B 221 - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvornår ministeren forventer at oversende en orientering til Folketinget om, hvordan det går med at få rettet op på certificeringsordningen m.v., til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 221
Offentligt

16. juni 2021

Sagsnr.: BS0400-00267

BOLIG- OG PLA NSTYRELS EN

Høringsnotat

vedrørende

bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsregle-

ment 2018 (BR18)

1. Indledning

Bolig- og Planstyrelsen (BPST) har den 18. marts 2021 sendt udkast til

bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement

2018 (BR18) i høring hos de i bilag 1 nævnte høringsparter. Udkastet til

bekendtgørelsen har også været offentliggjort på Høringsportalen. Hø-

ringsfristen udløb den 22. april 2021.

Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger: Bered-

skabsstyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Byggeskadefonden,

Danske Bygningskonsulenter, Danske Kloakmestre, Finanstilsynet, For-

svarsministeriets Ejendomsstyrelse, Justitsministeriet, Sikkerhedsstyrel-

sen, Skatteministeriet og Social- og Ældreministeriet.

BPST har herudover modtaget høringssvar fra Anerkendelsesudvalget for

statikere ved Ingeniørforeningen Danmark (IDA), Arkitektforeningen,

ART-TEK INGENIØR RÅDGIVNING, Billund Kommune, BUILD,

Bygherreforeningen, DABYFO Kreds Nordjylland, DABYFO Kreds

Vestjylland, Dansk Håndværk, Dansk Live, Danske Advokater, Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, DBI, DI Byg, DI Dansk Byg-

geri, EKAS Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Geodatastyrelsen, Hedensted Kommune, Historiske Huse, Horsens

Kommune, Hørsholm Kommune, Kolding Kommune, Kommunernes

Landsforening (KL), Konstruktørforeningen, Københavns Kommune,

SikkerhedsBranchen, Steiner Bakke – arkitekt m.a.a. og Vejle Kommune.

I det følgende refereres hovedindholdet i de modtagne høringssvar opdelt

efter relevante emner. BPST’s kommentarer til de enkelte emner følger

efter i kursiv.

INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET

B 221 - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvornår ministeren forventer at oversende en orientering til Folketinget om, hvordan det går med at få rettet op på certificeringsordningen m.v., til indenrigs- og boligministeren

2/24

Bemærkninger af politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen, indgår som udgangs-

punkt ikke i høringsnotatet. BPST har modtaget tekstnære høringssvar,

som er gennemgået og vurderet med hensyn til, om der skal foretages æn-

dringer i høringsudgaven af bekendtgørelsen. Ikke alle tekstnære bemærk-

ninger og forslag er dog gengivet i detaljer i høringsnotatet.

2. Generelle bemærkninger

DABYFO Kreds Vestjylland mener, at indholdet af ændringsforslaget er

positive tilpasninger af bygningsreglementet.

Danske Arkitektvirksomheder bakker op om de foreslåede ændringer.

FRI er overordnet set enige i de foreslåede ændringer og takker for styrel-

sens indsats i at inddrage branchen i ændringerne.

DABYFO Kreds Vestjylland, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-

somheder, Konstruktørforeningen og SikkerhedsBranchen finder, at den

vedlagte oversigt med begrundelser for hver enkel ændring er et positivt

tiltag, som bidrager til øget forståelse af og indblik i ændringerne.

DABYFO Kreds Vestjylland, Danske Advokater og Danske Arkitektvirk-

somheder opfordrer til, at en sådan oversigt også vedlægges ved fremtidige

bekendtgørelsesændringer.

Arkitektforeningen mener, at de mange ændringer, der har været siden ja-

nuar 2018, skaber usikkerhed blandt brugere af bygningsreglementet. Ar-

kitektforeningen pointerer i den forbindelse, at de mange ændringer øger

risikoen for misforståelser og fejl og er et udtryk for, at reglerne ikke er

gode nok.

Kommentarer

BPST noterer sig den positive tilbagemelding på den forsøgsvise oversigt

med begrundelser for hver enkel ændring i bekendtgørelsesudkastet. BPST

vil tilstræbe at vedlægge en sådan oversigt ved fremtidige ændringer af

bygningsreglementet.

BPST har forståelse for, at det kan udgøre en usikkerhed, hvis bygnings-

reglementet ændres for ofte. BPST ændrer i bygningsreglementet for at

forbedre sundheden og sikkerheden i byggeriet. Ændringer kan også ske

på baggrund af ønsker fra branchen eller på baggrund af nye EU-retlige

3/24

forpligtelser. BPST har fortsat fokus på at begrænse hyppigheden af æn-

dringer i reglementet, og at overvejelser om ændringer tager udgangs-

punkt i, hvor væsentligt behovet for ændringerne er.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3. Certificeringsordningen

Generelt

Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, DABYFO Kreds Nordjylland,

Dansk Håndværk, Danske Arkitektvirksomheder, DBI, DI BYG, DI

Dansk Byggeri, FRI, Historiske Huse og SikkerhedsBranchen er overve-

jende positive over ændringerne vedrørende certificeringsordningen.

Dansk Håndværk, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byg og DI Dansk

Byggeri roser styrelsen for at nedsætte en hurtigarbejdende taskforce med

henblik på at kortlægge årsagerne til de udfordringer, der er med certifice-

ringsordningen, og takker for en god dialog og samarbejde med styrelsen.

