Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 226:

Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

Af Susan Kronborg (RV) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Jeg bemærker, at klokken nærmer sig 11.30. Omkring kl. 12.00 vil der være en frokostpause, men nu ser vi, hvordan fremdriften er her i behandlingen.

Jeg kan hermed give ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak til formanden for ordet og tak til Radikale Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag om at genindføre den tidligere regel i indfødsretsloven, sådan at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk statsborgerskab. Det er under et år siden, vi sidst stod her i salen og behandlede et tilsvarende forslag, og vores synspunkt er fortsat i regeringen, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Jeg vil gerne gentage, at den tidligere erklæringsadgang efter regeringens opfattelse ikke fungerede godt nok. Der blev f.eks. ikke stillet noget uddannelses- eller karakterkrav for personer mellem 18 og 19 år. Herudover indgik det ikke i vurderingen, at Politiets Efterretningstjeneste skulle vurdere, om de unge udlændinge kunne være til fare for statens sikkerhed, ligesom det heller ikke var et krav, at de personer skulle have en permanent opholdstilladelse. Der står i beslutningsforslaget, at Politiets Efterretningstjeneste skal vurdere, om de unge udlændinge kan være til fare for statens sikkerhed, så jeg vil bare lige sige et par enkelte ord om det.

Grundlovens § 44 indeholder det, der bliver kaldt et delegationsforbud, som medfører, at det ikke kan overlades til administrative myndigheder at træffe afgørelse om tildeling af statsborgerskab. Grundlovens § 44 forhindrer ikke, at der vedtages lovgivning, som medfører, at en person kan opnå dansk indfødsret ved erklæring, når visse objektivt konstaterbare betingelser er opfyldt og der ikke overlades et skøn til den myndighed, der skal tage stilling til, om betingelserne er opfyldt. Men Politiets Efterretningstjeneste foretager i forbindelse med ansøgninger om indfødsret ved naturalisation en vurdering af, om ansøgere kan være til fare for statens sikkerhed. Det er altså en vurdering, og sådan en vurdering vil ikke alene bero på objektivt konstaterbare forhold. Derfor vil der ikke som foreslået kunne stilles krav om, at PET skal have vurderet, at den unge, som vil erklære sig dansk, ikke er til fare for statens sikkerhed.

Det er regeringens holdning, at det er fornuftigt, at der kan søges om at opnå dansk indfødsret på baggrund af nogle på forhånd fastsatte kriterier, der understøtter krav til sprog, samfundsforståelse, demokrati, kriminalitet, selvforsørgelse, loyalitet – I kender dem. Reglerne om tildeling af statsborgerskab bygger på en politisk aftale, som jeg er glad for, at regeringen sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance netop er blevet enige om. En del af den aftale er, at reglerne om tildeling af statsborgerskab også gælder for den her gruppe af unge. I de gældende regler er der allerede i dag i et vist omfang taget hensyn til unge, som er født og opvokset i Danmark. Det er allerede sådan i dag, at hvis man har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på 02, så opfylder man sprogkravet. Derudover er der lempede opholdskrav for personer, der er indrejst i Danmark, inden de fyldte 15, herunder selvfølgelig også for dem, der er født her. Regeringen har derfor ikke planer om at ændre betingelserne for at blive dansk statsborger.

Som jeg har nævnt tidligere, ville jeg personligt ikke selv opfatte det som hverken afvisende eller diskriminerende, hvis jeg boede i et land og mit barn, som var født og opvokset i det land, skulle opfylde nogle krav for at få landets statsborgerskab. Derfor synes jeg også, det er i orden, at vi stiller krav til de unge, der er født og opvokset her i Danmark, og som ønsker at få dansk statsborgerskab. Der er allerede i dag, som jeg fortalte, lempede regler for adgangen til statsborgerskab for unge, der er født og opvokset i Danmark. På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Tak for ordet. Vi ser frem til diskussionen.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Susan Kronborg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Ministeren mener, at regeringen imødekommer konventionskravet om, at det skal være nemmere for børn, der er født i landet, at få statsborgerskab end for voksne, der kommer til landet. Imidlertid mener Institut for Menneskerettigheder det modsatte. De kommer til den modsatte konklusion, nemlig at Danmark ikke lever op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere at opnå statsborgerskab for personer, der er født i landet.

Der er i flere europæiske lande det, vi kalder en begrænset jus soli, f.eks. i Frankrig, hvor et barn født i Frankrig af udenlandske forældre bliver statsborgere ved 18-årsalderen, forudsat at barnet bor i Frankrig og har boet i landet i 5 år. Der kan også nævnes Tyskland, Grækenland, Irland, Luxembourg, Portugal og England. Så kunne ministeren overveje at følge den europæiske konvention og eksemplerne fra de nævnte europæiske lande?

Ministeren.

Jeg sad faktisk lige og bladrede lidt rundt i den rapport fra Institut for Menneskerettigheder, og jeg vil gerne fastholde, at vi i Danmark lever op til de forpligtelser, vi har på området. Jeg synes også, at jeg i talen nævner, at der er en mere lempelig adgang for de unge til at få statsborgerskab, end der er for resten, i forhold til opholdskravet, ligesom vi anerkender, at de lever op til sprogkravet, hvis de har bestået 9. eller 10. klasse med 02. Men det er juraen i den diskussion, vi har nu, som selvfølgelig er relevant, for vi skal overholde de regler, vi har tilsluttet os. Men jeg synes også, at der er den politiske diskussion, og der har jeg det i hvert fald selv sådan, at det nogle gange er meget sundt lige at vende debatten på hovedet og at forestille sig, at det var os, der var udlændinge og boede i et andet land med vores børn.

Jeg plejer at tænke på Portugal, og jeg ved ikke hvorfor. Men hvis jeg nu boede i Lissabon – jeg har lige fået en datter for halvandet år siden – og min datter nu var født i Portugal, ville hun jo være født som dansk statsborger. Hvis hun så på et tidspunkt ønskede at blive portugisisk statsborger eller dobbeltstatsborger, ville det så være urimeligt at sige, at hun skulle gå op til en prøve i Portugal og vise, at hun vidste lidt om det portugisiske samfund, før hun fik det portugisiske statsborgerskab? Jeg ville ikke betragte det som afvisende og som et overgreb på hende. Jeg ville betragte det som helt naturligt, at portugiserne stillede det krav. Så jeg synes også, at det er rimeligt, vi stiller det krav.

Fru Susan Kronborg.

I Portugal har de rent faktisk en ordning, der svarer til den, som Radikale Venstre foreslår her i dag.

Ministeren nævner det her med, at der er et lempeligere opholdskrav, men det har jo så ikke nogen betydning, fordi de børn, som er omfattet af vores beslutningsforslag, er børn, som i sagens natur har været i Danmark i 18 år. Så en lempelse fra 9 til 8 år har jo ingen betydning.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren kan oplyse, hvorfor ministeren regulerer indfødsretsområdet med aftaler, når der i grundlovens § 44 er et krav om lovregulering, ligesom der er et krav om lovregulering i grundlovens § 43? I § 43 står der, at »ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov«, og i § 44 står der tilsvarende, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.

Tak. Ministeren.

Jeg forstår fuldstændig spørgsmålet, fordi det jo er en noget unaturlig procedure og administration, vi har på statsborgerskabsområdet, men det skyldes jo lige præcis den bestemmelse i grundloven, som spørgeren selv henviser til. Derfor bliver der hvert halve år fremsat et lovforslag her i Folketinget med en frygtelig masse navne på. Jeg tror faktisk, at vi i sidste uge lige har førstebehandlet sådan et lovforslag.

Det er klart, at vi, når ministeriet sidder udarbejder det lovforslag, gerne vil vide nogenlunde, at der er opbakning i Folketinget til de navne, der står på lovforslaget. Derfor har vi på forhånd indgået en politisk aftale med et flertal i Folketinget, der siger, at I, hvis folk ellers lever op til de her betingelser, gerne må putte navnet på lovforslaget, og så kan det flertal i Folketinget føle sig trygge ved, at de navne, der står på det lovforslag, enten har levet op til de betingelser eller har fået en dispensation i Folketingets Indfødsretsudvalg. Det er jo et forsøg på at undgå, at vi hvert år skal vedtage 2.000 eller 5.000 forskellige lovforslag her i Folketinget for at tildele statsborgerskab.

Næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique.

Tak til ministeren. Som på mange andre spørgsmål inden for udlændinge- og flygtningeområdet er Frie Grønne og regeringen også fuldstændig uenige her.

Jeg vil gerne lige høre ministerens holdning til noget. Ministeren siger i sin tale, at når folk kommer hertil, er det helt fair, at der så bliver stillet krav til deres børn i forhold til indfødsretsprøve osv. Men er det ikke ministerens opfattelse, at de børn, der er født og opvokset i Danmark, altså er danskere?

Ministeren.

Sådan ville jeg ønske at det var. Det ville jeg virkelig. Men det er nok også min opfattelse, at det kan man ikke bare naturligt lægge til grund. Hvis jeg flyttede til Tyskland med mine børn, ville man heller ikke bare kunne lægge til grund, at de er blevet til tyskere.

