Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 238:

Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s handicapkonvention i dansk ret.

Af Kristian Hegaard (RV) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er social- og ældreministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg må lige have talerpulten ned igen. Du er relativt høj, fru Britt Bager. Det havde jeg ikke tænkt over. Eller også er det mig, der er relativt lav, hvis vi nu skal være ærlige og deklarere rigtigt.

I B 238 foreslås det, at regeringen inden udgangen af 2021 skal fremsætte et lovforslag om inkorporering af FN's handicapkonvention i dansk ret. Med beslutningsforslaget ønsker man at sikre en større forpligtelse til at tage højde for rettighederne for mennesker med handicap og tydeliggøre deres muligheder for selvstændigt og uafhængigt at påberåbe sig konventionen ved domstolene. Man ønsker også at sende et positivt signal både nationalt og internationalt om, at Danmark vil styrke rettighederne for mennesker med handicap på lige fod med andre vestlige lande. Til sidst fremhæver man, at en dansk inkorporering vil have stor national og international betydning, da mennesker med handicap fortsat undertrykkes i mange lande og kæmper for at blive hørt og få deres rettigheder respekteret.

Det er snart 12 år siden, at Danmark med ratifikationen af handicapkonventionen bekræftede de grundlæggende rettigheder for mennesker med handicap. Et stærkt signal blev sendt nationalt og internationalt om, at Danmark aktivt vil beskytte og fremme disse rettigheder. Signalet blev kun beseglet med SR-regeringens tiltrædelse af den valgfri protokol om klageadgang til FN's Handicapkomité i 2014. Nu skriver vi så 2021, og hvad ser vi, hvis vi gør status over rettighederne for mennesker med handicap i Danmark? Der er sket fremskridt: Forbuddet mod diskrimination uden for arbejdsmarkedet på grund af handicap trådte i kraft i 2018; retten til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud, folkeskolen, friskoler og private grundskoler blev indført tidligere i år; og i sidste måned skærpede et flertal i Folketinget straffen for hadforbrydelser mod personer med handicap.

Vi er dog ikke i mål. I Danmark får mennesker med handicap ikke altid den nødvendige støtte til at leve det liv, de ønsker. En stor gruppe mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet. Årelange problemer på det specialiserede socialområde har efterladt for mange uden den nødvendige hjælp og støtte fra vores fællesskab. Det har bidraget til en manglende tillid og en bekymring for retssikkerheden på området. Det skal være muligt at leve et så normalt liv som muligt med et handicap uanset bopæl, og uanset hvilken familie du er født ind i. Men i dag er der for mange, der oplever det som en kamp at få den rigtige specialiserede hjælp. Det skyldes bl.a., hører vi, det videnstab, som kommunalreformen tilbage i 2007 førte med sig, og som organisationerne på handicapområdet frygtede dengang. Sammen med aftalepapirspartierne, altså vores støttepartier, satte vi efter valget en ny retning for Danmark; en mere retfærdig retning, hvor vi skal sikre, at mennesker med handicap kan få den hjælp, de behøver for at deltage i fællesskabet og realisere deres drømme. Med det som vores mål er spørgsmålet så: Hvorfor lader vi ikke inkorporeringen af handicapkonventionen være et af de skridt, som sikrer denne retning? Handicapkonventionen indeholder en lang række gode principper, som vi allerede i dag formulerer vores handicappolitik efter: Ligebehandlingsprincippet, fordi alle skal have lige muligheder for at realisere deres drømme og potentialer; kompensationsprincippet, fordi vi skal hjælpe børn, unge og voksne med at overkomme de barrierer, som forhindrer dem i at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre; sektoransvarlighedsprincippet, fordi vi skal løfte i fællesskab og sikre, at alle tilbud på tværs af sektorer er tilgængelige for mennesker med handicap; og ikke mindst solidaritetsprincippet, fordi hjælp og støtte ikke skal afhænge af den enkeltes indkomst. Samtidig vurderer vi løbende, om al ny lovgivning stemmer overens med Danmarks internationale forpligtelser, inklusive forpligtelserne i handicapkonventionen.

Forslagsstillerne henviser i bemærkningerne til beslutningsforslaget til Menneskeretsudvalgets betænkning fra 2014. Her påpegede udvalget, at der kan være en risiko for en forskydning af kompetence fra Folketing og regering til domstolene og andre offentlige myndigheder ved inkorporering af internationale konventioner. Risikoen ligger i, at bl.a. handicapkonventionen indeholder en række vage og generelle bestemmelser, som ikke er egnede til at blive anvendt direkte i behandlingen af sager ved domstolene og myndighederne. Samtidig skaber inkorporering et stærkere grundlag for fortolkning af handicapkonventionen i lyset af praksis for FN's Handicapkomité. På trods af det anbefalede udvalget en inkorporering af bl.a. handicapkonventionen. Udvalget bemærkede dog, at handicapkonventionen var den seneste internationale konvention, Danmark havde ratificeret, og at praksis for FN's Handicapkomité var sparsom.

Komitéen er nedsat i kraft af konventionen, og dens 18 medlemmer fra hele verden har til opgave at fortolke konventionens anvendelse i medlemsstaterne; medlemmer, som ikke nødvendigvis har en større indsigt i opbygningen af vores politiske system og danske velfærdssamfund. Tilbage i 2014 havde komitéen alene vedtaget to generelle bemærkninger om forståelsen af konventionens artikel 12 om lighed for loven og artikel 9 om tilgængelighed. Antallet er nu syv i alt, og antallet af udtalelser i klagesager for borgere er også steget fra 6 i 2014 til 18 her i 2021.

Hvad viser komitéens praksis os så? Praksis viser bl.a., at risikoen for en forskydning af magt fra Folketinget til domstolene er reel. Et godt eksempel herpå er en sag mod Danmark fra 2018. Her fandt komitéen, at danske myndigheders afslag på familiesammenføring var udtryk for indirekte forskelsbehandling af personer med handicap. Højesteret havde forinden afsagt dom i sagen, hvor det blev fundet, at klager ved afslag på familiesammenføring ikke var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's handicapkonvention. Regeringen erklærede sig dermed uenig i komitéens anvendelse af konventionen.

Politikken, som fastsættes af Folketinget og regeringen i forening, er nemlig et nationalt anliggende. Det må en inkorporering af handicapkonventionen ikke rykke ved. Danmark skal stå vagt om de internationale konventioner, og vi skal til enhver tid respektere dem. Vi skal fortsat lade principperne og rettighederne i handicapkonventionen være en af grundstenene i formuleringen af dansk handicappolitik. Det skal vi gøre, lige indtil målet er nået og vi har alle med.

Som en del af dette arbejde igangsatte regeringen sidste år sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet evalueringen af det specialiserede socialområde. Evalueringen skal give os den grundige viden, som er nødvendig, for at vi kan indrette området bedre og sikre os, at der er de rette tilbud og indsatser af den rette specialisering og kvalitet, som svarer til borgernes behov, og som bidrager til, at unge og børn og voksne med handicap får de bedste muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv på egne præmisser.

