Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 225:

Forslag til folketingsbeslutning om midlertidig fratagelse af retten til at arbejde inden for socialområdet ved begrundet mistanke om grov forsømmelighed m.v.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er social- og ældreministeren. Værsgo.

Med beslutningsforslaget her foreslås det at pålægge regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for midlertidigt at udelukke eller frakende en person retten til at arbejde inden for socialområdet, hvis personen er under begrundet mistanke eller tiltalt for at have påført en udsat borger en voldshandling eller anden grov forsømmelighed under udførelse af arbejdet. Baggrunden for forslaget er en konkret sag om en medarbejder på et bosted, som var tiltalt for at udøve vold over for en beboer, og som efterfølgende fortsatte med at arbejde inden for det sociale område, uden at den nye arbejdsplads var bekendt med personens historik. Den pågældende blev efterfølgende idømt 40 dages fængsel og desuden frataget retten til at arbejde i plejefunktioner i 3 år.

Jeg deler fuldt ud forslagsstillernes intention med forslaget om, at man som beboer eller bruger af et socialt tilbud skal kunne føle sig tryg og sikker, og at vi ikke på nogen måde skal acceptere vold, truende eller nedværdigende adfærd mod vores udsatte borgere, slet ikke fra de medarbejdere, der er betroet opgaven med at hjælpe og drage omsorg for dem. Selv om jeg deler forslagsstillernes bekymring og intention, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, da vi mener, at vi allerede har forskellige værn, hvor man på forskellig vis opnår det samme mål.

En sag, som den omtalte må ikke gentage sig, men hvis det alligevel sker, er noget af det første, man som ledelse kan og efter min mening bør gøre, selvfølgelig at bortvise medarbejderen fra arbejdspladsen, så ansættelsesforholdet ophører straks, og så vedkommende ikke længere har borgerkontakt. Det er en effektiv håndtering, og det blev også gjort i den omtalte sag.

Derudover har vi forskellige værn, der skal forhindre, at de forkerte mennesker bliver ansat på sociale tilbud. Det har først og fremmest siden den 1. juli 2020 været et lovkrav, at ledelsen i det enkelte tilbud indhenter straffeattest inden ansættelse af personale i sociale tilbud, som er omfattet af socialtilsynet. Kravet omfatter både medarbejdere, vikarer og ledere. Derudover har ledelsen mulighed for at indhente anbefalinger og udtalelser fra den pågældendes tidligere arbejdsplads. Både indhentelse af straffeattest og indhentelse af anbefalinger fra tidligere arbejdsgiver kræver samtykke fra jobansøgeren. Hvis en jobansøger ikke ønsker at opgive en reference, kan det jo i sig selv få alarmklokkerne til at ringe. Muligheden for at indhente referencer fra tidligere arbejdsgivere mener jeg langt hen ad vejen vil kunne fungere som et værn mod at ansætte de forkerte personer, særlig når de pågældende ikke er dømt for et strafbart forhold, som derved ikke vil kunne ses af straffeattesten. Det fremgår desuden også af flere kommuners hjemmesider, at de indhenter referencer med forudgående informeret samtykke.

Jeg mener, at ledelsen har en klar interesse i at undersøge den pågældende jobansøgers historik, så de har den bedst mulige medarbejderskare til at varetage opgaven i tilbuddet og for at forhindre episoder med vold eller tilsvarende. Jeg mener også, at man på det sociale område ikke kan være i tvivl om, at der er lagt et stort ansvar over til den enkelte ledelse i tilbuddene i forhold til at ansætte personale. Det ansvar forventer jeg man som leder påtager sig, så man får de rigtige medarbejdere ind.

For at gå tilbage til, hvor jeg startede, er jeg glad for, at forslagsstillerne deler bekymringen for vores udsatte børn, unge og voksne og mennesker med handicap, og at vi alle ønsker, at de skal have en tryg hverdag med den hjælp og støtte, som de har behov for. Det er en dagsorden, som ligger regeringen meget på sinde. Men jeg mener ikke, at vi løser problemet, som den konkrete sag viste, ved at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for midlertidigt at udelukke eller frakende en person retten til at tage arbejde inden for socialområdet.

På det sociale område er vi allerede foran i forhold til at have krav, som skal medvirke til, at de forkerte personer ikke bliver ansat i sociale tilbud, bl.a. i form af kravet om indhentelse af straffeattester. Samtidig er der også muligheden for at undersøge jobansøgernes historik, som jeg stærkt vil opfordre den enkelte lokale ledelse til at gøre brug af. Så er man jo i øvrigt også uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og derfor skal vi helt generelt være varsomme med at fratage nogen retten til at arbejde, imens man er tiltalt for et strafferetligt forhold. I det tilfælde vil en ledelse jo kunne bortvise personen fra stedet, som det også skete i den konkrete sag. På den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget.

Der er et spørgsmål fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Nu er det jo heller ikke sådan, at vi vil fratage den ansatte levebrødet uden en meget stærk formodning om, at vedkommende er til fare for beboernes sikkerhed.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens holdning til det på det her område. Man kan jo i dag gøre det på sundhedsområdet, og det så vi faktisk også i den dokumentar, der handlede om en sygeplejerske, men man kan ikke gøre det på samme måde på socialområdet. Så det er vel ikke sådan, at ministeren mener, at socialt udsatte borgere er mindre værd end dem, der er i sundhedsregi?

Ministeren snakker om indhentelse af straffeattester; det er jo noget, Dansk Folkeparti i mange år har kæmpet for at få bredt ud, så det ikke kun er i forhold til dem, der er underlagt socialtilsynet, men at det gælder generelt. Men det kan jo ikke bevise noget i forhold til sådan en konkret sag her; bortvisning kan jo heller ikke. Det viser sig så, at den ansatte jo fortsatte med at arbejde inden for faget, selv om der lå videomateriale, som dokumenterer volden.

Tak. Ministeren.

