Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 231:

Forslag til folketingsbeslutning om at kriminalisere brug af andres billeder og identitet uden samtykke.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget, som handler om et tema, som ligger regeringen meget på sinde, nemlig spørgsmålet om tyveri og misbrug af andres identitet. Der er ingen tvivl om, at det at være udsat for identitetstyveri eller identitetsmisbrug er meget ubehageligt og krænkende for offeret. Det gælder også, selv om identitetstyveri ikke som sådan sker for at opnå økonomisk vinding, f.eks. hvis man får misbrugt sine private billeder og identitet på Facebook, på Instagram eller for den sags skyld på datingappen Tinder, som vi desværre har set eksempler på. I dag er det strafbart at misbruge en andens identitet, når det sker med henblik på at begå en anden kriminalitet. Identitetstyveri kan f.eks. være strafbart efter straffelovens bestemmelser om bedrageri, når det sker for at opnå uberettiget økonomisk vinding, eller hvis der er tale om uberettiget videregivelse af oplysninger om en andens private forhold.

Men det er ikke i sig selv strafbart ifølge straffeloven at give sig ud for at være en anden, f.eks. ved at oprette en profil på sociale medier, der fremstår som en anden persons profil. Det mener vi fra regeringens side at der skal gøres noget ved, og vi er altså helt enige i den del af Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vi har derfor også netop sammen med SF, Radikale og Enhedslisten lanceret et initiativ om et særskilt forbud mod identitetstyveri, selv om der ikke begås nogen ulovlig handling i forlængelse af det. Det skal fremover være strafbart uberettiget at udgive sig for at være en anden person ved brug af den pågældendes identitetsoplysninger, billeder eller lignende. Kriminaliseringen vil altså ikke stille krav om, at identitetstyveriet sker med et bestemt formål, f.eks. at skade den pågældende persons omdømme eller at opnå økonomisk vinding. Jeg forventer at fremsætte lovforslaget inden udgangen af indeværende kalenderår.

Når vi så alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget i dag, skyldes det, at Dansk Folkepartis forslag ud over kriminalisering af identitetstyveri også lægger op til at kriminalisere brug af andres billeder, når det ikke sker med det formål at udgive sig for at være en anden, altså i de tilfælde, hvor der ikke er tale om tyveri eller misbrug af den pågældendes identitet. Det kan f.eks. efter omstændighederne være, når en anden persons billede benyttes på en plakat eller lignende til brug ved en festlig lejlighed, eller for den sags skyld når et nyhedsmedie bringer et billede af en person til brug i en nyhedsartikel uden den pågældende persons samtykke. Det mener jeg generelt må anses for at være noget mindre krænkende og dermed også noget mindre strafværdigt, end identitetstyveri er. En straffelovsbestemmelse om identitetstyveri bør derfor efter regeringens opfattelse være forbeholdt tilfælde, hvor den uberettigede brug af billedet indebærer, at gerningsmanden på en eller anden måde udgiver sig for at være den person, der optræder på billedet. Hvis der alene er tale om uberettiget brug af billeder, mener jeg, at reguleringen heraf mere naturligt hører hjemme i særlovgivningen end i strafferetten, herunder f.eks. i databeskyttelsesloven eller i lovgivningen om immaterielle rettigheder.

Så regeringen kan altså på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget. Men jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne for at have fremsat beslutningsforslaget og for at have understreget vigtigheden af, at vi skal bekæmpe identitetstyveri og identitetsmisbrug. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil godt sige tak til justitsministeren og regeringen for at ville være med til at kriminalisere den her form for identitetstyveri. Det er jo meget krænkende og meget voldsomt at opleve for nogle af de personer, der har været udsat for det her – mange gange over lang tid. Det er jo nærmest ens liv, man får ødelagt i en kortere eller længere periode, når det her er på spil.

Jeg kunne godt lige tænke mig at høre ministeren om et par ting i den forbindelse. Det er jo positivt, at regeringen gerne vil gøre noget, men jeg undrer mig faktisk lidt over forløbet, hvor man tilsyneladende udvælger nogle bestemte fantastiske politiske partier, selv om der er meget bred interesse om det her i Folketinget, mens f.eks. de borgerlige partier, som jo også har en vis interesse i det her – set gentagne gange i avisartikler og debatter osv. osv. – ligesom udelukkes. Altså, hvorfor den der eksklusion af halvdelen af Folketinget?

Ministeren.

Det er ikke tanken at ekskludere halvdelen af Folketinget. Vi kommer til at fremsætte et lovforslag, som vi kommer til at debattere, og dermed får alle jo mulighed for at tilkendegive deres holdninger, være en del af debatten og forhåbentlig også stemme for lovforslaget. Men jeg synes, det er meget naturligt – og jeg tror også, at hr. Peter Skaarup kan genkende mekanismen fra tidligere borgerlige regeringer – at regeringen orienterer sig mod sit parlamentariske grundlag.

Hr. Peter Skaarup.

Det kan jeg bestemt godt genkende, men man kan sige, at når det er noget, der er meget, meget bred interesse om, og som jo angår alle i Folketinget, burde man måske lige have grebet knoglen og diskuteret sagen med hele Folketinget.

Når det er sagt, er der også et spørgsmål her om, hvordan vi så håndhæver det her. Det er jo ikke helt uvæsentligt, at der, når man nu kriminaliserer noget, så også er nogle mennesker i den anden ende, der håndhæver det, altså sikrer, at den kriminalisering også bliver straffet, hvis man griber nogen i det. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministeren foreslår der skal ske. Jeg ved, der i forvejen er sat lidt penge af i politiaftalen til digitale patruljer, men det her er jo noget, der lægges oveni. Hvad kommer oveni i forhold til politiindsats?

Ministeren.

Jeg tror i virkeligheden, at i de fleste af de her tilfælde vil vejen til håndhævelsen være anmeldelse, altså at der er en eller anden, der opdager, at vedkommendes billede er misbrugt i en falsk profil eller andet, og anmelder det til politiet, hvilket i dag jo ikke vil føre til noget, men så vil det kunne igangsætte en politiefterforskning. Ellers er det rigtigt, at noget af det, som vi jo i fællesskab har besluttet i forbindelse med politiforliget, er, at vi vil prøve at etablere en digital patrulje – hvad der er nyt. Ligesom vi har patruljer andre steder i samfundet, der kører rundt og holder øje, skal vi have politifolk, der bevæger sig på de sociale medier og nettet alene for at finde ud af, hvad der foregår af kriminalitet. Og de vil selvfølgelig også kunne gribe ind over for sådan noget, måtte de blive opmærksomme på det.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

Tak til justitsministeren for en ret god tale. Det leder så naturligt hen til det spørgsmål, om man kunne tage den del ud af forslaget, som justitsministeren helt retteligt og rigtigt påpeger vil være meget problematisk. Hvis man nu kunne overbevise Dansk Folkeparti om, at den del af forslaget skulle bortfalde, hvordan ville regeringen så stille sig til forslaget her?

Ministeren.

Så er det min forventning, at ikke alene regeringen, men også de partier, som vi i fællig har fremsat et forslag med i forhold til at kriminalisere identitetstyveri, altså SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre, vil sige, at da er en god idé med den her kriminalisering, og de vil glæde sig over, at der nu kommer et lovforslag i løbet af det her kalenderår, hvor kriminaliseringen så vil finde sted. Jeg sagde også i min tale, at jeg synes, at den del af beslutningsforslag var et godt beslutningsforslag.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak. Jeg må sige, at jeg lidt deler hr. Peter Skaarups om ikke kritik, så i hvert fald undren over, at ikke andre partier havde været inviteret med til festen. Det er selvfølgelig ingen skam ikke at komme, hvis man ikke har fået en invitation. Men det undrer mig lidt. Vi har stået her i Folketinget, og jeg ved snart ikke, hvor mange forslag vi har behandlet omkring det her emne, og der har været fuld opbakning i hvert fald fra de her to partiers side, og så skal vi alligevel gå ud og læse, at regeringen forhandler det her med andre partier. Det synes jeg er noget ganske underligt noget. Men lad det nu være. Hovedsagen er, at der bliver gjort noget på det her område, og det er godt. Og tak til ministeren for at iværksætte noget.

Så kommer bare det andet spørgsmål. For vi har det jo her i Folketinget med at lave så mange regler, at politiet ikke kan være med. Vi kan lige så godt sige det rent ud. Og i forvejen har jeg svært ved at se, at den forøgelse af politistyrken og anklagemyndigheden, som vi lægger op til, i forvejen kan holde til det. Har ministeren nogen idé om, hvor mange ressourcer der vil gå til at håndhæve det her forslag? Tak.

Ministeren.