Inkorporering af internationale konventioner er ikke noget, vi er forpligtet til eller har tradition for at gøre. Som borger kan man allerede i dag påberåbe sig konventionerne direkte ved domstolene eller andre myndigheder. En inkorporering vil ikke ændre på det. Samtidig skal vi sikre os, at dansk politik forbliver politik, som alene vedtages her i salen. Regeringen støtter derfor intentionen bag forslaget, men vi kan ikke støtte selve forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er et par spørgsmål, og det første er fra hr. Kristian Hegaard.

Tak for ministerens tale, hvor ministeren mestendels fremhæver det, der var mindretallets udtalelser i Inkorporeringsudvalgets betænkning fra 2014. Jeg synes, det havde været retteligt også at have husket at fremhæve det, der var flertallets bemærkninger, nemlig den lange række af passager om de fordele, der ville være af at inkorporere handicapkonventionen i dansk ret. Det var sådan set særlig handicapkonventionen og børnekonventionen, som flertallet fremhæver det ville være en god idé med.

Derudover vil jeg også fremhæve, at ministeren i et samråd 11. februar i år 1 time, 49 minutter og 50 sekunder inde i samrådet siger – og jeg citerer: Jeg vil til enhver tid antage, at vi lever op til handicapkonventionen og lever op til det ansvar.

Ville det så ikke være naturligt at inkorporere handicapkonventionen i dansk ret, og er der nogen artikler i konventionen, som ministeren eller regeringen er uenig i?

Ministeren.

Tak for det. Jeg synes bare, for at ret skal være ret, at jeg i min tale her også nævnte, hvad det var, der var anbefalingen fra flertallets side. Men lad det ikke skille os ad. Det er jo sådan, at Danmark til hver en tid skal overholde alle sine internationale forpligtelser. Det skal vi også, når det kommer til handicapkonventionen, og status er jo, at vi ratificerede handicapkonventionen i juli 2009, og forud for det blev det vurderet, at det ikke forudsatte, at vi dengang skulle ændre dansk lovgivning, så man konstaterede, at der var det, der på jurasprog hedder normharmoni mellem handicapkonventionskrav til staten og så dansk lovgivning. Efter det har det jo haft den konsekvens, at ny lovgivning, som falder inden for konventionens anvendelsesområde, skal vurderes i relation til konventionens krav, og at ny lovgivning skal være i overensstemmelse med konventionens krav, og det har vi jo bundet os til her i salen.

Hr. Kristian Hegaard.

Vi har bl.a. på det seneste set, at Institut for Menneskerettigheder har afdækket, at fem ud af seks danske trafikselskaber ikke hjælper mennesker med handicap ombord på deres almindelige busser, og vi kan se, at i Frankrig er konventionen umiddelbart anvendelig, og at den er indarbejdet i lovgivningen i Tyskland. Ville det ikke være klogt, at Danmark som minimum var på omgangshøjde med lande, vi sammenligner os med, når det handler om at bryste os af rettigheder for mennesker med handicap, hvorfor det ville være naturligt at indarbejde det her? Og er der nogen af artiklerne i konventionen, som ministeren er uenig i?

Ministeren.

Tak for det. Internationale konventioner, som vi har ratificeret i Danmark, kan jo påberåbes ved danske domstole uden at være gennemført ved lov. Det er ikke tilfældet alle steder. Jeg ved, at man i forslaget taler om øvrige lande, og hvordan de har gjort det, og når man nu i Tyskland har vedtaget en såkaldt konventionslov, er det, fordi det ikke er sådan. Hvis man ikke havde gjort det, ville man ikke kunne påberåbe sig konventionen for de tyske domstole, så der er nogle forskelle her.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. I Dansk Folkeparti har vi fremsat rigtig mange forslag for at styrke retssikkerheden på området i forhold til mennesker med handicap. Der er jo en række udfordringer, så derfor vil jeg høre ministeren, hvornår hun indkalder Folketinget til forhandlinger for at styrke retssikkerheden på handicapområdet. Og så vil jeg også høre, om ministeren mener, at den servicelov, vi har i dag, bliver undermineret af kommunerne på baggrund af servicestandarder og kvalitetsstandarder.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det er mig, der ikke hører en kobling til det beslutningsforslag, vi behandler lige nu, i nogen af de spørgsmål, spørgeren stiller overhovedet. Den brede diskussion om retssikkerhed har vi jo taget løbende, og det er vigtigt for regeringen. Vi har bl.a. taget en række initiativer sammen med vores finanslovspartier for at løfte retssikkerheden og drøfter det jo løbende med Folketingets partier. Og hele diskussionen om det kommunale selvstyre, kvalitetsstandarder, det, man kan kalde postnummerlotteri, er jo også noget, vi drøfter løbende. Jeg tror, at så sent som i sidste uge, måske var det forrige uge, var der også et samråd om det. Men i forhold til koblingen til beslutningsforslaget her bliver spørgeren simpelt hen nødt til lige at tage ordet igen og lave den for mig, for den kan jeg ikke lige se.

Fru Karina Adsbøl.

Ministeren behøver jo heller ikke at kunne se den. Jeg tænker, at det her i den grad handler om retssikkerhed. Der er flere i Folketinget, der ønsker forbedringer af retssikkerheden for mennesker med handicap, og så er der jo flere veje, man kan gå. Dansk Folkeparti ønsker heller ikke, at det her beslutningsforslag er den vej, vi skal gå. Derfor er det relevant at spørge, om ministeren vil indkalde til forhandlinger bredt i Folketinget om styrkelse af retssikkerheden, og herunder er det også relevant at høre ministerens holdning, med hensyn til om ministeren mener, at serviceloven bliver undermineret, hvad angår kvalitetsstandarder og servicestandarder ude i kommunerne i forhold til de intentioner, vi har i den danske lovgivning i forbindelse med serviceloven.

Ministeren.

Jamen der er jo ikke nogen tvivl om, at en borger skal have den hjælp, en borger har brug for, og metoderne skal være i orden og inden for servicelovens rammer. Det har vi jo diskuteret i en lang række forskellige konkrete sager. Senest fik regeringen undersøgt kommunernes brug af de her såkaldte sparekonsulenter, no cure, no pay-konsulenter, og fik slået fast, at det ikke kan finde anvendelse. På den måde har vi jo løbende masser af drøftelser om retssikkerhed, og der bliver også sat initiativer i gang, og det er bestemt ting, der så fortsættes med fra regeringens side.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går over til ordførerrækken, og den første ordfører, vi skal have herop, er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, hr. formand, tak for ordet, og tak til De Radikale for at bringe et væsentligt og vigtigt emne op, nemlig handicapområdet – et område, som har set store udfordringer, og hvor vi gang på gang har hørt historier om, at mennesker ikke bliver behandlet ordentligt, og det er simpelt hen ikke okay.

Beslutningsforslaget handler om at få inkorporeret FN's handicapkonvention i dansk ret – og jeg vil bare sige som en, der lever med en med et læsehandicap, at sådan et ord er usædvanlig svært at sige – bl.a. for at sikre en større forpligtigelse til at tage højde for mennesker med handicaps rettigheder. Handicapkonventionens overordnede mål er, og jeg citerer: »at fremme og beskytte og sikre muligheden for, at alle mennesker med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.«

Det er et formål, som Socialdemokratiet bakker hundrede procent op om. Vi skal til enhver tid beskytte og sikre rettigheder for mennesker med handicap. Og for at sikre disse rettigheder er det også vigtigt, at vi som samfund sikrer, at folk med både fysiske og psykiske handicap har mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Vi skal altså fjerne de barrierer, der er, for, at man kan leve et aktivt liv og gennemføre en uddannelse og føre en så normal og selvstændig tilværelse på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt. Det ved jeg også vi alle her i salen er meget optaget af på forskellige ledder og kanter.