Rigtig mange børn, der bliver født her i landet, har jo forældre, der får statsborgerskab, og så får børnene det så også automatisk sammen med deres forældre. Men der er jo nogle mennesker, der flytter til Danmark og er her i 10, 20, 30, 40 år uden at få dansk statsborgerskab, og det er rigtigt nok, at det så betyder, at når børnene bliver 18 år, er de ikke danskere, men de selv skal søge om det. Det er der jo masser af mennesker, der gør hvert år. Nogle gør det på de her lempede regler, jeg fortalte om før, og de får så dansk statsborgerskab. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke har en automatik indbygget her, men at det er noget, man søger om, og at man lever op til nogle krav.

Hr. Sikandar Siddique.

Men hr. minister, det er rigtigt, at dem, der kommer hertil, ikke pr. automatik er danskere, men regeringens tilgang svarer jo lidt til at sige til dem: I er et produkt af jeres forældre; vi behandler jer i forlængelse af jeres forældre. Hvis man er etnisk dansk og født på Rigshospitalet og man er dansker med en anden baggrund og født på Rigshospitalet, må der alt andet lige gælde de samme regler. Man skal da ikke lægges til last, at ens forældre er fra udlandet eller er kommet hertil på et eller andet tidspunkt.

Så jeg bliver lige nødt til at spørge en gang til: Er det ministerens opfattelse, at man, hvis man er født i Danmark, selvfølgelig er dansk og ikke pakistansk, jordansk, palæstinensisk eller tyrkisk?

Tak. Ministeren.

Med al respekt synes jeg faktisk ikke, den argumentation hænger sammen. Hvad nu, hvis jeg med min kone flyttede til Frankrig og fik et barn, der blev født i Paris? Hvis der så stod et parlamentsmedlem i Frankrigs nationalforsamling og sagde, at det barn ikke er dansk, men pr. definition er fransk, fordi det er født i Paris, så ville jeg da sige: Hov, hvad snakker I om? Det er min datter, hun er født af to danske statsborgere. Jeg skal nok bestemme, om hun er dansk eller hun ikke er dansk. Sådan ville jeg da sige.

Men som spørgeren også siger, er der to måder at tildele statsborgerskaber på i verden. Der er en ved blod, og der er en ved jord, siger man populært. Der er nogle lande, der kører efter den regel: Hvis du er født på vores territorium, er du pr. definition vores statsborger. Det vil typisk være lande, der også har en indvandringshistorik. Så er der andre stater, der siger, at det følger slægten. Og det er sådan, det har været i Danmark altid. Og jeg tror, at særlig i en tid med folkevandringer og mange, der flytter sig, er det vigtigt at holde fast i, at vi ikke uddeler statsborgerskab pr. automatik, men at det er noget, folk har levet op til.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Så begynder ordførerrækken, og det første parti er Socialdemokratiet, og det er hr. Lars Aslan Rasmussen.

Med det her beslutningsforslag foreslår Det Radikale Venstre at gøre det muligt for unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, at få let adgang til dansk indfødsret. I Socialdemokratiet mener vi, at det er helt rimeligt, at vi stiller høje krav til personer, der søger at opnå dansk statsborgerskab. Man bliver ikke nødvendigvis dansk af at være født og opvokset i Danmark. Hvis man vokser op i familier i parallelsamfund nogle steder i Danmark, er det begrænset, hvor gode forudsætninger man har for at blive dansk.

Som reglerne er indrettet i dag, mødes unge, som er født og opvokset i Danmark, allerede med lempeligere krav som f.eks. lempeligere sprogkrav. Her skal de alene have afsluttet folkeskolens afgangseksamen med et samlet gennemsnit på 02. I Socialdemokratiet mener vi, at man gør mennesker en massiv bjørnetjeneste, når man undlader at stille krav til dem. Vi har høje forventninger til det enkelte menneske. Vi har stor tiltro til, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, sagtens evner at opfylde de krav, der bliver stillet, når de søger om at blive danske statsborgere. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Susan Kronborg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Mener ordføreren, at unge skal betale knap 4.000 kr. for at søge om statsborgerskab? Det ville jo ikke betyde særlig meget for mig eller for ordføreren, men for et ungt menneske, som ud af et meget beskedent budget skal finde et forholdsmæssigt kæmpestort beløb, forekommer det meget urimeligt. Det her forslag handler jo om børn, som er født og opvokset i Danmark, altså nogle, der ikke er kommet hertil, men børn, der er født og opvokset og jo efter vores mening skal have mulighed for at blive danske statsborgere ved erklæring uden at skulle igennem et hækkeløb af forhindringer, samtidig med at de afleverer skoleopgaver, går til eksamen, har fritidsinteresser og fritidsjob. Tak.

Ordføreren.

Jeg synes, det er fint at have en diskussion af emnet, med hensyn til om man er født opvokset i Danmark, men den økonomiske side af det forstår jeg ikke. Er det mindre belastende økonomisk, hvis man er kommet som 4-årig og så skal betale det, end hvis man er født her? Det er jeg ikke helt med på. Vi diskuterer vel generelt statsborgerskab og ikke den økonomiske side af det. Den vil jeg gerne forholde mig til, men jeg kan ikke rigtig se forskellen.

Susan Kronborg.

Jamen jeg er da helt enig med hr. Lars Aslan Rasmussen i, at det i det hele taget er meget urimeligt, at man som ungt menneske, som bokser med det hele på en meget, meget lille su, skal finde over halvdelen af det beskedne budget, man har for en måned. Man skal både finde penge til bøger og til mad. Spørgsmålet er, om man overhovedet har penge til resten af måneden.

Men jeg vil gerne spørge hr. Lars Aslan Rasmussen, om Lars Aslan Rasmussen har en bemærkning til, at der forholdsmæssigt er flere unge med udenlandsk baggrund, som er i uddannelse, end gennemsnittet. Tak.

Ordføreren.

Den radikale ordfører sagde, at jeg var enig i i, at det var for dyrt. Det var jeg faktisk ikke. Nu gik der lidt Kristian Hegaard i den. Det var faktisk ikke det, jeg sagde. Jeg synes, det er helt rimeligt, at man skal betale et beløb, når man skal være dansk statsborger. Jeg sagde bare, at det måtte være lige belastende, uanset hvem man er, hvis vi snakker om det budgetmæssigt. Men at man lægger nogle penge, synes jeg er rimeligt. Jeg er med på, at der er unge, der har en uddannelse, og som søger dansk statsborgerskab. Jeg synes bare, det er helt fint, at det er noget, man aktivt gerne vil og selv vælger.

Næste korte bemærkning er fra hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige høre, om ordføreren kan gøre os kloge på eller i hvert fald kommentere på noget. Er det ordførerens opfattelse, at det, at man har et statsborgerskab, giver helt grundlæggende rettigheder i forhold til demokratiet, og det er at kunne stemme, at kunne deltage? Det er nok den mest grundlæggende rettighed, man kan få i et demokratisk samfund. Er det ordførerens opfattelse? Kan ordføreren kommentere på det?

Ordføreren.

For mig er demokrati ikke kun at stemme til folketingsvalg, for man kan også være i en skolebestyrelse, man kan stemme til kommunalvalget, hvis man vil det, man kan være aktiv i en fagforening, alle mulige ting på en arbejdsplads, hvis man er statsborger i et andet land. Man kan faktisk også stemme ved parlamentsvalget i det land, hvor man har statsborgerskab, og det kunne f.eks. være Tyrkiet, hvilket rigtig mange også gør. Så jeg synes ikke, man bliver udelukket demokratisk. Men jeg kan da godt forstå, at man gerne vil have statsborgerskab i det land, man bor i, og jeg håber da, der er flere, der har lyst til aktivt at vælge det, når de bliver 18, enten fordi deres forældre ikke har valgt, de skal have det, eller fordi de er lang tid om at komme i gang. Vi ser jo også nogle, der er langt oppe i 20'erne, før de søger første gang.

Hr. Sikandar Siddique.

Så lad mig prøve at spørge på en anden måde: Kan ordføreren bekræfte, at man kan arbejde i Danmark, gå i skole i Danmark, skabe sig et liv i Danmark, bidrage til Danmark, men hvis ikke man har et dansk pas, kan man ikke bestemme, hvordan landet skal udvikles nationalt, parlamentarisk, og man kan ikke være med til at præge det samfund, man bidrager til, betaler skat til og arbejder og lever i og alt muligt? Er det ikke korrekt, at set på den måde er man frataget den allermest grundlæggende rettighed i et demokrati, for man kan ikke gå ned og stemme ved et folketingsvalg, og man kan ikke stille op til et folketingsvalg, hvis ikke man har et dansk statsborgerskab? Kan ordføreren bekræfte, at der er en grundlæggende ulighed i det, at man kan deltage, man kan bidrage, men man kan ikke udøve sin ret?

Ordføreren.

