Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 230:

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse og bevarelse af gamle træer på offentlige arealer.

Af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG).

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren, værsgo – der er tid til at vente.

Tak for det. Jeg kommer lige ilende tilbage her med de rigtige papirer. Tak til forslagsstillerne for at fremsætte beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag. Forslagsstillerne henviser jo i forslaget om beskyttelse og bevarelse af gamle træer på offentlige arealer bl.a. til, at ældre træer er vigtige for biodiversiteten, og også, at de kan bidrage til et grønnere og mere kulturhistorisk afsæt i byer og landskaber over hele landet. Så der ligger fine intentioner i beslutningsforslaget, og som vi lige har talt om med det lovforslag, der var på dagsordenen lige før, så står vi midt i en biodiversitetskrise, og der er behov for indsatser for at forbedre biodiversiteten.

Regeringen indgik i december sidste år en aftale om en natur- og biodiversitetspakke med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, og aftalen medfører en historisk indsats for naturen i Danmark, både med de naturnationalparker, vi lige har talt om, men jo også med 75.000 ha urørt skov, hvor de gamle træer får lov at blive stående og forgå helt naturligt til gavn for insekter, mosser osv. Vi har også gjort os overvejelser om enkeltstående træer, for det er noget, der også optager aftalekredsen, og vi er i gang med at kigge på den lovgennemgang, som også er besluttet med finanslovsaftalen, hvor vi bl.a. lægger op til, at der skal være en analyse af de gældende regler for beskyttelse af enkeltstående træer. Formålet med det skal være dels at skabe et overblik over de eksisterende muligheder, dels at identificere eventuelle begrænsninger i forhold til at fremme biodiversiteten og undgå utilsigtede begrænsninger. Gennemgangen af reglerne, som vi lægger op til, vil omfatte ældre træer både på offentlige arealer, men også på private arealer, og efterfølgende skal der selvfølgelig udarbejdes forslag til eventuelle ændringer m.v. på baggrund af den analyse.

Så vi har altså allerede taget fat på at få undersøgt regler og muligheder for at beskytte ældre træer. Vi har samtidig valgt at se på det både for de offentlige og de private arealer. Vi lægger også op til, at der skal være en bred interessentinddragelse i lovgennemgangen, som vil omfatte både relevante organisationer og foreninger, men også juridiske eksperter vil blive tilbudt at deltage. Vi forventer, at gennemgangen vil være færdig i starten af 2022. På den baggrund kan regeringen ikke støtte det konkrete beslutningsforslag, men som jeg startede med at sige, er der fine intentioner i det. Tak for ordet.

Der er først en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren. Nu har jeg jo, som ministeren ved, det privilegium i sommermånederne at bo meget tæt på Dyrehaven, hvor ministeren selvfølgelig vil vide, at Jægersborg Hegn i sin tid blev plantet, efter at englænderne havde taget vores flåde, med henblik på at man kunne bygge en ny. Da så træerne var vokset op og blevet store nok, var man overgået til at bygge skibe i andre materialer end træ, så de står der heldigvis endnu, og det har vi en daglig glæde af i Dyrehaven.

Det er jo ikke alle træer rundtomkring i landet, som får lov til at stå, og det er sikkert også derfor, de tidligere medlemmer af Alternativet har fremsat det her forslag. Især i København bemærker jeg, hvordan mange træer jo bliver fældet for at give plads til nye anlæg. Derfor vil jeg bare høre, og det er helt i orden, hvis vi kan få det på skrift, om miljøministeren kan oplyse, hvor mange træer der er fældet i København, mens Alternativet har siddet som borgmester?

Ministeren.

Jeg tror næsten, det ville overraske spørgeren, hvis jeg lige kunne tallet her på stående fod. Det må være noget af det, vi kan vende tilbage med. Jeg oplever nu også, at København er en by, hvor man generelt set gerne vil passe på også de gamle træer og gøre sig umage med det.

Det er jo rigtigt, at der er sket meget på de par hundrede år, der er gået, mens træerne er blevet store, og på den måde er der også en ny virkelighed i dag, hvor man gerne vil passe på nogle af de her store træer, og det er egentlig derfor, jeg synes, det er oplagt at få kigget på reglerne.

Morten Messerschmidt.

Det er jo helt rimeligt, og det vil være fint at få på skrift. Men det kan være, at ministeren, for hun følger det jo noget mere nøje, end jeg gør – jeg bor heller ikke i København – kan oplyse, om der i de kommuner, som er ledet helt eller delvis af Alternativet, har været sådan en genplantningspolitik, sådan at når man fælder et træ, fordi man måske skal give plads til, hvad ved jeg, en elbilladestander eller et eller andet grønt, altså teknisk grønt, sikrer man sig, at der kommer et træ et andet sted i kommunen. Har hun hørt om det?