Dansk Håndværk, Danske Arkitektvirksomheder, DBI, DI Byg, DI Dansk

Byggeri og Historiske Huse anerkender og kvitterer for styrelsens arbejde

med ordningen.

Bygherreforeningen mener, at ændringerne vil bidrage positivt til at lette

byggesagsbehandlingen i form af simplificering af dokumentationskrav og

lempelse af krav om brug af certificerede statikere.

DABYFO Kreds Nordjylland glæder sig til at finde ud af, om ændringerne

hjælper på både den flaskehals og den økonomi, som sager i konstrukti-

onsklasse 2 og 3-4 samt brandklasse 2 og 3-4 er omfattet af i dag.

DBI finder det positivt, at der ved brug af krydsreferencer skabes større

sammenhæng mellem BR18 og certificeringsbekendtgørelsen.

Danske Arkitektvirksomheder, DI Byg, DI Dansk Byggeri, FRI, Histori-

ske Huse og KL mener imidlertid ikke, at de foreslåede ændringer er til-

strækkelige til at løse alle udfordringerne, der er med ordningen.

FRI mener, at der er et behov for at kigge på indplaceringen i de forskellige

klasser, da målsætningen med ordningen om, at hovedparten af opgaver

skal placeres i konstruktions- og brandklasse 2, ikke gør sig gældende i

dag.

4/24

Danske Arkitektvirksomheder, DI Byg, DI Dansk Byggeri og KL mener,

at ændringerne ikke imødekommer de udfordringer, der er i forhold til om-

bygningssager og mindre byggerier, hvor der er et ønske om, at den tekni-

ske byggesagsbehandling for brand og konstruktioner gøres smidigere og

billigere. KL fremhæver, at disse byggerier eksempelvis ender i en for høj

konstruktionsklasse henset til byggeriernes konstruktive forhold.

KL bemærker endvidere, at det ikke er deres ønske at tilbagerulle reformen

og genindføre den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne. KL me-

ner imidlertid, at BR18 bør ændres, så langt flere småbyggerier, mindre

til- og ombygninger m.v. kan undtages fra krav om brug af certificerede

rådgivere, og at brugen af certificerede primært bør gælde ved større og

mere komplekst byggeri.

DI Byg, DI Dansk Byggeri og KL tilbyder sparring i forhold til de frem-

hævede udfordringer, og Historiske Huse og FRI opfordrer styrelsen til

fortsat dialog og inddragelse af branchen.

Kommentarer

BPST takker for den positive tilbagemelding i forbindelse med arbejdet

med certificeringsordningen i blandt andet taskforcen for implementering

af certificeringsordningen for brand og konstruktioner.

De foreslåede ændringer er prioriteret og udarbejdet i samarbejde med

deltagerne i taskforcen.

Styrelsen er enig i, at certificeringsordningen for brandrådgivere og stati-

kere ikke har fungeret efter hensigten i opstartsfasen. Særligt har certifi-

ceringsordningen vist sig at være dyr for ombygninger og mindre bygge-

rier. Derfor fortsætter styrelsen det gode samarbejde med deltagerne i ta-

skforcen, hvor fokus vil være at finde løsninger, der kan afhjælpe proble-

merne for de mindre byggerier og ombygninger af ældre ejendomme.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Ændring af reglerne om byggearbejder, der er undtaget fra ansøgning

om byggetilladelse

Udkastet til ændringen af bygningsreglementet indeholdt for sekundære

bygninger som garager o.l. forslag om, at opførelse og tilbygninger på

tilsammen højst 50 m

samt ombygninger, der ikke udføres som en præ-

accepteret løsning, vil kræve byggetilladelse. I forhold til enfamiliehuse o.

l. er det tilsvarende foreslået, at ombygninger, der ændrer de bærende

5/24

konstruktioners virkemåde, eller ikke udføres som en præ-accepteret løs-

ning, vil kræve byggetilladelse.

BPST har besluttet, at den foreslåede ændring ikke gennemføres. Det skyl-

des, at BPST efter udkastet blev sendt i høring, er blevet opmærksom på,

at den tilsigtede, beskedne sikkerhedsmæssige gevinst ikke står mål med

de konsekvenser, som den foreslåede ændring må forventes at have for

byggeriets pris og bygherres administrative byrder. Dette uanset, at ingen

af høringsparterne har haft bemærkninger i den anledning.

Ændring af reglerne om anvendelse af certificeret statiker for en række

byggerier

DABYFO Kreds Vestjylland, Dansk Håndværk, Dansk Live, Danske Ad-

vokater, DI Dansk Byggeri, EKAS Rådgivende Ingeniører og Historiske

Huse finder det er positivt, at konstruktionsklasse 1 udvides, så eksempel-

vis shelters og lignende kan opføres uden brug af certificerede rådgivere.

Dansk Håndværk foreslår imidlertid, at grænsen burde hæves fra 150 m

til 200 m

, da mange enfamiliehuse i Danmark er 200 m

og dermed vil

kunne undtages fra krav om anvendelse af certificeret statiker.

EKAS Rådgivende Ingeniører foreslår, at grænsen for enfamiliehuse æn-

dres til 3 etager, da mange ældre enfamiliehuse huse har udnyttet hane-

båndsloftet og dermed havner i konstruktionsklasse 2 med krav om tilknyt-

ning af certificeret statiker ved den mindste ombygning.