Hvis forslaget skal være effektivt, vil det selvfølgelig også kræve, at der følger håndhævelse med. Det vil sige, at der alt andet lige også vil skulle bruges ressourcer hos politi og hos anklagemyndighed. Man kan selvfølgelig have den forhåbning – og jeg tror faktisk ikke, at det bare er sådan en forhåbning i stil med ti fugle på taget – at når det kriminaliseres, så vil dem, som kunne finde på at gøre det, være opmærksomme på, at det skal de i øvrigt nok holde sig fra. Men det er klart, at der vil være nogle sager. Det konkrete omfang tror jeg er noget af det, som kan lægges frem, i hvert fald vurderes, i forbindelse med det lovforslag, som vil fortage den her kriminalisering. Men jeg er i øvrigt enig med hr. Preben Bang Henriksen i, at politiet har rigeligt at se til.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Så begynder ordførerrækken, og det første parti er Socialdemokratiet ved ordfører hr. Jeppe Bruus. Velkommen.

Tak for det. Man kan forstå på ministerens indlæg og de spørgsmål, der er, at den største kritik bunder i en skuffelse over ikke at være inviteret med, da vi forleden præsenterede en fælles aftale. Til det må man jo sige, at selv om Folketinget godt kan være enig og man tror, at der sådan set er enighed, er det ikke altid tilfældet. Det så vi jo ved politiforhandlingerne. Men lad nu det ligge.

Det er sådan set udmærket med den kritik, fordi det viser, at vi er enige om, at det her problem er et reelt problem, og at det er et problem, som vel også er et af de kedelige biprodukter ved den udvikling, vi ser, hvor rigtig meget aktivitet foregår på sociale medieplatforme, og dermed er adkomsten til at få fat i andres private billeder også betydelig nemmere. Det bliver nogle gange lidt kulørt med de historier, hvor nogle stjæler andres identitet for at bruge den på datingsider eller andet, men det er jo ikke så kulørt for dem, det går ud over, tværtimod er det ret alvorligt.

Derfor er det også fuldstændig ret og rimeligt, at Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag. Det kan jo ikke ligge Dansk Folkeparti til last, at der tidligere på ugen blev præsenteret en aftale om at forbyde identitetstyveri. Det er en reel problemstilling. Jeg tænker også, at det er til stor undren for de fleste lovgivere herinde, at det ikke i dag er ulovligt at misbruge andres identitet på den måde. Det foreslår vi jo nu at gøre ulovligt, og det er sådan set også det, som dele af det her beslutningsforslag handler om.

Jeg skal ikke lægge mere til det, som justitsministeren var inde på, om, hvorfor vi ikke kan støtte beslutningsforslaget i dets nuværende form. Men jeg vil bare glæde mig over, at det er en af de ting, vi formentlig kommer til at debattere i fællesskab, når lovforslaget blive fremsat. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den første korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan kun være glad for, at Socialdemokraterne er enige i den del af beslutningsforslaget, som vi så kan få minimum 90 mandater for. Jeg skal lige sige til hr. Jeppe Bruus som ordfører, at grunden til, at det her forslag er fremsat, jo bl.a. er, at der har været en udsendelse på Danmarks Radio, der illustrerer, hvordan problemet udvikler sig. Det handler om en dreng, Malte, der over flere år sådan set får misbrugt sin identitet af en eller flere personer, som jo altså udgiver sig for at være Malte og bruger hans billede. Det er derfor, det her forslag, helstøbt som det her, er relevant. Det udvikler sig jo helt katastrofalt. Det foregår over meget lang tid, og det foregår over for et stort antal personer.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Jeppe Bruus' opfattelse af, hvad det så skal medføre i straf for den pågældende. Jeg kan se, at man i det udspil, der er kommet fra det her såkaldte røde flertal herinde, opererer med enten bøde eller måske op til 6 måneders fængsel – vi ved jo så godt, at når der tales om 6 måneders fængsel, er det tit, at det ender med bøde eller måske ingen måneders fængsel. Hvor ligger hr. Jeppe Bruus i forhold til det, for det er jo omfattende, og det kan ødelægge folks liv, når det sker?

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i, og det var derfor, jeg sagde, at det er knap så kulørt for dem, det går ud over. Og det er jo ikke bare et spørgsmål om datinghistorier. Nu nævner hr. Peter Skaarup det her med Malte, og der ligger en anden artikel på tv2.dk, som beskriver, hvordan en yngre dreng har stalket op til måske 100 kvinder og brugt alle mulige identiteter i det virke, og det er jo også dybt, dybt alvorligt og skadeligt, også for deres ære og for deres omgang i deres omgangskreds. Så det her er meget, meget alvorligt, og det var sådan set også det, jeg forsøgte at pointere i starten af mit indlæg, og også med adkomsten af platforme som sociale medier er det blevet tilgængeligt og dermed meget alvorligt.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at i det forslag, vi har lagt frem, opererer vi med en strafferamme, som er, som hr. Peter Skaarup nævner, og det er jo også en afvejning af, hvad karakteren er af den her kriminalitet, der bliver begået. I dag er det jo ikke ulovligt, men nu kommer vi med et lovforslag, der gør det ulovligt, og i forbindelse med det får vi jo også en adgang til at diskutere det med hinanden, og vi har en høringsproces og alt muligt andet, og det tænker jeg da vi nok skal få noget konstruktivt ud af.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Hvis det er en indbydelse og alt ikke ligger fast i den der røde aftale, man har lavet i den her uge, er det jo positivt. For jeg må jo sige, at når jeg kigger på Maltesagen og flere andre sager i samme boldgade, som Danmarks Radio har beskrevet, f.eks. den om Dan Rachlin, som oplever, at der hele tiden er folk, der bruger hans billede og siger, at de hedder det, som det billede er udtryk for, ser det jo helt katastrofalt ud. Altså, det er jo noget, der plager folk i meget lang tid, i årevis, så derfor vil jeg jo gerne sikre mig, at vi får flertal ikke bare for det principielle, men at vi også sørger for, at dem, der laver de her forbrydelser, reelt får en straf, når vi er færdige med det her arbejde.

Ordføreren.

Det får vi så lejlighed til at drøfte med hinanden, og jeg lover at tage den drøftelse med åbent sind. Men i forhold til Dan Rachlin er problemet jo, som jeg forstår det – jeg har hørt nogle af de der podcasts, som jo er helt vanvittige – at hans billeder og identitet florerer rundt i alle mulige netværk i Afrika, og der er næppe nogen af dem, vi får buret inde, trods alt, hvis vi skal være helt ærlige over for hinanden. Så det viser også bare lidt om, at omfanget af det her er meget, meget voldsomt.

Men vi kender også sager fra Danmark, Maltesagen, og jeg nævnte også den fra TV 2, hvor identiteter bliver brugt i alle mulige sammenhænge, og det er dybt skadeligt – dybt, dybt skadeligt – for de mennesker, det går ud over. Det er bestemt ikke kulørt eller sjovt, og det er også derfor, det er godt og vigtigt at få det kriminaliseret.

Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

Tak for det. Noget af det, der med sikkerhed indhenter en i et langt liv i politik, er magtarrogance, hr. Jeppe Bruus, og det vil jeg bare lige minde ordføreren om, fordi jeg synes, det svar i forhold til hr. Preben Bang Henriksen emmer noget af magtarrogance, og jeg synes, vi nu efterhånden har set det nogle gange. I sidste uge havde vi et ligestillingsforslag, der havde ligget i lang tid, og efter at oppositionen var kommet med et beslutningsforslag, åh, så kommer regeringen lige og laver sit eget, og man laver en smal aftale ovre på den anden side, og så, selv om der er fuldstændig enighed om indholdet, står man og afviser forslaget fra oppositionen, fordi man har lavet sit eget, og det har man så gjort i en snæver aftale.

Det er et dårligt parlamentarisk princip, og det indhenter en i længden. Der er jo ikke nogen grund til overhovedet rent sagligt, at man laver en smal aftale, når man godt ved, at der er en borgerlig opposition, som meget gerne vil være med i det her. Og derfor er mit spørgsmål: Hvorfor gør man det? Er det noget, Socialdemokratiet initierer, eller er det, fordi man lader sig presse af støttepartierne, som gerne vil have lov til at tage æren alene sammen med regeringen? Det bliver meget christiansborgsk, men det er også ret principielt.

Ordføreren.

Hvis det, jeg har sagt, kan tages sådan ned, at det er udtryk for sådan at være arrogant, har jeg udtrykt mig dårligt. Min imødekommenhed over for hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti og relevansen og den samtale, vi har haft, synes jeg egentlig set herfra afspejler noget andet, nemlig en åbenhed og en imødekommenhed. Hvis det var den måske sådan lidt kække bemærkning til Venstre, som bestemt ikke skal lægges Venstres retsordfører til last, så kan det være, det blev taget forkert ned. Men jeg oplevede egentlig, at vi havde en rimelig åben drøftelse her mellem undertegnede og hr. Peter Skaarup.

Hr. Jens Rohde.

Men det er en bemærkning om, at Venstre er mere interesseret i, at der er nogle, der har lavet noget uden om Venstre, end de er i selve indholdet, og det er jo ikke rigtigt. Alle er interesserede i at gøre noget ved det her indhold, og jeg tror, at man ville kunne lande en meget, meget bred aftale om det, der kommer, og derfor kan det bare godt undre mig, at man ikke er inkluderende fra starten, når man ved, at man her vil møde en meget bred opbakning, i stedet for at starte med den ekskluderende tilgang.