Så sent som i mandags indgik vi eksempelvis sammen med forslagsstillerne, De Radikale, og en bred skare af Folketingets partier en aftale om at udmønte 29 mio. kr. for at forbedre indsatsen for indsatte og studerende med fysiske og kognitive vanskeligheder. At kunne arbejde, at kunne uddanne sig, at kunne leve et aktivt og meningsfuldt liv mener jeg er grundlæggende rettigheder og derfor noget, vi naturligvis skal arbejde for, og vi skal også sikre at have mennesker med handicaps rettigheder med.

Vi kan se, som ministeren også nævner, at alt for mange ikke får taget sig en uddannelse eller får sig et arbejde, og at antallet af mennesker med handicap, som er aktive på arbejdsmarkedet, er for lille. Det er forfærdeligt, at man i mange andre lande fortsat kæmper med, at mennesker med handicap kan få ordentlige rettigheder og have retten til et selvstændigt liv, retten til at udtrykke sig, retten til uddannelse, retten til sundhed og retten til arbejde og beskæftigelse.

Heldigvis er det jo sådan i Danmark, at vi er forpligtet på at beskytte mennesker med handicap og sikre deres rettigheder i overensstemmelse med handicapkonventionen. Man kan også påberåbe sig konventionen ved domstolene og i sager hos andre offentlige myndigheder, og på den baggrund ser Socialdemokratiet heller ikke det som værende nødvendigt at inkorporere handicapkonventionen, sådan som forslagsstillerne beskriver det her.

Ud over dette er der, som vores social- og ældreminister også nævnte, en lang række politiske og praktiske og økonomiske udfordringer ved at inkorporere konventionen i dansk ret. Vi bakker ikke op om beslutningsforslaget. Men dog vil jeg her til sidst fremhæve, at Danmark er forpligtet på at beskytte mennesker med handicap og sikre deres rettigheder. Og som vi også har arbejdet rigtig hårdt med, skal det ikke være en kamp at få den hjælp, som man har behov for.

Som jeg nævnte i starten af min tale er der udfordringer på handicapområdet. Der er udfordringer med, at borgere med fysiske og psykiske handicap ikke altid oplever, at de får den hjælp og den støtte, som de har behov for. Vi har behov for at se på, hvad det er, der gør, at de mennesker ikke få den støtte i forhold til de behov, og derfor har vi også fulgt hele undersøgelsen om det specialiserede socialområde nøje og glæder os også til at se på, hvad det er for nogle handicapmæssige ting, vi er nødt til at få ændret på. Derfor er det også regeringens fokus fremadrettet at skabe effektive løsninger, og det bakker vi selvfølgelig hundrede procent op om i Socialdemokratiet, for det at have et handicap skal ikke begrænse en i forhold til at kunne leve et aktivt liv, at kunne uddanne sig og få et arbejde. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. Jeg vil starte med at stille et spørgsmål, som var lidt vanskeligt at få svar på fra ministeren før, nemlig: Er der nogle artikler i FN's handicapkonvention – man kalder det åbenbart artikler og ikke paragraffer, når det er konventioner – som Socialdemokraterne er uenige i?

Ordføreren.

Først og fremmest tak for, at ordføreren tænker, at jeg kan svare på det. Jeg mener, at præmissen grundlæggende handler om, om vi mener, at man skal indarbejde konventionen i lovgivningen. Og jeg synes, at ministeren har redegjort rigtig fint for, at der er en række udfordringer, som gør, at vi ikke kan støtte det. Jeg ved også godt, at ordføreren er rigtig optaget af at arbejde for mennesker med handicap, og det sætter jeg stor pris på. Men vi mener ikke, at det er den rette måde at gøre det på. Samtidig kan man også påberåbe sig retten til at få det afprøvet, hvis man oplever, at man ikke får den ligestilling, der er behov for. Derfor oplever vi, at det er to forskellige ting. Så vi mener ikke, at man skal indarbejde konventionen. Vi mener, at man er rigtig godt dækket i dansk lovgivning i forvejen.

Hr. Kristian Hegaard.

Så må jeg jo så antage, at der ikke er noget i handicapkonventionen, man er uenig i fra Socialdemokraternes side. Og det er jo glædeligt, for så er vi så langt. Derfor vil det være nærliggende at spørge: Hvorfor så ikke gøre det nemmere for flere at kunne påberåbe sig de rettigheder, der gælder i FN's handicapkonvention, og som Socialdemokraterne tilsyneladende er enig i – man har i hvert fald ikke udtrykt, at man er uenig i nogen af dem? Er det virkelig praktisk vanskeligt at give mennesker med handicap flere rettigheder, når Socialdemokraterne er enige i alt, der gælder af handicapkonventionen?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min ordførertale, mener vi, at det er to forskellige ting. Jeg synes faktisk, det er ret væsentligt, at vi får diskuteret, hvad de grundlæggende udfordringer er, i forhold til at vi kan se, at mennesker med handicap ikke har en så høj beskæftigelse, at man ikke kommer ind på det drømmestudie, man gerne vil ind på, at der er nogle begrænsninger, og at man ikke bliver understøttet i sit liv. Vi har set rigtig mange eksempler på, at man ikke har fået den støtte i barndommen, som gør, at man faktisk har de redskaber, der skal til fremadrettet. Vi mener ikke, at det, som forslagsstillerne peger på, er måden at gøre det på.

Der er ikke flere spørgsmål, og så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Tak. Og tak til Det Radikale Venstre for at sætte fokus på mennesker med handicap og deres rettigheder. Beskyttelse af mennesker med handicap og deres rettigheder er en vigtig sag for Venstre. Venstre ønsker et mangfoldigt samfund, hvor der er plads til at være den, man er, og et samfund, hvor man kan bidrage med sine evner og kompetencer, også selv om man har et handicap. Derfor er det altafgørende, at vi beskytter mennesker med handicap og deres rettigheder.

Beslutningsforslaget her handler om en inkorporering af FN's handicapkonvention i dansk ret. Beslutningsforslaget begrundes først og fremmest med, at det vil sikre en større forpligtigelse til at tydeliggøre borgernes mulighed for at påberåbe sig konventionerne ved domstolene. Derudover peger beslutningsforslaget også på, at en fuld inkorporering vil sende et positivt signal om, at Danmark vil styrke rettighederne for mennesker med handicap på lige fod med andre vestlige lande. Til sidst peger beslutningsforslaget på, at en inkorporering vil have en stor symbolsk betydning nationalt og internationalt, fordi mennesker med handicap og deres rettigheder desværre fortsat undertrykkes.