Ministeren.

Jeg tror, at jeg ville have partifæller i København, der ville være lidt trætte af, hvis man mente, at København var ledet af Alternativet, trods alt. Men det er klart, at der selvfølgelig er en borgmesterpost dér. Som sagt kan jeg ikke redegøre for Alternativets politik, men jeg ved, at det i hvert fald ligger Socialdemokraterne i København meget på sinde at passe på træerne.

Fru Susanne Zimmer, uden for grupperne.

Tak. Det glæder mig meget, at det ligger i pipelinen at kigge på de gamle træer, og at deadlinen, som jeg også kunne forstå, ligger i starten af 2022. Så er jeg selvfølgelig lidt nysgerrig, med hensyn til hvor lang tid der går derfra, til der reelt kommer handling.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre om, hvad man mener, når man nu også siger private arealer. Så bliver det meget stort, for så er det alle gamle træer i Danmark. Det er jo fuldstændig perfekt, hvis det kunne komme igennem, at man ser på det. Men er det ministerens mening, og kan man regne med, at det bliver sådan, at man i den gennemgang kigger på gamle træer i hele Danmark, på både offentlige og private arealer, og laver kriterier for, hvornår man må ikke fælde et træ, og hvornår man ikke må?

Ministeren.

Tak for det. I forhold til spørgsmålet om tidsperspektivet var jeg også lige forbi det, nemlig at forventningen er, at vi i starten af 2022 vil kunne have lavet den her analyse. Og det vil jo være en analyse og gennemgang af reglerne, med hensyn til hvad mulighederne egentlig er i dag: Er der begrænsninger? Er der noget, som skal ændres i forhold til at sikre, at der kan være en bedre beskyttelse af de ældre træer?

Så det at lave konklusionen på forhånd mener jeg ikke vi skal gøre. Jeg mener, at vi skal afvente det arbejde, som bliver sat i gang.

Susanne Zimmer.

Så bliver jeg lidt bekymret igen, for så snakker vi om noget, der er om rigtig lang tid. Altså, hver gang der bliver fældet et gammelt træ, går der jo rigtig mange år, inden der kommer et nyt gammelt træ.

Men hvis vi nu tænker os til den ideelle situation, hvor det både bliver på private og offentlige arealer, så skal der også økonomi til. Uden at hænge ministeren op på det vil jeg høre, om det er noget, som ministeren tænker kunne komme med i finansloven for 2022? Altså, jeg tænker, at det vil blive dyrt, hvis man tager alle træer med, og det ville jeg gerne have at der kunne findes penge til.

Ministeren.

Først og fremmest synes jeg, at der i hvert fald er tale om en anden tidsopfattelse, hvis man synes, at det er lang tid til at få et ordentligt analysegrundlag at stå på, inden vi træffer beslutninger. Det er jo det, der bliver lagt op til at vi skal have her, og det tager nogle gange tid at få kigget det igennem – og også have den interessentinddragelse, som jeg var inde på.

Betyder det så, at der ikke sker noget i mellemtiden? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Man kan jo udpege de her livstræer, som allerede er en kategori, man arbejder med. Der er allerede omkring 4.000 livstræer i Danmark. Der er også en naturnær skovdrift. Så vi arbejder allerede med det.

Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg kunne forstå, at ministeren var sådan positiv over for forslaget, og at regeringen også selv arbejder med noget, men ikke kan sige ja til det her. Derfor er jeg også nødt til at spørge lidt ind til København, for tilbage i 2018, da man skulle udvikle Carlsberggrunden, var det jo sådan, at der langs Vesterfælledvej faktisk var en hel del fredede træer, bevaringsværdige træer. Og der endte det jo sådan set med, at flertallet på Københavns Rådhus valgte at sætte motorsaven på. Dansk Folkeparti mente jo, at man skulle have bevaret de her træer, og hvis man tager et luftfoto, kan man se, at der nærmest ikke er nogen træer i det område – og alligevel satte man motorsaven på, og det var jo med Alternativet i spidsen. Er det det, ministeren arbejder for: at eksempelvis sådan nogle bevaringsværdige træer, gamle træer, kunne være blevet stående i Københavns Kommune?

Ministeren.

Grunden til, at jeg synes, at tilgangen til det her beslutningsforslag fra regeringen er klog, er jo netop, at i stedet for at tage en enkelt sag – nu kender jeg heller ikke lige præcis den sag, som ordføreren henviser til – så går vi mere generelt til værks og spørger: Har vi egentlig de rigtige værktøjer? Hvordan kan vi sikre, at vi bevarer de træer, vi gerne vil?