Ordføreren.

Så tror jeg simpelt hen, at hr. Jens Rohde har taget det, jeg sagde, forkert ned. Hvis det blev opfattet som værende arrogant over for Venstre eller over for hr. Preben Bang Henriksen, vil jeg da gerne beklage det, altså, det var bestemt ikke det, der var hensigten. Tværtimod synes jeg, at jeg i mit indlæg og i min debat her med hr. Peter Skaarup har forsøgt at være åben og inkluderende. Men sådan kan tingene jo blive opfattet og hørt forskelligt.

Tak til hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre klar til den næste ordfører, og det er Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Tak til Dansk Folkeparti for at bringe forslaget op her i dag. Jeg kan allerede nu afsløre, at Venstre kan støtte det fuldt og helt.

Det er en abnormitet, at vi åbenbart i mange herrens år har haft en straffelovgivning, der ikke straffer den her form for identitetstyveri: brug af andres billeder, brug af andres identitet, medmindre det er knyttet op til et eller andet ønske om økonomisk vinding. Det er jo ufattelig generende for de pågældende og kan jo også hænge over dem i rigtig, rigtig mange år. Der har været adskillige tv-udsendelser – jeg kan forstå, at der vist også kommer en i morgen – der illustrerer, hvor forfærdeligt det egentlig kan være.

Så på den baggrund kan jeg hilse forslaget med glæde, og jeg kan da selvfølgelig også hilse med mindst lige så meget glæde det forhold, at regeringen nu kommer med et udspil. Og så skal jeg ikke tæske rundt i, hvorfor vi ikke fik invitation til det eller sådan noget. Regeringen kan måske have sine interesser i en gang imellem også at please støttepartierne, det må vel være der, man skal finde det. Jeg synes jo nok, vi andre har ytret ønske om at være med ved flere lejligheder.

Men jeg kan forstå, at der nu kommer et forslag. Vi kan ikke rigtig få at vide, hvor meget straffen bliver, bøde eller fængsel. Allerede her begynder det jo at løbe hr. Peter Skaarup og undertegnede koldt ned ad ryggen, for vi ved godt, hvorhenne det ender. Men der er jo så en opgave for Folketinget og Socialdemokratiet i at vise, at det skal have en vis præventiv virkning, og i den forbindelse kunne det jo være interessant at se, om venstrefløjen i det her Folketing også har fået opfattelsen af, at straf virker; det kunne det da tyde på, hvis man skulle tage pressemeddelelsen for gode varer.

Når der nu kommer det her forslag, ja, så har jeg bare et ønske, og det er, at politiet så også udstyres med de efterforskningsredskaber, der skal til, og de ressourcer, der skal til, og her begynder jeg godt nok at have mine tvivl på forhånd. Det skal man selvfølgelig ikke have, men det skal i hvert fald være sådan, at vi, der kommer til at forhandle det, skal være opmærksomme på, at de ting skal være i orden. Der er jo ikke meget ved, at vi for gud ved hvilken gang her i Folketinget vedtager en lovgivning, som giver straffebestemmelser, uden at myndighederne har de redskaber, der skal til, og de ressourcer, der skal til, så det skal vi have.

Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for støtten fra Venstres side. Jeg vil bare godt lige spørge i forhold til det, som i øvrigt hr. Jeppe Bruus nævnte vedrørende at få fat i bagmænd eller gerningsmænd. Der blev det jo nævnt fra hr. Jeppe Bruus' og Socialdemokraternes side, at det ville være urealistisk at få fat i nogen, der sad i Afrika eller for så vidt i udlandet, som misbruger f.eks. Dan Rachlins identitet ved at fremstille billeder af ham og ligesom lade ham stå som garant for noget rundtomkring. Det er jo det, der forsøges på i alle mulige sammenhænge, og der er også andre personer, der kommer ud for det på den måde.

Jeg kunne bare godt lige tænke mig at høre Venstre, om Venstre ikke er enig i, at det sådan set også bør være tanken, at vi fra dansk side, eventuelt sammen Europol, Interpol eller nogle andre, får sat de her mennesker fast, som systematisk – og det er måske ofte internationale bander, der står bag – er inde i sådan nogle aktiviteter her, fordi det jo er organiseret grænseoverskridende kriminalitet. Burde vi ikke også få fat i krebsen på dem og give dem, ikke betragtelige bøder, men fængsel?

Ordføreren.

Det spørgsmål er det svært at svare nej til. Selvfølgelig burde vi da have fat i dem, men vi er altså også nødt til at have begge ben på jorden, som jeg føler hr. Jeppe Bruus har haft også i det her spørgsmål. Ét er teori, noget andet praksis. Der er så ufattelig meget international kriminalitet. Der er menneskehandel, der er børneporno, der er økonomisk kriminalitet, hvidvask over landegrænser osv. Hvis myndighederne kan afsætte ressourcer til at ordne det i Danmark, tror jeg simpelt hen ikke, man kan gøre det i udlandet.

Der må jeg så bare sige, at hvis vi skal ind på det – og jeg kan sagtens følge hr. Peter Skaarup – så er hr. Peter Skaarup jo også nødsaget til at vise, hvor der skal skæres ned. Her i Folketinget har vi jo en tendens til at opprioritere alt. Så er vælgerne jo godt tilfredse, men realiteternes verden er en anden. Så jeg er fuldt ud enig med hr. Peter Skaarup i hensigten; jeg kan tvivle lidt på, at det kan føres ud i praksis.

Hr. Peter Skaarup.

Det er jo ikke så svært at finde nogle penge. Asylstop – var det ikke noget? Hvad med at hjemsende folk, der laver kriminalitet og ikke gider Danmark, til afsoning der, i stedet for at de opholder sig i danske fængsler? Der er nok at tage af.

Nej, jeg synes, vi skal være sammen og fælles om at udstyre også vores efterretningstjeneste og politi med nogle redskaber, som gør, at man om muligt kan få fat i krebsen på nogle af de her internationale kriminelle. Det er formentlig nogle af de samme, som også står bag anden form for international kriminalitet, som prøver på at udnytte uskyldige danskeres billede og navn i den her sammenhæng.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige, at det skulle glæde mig, hvis vi kunne få fat i dem, men vi kan jo altså komme i en situation, hvor vi skal til at efterforske i hele Afrika, og det kan godt være, at Folketinget bliver nødt til at prioritere anderledes, for nu at give et realistisk svar. Tak.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

Jeg synes næsten, det er trist at høre, hvordan hr. Preben Bang Henriksen nærmest er opgivende. Det virker jo sådan lidt: Åh, hvad skal det nytte? Jeg troede, det var forbeholdt et andet parti at bruge det udtryk.

Jeg kan også undre mig lidt over, at man på så principielt et område her gør det til en økonomisk diskussion. Men når nu hr. Preben Bang Henriksen så gerne vil gøre det, vil jeg jo lige spørge til, om ikke hr. Preben Bang Henriksen er enig i, at det ikke kun, når vi behandler kriminalitet, handler om at sørge for at tilføre penge til politiet og anklagemyndigheden, men rent faktisk også vores domstole, og at der dér er et efterslæb. Det siger jeg med god samvittighed, for vi har i vores 2030-plan fra Kristendemokraterne lavet en betragtelig saltvandsindsprøjtning til domstolene. For det er jo ligesom at køre på en motorvej, hvor man lige pludselig ender med en markvej. Når nu der skal en økonomisk diskussion ind i det, vil hr. Preben Bang Henriksen så medgive, at domstolene har et efterslæb?

Ordføreren.

Tak. Jeg er ked af, hvis jeg virker for opgivende og fokuserer for meget på en økonomisk diskussion osv. Andre kunne måske mene, at jeg var realistisk og måske også har haft foden lidt indenfor, hvor det foregår ude i samfundet, for der ved jeg da i hvert fald hvor kolossalt presset politiet allerede er i dag. At forestille sig, at de så skal til at efterforske hele Afrika rundt, tillader jeg mig at være lidt pessimistisk over, men det ville glæde mig, hvis det kunne være tilfældet.

For så vidt angår domstolene, har hr. Jens Rohde helt ret. Domstolene er meget, meget langt bagefter. Det gælder ikke bare straffesager, det gælder også det, vi aldrig taler om her, nemlig civile sager. Derfor er det jo år, vi måler det her i. Så ja, der skal to ting til, men de skal gå hånd i hånd: flere penge til domstolene, men også indspark fra de dommere, som sidder med problemerne og tidspresset inde på livet hver dag. De må også komme med forslag til en revision af de her regler, så der kan findes noget tid og nogle penge. Og det sidste har jeg også savnet.

Hr. Jens Rohde.

Apropos den internationale efterforskning er der jo noget, der hedder Europol. Jeg vil bare gerne have hr. Preben Bang Henriksen til at bekræfte, at Venstre stadig står på det synspunkt, at vores retsforbehold burde afskaffes, så vi fuldt og helt kunne deltage i det samarbejde.

Ordføreren.