Venstre er enig i, at det er nødvendigt at styrke rettigheder for mennesker med handicap. Det er vi, fordi Venstre har et ønske om, at flest mulige mennesker med handicap bliver en aktiv del af fællesskabet, og at de får lige muligheder for at tage en uddannelse eller til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Venstre tager mennesker med handicap og deres rettigheder meget alvorligt, for det nytter jo ikke noget at tale om ligebehandling for alle mennesker, hvis vi ikke også kan sikre, at vi beskytter mennesker med handicap i overensstemmelse med lovgivningen og handicapkonventionens bestemmelser.

Med det sagt er Venstre alligevel skeptisk over for en inkorporering af handicapkonventionen. Vi er bekymrede for, at en fuld inkorporering i dansk ret vil medføre flere ulemper, end der vil være fordele. Vi er allerede på nuværende tidspunkt forpligtet til at beskytte mennesker med handicap og deres rettigheder i overensstemmelse med handicapkonventionens bestemmelser. Det vil en inkorporering af handicapkonventionen ikke ændre på. Derudover er det også allerede i dag muligt at påberåbe sig handicapkonventionen ved domstolene og andre retsanvendende myndigheder, og det vil en inkorporering af handicapkonventionen heller ikke ændre på.

I Venstre er vi bekymrede for, at en fuld inkorporering af konventionen i dansk ret vil bibringe de ulemper og de risici, som bl.a. Menneskeretsudvalget i 2014 fremhævede med deres betænkning om inkorporering inden for menneskerettighedsområdet, og som ministeren også har været inde på i sin tale. Udvalget peger på, at FN's handicapkonvention indeholder en række bestemmelser, der er vage og generelt formuleret, hvilket gør bestemmelserne mindre egnede til at blive inkorporeret, og det vil betyde, at der er en risiko for, at en inkorporering af handicapkonventionen i dansk lov vil føre til en forskydning af magten fra Folketinget til domstolene i forhold til spørgsmål, som efter dansk retstradition tilkommer lovgivningsmagten.

Det kan blive ganske problematisk, fordi der jo så vil være en risiko for, at en del af Folketingets kompetence overgår til de danske domstole og til andre retsanvendende myndigheder, hvor vi ikke har den demokratiske debat, som vi har herinde, og som ikke nødvendigvis har det fulde overblik over generelle politiske og økonomiske overvejelser.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Kristian Hegaard.

Jeg var meget glad for det, som ordføreren startede med at sige i sin tale, nemlig at det er altafgørende for Venstre at beskytte rettigheder for mennesker med handicap, og jeg var også nogenlunde positiv i starten, da ordføreren sagde, at ordføreren var meget skeptisk over for forslaget. For da tænkte jeg, at så kunne det være, man kunne arbejde med noget, sådan at vi kunne ende det rette sted alligevel. Men til sidst siger ordføreren så, at man ikke kan støtte forslaget overhovedet.

Derfor vil jeg egentlig bare høre, om ordføreren kunne forestille sig, at der var noget i det her forslag, der kunne ændres, sådan at Venstre var positive over for det. For jeg tror også, ordføreren er bekendt med, at et flertal i Inkorporeringsudvalget fra 2014 sådan set anbefaler, at handicapkonventionen godt kan indarbejdes i dansk lov, fordi der er en særlig egnethed lige i forhold til den del. Så er der noget, der kunne gøres, sådan at Venstre kunne være med på det, som ordføreren jo egentlig startede med at tale om er helt afgørende, nemlig at beskytte mennesker med handicaps rettigheder? Kunne vi file lidt på det her, så vi kunne få Venstres støtte?

Ordføreren.

Vi forstår godt intentionerne med det her forslag, og der er behov for at sikre større retssikkerhed for mennesker med handicap. Nu spørger ordføreren, om vi på en eller anden måde kan lande den, så Venstre kan støtte en inkorporering. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan inkorporere noget halvt. Enten inkorporerer man vel, eller også inkorporerer man ikke. Der er vi simpelt hen bekymrede for de ting, der er påpeget i Menneskeretsudvalget. Så umiddelbart er det svært at se, hvor vi kan lande den på en fornuftig måde, så der ikke er en risiko for de ulemper, som Menneskeretsudvalget netop er kommet ind på. Men vi forstår godt intentionerne med, at man fremsætter det her beslutningsforslag.

Hr. Kristian Hegaard.

Jeg forstår ikke, at ordføreren på den ene side henviser til Inkorporeringsudvalget som værende årsagen til, at man fra Venstres side skyder det her ned, når der samtidig på den anden side er et flertal blandt dem i Inkorporeringsudvalget, der udtaler sig om handicapkonventionen, der anbefaler, at man indarbejder dem i dansk ret. Synes ordføreren ikke, det ville være fornuftigt at lytte til de kloge personer, der har formuleret det her? Og hvad er det, når man ser på flertallet af dem, der afgiver betænkning, der gør, at man fra Venstres side synes, at der lige pludselig er flere ulemper, end der vil være fordele, ved at give mennesker med handicap flere rettigheder i dansk lovgivning?

Ordføreren.

Nu var det jo kun 6 af de 15 medlemmer, som talte positivt for, at man inkorporerede handicapkonventionen. Og samtidig blev der peget på en lang række ulemper. Den største ulempe er jo det her med, at vi forskyder magten fra Folketinget til domstolene, og det betyder, at vi ikke har den her demokratiske proces. Det er det, der gør, at vi ikke kan støtte forslaget, ikke kan støtte, at man inkorporerer.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og vi skal lige have lidt afspritning af pulten. Den næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her forslag handler om inkorporering af FN's handicapkonvention i dansk ret, et spørgsmål, der jo ofte rejses i forskellige sammenhænge, og som også tidligere er blevet vurderet af det nedsatte udvalg, der påpegede, at konventionen indeholder en række bestemmelser, der er vage og også er generelt formulerede, hvilket også gør det svært at inkorporere bestemmelserne, fordi de er mindre egnede. Og det kan jo være et argument imod en fuld inkorporering, da sådanne bestemmelser indebærer en risiko for, at det overlades til retsinstanserne at træffe afgørelser, som det traditionelt set tilfalder Folketinget og regeringen at træffe. Jeg mener, at vi her i Folketinget skal beslutte, hvilke tiltag vi ønsker i vores lovgivning, og i Dansk Folkeparti er vi generelt ikke tilhængere af konventioner, da vi mener, at det er her i Folketinget, vi har et ansvar for at sikre en god lovgivning og træffe beslutningerne.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne her i Folketinget lave lovgivning om en bedre retssikkerhed på handicapområdet, og vi har netop også stillet adskillige forslag til dette, som ikke har mødt opbakning fra 90 mandater. I Dansk Folkeparti vil vi jo indføre en ret for borgere med handicap til en enkel og hurtig sagsbehandling, og også når det gælder genbevilling af hjælpemidler og handicapbiler i sager, hvor borgernes funktionsevne og behov er uændrede. Den enkle og hurtige sagsbehandling skal sikres igennem brug af tro og love-erklæringer, noget, som vi har drøftet adskillige gange her i Folketingssalen, og det vil jo også medføre ressourcebesparelser for kommunen og sikre mennesker med handicap en bedre og mere værdig behandling og styrke retssikkerheden. Vi er i Dansk Folkeparti også helt klar på at handle nu, og vi behøver heller ikke at afvente en afdækning af det specialiserede område for at sikre retssikkerheden for mennesker med handicap. Hvis der var en vilje fra Folketingets partier, kunne man allerede nu handle på væsentlige punkter. Desværre har der jo ikke været den store vilje fra alle partier til at rette op på retssikkerheden.