Men ligesom med så meget andet gælder det, at der, når man dykker ned i konkrete sager, vil være fordele og ulemper, og dem skal man jo afveje. Men der er jo allerede måder at passe på træerne på i dag – netop med den livstræskategori, med fredninger, med den naturnære skovdrift. Så det er jo ikke, fordi der ikke er redskaber i dag, men jeg synes, det er klogt, at vi får kigget på regelgrundlaget – i forhold til både de offentlige arealer og de private arealer.

Hermed siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi til ordførerrunden. Først er det fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tusind tak til forslagsstillerne for lejligheden til at tale om gamle træer, og jeg holder ufattelig meget af træer. De er levesteder for fugle og insekter og svampe, og de lagrer CO2, og de er smukke, og de giver os glæde og ofte en historie. Jeg kommer til forbeholdene, og dem har ministeren også nævnt, og jeg ved det ikke, men jeg kommer næsten til at blive lidt rørstrømsk, for jeg har gået og tænkt på, hvordan man egentlig kan forklare, hvad det er, der er så vigtigt ved de her træer. Så jeg vil gerne give et eksempel, og det er lindetræet på min barndoms gårdsplads, og det er jo faktisk ikke kun fra min barndom, for det står der endnu, og jeg vil tro, at det er plantet i forbindelse med udskiftningen af gårdene fra landsbyen, så det vil sige i 1780'erne-1790'erne, hvor bønderne skulle forlade landsbyens trygge fællesskab og flytte helt derud på marken – jeg ville egentlig have sagt noget, men nu tror jeg, at formanden lige er optaget, altså at de skulle flytte langt pokker i vold ud på marken – hele gårde blev møjsommeligt splittet ad, og de blev kørt ud til det nye gårdsted, samlet og lerklinet, nyt strå blev hentet nede fra mosen, og der blev så plantet et træ på gårdspladsen. Sådan forestiller jeg mig det, og det træ har stået der som vidne til gårdens liv, sorger og glæder i mere end to århundreder. Og går man tæt på, kan man jo se barken, og hvordan der er levemuligheder for alverdens insekter og mos og lav, og hvad ved jeg, og fugle, der bygger rede, og linden blomstrer, og det er der jo faktisk mange der ikke ved, for man lægger ikke mærke til det, fordi den har lysegrønne blomster. Men lige pludselig en dag kommer man ud, og man tænker: Men hvad er det for en summen? Og så er hele lindetræet fuldstændig fuldt af insekter, der bare summer løs og voldæder af blomsterne og samler forråd til næste generation.

Det er derfor, træer er vigtige, de har en historie, og det er ikke kun CO2-lagring. Men der er også biodiversitet, og der er vel i mange af os i høj grad også en kærlighed til nogle af de her gamle træer og en tanke om, at de måske også skal stå der om 200 år, altså at det ikke kun var for 200 år siden, men at det også er om 200 år. Så tak for at minde os om vigtigheden af træer. Men det er jo sådan, at vi i forbindelse med biodiversitetspakken, som ministeren sagde, har aftalt en lovgennemgang, som bl.a. handler om træer, og vi får en analyse, og jeg forventer, at det kan munde ud i nogle udvidelser af beskyttelsen og forslag til forbedrede tiltag for træer. Så vi kan fra Socialdemokratiets side ikke støtte forslaget, men som det nok er fremgået, er vi positive, og vi kan jo måske overveje en fælles beretning. Og jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og sige, at de er enige og har den samme position.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer.

Tak. Der er jo kommuner, der har en decideret træpolitik, f.eks. at man ikke skal fælde træer, men at man, hvis man så alligevel er nødt til at gøre det af en eller anden grund, så skal plante fire nye. Tænker ordføreren, at det kunne blive et resultat af den der lovgennemgang, som skal laves i løbet af det her år?

Ordføreren.

Jeg synes, det er svært på nuværende tidspunkt at konkludere, hvad det er, der skal være svaret. Det er jo en positiv tanke, men jeg synes også, det er vigtigt at sige, at man ikke bare kan tage et træ, der er 200-300 år gammelt, og så plante fire nye, og så er alting godt. Men der er jo balancer i alting, og det kan også være nødvendigt at fælde gamle træer, og det kan ske. Men jeg synes lige, vi skal afvente analysen, til vi drager endelige konklusioner.

Så er det fru Susanne Zimmer.

Så er jeg jo selvfølgelig nødt til lige at tage ordet igen i forhold til det, jeg nævnte, for jeg tænker ikke, at man skal fælde gamle træer. Jeg tænker faktisk også, at man skulle sætte ressourcer af til at understøtte gamle træer, som f.eks. er ved at dele sig, og hvor man har brug for at understøtte det. Så en del af det arbejde kunne jo også være, at man laver en pulje til at hjælpe byer med at reetablere fortove, som skal hæves, fordi rødderne fra træerne gør dem ujævne eller whatever. Mener ordføreren også, at det kunne være en tanke, at man sætter økonomiske ressourcer af til det?