Nej, for man kan ikke stemme til et folketingsvalg, hvis man er under 18 år. Det vil sige, at når man bliver 18 år, kan man søge om et dansk statsborgerskab, og så vil det for langt de fleste, der er født og opvokset i Danmark, være relativt let at få det. Nogle synes, det er for let, nogle synes, det er for svært, men man vil kunne få det, og så vil man kunne deltage. Jeg vil sige, at langt de fleste folk, som ikke har et dansk statsborgerskab, jo har et udmærket liv i Danmark, og der er også nogle, der ikke har lyst til det, og der er nogle, der gerne vil have et dobbelt statsborgerskab, så jeg synes ikke, man kan sætte det så sort-hvidt op.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, om man ikke i Socialdemokratiet tror, at det har en væsentlig betydning for integrationen, om man er dansk statsborger eller ej, altså om man er velkommen i det land, man er født og opvokset i, som forslaget her fra Radikale Venstre går ud på. Har det ikke betydning for integrationen, at man har let adgang til statsborgerskab?

Ordføreren.

Det synes jeg er svært at sige. Nu sidder vi tre herinde, som kommer fra Nørrebro, og jeg synes, at jeg møder folk, som er danske statsborgere, og som er meget uintegrerede og er medlem af Hizb ut-Tahrir, og så kender jeg nogle på min fars alder, som ikke snakker særlig godt dansk, og som ikke har dansk statsborgerskab, men som er ret godt integrerede. Altså, jeg synes ikke, man kan sige det så sort-hvidt. Men jeg håber da, at man, når man bliver 18, vælger det aktivt til, men det er jo op til en selv. Men jeg mener, at man, hvis man bor i et andet land og ikke har statsborgerskab, kan være en lige så god samfundsborger og føle sig dansk. Det er jo op til en selv.

Fru Rosa Lund.

Det er bestemt ikke min intention, at gøre det her til et sort-hvidt spørgsmål – nærmest tværtimod. Lad os prøve at have en lidt mere fordomsfri dialog om, hvad statsborgerskab egentlig betyder for folk – for os alle sammen – og hvad det betyder for mennesker, som er født og opvokset Danmark, og som har en meget, meget svær adgang til det danske statsborgerskab, en adgang, som kun bliver sværere nu efter den aftale, som hr. Lars Aslan Rasmussens parti lige har lavet. Jeg tror, det har en positiv betydning for integrationen, at man har lettere ved at blive dansk statsborger, hvis man er født og opvokset her i landet.

Ordføreren.

Det er ikke et spørgsmål om, hvad jeg tror. Jeg har ingen intentioner om at komme med nogen fordomme i debatten, men jeg tror bare, det er meget nuanceret. Jeg tror, at der er folk, som føler sig som danske, men som er glade for at have deres tyrkiske statsborgerskab, og jeg tror, der er nogle, der har et dansk statsborgerskab, som føler, at de tyrkere. Jeg tror ikke, det er sort-hvidt. Jeg siger bare, at jeg vil mene, at når man er født og opvokset i Danmark, er det alt andet lige forholdsvis let at få et dansk statsborgerskab, hvis man opfylder de almindelige kriterier, når man bliver 18.

Tak til hr. Lars Aslan Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Morten Dahlin. Velkommen.

Tak for det, formand. Det Radikale Venstre vil med det her beslutningsforslag genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven, som giver udlændinge, der er født i Danmark, en privilegeret adgang til dansk statsborgerskab, altså statsborgerskab ved erklæring.

Det er jo ikke første gang, vi har den her diskussion i Folketingssalen. Vi diskuterede det, dengang Socialdemokratiet sad i regering og syntes, at det her var en glimrende idé. Vi diskuterede det dengang, Venstre så kom ind i Statsministeriet og syntes, at det var så dårlig en idé, at vi fjernede det. Så diskuterede vi det i 2017, da SF fremsatte et lignende beslutningsforslag, og vi diskuterede det sådan set også sidste år, da Det Radikale Venstre fremsatte et forslag, der – uden at jeg skal lægge hovedet på blokken – ord for ord minder om det, vi diskuterer her i dag.

Ligesom alle de andre gange er Venstre imod det her forslag – vi har ikke ændret holdning. Og hvorfor har vi så ikke det? Jo, det er, fordi vi synes, det er helt fair, at vi stiller en række krav til de mennesker, der ønsker at være en del af det danske fællesskab. Det danske statsborgerskab er noget helt unikt, det er noget særligt, og derfor er det ret og rimeligt, at vi stiller krav til de udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere – også selv om de er født på dansk jord. Derfor kan vi i lighed med alle de andre gange, det her forslag er blevet fremsat, ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ønske om et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fru Susan Kronborg, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Hvad mener ordføreren, at Venstres formål er med ikke at give statsborgerskab ved erklæringsordning til unge født og opvokset i Danmark? Hvilken misforståelse er der i de andre europæiske lande, siden de kan finde ud af at give statsborgerskab til børn født og opvokset i de respektive europæiske lande efter en begrænset jus soli? Tak.

Ordføreren.

Til det vil jeg gerne sige to ting. Altså, for det første er det Venstres holdning, at årsagen til, at vi ikke skal gøre det her, er, at vi skal have strenge krav til at få dansk statsborgerskab. Det, der ligger i det her forslag, er, at hvis du er født på dansk jord, men ikke af danske forældre, så skal du have lempeligere adgang, så du sådan set kan få statsborgerskab ved erklæring. Det er vi imod, fordi vi synes, det er en god idé at stille strenge krav til at få dansk statsborgerskab.

For det andet spørger ordføreren så: Hvad er det, de andre europæiske lande har forstået, som vi ikke har forstået i Danmark? Her tror jeg, at vi kommer ned til en del af den kerne, der er, i uenigheden mellem Det Radikale Venstre og Venstre, når det kommer til udlændinge- og integrationspolitik, nemlig at Det Radikale Venstre har en række europæiske lande som forbilleder for, hvordan den danske udlændingepolitik burde være.

Ordføreren her har tidligere nævnt Frankrig. Altså, jeg synes, at Frankrig i mange år har ført en forfærdelig udlændingepolitik, der har gjort, at Frankrig har nogle massive problemer, som vi heldigvis ikke i samme omfang kender til i Danmark. Derfor er jeg bare ikke enig med Det Radikale Venstre i, at der er sådan en lang række af europæiske lande, hvor man kan sige, at de har ramt skiven på integrationspolitik, og dem skal vi bare kopiere – altså, vi skal nærmest det modsatte.

Fru Susan Kronborg.

Mange tak. Jeg vil her også lige spørge om ordførerens italesættelse og omtale af statsborgerskab som en gave ved flere lejligheder. Derfor vil jeg gerne høre ordførerens kommentar til, om det egentlig ikke er at sammenligne lidt med, at man sætter sig lidt op på den høje hest og giver gaver, uden at der er nogen, der egentlig ved, hvornår man får den gave. Mener ordføreren ikke, at det er et problem, at der ikke er nogen forudsigelighed, når man italesætter statsborgerskab som en gave?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke. Reglerne for at opnå dansk indfødsret er jo ret klare, så det er jo ikke sådan, at man ikke kan slå op i lov om indfødsret og indfødsretscirkulæret og læse, hvad der skal til for at blive dansk statsborger. Så det er jeg helt uenig i. Og jeg synes, det har været en god tradition, som i øvrigt også er foreskrevet i grundloven, at lige siden den første formand for Folketingets Indfødsretsudvalg – han hed Grundtvig – satte sig i stolen, har vi tildelt statsborgerskab ved lov i Danmark. Det synes jeg er en fornuftig og klog måde at gøre det på, og det synes jeg ikke vi skal til at ændre på.

Næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak, formand, tak til ordføreren. Det er helt rigtigt, som ordføreren sagde, at vi har diskuteret det her rigtig mange gange. Jeg kender ordførerens holdning, ordføreren kender også min holdning. Vi ved sådan, hvor vi står i forhold til forslaget. Derfor kunne jeg godt tænke mig at blive lidt klogere på noget andet, og det tror jeg også gælder folk derude, for at få en nuanceret debat.

Tænker Venstre, tænker ordføreren, anerkender Venstre, anerkender ordføreren, på trods af den holdning, man nu har og er kommet frem til, at der jo selvfølgelig må sidde en masse, ja, faktisk tusindvis af unge, derude, der tænker: Hey, jeg er altså født i Danmark. Det er jo mit land. Det er jo det, jeg kender. Hvorfor er det så, at jeg ikke automatisk kan få det, som etnisk danske børn kan få? Det her er jo mit land.

Jeg spørger ikke til holdningen; jeg vil bare lige høre, om ordføreren kan anerkende og kan følge, at der må være nogle unge mennesker derude, der simpelt hen ikke kan forstå det her, og som tænker: Hvorfor er det, at jeg ikke kan få det som alle andre? Hvorfor er det, man ser anderledes på mig? I kan så have den holdning, I har, men kan ordføreren sætte nogle ord på det?

Ordføreren.