I Dansk Folkeparti har vi fremsat adskillige forslag. Vi kunne udvide paragrafferne for opsættende virkning, så man ikke pludselig kan få frataget sin hjælp, vi kunne sætte en stopper for, at kommunerne underminerer servicelovens intentioner – det ville også være til stor gavn for borgerne – og vi kunne sikre helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer. Vores forslag omkring en retssikkerhedsfond blev desværre også skudt ned i Folketingssalen, og det samme gjorde vores forslag om kompensation til borgere, der er blevet fejlbehandlet i det sociale system.

Et af argumenterne fra forslagsstillerne er, at en fuld inkorporering sender et positivt signal om, at Danmark vil styrke rettighederne for mennesker med handicap på lige fod med andre vestlige lande. I Dansk Folkeparti er vi helt klar på at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap, men ikke på baggrund af en konvention, men fordi vi ønsker, at Folketinget skal sikre dette og samtidig sikre, at landets love bliver overholdt og fulgt, og det har vi jo en række forslag til hvordan skal gøres, og mange af disse har vi også fremsat i Folketingssalen. Så på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget. Jeg har tidligere haft en korrespondance med forslagsstilleren, hr. Kristian Hegaard, om at kunne lave en fælles beretning i udvalget for at sikre det her område en styrket retssikkerhed, for jeg tror, at vi har nogle af de samme intentioner. Men det er vi ligesom ikke kommet videre med, og det handler jo så også om, at man som støtteparti skal være villig til at sikre, at der er et flertal, der kan rette op på de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der er på handicapområdet. Så derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Ministeren nævnte i sin tale, at der var lavet en række tiltag som et forbud mod forskelsbehandling. Det var jo et tiltag, som Dansk Folkeparti indkaldte den tidligere minister Mai Mercado til en forespørgselsdebat om for netop at få lavet en vedtagelse om, at der skulle laves en forskelsbehandlingslov. Så nævnte ministeren på talerstolen også straf for hadforbrydelser. Det også var et forslag fra Dansk Folkeparti, som vi har fremsat her i Folketingssalen. Det var der så ikke et flertal for på daværende tidspunkt, men året efter fremsatte regeringen det så selv. Så der er rigtig mange ting, vi kan gøre fra Folketingets side – hvor der er en vilje, er der en vej – og som jeg tidligere har sagt, er vi jo helt klar til at kigge på og gøre forbedringer på det her område. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Kristian Hegaard.

Tak til ordføreren for talen, og tak for det samarbejde, vi generelt har, når det kommer til at øge beskyttelsen for mennesker med handicap og styrke retssikkerheden. Der synes jeg, vi har et rigtig godt samarbejde, og derfor er jeg selvfølgelig ærgerlig over, at der ikke lige er støtte fra Dansk Folkepartis side til det her beslutningsforslag, som jo bliver bakket op af handicaporganisationerne derude, som de seneste dage har skrevet en masse gode ting om, hvorfor det giver god mening at støtte lige netop det her beslutningsforslag.

Derfor vil jeg spørge ind til det, som ordføreren var inde på, for ordføreren sagde, at man ikke ville støtte beslutningsforslaget, fordi rettigheder ikke skal hentes på baggrund af en konvention. Men forslaget her går jo netop på at indarbejde den i dansk ret, sådan at det er i dansk ret, at man kan få den øgede beskyttelse for mennesker med handicap. Så vil ordføreren alligevel ikke være med til det, når det jo er det, der gælder, altså at man i dansk lovgivning, i dansk ret, øger beskyttelsen for mennesker med handicap? Kunne Dansk Folkeparti ikke tilslutte sig det?

Ordføreren.

Tak. Vi har ikke altid gode erfaringer med nogle af de konventioner, der er, og derfor er vi helt enige i, at man skal styrke retssikkerheden, men ikke på baggrund af en konvention. Vi kan her fra Folketingets side, hvis der er 90 mandater, styrke retssikkerheden, styrke det her område, lave lovgivning og følge op på, at lovgivningen bliver overholdt, og der har Dansk Folkeparti jo – og det ved ordføreren – stillet adskillige gode forslag til at styrke det her område, til at sikre, at mennesker med handicap får en bedre hjælp, til at styrke retssikkerheden, både i forhold til en retssikkerhedsfond, opsættende virkning og kompensation. Som ordføreren for Det Radikale Venstre også ved, er der svømmepigesagen, en sag, som er lige til at gå til, og som vi her i Folketingsalen kan rette op på.

Hvorfor har Det Radikale Venstre ikke tidligere fremsat nogen forslag på det her område i forhold til at rette op på retssikkerheden for mennesker med handicap?

Hr. Kristian Hegaard.

Jeg er meget enig i, at svømmepigesagen er en meget bekymrende sag, og vi vil meget gerne kigge nærmere på det, som var udfaldet af svømmepigesagen. Men lige nu og her diskuterer vi FN's handicapkonvention og inkorporeringen af den i dansk lovgivning, og der kan jeg forstå, at man fra Dansk Folkepartis side ikke vil indarbejde den, fordi det er en konvention.

Men hvis vi nu så bare skrev det samme, som der stod i konventionen, men lod som om, det ikke var derfra, vi hentede det, ville Dansk Folkeparti så være med til at styrke mennesker med handicaps rettigheder?

Ordføreren.

Men jeg kan godt gentage mig selv af flere omgange. I Dansk Folkeparti har vi fremsat adskillige forslag til forbedringer på det her område, altså rigtig, rigtig, mange gange. Jeg tror, at vi, hvis man tæller efter, nok er det parti, der har stillet flest forslag om at styrke handicapområdet og taget mest med i forhold til satspuljeforhandlinger tidligere, og vi fik også varslingsordningen med, servicelovens § 3 a, hvor man har opsættende virkning inden for nogle paragraffer, som vi har foreslået at udvide, netop for at styrke retssikkerheden.

Så sådan er det, og jeg undrer mig bare over, at Radikale Venstre slet ikke har fremsat nogen beslutningsforslag tidligere i forhold til at styrke retssikkerheden på det her område.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Charlotte Broman Mølbæk, SF. Værsgo.

Tak for det. I Danmark hjælper vi hinanden, og vi giver hinanden en chance og muligheden for at leve det liv, vi ønsker, uanset hvem vi er og hvor vi kommer fra. Det er den indstilling, der er grundlaget for vores velfærdssamfund og velfærdssystem. Desværre, som jeg har sagt igen og igen fra den her talerstol, er virkeligheden i dag en helt anden for mennesker med handicap. Uanset om vi snakker om retssikkerhed, hjælpemidler, BPA eller overgang fra barn til voksen, ser vi gang på gang, at det billede, vi har af det danske velfærdssystem, krakelerer, når vi kigger på forholdene på handicapområdet. Det skal vi gøre bedre, og derfor mener vi i SF, at vi skal forpligte os på nogle klare målsætninger og dermed gøre livet bedre for borgere med handicap igennem en inkorporering af FN's handicapkonvention. For selv om Danmark ratificerede FN's handicapkonvention tilbage i 2009, er det tydeligt for de fleste, at arbejdet langtfra er slut. Vi mener, at mennesker med handicap skal kunne leve et ordentligt og aktivt liv på egne præmisser og egne vilkår.