Ordføreren.

Det tror jeg lige vi skal snuppe under finanslovsforhandlingerne. Men i udgangspunktet vil jeg sige, at det også lige er vigtigt at huske, at det jo ikke kun er træer i byerne. Der er også træer på landet, og der kan altså være kæmpestor forskel i forhold til et særligt træ, der står i København, og om man så laver den samme regel for alverdens andre træer rundtomkring i landet. Jeg tror måske, at vi skal kigge efter, om vi har reglerne, der understøtter det. Og det er det, vi gerne vil.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Venstre. Hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Tak for det. I vores nationalsang kan vi alle sammen synge med på: »Der er et yndigt land,/det står med brede bøge«. Og det er ikke uden grund, at vi ofte synger netop disse ord og disse linjer og denne sang, for i Danmark har vi en usandsynlig smuk natur med lange kystlinjer og flotte bøgeskove og et rigt dyreliv. Det er værd at beskytte, og derfor glæder det mig, at vi faktisk allerede har eksisterende lovgivning, som netop har det ene formål at beskytte og bevare vores træer, også dem, som er bevaringsværdige i den her sammenhæng. Det er naturbeskyttelsesloven, og det er bygningsloven, og udpegningen af bevaringsværdige træer sker allerede i udarbejdelsen af konkrete lokalplaner og hører dermed under planlovgivningen. Derfor ser vi i Venstre ikke nogen grund til at stemme for dette beslutningsforslag, selv om intentionen bag forslaget er god og udmærket.

Ved at vedtage dette forslag, som det ligger her, risikerer vi blot at komplicere eksisterende lovgivning yderligere. Det at frede træer alene på baggrund af deres alder og deres herlighedsværdi kan medføre andre store konsekvenser, f.eks. i forhold til almennyttigt boligbyggeri rundtomkring i kommunerne, og der kan også være andre enkeltejendomme, som der også skal tages hensyn til.

Så lad mig sige det på en anden måde: Skal man forhindre et nyt byggeprojekt, fordi der står et næsten udtjent, mere eller mindre faldefærdigt træ, som nok kan se flot ud en tid endnu, men som så kan forhindre andre ting? Det går selvfølgelig ikke, og den vej synes vi i Venstre ikke vi skal gå. Men vi vil gerne være med til at se på, om den eksisterende lovgivning kan effektiviseres og gøres bedre med baggrund i de intentioner, som også ligger i det her forslag fra forslagsstillernes side.

Så hvis vi retter fokus den vej, kan vi arbejde for at gøre det lettere og hurtigere at frede bevaringsværdige træer, og det er jo sådan set det, der ligger i forslaget fra forslagsstillernes side, sådan som vi ser det og forstår det. Men vi kan ikke stemme for det forslag, som ligger her. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer.

Jamen jeg vil da takke for opbakningen og velvilligheden til at gå ind i et samarbejde om, hvordan vi kan gøre det bedre for vores gamle træer. Og så vil jeg sådan generelt spørge: Ser ordføreren ikke, når han bevæger sig rundt i landet, at der nogle gange bliver fældet nogle gamle træer, hvor man tænker, at det ikke var i orden?

Ordføreren.

Jamen bestemt. Der er da mange flotte, flotte træer, som man jo gerne vil bevare så længe som muligt, og det sker heldigvis også i masser af situationer. Men der kan også være grund til, at man ud fra en helhedsbetragtning nogle gange må sige: Desværre, vi skal videre med nogle ting.

Men man kan jo også, kan vi sige, med den nuværende lovgivning tage initiativ til at frede gamle bevaringsværdige træer, som ordføreren også er inde på. Der ligger initiativet jo så lokalt, kan man sige. Men er der grund til at få set på at gøre det bedre, vil vi som sagt gerne tage en drøftelse omkring det.

Fru Susanne Zimmer.

Igen tak. Jeg kan godt hen ad vejen følge problemstillingen, hvis det er sådan, at der kun er ét sted, hvor man kan bygge et hus på et område, hvor man har brug for nogle boliger. Men hvad så, hvis det nu var en parkeringsplads? Ville det så også være i orden at fælde et træ, som generer en parkeringsplads, i stedet for bare at bygge parkeringspladsen uden om træet?

Ordføreren.

Det vil jo så være en konkret afgørelse i den konkrete situation, og det mener jeg som Venstremand man er bedst til at afgøre lokalt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Så er vi nået til Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen. Værsgo.