Der er slet ingen tvivl om, at vi skal deltage i internationalt samarbejde både det ene og det andet sted her. Og for så vidt angår retsforbeholdet generelt, må det være under en EU-debat, det foregår. Men selvfølgelig skal vi da deltage i det internationale samarbejde. Jeg håber da heller ikke, jeg har udtrykt mig anderledes.

Næste korte bemærkning er fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er måske netop mere en bemærkning, end det er et spørgsmål. Jeg vil bare kvittere for, at Venstres retsordfører sådan set tager det, som jeg forsøgte at sige i mit indlæg, rigtigt ned. Jeg deler måske pessimismen. Det er jo ikke så populært at gøre, men realiteten er bare, at det er en hel industri, det her. Hvis man kigger på Dan Rachlin-sagen, er det jo en hel industri i Nigeria, hvor folk sidder professionelt og manipulerer med billeder og alt mulig andet. Det står jo ikke i modsætning til og skal ikke tages ned, som at jeg ikke mener, man skal lave et internationalt samarbejde eller eftersøge de her personer og alt mulig andet. Men vi er også nødt til at være ærlige i det her rum og ikke bare forstille os ting, altså at nu kommer det her lovforslag, og så stopper den industri med at eksistere i Nigeria og andre afrikanske lande. Det gør den jo ikke. Så det var sådan set bare et udtryk for den samme realisme, og det vil jeg bare kvittere for.

Ordføreren.

Jamen jeg kan kun være hundrede procent enig.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører. Til gengæld er talerstolen om et kort øjeblik klar til den næste ordfører, og det er ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Jeg tænker, at de fleste af os husker historien om Malte, som oplevede, at en pige stjal hans fotos fra et socialt medie og udgav sig for at være ham, selvfølgelig bare under et andet navn, nemlig Nikolaj Isaksen. Formålet var at skrive sammen med hundreder af andre piger, som i større eller mindre grad blev forelsket i ham, og det gav store problemer for ham, ikke mindst fordi der var nogle piger, der var blevet snydt. Han havde jo også en kæreste selv, Tea, som godt nok var vældigt opbakkende, men hvor må det have været en kæmpe udfordring med de her samtaler med andre piger.

Det kan jo være meget personligt indgribende, når sådan noget sker, og desværre har det så heller ikke været ulovligt, men det skal det være. Det var jo egentlig også baggrunden for, at SF fremsatte et lignende forslag om at kriminalisere identitetstyveri. For der er simpelt hen brug for at hjælpe ofrene i de her sager. Jeg har selvfølgelig valgt at tage forslaget af dagsordenen, fordi vi indgik en politisk aftale om det her. Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at vi kommer videre med at gøre det strafbart at bare snuppe folks identitet og bruge den til dating, stalking, falske profiler, annoncer eller noget helt andet. Vi har i SF længe ment, at vi som samfund slet ikke har godt nok fat omkring problemer med identitetstyveri og identitetsmisbrug.

Desværre er det nok et problem, som kun er blevet værre med de teknologiske tigerspring, vi har taget på det digitale område. Vi står bare i en situation i dag, hvor vi er enormt sårbare, når det her sker, og vi har ikke rigtig formået at tilpasse og opdatere lovgivningen i tilstrækkelig grad. Vi har set mange sager med misbrug af NemID, som selvfølgelig er i en lidt anden liga, men vi har faktisk også set, at folk bliver tilmeldt som sæddonor, eller at de har afgivet købstilbud på fast ejendom på baggrund af identitetsmisbrug. Det synes jeg da må være ret indgribende for dem, som oplever det her ske. Det har bare været sådan, at hvis der ikke har været et økonomisk motiv for øje, når det her er sket, så har der sådan set ikke rigtig været nogen paragraffer, man har kunnet gå efter det med. Måske er der noget ophavsretligt, hvis man bevæger sig derud, men det er jo lidt en omvej, må man nok sige.

Det er selvfølgelig en uholdbar retstilstand, og jeg er glad for, at vi nu som minimum får rettet op på det, og jeg glæder mig til at se et lovforslag på det område. Jeg håber jo meget, at det også får en præventiv effekt, så folk lader være med det her. Men det er nok for meget at håbe på med alt det, der foregår på vores sociale medier i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som sagt synes jeg, det er fint, at der er blevet lavet en rød aftale, som i hvert fald sikrer, at der er et flertal for det her forslag fra Dansk Folkeparti. Så kan vi altid diskutere, hvorfor man ikke tager hele Folketinget med i sådan nogle sager – det havde jeg jo nok syntes var det rigtige og mest fair; det andet er lidt dårlig stil.

Men okay, når jeg så er inde selve i den aftale, kan jeg jo se, at man taler om, at der skal være bødestraf og muligvis fængsel i op til 6 måneder. Er SF med på, at vi strammer op på det? For det er jo lidt en gang sødsuppe at tale om en bødestraf for nogle af de her meget krænkende ting, som kan være med til at ødelægge et menneskes liv.

Ordføreren.

Altså, umiddelbart tænker jeg faktisk, at bødestraf er et fint sted at starte for noget af det, der måske foregår for første gang, og hvor der er tale om et enkeltstående tilfælde og skaden måske ikke er så stor. Der handler det vel rigtig meget om, at vedkommende forstår budskabet: Det skal du ikke gøre igen. Og så kan man bevæge sig op til fængselsstraf, hvis der er tale om gentagne og meget mere skadende handlinger.

Så jeg synes måske egentlig, at det er et meget fint sted at starte. Jeg synes jo, at det vigtigste er, at ofrene i hvert fald udstyres med nogle muligheder for rent faktisk at komme efter de gerningsmænd, som begår de her ting; det er jo den mulighed, som helt klart har manglet. Så jeg synes egentlig umiddelbart, at det er et fint sted at starte, men jeg vil ikke afvise, at vi måske skal justere på noget på et eller andet tidspunkt; det kommer jo også lidt an på udviklingen. Men det er nok et meget fint sted at starte.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen jeg synes da, det er fint, hvis man er åben over for at stramme op på det, for for mig at se skal der strammes op. Altså, det er noget, der kan ødelægge et menneskes liv, og det kan fortsætte i årevis og gå ud over en person, der hele tiden bliver udstillet på en måde, som vedkommende skal forholde sig til, så vedkommende har svært ved at leve sit liv videre.

Så hvis SF vil være med til at stramme op på det her, synes jeg, at man skal melde det klart ud nu.

Ordføreren.

Som jeg sagde, tror jeg, at det her er et fint sted at starte. Og så må vi have lovgivningen i gang og have den til at køre, og så må vi jo se, om der er basis for, at vi skal gøre mere. Jeg tror, at det vigtigste lige nu er, at vi får givet ofrene en mulighed for ligesom at få sat punktum for det her, altså ved at der bliver gået efter de her gerningsmænd, da det nu ikke længere er straffrit. Og hvis der er tale om gentagne handlinger, er vi jo i hvert fald ikke nede på en bødestraf, vil jeg formode, men det må vi jo se, når lovforslaget kommer. Men det vigtigste for mig er i hvert fald, at vi nu får et redskab til at komme efter det her med.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, for jeg ser ikke lige Radikale Venstre til stede i salen. Hermed kan jeg byde velkommen til fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Ja, jeg skulle i øvrigt også hilse fra Radikale i den her tale, så de vil være nogenlunde dækket ind i det, jeg siger – forhåbentlig. Fra Enhedslistens side synes vi jo, at det problem, der bliver taget op her med identitetstyveri, er det sindssygt vigtigt at vi får gjort noget ved. Der er helt åbenlyst et problem med misbrug af andres billeder og identitetstyveri på nettet. Det har vi jo set en række sager om, og det er noget, som vi skal skride ind over for og gøre noget ved. Nogle gange handler det jo direkte om kriminalitet, altså svindel og bedrageri og krænkelser osv. Andre gange er det bare sådan nogle virkelig ubehagelige ting, hvor folk udgiver sig for at være nogle andre. Det kan også være meget, meget væmmeligt for dem, som bliver udsat for det.

Så vi er helt enige om, at der er et problem, og at det skal løses. Men så kan man sige, som det også er blevet nævnt flere gange før, at vi jo heldigvis er i den situation, at Enhedslisten og SF sammen med regeringen er blevet enige om, at vi skal gøre noget ved det her. Og der kommer, som ministeren også sagde, et forhåbentlig supergodt lovforslag inden for dette år, som faktisk vil gøre noget ved det her. Så vi er meget enige i intentionen, men man må bare sige, at bussen kører; der kommer faktisk lovgivning på det her område. Og derfor kan vi ikke støtte Dansk Folkepartis forslag, ikke fordi vi er uenige i indholdet, men simpelt hen fordi der heldigvis allerede er sket noget, og vi kommer til at få lovgivning her, sådan at det bliver strafbart at lave de her identitetstyverier. Og det er på høje tid og meget, meget vigtigt, at vi gør det her, så det er supergodt, at der sker noget nu.