Anerkendelsesudvalget for statikere (IDA) pointerer, at det med ændrin-

gen bliver muligt at gennemføre byggerier med vandret lejlighedsskel i 2

etager uden brug af certificeret statiker, som der ikke ses begrundelse for.

Kommentarer

Ændringen udvider mængden af byggerier, som kan henregnes til konse-

kvensklasse CC2, men som kan indplaceres i konstruktionsklasse 1, med

en række simple, traditionelle og mindre byggerier.

BPST noterer, at Dansk Håndværk ønsker at udvide den forslåede ændring

til fra 150 m

til 200 m

. BPST noterer ligeledes, at EKAS Rådgivende

Ingeniører ønsker at udvide den forslåede ændring til også at omfatte en-

familiehuse m.v. op til 3 etager.

BPST tager disse bemærkninger med i det videre arbejde.

Til Anerkendelsesudvalgets bemærkning om begrundelse for lempelsen for

etageboliger i 2 etager med vandret lejlighedsskel vurderer BPST, at der

6/24

ikke er sikkerhedsmæssige udfordringer ved, at der ikke er krav om tilknyt-

ning en certificeret statiker til disse byggerier ud fra byggeriernes stør-

relse, kompleksitet og erfaringerne med denne type byggerier.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Ændring af reglerne om dokumentation af brandsikkerhed

DABYFO Kreds Vestjylland, Dansk Håndværk, Danske Advokater, Hi-

storiske Huse og KL er positive over, at der indføres mulighed for at do-

kumentere brandsikkerheden med ”brandteknisk begrundet vurdering”.

BUILD og DBI fremhæver, at det vil være væsentligt at få beskrevet an-

vendelsesområdet for denne metode. Københavns Kommune opfordrer til,

at vejledningerne til kapitel 5 revideres, så metoden fremgår af vejledning.

Danske Beredskaber henstiller til, at ændringer til vejledninger i forbin-

delse med beskrivelse af metoden sendes i kommentering og anbefaler, at

metoden jævnligt evalueres.

Kommentarer

BPST indarbejder retningslinjer for og eksempler på metoden ”brandtek-

nisk begrundet vurdering” i bygningsreglementets vejledning om brand i

kapitel 8 om eftervisning. Ændringerne i denne vejledning sendes ud til

kommentering.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Ændring af reglerne om den certificeredes virke og tilhørende dokumen-

tation

Anerkendelsesudvalget for statikere (IDA), DABYFO Kreds Vestjylland,

Danske Beredskaber og Københavns Kommune mener, at ændringen om

begrænsede certifikater er problematisk, da den åbner for, at personer iso-

leret kan opnå certificering til konstruktioner, som har betydning for sik-

kerheden af hovedkonstruktionen, og at det ikke kan forudsættes, at den

certificerede har kompetencer til at vurdere betydningen for hovedkon-

struktionens sikkerhed.

Hvis ændringen fastholdes, ønsker Anerkendelsesudvalget for statikere

(IDA) og DABYFO Kreds Vestjylland, at der udarbejdes vejledning om

rammerne for begrænsede certifikater.

Danske Beredskaber og Københavns Kommune spørger, hvad hensigten

er med ændringen af § 510.

7/24

Danske Beredskaber mener, at brandrådgivere bør erklære, at byggeriet er

indsatstaktisk traditionelt.

Kommentarer

Selvom begrænsede certifikater reguleres i certificeringsbekendtgørelsen,

og bygningsreglementet alene angiver kravene til byggearbejdet, der do-

kumenteres af certificerede rådgivere med et begrænset certifikat, kan

BPST i det aktuelle høringsnotat bemærke, at i de tilfælde, hvor certifice-

ringen er begrænset til eksempelvis altaner, vil ansøgers kompetencer og

erfaringer skulle dække alle relevante statiske forhold og heraf sikkerheds-

mæssige konsekvenser for hovedkonstruktionen. Derved sikres det, at den

certificerede statiker med begrænsning, dækker byggearbejdet i sin hel-

hed.

BPST er enig i, at det er relevant at udarbejde vejledning om, hvordan

rammerne om begrænsede certifikater kan udfoldes, så der ikke opstår

tvivl om, hvilken certificeret rådgiver der kan benyttes til et givent byggeri.

Databasen over certificerede statikere og brandrådgivere vil endvidere

blive opdateret, så certificerede rådgivere med begrænsning kan identifi-

ceres.

BPST kan bemærke, at hensigten med ændringen af § 510 er at præcisere,

at redningsberedskabets indsatsforhold skal dokumenteres på brandpla-

nerne.

Danske Beredskabers bemærkning om, at brandrådgivere bør erklære om,

hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, imødekommes ved at det i

starterklæringen skal angives, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditi-

onelt.

Ændring af reglerne om dokumentationskrav ved ansøgning om bygge-

tilladelse

Dansk Håndværk, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder og

DBI er positive over, at dokumentation for indplacering i brand- og kon-

struktionsklasse lempes, da det vil medvirke til, at byggerier hurtigere kan

sættes i gang, og prisen på certificerede rådgivere mindskes.

Københavns Kommune mener, at dokumentationen, som skal fremsendes

ved ansøgning om byggetilladelse, er reduceret i en sådan grad, at der i en

række sager kommer til at mangle relevant dokumentation for at kommu-

nen kan godkende indplacering i konstruktionsklasse.