Der er mange konkrete steder, vi kan rette op. Vi kan f.eks. tale om BPA'en. Borgerstyret personlig assistance er en fantastisk løsning, som giver borgere med større funktionsnedsættelse mulighed for selv at organisere deres hjælp, så de netop kan få lov til at leve det selvstændige og aktive liv, som de ønsker. Desværre er ordningen blevet udhulet og undermineret, og det skal vi have gjort noget ved, fordi BPA'en netop er et af de redskaber, som giver mennesker med handicap mulighed for at gøre noget for at tilpasse deres hjælp, så de kan leve det liv, de ønsker, og ikke bare det, som er billigst for kommunen – som er en problematik på området. Vi skal også sikre, at man som borger med handicap ikke er stavnsbundet til sit hjem eller til en bestemt kommune i frygt for at miste den hjælp, man har fået tildelt. Man skal også være sikker på, at kommunen ikke fejlbehandler sager og processen trækkes i langdrag for at spare penge, eller fordi sagsmængden er for stor i Ankestyrelsen. Man skal ikke bare miste den hjælp, man får, eller blive stillet fundamentalt ringere, bare fordi man fylder 18 år og derfor går fra barn til voksen. Der skal i stedet være fokus på, hvordan vi kan hjælpe borgeren videre med et indholdsrigt liv, som alle andre har, med uddannelse og job, eventuelt egen bolig eller bofællesskab og fritidsliv, og vi skal sikre, at hjælpemidlerne gives til dem, der har behov for det, til at leve et fyldestgørende, aktivt og nogenlunde normalt liv.

Der er problemer nok at tage fat på på handicapområdet, men der er også brug for mere grundlæggende forandringer. Vi skal fundamentalt ændre den måde, vi ser borgere med handicap på. Vi skal give dem støtte og den hjælp, de har behov for for netop at kunne leve så normalt og aktivt som overhovedet muligt. Vi skal ikke bare parkere dem på en ydelse i dårlige rammer, hvor de ingen frihed har. Vi skal sikre, at mennesker med handicap i Danmark har de samme grundlæggende muligheder og rettigheder som alle andre, og i bund og grund er det også den forventning, vi alle sammen har til vores velfærdssamfund, altså at man, uanset hvem man er, også har mulighed for at leve et godt liv.

Det er præcis det, som FN's handicapkonvention foreskriver. Der er ingen urimelige krav, men blot krav om rimelig tilpasning, dvs. – og nu citerer jeg – »nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre«. Det må vi kunne levere på i et stærkt velfærdssamfund. Derfor: Hvis vi alle mener, at alle i Danmark skal have lige muligheder og rettigheder, bør vi tage næste skridt, hvor handicapkonventionen inkorporeres i vores nationale lovgivning. Det er vi klar til i SF, og derfor støtter vi naturligvis op om det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Og den næste ordfører er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Tak for det.

Tak for det. Jeg skal meddele, at vores ordfører på området, hr. Jakob Sølvhøj, ikke kan være til stede, og derfor fremfører jeg hans synspunkter.

Det er efterhånden 12 år siden, Folketinget besluttede at ratificere FN’s handicapkonvention, og Enhedslisten er enig med forslagsstillerne i, at det er på tide at inkorporere handicapkonventionen i dansk ret.

Der henvises i beslutningsforslaget til den betænkning, som Menneskerettighedsudvalget udarbejdede tilbage i 2014. Der var, som det fremgår bemærkningerne til forslaget, ikke enighed i menneskerettighedsudvalget om anbefalingerne vedrørende inkorporering af de syv konventioner, som udvalget undersøgte. Af de 15 medlemmer af udvalget var de 5 udpeget af den daværende regering, og de undlod at afgive anbefalinger, mens der blandt de resterende ti var et lille flertal, der anbefalede inkorporering af de fleste af konventionerne, herunder handicapkonventionen.

Dette flertal pegede på, at en inkorporering ville styrke borgernes retsbeskyttelse og sende et utvetydigt signal om, at vi i Danmark vil sikre respekt for mennesker med handicaps rettigheder.

I anbefalingen tages der også fat på den bekymring om, at en inkorporering skulle indebære en risiko for, at der skulle ske en magtfordeling mellem den lovgivende magt og domstolene, og at det ville blive forskudt på en måde, så domstolene tillægges en kompetence, der i dag hører hjemme i Folketinget.

Det er imidlertid de seks anbefaleres vurdering, at der ikke eksisterer en reel risiko for en sådan magtforskydning. Realiteten er jo, at den konkrete udformning af inkorporeringen netop udformes i Folketinget, med alt hvad det indebærer af demokratisk og politisk debat. Ud fra en samlet vurdering af fordele og ulemper er det derfor anbefalingen fra de seks i udvalget at foretage en inkorporering af konventionen for at styrke borgere med handicaps retsbeskyttelse.

Det var beklageligt, at betænkningen tilbage i 2014 ikke førte til en inkorporering af konventionen. Det er ærgerligt, at vi på dette område har ladt lande som Frankrig og Tyskland være foregangslande, og vi synes ikke, at man skal vente længere. Derfor støtter Enhedslistens forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Og næste ordfører er fru Britt Bager, Konservative. Værsgo.

Den diskussion, som Radikale Venstre rejser her i dag om inkorporering af FN’s handicapkonvention, er vigtig. Det er vigtigt, fordi konventionen sætter en ramme for, at selv om man er en borger med et handicap i vores hurtige samfund, så skal man naturligvis have de eksakt samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som alle andre borgere. Som forslagsstillerne også nævner i bemærkningerne, har Danmark heldigvis ratificeret konventionen, og dermed har vi altså en forpligtelse til at indrette national lovgivning, så den arbejder mod målet inden for rammen af handicapkonventionen.

Jeg tror ikke på, at der er to meninger i salen her i dag om, at borgere med et handicap fortjener et liv, hvor de naturligvis får de bedste betingelser for at leve så normalt som overhovedet muligt. Og derfor er jeg glad for, at vi har rammen og konventionen, for et ordentligt for mennesker med et handicap vægter vi meget højt fra Konservatives side.

Netop derfor skal vi være opmærksomme, når vi oplever noget, som vi ikke kan være bekendt over for mennesker, der har et handicap, f.eks. manglende retssikkerhed. Vi ser desværre ofte, at der er alt for lange sagsbehandlingstider i kommunerne, f.eks. i forhold til helt basale hjælpemidler. Det er noget, vi skal have gjort noget ved, for i et velfærdssamfund som det danske må vi kunne forvente mere og sikre de bedste rammer for et godt liv.

Med vores ratificering af handicapkonventionen forpligtede vi os til at arbejde inden for rammerne af konventionen. Sammenholdt med de meget vage og meget brede formuleringer i konventionen tror jeg ikke på, at en inkorporering i dansk ret vil betyde noget for den politik, der bliver ført på området. Og jeg er bange for, at det føret meget bureaukrati med sig. Og så er jeg også bekymret i forhold til forskydningen af kompetence fra den lovgivende magt og til domstolene.