Men så vil jeg også benytte lejligheden til at fiske lidt her i vandene som vikar og it-ordfører. For noget af det, vi også kan se, er, at det ikke kun er et spørgsmål om de her identitetstyverier. Noget af det, der også rigtig tit er et problem, er, at vi kan se, at de store platforme, altså de store sociale mediers platforme og techgiganterne, simpelt hen ikke reagerer på det, når man kan se, at der sikkert er indhold på nettet, som er stjålet eller bliver misbrugt; så sker der simpelt hen ikke noget fra techgiganternes side. Og der mener vi, at vi også i langt højere grad skal kunne pålægge f.eks. Facebook og alle de andre platforme at reagere, når de opdager, at der har foregået svindel med f.eks. indhold, eller at der er noget, der er ulovligt, eller at billeder bliver misbrugt. Det er jo på den måde, at det rigtig tit bliver delt og spredt. Og der er situationen jo lige nu sådan, at man skal henvende sig til de her medieplatforme og så sige, at ens billeder er blevet misbrugt. Og så kan der jo gå månedsvis, før de overhovedet reagerer og vender tilbage, og i den tid kan ens billeder og indhold være kommet ud over det hele. Så det skal vi altså have lavet om på.

Det er simpelt hen helt grundlæggende vores holdning: Vi kan ikke acceptere, at de her techgiganter tjener milliarder på at agere på det danske marked, men at de ikke sørger for helt grundlæggende at håndhæve vores lovgivning og ikke sørger for at håndhæve, at menneskers identitet og billeder ikke bliver misbrugt på de her platforme. Så det håber jeg sådan set er noget, som vi måske kunne samarbejde med hinanden om i den kommende tid – det var i hvert fald lige en udstrakt pote til både DF og de andre, for det er nemlig ikke dækket ind i høj nok grad i det, der kommer her senere på året – så vi faktisk i fællesskab kunne se på en model for at få løst det her problem med, hvordan vi i højere grad også får forpligtet techgiganterne til at efterleve den danske lovgivning og reagere, når det her indhold og de her stjålne billeder bliver delt.

Så det var dét. Jeg er meget enig i intentionen. Bussen kører allerede, så vi stemmer ikke for beslutningsforslaget. Men vi glæder os til snart at få en lovgivning på plads. Og lad os så se på det med techgiganterne sammen. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Vi har jo snart en forespørgselsdebat om lige netop det, og så kan jeg anbefale, at rød blok stemmer for det forslag til vedtagelse med fem konkrete punkter, som vi kommer til at fremsætte fra borgerlig side. Men det gør I nok ikke. Det er jo sådan, det er: Bussen kører, og vi sørger for, at det kun er halvdelen af passagererne, der kommer med, fordi det er sjovest, og så kan vi selv tage æren for det. Det er jo sådan noget christiansborgpjat, som jeg synes vi oplever alt for mange gange. Vi så det i forbindelse med samtykkeloven. Vi så det i sidste uge. Det er det, jeg mener med magtarrogance, altså det der med, at vi selv kører bussen, og vi skal nok selv bestemme, hvem der kommer med i bussen, og vi vil helst ikke have andre med i bussen, selv om de mener det samme. Det er jo en ren tilståelsessag, fru Eva Flyvholm. Vi er enige, men vores bus kører.

Er det Enhedslisten, der under forhandlingerne forlanger, at bussen kun kører med de få udvalgte, eller er det regeringen, eller er det SF, eller er det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Jeg kan desværre ikke svare på, hvad der er foregået i de her konkrete forhandlinger. Det var ikke mig, men Rosa Lund, der sad med ved dem. Så helt ærligt, det ved jeg faktisk ikke noget om. Men jeg kan da sige til ordføreren, at det jo ikke er christiansborgfnidder at sige: Det, der ligger fra DF, er et supergodt forslag, men i mellemtiden, fra det blev fremsat og til i dag, er der altså kommet et løfte fra ministeren og et initiativ fra os andre partier om, at vi faktisk vil gøre noget af det her.

Nu kommer den lovgivning, og så ville det være meningsfyldt at gøre det, som f.eks. SF har gjort. De havde også et forslag om det her, men de har trukket det tilbage og har sagt: Nu er sagen faktisk løst; vi får det, vi gerne vil have; vi får den lovgivning, vi gerne vil have. Det er jo bare det, jeg siger. Der er jo ikke nogen grund til, at vi også bruger tid på at vedtage forslag, når vi allerede ved, at det lovforslag er ved at blive skrevet, og at der er et flertal for det. Det er super dejligt, at I gerne vil bakke op om det – fedt! – for så kan vi jo få et enigt Folketing, som stemmer for den her lovgivning, når lovforslaget bliver fremsat. Det er bare det, hr. ordfører.

Med hensyn til om vi vil stemme for eller imod jeres fem punkter: Jeg må sige, at jeg ser frem til forespørgselsdebatten. Jeg har ikke læst forslaget til vedtagelse endnu. Det vil jeg gøre, og hvis det har et fedt indhold, er jeg sikker på, at vi gerne vil støtte det. Så det er ligesom det, det kommer an på.

Hr. Jens Rohde.

Nu har jeg været i det her game i 20 år og en madpakke, så den der violin, der bliver spillet på af fru Eva Flyvholm, falder jeg ikke for. Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om, at regeringen sammen med aftalepartierne, sådan som vi efterhånden har set det så ofte, har lavet en aftale om noget, som andre ikke er inviteret med til, selv om alle ved, at alle er enige. Det er ufattelig barnagtigt. Det er sådan noget christiansborggøgl, som jeg tror borgerne er dødtrætte af. Det er derfor, det skal påtales. For det, man kan lave med brede flertal, bør man lave med brede flertal. Det bør man aftale sig frem til med bredest mulige flertal.

Hvorfor sidder man så i den lille eksklusive klub og siger på forhånd: Vi kører bussen alene med vores egne passagerer uden at invitere de andre med? Det er bare det, jeg gerne vil vide. Og hvem er det, der ønsker, at det skal være sådan?

Ordføreren.

Ordføreren må jo respektere, at jeg ikke kan sige, hvem der ønsker hvad, for jeg var ikke med til de forhandlinger. Men jeg kan godt sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi får en lovgivning nu. Gamet er jo sådan, at nogle gange er der nogle ting, der kommer fra regeringen og støttepartierne. Sådan er det under alle regeringer. Men man må også sige, at når det så ligger der og er klar, er det da også en lille smule barnagtigt at blive ved med at insistere på, at det skal vedtages dobbelt i Folketingssalen, når vi allerede er enige om, at vi kører.

Men det er lige meget, for alt det der er jo netop fnidder. Det, det handler om, er jo, at vi skal have en bedre lovgivning i forhold til de her digitale krænkelser. Det får vi. Det er rigtig godt. Det er vi alle sammen enige om.

Så vil jeg da gerne spørge ordføreren: Er Kristendemokraterne også med på det her med, at vi skal se på, hvordan vi strammer skruen over for techgiganterne? Der får vi brug for, at hele Folketinget er med om bord i meget højere grad, end man er nu. Det ville være dejligt, hvis man også meldte sig på banen der, og jeg vil gerne forpligte mig til at forsøge at inddrage alle i det, når vi skal have gjort noget ved det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for lige at gøre talerstolen klar til den næste ordfører.

Næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen til hr. Mads Andersen.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Jeg må jo også indrømme, at jeg med mit lidt uerfarne øje havde lidt svært ved at se – da jeg sad og kiggede sagerne igennem i weekenden – hvorfor hr. Peter Skaarup og fru Karina Lorentzen Dehnhardt ikke satte sig sammen og blev enige om et fælles forslag. Men det kan være, at jeg stadig har lidt at lære der. Det er i hvert fald et vigtigt og meget presserende problem, som i den grad udvikler sig hurtigt både i Danmark, men så sandelig også ude i den store verden.

Identitetstyveri findes i mange afskygninger, og det er det vel i virkeligheden også, når man stjæler et billede. Jeg har faktisk selv prøvet at få stjålet nogle billeder på de sociale medier, og jeg vidste ikke rigtig, om jeg skulle tage det som en kompliment, fordi jeg enten var god til at tage billeder eller havde nogle pæne billeder – min mor sagde, det var det sidste. Men i hvert fald er det ubehageligt i en forstand, at man får stjålet sin identitet på den måde.

Der findes også de grovere sager, som handler om NemID, banklån og signeringer af forskellig art. Vi skal selvfølgelig altid sørge for, at vi ikke får lavet paragraffer for paragraffens skyld, og det er måske også meget godt, at vi får et overblik over det her område helt generelt, og det er også det, jeg hører at ministeren og adskillige andre partier har sagt at de kommer med forslag om.

Vi i Konservative Folkeparti deler sådan set den bekymring, der også er rejst af andre, om den formodede sagsmængde, der kunne opstå på den her bekostning, hvis man gennemfører en fuld straf for identitetstyveri på den her måde, også i forhold til det med billeder. Der kan også opstå en udfordring i forhold til bevisbyrden, og jeg har i hvert fald et tydeligt indtryk af, at vores politi i forvejen er presset på lige netop den her type kriminalitet. Hvor det engang var bankrøverier osv., der var en del af deres arbejdsdag, fylder det her med identitetssnyd mere og mere, og specielt hvis det sker med økonomisk vinding for øje. Det skal vi altid bekæmpe, og vi skal selvfølgelig også støtte op om vores politis indsats i den forbindelse.