Jeg vil da håbe, at der sidder en masse unge mennesker derude med udenlandsk statsborgerskab, men som er født og opvokset i Danmark, som tænker: Danmark er mit land. Jeg er dansker. Det er her, jeg hører hjemme. De værdier, vi har opbygget det her samfund på gennem generationer, føler jeg er en stor tilknytning til. Dem føler jeg faktisk så stor en tilknytning til, at jeg føler mig dansk. Det vil jeg da håbe der er masser af mennesker der gør, og det ved jeg også der er en masse mennesker der gør. Og mit budskab til dem må bare være: Så sørg for at leve op til kravene, og søg om dansk statsborgerskab, så kan du også få det.

Hr. Sikandar Siddique.

Det er fint nok, at det skal være sådan, som det skal være, men erkender ordføreren, at der jo må sidde nogle derude og tænke, at det her ikke er retfærdigt?

Jeg har et andet spørgsmål, jeg lige hurtigt vil nå at stille, og jeg håber, at ordføreren vil forsøge at svare på begge mine spørgsmål. Vil ordføreren erkende, at uanset hvad der er rigtigt at gøre her, og uanset hvor man står, så gør vi her en grundlæggende forskel på dem, der er etnisk danske, og dem, der har dansk minoritetsbaggrund og er født her? Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Til det første: Nej, jeg anerkender ikke, at det er uretfærdigt, fordi vi synes, det er retfærdigt at stille strenge krav for at få dansk statsborgerskab. Så helt grundlæggende: Nej, det er ikke uretfærdigt, at vi har de regler, som vi har i dag.

Og til den anden del: Jamen der er forskel – ikke i forhold til din etnicitet eller din hudfarve, men der er jo forskel på, hvilket statsborgerskab du har. Du har ét sæt rettigheder, når du er dansk statsborger, og du har ét sæt rettigheder, når du ikke er dansk statsborger. Så der er jo en forskel, og det er også fair. Det er sådan, det skal være. Så at tale den der forskelsbehandling op, som om det er et problem, synes jeg ikke man skal. Hvis man lavede forskelsbehandling på baggrund af folks hudfarve eller sådan noget, ville det være et kæmpe stort problem, og så ville vi råbe vagt i gevær. Men selvfølgelig er der forskel på, om du er dansk statsborger, eller om du ikke er dansk statsborger.

Tak til hr. Morten Dahlin fra Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi tager næste ordfører med også her inden frokostpausen, hvis medlemmerne er med på, at den lige bliver et par minutter over 12 – forventeligt i hvert fald. Velkommen til Dansk Folkepartis ordfører, fru Marie Krarup. Værsgo.

Tak. Jeg kan høre, der ikke er forventninger om, at jeg holder en meget lang ordførertale, og de forventninger vil jeg så forsøge at leve op til.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi synes ikke, at man skal uddele statsborgerskaber til folk, som man ikke ved om er danske. Jeg har selv boet i udlandet i flere år med små børn. Vi boede i Rusland, og mine små børn blev ikke russere af at bo dér i 3 år. Det var heller ikke meningen, for min familie var et lille stykke Danmark, der var udstationeret i Rusland i en periode. Desværre er det sådan i Danmark i dag, at vi har en hel masse folk fra Mellemøsten, der føler sig udstationeret i Danmark uden noget ønske om at optage den danske kultur. Hvis de familier får børn i Danmark, bliver deres børn ikke nødvendigvis danske. Nogle gør, fordi forældrene selv aktivt gør, hvad de kan for at blive danske og blive danske statsborgere, og så bliver deres børn også danske, fordi de så følger med som bipersoner og får dansk statsborgerskab. Men hvis man ikke gør det, er det klart, at man ikke bliver dansk statsborger, og hvorfor skulle man også blive det?

Derfor synes jeg, det er fuldstændig rimeligt, at man har afskaffet erklæringsadgangen og man har gjort det lidt sværere at blive statsborger. Selvfølgelig skal man bevise nogle ting for at få statsborgerskabet, for det er ikke sådan, at man naturligvis er dansker, bare fordi man er født i Danmark. Sådan er det ikke længere. Vi har ghettoer, hvor langt de fleste slet ikke er danskere, ikke ønsker at være det og måske ikke kan blive det. Så vi kan under ingen omstændigheder støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om korte bemærkninger fra fru Susan Kronborg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Det er om de børn, der er født og opvokset i Danmark – mener ordføreren der, at det skal være afgørende for at få statsborgerskab, om det er lykkedes for deres forældre at blive danske statsborgere? Tak.

Ordføreren.

Det er det jo i forvejen, altså, det er jo sådan, at hvis deres forældre bliver statsborgere, kommer børnene med som bipersoner, så det er afgørende. Jeg synes jo selv, at der er for mange, der får statsborgerskab i Danmark, så jeg ville da ønske, at der stilledes større krav. Altså, jeg synes, det er for nemt at komme med som biperson f.eks.; der ville jeg gerne have, at når folk er født i en udenlandsk familie, stillede man måske ekstra krav, for man kan ikke være sikker på, at folk er danske, når de f.eks. er født i en ghetto i Danmark. Men det er klart, at det, forældrene gør, har betydning for deres børn. Sådan er det.

Fru Susan Kronborg.

Med fare for at komme til at stille et lidt retorisk spørgsmål vil jeg alligevel høre, om fru Marie Krarup mener, at børn, som er født og opvokset her i Danmark, skal have støtte i at blive statsborgere som selvstændige personer, uanset om deres forældre har ønsket at få statsborgerskab, og uanset om deres forældre har kunnet bestå danskprøve 2 eller 3? Tak.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg helt forstod det spørgsmål. Jeg synes, at vi har nogle regler, som i det store hele er fornuftige. Altså, der mangler nogle ting, og det er også derfor, Dansk Folkeparti endte med ikke at være med i den sidste aftale på indfødsretsområdet, men jeg kan ikke rigtig se, hvad det er for en støtte, man skulle have. Man kan forholdsvis let blive dansk statsborger, hvis man er født i Danmark og ønsker også at blive dansk statsborger, og jeg synes ikke, det skal være lettere, end det allerede er, så jeg er ikke helt klar over, hvad det er for en form for støtte, man tænker på.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Jeg skal hermed udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:01).

Vi genoptager mødet, og vi er ved punkt 4 på dagsordenen, nemlig forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

Vi er kommet til SF i ordførerrækken. Så jeg skal sige velkommen til fru Halime Oguz. Værsgo til SF's ordfører.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at SF bakker op om, at unge, der er født og opvokset i Danmark, skal have adgang til statsborgerskab ved erklæring. Det er et beslutningsforslag, som SF tidligere har fremsat. Og jo, der er noget særligt ved at få et dansk statsborgerskab og blive en del af fællesskabet på lige fod med de indfødte danskere. Det er et privilegium, og der skal stilles krav til den, der gerne vil opnå det. Men her taler vi om unge, der er født og opvokset her i landet. Det er unge, der har danske venner, har gået i en dansk børnehave og en dansk skole og ikke kender til andet. I det lys er det kun rimeligt, at de får et dansk statsborgerskab, og for mig at se er det positive ved forslaget, at de unge allerede fra barnsben kan få følelsen af det, men også det deraf følgende ansvar, altså de vil kunne sige til sig selv, at de bliver danskere, og at det her er deres land. På den måde vokser de ikke op i et identitetsmæssigt vakuum, men får forståelse af ejerskab i forhold til landet og forståelsen af, at de skal passe på landet.

Sidste gang Radikale fremsatte det her forslag, stemte vi imod med den begrundelse, at der ikke lå et krav om en ren straffeattest og et krav om en PET-vurdering. Det er kommet med ind i beslutningsforslaget, og det glæder mig. Således ved vi jo i princippet, om den unge kan være radikaliseret eller begår sig i radikaliserede miljøer. Det er for mig at se en meget vigtig detalje at få med. For hvis det er tilfældet, skal den unge ikke være dansk statsborger. Det vil den unge allerede have frasagt sig ved at vende de danske værdier ryggen og ikke ville Danmark.

Så vil jeg meddele, at med disse nye tilføjelser i beslutningsforslaget kan SF støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo, fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre.

Tak. Og tak til ordføreren. Det glæder mig meget, at SF er meget positive. Derfor vil jeg rigtig gerne høre ordførerens bemærkninger til, at det viser sig, at de her ekstremt stramme regler, vi har i Danmark, faktisk betyder, at Danmark ligger helt nederst i bunden. Hvis man sammenligner med 23 europæiske lande, er Danmark det land, som ligger nederst i bunden, når det gælder statsborgerskab til flygtninge og indvandrere. Østrig gav faktisk flere statsborgerskaber end Danmark. Til sammenligning kan man sige – for at fremhæve procenterne – at 0,6 pct. af udlændinge i Danmark fik statsborgerskab i 2018, mens det i Luxembourg var 4,2 pct.

Derudover vil jeg også spørge ordføreren, hvad ordføreren har af bemærkninger til, at der er kommuner i Danmark, der rent faktisk mangler arbejdskraft. Eksempelvis i Skanderborg Kommune er virksomhederne desperate. Tak.