Jeg mener ikke, at medarbejderne på socialområdet er mindre værd end medarbejderne på nogen andre områder. Der er jo forskellige ordninger for forskellige faggrupper. Nogle er autoriseret, nogle er ikke, og det er rigtigt, at man med mellemrum har de diskussioner i forhold til de forskellige faggrupper. Det er også rigtigt, hvad Dansk Folkepartis ordfører peger på, at det jo er noget relativt nyt, at der er lovkrav om indhentelse af straffeattest, når der ansættes nye medarbejdere på socialområdet. Så der er jo sket ting inden for det område.

Så vil jeg da bare sige, at man har et meget stort ansvar, både når man arbejder med vores allermest udsatte borgere, og jo også når man er leder på et tilbud for de allermest udsatte borgere, og derfor bør man jo interessere sig for, hvad det er for nogle medarbejdere, man ansætter, og indhente referencer. Jeg kender ikke det konkrete tilfælde så detaljeret, som det lader til at Dansk Folkepartis ordfører gør, men havde man indhentet referencer fra tidligere arbejdsgivere, ville man jo have fundet ud af, at der altså var en verserende sag omkring vold mod en medarbejder. Så ville man som leder have kunnet tage højde for det, i forhold til hvem man valgte at besætte den stilling med.

Så er det fru Karina Adsbøl.

Jamen er ministeren sikker på det, for der er jo noget, der hedder tavshedspligt? Er ministeren sikker på, at når en leder bliver ringet op og der bliver spurgt til en konkret medarbejder, så kan lederen oplyse om, at vedkommende ikke er ansat der længere, fordi hun faktisk er tiltalt for vold? Må lederen det? Må lederen godt oplyse det til en anden? Nu snakker ministeren om, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist; jeg tænker, at der er noget i forhold til tavshedspligt her, men det må ministeren da gerne redegøre for, for det er jeg faktisk ikke sikker på at man som leder kan. Derfor kan man måske ikke altid få de mest sandfærdige oplysninger fra en tidligere leder.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg mener, det er godt, og jeg er også glad for, at man kan se det på flere kommuners hjemmesider, at de understreger, at de med samtykke indhenter referencer og har tænkt sig at gøre det på mennesker, de vil ansætte i stillinger, f.eks. inden for socialområdet.

Hvis man har en ansøger, som ikke vil give det samtykke, så mener jeg da, det bør få alarmklokkerne til at ringe. Hvorfor vil vedkommende ikke det? Og man skal selvfølgelig ikke udlevere oplysninger, som man ikke må rent grundlæggende. Vi kan jo i udvalgsarbejdet prøve at afgrænse, hvad man kan udtale sig om, og hvad man ikke kan udtale sig om.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Den første i ordførerrækken er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Tak for ordet. Vi skal nu drøfte et forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for midlertidigt at udelukke en person fra eller frakende en person retten til at tage arbejde inden for socialområdet ved begrundet mistanke om grov forsømmelighed mod en fysisk eller en psykisk socialt udsat borger.

Lad mig starte med at sige, at jeg er helt enig i præmissen for beslutningsforslaget, nemlig at man, hvis man bor på et bosted, skal kunne føle sig tryg, og at man også skal kunne føle sig helt sikker i sit eget hjem. Det er derfor også ganske forfærdeligt og slet ikke i orden, at en person, som er ansat til og betroet opgaven med at tage vare på og give støtte og omsorg til vores mest udsatte borgere, kan finde på at udøve vold mod dem. De her borgere er blandt dem, der er allermest afhængige af fællesskabets hjælp. Derfor er det også vigtigt, at de har tillid til medarbejderne, der passer på dem og plejer dem. Når de udsættes for vold, trusler eller ydmygende oplevelser netop fra de medarbejdere, må vi sige, at det er et klart svigt i omsorgen, og det er derfor heller ikke acceptabelt.

Vi er nødt til at have fokus på kvaliteten på socialområdet, og jeg er slet ikke i tvivl om, at når vi her i salen hører nogle af de fortællinger, så får vi ondt i maven, og vi bliver harme og vrede. For man skal ikke udsættes for vold eller trusler eller nedværdigende behandling. Det er ikke okay. Hvis det sker, skal der selvfølgelig gribes ind, og noget af det første, man skal og bør gøre som ledelse, er selvfølgelig at bortvise medarbejderen fra arbejdspladsen, så ansættelsesforholdet straks hører op. Yderligere skal man som lokal ledelse i forbindelse med ansættelsen af sit personale også undersøge, om der er en problematisk historik hos ansøgeren.

Man er altså forpligtet begge veje, både når man har en medarbejder, som man siger fra over for, når der bliver ringet til en, men jo også for, når man ansætter en medarbejder, at tjekke op på, hvad det er for en historik, vedkommende har, altså om det er en god medarbejder, man ansætter. Hvis der er en medarbejder, som har en problematisk historik, skal man selvfølgelig ikke ansætte vedkommende. Der skal således være en klar forventning om, at man som lokal leder kan påtage sig ansvaret i forbindelse med ansættelsen af sit personale.

Et andet allerede eksisterende værn, som skal forhindre de forkerte mennesker i at blive ansat på sociale tilbud, er, at det sociale tilbud er omfattet af socialtilsynet. Her er man forpligtet til at indhente straffeattest, inden man ansætter personalet, men fordi kravet kun har været gældende siden juli sidste år, vil den reelle effekt jo først kunne ses senere. Vi har også været med til at styrke socialtilsynet og sikre, at der nu kan laves større tjek af den faglighed, der er. Det synes jeg faktisk er ret væsentligt, når vi snakker om socialtilsynets arbejde.