8/24

DABYFO Kreds Vestjylland og EKAS Rådgivende Ingeniører beder om

en uddybning af, hvad der menes med formuleringen ”der foreligger”, så

det er tydeligt, hvorvidt dokumentationen skal indsendes til kommunen i

forbindelse med starterklæringen.

Anerkendelsesudvalget for statikere (IDA) mener, at det er uklart, hvad

der ligger i ordet ”fyldestgørende kontrolplan og kontrolrapport” og fore-

slår at ”fyldestgørende” ændres til ”en til projektets stade svarende”.

Kommentarer

Hensigten med ændringen er, at der i forbindelse med ansøgning om byg-

getilladelse kun skal indsendes den dokumentation, der er nødvendig for,

at kommunalbestyrelsen kan vurdere, om byggeriet er indplaceret korrekt

i brand- og konstruktionsklasse.

BPST vurderer ikke, at dokumentationskravene er reduceret i en sådan

grad, at der vil opstå sager, hvor der kommer til at mangle relevant doku-

mentation. Dokumentationen for indplacering i konstruktionsklasser skal

fortsat indeholde tilstrækkelig dokumentation for indplacering i konstruk-

tionsklasser, herunder de fornødne konstruktionstegninger hvis nødven-

digt. Det er den certificerede rådgiver, der skal sikre, at der indsendes

tilstrækkelig dokumentation.

Den foreliggende dokumentation skal ikke indsendes, men dog foreligge.

Det vil sige, at eksempelvis kontrolplan og kontrolrapport ikke skal ind-

sendes sammen med dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse.

Der skal foretages den nødvendige kontrol af den indsendte og forelig-

gende dokumentation, hvilket fordrer, at der foreligger kontrolplan for

denne dokumentation, og at kontrollen heraf er dokumenteret i kontrolrap-

porter. Kontrolplan for udførelsen skal ikke indsendes ved ansøgning om

byggetilladelse, da den ikke er nødvendig for kommunalbestyrelsens vur-

dering om indplacering i konstruktionsklasse. Det er derfor ikke et krav,

at denne foreligger, når starterklæringen udarbejdes, men den skal fore-

ligge, inden udførelsen planlægges og igangsættes.

BPST er enig i Anerkendelsesudvalgets forslag om, at kontrolplan og kon-

trolrapport skal svare til byggeriets stadie.

Ændring af reglerne om kontrol af dokumentation for bærende kon-

struktioner og brandforhold samt om kontrolniveauer for dokumenta-

tion af bærende konstruktioner

Københavns Kommune fremhæver, at det ikke er præciseret, hvordan snit-

fladen er mellem kontrolplaner for de bærende konstruktioner.

9/24

Københavns Kommune spørger, om kontrolrapporterne skal ajourføres lø-

bende.

EKAS Rådgivende Ingeniører mener, at det i § 523 bør tydeliggøres, at

udførelsen af arbejdet ikke må påbegyndes inden, der foreligger en kon-

trolleret og accepteret statisk dokumentation, herunder en detaljeret kon-

trolplan for udførelsen.

EKAS Rådgivende Ingeniører ønsker en ny tabel, som angiver minimums-

niveauet for den certificerede statikeres kontrol. EKAS Rådgivende Inge-

niører pointerer desuden, at bilag 3, tabel 2, efter ændringen omhandler

kontrol generelt og ikke kun uafhængig kontrol.

Anerkendelsesudvalget for statikere (IDA) foreslår, at der henvises til de-

finitioner og beskrivelser af kontrolniveauer i SBi-anvisning 271, da kon-

trolniveauerne ikke er defineret i bygningsreglementet.

DBI og Vejle Kommune påpeger, at der bør være harmonisering mellem

§ 493, stk. 1, og bilag 1, tabel 3.

DBI foreslår, at det i bilag 3, tabel 4, bør opdateres, så kontrolniveau for

”brandprøvning” tilføjes i brandklasse 4. DBI foreslår derudover, at bilag

3, tabel 5, bør opdateres, så ”brandteknisk begrundet vurdering”, ”kompa-

rativ analyse” og ”brandprøvning” fremgår.

Kommentarer

Snitfladen mellem kontrolplaner for de bærende konstruktioner fremgår af

§ 524, og denne bestemmelse ændres ikke. Til Københavns Kommune

spørgsmål kan BPST oplyse, at kontrolplanerne løbende skal ajourføres i

forhold til byggeriets stadie. En kontrolrapport kan per definition ikke

ajourføres, da en kontrolrapport er statisk og ikke dynamisk.

Til EKAS Rådgivende Ingeniørers bemærkning kan BPST oplyse, at der

skal foreligge en kontrolplan for udførelsen, inden udførelsen igangsættes.

BPST kan yderligere oplyse, at kontrol af dokumentation skal gennemfø-

res, inden dokumentationen kan danne grundlag for det videre arbejde.

Dette medfører, at der foreligger en kontrolleret statisk dokumentation og

en detaljeret kontrolplan for udførelsen, inden udførelsen igangsættes.

Til EKAS Rådgivende Ingeniørers ønske om en tabel, der angiver mini-

mumsniveauet for den certificerede statikeres kontrol, kan BPST bemærke,

at niveauer for den kontrol, som de certificerede rådgivere skal udføre i

forbindelse med assistance og uddelegering, fremgår af kapitel 32-34.