Tak, og også tak for beslutningsforslaget fra Susanne Zimmer, uden for grupperne. Det er jo egentlig et positivt forslag, men det er også et forslag, der kan give nogle udfordringer. Vi er sådan set enige i intentionerne, altså det her med, at vi skal passe på vores gamle træer, særlig fordi det tager lang tid, før de kommer igen, og så giver det jo faktisk også en herlighedsværdi, som man ikke kan gøre op i penge eller andet. Så er der selvfølgelig også hele naturværdien i det, også selv om det er et gammelt træ inde i en by. Vi ved jo, at når man går forbi sådan et træ og fuglene synger og sådan noget, så kan man blive i helt godt humør, når solen skinner og der også er noget fugleliv. Der er træerne altså vigtige, også i byerne.

Jeg kunne forstå på ministeren, at regeringen arbejder med, hvordan man kan gøre det her, for det er nok ikke sådan helt sort-hvidt. Man kan også komme til at stå i en situation, hvor der egentlig står et flot gammelt træ, man gerne vil bevare, men det kan jo stå det forkerte sted i forhold til en byudvikling eller noget andet. Så der skal i hvert fald også være nogle muligheder for at dispensere fra det.

Så vil jeg sige noget om det, der også har været spurgt lidt ind til fra de andre ordføreres side, altså det her med genplantning. Det synes vi faktisk er ret interessant. Altså, når man fjerner træer, skal man så også plante nogle igen, så vi hele tiden sørger for, at vi får flere træer. Og det behøver ikke lige være på samme matrikel, det kan også være et andet sted. Man må sige, at særlig i bysamfund er bynær skov, små grønne områder og sådan noget efterspurgt. Det er en efterspurgt vare, også i provinsen. Det er ikke kun i de større byer, det er det, men også i provinsen. Det giver altså noget herlighedsværdi og noget livskvalitet for de borgere, som færdes i områderne.

Så jeg synes egentlig, at det er et beslutningsforslag, som man måske godt kunne skrive et eller andet om og i udvalget prøve at lave en eller anden fælles tekst om og også tage udgangspunkt i det, som ministeren sagde, i forhold til om man ikke kunne få et flertal, som ville sige, at man gerne vil afvente, hvad der kommer derfra, og så måske også få sat lidt fokus på nogle enkelte punkter i forhold til det. Vi vil i hvert fald gerne fra Dansk Folkepartis side prøve at se, om man kunne arbejde lidt med det. Så er man ikke færdig endnu, men så er der noget at arbejde videre frem imod.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak for opbakningen og villigheden til at gå ind i nogle forhandlinger med henblik på måske at få lavet en beretning, der kan gøre, at vi kan rykke et skridt i den rigtige retning. Vores forslag går jo lidt ud på, at regeringen på en eller anden måde skal nedsætte et udvalg eller finde ud af, hvordan man udpeger de her gamle træer. Lige nu har vi evighedstræer og livstræer, som det er befolkningen der udpeger, men man kunne jo også have et organ bestående af nogle naturfolk, der kunne gå ud at sige: De her træer har herlighedsværdi og værdi for biodiversiteten og også livsværdi for mennesker. På den måde kunne vi få konkret navn på, hvad det er for nogle træer, vi snakker om.

Ordføreren.

Det lyder besnærende at sige ja til det. Det er bare sådan, at man jo godt kan stå og kigge på et træ i dag og så sige, at det burde være det her træ, der blev udpeget, for det er måske over 150 år gammelt eller sådan noget. Men pludselig står man 8 år efter og siger, at det her sted vil være så fantastisk at bruge til at udvikle ens kommune, eller at det vil skabe mange arbejdspladser, eller hvad det nu kan være. Derfor har jeg egentlig tillid til det, ministeren sagde i sin tale, og hvis man tager det ned og så får skrevet ned, at vi har taget det for gode varer, og at vi gerne vil følge det tæt, og hvis der så også er et flertal, der ligesom lægger det moderate pres på ministeren, så tror jeg egentlig, det kunne være en fornuftig vej at gå, og så også have tillid til, at man jo har et apparat, som kan komme med nogle fornuftige sigtelinjer i forhold til at kunne arbejde videre med sådan et forslag som det her.

Fru Susanne Zimmer.

Det er helt bestemt en mulighed. Nu har vi jo også fredede områder, som kan affredes, så jeg tænker, at den mulighed altid kan opstå, hvis man over tid opdager, at det, der er blevet lavet, er helt galt i forhold til den situation, man nu står i.

Ordføreren.