Værsgo, ordføreren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at for mig at se handler det ikke om, hvor mange statsborgerskaber vi uddeler, men hvem vi giver dem til. Jeg synes helt klart, at der skal være nogle krav og nogle regler i forhold til at blive tildelt statsborgerskab og blive en del af fællesskabet i et af verdens, for mig at se, bedste lande. Jeg synes også, det er urimeligt at sige, at Danmark ikke giver statsborgerskaber. Vi har jo altså også givet statsborgerskab til folk, der aldrig skulle have haft det. Så jeg mener helt klart, at der skal være nogle rimelige krav til et statsborgerskab, for det er det mest værdifulde, man kan tilegne sig.

Værsgo, fru Susan Kronborg.

Tak. Tænker ordføreren, at regeringen har en strammerpolitik, som er kontraproduktiv i forhold til vores danske virksomheder som for eksempel i Skanderborg Kommune, hvor virksomhederne er virkelig desperate, fordi de ikke har hænder nok? Tak.

Fru Halime Oguz.

Jeg synes, at vi i stedet for at åbne op for udenlandsk arbejdskraft måske skulle prøve at investere i vores egne borgere, der står uden for arbejdsmarkedet – måske med en efteruddannelse. Det er vi helt klart i SF fortalere for – at det er vores egne, vi først og fremmest skal sikre kommer i arbejde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Dermed må vi lige få sprittet af. Tak til fru Halime Oguz, og så skal vi sige velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Hr. Peder Hvelplund kunne desværre ikke være i salen i dag, og derfor er det mig, der er her. Jeg vil gerne starte med at sige tak til Radikale Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg må sige, at det er meget få gange, jeg har været i Folketingssalen om beslutningsforslag om indfødsret, men de andre beslutningsforslag, jeg har været i salen om, har haft en helt anden tone og en helt anden dagsorden. Jeg synes, det er skønt, at vi også kan bruge noget tid på at diskutere, hvordan det faktisk kan blive nemmere at blive dansk statsborger.

At unge, der er født og opvokset i Danmark, kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, er en gammel, velafprøvet regel. Det manglede da også bare, for naturligvis er unge mennesker danske, når de har haft hele deres liv her i landet. De skal have ret til et rødbedefarvet pas og den stemmeret, som vi andre også har glæde af. Ordningen med erklæringsadgangen blev indført tilbage i 1950 og gjaldt indtil 2004, da VK-regeringen, som sad på Dansk Folkepartis mandater, afskaffede ordningen for alle andre end nordiske statsborgere.

Da SRSF-regeringen kom til i 2011, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at erklæringsadgangen skulle genindføres. Den blomst havde åbenbart ikke groet i Socialdemokratiets have, så de socialdemokratiske justitsministre tog sig rigtig god tid med at få etableret den her ordning. Den kom nemlig først i 2014, men på grund af vanskeligheder med en ansøgers løsning fra et tidligere statsborgerskab kom ordningen først til at fungere i praksis i 2015. Derfor kom den kun til at virke fuldt ud i ganske få måneder, før Venstreregeringen som noget af det første tog initiativ til at afskaffe ordningen igen, i øvrigt med Socialdemokratiets støtte.

Fra 2016 har unge, som er født og opvokset i Danmark, igen skullet igennem den tunge, bureaukratiske og meget dyre procedure for at få fulde borgerrettigheder i det her land, som egentlig er det eneste land, de kender. Når vi skal lette erhvervelsen af statsborgerskab for unge mennesker, er det ikke bare en politisk opfattelse, som Radikale Venstre har, og som vi har i Enhedslisten. Der er også mange andre, der har den opfattelse, og det er også noget, som Danmark har forpligtet sig til i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om statsborgerret. Efter at Venstreregeringen har afskaffet erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark, er det ærlig talt svært at se, hvordan vi kan leve op til den her forpligtelse, især når man kigger på den sidste indfødsretsaftale, som regeringen har indgået med højrefløjen. Med den aftale er vi faktisk havnet i en situation, hvor unge, som er født og opvokset i Danmark, måske aldrig kan blive danske statsborgere, hvis de kommer til at begå en fejl, når de er 15 år gamle.

For at rette op på den aftale synes jeg klart at Folketinget hurtigst muligt bør vedtage det her beslutningsforslag, og jeg vil gerne slutte talen af med et citat, som stammer fra den pressemeddelelse, som daværende socialdemokratiske justitsminister fru Karen Hækkerup udsendte, da hun i marts 2014 fremsatte SR-regeringens lovforslag – og jeg citerer:

De unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, og som har taget del i det danske samfund, får nu mulighed for at erklære sig danske. Regeringen mener, at denne gruppe velintegrerede unge skal have lettere ved at opnå statsborgerskab. Det fremmer integrationen.

Jeg er fuldstændig enig med den daværende socialdemokratiske minister, som jeg håber at den nuværende socialdemokratiske minister vil lade sig inspirere af. Enhedslisten kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til fru Rosa Lund. Der er en kort bemærkning. Værsgo, fru Susan Kronborg.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg vil gerne høre, hvad ordføreren mener om, at Danmarks frontpersonale – vores sosu-assistenter, sygeplejersker, læger, børnehavepædagoger, buschauffører, togførere – bliver takket for deres indsats i den nationale coronasituation ved at blive omtalt som kæmpeproblemer i den debat, der er, og at de som tak får at vide, at deres børn, som er født i Danmark, ikke skal have statsborgerskab, uagtet at de børn i andre europæiske lande ville have fået statsborgerskab ved en begrænset jus soli. Tak.

Ordføreren, værsgo.

Jamen det er jeg naturligvis ekstremt forarget over, og derfor foreslog Enhedslisten jo også sidste år på det her tidspunkt, at man sådan set både lavede dispensation fra håndtrykskravet, når man skal blive dansk statsborger, men sådan set også lavede dispensation fra beskæftigelseskravene, både når man søger om dansk statsborgerskab, men også når man søger om permanent opholdstilladelse.

Der er vist ikke flere korte bemærkninger, og så vil jeg gerne sige tak til fru Rosa Lund og velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand. Lad mig begyndte med at sige, at Konservative ikke kan bakke op om forslaget her. Derimod er vi rigtig glade for den nye aftale om statsborgerskab, som vi lavede sammen med Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance, og hvis jeg må formulere det sådan, med i hvert fald indirekte opbakning til, at vi strammede op, fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, i forhold til hvem der kan få det danske statsborgerskab, eller rettere, hvem der kan søge det danske statsborgerskab. Jeg bruger her ordet søge, fordi statsborgerskab ikke er en ret; det er en gave, som et flertal her i Folketinget kan tildele.

Vi synes ikke, at man skal have dansk statsborgerskab, hvis man har fået en fængselsdom, heller ikke, hvis man ikke taler ordentligt dansk, og heller ikke, hvis man ikke har haft et fast arbejde gennem længere tid. Vi så gerne, at vores aftale om statsborgerskab havde sat endnu højere krav, ikke mindst til, at alle skal bestå danskprøve 3. Vi så også gerne en individuel behandling af hver enkelt sag i udvalget, og vi håber også i fremtiden at kunne inkludere samtaler som en del af den proces at søge dansk statsborgerskab. Og så har vi selvfølgelig også et ønske om et loft over antallet af årlige tildelte statsborgerskaber for personer uden for EU og Norden.

Men aftalen, som vi indgik for et par uger siden, er et stort skridt i den rigtige retning. Forslaget her fra Radikale Venstre vil være et stort skridt i den forkerte retning, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren. Vi har jo i Radikale Venstre som bærende princip, at vi overholder de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig – dels fordi vi støtter retsprincipper, også de internationale, dels fordi et lille land som Danmark ville være ilde stedt, såfremt større og stærkere magter med inspiration fra Danmark indledte et folkeretligt fribytterkaos uden hensyntagen til internationale aftaler. Så derfor vil jeg spørge: Har ordføreren en holdning til, at det, der foreslås i beslutningsforslaget fra Radikale, er den måde, hvorpå andre europæiske lande opfylder statsborgerretskonventionen om, at vi skal gøre det lettere for børn født og opvokset i Danmark efter jus soli-princippet? Tak.

Marcus Knuth, værsgo.

Nu er der jo forskellige love for statsborgerskab i de forskellige europæiske lande. I Danmark bliver statsborgerskab tildelt ved lov af Folketinget her, og det er sådan set det eneste, som er det altoverskyggende princip for mig.

Værsgo for den anden korte bemærkning.

Tak. Jeg vil også lige høre ordføreren, om ordføreren har en holdning til, at værnepligten er en af de mest bærende søjler i Danmark, men at de her unge, som er født og opvokset i Danmark, jo så netop ikke er omfattet af værnepligten, da de ikke har statsborgerskab. Tak.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, ministeren sagde det meget fint med eksemplet om, at hvis han flyttede til Frankrig med sin danske hustru og fik et barn der, var barnet jo ikke bare automatisk fransk og skulle heller ikke under den franske, men den danske værnepligt – jeg er faktisk ikke klar over, om de har værnepligt i Frankrig, men i så fald ville det være tilfældet. Det synes jeg egentlig forklarer det meget fint, og der må jeg sige, at der er jeg enig med ministeren.

