemmer til at have fokus på. Jeg har både en fortid og nutid i en kommunalbestyrelse, og jeg ved godt, at når borgerne presser på, og der er rigtig mange ønsker til alt muligt andet, så er det ikke sikkert, at energirenovering står allerøverst på dagsordenen, selv om det jo faktisk kan være nærmest selvfinansierende på sigt. Så hvis vi kan finde veje til at opfordre til det, så er jeg da fuldstændig med på at gøre det.

Katarina Ammitzbøll.

Tak for den hensigtserklæring. Jeg synes, det forslag, ordføreren kommer med, om, at vi laver en beretning og får set på det, kan være en god idé, for det kan være meget svært at prioritere noget, når man har mange opgaver i en kommune, og man også har stigende ældreudgifter, der skal varetages. Så det vil være godt at få set på, hvordan vi samtidig kan hjælpe med, at vi kan få nogle ordentlige bygninger, når det immer væk er over 80 pct. af vores offentlige bygningsmasse, som er i kommuner og regioner, men som halter langt bagefter. Tak.

Ordføreren.

Jeg vil sådan set bare sige tak for kommentaren, for jeg er fuldstændig enig i, at vi har en udfordring, som vi skal tage fat i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Signe Munk, SF.

Tak for det. Indsatsen for at spare på energien er vigtig. Desværre er der nogle gange sådan lidt en fejlkobling i både klima- og energidebatten i de her år, hvor vi sætter spandevis af solceller op og vindmøller osv., og den er, at bare fordi grøn strøm kommer ind i vores energisystem, at bare fordi fjernvarmen får nogle varmepumper eller henter noget varmt vand op fra undergrunden, så kan vi bare ødsle med energien. Der vil jeg bare sige, at det kan vi ikke af flere årsager.

Hvis man ser overordnet på vejen til at nå 70-procentsmålsætningen, er den for samfundet billigere, hvis vi også har en energieffektiviseringsindsats, samtidig med at vi har en grøn energiomstilling. Og derfor må de to ting gå hånd i hånd.

Derudover har der været gode ordførere oppe før mig og fortælle om potentialet i, at vi faktisk får taget særligt fat på vores folkeskoler og institutioner, fordi det at energirenovere og få sparet på energien har den gode bieffekt, at indeklimaet bliver bedre, og det her er altså undersøgt til bunds ude i institutionerne. Der er en kæmpe fordel ved at energirenovere.

Sidst, men ikke mindst skal man også bare huske på, at det jo ikke er, fordi det går glat, hver gang vi skal have stillet en vindmølle op i baghaven hos folk i det her land. Det er ikke, fordi der går glat, hver gang vi skal grave kabler ned. Man kan komme med mig til Vestjylland, hvor jeg huserer, og snakke med de borgere, der har oplevet nogle af de her nedgravninger af store kabler. Det er bare for at sige, at kan vi spare mere på energien, kan vi altså også undgå nogle af de her ting. Jeg kunne også holde et længere foredrag om elforsyningssikkerhed. Jeg tror, at pointen er sivet ind. Der er mange fordele ved at spare på energien.

I SF har vi jo haft glæden af at deltage i rigtig mange forhandlinger på energi- og klimaområdet, særlig i 2020, og hver gang vi har sat os til forhandlingsbordet, har vi prioriteret energispareindsatsen. Det har både handlet om borgernes hjem, men det har også handlet om det almene boligbyggeri, som også Venstres ordfører har nævnt, og det har også handlet om at få afsat penge til kommuners og regioners energispareindsats. Det betyder jo også, at der på finansloven for 2021 og af de penge, der kom fra EU, er afsat 2 gange 150 mio. kr., som også flere ordførere heroppe har nævnt. Jeg vil bare sige i al stilfærdighed, at de var ikke på forhandlingsskitsen, før SF kom ind i det forhandlingslokale.