10/24

BPST er enig i EKAS Rådgivende Ingeniørers bemærkning om, at bilag 3,

tabel 2, alene vedrører uafhængig kontrol og ændrer bilaget i overens-

stemmelse hermed.

BPST imødekommer Anerkendelsesudvalgets forslag ved at tilføje i § 527,

at kontrolniveauer skal være i overensstemmelse med principperne i SBi-

anvisning 271.

BPST ændrer bilag 3, tabel 1, så bilaget er i overensstemmelse med § 493.

BPST imødekommer DBI’s forslag og opdaterer bilag 3, tabel 4 og 5.

4. Afstand til vej

DABYFO Kreds Nordjylland, Dansk Live, Danske Advokater, KL og Kø-

benhavns Kommune er tilfredse med, at der indføres en byggeret for en

bygnings afstand til vej, som sparer både bygherrer og kommunerne for en

ressourcekrævende opgave med helhedsvurderinger.

DABYFO Kreds Nordjylland er imidlertid uforstående over, at byggeret-

ten for en bygnings afstand til vej er udformet med forskellige højdegræn-

seplaner for forskellige typer af byggerier og mener, at reguleringen er så

kompleks, at den ikke er forståelig for borgeren og for sagsbehandleren i

kommunen. DABYFO Kreds Nordjylland og Hørsholm Kommune mener,

at den valgte model ikke tilnærmelsesvis svarer til den tidligere afstands-

regulering mod vej, der var gældende indtil 1. januar 2021.

Arkitektforeningen og Steiner Bakke, arkitekt m.a.a. er bekymret for, at

reglerne om afstand til vej vil komplicere byggeriet yderligere og bemær-

ker, at der i medfør af de tidligere regler kunne bygges i 8,5 m højde 2,5

m inde på grunden, men at det efter nye regler vil afhænge af vejens

bredde, hvor højt og hvor tæt på vej, der kan bygges. Arkitektforeningen

og Steiner Bakke, arkitekt m.a.a. bemærker hertil, at det for mange vil be-

tyde nye muligheder for byggeri helt ud til skel mod vej, og Steiner Bakke,

arkitekt m.a.a. påpeger, at konsekvensen omvendt kan være en reduktion

af muligheden for bygge i højden inde på grunden.

Billund Kommune ønsker at få uddybet, hvorfor og på hvilken baggrund

afstandskrav på 2,5 m til vejskel er ophørt efter 10 års praksis.

DABYFO Kreds Nordjylland, DABYFO Kreds Vestjylland, Horsens

Kommune, KL og Kolding Kommune undres over begrebet ”vejlinje” og

spørger, hvad der menes hermed. DABYFO Kreds Nordjylland ønsker, at

begrebet uddybes på vejledningsniveau, hvis begrebet fastholdes.

DABYFO Kreds Nordjylland foreslår, at ordet ”matrikelskel” ændres til

11/24

”vejskel”, og at formuleringen ”udlagt linje mod vej” udgår. Københavns

Kommune er af den opfattelse, at der er tale om en dobbelt formulering,

når både formuleringen ”udlagt vejlinje” og ”fastsat vejlinje for udvidelse

af vej” indgår i bestemmelserne.

Geodatastyrelsen bemærker, at der indføres en ny terminologi for skel med

betegnelsen ”matrikelskel på egen grund”. Geodatastyrelsen mener, at det

bør overvejes at anvende en ensartet terminologi for skel for at undgå be-

grebsforvirring, og foreslår at formuleringen ”matrikelskel på egen grund”

erstattes med ”skel” eller ”skel mod vej”.

Vejle Kommune mener, at formuleringen ”mod vej må højden ikke være

over” indikerer, at overskridelsen af denne højde er forbudt, men at en af-

vigelse fra byggeretten ikke er forbudt, men er et forhold, der skal vurderes

i forbindelse med helhedsvurderingen.

DABYFO Kreds Vestjylland vurderer, at ændringerne af byggeretten med

indførelse af ”modstående vejlinje” vil medføre en øget vejledning og

sagsbehandling. Horsens Kommune mener, at begrebet ”modstående

vejlinje” gør, at der skal foretages en meget konkret vurdering i hver sag,

fordi vejens bredde aldrig er den samme. Hørsholm Kommune mener også,

at de foreslåede bestemmelser er vanskelige at administrere, idet den

”modstående vejlinje” er svær at definere.

DABYFO Kreds Vestjylland foreslår derfor, at byggeretten i alle tilfælde

fastsættes til 1,4 x afstand til matrikelskel mod vej på egen grund, som

efter DABYFO Kreds Vestjyllands opfattelse vil minde om den tidligere

byggeret, hvor afstanden var fastsat til 2,5 m til matrikelskel mod vej.

KL mener, at den foreslåede regulering er meget problematisk, og at der

er risiko for, at den bliver opfattet som en meget voldsom indgriben i byg-

herrers ret til at indrette sin bebyggelse hensigtsmæssigt. KL mener, at de

foreslåede begreber og beregningsmetoder er svære at forstå for bygherre,

rådgiver, entreprenører og sagsbehandleren i kommunen. KL er derfor af

den opfattelse, at reguleringen som minimum vil kræve, at det i forvejen

meget omfattende vejledningsmateriale til BR18 skal vokse endnu mere.