Tak for det. Og så vil jeg gerne give ordet til hr. Sikandar Siddique, Uden For Grupperne.

Tak til ordføreren. Ordførerens tale handlede mest om den nye aftale, der er indgået, frem for om Radikales forslag. Man kan jo sige, at det eksempel, som ministeren kom med og ordføreren nu følger op på, jo er, i forhold til at man selv tilhører majoriteten og ikke bliver ramt af den her regel. Jeg er sikker på, at hvis ordføreren gik med mig ned på gaden hvor som helst i landet og spurgte de mennesker, som det i virkeligheden går ud over, ville de have en helt anden tilgang til det her.

Jeg vil bare lige høre en ting, som jeg også spurgte Venstres ordfører om. Vi ved, hvad vores holdninger er, så det tænker jeg ikke at der er noget nyt i. Men erkender ordføreren, at i forhold til Ole, der er født på Rigshospitalet, og Fatima, der er født på Rigshospitalet, er der en grundlæggende ulighed i deres rettigheder, altså i forhold til den måde, som vi har vores statsborgerskabsregler på i dag? Uanset om man mener, at det er rigtigt eller forkert, vil ordføreren så ikke erkende, at der er en grundlæggende ulighed? Begge to er født i Danmark, den ene hedder Fatima, den anden hedder Ole – Ole har automatisk statsborgerskab; Fatima får det ikke.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det er ikke sådan, jeg ser på det. For hvis Fatima er født af forældre, der ikke er danske – hvis de er somaliske, for at sige det sådan – jamen så er hun pr. definition ikke dansk statsborger, ligesom ministerens barn ikke bare bliver fransk, ved at ministeren og hustruen flytter til Frankrig.

Hr. Sikandar Siddique.

Men der er en forskel – det er der. Det kan godt være, at man ikke vil erkende det, men der er jo en forskel. Altså, du er født i landet, du går i dansk vuggestue, børnehave, skole. Du arbejder, du får din første kæreste her, du bliver gift her, du bliver skilt, du bidrager, du kan alt. Så er der valg hvert fjerde år, og så sidder du og kigger på alle dine medmennesker; du kan ikke gå ned og stemme; du kan ikke gå ned og trykke på knappen for at skabe et bedre liv for dine børn og dine børnebørn. Mener ordføreren ikke, at der er en forskel dér?

Værsgo.

Men hvis det er sådan, som hr. Sikandar Siddique siger, at man er født og opvokset her og rent faktisk har taget Danmark til sig og kan det danske sprog og bidrager – nu brugte ordføreren selv det ord – og selvfølgelig ikke har begået kriminalitet, så kan man jo godt få det danske statsborgerskab, hvis man søger om det og Folketinget vel at mærke bakker op. Der er jo ikke sådan, at man er afskåret.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så skal vi lige have sprittet af, inden vi siger velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Tak.

Værsgo, fru Mette Thiesen.

I årtier har et bredt flertal i Folketinget smidt om sig med danske statsborgerskaber til helt utrolig mange, der aldrig nogen sinde burde have haft det. Man har løbende strammet lidt op, men på ingen tænkelig måde nok. Det danske statsborgerskab er en gave, der skal være de ganske, ganske få forundt. Det skal ikke være noget, der er nemt at få.

Danmark påvirkes allerede massivt i dag af årtiers forfejlede udlændingepolitik. Det må og skal stoppes. Og derfor skal vi selvfølgelig også begrænse tildelingen af danske statsborgerskaber voldsomt. Vi kan på ingen tænkelig måde støtte det her beslutningsforslag, for det her beslutningsforslag er udtryk for den sædvanlige radikale naivitet.

I en dom afsagt af Københavns Byret den 20. april blev to unge mænd dømt for hundreder af forskellige forhold, heriblandt voldtægt af en kun 14-årig pige. Voldtægten filmede de, ligesom de efterfølgende delte videomaterialet på internettet. Genindføres adgangen til statsborgerskab efter § 3 A, som Radikale her foreslår, ville den ene gerningsmand faktisk være kvalificeret til statsborgerskab efter § 3 A. At gerningsmanden alligevel ikke kunne få det, ville kun afhænge af, om politiet havde opdaget kriminaliteten tidsnok. I denne sag kunne politiet nå det, bl.a. fordi de to udlændinge havde en vane med at filme deres forbrydelser, herunder voldtægten af den kun 14-årige pige.

For en ordning, der tildeler unge statsborgerskab, hvis de har haft ophold i Danmark i 12 år, bestået folkeskolen med 02, er naturligvis ikke en god vurdering af, om nogle fortjener et dansk statsborgerskab. Og derfor giver det her forslag ganske enkelt ingen mening. Det gav ikke mening, sidste gang det blev stillet, og det giver heller ikke nogen mening nu.

I Nye Borgerlige mener vi ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, hvor vi ved, at indvandrerne og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil. Vi mener ikke, at dansk statsborgerskab skal tildeles lemfældigt, men med omhu og til markant færre end i dag – kun til de få, som reelt er til gavn for Danmark. Vi mener, at man skal have frataget sit tildelte danske statsborgerskab, hvis man begår kriminalitet og får en ubetinget frihedsstraf.

Det er en vigtig del af den opgave, vi har påtaget os, nemlig at løse udlændingepolitikken fra bunden. Det er vores pligt og vores ansvar at sikre, at Danmark også er dansk om 100 år; det skylder vi vores børn og børnebørn. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg vil lige præcisere, at det ikke er en radikal mærkesag at sikre særlig omsorg for kriminelles adgang til statsborgerskab som sådan. Det her beslutningsforslag udelukker jo rent faktisk kriminelle. Men jeg vil også gerne tilføje, at retorikken på det her område er udtryk for noget meget sørgeligt og en tankegang, som nærmer sig en italesættelse, der godt kan virke lidt hysterisk, for der er en række forplumringer.

Det er jo f.eks. meget populært, at man omtaler den her indfødsret som en gave, der tildeles udvalgte udlændinge; men vi hører jo meget sjældent om, hvad det er, gaven indeholder. Og det er jo, hvis man får statsborgerskab, opholdsret, valgret og pligter såsom værnepligt. Tak.

Værsgo til Mette Thiesen.

Jeg kunne ikke helt gennemskue, om der var et spørgsmål i det. Jeg synes egentlig, at jeg i min ordførertale ret klart kridtede op i forhold til ham her, at han ville være kvalificeret, men heldigvis blev den her kriminalitet opdaget. Det er jo ikke alle, der heldigvis trods alt – der kunne jeg så også sige »desværre« – har for vane at filme deres forbrydelser, fordi det var i hvert fald det, der her gjorde, at han blev taget.

Men jeg holder altså fuldstændig fast i, at det her udtryk for en total naivitet, når man tror, at man skal til at lempe tildelingen af statsborgerskaber. Det er en gave; det er en stor gave, den danske stat giver de ganske, ganske få, der er til gavn for Danmark. Og der er blevet uddelt alt for mange statsborgerskaber i alt for mange år til alt for mange, der aldrig nogen sinde burde have haft det, og det skal simpelt hen stoppe nu. Og at man stadig væk kan være så naiv i 2021, når man ser kriminalitetsstatistikkerne, ser ledighedsstatistikkerne, og når man ser, hvad den her forfejlede udlændingepolitik, der har været ført igennem årtier, massivt har – hvad skal man sige – påført Danmark, så må man tage sig til hovedet.

Susan Kronborg.

Mange tak. Jeg vil så gerne lige høre, nu når ordføreren taler rigtig meget om kriminelle – som beslutningsforslaget jo så ikke omhandler – om Nye Borgerlige vil overveje at hjælpe en pige som Sarah Alsandi. Hun er en pige, som er blevet tvangsanbragt væk fra sin familie, men alligevel er blevet lokket til Irak af sine forældre og er flygtet og sidder i et safehouse i Irak. Er det en pige, som Nye Borgerlige vil hjælpe til statsborgerskab?

Mette Thiesen.

Jeg synes, det er virkelig underligt, at jeg skal stå og forholde mig til det her. Nej, det tænker jeg bestemt ikke vi skal. Der er ikke nogen, der skal hjælpes til statsborgerskab. Statsborgerskab er en gave, som man giver de særlige få udvalgte.

Men, altså, med hensyn til det her konkrete eksempel tror jeg faktisk godt, jeg så det program, der omhandlede lige præcis Sarah Alsandi. Det er jo et konkret eksempel på, hvad den her forfejlede udlændingepolitik igennem årtier har ført med sig i form af netop den her ret massive indvandring fra hovedsagelig muslimske lande. Så ser vi jo desværre eksempler på piger, der som i Sarahs tilfælde er udsat for social kontrol.

Tak for det. Værsgo til Sikandar Siddique. Du har ordet.

Tak for ordet, formand, og tak til ordføreren. Jeg synes heller ikke, at ordførerens tale var klar; jeg blev i hvert fald også i tvivl. Derfor vil jeg gerne stille et spørgsmål, og jeg håber på, at vi kan få det opklaret.