Det betyder jo også, at fra at være skældt ud i EU for ikke at leve op til energispareforpligtelsen så overpræsterer Danmark nu. Det, man jo altid skal passe på med, når man har føringen, er at læne sig tilbage og bare sole sig og så tro, at arbejdet ligesom er gjort, og at man nok skal vinde kampen. Det er ikke indstillingen hos SF. Vi vil gerne videre, og jeg er selvfølgelig også glad for, at regeringen faktisk prioriterer energirenoveringer, også i EU-sammenhæng. Men der kan gøres mere på den lange bane.

Vi er glade for i SF, at Konservative igen tager spørgsmålet op om energirenoveringer på 3 pct. i kommunale og regionale bygninger. Det er jo noget, SF og De Konservative tidligere har meldt ud sammen, og jeg er glad for den alliance, vi har netop på det her område, også fordi det er en vigtig dansk jobmotor for den grønne omstilling, som vi i begge partier er meget optaget af.

Vi har i SF ad flere omgange foreslået finansieringskilder. Kig på anlægsloftet i forskellige sammenhænge, lav flere lånepuljer. Det, der udfordrer SF i det her beslutningsforslag, er jo, at man slet ikke ser på finansieringen. Derfor må vi sige, at selv om vi er helt enige i hensigten, og at vi er helt enige i, at der skal stilles energirenoveringskrav til kommuner og regioner, så bliver vi også nødt til at diskutere, hvordan finansieringen skal være, og hvordan vi løser det.

Jeg vil dog sige, at det er et stort fremskridt, at der faktisk nu er kommet et overslag fra regeringens side, fra Energistyrelsen, og jeg vil virkelig opfordre til, at vi får udspecificeret det yderligere, for det gør jo, at vi faktisk kan komme videre i den her diskussion.

Men med de ord vil jeg også sige, at kan vi finde en god beretningstekst, der sætter mere fokus på det her, synes jeg, det kunne være en rigtig, rigtig god vej videre.

En kort bemærkning til fru Katarina Ammitzbøll. Værsgo.

Jeg vil sige tak for en rigtig god ordførertale fra Signe Munk, og vi bakker fuldstændig op om det, at vi netop skal gå på to ben. Vi skal både være energieffektive, og så skal vi have den vedvarende energi. Og analyser viser faktisk, at vi skal meget højere op på energieffektiviteten, hvis vi skal nå vores mål og Parisaftalen. Det nytter ikke noget, at vi kun har fokus på den grønne forsyning.

Med hensyn til finansieringen – og det er jo altid det, der er det svære – synes vi, at det er et godt forslag, og at vi må appellere til regeringen om, at de hjælper med at finde en løsning, så vi får øget vores energieffektivisering. Det er jo enormt ærgerligt, hvis vi siger, at så er det 15 mia. kr., og så er der andre milliarder, og at det så gør, at vi ikke rykker. Og det kan vi jo se at vi ikke gør. Og så vil det også være godt, at vi får sat noget tempo på. Det er da i hvert fald meget bekymrende, så dårlig en tilstand mange af vores skoler er i, og også i forhold til hvad vores sundhedspersonale arbejder i til hverdag, samtidig med at vi fyrer for gråspurvene. Så jeg vil bare sige tak for talen og tak for det gode samarbejde.

Ordføreren.