Ja, den mulighed har man selvfølgelig altid, men jeg tror også, at vi skal passe på, at vi ikke laver lovgivning, som skaber flere konflikter, end hvad nødvendigt er. På papiret lyder det her ikke særlig svært, men ude i virkeligheden kan det faktisk godt blive rigtig svært, hvis vi pludselig får udpeget rigtig mange små pletter rundtomkring på landkortet, hvor vi har noget, der er fredet eller er af særlig bevaringsværdig værdi. Det er jo nu nogle gange sådan, at man går ind ad en dør og synes, at det er fantastisk, men pludselig går man så ind ad en anden dør, hvor man skal forholde sig til noget andet. Så jeg håber, at vi i fællesskab på tværs af partierne i udvalgsarbejdet kan prøve at se, om vi ikke kan få det til at lande et fornuftigt sted.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. René Christensen. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Rasmus Nordqvist.

Ja, jeg må jo nok indrømme til at starte med, at jeg er det, man betegner som en treehugger, altså en trækrammer. Når jeg går tur i skoven, må jeg lige hen og klappe på træerne, for jeg synes, det er noget helt særligt. Og ligesom det kan være smukt at se på et lille spædt birketræ, der står, eller et lille grantræ, der lige er kommet i gang med sit liv, så er der bare noget helt, helt særligt ved de store flere hundrede år gamle egetræer, der står rundtomkring. Det er noget særligt at se på de her træer, som har levet i generationer, som Socialdemokratiets ordfører også var inde på.

Derfor er vi selvfølgelig også meget optaget af, hvordan vi kan beskytte de her træer. Nu er der forskellige projekter, men som det også fremgår af nogle svar fra ministeriet, jeg har fået på en række spørgsmål, er det sådan lidt tvivlsomt, hvor meget udpegningen af de her livstræ osv. egentlig beskytter træerne.

Jeg ved ikke, hvor mange af jer der kender sådan en gruppe på Facebook, der hedder »Gamle træer«, hvor brugere deler billeder af de her smukke gamle træer. Men desværre er der lidt for ofte også billeder, hvor træerne er blevet fældet, altså flere hundrede år gamle træer, der lige pludselig ligger ned. De her træstubbe er jo gigantiske, og det er ulykkeligt.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi oven i de 15 naturnationalparker, de 75.000 ha urørt skov, en plan for de rødlistede arter også fik en lovgennemgang med i finanslovsaftalen for 2021. Altså, vi skal se på lovgivningen om, hvordan vi beskytter naturen ordentligt, herunder hvordan vi får beskyttet enkeltstående træer – og ikke bare på offentlige arealer, men også på private arealer. Hvordan ser det ud i dag? Hvad skal der til, for at vi kan gøre det bedre?

Det arbejde skulle så være færdigt her i starten af 2022, og så glæder vi os rigtig meget til at sikre den ordentlige beskyttelse af enkeltstående træer i Danmark, for vi skal beskytte den smule, der er, ligesom med naturnationalparkerne, som handler om at beskytte arealer for naturens skyld. Når vi så kigger rundt, er det ikke mange gamle træer, vi har tilbage i vores land, for vi har førhen været gode til det, man syntes var vigtigt førhen, og det var at udnytte alt til landbrugsjord. Nu er det bare noget andet, der også må have fokus.

Så vi er helt enige i intentionerne i det her beslutningsforslag, og vi er glade for, at vi allerede har taget fat på det arbejde, som beslutningsforslaget lægger op til, med den lovgennemgang, der ligger i ministeriet, og derfor kommer vi ikke til at støtte det konkrete forslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer.

Tak. I sidste uge fremsatte ordføreren et forslag om faunakriminalitet, hvilket jeg synes var meget fint og Frie Grønne bakker op om. Nu synes jeg så, det her handler om florakriminalitet, for hvis man fælder et træ – og nu snakker jeg ikke om vores formelle love, men, hvad skal man sige, den uformelle lovgivning – der er 200 år gammelt eller mere, er det uerstatteligt. Der skal 200 år til at få et nyt træ til at stå. Så ser ordføreren ikke, at man egentlig godt kunne se det at fælde et træ, hvor der tilsyneladende ikke er nogen grund til det, som ligeså kriminelt, som hvis man forgifter nogle ørne?

Ordføreren.

Hvis noget er kriminelt, er det jo, fordi der er en lovgivning imod det, ellers er det en moralsk dom, vi afsiger. Det er jo derfor, jeg er optaget af, at vi får lavet egentlig lovgivningsmæssig beskyttelse. Det er derfor, vi laver en lovgennemgang. Jeg synes, det er noget underligt noget at blande noget moraliserende sammen med konkret lovgivning, som faunakriminaliteten handler om. Så jeg er enig i, at vi ikke skal fælde de her gamle træer; vi skal beskytte dem. Det er derfor, jeg er glad for den lovgennemgang, vi fik med i aftalen om finansloven, og som vi glæder os til at se et resultat af, så vi kan få lavet de rammer, som beskytter træerne ikke kun moralsk, men faktisk også ved lov.