DABYFO Kreds Nordjylland, DABYFO Kreds Vestjylland, KL og Hørs-

holm Kommune fremhæver, at byggelovens § 8 bør ændres, så der kan

indføres hjemmel til et direkte afstandskrav til vej ved at indføre en hjem-

mel til en afstand på 2,5 meter, som tidligere har været almindelig anvendt.

Hørsholm Kommune vurderer, at de ændrede bestemmelser vil give anled-

ning til mange helhedsvurderinger, da det i mange tilfælde vil give mening

af gå ud over byggeretten.

12/24

Konstruktørforeningen mener, at der med de foreslåede ændringer til af-

stand til vej er tale om væsentligt skærpede krav til sekundære byggerier.

Konstruktørforeningen mener videre, at det vil indebære, at der fortsat i en

del tilfælde skal udarbejdes helhedsvurderinger.

Kommentarer

BPST anerkender, at de foreslåede ændringer om afstand til vej i §§ 177-

183 er komplekse, og at det kan være vanskeligt at fastsætte vejlinjen.

Der har imidlertid været en meget stor efterspørgsel – især fra kommu-

nerne – om at genindføre en byggeret i forhold til afstand til vej, således

at alle byggerier ikke skal helhedsvurderes og dermed have en byggetilla-

delse. Byggeloven giver alene mulighed for, at der i bygningsreglementet

kan fastsættes regler om forholdet mellem bygningens højde og dens af-

stand til vej.

For at imødegå høringssvarene om, at reglerne er komplekse, og at det

kan være vanskeligt at fastsætte vejlinjen, vil BPST indarbejde eksempler

i vejledningen til kapitel 8 om byggeret og helhedsvurdering. Desuden vil

BPST undersøge, hvorvidt de nævnte udfordringer bedst løses ved en æn-

dring af byggeloven.

Med de foreslåede bestemmelser om afstand til vej har BPST forsøgt til-

nærmelsesvis at ramme en lignende byggeret, som var gældende før 1. ja-

nuar 2021. Heri ligger, at der ikke er tale om helt den samme byggeret,

men at BPST har forsøgt at ramme det samme niveau, med enkelte undta-

gelser, som eksempelvis at der ikke længere kan bygges i 8,5 meters højde

2,5 m fra skel mod vej. Det er dog ikke noget nyt, at der kan bygges direkte

i skel mod vej. Det var også muligt i den oprindelige bestemmelse før 2008.

Byggelovens § 9 har til formål at sikre, at der i en bebyggelse opnås bedst

muligt lysforhold. Formålet varetages ved, at bestemmelsen regulerer en

bebyggelses højde mod vej ved et forhold mellem højden og vejens bredde

og dermed bebyggelsens afstand til modsatliggende bebyggelse. Det er

BPST’s opfattelse, at i områder, hvor der er udlagt særligt brede veje, kan

kommunen benytte sig af andre redskaber som eksempelvis de planmæs-

sige i form af lokalplaner for at sikre, at der ikke bygges direkte i vejskel.

I flere høringssvar stilles der spørgsmål til formuleringen om ”modstå-

ende vejlinje” eller ”udlagt linje mod vej” samt ”fastsat linje for vejens

udvidelse”, hvilket der anføres må forstås som dobbelteffekt. Til dette kan

BPST oplyse, at begrebet vej defineres som det areal, der er udskilt til vej,

13/24

hvor vejens linjer, vejlinjer, er vejens målsatte matrikulære skel kaldet vej-

skel mod andre ejendomme eller det areal, der er udlagt til vej i matriklen,

og de i matriklen viste stiplede linjer er vejens linjer; vejlinjer.

Som supplement til dette er der i teksten tilføjet en sætning, hvoraf det

fremgår, at hvis der er fastsat en linje for vejens udvidelse, regnes den

dertil. Her er der reelt tale om vejbyggelinjer, der er vejens udvidelsesmu-

ligheder, der omtales i byggelovens § 10, stk. 2, og i vejlovgivningen. En

vejbyggelinje er i vejlovgivningen defineret som en sikringslinje, hvor

vejmyndigheden er påtaleberettiget. Der er således tale om de linjer der

udgør afgrænsningen af vejen af de sikringslinjer, der er udlagt. Dette er

adskilte begreber.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer udover, at ordet ”ma-

trikel” udgår af de foreslåede bestemmelser om afstand til vej.

5. Vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Københavns Kommune mener, at kommunerne med den foreslåede æn-

dring om VE-anlæg bliver pålagt tidsfrister og dermed en prioritering af

en særlig sagstype på baggrund af anden lovgivning.

Horsens Kommune fremhæver, at ansøgningsportalen Byg og Miljø skal

tilpasses i forbindelse med den foreslåede ændring om VE-anlæg. Horsens

Kommune mener, at i de tilfælde kommunen er nødt til at bede om mere

materiale, forlænges sagsbehandlingstiden en uge, hvilket medfører, at

kommunen kan være forhindret i at overholde bestemmelsen, hvis ansøger

ikke indsender det materiale, der anmodes om.

Danske Beredskaber spørger, om den foreslåede bestemmelse kun vedrø-

rer selve VE-anlægget, eller om den også vedrører de tilhørende installati-

oner til anlægget, herunder eksempelvis rør- og kabelføring.