Jamen der er ingen tvivl om, og det vil jeg gerne gentage – og også tak for den gode grønne alliance, vi har i forhold til energispareindsatsen – at jeg jo håber på, at jo flere gange vi tager den her diskussion, og jo flere gange vi tager det op i forhandlinger, desto længere kommer vi faktisk også i forhold til den energispareindsats, der kan gøres i Danmark. Og derfor er det jo vigtigt, at Konservative igen tager det her emne op, og at vi jo også får en dialog med resten af Folketingssalen om, hvorfor det her er vigtigt. For der er jo ingen tvivl om, at der skal findes 90 mandater, også til finansieringen, for at det her kan lykkes.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak, formand. Jeg vil godt begynde med at rose Konservative og fru Katarina Ammitzbøll for at sætte det her tema på dagsordenen. For det er jo netop helt rigtigt set, at der i dag ikke er krav til energibesparelser i det kommunale og det regionale. Og det vil vi i Radikale Venstre sådan set være meget villige til ikke bare at drøfte, men jo også at handle på. Der har været nævnt mange gode argumenter her fra talerstolen i forhold til indeklima i skoler osv. Vi synes bare, der er en udfordring i forhold til det her beslutningsforslag. Altså, der er ikke bare tale om, at det finansieres med småbeløb. Der er tale om et ret stort beløb, som ministeren henviser til, så vi mener ikke, at det her er noget, der kan handles af med et beslutningsforslag. Så vi bakker op om hensigten og er sådan set også villige til at se på, om vi kan lande en god beretningstekst sammen. Men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor kan vi efter rengøring gå videre. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Det er rigtig vigtigt at have et fokus på energibesparelser og det potentiale, der er omkring det. Nu drejer beslutningsforslaget her sig jo om at sætte nogle bindende mål for energibesparelser og energirenoveringer i kommuner og regioner, og når det bliver defineret som, at det er bindende mål, forslagsstillerne vil stille, så er det selvfølgelig væsentligt at kigge på finansieringen, og der er der altså ikke nogen finansiering i beslutningsforslaget her. Vi er i Enhedslisten sådan set meget positive over for at arbejde videre med den her renoveringsindsats, og det, som er den største barriere ude i kommunerne, er jo anlægsloftet og de økonomiske begrænsninger, der er på kommunerne.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har tidligere været oppe at sige, at det her forslag vedrører en renoveringsindsats på 15 mia. kr. Det kan godt lyde som et stort tal, men det er det jo egentlig ikke, når man ser på, at hvis man gennemfører de energirenoveringer, har det ikke bare en energimæssig effekt, men sådan set også en positiv effekt i form af et bedre arbejdsmiljø og et bedre indeklima, og der er lavet rapporter, der viser, hvor meget man kan få ud af det, f.eks. i de danske folkeskoler. Det er sådan set 1 år, eleverne spilder i øjeblikket i indlæringsevne, ved at der er dårligt indeklima. Så 15 mia. kr. er ikke et stort beløb, og når vi så har den situation, at mange kommuner faktisk har råd til at gennemføre flere renoveringer, men på grund af anlægsloftet ikke må det, synes vi i Enhedslisten, at løsningen på det her er at gå ind i, at regeringen kommer frem til at lave en god aftale med KL, hvor der sker lempelser på anlægsloftet, når det er sådan, at kommunerne vil lave energirenoveringer.

Vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, fordi der ikke er den her finansiering med. Jeg ved ikke, om man kan skrive en beretning i forbindelse med et forslag, der ikke er finansieret. Det bliver lidt svært, for der er jo ikke kutyme for, at et flertal i Folketinget pålægger regeringen at lave en bestemt økonomiaftale med kommunerne. Det ville være en ny ting – og vi er da egentlig for fornyelse, så det ville egentlig være interessant, hvis det var sådan, at vi kunne komme frem til at skrive en beretning, som var bindende for regeringen i deres forhandlinger med KL. Det synes jeg faktisk er lidt interessant. Så det kunne godt være, vi skulle være lidt mere positive over for det her forslag, end jeg sådan umiddelbart tænkte. Der er i hvert fald grund til at diskutere det.

Nogle gange er der sådan en vanetænkning herinde på Christiansborg; det er jo simpelt hen ret udbredt. Jeg har f.eks. undret mig over, at vi altid skal være færdige med det hele til grundlovsdag og så lave ret lidt i juni måned, og at vi så til gengæld skal starte meget sent, fordi folk skal høste deres kartofler, inden de møder ind igen. Det kan man ikke lave om på, men det kunne jo godt være, at vi kunne lave om på det her med, hvad det er for nogle politiske processer, der er op til en kommuneaftale. Det synes jeg faktisk er spændende, så jeg ser frem til den udvalgsbehandling og til at se, hvordan Socialdemokratiet vil tackle det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så efter lidt rengøring er det Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. I tirsdags behandlede vi et forslag på skatteområdet, hvor vi fandt ud af, at der var forskel på beskatningen af fri telefon, og forskellen lå i, om det var en iPhone eller en iPad, man havde. Altså, der var beskatning på en iPhone, men ingen beskatning på en iPad. Det undrede vi os over, og i løbet af forhandlingen gik SF's ordfører op og sagde: Jamen det var da herligt, nu har vi fundet et sted, hvor vi så kan beskatte, for nu skal vi til at beskatte iPads også. Det kan man så også se nu er faren, må jeg henlede Konservatives ordførers opmærksomhed på. Det er faren ved at lave de her forslag, for nu kan vi se, at Enhedslisten i dag også har fået gode idéer til, hvor vi kan ændre noget, og sådan er det jo lige pludselig, at vi får gode idéer, når de her forslag kommer op.