Fru Susanne Zimmer.

Ja, det er jo rigtigt, at der er forskel på moral og på lovgivning. Men på træet og på de mennesker, som kerer sig om det, tror jeg egentlig det gør lige så ondt, som hvis der var en lovgivning. Lad det være.

Vil ordføreren være villig til at gå ind og se på en beretning, som de tidligere ordførere var inde på kunne være en mulighed? Så kunne vi ligesom være sikre på, at vi fik taget de gode skridt i den rigtige retning og i et tilpas tempo.

Ordføreren.

Vi er altid villige til at gå ind i et konstruktivt udvalgsarbejde, også om det her forslag. Men jeg kan forsikre om, at der er nogle, der holder øje med, at det her arbejde foregår, som det skal, i Miljøministeriet, og det gør vi selvfølgelig også som forligspart. Vi går meget op i det her område og den her lovgennemgang og kigger dem over skulderen, så vi kan se, at det bliver gjort ordentligt, også når det kommer til beskyttelsen af træer på private og offentlige arealer. Men selvfølgelig går vi konstruktivt ind og ser, om vi kan lave noget godt i udvalget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører. Og så kan jeg se, at den næste ordfører i salen er fra Det Konservative Folkeparti ...

Undskyld, jeg glemte noget. Jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Det nåede ordføreren lige, så tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Mona Juul, værsgo.

Tak for det, tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for forslaget. Jeg er ikke sådan en, der krammer træer ligesom den tidligere ordfører. Men mit yndlingstræ er »Kalles klatretræ«, hvis I kan huske Kalle. Kalle gynger, og vinden synger oppe i toppen af træet, for det er det, man kan i toppen af træerne: Man kan fundere og drømme, og man kan også ligge og tænke over livet i det hele taget.

Vi lever i en tid, hvor det er tid til omtanke, hvor vi ikke bare kan lade stå til, og hvor der er brug for at holde fast i værdier og kultur – hvor vi både ser fremad og holder fast, og hvor naturen spiller en aktiv rolle, ikke som pyntegrønt, der bare er, men som et aktivt tilvalg. Her er de gamle træer selvfølgelig et vigtigt element, for som forslagsstillerne skriver, sikrer træerne lagring af CO2, biodiversitet og herlighedsværdi. Men det er jo også, fordi træerne var her før os. Konservative ønsker både at bevare naturen og sikre levende byer. De to ting hænger sammen, også når vi taler træer. Golde betonbyer giver hverken meget liv, historie eller herlighed.

Der foreligger dog allerede forskellige fredningsmuligheder i forbindelse med bevarelse af træer. Vi vil gerne se nærmere på disse eksisterende muligheder, inden der eventuelt skabes nye. Men der er ingen tvivl om, at vi ligesom forslagsstillerne ønsker at beskytte og bevare de gamle træer, og vi indgår gerne i en dialog og forhandling herom. Om det i sidste ende betyder, at vi vil stemme for forslaget, som det ligger, vil vi se på i udvalgsarbejdet, og det ser vi frem til.

Tak for det. Der var lige en kort bemærkning. Fru Susanne Zimmer.

Jeg vil bare gerne sige tak til ordføreren for at gå positivt ind i det. Lad os prøve at se, hvad vi kan finde ud af i udvalgsarbejdet. Tak.

Ordføreren.

Selv tak.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger og heller ikke flere ordførere bortset fra ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo til fru Susanne Zimmer.

Det her forslag omkring gamle træer går ud på, at vi vil pålægge regeringen at foretage en juridisk bindende udpegning, som beskytter og bevarer gamle træer på offentlige arealer. Egentlig ville vi også gerne have haft private arealer med, men vi starter med de offentlige arealer. Det skal ske i et tæt samarbejde med biodiversitetsforskere og interesseorganisationer. Biodiversiteten er i tilbagegang. Globalt set står vi midt i den sjette masseuddøen. Forskere fortæller os, at vi inden for de næste par år står i en situation, hvor en million dyrearter og plantearter vil blive udryddet på globalt plan. I Danmark er det ca. 40 pct. af de danske arter, der er truede og står opført i IUCN's opgørelse over rødlistede arter. Dyr og planter er udrydningstruede, fordi deres levesteder forsvinder. Det skyldes både skovbrug, landbrug, byudvikling og diverse byggeprojekter.