Så er der lige et par ting, jeg godt kunne tænke mig at nævne, og som jeg ikke synes har fyldt så meget i debatten. Det, som forslaget her kunne hjælpe med, er sådan set også at få skruet en knage op på væggen, som vi kan hænge nogle problemstillinger på i forhold til vores unge mennesker. For det kan også godt være en del af det her, at man laver en præventiv og forebyggende indsats ved ligesom herindefra at få fortalt vores unge mennesker, at det er forkert etisk og i den grad også juridisk, når man på den måde stjæler identiteten fra andre mennesker – og dermed får vi også lagt det ud i den almindelige samfundsdebat.

Nu har jeg også set dokumentaren om Malte eller Nikolaj, eller hvad vi skal kalde ham – han hed i virkeligheden Malte, men blev kaldt Nikolaj i det her fupnummer. Det var en dokumentar, som gjorde stort indtryk på mig, og jeg er fuldstændig enig med tidligere ordførere om, at det er ufatteligt, at han og hans kæreste kom så godt igennem det.

Jeg vil også sige, at vi har en anden udfordring, og det måske i virkeligheden godt tale ind i noget af det, vi skal diskutere i morgen i forespørgselsdebatten om sociale medier. Det tager kun 2 minutter at oprette en profil på sociale medier; det tager faktisk lige så lang tid at anmelde en falsk profil. Det kan også godt give os nogle udfordringer.

Jeg synes og vi i Konservative Folkeparti synes sådan set, at Dansk Folkepartis forslag er godt at have med, og derfor vil vi også gerne tage det med i de videre drøftelser og kan sådan set godt støtte det. Samtidig ser vi også frem til det lovforslag, som kommer senere på året, og vi glæder os til de diskussioner, vi skal have der. Der må det her meget gerne indgå som et tema. Tak for ordet.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Fru Pernille Vermund.

At se sine egne billeder og sit eget navn brugt af en fremmed på sociale medier, blogs eller sågar på en datingprofil, er temmelig grænseoverskridende, og følelsen af magtesløshed over, at rygterne svirrer om de budskaber, som den falske profil eller en anonym blog bringer, er krænkende. Det kan jeg, min partifælle Mette Thiesen og formentlig mange andre kvinder og mænd tale med om. For vi har været udsat for netop det, som dagens forslag handler om, nemlig at vores egne billeder og identitet er blevet misbrugt af andre uden vores samtykke.

Men det er ikke kun som privatperson, at man risikerer at blive udsat for misbrug af og snyd med private billeder. Det sker også for kendte personer, herunder politikere. Sidste år på den her tid var der stor aktivitet på bloggen med navnet Det Hemmelige Nye Borgerlige, en blog, som mange indledningsvis på baggrund af navnet formentlig troede var Nye Borgerliges blog. Men det var det ikke, faktisk langtfra. Bloggen er godt nok en blog fyldt med private billeder af mig og mine partifæller, og navnet på bloggen er også så tæt på vores partinavn, at det er forståeligt, at nogle er blevet snydt til at tro, at vi stod bag. Men indholdet af bloggen var fyldt med hele og halve løgne om mig, mine partifæller og partiet. Og i modsætning til vilkårene hos Facebook, Tinder eller andre sociale medier, så er mulighederne for at finde ud af, hvem der står bag sådan en blog – og dermed i vores tilfælde misbruget af vores indimellem private billeder – væsentlig sværere for ikke at sige nærmest umulige.

I tilfældet med bloggen Det Hemmelige Nye Borgerlige kom vi ikke helt til bunds. Det nærmeste, vi kom, var et navn associeret med redigeringen af fem af de billeder, der var brugt på bloggen. Navnet stod i det digitale spor til billederne, som indikerer, hvem der står bag billederne. Navnet tilhører desværre et fremtrædende medlem af forslagsstillerens parti. Og forslagsstillerens partiformand er naturligvis orienteret om forholdet, men der er desværre intet sket.

Bloggen med misbrug af vores billeder eksisterer stadig. Det er åbenbart vilkårene i den nuværende lovgivning. Derfor har vi også tidligere stillet spørgsmål til ministeren for at få afklaret, hvilke regler der gælder på området. Ifølge svaret fra Justitsministeriet vil behandling af personoplysninger, der sker som led i oprettelse af falske profiler med en anden persons navn eller billede, kunne udgøre en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. En sådan overtrædelse kan ifølge ministeriet efter omstændighederne straffes med bøde eller fængsel.

Derudover findes der en række bestemmelser i straffeloven, der kriminaliserer misbrug af identiteter, når det sker med henblik på at begå anden kriminalitet. Identitetsmisbrug kan f.eks. være strafbart efter straffelovens § 279 om bedrageri, når det sker med henblik på at opnå en uberettiget økonomisk vinding. Derudover kan identitetsmisbrug eksempelvis være strafbart, når der er tale om hacking eller brud på brevhemmeligheden efter straffelovens § 263.

Men straffeloven dækker ikke alle tilfælde af misbrug af identiteter. Eksempelvis vil det ikke i sig selv være strafbart efter straffeloven at give sig ud for at være en anden, herunder at oprette en facebookprofil eller en blog i en andens navn. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. For selvfølgelig skal det være strafbart at udgive sig for at være en anden ved at misbruge en anden persons identitet og billeder og dermed potentielt krænke eller injuriere vedkommende. Den skade, som man som forurettet kan nå at lide, inden man bliver bekendt med identitetstyveriet og eventuelt får det stoppet, hvis det overhovedet er muligt, er ikke en krænkelse, som man bare skal tåle. Det er ikke en skade, man bare skal tåle.

Som det nok fremgår af min ordførertale, må jeg sige, at da vi modtog det her forslag fra DF, virkede det en kende sart, men vi bakker naturligvis op om forslaget. Jeg er ikke sikker på, at ordføreren for forslaget her er bekendt med den sag, jeg omtaler, men hvis forslagsstilleren ikke er det, er det jo helt fint. Men ellers er det måske værd at gå tilbage til sit bagland og få det undersøgt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg skal da lige love for, at en stille torsdag her i Folketingssalen tog en drejning. Det er jo en ret voldsom beskyldning mod en, som jeg forstår er fra toppen af Dansk Folkeparti, og beskyldningen går på misbrug af billeder og redigering af dem. Jeg har ingen grund til at betvivle, at der, når ordføreren fremsætter sådan nogle beskyldninger, er hold i dem. Så det er bestemt ikke det, men det er da ret voldsomt og en ret voldsom drejning i forhold til det beslutningsforslag, der er fremsat.

Men man sidder måske lidt med den undren: Hvem er det? Hvad er det, der er sket? Det kunne da være – jeg skulle lige til at sige spændende, det er jo et forkert ord. Men når nu formanden for Nye Borgerlige jo selv deler ud af historien her, så kan vi måske få sat lidt flere ord på det.

Ordføreren.

Det er korrekt, at bloggen i sig selv misbruger flere af vores billeder, bl.a. private billeder, som er lagt op på Instagram og andet. De fem billeder, som forslagsstillerens partifælle, fremtrædende partifælle, står som forfatter af, som det hedder, er billeder, som er taget fra nettet. Det er bl.a. nogle tekstuddrag, og så er det et andet billede, som ikke er vores eget, hvor man ligesom kan se, at det er redigeret, og så er vedkommende tilfældigvis kommet til at stå som forfatter på de her billeder, inden de er lagt op.

Så det er ikke den enkelte person. Jeg kan ikke sige, at den enkelte person står bag identitetstyveriet på de øvrige billeder eller står bag bloggen i det hele taget, men jeg kan sige, at det nærmeste, vi kom, var, at vedkommende som sagt står med sit navn på de fem billeder, og at de fem billeder er brugt på bloggen, og da jeg henvendte mig til forslagsstillerens formand, så fik det ikke umiddelbare konsekvenser. Eller det passer faktisk ikke helt, for der gik halvandet døgn – nu har vi gudskelov taget screenshots af det her, og det hele er også sendt videre – og efter relativt kort tid blev billedernes spor ændret, og navnet står ikke længere på billederne, men der er dokumentation for det hele. Så det er ikke bare noget, jeg står og siger.

Hr. Jeppe Bruus.

Det her udvikler sig jo til en hel efterforskningssag. Det er jo meget groft og i virkeligheden nogle grove beskyldninger mod Dansk Folkeparti om dokumentfalsk og identitetstyveri. Jeg skal bare være sikker på, at ordføreren vel mener, at det her bør være kriminelt og kunne straffes, så man kan overgive den slags materiale til politiet.

Ordføreren.

Uanset hvem der står bag sådan en blog, hvor man misbruger andre menneskers billeder, så mener vi, at det bør være kriminelt. Vi synes også, det er problematisk, at det er så svært at få adgang til at finde ophavsmanden bag bloggen.

I sådan et kollegialt perspektiv synes vi selvfølgelig, det er lidt ærgerligt, at man ikke internt blandt medlemmer af Folketinget har kollegial respekt nok til, at man tager det her sådan mand til mand. Jeg gik som sagt til formanden for DF sidste år på samme tid med sagen, og ja, der er så ikke sket mere.

Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Den næste ordfører står klar, og det er hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne, da jeg ikke ser Liberal Alliance til stede. Velkommen.

Jeg kan nævne mange grunde til, at jeg synes, at det kan være lidt træls at skulle komme efter fru Pernille Vermund, men i dag er det da fuldstændig umuligt. Det var i hvert fald en interessant tale. Først og fremmest vil jeg sige tak til DF for forslaget. Det er udtryk for rettidig omhu. Jeg synes absolut ikke, det er barnligt, at man kommer med et forslag, efter at regeringen er kommet med noget, for man er jo ikke blevet inviteret med ind i bussen, der kører. Så er man jo nødt til at vise og markere sine synspunkter på anden vis. Det synes jeg er helt legitimt.

Langt den største del af forslaget, hr. Peter Skaarup, kan vi godt støtte, men jeg lægger alligevel snittet det samme sted som justitsministeren og vil sige, at hvis brug af billeder i f.eks. aviser osv. også kriminaliseres, kan vi ikke være med. Så vi er nødt til lige at have en klar afgrænsning, men hvis vi kan få den, vil vi meget gerne støtte op om forslaget. Jeg tror også, at vi kommer til at støtte op om regeringens forslag. Hvorfor skulle vi ikke det? Jeg er fuldstændig ligeglad med, om en kat er sort eller hvid, bare den kan fange mus. Så det gør vi gerne.

Der er jo sådan lidt et problem med hensyn til magtarrogancen, hr. Jeppe Bruus. Det refererer ikke til det, hr. Jeppe Bruus siger, men det er mere det der med, at man sådan laver de der manøvrer som flertal – og det ved jeg godt at andre flertal også har gjort – selv om det er fuldstændig unødvendigt og man godt ved, at det er unødvendigt – og siger: Vi laver lige vores eget forslag, og så må de andre komme og spise nådsensbrød af hænderne bagefter. Det er den der christiansborgske magtarrogance, som hurtigt indfinder sig. Jeg kender alt til den. Jeg kan godt huske, at vi dengang i 00'erne syntes, det var meget nemmere bare at sætte os ned alene med Dansk Folkeparti og så lave en masse aftaler, og så kunne man invitere andre ind bagefter. Der siger jeg bare, at på et eller andet tidspunkt indhenter det en, fordi man på nogle områder finder ud af, at det måske havde været bedre at søge det brede flertal fra starten, fordi omkostningerne kan blive meget, meget høje senere. Det er blot det, jeg vil sige med det. Det var ikke for at diskutere tonen i debatten. Den synes jeg ikke er interessant i sig selv.

Jeg er meget enig med fru Eva Flyvholm i, at vi generelt har en udfordring med vores techgiganter, og at vi har ladet stå til alt for længe – i alt, alt for mange år. Det er både på dansk og europæisk plan, hvilket jo dybest set skyldes den teknologibegejstring, der var i 1990'erne og op igennem 00'erne, og så vi glemte helt at regulere. Et godt eksempel er ophavsretten, som vi jo først fik lavet en lovgivning om i EU i form af den vedtagne lovgivning den 17. april 2019, og nu skal vi her inden den 7. juni have vedtaget et lovforslag om det i Danmark, for det skal implementeres. Det er så L 205 fra kulturministeren, som vi skal behandle.

Det er et godt eksempel på, at man bare har ladet stå til og dybest set har stået og kigget på verdenshistoriens største kunsttyveri uden at kunne gøre noget ved det. Så der er mange ting, der skal gøres samlet set i forhold til it-sektoren, og nogle af de forslag, som vi mener bør fremmes, handler om, at techvirksomhederne og de sociale platforme skal forpligtes af regelsæt til oplyste standarder, herunder særlig anvendelsen af de algoritmer, som de bruger. Alle skal omfattes af princippet om, at ytringsfrihedens grænser går ved opfordring til ulovligheder, sådan at vi ikke privatiserer censuren, hvad vi jo i realiteten har gjort. Der skal være nogle veluddannede og ordentligt lønnede kontrollører i Danmark til at påse overholdelsen af de fælles spilleregler, som tager udgangspunkt i dansk lovgivning og ikke alt muligt andet. For de kontrollører, der sidder der i dag, sidder jo i Indien. Det er dårligt lønnede kontrollører, der sidder i Indien, og som intet aner om dansk lovgivning. Det er uholdbart.

Så skal der være offentlighed og klarhed i alle fjernelsesprocessers aspekter og faser, sådan at når et opslag og en person bliver fjernet, skal der være transparens i afgørelserne over for de brugere, der rammes. Og som sagt skal ophavsretten selvfølgelig sikres. Det leder jo også ind i det her, som også handler om retten til sin egen identitet. Som sagt er det et godt forslag fra DF. Det skal lige skæres til, og så er vi med. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren, og således kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne.

Nu er der rengjort og gjort klar, kan jeg se, så velkommen til hr. Peter Skaarup.

Tak for behandlingen af det her forslag. Jeg synes jo i store træk, at vi kan konstatere, at der er flertal for i hvert fald en del af forslaget, og det er jo positivt; det er svært at bevare pessimismen, når man fremsætter beslutningsforslag i Folketinget, som så bliver vedtaget på den ene eller anden måde. At regeringen så har valgt at lave den her eksklusionsparagraf, hvor man ligesom har forsøgt at udelukke i den her politiske aftale, der er lavet i rød blok, kan der jo være mange årsager til, altså hvorfor man i rød blok pludselig er blevet så glad for hinanden, både i forhold til Islamisk Stat-krigere og deres børn og nu også identitetstyveri.

Men det ændrer jo i hvert fald ikke ved glæden over, at vi kommer et skridt længere, nemlig at vi får kriminaliseret identitetstyveri, og det er alfa og omega, for det er et omsiggribende fænomen. Jeg kan endda høre, at der er ordførere, der på den ene eller anden måde selv har været udsat for det eller mener sig selv udsat for det, så det viser jo bare, at det er noget, vi skal tage alvorligt.

Når det så er sagt, vil jeg også sige, at der jo er forskellige vægtninger, som jeg hører det på det, der er sagt fra de forskellige partiers side herinde. Nogle mener, at det er meget vigtigt, at vi får sendt et signal og får givet en bøde og sådan noget, og nogle siger, som Dansk Folkeparti gør, at der altså også skal lidt mere magt bagved, for der er jo nogle, der helt skruppelløst bliver ved med at gøre det, selv om det jo er, hvis ikke ulovligt, så i hvert fald på vej til at blive det.

Det, der i hvert fald står klart, er, at det er utrolig krænkende for dem, det går ud over, specielt jo altså på grund af den her meget udvidede brug af sociale medier, og det er så blevet et fænomen, som vi kender, og det er derfor, vi skal revidere loven, altså på grund af de sociale medier. Vi ser et misbrug, som er omsiggribende, af andres billeder og identitet, og selv om det jo ikke altid er begrundet i, at man vil berige sig selv, det kan også være en grund, men der kan også være tilfælde, hvor man bare vil genere andre mennesker, udgive sig for at være andre mennesker og misbruge identiteten, uden at der ligger økonomi bagved.

Konsekvenserne af nogle af de tilfælde, vi har set, er jo voldsomme, og det gælder for f.eks. Malte, der optræder i en DR-dokumentar. Han oplever i årevis, at han står som afsender af en hel bunke beskeder til en hel masse piger eller kvinder, og han står så med sit billede der som Malte, men det er altså alle mulige andre, der skriver i hans navn og med hans billede og fører lange samtaler og dialoger frem og tilbage og sætter også de her kvinder i en rigtig svær situation, fordi de faktisk tror, at de er på vej til at få en ven eller kæreste, eller hvad de nu får, men de får ingenting, for lige pludselig efter lang tids kommunikation trækker vedkommende sig tilbage og er ikke en del af det længere. Og Malte står tilbage som den sikre taber, for han har oplevet alt det her og har fået en hel masse henvendelser, da folk finder ud af, hvad der er los, fra nogle mennesker, som han selvfølgelig ikke kender.

Man kan også spørge sig selv om, hvem der egentlig ville bryde sig om, at ens private billeder pludselig ligger på en datingside, hvis man er lykkelig gift. Det er ikke særlig rart. Hvem ville bryde sig om, at man figurerer på alle mulige billeder i Afrika eller på afrikanske netsider, hvor det er ens billede, der står på, uden at man har noget som helst med det at gøre, ligesom Dan Rachlin har oplevet det, som vi har været inde på tidligere, og der er masser af andre eksempler.

Så samlet set er vi helt med på, at det kan være et svært område at begive sig ind i, fordi det kan være forbundet med udfordringer – hr. Preben Bang Henriksen var inde på nogle af dem – med at kunne finde de pågældende, men ikke desto mindre skal vi gøre forsøget. For alt tyder på, at det er nogle af de samme, og at det er nogle af de samme grupperinger, som også spekulerer i det her på internationalt plan i forbindelse med international kriminalitet.