Jeg føler mig lidt hensat til sådan en gang »Oda Omvendt« – dem, som har børn og ser Ramasjang, ved godt, hvad »Oda Omvendt« er – for jeg er langt mere enig med regeringen, end jeg er med Konservative i det her spørgsmål. Vi mener ikke, at vi skal pålægge kommunerne herinde fra centralistisk hold at lave energirenoveringer på 3 pct. Vi mener, det er forkert. Jeg deler faktisk opfattelsen af, at der er mange kommuner, som tager det her alvorligt og rykker godt på det. Så det er en forkert vej at gå efter vores opfattelse, og vi kommer ikke til at støtte det her. Det gør vi heller ikke, fordi det koster 15 mia. kr., som vi mener kan bruges på en lang række andre områder. Når kommunerne har midler derude, skal de selvfølgelig, hvis de synes, de hellere vil bruge dem på at forbedre andre områder, gøre det. Så det kan vi ikke pålægge dem herindefra. Det mener vi er forfejlet.

Men tanken om at pålægge regeringen, hvordan man skal forhandle med kommunerne, er da en spændende tankegang, men skal vi ikke lade den ligge dér? Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Vi har jo fremsat det her forslag om at udbrede det nuværende krav om 3 pct. energieffektiviseringer årligt i de statslige bygninger til også at gælde de kommunale og regionale bygninger, og det understøtter både den sociale, den økonomiske og den grønne bundlinje, og det understøtter ambitionen om at gøre Danmark til et grønt foregangsland. Det vil vi jo rigtig gerne, og vi vil også gerne nå vores 70-procentsmål i 2030, som vi alle sammen har vedtaget.

I Folketinget har vi jo altid været varsomme med at stille store krav til kommunerne, og det gælder også mit eget parti. Vi skal respektere det kommunale selvstyre, og krav fra staten kan føre til økonomiske modkrav fra kommunerne, som der også er nævnt. Klimaindsatsen har hidtil været op til det kommunale selvstyre, men nu er det på tide, at vi også tør stille krav, fordi hverken klimaet eller samfundsøkonomien har råd til andet. Vi er jo alle sammen enige om, at det ikke står godt til med bygningsmassen derude, men hvordan kan vi have tillid til, at den måde, det foregår på nu, kan hjælpe os i mål inden 2030? Vi har 9 år, og det her er kun 3 pct., vi mener skal energieffektiviseres, og det har jo gode gevinster, som jeg her vil uddybe.

For 3-procentskravet gælder jo kun for de statslige bygninger, og de udgør 13 pct. af de offentlige bygninger, så op imod 87 pct. er ejet af regionerne og kommunerne. Det vil sige, at kommunerne er Danmarks største bygningsejer med ansvaret for 30 millioner gode kvadratmeter, og det er ikke hvilke som helst kvadratmeter, men det er nemlig nogle kvadratmeter, som huser vores velfærd i skoler, daginstitutioner og plejehjem. Jeg var selv meget overrasket over, da jeg dykkede ned i det, hvor dårlig den kommunale bygningsstand er, og hvilke forhold vi tilbyder vores børn i skoler og daginstitutioner og de ældre på vores plejehjem. De kan ikke lige vælge en anden bygning. Ca. 70 pct. af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke – syv ud af ti bygninger – og der er i den grad brug for, at vi skifter gear. Derudover viser beregninger, at vi kan spare knap 0,5 mio. t CO2 frem mod 2030, hvis også kommuner og regioner underlægges 3-procentskravet, og vi kan samtidig spare på vores knappe energiressource, faktisk hvad der svarer til 130.000 boligers årlige energiforbrug.