Ordføreren siger, at Danmark også skal være dansk om 100 år. Skal minoritetsborgere, der er født og opvokset i Danmark, ikke tildeles statsborgerskab, fordi de ikke er danske, eller skal de ikke tildeles statsborgerskab, fordi de begår kriminalitet? Der blev sagt begge dele. Så jeg vil bare lige have en afklaring af, hvorfor det er, at man ikke støtter det her forslag. Altså, der bliver sagt, at Danmark skal være dansk om 100 år, og samtidig bliver der snakket om kriminalitet. Så hvad er grunden? Hvilken af de grunde er det, eller er det begge grunde? Der var simpelt hen uklarhed.

Mette Thiesen, værsgo.

Jamen det er altid en fornøjelse at kunne få lov til at forklare igen, hvad det er. Det er begge dele. Altså, vi ønsker ikke at tildele statsborgerskaber til dem, som kommer fra de muslimske lande, som vi kan se er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Og selvfølgelig giver det sig selv, at kriminelle udlændinge selvfølgelig heller ikke skal have dansk statsborgerskab. Det er bare sund fornuft. Altså, det giver sig selv. Så det er begge dele.

Sikandar Siddique.

Okay. Så det handler også om, om man er muslim, og det handler også om, hvilket land man kommer fra. Så det handler ikke kun om kriminalitet. Det er meget fint at få at vide, at det også ligger til grund for, om man skal have statsborgerskab eller ej.

Så vil jeg afslutningsvis stille et spørgsmål, og jeg håber, at jeg kan få et rigtigt svar og ikke et politikersvar. Fru Pernille Vermund siger tit og ofte, når der står ordførere deroppe: Lad os få et konkret svar og ikke et politikerudenomssvar. Det håber jeg jeg kan få nu. Vil ordføreren bekræfte, at langt de fleste, der har fået statsborgerskab de sidste 50 år, ikke har begået kriminalitet og har levet op til helt almindelige regler? Det er et fåtal, der har begået kriminalitet. Vil ordføreren bekræfte det – bare ja eller nej?

Mette Thiesen.

Nej, det vil jeg ikke bekræfte. I øvrigt vil jeg sige, at man jo med hensyn til eksempelvis bandekriminelle kan se en voldsom overrepræsentation af efterkommere fra de muslimske lande, som er blevet tildelt dansk statsborgerskab. Så nej, tallene taler fuldstændig klart for sig selv. Det er altid en fornøjelse at få lov at sige tingene igen, men nu synes jeg sådan set, at det er sagt rigtig, rigtig mange gange. Man kan sige, at kriminalitetsstatistikkerne, ledighedsstatistikkerne osv. desværre taler for sig selv, og der er uddelt alt for mange statsborgerskaber til alt for mange, der aldrig nogen sinde burde have haft det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi skal lige have sprittet af. Tak til fru Mette Thiesen. Så er det rigtigt, at vi skal over til hr. Sikandar Siddique (UFG) som privatist. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Jeg kan fortælle, at Frie Grønne naturligvis bakker op om forslaget. Vi synes endda, at man skulle gå længere. Er man født og opvokset i Danmark, skal man naturligvis pr. automatik have et dansk statsborgerskab. Det her handler jo i bund og grund om, hvorvidt vi ser vores minoritetsborgere, der er født her i landet, som ligeværdige, som lige borgere, og at de så dermed også skal have lige rettigheder. Det er jo i princippet det, som det handler om. Unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, der har gået i skole i Danmark, der arbejder i Danmark, bliver gift i Danmark, hvis familie er i Danmark, der dyrker sport i Danmark, der lever livet i Danmark, skal selvfølgelig have de samme rettigheder som alle andre.

Prøv lige at tænke på, hvis man selv fik at vide, at man ikke måtte gå ned og stemme ved et folketingsvalg, prøv at tænke på, hvis man fik at vide, at man ikke måtte stille op til et folketingsvalg, at man ikke måtte være politisk aktiv på landsplan, og det selv om man lever her, selv om ens hverdag er her, og det er herfra, ens verden går. Det er simpelt hen uretfærdigt, og helt grundlæggende snakker vi om ulighed. Det her er ulighed. Det skal ikke være sådan, at Ole, som bliver født på Rigshospitalet, automatisk kan få et statsborgerskab, men at Fatima, som er født på Rigshospitalet, ikke kan få det. Det er en grundlæggende ulighed. To børn bliver født på det samme hospital, og den ene bliver født med flere og bedre muligheder end den anden. Det er grundlæggende ulighed, og jeg vil sige, at det grundlæggende er diskrimination.

Derfor mener vi i Frie Grønne, at minoritetsbørn født i Danmark selvfølgelig skal have det danske statsborgerskab, så de kan blive en endnu mere aktiv del af samfundet, så de ikke holdes uden for fællesskabet, så vi ikke laver et A- og et B-hold, så vi ikke siger: I må gerne betale skat og bidrage, men rettigheder skal I ikke have, I skal ikke være med til at bestemme, hvordan jeres børns fremtid skal se ud, hvordan det næste Danmark skal se ud. For det er en grundlæggende uretfærdighed, det er en grundlæggende diskrimination, som vi skal have gjort op med.

Så jeg vil bare gerne sige tak til forslagsstillerne, og at Frie Grønne naturligvis støtter forslaget.

Tak for ordførertalen. Der er også en kort bemærkning her. Værsgo, fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre.

Tak for ordet, tak til ordføreren, og tak for de positive ord. Det er vi meget glade for i Radikale Venstre. Jeg vil lige høre ordføreren, om ordføreren har nogle bemærkninger til, at det fremgår af Institut for Menneskerettigheders rapport, at den konkluderer, at den lange vej til et dansk statsborgerskab er fremmedgørende for de unge, og det vil sige, at man, når man er født og opvokset i Danmark – det har jeg hørt fra flere unge – simpelt hen får et chok, når det er sådan, at man finder ud af, at man ikke har et statsborgerskab, og man finder ud af, at man ikke kan stemme til folketingsvalg. Kan ordføreren kommentere på det? Tak.

Ordføreren.

Det kan jeg absolut. Jeg får løbende, hvis ikke hver dag, unge mennesker i røret, som spørger mig, hvad de skal gøre i forhold til statsborgerskab. Her forleden snakkede jeg med en ung mand på 26 år, som er jurastuderende, og han sagde, at han ikke har dansk statsborgerskab. Han ville rigtig, rigtig gerne deltage på landsplan, men han kan ikke, fordi han ikke har dansk statsborgerskab, og han kan vist først søge det om nogle år, fordi han er ved at studere.

For ikke så lang tid siden snakkede jeg med en dansk-somalisk pige fra Aarhus, som sagde, at hun er ked af og det er pinligt for hende, at hun, når de skal på studietur, så har et fremmedpas, og hun ikke kan fortælle, hvorfor hun ikke kan rejse ud af EU, og hun er så deprimeret, og hun ved ikke, hvad hun skal gøre. Jeg kunne komme med tusinder af historier, hvor unge mennesker, der gerne vil deltage i samfundet, holdes ude, fordi vi privilegerede mennesker herinde har en eller anden idé om, at vi beskytter Danmark ved at holde dem ude.

Susan Kronborg, værsgo.

Tak. Som nævnt har jeg talt med mange unge, som virkelig føler sig desperate og fremmedgjorte, når det er sådan, at de opdager, at de ikke har statsborgerskabet, uagtet at de er født og opvokset i Danmark. Eksempelvis har jeg en god veninde, som hedder Ilknur, som er født og opvokset i Danmark, hun er uddannet lærer og har været engageret i frivilligt arbejde, siden hun var 13 år. Hun har endda fået Venstres frihedspris. Men hvad er takken? Ingen. Ilknur skal stadig væk den lange vej til et statsborgerskab. Har ordføreren en kommentar til det? Tak.

Værsgo.

Stod det til mig, skulle man invitere borgeren herind, give hende et statsborgerskab og give hende en medalje og sige tusind tak for hendes indsats, ligesom vi skulle gøre det over for de mange, mange minoritetsunge, der sammen med etniske danske unge lige nu står på testcentrene og passer på os og yder en indsats, ligesom alle de taxachaufførerer, der ligger og kører rundt og sørger for, at hjulene kører rundt i samfundet, mens alle vi andre privilegerede sidder i en beskyttet tilstand derhjemme med vores familie.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Det er egentlig et opklarende spørgsmål til ordføreren. Jeg skal bare forstå: Er Frie Grønnes politik, at der skal tildeles statsborgerskab til alle, der er født på dansk grund?

Ordføreren.

Som udgangspunkt mener vi, at alle borgere, der er født og opvokset i Danmark, skal tildeles et statsborgerskab, og så ved jeg godt, at ordføreren højst sandsynligt nok undrer sig over det: Betyder det så, at man kan komme på turistvisum til Danmark, føde et barn og så sige, at det nu skal have dansk statsborgerskab? Vi er villige til at kigge på, hvordan man kan sørge for, at det kan forhindres, men helt grundlæggende mener vi, at de mange, mange tusinde børn og unge, der fødes i Danmark, selvfølgelig pr. automatik skal tildeles et dansk statsborgerskab.