Danske Beredskaber fremhæver, at der ikke er konkrete krav til VE-anlæg

i de brandmæssige bestemmelser og pointerer, at VE-anlæg er ligeså

brandfarlige som oplag af eksempelvis faste stoffer.

Kommentarer

Den foreslåede ændring om elproducerende VE-anlæg gennemføres som

led i implementeringen af VEII-direktivets

art. 16 i dansk ret. Art. 16 har

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

14/24

til formål at lette den administrative proces for etablering af elproduce-

rende VE-anlæg for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder.

Da byggetilladelsen er en af flere tilladelser, der er relevant for etablering

af elproducerende VE-anlæg, bliver behandling af ansøgning om bygge-

tilladelse i forbindelse med disse anlæg underlagt tidsfristerne i art. 16.

BPST vurderer ikke, at elproducerende VE-anlæg bliver en prioriteret

sagstype henset til tidsfristernes længde på henholdsvis to og et år, som er

den tid, kommunerne har til at behandle en ansøgning om byggetilladelse

til et elproducerende VE-anlæg fra det tidspunkt, alle ansøgninger omfat-

tet af tidsfristen er indleveret i fyldestgørende stand.

Til Horsens Kommunes bemærkning om, at Byg og Miljø skal tilpasses i

forbindelse med den foreslåede ændring om VE-anlæg, kan BPST oplyse,

at Energistyrelsen har været i dialog med KL om nødvendigheden heraf i

forbindelse med besked til kontaktpunktet om, at ansøgning om byggetil-

ladelse er indleveret i fyldestgørende stand.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der siden bygningsreglementet er

sendt i høring, er blevet foretaget en justering i Energistyrelsens udkast til

bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for tilladelsesprocessen for

VE-anlæg

, om at kontaktpunktet ikke skal koordinere med de øvrige rele-

vante myndigheder om eksplicit fastsættelse af starttidspunktet for hvert

VE-projekt. Det vil sige, at den enkelte kommune ikke skal give kontakt-

punktet besked om, når ansøgning om byggetilladelse til et elproducerende

VE-anlæg er indleveret i fyldestgørende stand. Det skal imidlertid stadig

være muligt for Energistyrelsen at indhente oplysninger fra hver myndig-

hed om datoen for modtagelse af en fyldestgørende ansøgning, således at

kontaktpunktet på opfordring kan fastslå og oplyse andre om påbegyndel-

sestidspunktet for den samlede tidsfrist. Som følge af denne justering vur-

deres det ikke at være relevant at ændre Byg og Miljø.

Til Horsens Kommunes bemærkning om, at kommunerne får vanskeligt

ved at overholde bestemmelsen i de tilfælde, hvor ansøgeren ikke indsen-

der fyldestgørende oplysninger og materiale, kan BPST bemærke, at tids-

fristen først begynder at løbe, når samtlige ansøgninger, der er relevante

for det pågældende elproducerende VE-anlæg, er indleveret i fyldestgø-

rende stand. Den tid, som kommunen bruger på at indhente fyldestgørende

oplysninger fra ansøgeren, indgår således ikke i den samlede tidsfrist.

Bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen

15/24

BPST kan bemærke, at der skal søges om byggetilladelse til selve VE-

anlægget og ikke til dets tilhørende ledningsnet, rør- og kabelføring m.v.,

og den foreslåede bestemmelse gælder derfor alene for selve anlægget.

Til Danske Beredskabers bemærkning om farligheden kan BPST bemærke,

at bemærkningen ikke relaterer sig til selve ændringen af den administra-

tive proces vedrørende VE-anlæg, men primært til indsatstaktiske forhold,

som ikke er en del af bygningsreglementet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

6. Administrative konsekvenser for erhvervsliv og principper for agil

erhvervsrettet regulering

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at be-

kendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet samlet vil medføre administra-

tive lettelser for erhvervslivet over 4 mio. kr. OBR har derfor gennemført

en måling af de administrative lettelser.

Resultatet af målingen viser, at bekendtgørelsesudkastet medfører løbende

administrative lettelser for erhvervslivet på ca. 29 mio. kr. årligt. De admi-

nistrative lettelser vedrører følgende ændringer:

•

Ændring af konstruktionsklasse 1, jf. § 489, stk. 1. Ændringen in-

debærer, at flere byggerier kan indplaceres i konstruktionsklasse 1

frem for konstruktionsklasse 2. Ændringen forventes at påvirke ca.

200 byggerier årligt, og disse byggerier vil fremover ikke skulle

have tilknyttet en certificeret statiker.

Ændring af krav til metode for dokumentation af brandsikkerhed,

jf. §§ 492 og 493, stk. 1, nr. 3. Ændringen indebærer, at der frem-

over er mulighed for at dokumentere brandsikkerhed ved en

”brandteknisk begrundet vurdering” for byggeri i brandklasse 3 og

4, som er en simplere og mindre tidskrævende dokumentationsme-

tode end metoderne ”komparativ analyse” og ”brandteknisk di-

mensionering”. Ændringen forventes at påvirke ca. 450 byggerier

årligt.

Ændring af krav til dokumentation for indplacering i konstrukti-

onsklasse, jf. § 503, stk. 1. Ændringen indebærer, at omfanget af

dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse, der skal

•

16/24

fremsendes ved ansøgning om byggetilladelse, præciseres og lem-

pes. Ændringen forventes at påvirke ca. 2.500 byggerier årligt.