Så selv om det er svært, skal vi gøre forsøget, og vi skal være stædige, og vi skal blive ved, og så skal vi meget gerne tage den diskussion, som også fru Eva Flyvholm var inde på, nemlig at vi også har nogle tech-giganter, som ikke rigtig er deres ansvar bevidst – vi har også en forespørgselsdebat om det her – og som med en meget lille fortjeneste, for det er jo ikke ret meget, de tjener på hver enkelt bruger eller hver enkelt situation, men med en meget lille fortjeneste pr. bruger kan de leve af det, og de kan leve fedt af det, fordi der er så mange globale brugere.

De er ikke deres ansvar bevidst, de får ikke ryddet op i deres systemer, de får ikke ryddet op i deres flader, deres platforme, og den sikre taber er jo kunderne, det er borgerne, det er almindelige danskere, der bugseres rundt i det her system, prøver at få ting slettet eller revideret eller ændret, men det er umuligt. Det er simpelt hen Davids kamp mod Goliat, og den kamp taber David modsat i bibelhistorien, hvor David klarer den. Man kan ikke som borger komme igennem det her system, for man er den sikre taber, og den sikre vinder er de tech-giganter, som tjener milliarder af kroner på en hel masse globale brugere, som de har i dag.

Så vi mener, vi tror på, og vi håber, det sker nu på et eller andet tidspunkt, når regeringen får lavet sit lovforslag, at de her krænkelser bliver kriminaliseret.

Så er det næste så, at vi skal have nogle mennesker derude, der sikrer, at det bliver håndhævet. For det er jo fint nok, at man kriminaliserer noget, men det er jo ikke ret meget værd, hvis der så ikke er nogen politifolk, it-folk, ja, det behøver ikke være politifolk, for det er ikke sikkert, at de altid har lige nok forstand på det her, men nogle it-uddannede folk, der ved hundrede procent, hvor hunden ligger begravet, og hvor det er, vi kan sætte ind.

Der synes jeg, det har været lidt tyndt, må jeg så indrømme midt i alle de rosende bemærkninger til regeringen, at man siger: Nå jo, men det er jo bare en anmeldelse, og så må politiet tage sig af det. Vi ved jo alle sammen godt, at det ikke er en kernekompetence for alle politifolk med den uddannelse, man har på politiskolen, at begive sig ind i at opklare netkriminalitet. Det er noget andet, man typisk går efter. Det er blevet en del af politiuddannelsen, ja, det er det, men det er ikke der, kernekompetencerne altid ligger. Og der er vi nødt til at gøre mere end at lave digitale patruljer og tro på, at det er nok, fordi det tager jo altså udgangspunkt i den gamle lovgivning, den gamle situation, at vi har lavet en politiaftale med digitale patruljer. Vi er også nødt til at sikre, hvis vi strammer op på de her ting, at der er nogle derude, der kan opklare det og forfølge dem, der bliver ved med at misbruge andres identitet.

Så alt i alt er jeg da sådan set en rigtig glad mand ved, at vi kan få vedtaget det her forslag, halvt eller helt, vi får kriminaliseret identitetstyveri; men jeg er også optaget af, at vi følger det til dørs, får lavet lovgivningen hurtigt, får sikret, at vi kan følge op, sådan at der kan gives nogle ordentlige straffe, og at der er nogle politifolk, der kan opklare den her meget, meget omsiggribende kriminalitet, vi ser. Ja, det var det.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Jeppe Bruus.

Tak for det, og tak for en god debat – som jo også tog en drejning. Der florerer jo sådan set nogle beskyldninger mod Dansk Folkeparti om identitetstyveri, både uden for salen, men jo også i den her debat. Derfor er det jo meget naturligt at spørge, om det bør være ulovligt, som fru Pernille Vermund var inde på, at oprette og skrive opslag på en blog, som er falsk, og hvor man misbruger billeder. Altså, bør det være ulovligt som en del af det beslutningsforslag, Dansk Folkeparti har fremsat? Det er det ene.

Det andet er, at jeg da må gå ud fra, at ordføreren er bekendt med det – eller det ved jeg ikke. Er ordføreren bekendt med den beskyldning, der bliver fremsat i dag?

Ordføreren.

Man kan sige, at det, der er blevet fremført af fru Pernille Vermund, hørte jeg godt blive fremført heroppefra, og jeg tager selvfølgelig en snak med fru Pernille Vermund om det, når der er lidt tid til det her mellem behandlingerne. Men jeg synes, jeg har svært ved at vurdere sagen sådan bare lige her på talerstolen, da forslaget jo sådan set handler om noget helt andet. Så jeg mener grundlæggende, at der er grund til at se på, om der sker urent trav på nogen som helst måde i forhold til identitetstyveri eller det, der ligner. Men noget konkret som det, der bliver fremlagt her, er altså svært at forholde sig til for mig.

Hr. Jeppe Bruus.

Det forstår jeg egentlig ikke rigtig. Altså, beslutningsforslaget handler jo om identitetstyveri og misbrug af andres billeder, og her er en helt konkret beskyldning mod toppen af Dansk Folkeparti om, at man misbruger andres billeder og skriver opslag på en falsk blog. Det er vel ikke sådan helt svært at forholde sig til, om det i virkeligheden også bør være strafbart, sådan som Dansk Folkeparti har foreslået det i dag.

Ordføreren.

Identitetstyveri er strafbart – eller bliver det, når nu regeringen får lavet det her lovforslag. Det glæder vi os til. Men det tilfælde, som fru Pernille Vermund nævnte, og hvad det i øvrigt går ud på, kan jeg ikke forholde mig til. Der er vi nødt til at finde ud af lidt mere. Så jeg håber, at hr. Jeppe Bruus har tålmodighed til, at vi får en pause i forhandlingerne, hvor vi så lige prøver at afklare, hvad det er for noget.

Den næste korte bemærkning er fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det er jo helt fair, når man hverken er formand for partiet eller er den person, som er på de her billeder, at man så ikke er orienteret om sagen, selv om den nu ligger et års tid tilbage.

Men sådan helt objektivt: Indeholder forslaget her så et ønske om og ønsker DF at gøre det ulovligt at oprette anonyme blogs, hvor man på den blog misbruger andres billeder, eller er det kun sociale medier, vi taler om i forslaget her? Jeg havde egentlig håbet, at det både var sociale medier og på hjemmesider, og hvad der ellers er af digitale muligheder for at bruge andres billeder og andres identiteter og udgive sig for at være andre.

Ordføreren.

Det her forslag handler ikke kun om sociale medier. Jeg har nævnt her fra talerstolen, at sociale medier er så omsiggribende og tager så stor en del af mange menneskers tid, at rigtig meget henføres til det. Men forslaget om at kriminalisere identitetstyveri gælder ikke kun sociale medier. Selvfølgelig gør det ikke det.

Pernille Vermund.

Ville ordføreren tænke, at det var misbrug af DF's navn, hvis der var en blog, der hed »Det hemmelige Dansk Folkeparti«? Ville ordføreren mene, at det var misbrug af ordførerens identitet, hvis der var private billeder af ordføreren på den her blog med historier, som var usande, om, hvad ordføreren lavede i sin fritid, og ville ordføreren mene, at det skulle være omfattet er det, som man nu vil kriminalisere?

Ordføreren.

Det, som fru Pernille Vermund peger på her, er jo det problem, som jeg tror vi alle sammen har – ikke bare Nye Borgerlige, men også Dansk Folkeparti og Mette Frederiksen og Socialdemokraterne, alle mulige – nemlig at vi på Facebook og internettet og alle mulige andre steder oplever, at der figurerer ting, der er fuldstændig taget ud af den blå luft, og hvor man misbruger andres identitet, hvor man misbruger andres partinavne osv. osv.

Det, som der mangler der, er jo, at nogle af de her techgiganter og også alle mulige andre tager det seriøst og får gjort noget ved det. Men de er sig jo ikke rigtig deres ansvar bevidst, desværre.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nu føler jeg mig også hidkaldt til at deltage lidt i debatten. Hvor uenig jeg end mange gange er med fru Pernille Vermunds parti, så kan jeg forstå, hvor indgribende det må være at figurere på sådan noget falsk blogværk, som jo er egnet til at skabe misforståelse og kaos og skabe tvivl om partiets politik. Det er en virkelig alvorlig sag. Jeg vil bare høre, om hr. Peter Skaarup tager afstand fra, at sådan noget er sket, for jeg synes, der bliver snakket lidt rundt om problemstillingen.

Ordføreren.

Selvfølgelig gør jeg det. Der er da ikke i tvivl om, at hvis nogen misbruger andres identitet eller partinavn, eller hvad det er, må man tage afstand fra det. Det siger sig selv.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det lyder rigtig godt. Så vil jeg også bare høre, om hr. Peter Skaarup kan afvise, at han har kendskab til den pågældende sag? Har han aldrig hørt om den før?

Ordføreren.

Mig bekendt har jeg ikke hørt eller set noget som helst om det der, men jeg tager en snak med fru Pernille Vermund om det, og så får vi afklaret, hvad det mere præcis handler om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.