Lige til slut kan jeg også i forbindelse med den arbejdsgruppe, der er nedsat i ældreplejen for at sikre værktøj til at understøtte, at man ikke får brodne kar ind, sige, at det bliver interessant at følge dens arbejde. Der eksisterer således flere forskellige typer af værn, som skal sikre socialt udsatte borgere mod en nedværdigende eller voldsom adfærd. Noget af det sidste, jeg lige vil sige, inden jeg må sige til forslagsstillerne, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget, er, at noget af det, vi generelt har diskuteret på socialområdet, har været en højnelse af kvaliteten, og at personalet og kommunerne har været presset, og at vi sammen er nødt til at se meget nøje på, hvad det er for en empati og faglighed, man skal have på socialområdet. For empati, god ledelse og nok hænder er centralt for at kunne løfte opgaven ordentligt og vise omsorg og respekt for de mennesker, man har med at gøre. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Anerkender ordføreren ikke, at de værn, vi har i dag, jo ikke fungerer optimalt, for vi kan se eksempel på eksempel på det her med, at en ansat er bortvist fra en arbejdsplads, men så fortsætter med at arbejde inden for faget? Vi har set det i hjemmeplejen, og vi har også set det på døgnopholdssteder og botilbud og andet. Der har simpelt hen været eksempler på det. Så hvis alt det, som ordføreren står og omtaler på talerstolen, fungerede i praksis i dag, ville vi jo ikke se de her eksempler, så ville der ikke være nogen eksempler, så der er simpelt hen nogle huller i dag på området, og det forhold er vi, synes jeg, forpligtet til at rette op på. Og det, som ordføreren siger om offentlige straffeattester, har vi jo kæmpet for i Dansk Folkeparti, men faktum er, at private leverandører ikke er forpligtet til at indhente offentlige straffeattester, altså dem, der leverer privat pleje for kommunerne, det er jo en »kan«-bestemmelse.

Ordføreren.

Jeg vil faktisk sige, at jeg synes, at ordføreren for forslagsstillerne afleverede en ordentlig svada om, hvad det er, vi har stået for. Altså, der har ikke været nogen som helst tvivl om, at den her regering har villet de socialt udsatte allermest. Jeg må bare sige, at det har været en kæmpe opgave sammen med regeringen og støttepartierne at løfte en social indsats, som har været presset, som har været udfordret, og det her handler altså om at løfte den generelle kvalitet, så jeg køber altså ikke præmissen. Det her handler om at investere nok i velfærd og investere nok i kvalitet og være sikker på, at der så også bliver lavet den kontrol, og det er jo derfor, vi har højnet kvaliteten i socialtilsynet. Er vi færdige med det? Det tror jeg da ikke vi er, fordi den offentlige velfærd er super presset, og vi er nødt til at kigge på, hvad det er for en kvalitet, man også udøver, og bl.a. understøtte den i forhold til øget viden.

Fru Karina Adsbøl.

Det er ikke et enten-eller, det er et både-og. Jeg må sige, at det netop beskrives i artiklen »Tiltalte på socialområdet kan vandre fra job til job«, Randers Amtsavis, den 23. januar 2021, som jeg henviser til i beslutningsforslaget, hvordan den tiltalte person frit kan fortsætte med at arbejde i en anden stilling inden for det sociale område. Man kan altså fortsætte med at arbejde med nogle af samfundets mest udsatte borgere, selv om man er tiltalt for at udøve grov vold mod en person, man er ansat til at være støttepædagog for. Altså, det er da problematisk, det bliver vi da nødt til at finde en løsning på. Så derfor vil det være ideelt med en arbejdsgruppe, som netop kunne belyse fordele og ulemper.

Ordføreren.

Noget af det, vi kan se, når ansatte bliver presset, er, at det handler om, at der ikke er nok forståelse og nok viden, og det er altså vigtigt, at vi på socialområdet får hævet den kvalitet og øget den viden, der er.

I forhold til det, som ordføreren spørger til, synes jeg, at jeg har sagt meget klart, at det ikke fritager lederen for ledelsesansvaret, selv om der skal indhentes de referencer, som er nødvendige. Det kræver faktisk temmelig meget at arbejde inden for socialområdet, og det synes jeg vi virkelig skal sætte en tyk streg under.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre til den næste ordfører, der er fru Marie Bjerre, Venstre.

Tak for det. Når jeg læser historier som dem, der har været i pressen, om vold mod udviklingshæmmede beboere på sociale tilbud, ja, så forarger det mig, ligesom det forarger mit parti. Det er den slags mangel på empati og ordentlighed, ja, vel i grunden afstumpethed, som er med til at forrå vores samfund.

Hvis man bliver givet ansvaret for at passe og pleje nogle af samfundets allersvageste, er der et særligt ansvar. Det er et ansvar for en, der er meget svagere og meget mere udsat end en selv, og det skal man tage alvorligt. Og hvis man lever på et socialt bosted eller man er pårørende til en, der gør det, skal man kunne være tryg ved, at det personale, man møder, er deres ansvar bevidst. De personer, der mishandler samfundets svageste, og som vanrøgter deres ansvar, skal stoppes, de skal meldes til politiet, og bliver de fundet skyldige, skal de straffes, og er man straffet for at øve vold mod en borger eller for at udvise grov forsømmelighed over for en borger, skal man selvfølgelig ikke arbejde inden for socialområdet igen.

Det her forslag handler imidlertid om personer, som er under mistanke, eller som er tiltalte, det vil altså sige personer, som endnu ikke er dømt for noget. Forslagsstillerne ønsker, at personer som er mistænkt eller tiltalt for forbrydelser mod de borgere, de har ansvaret for, skal fratages retten til at tage arbejde inden for socialområdet. Det gør mig bekymret for retssikkerheden. Jeg mener, at forslaget gør op med princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

For Venstre er det helt fundamentalt, at vi værner om retssikkerheden, og retssikkerheden gælder altså også for personer, som er tiltalt for afskyelige forbrydelser. Derfor kan Venstre heller ikke støtte forslaget, som det foreligger her. Bliver en medarbejder tiltalt for at have øvet vold mod en borger, eller har vedkommende udvist grov forsømmelighed over for en borger, finder Venstre det selvfølgelig helt naturligt, at vedkommendes leder handler i overensstemmelse med det. Jeg finder det faktisk meget naturligt, at en medarbejder bliver fritaget for tjeneste eller bortvist af sin leder, indtil sagen er afsluttet. Og sagen er jo, at den mulighed foreligger allerede i dag som følge af ledelsesretten.

Her til slut synes jeg også lige, det er nødvendigt at sende en anerkendende hilsen til landets socialpædagoger samt social- og sundhedsassistenter, for slet ikke at nævne deres øvrige kollegaer på socialområdet. Jeg ved, at størstedelen af landets medarbejdere på socialområdet er dygtige og går på arbejde med ønsket om at gøre en forskel for borgerne. Det synes jeg er ret vigtigt at huske på, når vi har den her debat. Vores debat i dag handler alene om at luge ud i de brodne kar, der er, og de personer skal naturligvis ikke arbejde på området, når det er blevet påvist ved domstolene, at de har øvet vold mod en borger eller udvist grov forsømmelighed. Det er i alles interesse, ikke mindst deres dygtige og ansvarsfulde kollegaers.

Tak for ordet.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for talen. Jeg er helt enig i, at der er rigtig mange gode medarbejdere både i pleje- og omsorgssektoren, men også i sundhedssektoren. Men det her handler simpelt hen om nogle af de brodne kar, der er, som fortsætter med at arbejde inden for det her område, og som ikke burde arbejde inden for det her område. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Venstres ordfører om noget; det handler om en arbejdsgruppe, og jeg forstår godt princippet i, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Men nu er det sådan, at man på sundhedsområdet jo kan forhindre personalet i at arbejde i en midlertidig periode, hvis nogen udgør en fare for patienternes sikkerhed. Så hvorfor er det så, at man ikke fra Venstres side vil have noget lignende på socialområdet? Jeg tænker, at Venstres ordfører vel er enig i, at de socialt udsatte, altså borgere i det sociale regi, ikke er mindre værd end borgerne i sundhedsregi, altså i sundhedsvæsenet. Og det her handler om en arbejdsgruppe, som vil belyse fordele og ulemper, så hvorfor er det, Venstre ikke støtter det?

Ordføreren.

Nej, altså, beboere på socialområdet er ikke mindre værd end patienter i sundhedsregi, men det, der er afgørende for Venstre, er, at retssikkerheden gælder, når man er dømt. Det er jo det samme, der gælder i forhold til børneattester. Der er heller ikke noget på børneattesten, før man har været igennem en strafferetlig sag og er blevet dømt. Og det her forslag vedrører jo kun dem, der er tiltalt eller under mistanke. Jeg synes sådan set, der er mange af de forslag, som ordføreren er inde på at arbejdsgruppen skal se på, som kunne være meget fornuftige, men det må vi jo så se på, når vedkommende er blevet dømt, og derved vil det så også være et retspolitisk beslutningsforslag og ikke et socialpolitisk.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg ved ikke, om ordføreren har set den dokumentar, der var om sygeplejersken Christina, som jo nu er blevet tiltalt for en række mord, kan man vel godt sige, hvor patienterne fik sovemedicin. Hun var jo heller ikke tiltalt eller dømt før. Men synes ordføreren så, at man, når der er så grel en mistanke som i det eksempel, så simpelt hen skal kunne fortsætte med at arbejde inden for faget, altså indtil man er dømt? Eller synes ordføreren, at man skal finde en løsning på, hvordan man sikrer nogle af de mest sårbare udsatte på en eller en måde, hvor man kan sikre begge dele?

Ordføreren.

Nej, selvfølgelig skal man ikke kunne fortsætte med at arbejde inden for socialområdet eller inden for sundhedsområdet, hvis man bevidst forsømmer sit arbejde eller udøver grov vold, men sagen er jo, at de kompetencer har vi allerede i dag. Jeg forventer da sådan set, at lederen bortviser den pågældende medarbejder, som opfører sig på den måde. De kompetencer er der jo allerede i dag.

Der er ikke flere spørgsmål. Så siger vi tak til ordføreren, og vi skal lige have sprittet af igen. Den næste ordfører er fru Charlotte Broman Mølbæk, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil lige starte med at sige tak til fru Marie Bjerre for hendes hilsen. Jeg er selv uddannet socialpædagog og har arbejdet på bosteder, og det er rigtig dejligt at få den anerkendelse. Det er jeg helt sikker på at mange af mine kolleger også er glade for, og det er også rigtig vigtigt, at vi tager det med her i dag.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag adresserer også et reelt nok problem. Sager, hvor ansatte udøver vold mod en borger, bør ikke finde sted – punktum. Med beslutningsforslaget foreslås det, at man i sådanne sager midlertidigt bør kunne fratage retten til at arbejde inden for socialområdet, hvis der er en begrundet mistanke om grov forsømmelighed, og det er vi i SF imod. Vi ser det som problematisk, at forslaget gør det muligt, at man ved en anklage om vold kan blive frataget retten til at arbejde, selv om vi endnu ikke ved, om man er skyldig, eller om man bliver frikendt.

I stedet mener vi, at arbejdsgiveren har et stort ansvar i forhold til at vurdere, om en medarbejder er i stand til at udføre en opgave. Det er et ledelsesansvar, og der er rigtig mange redskaber, en ledelse kan tage i brug. Lederne har i dag allerede et stort ansvar for, at medarbejderne er rustet til jobbet, og der skal bl.a. indhentes straffeattester, når sociale tilbud, som hører under socialtilsynet, ansætter personale, vikarer og ledere. Yderligere har lederen mulighed for at bortvise en medarbejder, hvis han eller hun væsentligt har misligholdt sit ansættelsesforhold. Dog er vi i virkeligheden optaget af muligheden for en autorisation. Det vil vi gerne se mere på.

SF mener ikke, at en fratagelse af retten til at arbejde ved begrundet mistanke om grov forsømmelighed er en god løsning. Det vil ramme alt for mange helt forkert, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Der er et spørgsmål fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Anerkender ordføreren, at der er udfordringer i dag, og at vi jo gentagne gange kan læse i avisernes spalter, at der er udfordringer netop i forhold til den situation, at selv om nogle er blevet bortvist, kan de arbejde inden for faget, bare et andet sted? Så de værktøjer, der er i dag, er jo simpelt hen ikke gode nok til ligesom at finde de her brodne kar. Og så er vi jo helt enige i, at der findes rigtig mange gode medarbejdere. Det her handler sådan set også kun om dem, der ikke gør det godt nok, og som jeg mener ikke skal være i faget.

Hvad kan en arbejdsgruppe skade i forhold til at belyse fordele og ulemper? For det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at på sundhedsområdet har man autorisation, så derfor kan man fratage dem retten, også midlertidigt, i forhold til det. Det kan man ikke på det her område. Og det er jo også sådan på det her område, at det heller ikke altid nytter at have en straffeattest med, heller ikke i det her tilfælde, for det er jo ikke sikkert, at der er begået noget tidligere. Det ville man jo gøre for at forebygge det fremadrettet – det ved ordføreren også at vi i Dansk Folkeparti har kæmpet for mange gange.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg anerkender, at der er rigtig mange meget dygtige ansatte på bostederne. Jeg anerkender, at hver evig eneste gang der sker et overgreb på en borger, er det en alvorlig fejl, og at det er helt forfærdeligt, når det foregår. Men jeg vil også høre, om spørgeren kan anerkende, at der faktisk også ret ofte sker ubegrundede anklager eller kommer forskellige anklager, hvor der i virkeligheden ikke kan rejses en sag, i forhold til om man er skyldig. Og det handler ikke om, om man skal slippe af sted med det, men det handler faktisk også om, at der er nogle medarbejdere, der har en retssikkerhed. Og jeg ved, at Dansk Folkeparti er meget optaget af retssikkerhed, men retssikkerhed handler jo også om, at medarbejderen kan blive behandlet på en ordentlig måde, og at man ikke bliver dømt skyldig, før man er blevet dømt skyldig. Og derfor er vi ikke med på lige præcis den her løsning, men som jeg siger til Dansk Folkeparti, vil vi rigtig gerne arbejde videre med forskellige løsningsforslag i det her, og en autorisationsordning synes vi faktisk kunne give god mening.

Fru Karina Adsbøl.

Ja, vi er helt klar på at finde løsninger, og det har vi faktisk kæmpet for i ret lang tid på det her område, både med at fremsætte forslag omkring offentlige straffeattester, men også i forhold til den problemstilling, der jo er. Det her handler ikke om de dygtige medarbejdere. Det her handler om nogle få brodne kar, som vi skal have stoppet, og som ikke skal være inden for det her fag.

I forhold til retssikkerheden er det jo rigtigt nok, men når der foreligger en video af, at man har udsat en for vold, synes jeg jo egentlig ikke, at man skal fortsætte med at kunne udøve vold over for andre. Og hvis vi kigger på sundhedsområdet, er der jo bare andre regler for dem i dag, end der er på det sociale område, så de er ikke beskyttet på samme måde, som man er i sundhedsregi.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at i forhold til medarbejdere, der begår overgreb, skal vi have det stoppet. Men problemet er jo lidt, at hvis vi vil detailstyre alting herinde fra Christiansborg, får vi lavet politik for de få, der går ud over de fleste. Og der er der altså en problematik med medarbejdere, der bliver beskyldt for en masse ting. Hvor er deres retssikkerhed? For det er jo også en kæmpestor krænkelse og katastrofe for den enkelte medarbejder, hvis man bare bliver bortvist ud fra en mistanke og den pågældende faktisk ikke har gjort noget. Så derfor mener vi ikke, at det er den rigtige vej at gå.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, der står klar, er hr. Henrik Vinther, Radikale. Værsgo.

Tak for det. Som medarbejder i enhver sammenhæng, hvor man har ansvaret for andre mennesker, er man betroet en opgave, som er mere end ansvaret for en konkret opgave, men også betroet en opgave, som rækker ud over en selv og derved også for det billede, man tegner af det arbejde, man har, og det felt, man er på. Derfor har vi dels konkrete love og regler, som gør, at man for en kortere eller længere periode kan blive sat fra bestillingen, dels at man som leder her i det offentlige er forpligtet til at tage gode referencer, når der skal ansættes nye medarbejdere. Samtidig udgør det et sikkerhedsnet, hvor man som leder har redskaber til at sikre, at man har ansat medarbejdere, som er opgaven voksen eller – som det har vist sig – var opgaven voksen, for der er jo en første gang for alting, og så skal man kunne skride ind, også over for dårlig opførsel og forsømmelighed, når man ser det.

For det handler nok om den enkelte medarbejder og det ansvar, man hver især har, for samvittighedsfuldt at løse sin opgave, men det handler også om ledelse af medarbejdere, altså som leder at være tæt nok på opgaven og kunne give råd og sparring og skride ind, hvis ikke opførslen er i orden. Løsningen er ikke yderligere straf – her ved at man alene på mistanke kan skride ind – men god ledelse, udvikling af et godt arbejdsmiljø og altså at bruge de nuværende regler, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak for det. Og der er spørgsmål. Fru Karina Adsbøl.

Altså, det her forslag handler om at få nedsat en arbejdsgruppe, som kan belyse det her og komme med forslag til, hvordan vi ligesom kan lukke det hul i forhold til medarbejdere, som fortsætter med at arbejde inden for det sociale område, men som ikke skal være inden for det sociale område, altså medarbejdere som dem i den her konkrete sag, som er eksemplet i beslutningsforslaget, der har udøvet vold mod en af de beboere, som hun var ansat til at skulle passe på.

Så hvad er det, som man fra Radikale Venstres side er så meget imod? Det kunne jo være – jævnfør den tidligere debat, jeg havde med fru Charlotte Broman Mølbæk, tror jeg nok det var; nu skal jeg lige huske efternavnet og alle de navne her – at arbejdsgruppen kom frem til, at en autorisation var den rigtige løsning. Men man ville ikke engang være med til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe på tværs af ressortministerierne, som ligesom kunne komme med nogle løsningsforslag i forhold til at varetage det retssikkerhedsmæssige, kan man sige, eller i hvert fald at varetage beboernes behov, så de ikke fortsatte med at blive udsat for vold eller andet af den samme medarbejder, som var bortvist fra ét sted.