Derfor kan vi samlet set ikke støtte forslaget fra Radikale Venstre, men jeg vil meget gerne takke ordførerne for en god drøftelse. Det er godt, at vi alle sammen kan blive mindet om, at mennesker med et handicap skal sikres de bedste vilkår i Danmark, og at vi hele tiden skal forsøge at gøre det bedre.

Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Danmark har bestemt ikke brug for at inkorporere flere konventioner i dansk lov – snarere tværtimod. Handicapkonventionen er allerede ratificeret, men alligevel er det et langt sejt træk at få selv den mest basale retssikkerhed på handicapområdet. I dag svigter vi faktisk som samfund alle de mennesker med handicap, som ikke kan hjælpes, og som kæmper bravt, men som møder muren af kassetænkning og skrankepaveri ude i kommunerne. Handicapområdet kom ind under kommunerne i 2007 i forbindelse med kommunalreformen – det var en fejl. Kommunerne magter ganske enkelt ikke opgaven, og mennesker med handicap og deres familier bliver taberne. Det kan vi som samfund ikke acceptere. Der skal gøres noget; systemet skal brækkes ned, og noget nyt skal bygges op.

Jeg og Nye Borgerlige ønsker at give alle mennesker med handicap en ensartet behandling. De vilkår, som gælder for støtte og hjælp, skal være de samme for det enkelte menneske med handicap, uanset om man bor i Gedser eller Skagen. Problemet med den manglende retssikkerhed på handicapområdet kan løses med politisk vilje. Den vilje er der desværre ikke blandt flertallet af Folketingets partier i dag.

Jeg er desuden ret sikker på, at det vil have påvirkning på tildelingen af statsborgerskaber, hvis man inkorporerer handicapkonventionen, og det ønsker vi ikke.

I Danmark er det det danske Folketing, der skal lave lovgivningen. Der er masser at gøre på handicapområdet, og det vil vi gerne i Nye Borgerlige. Men at inkorporere endnu en konvention er bestemt ikke svaret. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Liberal Alliance er ikke til stede, og det er Kristendemokraterne heller ikke. Og derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Hegaard, Radikale. Værsgo.

Tak for ordet. Ret til uddannelse, ret til at deltage i det politiske og offentlige liv, ret til tilgængelighed, ret til beskyttelse af den personlige integritet, ret til værdighed – ja, det er bare nogle af de få meget grundlæggende og basale rettigheder, der er slået fast i FN's handicapkonvention. Danmark har ratificeret den i 2006, og den trådte i kraft i 2009. I 2017 fik vi endda i Danmark en lov om forbud mod diskrimination af mennesker med handicap uden for arbejdsmarkedet, og den trådte i kraft i 2018. Derfor skulle man umiddelbart tænke, at det går den rigtige vej i forhold til rettigheder for mennesker med handicap i Danmark.

Desværre kender vi alle sammen herinde til de tårnhøje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen, og som Danske Handicaporganisationer skriver på deres hjemmeside i dag forud for det her beslutningsforslag, er der stadig et par tusind borgere, som ikke er sikret retten til at stemme ved valgene i Folketinget, fordi de har et handicap. Institut for Menneskerettigheder har afdækket, at fem ud af seks danske trafikselskaber ikke vil hjælpe mennesker med fysisk handicap om bord på almindelige busser. En tredjedel af alle ofre for vold og seksuelle overgreb har et kognitivt eller psykisk handicap ifølge Institut for Menneskerettigheder. Og ifølge VIVE er kun 58 pct. af alle mennesker med handicap i beskæftigelse mod 84 pct. af alle mennesker uden handicap.

Lad os derfor tage skridtet fuldt ud med FN's handicapkonvention og inkorporere rettigheder for mennesker med handicap i dansk lovgivning. For ser man eksempelvis på FN's anbefalinger om menneskerettigheder til Danmark, var der i 2016 8 forslag til forbedringer relateret til mennesker med handicap, og i 2020-21 var der 15 forslag til forbedringer for mennesker med handicap. Så der er plads til forbedring, kan man vist roligt sige.

En af årsagerne til, at Radikale Venstre har rejst det her beslutningsforslag i dag, er, at vores minister på et samråd den 11. februar 2021 1 time, 50 minutter og 11 sekunder inde i tv-sendingen sagde – og jeg citerer:

»Jeg vil til enhver tid antage, at vi lever op til handicapkonventionen, og at man lever op til det ansvar«.

En naturlig del af det ville jo være at indarbejde handicapkonventionen i vores lovgivning – for som Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskerettighedssområdet skrev i sin betænkning i 2014:

»En inkorporering vil efter udvalgets opfattelse i sig selv medføre en tydeliggørelse af privates muligheder for at påberåbe sig konventionen for de nationale domstole«.

Udvalget fremhæver særlig, at det har betydning for prøvelsesintensiteten; det er det, der på jurasprog betyder, hvor dybt man går ned i vurderingen af, om noget er overholdt. Det er vel en god ting at øge muligheden for at kunne påberåbe sig de rettigheder, som jeg går ud fra vi er enige om man som menneske med handicap har.

I Frankrig er handicapkonventionen umiddelbart anvendelig, i Tyskland har man indarbejdet den som en del af tysk ret ved en konventionslov. Ville det ikke være godt, hvis Danmark var et land, der som minimum var på omgangshøjde med de lande, som vi sammenligner os med, når det kommer til at sikre mennesker med handicaps rettigheder? Og det vil, som inkorporeringsudvalget også skriver, give en positiv signalværdi i international sammenhæng, og når vi skal ud i verden og overbevise andre om, at de skal forbedre mennesker med handicaps rettigheder, vil det være stærkt, at vi også selv har indarbejdet dem i vores egen lovgivning.

I forhold til flertallet i udvalget vil jeg lige gøre opmærksom på, at der i udvalget var 6, der talte for, og 4, der talte imod; der var altså fem, der undlod at stemme, fordi de var repræsentanter for ministerierne og derfor ikke mente, at de ville give deres besyv med. Så når der er 6 ud af 15, kan det derfor godt lyde, som om det ikke var et flertal, men i praksis var det et flertal, fordi det var 6 mod 4. Og med de 6 mod de 4 gav udvalget den vurdering, at konventionen er særlig egnet til inkorporering i dansk lovgivning, fordi der er tale om en persongruppe, som er i særlig risiko for indgreb og overgreb. Derfor vurderede et flertal i udvalget, at man burde inkorporere konventionen i dansk lovgivning.

Samtidig vil jeg fremhæve en afgørelse fra statsforvaltningen i Midtjylland i 2012, hvor det siges: Konventionen skaber således ikke en umiddelbar ret for borgerne til at påberåbe sig konventionerne over for myndighederne. Det var i forhold til en sag, hvor der var en borger, der forsøgte det. Og det kan vi jo lave om på, altså sådan at myndighederne ikke på den måde kan undlade at have en præcis prøvelse af FN's handicapkonvention i deres afgørelse.

Derfor vil jeg sige tak til de partier, altså SF og Enhedslisten, som jeg hører har støttet beslutningsforslaget om inkorporering i dansk lovgivning. Det er jeg rigtig glad for. Jeg har ikke i debatten hørt nogen, der decideret var imod nogen af artiklerne i FN's handicapkonvention. Derfor kan man jo godt undre sig over, at hvis man ikke er imod indholdet, hvorfor man så ikke mener, at vi skal indarbejde det i dansk lovgivning.