•

Ændring af krav til dokumentation for indplacering i brandklasse,

jf. § 511. Ændringen indebærer, at omfanget af dokumentation for

indplacering i brandklasse, der skal fremsendes ved ansøgning om

byggetilladelse, præciseres og lempes. Ændringen forventes at på-

virke ca. 3.750 byggerier årligt.

Ændring af kontrolniveauer, jf. bilag 3, tabel 2. Ændringen inde-

bærer, at kontrolrapporter og kontrolniveauerne for dokumentation

for det udførte byggeri nedjusteres, hvorved omfanget af kontrol

mindskes. Ændringen forventes at påvirke ca. 2.500 årlige bygge-

rier i konstruktionsklasse 2 og ca. 300 årlige byggerier i konstruk-

tionsklasse 3.

•

BPST har i forbindelse med præhøringen af bekendtgørelsesudkastet vur-

deret, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante

for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet. OBR har ingen be-

mærkninger hertil.

BPST har ikke bemærkninger til ovenstående.

17/24

Bilag 1 – høringsparter

Advokatrådet – Advokatsamfundet

Altinex Oil Denmark

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Anerkendelsesudvalget for statikere ved Ingeniørforeningen Danmark

Ankenævnet på Energiområdet

APPLIA Danmark

Arbejdstilsynet

Arkitektforeningen

Astma – Allergi Danmark

Banedanmark

BAT-Kartellet

BCK (Branchen for Kaffe- og Convenienceløsninger)

Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde

Beredskabsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

BL – Danmarks Almene Boliger

Blik- og Rørarbejderforbundet

BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

Brancheforeningen Danske Byggecentre

Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter

Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr

Byens Ejendom

Byggeskadefonden

18/24

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

Byggesocietet

Bygherreforeningen

Bygningsfredningsforeningen (BYFO)

Bygningsstyrelsen

Børne- og Undervisningsministeriet

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger

Connect Sport

DABYFO – Forum for Danske Bygningsmyndigheder

DANAK

Dancert – Teknologisk Institut

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg

Danmarks Lejerforening

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

Dansk Byggeri

Dansk Center for Lys

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Gasteknisk Center

Dansk Industri

Dansk Live

19/24

Dansk Metal

Dansk Miljøteknologi

Dansk Standard

Dansk Teater

Dansk Ungdoms Fællesråd

Dansk Varme Service, DVS

Dansk Ventilation Service

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Beredskaber

Danske Handicaporganisationer

Danske Kloakmestre

Danske Lejere

Danske Regioner

Danske Udlejere

DANVA

Den Danske Landinspektørforening

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det Økologiske Råd

DHI Danmark

DI Byg

DI Dansk Byggeri

DI Digital

DI Energi

DI Fødevarer

20/24

DI Handel

DI Rådgiverne

Domstolsstyrelsen

Drivkraft Danmark

E.On Denmark A/S

Ejendomsforeningen Danmark

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energiforum Danmark

Energiklagenævnet

Energinet

Energistyrelsen

Energiservice A/S

Energitjenesten

Erhvervslejernes Landsorganisation

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

ETA Danmark A/S

Eurofins

Evida

FABA

Finans Danmark

Finansministeriet

Finanstilsynet

Fiskeristyrelsen

Forbrugerrådet TÆNK

21/24

Forbundet Arkitekter og Designere

Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F)

FORCE Technology

Foreningen af Danske Kraftvarmemærker

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen af Slutbrugere af Energi

Forsikring og Pension

Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsyningstilsynet

FSR Danske Revisorer

Fødevarestyrelsen

Glasindustrien

God Adgang

Grundfos

HE-sekretariatet

HOFOR

HORESTA

Hovedstadens Beredskab

Ingeniørforeningen Danmark

Justitsministeriet

Kommunernes Landsforening

Konstruktørforeningen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Kooperationen

22/24

KTC - Kommunalteknisk Chefforening

Kulturministeriet

Københavns Erhvervsakademi

Landbrug & Fødevarer

Landbrugsstyrelsen

Landsbyggefonden

Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur

Lejernes Landsorganisation

Ligestillingsafdelingen

Maskinmestrenes Foreningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

MOLIO – Byggeriets Videncenter

Naturstyrelsen

NGF Nature Energy

Nævnenes Hus

Nævnenes Hus - Byggeklageenheden

Nævnenes Hus – Planklagenævnet

Parcelhusejernes Landsforening

Plan Energi

Plastindustrien

Praktiserende Landinspektørers Forening

23/24

Realdania

Rambøll

Rørforeningen

SEGES

SikkerhedsBranchen

Sikkerhedsstyrelsen

Skatteministeriet

Skorstensfejerlauget

Slots- og Kulturstyrelsen

SMV Danmark

Social- og Ældreministeriet

Statsministeriet

Statens Byggeforskningsinstitut

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Stålcentrum

Sundhedsministeriet

Sundhedsstyrelsen

SYD Energi

Syddansk Universitet

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Tekniq Installatørernes Organisation

Teknologisk Institut

Teleindustrien

Træinformation

Uddannelses- og Forskningsministeriet

24/24

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Varmepumpefabrikantforeningen

VELTEK

Vindmølleindustrien

Vinduesindustrien – Wind Denmark

Ørsted

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet