Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 223:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen.

Af Marcus Knuth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og først skal vi sige velkommen til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Mange tak for ordet. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag om at afskaffe modregning af arbejdsindkomst i folkepensionens grundbeløb. Forslaget har til formål at belønne de ældres deltagelse på arbejdsmarkedet. Regeringen ser gerne, at endnu flere af de seniorer, der kan og vil, fortsætter med at arbejde, selv om de har nået pensionsalderen. Men vi er også i regeringen optaget af, at den enkelte får en værdig afslutning på arbejdslivet. Det indebærer ikke mindst, at dem, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, får ret til tidlig pension. Jeg er glad for og stolt over, at det er lykkedes at sikre denne ret til denne gruppe af seniorer, der om nogen har bidraget til det danske velfærdssamfund gennem et langt arbejdsliv.

Jeg vil gerne kvittere for, at Det Konservative Folkeparti med beslutningsforslaget sætter fokus på, at vi som samfund skal belønne dem, der tager en ekstra tørn på vores arbejdsmarked. I den forbindelse kan det også være relevant at se på at gøre det nemmere at gennemskue mulighederne i samt fordelene ved at arbejde efter folkepensionsalderen, og derfor er jeg glad for, at kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning netop ser på forenkling af regler i pensionssystemet. Kommissionen ser desuden på, om pensionssystemet er indrettet, så det også i fremtiden understøtter, at seniorer, der kan og har lyst, bliver længere på arbejdsmarkedet.

Det er en kommission, som er nedsat af partierne bag aftalen om seniorpension, en forligskreds, som Det Konservative Folkeparti også er en del af. På den baggrund er det selvfølgelig lidt overraskende, at Det Konservative Folkeparti fremsætter det her beslutningsforslag og ikke afventer rapporten fra den kommission, som man selv har været med til at sætte i gang. Jeg mener, at det er klogest at afvente resultatet af kommissionens arbejde, og jeg ser frem til at modtage kommissionens rapport i 2022.

Der har de seneste år været fokus på at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Socialdemokratiet har også inden for de seneste år været med til at indføre en række andre tiltag, der har gjort det økonomisk mere attraktivt at arbejde efter folkepensionsalderen. Jeg mener, at vi i dag har gode ordninger, som belønner dem, der er på fuld tid eller på deltid, og som fortsætter med at arbejde, efter de har nået folkepensionsalderen. Man behøver ikke at modtage folkepension, fordi man har nået folkepensionsalderen. Alle, der har nået folkepensionsalderen, kan vælge at udskyde folkepensionen og deltage aktivt på arbejdsmarkedet i mindst 750 timer om året mod senere at få forhøjet folkepensionen med et tillæg, en venteprocent. Ventreprocenten forhøjes, jo længere tid pensionen opsættes. Folkepensionister med høje arbejdsindtægter vil med fordel kunne benytte sig af muligheden for opsat pension og dermed undgå, at deres arbejdsindtægt fører til aftrapning af deres folkepension. I stedet kan de få udbetalt den opsatte folkepension på et tidspunkt, hvor de f.eks. har en lavere eller slet ingen arbejdsindkomst. Der er desuden i 2018 indført større fleksibilitet, i forhold til hvordan man ønsker at få ventetillægget udbetalt, og det er netop for at gøre det mere attraktivt at benytte sig af ordningen, da man eksempelvis kan vælge en hurtigere udbetaling af ventetillægget.

Jeg kan også fremhæve, at bundfradraget for folkepensionisters indtægt ved personligt arbejde er forhøjet ad flere omgange, så det nu er på 122.004 kr. om året. Desuden er nedsættelse af folkepensionen på baggrund af en ikkepensioneret ægtefælles eller samlevers indtægt blevet lempet. Det betyder, at folkepensionister, der arbejder ved siden af folkepensionen, har fået flere penge i hånden. Det synes jeg er positivt. Der er ikke mindst også indført en skattefri seniorpræmie, hvis man arbejder mindst 1.560 timer i et år efter folkepensionsalderen. Præmien er på 43.697 kr. for arbejde det første år efter folkepensionsalderen og på 26.010 kr. for andet år efter folkepensionsalderen. Vi kan se, at ordningen er kommet godt i gang, siden den blev indført i 2019. De første seniorpræmier er udbetalt fra september 2020, og frem til februar 2021 er der udbetalt seniorpræmie til i alt 5.545 personer. Det svarer til godt 16 pct. af de beskæftigede personer, der har haft alderen til at kunne modtage seniorpræmie. At så mange borgere har fået en kontant belønning for deres indsats på arbejdsmarkedet, synes jeg kun vi kan være tilfredse med. I dag nedsættes folkepensionens grundbeløb med 30 pct. af indkomsten fra personligt arbejde over 344.600 kr. Forslaget, som der er lagt op til, vil indebære en merudgift, da alle modtagere af folkepension i så fald vil få et fuldt grundbeløb udbetalt, og de øgede offentlige udgifter ved forslaget vil altså gå til folkepensionister med høje indkomster, som er dem, der i dag får nedsat folkepensionens grundbeløb.

For regeringen er det vigtigt, at vi tager højde for borgernes samlede økonomiske situation. Reglerne om modregning af lønindkomst i folkepensionens grundbeløb bidrager til, at ydelsen målrettes dem, der har mindst. Reglerne er med til at sikre, at velfærdssamfundet og de skattefinansierede ydelser målrettes dem, der har mest brug for det. Det grundlæggende solidaritetsprincip i vores samfund synes jeg vi bør holde fast i. Regeringen har således ingen aktuelle planer om at ændre på reglerne om nedsættelse af folkepensionens grundbeløb ved indtægter for personligt arbejde. Regeringen kan ikke støtte det fremsatte forslag. Tak for ordet.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi lige have sprittet af, hr. minister. Minister betyder jo tjener, så det er med at få sprittet godt af her. (Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard): Det er så rigtigt).

Så er det ordførerrækken, og den næste er Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til hr. Henrik Møller.

Tak, formand. Ja, forslagsstillerne fra Konservative ønsker med beslutningsforslaget at pålægge regeringen, at den skal fremlægge et lovforslag inden udgangen af 2021, som skal afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb som følge af arbejdsindkomst. Jeg vil selvfølgelig starte med at anerkende det og sige, at det med, at vi belønner nogle af de ældre borgere, som stadig har lysten og helbredet til at fortsætte deres arbejdsliv, selv om de har nået pensionsalderen, jo er en god intention, kan man sige. For som udgangspunkt er det sådan set godt, når ældre medborgere både kan og vil bruge den erfaring og den viden, de har, på det danske arbejdsmarked. Og det er også derfor, at jeg også ser frem til resultatet af den kommission, som ministeren nævnte, der lige præcis er nedsat med henblik på at undersøge, om pensionssystemet fortsat understøtter, at seniorer, der kan og har lyst, kan blive længere på arbejdsmarkedet. Og derfor synes jeg også, det er rimeligt, at vi lige afventer kommissionens arbejde, før vi går i gang med at drøfte nogen større ændringer.

Jeg vil sige, at selv om vi i Socialdemokratiet ser en stor værdi i, at vi har de her arbejdende seniorer, så ser vi nu stadig væk retten til tidlig pension som en af de her helt store historiske sejre for det velfærdssamfund, som vi har. Og man kan jo sige, at det lige præcis er spændingsfeltet mellem dem, som kan og vil, og dem, som ikke længere kan, der udgør sådan nogle helt centrale hjørnesten i vores velfærdssamfund. I Socialdemokratiet – og det er måske ikke overraskende – er vi af den opfattelse, at velfærdssamfundet er et sikkerhedsnet for dem, som af en eller anden årsag har brug for fællesskabets hjælp. Og det er sådan set også det, der er udgangspunktet for, at vi ikke mener, at det er den rigtige prioritering, som præsenteres i det her beslutningsforslag.

Ministeren redegjorde for, at vi allerede har taget nogle skridt, som har gjort det mere attraktivt for seniorer at fortsætte deres arbejdsliv efter pensionsalderen. Og det er nogle af de tiltag, som ministeren også fremhævede, og som Socialdemokratiet også har bakket op omkring. For som udgangspunkt er det jo ikke sådan, at jeg mener, at man skal straffes for at arbejde efter pensionsalderen. Og der er jo mulighed for, hvis man har et rigtig godt arbejde, at man kan få opsat sin pension. Men vi mener sådan set heller ikke, at man skal modtage ydelser, når man stadig har en rigtig høj lønindtægt og indkomst i forhold til det.

Vi synes ikke, det er sådan, vores velfærdssamfund hænger sammen. Så på den baggrund kan vi fra Socialdemokratiets side ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det Venstres ordfører. Værsgo, hr. Stén Knuth.

Tak for ordet. Og tak til De Konservative, som fremsætter forslaget her. Venstre er jo grundlæggende enig i, at vores seniorer er et aktiv, og at vi hele tiden skal forsøge at gøre det attraktivt at være på arbejdsmarkedet, også selv om man er gået på pension.

I den tidligere VLAK-regering var Venstre sammen med bl.a. De Konservative jo også med til at tage en række initiativer til at styrke den økonomiske tilskyndelse til fortsat beskæftigelse for vores seniorer. Vi har bl.a. stået i spidsen for at hæve grænsen for, hvor meget pensionisterne kan tjene, før de bliver modregnet i deres pension; vi har været med til at indføre en ny seniorpræmie, så der er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, selv om man har nået folkepensionsalderen.

Formålet med det her beslutningsforslag fra De Konservative er jo netop at skabe en enklere og mere rimelig ramme omkring folkepensionisternes erhvervsdeltagelse, og det er Venstre stor tilhænger af, og det vil vi gerne drøfte videre med De Konservative, da vi som sagt er grundlæggende enige i, at reglerne skal forenkles, og forslaget her vil – hvis der kan findes flertal for det – skabe et øget incitament for vores seniorer til at være en del af arbejdsstyrken, også selv om man er gået på pension.

De Konservative har jo bl.a. sammen med Venstre været med til at nedsætte den kommission, som flere har talt om her, og som netop skal kigge på, hvordan vi kan forenkle de regler, der er i forbindelse med pensionssystemet, så pensionssystemet bl.a. kan blive indrettet, så det i højere grad kan betale sig at være med til at være en del af arbejdsstyrken. Det arbejde skal være afsluttet i første kvartal af 2022, og vi ser frem til at modtage forslag om det her, og vi ser frem til at arbejde videre i udvalget om intentionerne bag forslaget, som vi jo på lange stræk deler.

Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så skal vi lige have sprittet af. Tak for det.

Og den næste ordfører i rækken er DF's ordfører, hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak for det. Det her beslutningsforslag handler om afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen. Som det er skruet sammen, er det jo afskaffelse af modregning i folkepensionen for dem, der har en ret høj indkomst, efter at de har nået pensionsalderen, fordi det er for dem, der har 344.600 kr. om året – dem, der har mere end det, er dem, der ikke skal have modregnet i folkepensionens grundbeløb, og det er kun grundbeløbet, man snakker om her.

I Dansk Folkeparti synes vi sådan set, det er prisværdigt at se på, hvordan man får fjernet modregningen. Vi tror bare på, at man skal starte i bunden i stedet for at se på, hvordan man fjerner modregningen for de højestlønnede, der i forvejen har det sådan, at hvis de er interesserede i at blive på arbejdsmarkedet, er der lavet så mange ordninger her – de kan bl.a. få opsat pension og så vente med at få deres pension udbetalt, til de nu engang har lyst til at gå på pension, eller få dem udbetalt. Der er rigtig gode muligheder i den forbindelse. Så alt andet lige synes vi, at det måske ikke lige er det, vi skal kigge på, men vi vil hellere end gerne se på, hvordan man hæver bundgrænsen for, hvornår der skal ske modregning i ægtefælles eller samlevers pension, hvis man er på arbejdsmarkedet. Vi synes, det er der, vi skal sætte ind i stedet for.

Men altså, det er prisværdigt at have fremsat det her forslag, og på et eller andet tidspunkt kommer der jo, hvis jeg har forstået det ret – jeg ved ikke lige, hvornår det kommer – et oplæg til, hvordan man skal se på en ny folkepension. Sådan lige umiddelbart vil jeg sige, at det nok bliver sådan, at vi stemmer gult til det her forslag, men det er ikke så enkelt at se på, hvordan man gør det. Og som sagt: Hvis vi nu startede fra bunden og hjalp dem, der havde en mindre indtægt, så der ikke blev modregnet i deres tillægspension, var det nok den retning, vi først og fremmest skulle gå i. Det er ikke sådan, at vi bare kaster det ned i kulkælderen, overhovedet ikke, men det er nok den forkerte vej at starte med at gå.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Vi skal lige have sprittet af her, hr. Bent Bøgsted, så vi kan gøre klar til SF's ordfører. Og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

I SF synes vi faktisk, der er god grund til at se på de her modregningsregler. Vi tror bare, det er en god idé, at vi får set på det sådan i en sammenhæng. Altså, at tage det her ene element ud nu og behandle det i et snuptag, løsrevet fra, hvilke andre reguleringer vi nok burde gøre inden for pensionsområdet, synes vi ikke ligesom vil hjælpe processen på vej. Vi synes faktisk, der kan være god mening i at nedsætte modregningen af arbejdsindkomster for pensionister, hvis det vel at mærke understøtter de pensionister med de mindste indkomster.

For jeg vil sige, at vi jo egentlig allerede har lavet forskellige ordninger, der gør det attraktivt at fortsætte efter pensionsalderen. Så hvis det præcis er det, vi skal tale om, tror jeg faktisk ikke, at det nødvendigvis er den her modregning, der er det vigtigste. For vi går jo i dag ind og giver nogle ret betydelige præmier til mennesker, der ønsker at fortsætte.

Da vi diskuterede det for et par år siden, hvor vi jo igen flere gange bad om at få fremlagt bare et minimum af evidens for, at det ville gøre, at flere folk ville arbejde videre, var den så mikroskopisk – den arbejdsudbudseffekt, der ville ligge i, at man i dag præmierer det første år med 43.000 kr. og året efter med 25.000 kr. – fordi det langt hen ad vejen ville gå til folk, som i forvejen havde tænkt sig at arbejde længere. Det typiske billede er en gymnasielærer eller en universitetsprofessor eller folk i gode jobs, hvor de er kommet sent ud på arbejdsmarkedet og har et rigtig spændende indhold i arbejdslivet. Dem gik vi ovenikøbet hen og gav en klækkelig præmie, selv om det viste sig at være helt marginalt, hvad det ville have af betydning i forhold til de mennesker, der så ville fortsætte, ud over dem, der i forvejen ville.

Men vi vil da ikke helt afvise det. Altså, selve problematikken, som bliver rejst her, er vi svært meget interesserede i, hvis det bliver skruet sammen på den rigtige måde. Vi har ikke lyst til yderligere og en gang til at præmiere de pensionister, der i forvejen lever på samfundets solside. Men til gengæld er der mange pensionister, der hutler sig igennem, og dem vil vi meget gerne se om vi kan målrette det til, også her, altså at man begrænser modregninger.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Den næste ordfører i rækken er Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. I Radikale Venstre tror vi på, at arbejdet er vigtigt for rigtig mange af os, og også mange seniorer ønsker at arbejde videre, efter de har nået pensionsalderen. Det er jo godt for vores samfundsøkonomi, men som det er i dag, og som det også bliver påpeget i beslutningsforslaget, så er vores pensionssystem indrettet på en sådan måde, at folkepensionister kan opleve at have en marginalskat på næsten 80 pct., hvis de fortsætter med at arbejde, efter at de har nået pensionsalderen, og det sker som følge af modregningsreglerne.

I Radikale Venstre ønsker vi et pensionssystem, som fremmer deltagelsen på arbejdsmarkedet, og derfor er vi enige med forslagsstillerne i, at modregningen i folkepension for egen indkomst bør afskaffes. Flere skal nemlig have et incitament til at arbejde, og jeg tror sådan set heller ikke, at der kommer til at gå særlig lang tid, før vi i det her samfund og på beskæftigelsesområdet kommer til at debattere mangel på arbejdskraft. Der er det her jo også en løsning, altså at seniorer kan arbejde længere uden at blive modregnet.

Vi har fra Radikale Venstres side bragt det her forslag med til finanslovsforhandlingerne tidligere, og derfor er det sådan set i rigtig god tråd med vores politik. Der er nogle elementer omkring finansieringen i bemærkningerne til beslutningsforslaget, som vi er uenige i, men vi er sådan set meget positive over for beslutningsforslaget. Vi kommer ikke til at stemme for, fordi det ligesom også er udgiftsdrivende, men lur mig, om ikke vi tager det med til finanslovsforhandlingerne endnu en gang.

Tak for ordførertalen. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så er det Enhedslistens ordfører. Værsgo til fru Jette Gottlieb.

Tak for det. Der er måske en del ting, vi kunne forestille os lavet om i forbindelse med folkepensionen, men arbejdsindkomstmodregningen står altså ikke forrest i køen. Måske skulle man på sigt overveje at modregne kapitalindkomst i stedet, altså de arbejdsfri gevinster, for det var jo en mulighed. Eller burde man måske ændre på ægtefælleafhængigheden? Det var måske der, vi først skulle sætte ind. Jo, jo, vi må i hvert fald indstille os på, at folkepensionsordningen er kommet og vil forblive med at være her i mange år frem. Det vil den, fordi arbejdsmarkedet ændrer sig, og vi får flere og flere med mere og mere løse arbejdsforhold, og de vil også fremover være afhængige af en folkepension. Så lad os gerne se på hele pensionsproblemet, hele komplekset, men arbejdslønmodregningen er ikke det vigtigste og står ikke forrest i køen, så vi stemmer ikke for.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. I Nye Borgerlige har vi grundlæggende den holdning, at vi skal søge samarbejdet i blå blok, og derfor har vi også den præmis, at hvis der er skattesænknings- og skattelettelsesforslag, som ikke er groet i vores have, men som andre af vores gode kolleger fremsætter, vil vi gerne bøje os, og så vil vi gerne i det gode samarbejdes ånd prøve at se, om ikke vi kan finde hinanden ved det. Det synes jeg er vigtigt, og det synes jeg vi skal lægge os meget i selen for at gøre i det borgerlige samarbejde.

Det her er tilmed et forslag, som i nationaløkonomisk sammenhæng er ufattelig billigt at finansiere. Jeg har fået at vide, at det koster 40 mio. kr., og der vil jeg sige, at det jo svarer til en stille dags coronatestning lige nu. Så at man ikke skulle kunne finansiere det i nationaløkonomien, skal man vist længere ud på landet med. Så vi synes, det er et fint forslag. Jeg hører også nogle argumentere med, at vi skal vente på den her ydelseskommission, der skulle komme i 2022, men der er vores tilgang til det en lidt anden. Hvis det er sådan, at det her bare ikke er hensigtsmæssigt og det er administrativt bøvlet og sætter nogle mennesker – det er jo ikke så mange, det her rammer – i en dårlig situation, så lad os da løse det med det samme, og så er der da et problem færre, som den her ydelseskommission skal bøvle med, og som politikerne skal tage stilling til bagefter. Så vi kan absolut godt støtte forslaget.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Jeg ser ikke umiddelbart nogen fra Liberal Alliance. Jeg ved ikke, om han er gået udenfor. Så bliver vi nødt til at tage ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Nu skal jeg lige finde min tale frem her. Tak, fordi I har brugt lidt af jeres aften på at behandle vores beslutningsforslag, som grunder i, at vi mener, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan det desværre ikke for folkepensionister, i hvert fald ikke i særlig høj grad. Hvis man har en arbejdsindtægt på over 344.600 kr., bliver man modregnet i folkepensionen. Man bliver trukket 30 pct. af den indtægt, som ligger over den her beløbsgrænse, og når man samtidig så skal betale de meget høje danske skatter, er der ikke meget gevinst tilbage ved at arbejde.

Vi vil selvfølgelig ikke tvinge nogen til at arbejde, efter de har nået pensionsalderen, men vi vil gerne lade dem, der gør, få noget ud af det. Arbejde bærer jo ofte lønnen i sig selv, men det er da også meget rart at få noget økonomisk ud af det. Det tror vi også er sundt for motivationen for at ville gøre en ekstra indsats lidt længere. Derfor foreslår vi at afskaffe modregningen. Det vil selvfølgelig koste statskassen lidt, men det vil være godt for dansk økonomi og meget grundlæggende vigtigt for vores samfund, at vi er flere om at løfte byrderne, i stedet for at der bliver flere og flere ældre, som ikke deltager på arbejdsmarkedet, og færre, som skal tage sig af dem og betale skatten.

Så vi er glade for den opbakning, der har været fra De Radikale, delvis også fra Dansk Folkeparti og fra Nye Borgerlige. Tusind tak for det! Vi er ærgerlige over, at der ikke er flertal for det, men vi noterer os dog, at så godt som alle faktisk har udtrykt, at de er enige i intentionen om at skabe motivation til at arbejde, også for folkepensionister, og så må vi arbejde med de enkelte ordninger. Vi havde nok gerne set mere simple systemer, og det mest simple er at afskaffe modregningen, det er nemlig det mest simple, man kan gøre, i stedet for at vi hele tiden bygger på – vi har jo selv gjort det, så det er ikke, fordi jeg vil tillægge andre skylden for det – med seniorpræmie og forskellige satser og hele tiden gør systemet mere og mere kompliceret. Det er ved at være svært som borger at overskue alle de skatteregler, der er, så det mest simple var jo egentlig bare at afskaffe den her modregning.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Hr. Rasmus Jarlov skal lige have sprittet af her.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.