Ja tak. Så er det ordføreren.

Jeg er ikke sikker på andet, end at der måske var et spørgsmål inde midti – men jeg prøver, om jeg selv kan deducere det frem. Altså, jeg mener, at man som leder har ansvaret for, at de medarbejdere, man har på sin arbejdsplads, kan løse opgaven. Og en af de vigtigste opgaver, man har, når man ansætter nogen, er, at man sikrer, at vedkommende har gode referencer, og sikrer, at de mennesker, man tager ind, ikke har noget på samvittigheden, som ikke hører hjemme i den sammenhæng, man er i. Der er arbejdsretlige sanktioner. Man kan bortvise mennesker fra deres arbejde, hvis de ikke løser opgaven ordentligt. Og der er også i den nuværende lovgivning muligheden for at sætte folk fra bestillingen.

Fru Karina Adsbøl.

Det ved jeg godt at der er. Men hvad hjælper det, at man har bortvist én ansat, og så kan dén ansatte gå hen til enten en privat leverandør, altså et privat firma, eller et andet sted og arbejde inden for faget, altså kan arbejde som vikar eller andet, trods det at vedkommende er bortvist for vold på én arbejdsplads? Det er jo det, der faktuelt foregår.

Så spørger jeg bare den radikale ordfører: Hvad har man imod en arbejdsgruppe, som skal finde nogle gode løsninger til os i Folketinget i forhold til at komme det her til livs, så vi ikke ser de sager fremadrettet?

Ordføreren.

Jeg har sådan set ikke noget imod arbejdsgrupper. Jeg har noget imod, at man som udgangspunkt siger, at hvis man er mistænkt for at have gjort noget forkert, så kan man sættes fra bestillingen. Og det er udgangspunktet for det forslag, vi drøfter her.

Tag referencer! Det er det sikreste redskab, der overhovedet er, hvis man vil ansætte de rigtige mennesker. Enhver, der er ansat i en privat eller offentlig virksomhed som leder, vil vide, at det er den måde, man klarer det bedst på. Alt andet er at stikke folk blår i øjnene; det løser ikke noget.

Så siger vi tak til ordføreren, og da Enhedslisten ikke er til stede, er det nu hr. Mads Andersen som ordfører for Konservative. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Jeg vikarierer i dag for fru Brigitte Klintskov Jerkel, som stadig væk er ved at komme sig oven på sygdom. Jeg vil starte med at sige tak for intentionen med forslaget og det her fokus, der bliver sat. Der skal altid være fuld fokus på medarbejdernes faglighed udeomkring i vores sociale tilbud og på, at loyaliteten over for de udsatte borgeres ve og vel i vores tilbud er i orden. Ledelsen bærer her, som flere andre også har været inde på, et kæmpestort ansvar i at sikre, at det er de rigtige medarbejdere, der er ansat i tilbuddene, og at de håndterer tingene, som de skal. Det forventer vi selvfølgelig også at lederne gør, og det har jeg også hørt flere andre sige her fra talerstolen.

Jeg vil sige det sådan – nu handler forslaget jo om en undersøgelse foretaget af en arbejdsgruppe – at der er flere af elementerne i forslaget her, som sådan set er spændende nok at diskutere, men jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis synes, man skal bruge tid på, at en arbejdsgruppe skal undersøge det. I virkeligheden er det springende punkt for os det her, som flere andre jo også har været inde på, med, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og det gælder selvfølgelig også på det her område. Vi kan ikke støtte forslaget.

Der er et spørgsmål fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Vi blev helt i tvivl, om det var første gang, ordføreren var på talerstolen, men det mener jeg ikke det er. Nej, godt, der var lidt panik her. Men jeg kunne godt tænke mig at høre Konservatives ordfører, hvad man så vil gøre. Altså, vi har jo haft debatten i dag i forhold til det her, og på sundhedsområdet kan man gøre det. Dér gælder der nogle andre regler. Men vi har ligesom nogle huller på det her område.

Når der er en ansat, som er bortvist på grund af vold, hvordan vil man så sikre, at vedkommende ikke kan fortsætte med at udøve vold mod andre, altså fortsætte i faget, bare på en anden arbejdsplads? Faktum er, og det håber jeg også ordføreren har læst lidt op på, at i de eksempler, som vi kan læse i pressen, og de eksempler, der har været rundtomkring, er det på bekostning af sårbare og udsatte borgere, at man lader de her brodne kar fortsætte med at arbejde inden for faget. Så hvad vil Konservative gøre for at stoppe det?

Ordføreren.

Nu kan min karriere som socialordfører opgøres til nogenlunde en times tid, og derfor er der selvfølgelig også en masse historik omkring de sager, som jeg måske ikke er lige så meget inde i, som fru Karina Adsbøl. Men jeg vil sige det sådan, at det her med en autorisationsmodel sådan set er spændende nok, og vi har jo tidligere selv foreslået det på andre områder. Det synes jeg da ville være et spændende forslag at bringe til bordet, mere end bare en arbejdsgruppe, som skal kigge på det. Men generelt handler det her jo også om, at vi som samfund siger, eller understreger, at ledelsen derude skal have fokus på det her med, hvordan medarbejderne gebærder sig i løbet af deres arbejdsdag, og hvis der er eventuelle kritikpunkter, skal det jo i den grad være et fokusområde for lederen.

Fru Karina Adsbøl.

Det er interessant. Jamen tillykke med ordførerposten. Jeg ser frem til, at vi kan samarbejde på det her område. Det, jeg bliver lidt forvirret over, er, at ordføreren siger, at det med en autorisationsordning lyder interessant, og at det vil man gerne være med til at kigge på, men det betyder jo, hvis man skulle lytte til, hvad også Venstres ordfører, fru Marie Bjerre, sagde, at man vel så også kan få frataget sin autorisation, inden man er dømt. Altså, hvad er forskellen på det og på, at man ligesom får lavet en arbejdsgruppe, så vi kan få belyst det her område, fordele og ulemper? Hvis det er en autorisationsordning, der skal til, er det jo det, det bliver.

Ordføreren.

Tak. Jeg ved jo ikke, hvor længe jeg får lov at være socialordfører, men i lige måde. Indtil videre er det nok kun et par timer endnu. Jeg vil sige, at i forhold til den her autorisationsmodel kunne det i hvert fald være noget, der kunne komme som et specifikt forslag; så synes jeg, det er værd at diskutere. Men i forhold til det her med en arbejdsgruppe vil jeg sige – nu kommer jeg fra den kommunalpolitiske verden – at alle de her arbejdsgrupper tit og mange gange også kan være med til at gøre tingene sløvere og lidt mere langsomme i beslutningsprocessen, og så synes jeg måske mere, at den her model var interessant at få diskuteret.

Fru Camilla Fabricius.

Tillykke med ordførerskabet. Jeg tror, at ordføreren vil opleve, at når han træder ned fra talerstolen – og han gjorde det i øvrigt ganske glimrende, man kan ikke høre, at det er første gang – så vil han i den grad komme til at savne det, for socialområdet er noget, der går under huden på en.

Så vil jeg sige, at jeg er meget enig i ordførerens kommentar om ledelsesretten. Og så vil jeg også bare sige, og det er også lige så meget til formanden, at jeg i min iver for at tale om området kom til at glemme at sige, at jeg skulle hilse fra Enhedslisten. Så ordføreren har opbakning både fra Socialdemokratiet og fra Enhedslisten. Så tillykke med en rigtig fin tale.

Ordføreren.

Tak. Jeg skal nok lade være med til at forsinke debatten yderligere. Nu var det jo mest af alt en kommentar. Jeg vil sige, at jeg allerede har været på talerstolen mange gange. Jeg blev kastet meget direkte ud i det, men kan man tjene flere småpenge på det, så må I endelig ... (Munterhed). Nej, det skal jeg nok lade være med. Tak for det.

Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører i rækken er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Det var et sandt mareridt, en ældre dame med demens blev udsat for på et plejehjem i Helsingør. På engelsk blev hun truet og ydmyget på det groveste af en sosu-hjælper. Tænk lige engang, hvor bange og forvirret den her ældre dame må have været, da den mandlige sosu-hjælper overdyngede hende med fornærmelser på et for hende fremmed sprog. Og nu vil jeg citere, og det håber jeg at formanden vil bære over med. Sosu-hjælperen sagde bl.a.: »Hvad fanden vil du? Dumme kælling, jeg smadrer dig.« Sådan sagde sosu-hjælperen bl.a. til beboeren på plejehjemmet. Det bliver selvfølgelig kaldt en enkeltsag, men efterhånden har vi bare set rigtig mange enkeltsager. Der tegner sig et mønster af et system, der er noget helt fundamentalt galt med. Vi har desværre i vores såkaldte velfærdssamfund fået en ældresektor, der er plaget af alt for mange brodne kar. Og vi ser også eksempler fra det sociale område. Det er jo derfor, vi står her i dag.

Sosu-hjælperen blev bortvist og meldt til politiet, og det er jo en start, men hvordan sikrer vi os så, at han ikke får ansættelse igen i en lignende stilling i en anden kommune? Derfor indkaldte jeg tidligere ældreminister Magnus Heunicke i samråd, hvor jeg netop ville have svar på, hvad han ville gøre for at sikre, at ansatte, der truer eller ydmyger beboere, ikke kan få arbejde noget andet sted i ældresektoren. Og det gør sig selvfølgelig også gældende på det sociale område.

Hvis vi ikke griber ind, er der desværre en reel fare for, at den fyrede kan få arbejde andre steder, for som bekendt mangler bl.a. de fleste plejehjem arbejdskraft. Han og andre brodne kar kan derfor nemt få ansættelse i andre kommuner, da hans identitet ikke er kendt. Og det er et rigtig godt borgerligt princip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og det princip hylder vi i Nye Borgerlige, men det giver altså mening at få undersøgt det her område noget nærmere. Vi er ikke nødvendigvis enige i de løsningsforslag, der fremgår at det her beslutningsforslag, men jeg håber, der kan landes en beretning f.eks. om, at det skal undersøges nærmere, hvordan vi sikrer os mod de her brodne kar. For det er altså et problem ikke bare på ældreområdet, men også på det sociale område. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Liberal Alliance er ikke til stede, og det er Kristendemokraterne heller ikke, så nu er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. I Dansk Folkeparti ønsker vi, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for midlertidigt at udelukke eller frakende en person retten til at arbejde inden for socialområdet.

Forslaget er blevet til på baggrund af en uhyggelig sag fra 2020, hvor en medarbejder på et nordjysk bosted blev tiltalt for at slå en svært udviklingshæmmet beboer. Medarbejderen var ansat som støttepædagog på et specialpædagogisk botilbud for voksne, og medarbejderen blev tiltalt for at have slået beboeren, imens beboeren var indlagt på hospitalet. Hele episoden blev videofilmet, og der var derfor ikke nogen særlig usikkerhed forbundet med tiltalen. Alligevel har den tiltalte frit kunnet fortsætte med at arbejde på socialområdet, bare et andet sted. Den nye arbejdsgiver har ingen mulighed for at kende til medarbejderens historie, indtil medarbejderen har fået en dom, og selv da er det ikke sikkert, at arbejdsgiveren nogen sinde får nys om, at medarbejderen har en dom, og hvad vedkommende er dømt for. I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det kan være rigtigt, at en medarbejder, der har udøvet vold over for en af samfundets mest sårbare og udsatte borgere, skal kunne fortsætte videre til en ny arbejdsplads og en ny arbejdsgiver, der ikke kender til medarbejderens fortid.

