Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 221 Bilag 3
Offentligt
2455366_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 221
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 30. september 2021
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe dyrt, privat
certificeringsbureaukrati for mindre byggerier
[af Halime Oguz (SF) og Karsten Hønge (SF)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance
Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF og LA) konsta-
terer, at certificeringsordningen for brandrådgivere og stati-
kere i tilknytning til bygningsreglementet ikke har fungeret
efter hensigten. Særlig har certificeringsordningen vist sig
at være omkostningstung og byrdefuld i forbindelse med de
mindre byggerier og ombygninger.
Flertallet er i lyset af de konstaterede udfordringer med
certificeringsordningen enige om, at der ikke skal være
unødvendige, bureaukratiske og unødigt komplicerede og
fordyrende krav til byggeriet. Sådanne krav udgør en barrie-
re for vækst og jobskabelse, fordi projekter droppes, og det
kan herudover føre til, at f.eks. familier må opgive ønskede
fysiske forbedringer af deres bolig på grund af store ekstra-
regninger til rådgivere som følge af certificeringsordningen.
Flertallet noterer sig, at regeringen har gennemført en
række positive tiltag med henblik på at afhjælpe udfordrin-
gerne med certificeringsordningen. Dog vurderer Danske
Arkitektvirksomheder, DI Byg og DI Dansk Byggeri i hø-
ringssvar fra april 2021, at disse tiltag ikke i tilstrækkelig
grad vil løse problemerne med hensyn til den tekniske byg-
gesagsbehandling for de mindre byggerier. Danske Arkitek-
tvirksomheder og KL konstaterer, at der fortsat vil være
problemer med indplaceringen af byggesager i konstrukti-
onsklasser blandt de mindre byggerier samt til- og ombyg-
ninger. Det vurderes, at alt for mange projekter indplaceres i
en for høj konstruktionsklasse – uden at kompleksiteten eller
sikkerheden nødvendigvis kræver det.
Flertallet er derfor enige om, at samarbejdet mellem Bo-
lig- og Planstyrelsen, taskforcen og sparringsgrupperne skal
fortsætte resten af 2021 og så længe som nødvendigt for
at afdække behovet for eventuelle yderligere justeringer af
certificeringsordningen, herunder særlig hvorvidt kravene til
de mindre byggerier kan præciseres eller lempes uden at gå
på kompromis med sikkerheden.
Flertallet opfordrer til, at indenrigs- og boligministeren
indkalder Folketingets partier til en statusdrøftelse vedrøren-
de certificeringsordningen i efteråret 2021.
Flertallet opfordrer endvidere til, at indenrigs- og bolig-
ministeren fremover løbende orienterer Folketinget om ud-
viklingen med hensyn til certificeringsordningen, herunder
eksempelvis i forbindelse med ændringer i tilknytning til
ordningen m.v.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og
var til 1. behandling den 26. april 2021. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs-
og Boligudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
AX026739
B 221 - 2020-21 - Bilag 3: Beretning afgivet den 30/9-21
2455366_0002.png
2
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål
til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
P.u.v.
Søren Egge Rasmussen
formand