Kigger man på indeklimaet, ser det desværre endnu værre ud. Ni ud af ti klasselokaler har et dårligt indeklima, og det er skyld i op mod 30.000 sygedage om året. DTU har lavet en undersøgelse, der viser, at det koster et helt år i tabt indlæring i løbet af en 9-årig skolegang. De er i en så dårlig stand, at vores børn bliver syge og har svært ved at koncentrere sig i undervisningen. Hvis vi dvæler lidt ved vores sundhedsaspekt, fører den dårlige bygningsmasse også til en øget risiko for astma og allergi. Det har altså en stor værdi at løfte den kommunale bygningsmasse, som ikke bare har kommunernes interesse, men også hele samfundets. De sunde og de grønne bygninger gavner jo også vores budget. En energieffektiv bygning er langt billigere for kommunernes driftsomkostninger, og et typisk renoveringsprojekt kan spare kommunen for ca. 30-40 pct. i drift af den enkelte bygning med en relativt kort tilbagebetalingstid – penge, som kommunen kan bruge på velfærd frem for gråspurve.

Ministeren har jo som sagt her peget på, at kommunerne så skal kompenseres, og at de er i gang, og at det er vanskeligt, hvis der stilles krav til kommunerne, og det vil jeg gerne knytte et par kommentarer til. Vi mener, at staten og kommunerne står for et fælles ansvar, og kommunerne har jo også en interesse i at blive hjulpet til at løfte rammerne på den grønne omstilling og på noget så usexet som energieffektivisering. Der er mange andre interesser for borgerne frem for bygningsmasser, og det er oplagt at se videre frem og tænke ud af boksen. Det hørte jeg lige ministeren sige hernede fra gulvet før. Og hvordan kan man tænke ud af boksen? Det kan man jo netop også se på den private sektor. Måske har jeg været for kort tid herinde til at tro, at alt kan løses med offentlige midler, men der står mange private aktører klar, der er gode kreditmuligheder, og der er masser af muligheder for at løfte barren og samtidig gå forrest med vores grønne omstilling på bygningerne.

Til slut vil jeg også gerne med det her beslutningsforslag understrege, at dette forslag samtidig er vores opbakning til, at det også gælder på europæisk niveau. Det er ellers modsat regeringen, som i sit nylige offentlige positionspapir for energieffektivitet ikke lægger op til, at regionale og kommunale bygninger inddrages i målsætningen, på trods af at Europa-Kommissionen netop peger på at sætte et krav til hele den offentlige bygningsmasse for at nå sit nye klimamål på 55 pct. Så her kan jeg ikke ligefrem se, at vi overimplementerer. Tværtimod tør vi her ikke gå forrest, på trods af at det også giver os kæmpe eksportmuligheder. Vi har en tradition for at leve godt og varmt på grund af vores klima – vi kan se, hvordan det er her i maj – og derfor har vi også mange gode virksomheder, som står klar med løsninger til energieffektivitet i hele Europa, som skaber vækst og arbejdspladser. Så vi mener ikke, der er en særlig ambitiøs tilgang til det store energispild, som der desværre fortsat både er i Danmark og i resten af verden. Den grønne omstilling kan ikke blive ved med at vente på regeringens sådan teknologiske Georg Gearløs-løsninger langt ude i fremtiden, når vi har løsningerne lige uden for døren, energieffektivitet, som vi simpelt hen kan starte på i morgen.

Så lad os starte med at være det gode eksempel på hjemmebane med de offentlige bygninger, som vi som politikere har ansvaret for, og så kan vi jo vise vejen for resten af Europa og videre rundt i verden. Vi vil gerne være et grønt foregangsland, den offentlige sektor skal være med i den grønne omstilling, og derfor er vi jo også glade for, at vi har det gode samarbejde med SF i det her. Så kan man sige, at det er mærkeligt, at vi fra den borgerlige side fremsætter sådan et forslag. Nej, det er det ikke, for det har vi allerede været ude med tidligere sammen med SF, fordi energieffektivitet er god og sund fornuft. Tak for ordet.

Tak for det.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.