Vi foreslår en øget beskyttelse og bevarelse af gamle træer, bl.a. på grund af den rolle, træer spiller for opretholdelse af biodiversiteten. Træer er små økosystemer. Veterantræer i et naturområde kan betragtes som nøglebiotoper – et hjemsted for mange forskellige arter: mos, svampe, insekter, fugle og dyr. I skoven kan bevarelsen af gamle træer og deres naturlige og uforstyrrede omgivelser spille en vigtig rolle som hjemsted for en mangfoldighed af arter, for opretholdelse af biodiversiteten og for at sikre en naturlig hydrologi omkring træet. Træer binder CO2, og det har vi jo i den grad brug for i den tid, vi lever i, hvor vi har de store klimaudfordringer, og forskningen viser, at jo større og jo ældre et træ er, jo mere CO2 binder det.

Men træer har også en herlighedsværdi, både i naturen og i byerne. De giver området en identitet. Vi kan se en allé foran os og se, hvordan den er i forhold til et område, hvor der ikke er træer. De er bærere af vores fælles kulturhistorie. De bærer fortiden, de bærer vores bedsteforældres historie med sig, og i Frie Grønne vil vi gerne give den historie videre til de næste generationer. Vi oplever alle fascinationen ved at se et gammelt træ, som har en imponerende krone, eller som vokser helt utrolig skævt og har grene, der hænger langt ud, hvor det er uforståeligt, at det kan bære deres vægt. Den fascination af træer er ikke bare noget, vi oplever som almene mennesker; det er også noget, vi ser i vores kunst, lige fra guldalderkunst til moderne kunst. Der er grupper nu, der arbejder med skovbadning. Vi har før hørt om en ordfører, der krammer træer, men der er også mange, der lægger sig under træstammerne og kigger op imellem bladene og op mod himlen og finder ro dér. Derudover er store træer i byerne afgørende for, at vi kan finde skyggesteder om sommeren, og er også med til at sænke temperaturen i byerne, hvor det efterhånden godt kan blive varmt om sommeren.

Ved det naturhistoriske museum i Gram havde de en parkeringsplads, som skulle udvides. Et gammelt egetræ stod i vejen. Det var 200 år gammelt, og det kunne være blevet 1.000 år. Mange løsninger kunne være blevet fundet. Den letteste var at have bygget uden om træet, men det blev fældet – og det er altså et naturhistorisk museum, der er tale om. Det viser med al ønskelig tydelighed, at der er brug for en skrappere lovgivning. Gamle træer og deres historie og værdi betyder meget for mange mennesker. Et eksempel herpå er en gruppe for træentusiaster på Facebook, som også tidligere er nævnt, og som i løbet af få måneder er vokset fra 1.000 medlemmer til 5.000 medlemmer, og selv Lea Wermelin er nu meldt ind i gruppen. Mange almindelige borgere har fået øjnene op for de gamle træers værdier. Det viser sig også i den store interesse, der er for livstræprojektet, der køres af Naturstyrelsen, og udpegningen af evighedstræer, som køres af Danmarks Naturfredningsforening, og hvor almindelige mennesker udpeger træer, de mener skal bevares. Men ingen af projekterne er juridisk bindende.

Frie Grønnes forslag går i bund og grund ud på, at vi skal give naturen mere plads og lov til at udfolde sig på dens egne præmisser. Derfor er vi også nødt til at værdisætte naturen anderledes og give den en øget beskyttelse i vores lovgivning. Vi skal værne mere om de gamle træer. Det skal vi, hvis vi vil vende den dystre udvikling, som vi lige nu ser drive frem. I sidste uge var der debat her i salen om en skærpet straf for faunakriminalitet. Det betyder, at hvis man lægger gift ud til rovfugle eller skyder en ulv, skal det udløse en højere straf. Hvad nu, hvis vi også kunne finde opbakning til at værne lige så meget om flora i form af træer? At fælde træer bør også være kriminelt. Hvis man fælder et 200 år gammelt træ, udsletter man 200 års historie og biodiversitet, og det tager 200 år at genetablere.

Det her er ikke noget ambitiøst forslag, men det er vigtigt for at kunne beskytte gamle træer i dag. Der er mange steder, vi kan finde inspiration til en lovgivning på det her område, f.eks. hos Frederiksberg Kommune, hos Københavns Kommune og i England, hvor man har strammet reglerne for at bevare træerne, og hvor der er forbud mod fældning af træer af en vis alder, af en vis størrelse og med en vis kulturel værdi. Det har man gjort af hensyn til træerne og træernes værdi for mennesker og for naturen. Den nuværende lovgivning beskytter ikke helhjertet gamle træer. Vi foreslår derfor en juridisk bindende udpegning, som beskytter og bevarer gamle træer og læhegn på offentlige arealer. Det er en udpegning, der skal foregå i tæt samarbejde med de grønne organisationer og biodiversitetsforskere, så vi bedst muligt får en lovgivning, der både vægter træernes herlighedsværdi og biodiversitetsværdi til glæde for både mennesker og natur.

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Susanne Zimmer.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.