Det primære modargument har været, at man fra flertallets side er bange for så at sige at forskyde magten til domstolene. Man er altså bange for, at man her fastsætter nogle rettigheder, som domstolene skal vurdere om er overholdt. Men det er jo det, de gør hver eneste dag. Man er altså bange for, at det skal vurderes hos domstolene, om retten til uddannelse er overholdt; om retten til at deltage i det politiske og offentlige liv er overholdt; om retten til tilgængelighed er overholdt; om retten til beskyttelse af den personlige integritet er overholdt; om retten til værdighed er overholdt, osv. osv. Hvis man er bange for, at domstolene i Danmark skal foretage dén vurdering, så er jeg først for alvor bekymret. Derfor skal vi selvfølgelig indarbejde handicapkonventionen i dansk ret – hellere i dag end i morgen.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg er også ofte bekymret i forhold til De Radikale.

Når nu vi snakker om retssikkerhed og forslag her i Folketingssalen, kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om, hvor mange forslag Radikale Venstre har fremsat her i Folketingssalen for at forbedre retssikkerheden.

Nu nævnte jeg svømmepigesagen tidligere, hvor vi i Dansk Folkeparti havde fremsat et beslutningsforslag om netop at pålægge regeringen at sørge for, at borgere, der har fået medhold af Ankestyrelsen, skal kunne få kompensation fra den kommune, der har truffet en forkert afgørelse. Det skulle også medføre offentlighed i forhold til at kunne se det i forhold til kommunerne. Men det kunne være, at ordføreren ville fortælle, hvordan Radikale Venstre har forholdt sig til det forslag. Men Radikale Venstre stemte jo imod. Hver gang vi har diskuteret mange af de her forslag, har Radikale Venstre jo ikke stemt for, når de er kommet i Folketingssalen.

Ordføreren.

Jeg tror, man skal passe på med at gøre det, om man går op i retssikkerhed, til et spørgsmål om, hvem der har flest beslutningsforslag i Folketingssalen, for man kan jo ikke fremsætte forslag i Folketingssalen og så ikke have finansiering for det. Det er derfor sådan, at når Radikale Venstre foreslår forbedringer af forhold for mennesker med handicap, gør vi det bl.a. i regi af finansloven. Derfor havde vi bl.a. i vores finanslovsudspil, som Karina Adsbøl måske har læst, et forslag om en undersøgelse af, om man måske skulle have en forvaltningsdomstol. Det var et blandt flere forslag, vi havde i vores finanslovsudspil.

Jeg synes, det må være på sin plads at sige, at det at gå op i retssikkerhed ikke kun handler om antallet af forslag herinde i Folketingssalen, fordi der indimellem også skal noget finansiering bag, men jeg er glad for det samarbejde, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre generelt har, når det kommer til retssikkerhed. Der synes jeg, vi er meget tæt på hinanden og har et virkelig godt samarbejde, når vi rejser sager, og det vil jeg godt kvittere for.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Så kan man jo på hele handicapområdet lande en fælles beretning for netop at sikre, at mennesker med handicap bliver behandlet ordentligt i det system, vi har i dag.

Når nu ordføreren siger det om finansieringen, vil jeg sige, at vi har rejst finansiering ad flere omgange, men lad det nu ligge. Men i det forslag, som Radikale Venstre har fremsat, står der i sidste spalte:

»Konsekvensen af forslaget vil være en tydeliggørelse af eksisterende regler, som mennesker med handicap kan påberåbe sig. På den baggrund vurderes de økonomiske konsekvenser at være begrænsede.«

Det er jo noget af det, ordføreren skriver i det beslutningsforslag, man har fremsat, og som vi behandler i dag.

Tak. Så er det ordføreren.

Ja, det er fuldstændig rigtigt. Vi skriver i beslutningsforslaget her, at det er vurderingen, at flere ville kunne påberåbe sig de rettigheder, der gælder i handicapkonventionen, når de bliver tydeliggjort i dansk lovgivning. Det er også det, Inkorporeringsudvalget skriver i deres betænkning fra 2014, og det er sådan set noget, de alle sammen skriver. Så er der et flertal, der anbefaler, at man rent faktisk også inkorporerer det, men alle siger, at det vil give en tydeliggørelse, og at det vil føre til, at flere kan påberåbe sig de rettigheder ved de retsanvendende myndigheder.

Så er det fru Marie Bjerre.

Det er svært at være uenig med ordføreren i alle de positive elementer, der ville være ved at inkorporere handicapkonventionen. Men jeg bliver nysgerrig på at høre, om ordføreren ikke kan se nogle af de ulemper, der er ved at inkorporere konventionen. Ordføreren er lidt inde på det til sidst i sin tale. Kan ordføreren ikke se, det er et problem, at mange af bestemmelserne er for vage, og at man derfor vil forskyde magt til domstolene, der jo ikke er underlagt den her demokratiske debat, som vi har herinde? Kan ordføreren ikke se, at det vil være en ulempe?

Ordføreren.

Hvis man savner noget præcision i nogle af de rettigheder, der gør sig gældende i handicapkonventionen, kan man jo fremhæve det i den folketingsdebat, der så vil være i forbindelse med vedtagelsen af inkorporering af konventionen i dansk lovgivning. Så kan man jo sige, at der er flere partier, der stiller sig frem og siger: Når vi vurderer retten til uddannelse, betyder det sådan og sådan.

Jeg ved, at spørgeren jo også er jurist, og jeg ved, at det har betydning, hvad der bliver sagt i debatten i sådan en sammenhæng. Så der kan vi jo lave den udfyldning, der skal til, hvis Venstre gerne vil være med til det. Og der vil jeg jo gerne række hånden frem og sige, at hvis der er nogle elementer, som Venstre er bekymret over – om nogle af de her artikler er for generelle eller vage – kan vi lave den udfyldning, der skal til, i den folketingsdebat, som kunne føre til, at man inkorporerede handicapkonventionen i dansk ret. Det er Radikale Venstre klar til at samarbejde med Venstre om.

Fru Marie Bjerre.

Tak for den uddybning. Vil det betyde, at jeg skal forstå det på den måde, at ordføreren er uenig i de ulemper, der bliver fremsat af Menneskerettighedsudvalget, altså at det simpelt hen ikke er et problem, at bestemmelserne er for vage, og at man forskyder magten, fordi ordføreren siger, at vi alligevel vil få en debat herinde? Så kan ordføreren svare ja eller nej til, om man er uenig i det, som Menneskerettighedsudvalget trods alt siger der er af ulemper?

Ordføreren.

Jeg er ikke særlig bekymret for det. Vi skal huske på, at serviceloven, som vi jo alle sammen kender herinde, i dag også er forvaltningsretligt reguleret på en måde, så man kunne betegne dens bestemmelser som vage og elastiske. Der står »kan« i de fleste af bestemmelserne, og det er jo, fordi det ofte vil være en individuel og konkret vurdering, så det er den forvaltningsretlige tilgang, der ofte er på det socialretlige område.

Så er der ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.