Tak for behandlingen af det her forslag. Jeg synes jo i store træk, at vi kan konstatere, at der er flertal for i hvert fald en del af forslaget, og det er jo positivt; det er svært at bevare pessimismen, når man fremsætter beslutningsforslag i Folketinget, som så bliver vedtaget på den ene eller anden måde. At regeringen så har valgt at lave den her eksklusionsparagraf, hvor man ligesom har forsøgt at udelukke i den her politiske aftale, der er lavet i rød blok, kan der jo være mange årsager til, altså hvorfor man i rød blok pludselig er blevet så glad for hinanden, både i forhold til Islamisk Stat-krigere og deres børn og nu også identitetstyveri.
Men det ændrer jo i hvert fald ikke ved glæden over, at vi kommer et skridt længere, nemlig at vi får kriminaliseret identitetstyveri, og det er alfa og omega, for det er et omsiggribende fænomen. Jeg kan endda høre, at der er ordførere, der på den ene eller anden måde selv har været udsat for det eller mener sig selv udsat for det, så det viser jo bare, at det er noget, vi skal tage alvorligt.
Når det så er sagt, vil jeg også sige, at der jo er forskellige vægtninger, som jeg hører det på det, der er sagt fra de forskellige partiers side herinde. Nogle mener, at det er meget vigtigt, at vi får sendt et signal og får givet en bøde og sådan noget, og nogle siger, som Dansk Folkeparti gør, at der altså også skal lidt mere magt bagved, for der er jo nogle, der helt skruppelløst bliver ved med at gøre det, selv om det jo er, hvis ikke ulovligt, så i hvert fald på vej til at blive det.
Det, der i hvert fald står klart, er, at det er utrolig krænkende for dem, det går ud over, specielt jo altså på grund af den her meget udvidede brug af sociale medier, og det er så blevet et fænomen, som vi kender, og det er derfor, vi skal revidere loven, altså på grund af de sociale medier. Vi ser et misbrug, som er omsiggribende, af andres billeder og identitet, og selv om det jo ikke altid er begrundet i, at man vil berige sig selv, det kan også være en grund, men der kan også være tilfælde, hvor man bare vil genere andre mennesker, udgive sig for at være andre mennesker og misbruge identiteten, uden at der ligger økonomi bagved.
Konsekvenserne af nogle af de tilfælde, vi har set, er jo voldsomme, og det gælder for f.eks. Malte, der optræder i en DR-dokumentar. Han oplever i årevis, at han står som afsender af en hel bunke beskeder til en hel masse piger eller kvinder, og han står så med sit billede der som Malte, men det er altså alle mulige andre, der skriver i hans navn og med hans billede og fører lange samtaler og dialoger frem og tilbage og sætter også de her kvinder i en rigtig svær situation, fordi de faktisk tror, at de er på vej til at få en ven eller kæreste, eller hvad de nu får, men de får ingenting, for lige pludselig efter lang tids kommunikation trækker vedkommende sig tilbage og er ikke en del af det længere. Og Malte står tilbage som den sikre taber, for han har oplevet alt det her og har fået en hel masse henvendelser, da folk finder ud af, hvad der er los, fra nogle mennesker, som han selvfølgelig ikke kender.
Man kan også spørge sig selv om, hvem der egentlig ville bryde sig om, at ens private billeder pludselig ligger på en datingside, hvis man er lykkelig gift. Det er ikke særlig rart. Hvem ville bryde sig om, at man figurerer på alle mulige billeder i Afrika eller på afrikanske netsider, hvor det er ens billede, der står på, uden at man har noget som helst med det at gøre, ligesom Dan Rachlin har oplevet det, som vi har været inde på tidligere, og der er masser af andre eksempler.
Så samlet set er vi helt med på, at det kan være et svært område at begive sig ind i, fordi det kan være forbundet med udfordringer – hr. Preben Bang Henriksen var inde på nogle af dem – med at kunne finde de pågældende, men ikke desto mindre skal vi gøre forsøget. For alt tyder på, at det er nogle af de samme, og at det er nogle af de samme grupperinger, som også spekulerer i det her på internationalt plan i forbindelse med international kriminalitet.
Så selv om det er svært, skal vi gøre forsøget, og vi skal være stædige, og vi skal blive ved, og så skal vi meget gerne tage den diskussion, som også fru Eva Flyvholm var inde på, nemlig at vi også har nogle tech-giganter, som ikke rigtig er deres ansvar bevidst – vi har også en forespørgselsdebat om det her – og som med en meget lille fortjeneste, for det er jo ikke ret meget, de tjener på hver enkelt bruger eller hver enkelt situation, men med en meget lille fortjeneste pr. bruger kan de leve af det, og de kan leve fedt af det, fordi der er så mange globale brugere.
De er ikke deres ansvar bevidst, de får ikke ryddet op i deres systemer, de får ikke ryddet op i deres flader, deres platforme, og den sikre taber er jo kunderne, det er borgerne, det er almindelige danskere, der bugseres rundt i det her system, prøver at få ting slettet eller revideret eller ændret, men det er umuligt. Det er simpelt hen Davids kamp mod Goliat, og den kamp taber David modsat i bibelhistorien, hvor David klarer den. Man kan ikke som borger komme igennem det her system, for man er den sikre taber, og den sikre vinder er de tech-giganter, som tjener milliarder af kroner på en hel masse globale brugere, som de har i dag.
Så vi mener, vi tror på, og vi håber, det sker nu på et eller andet tidspunkt, når regeringen får lavet sit lovforslag, at de her krænkelser bliver kriminaliseret.
Så er det næste så, at vi skal have nogle mennesker derude, der sikrer, at det bliver håndhævet. For det er jo fint nok, at man kriminaliserer noget, men det er jo ikke ret meget værd, hvis der så ikke er nogen politifolk, it-folk, ja, det behøver ikke være politifolk, for det er ikke sikkert, at de altid har lige nok forstand på det her, men nogle it-uddannede folk, der ved hundrede procent, hvor hunden ligger begravet, og hvor det er, vi kan sætte ind.
Der synes jeg, det har været lidt tyndt, må jeg så indrømme midt i alle de rosende bemærkninger til regeringen, at man siger: Nå jo, men det er jo bare en anmeldelse, og så må politiet tage sig af det. Vi ved jo alle sammen godt, at det ikke er en kernekompetence for alle politifolk med den uddannelse, man har på politiskolen, at begive sig ind i at opklare netkriminalitet. Det er noget andet, man typisk går efter. Det er blevet en del af politiuddannelsen, ja, det er det, men det er ikke der, kernekompetencerne altid ligger. Og der er vi nødt til at gøre mere end at lave digitale patruljer og tro på, at det er nok, fordi det tager jo altså udgangspunkt i den gamle lovgivning, den gamle situation, at vi har lavet en politiaftale med digitale patruljer. Vi er også nødt til at sikre, hvis vi strammer op på de her ting, at der er nogle derude, der kan opklare det og forfølge dem, der bliver ved med at misbruge andres identitet.
Så alt i alt er jeg da sådan set en rigtig glad mand ved, at vi kan få vedtaget det her forslag, halvt eller helt, vi får kriminaliseret identitetstyveri; men jeg er også optaget af, at vi følger det til dørs, får lavet lovgivningen hurtigt, får sikret, at vi kan følge op, sådan at der kan gives nogle ordentlige straffe, og at der er nogle politifolk, der kan opklare den her meget, meget omsiggribende kriminalitet, vi ser. Ja, det var det.