På sundhedsområdet kan man midlertidigt fratage sundhedspersoner deres autorisation, hvis de vurderes at være til fare for patientsikkerheden, også selv om der endnu ikke er faldet dom i sagen. Noget lignende burde være tilfældet på socialområdet, så vi ikke risikerer, at en medarbejder, der tydeligvis er til fare for de borgere, han eller hun arbejder med, bare kan fortsætte sit arbejdsliv på socialområdet et andet sted i landet.

I straffelovens § 78 og 79 er der i dag en vis adgang til at kunne udelukke en medarbejder fra at udøve virksomhed inden for bestemte områder, hvis de har fået en dom for et forhold, der gør, at der er en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller erhvervet. Der er i straffelovens § 79, stk. 4, også mulighed for, at man kan udelukkes fra at udøve virksomhed på området, indtil sagen er endeligt afgjort. Problemet med § 78 og 79 er, at de kræver, at der er faldet dom, og problemet med stk. 4 i § 79 er, at der i forarbejderne står, at bestemmelsen skal anvendes restriktivt, så det i praksis er meget svært at bruge den.

I den konkrete sag om medarbejderen, der slog beboeren, vurderede anklagemyndigheden, at bestemmelsen i § 79, stk. 4, ikke kunne bruges, selv om volden var optaget på video, og det er jo næsten svært at forestille sig en sag, hvor der var en bedre dokumentation for, at en medarbejder havde udøvet vold mod en beboer. Så hvis bestemmelsen i straffelovens § 79, stk. 4, ikke kan bruges i sådan et tilfælde, har vi som samfund brug for at se på, hvordan vi kan sikre, at medarbejdere kan udelukkes midlertidigt fra at arbejde på socialområdet, hvis der er en begrundet mistanke om, at den konkrete medarbejder har udøvet vold eller grov forsømmelighed over for en fysisk eller psykisk socialt udsat borger. Det kan også tage lang tid, før en sag er afgjort ved retten, og det er ikke rimeligt at udsætte vores socialt udsatte borgere for den risiko, det er, at en medarbejder, der er tiltalt for vold mod en anden beboer, bare kan få arbejde et andet sted i socialområdet.

Derfor foreslår vi i Dansk Folkeparti, at ministeren – eventuelt med bistand fra andre ministerier – nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for og komme med anbefalinger til ordninger, der gør det muligt midlertidigt at udelukke eller frakende en person retten til at blive ansat i andre stillinger inden for socialområdet, hvis der er en begrundet mistanke om, at han eller hun har udøvet vold eller grov forsømmelighed over for en fysisk eller psykisk socialt udsat borger. Og hensigten er jo, at det skal gælde for ansatte på socialområdet, som er i direkte kontakt med socialt udsatte borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder i hjemmeplejen, på institutioner, i bofællesskaber og lignende steder.

Vi har i Dansk Folkeparti beskrevet nogle løsningsforslag, som arbejdsgruppen kan inddrage i sin undersøgelse, men vi synes, det er vigtigt at finde frem til den bedst mulige løsning, så de løsningsforslag, vi har beskrevet, ikke på nogen måde skal binde arbejdsgruppen eller komme forud for andre gode løsningsforslag. Og vi mener så, at arbejdsgruppens resultat skal præsenteres for Folketingets partier inden den 1. december 2021 og netop på den baggrund danne grundlag for nogle forhandlinger blandt ordførerne. Men allerede nu kan jeg jo desværre konstatere, at der ikke vil være opbakning til det her, og det er jeg meget uforstående over for, netop på baggrund af alle de eksempler, vi har set. Jeg synes, det er rigtig godt, at størstedelen af vores personale, der arbejder i pleje- og omsorgssektoren, er dygtige og respektfulde medarbejdere, som har empati og hjertet på det rette sted, og det er jo ikke dem, som det her forslag handler om.

Men hver gang vi skal have en debat i det her Folketing, som handler om de brodne kar, bliver det, synes jeg, altid lidt svært for mange af de andre socialordførere. For det er netop de brodne kar, det handler om, og Nye Borgerlige sagde det rigtig fint fra talerstolen, og vi husker jo alle sammen også den grimme, grimme episode, der var, hvor den demente kvinde blev udsat for at blive optaget på en meget, meget voldsom og grim måde. Vi skal tænke over, hvad det er for nogle medarbejdere, vi vil have til at varetage det for nogle af de mest sårbare og udsatte borgere, og nu har flere ordførere her fra talerstolen i dag sagt, at det system, vi har, er godt nok. Men jeg føler overhovedet ikke, at det er godt nok, når vi kan se, at der stadig væk sker svigt af vores udsatte borgere, at brodne kar fortsætter deres arbejde.

I Dansk Folkeparti har vi jo kæmpet for, at det skulle være obligatorisk både for private og offentlige leverandører at indhente offentlige straffeattester. Det har vi så fået gennemført på noget af socialområdet, altså netop der, hvor socialtilsynet fører tilsyn. Men det er jo sådan, at man så kan blive ansat ved en privat leverandør, og private leverandører er ikke forpligtede til at indhente offentlige straffeattester. Der er heller ikke en »skal«-bestemmelse i kommunerne om at indhente offentlige straffeattester, men det er noget, de kan.

Så der er brug for at opprioritere det her område og sikre, at de sårbare og udsatte borgere, der har brug for hjælp, ikke bliver svigtet, og hvis vi på nogen som helst måde kan gøre noget fra Folketingets side, synes jeg da, at vi skal løse det. Vi har fremsat mange forslag og endnu et i forhold til at finde en løsning på det her område, fordi vi synes, det er så vigtigt, netop fordi vi kan se, at der sker massive svigt i dag. Jeg kan så konstatere, hvis jeg tæller mandaterne, at mange har talt varmt for en autorisationsordning, og derfor synes jeg jo, at vi i udvalget skal arbejde videre for en autorisationsordning. Altså, vi kunne jo lave en beretning ud fra det her forslag, som indeholdt, at regeringen skulle finde en løsning på autorisationen. Men jeg ser frem til det videre udvalgsarbejde og vil i hvert fald takke Nye Borgerlige for deres støtte til forslaget. Tak for ordet.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.