Morten Dahlin.

Tak til ordføreren for svaret. Hvor lang tid skal man så have været her, før det er nok til, at man i Frie Grønnes øjne er vokset op i Danmark?

Det andet spørgsmål er, at Frie Grønne, når nu man har den politik, som jeg mener vil være dybt skadelig for Danmark, vel så også må have et bud på, hvor mange ekstra statsborgerskaber det ville betyde at vi skulle tildele årligt.

Ordføreren.

Der er to ting. Til spørgsmål nr. 1: Reglerne er lige nu så stramme, at Frie Grønne vil gå med til hvilken som helst tidsperiode, som Venstre vil opstille. Så hvis Venstre siger, at ved du hvad, det skal gælde for 3 måneder, 6 måneder, 1 år, siger vi i Frie Grønne, at det er helt fint, det er vi med på, fordi reglerne er så slemme, som de er i dag.

Derudover er Frie Grønne af den opfattelse, at statsborgerskabet jo er en inklusion. Det vil sige, at det netop vil sørge for, at flere borgere kommer ind i samfundet, og derfor har vi intet problem med, hvor mange statsborgerskaber der bliver tildelt. Det her handler om de unge mennesker, der er født og opvokset her, og de skal selvfølgelig have den grundlæggende rettighed at kunne gå ned og stemme.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vil ordføreren også lige køre bordet ned? Det tror jeg vil være en god gestus for den næste, der kommer ind, for det er nemlig ordføreren for forslagsstillerne, og hun er ikke helt så høj som hr. Sikandar Siddique. Det er fornemt, tak. Så skal vi sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for debatten. I Radikale Venstre mener vi, at børn og unge, der er født og opvokset her i landet, og som ikke har begået kriminalitet, skal have en nemmere adgang til dansk statsborgerskab, når de fylder 18 år eller består folkeskolens afgangseksamen. Socialdemokratiet og dens udlændingepolitiske støttepartier stadfæster i stedet for den for retsstaten noget ukonventionelle betragtning, at tildeling af statsborgerskab ikke er en ret, men derimod, med deres noget usikre formulering, er noget, man skal gøre sig fortjent til, ligesom man skal have valgt Danmark og grundlæggende danske værdier og retsprincipper til, samt at man skal være en aktiv del af det danske samfund, uden at partierne i øvrigt har gjort sig ulejlighed med at definere danske værdier samt danske retsprincipper.

Et helt bærende princip for den danske retsstat er imidlertid, at staten begunstiger ikkeudvalgte borgere. Man tildeler og fratager borgerne rettigheder ud fra objektive, gennemskuelige og forudberegnelige kriterier og aldrig ud fra en vurdering af ansøgerens sindelag. Det gælder, når vi ansøger om en byggetilladelse, når vi tager kørekort, når vi tildeles vacciner, og det vil også gælde, når der søges om statsborgerskab. Der er i grundloven et særskilt fremhævet krav om lovhjemmel. Det gælder for skat, og det gælder for statsborgerskaber, fordi grundlovsgiver kender sine lus på travet: Statsborgerskaber må ikke kun gives til dem, vi kan lide, og skat må ikke kun pålægges dem, vi ikke kan lide, og vice versa. Radikale Venstre vil således i dag og som altid stå værn om retsstaten og kan naturligvis ikke støtte den markante svækkelse af de bærende principper, som vi hører om også ved denne debat.

Jeg må sige, at det fremstår ufrivilligt komisk, at regeringen og dens udlændingepolitiske støttepartier kræver, at ansøgeren har tilvalgt danske retsprincipper, når partierne helt åbenlyst ikke selv har forstået, hvad de retsprincipper dækker over. Om regeringens aftale om statsborgerskab mest giver mindelser om Kafkas »Processen« eller kong Minos' labyrint er en smagssag. Resultatet er det samme: at børn, som er født og opvokset i Danmark, og som bliver dygtige borgere, f.eks. som frontpersonale under coronakrisen eller som mine kolleger i Skattestyrelsen og -ministeriet, er borgere, som Danmark har brug for.

Helt afslutningsvis vil jeg sige, at i Radikale Venstre mener vi, at vi i Folketinget skal vise tillid til de unge, som er født og opvokset i Danmark. Danmark er deres land, så de skal kunne deltage i vores demokratiske fællesskab. Derfor opfordrer vi alle partier til at stemme for at genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne. Værsgo.

Først og fremmest tak til ordføreren for at have fremsat det her rigtig gode forslag. Og så vil jeg bare sige, at jeg ikke har haft mulighed for at arbejde længe sammen med ordføreren, men jeg er utrolig glad for og stolt over at have en kollega som fru Susan Kronborg i Folketinget. Det, jeg indtil videre har set, har været rigtig, rigtig god politik. Så tusind tak for det.

Så bliver jeg altså også nødt til at være lidt kritisk, for ordføreren tilhører jo et parti, som er et støtteparti for regeringen, og selv om man i ordførertalen prøvede at skubbe ansvaret en lille smule væk og sige, at det er de andre, så er det jo ordførerens parti, der er støtteparti. Så jeg bliver nødt til at spørge: Det her foregår jo på jeres vagt, så hvor langt vil Radikale Venstre lade regeringen gå? Hvornår trækker Radikale Venstre en streg i sandet og siger: Ikke længere end hertil?

Ordføreren, værsgo.

Mange tak for spørgsmålet. Det er jo så nu her, hvor knappenålen falder til jorden! Nej, det skal ikke være i dag, vi trækker støtten, men jeg kan i hvert fald sige til spørgeren, at det gør ondt helt ind i mit juridiske hjerte, når jeg ser, hvordan det her område bliver fuldstændig misrøgtet. Altså, man vil jo aldrig nogen sinde på skatteområdet acceptere, at der bliver lavet aftaler, hvor der ikke er noget lovgrundlag, og det er nøjagtig samme bestemmelse i grundloven, § 43 og § 44, som kræver en lovhjemmel. Det her er simpelt hen en skandale – det er et juridisk vakuum, som jeg er chokeret over.

Sikandar Siddique.

Ja, for problemet er jo, at selv om argumentet fra Radikale Venstre og andre støttepartier normalt er, at der er et stort flertal i Folketinget omkring den her udlændingepolitik, så er sandheden jo også bare, at det er, fordi I ikke sætter foden ned og siger: Vi kan ikke være støtteparti for jer, hvis I fører Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Og hvad er alternativet? Skal man så trække støtten fra regeringen, fra ministeren? Jamen hvis ikke man gør det, fortsætter vi jo bare sådan her, og den her udvikling kommer bare til at fortsætte. Så støttepartierne må jo gøre op med sig selv, hvor lang snor man vil give regeringen. Men tak for forslaget.

Ordføreren.

Tak. Ja, det er spændende tider, vi lever i. Og jeg håber og tror på, at vi om ikke andet kan få skuden vendt, så vi på et eller andet tidspunkt kommer til at følge de konventioner, vi har indgået – at vi overholder de aftaler, vi på internationalt plan har forpligtet os til. Det er vores ydmyge krav, og det er vores ydmyge forventning. Om det lykkes, er spørgsmålet, og jeg forstår godt hr. Sikandar Siddiques spørgsmål.

Så vil jeg gerne give ordet til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre Det Radikale Venstre, om Det Radikale Venstre mener, at det er en ret at få dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Mange tak for det spørgsmål, som jeg synes er rigtig, rigtig interessant. Det, der ligger i grundlovens § 43 og 44 er, at man, når man har regeringsmagten, ikke bare må sige, at den her danske koncern skal ikke betale skat, for dem kan vi godt lide, og at alle dem, der hedder Sørensen, kan få et befordringsfradrag. Det er jo så det, som er meget specifikt nævnt i grundloven, altså at det er vanvittig vigtigt, at der er en lovhjemmel, og det samme gør sig gældende på indfødsretsområdet. Der er nøjagtig den samme formulering, der er nøjagtig samme krav til, at der skal være en lovhjemmel. Så er det så, man siger, at der er en lovhjemmel, for vi har jo indfødsretsmeddelelsen, og det er jo virkelig noget pjat.

Mette Thiesen for en anden bemærkning. Værsgo.

Det var et meget langt svar – eller det var faktisk ikke rigtig noget svar. Jeg kunne bare godt tænke mig, om ordføreren kunne gøre det helt kort. Mener Det Radikale Venstre reelt set, at det er en ret at få dansk statsborgerskab for udlændinge i Danmark?

Fru Susan Kronborg.

Jamen altså, det er jo en ret forstået på den måde, at vi rent faktisk har tiltrådt statsborgerretskonventionen, og det vil så sige, at når vi har den konvention, er der bestemte områder, hvor man skal give statsborgerskab, og der er andre områder, hvor man skal give en lettere adgang, f.eks. i forbindelse med børn, som er født og opvokset i et land. Med hensyn til om det er en ret, vil jeg sige, at det jo i grundloven er en ret forstået på den måde, at der skal være en lovhjemmel.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Susan Kronborg.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.