B 220 - 2020-21 - Bilag 3: Beretning afgivet d. 15/9-21

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 220 Bilag 3
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 220

Folketinget 2020-21

Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 15. september 2021

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om bæredygtigt byggeri og bæredygtige

renoveringer i kommunerne og regionerne

[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne

Et flertal i udvalget (S, V, SF, KF og KD) konstaterer, at

regeringen (Socialdemokratiet) sammen med Venstre, Dansk

Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Det Konservative Folkeparti og Alternativet den

5. marts 2021 har indgået en aftale om en national strate-

gi for bæredygtigt byggeri. Aftalen sætter de langsigtede

rammer for en ambitiøs omstilling i den danske bygge- og

anlægssektor og vil i de kommende år bidrage til at sikre et

kvalitetsbevidst, økonomisk ansvarligt og mere bæredygtigt

byggeri.

S, V, SF, KF og KD konstaterer endvidere, at der i hen-

hold til den politiske aftale om en national strategi for bære-

dygtigt byggeri skal indføres krav i bygningsreglementet for

nybyggeri (offentligt såvel som privat) om at opgøre byg-

ningers klimaaftryk fra 2023. Nybyggeri over 1.000 m

vil

desuden være omfattet af krav om CO

-grænseværdi svaren-

de til 12 kg CO

-ækv. /m

/år. Øvrigt nybyggeri omfattes

af krav om CO

-grænseværdi fra 2025. Der foreligger en

mødekadence for aftaleparterne med henblik på at fastsætte

grænseværdier hvert andet år frem mod 2030.

S, V, SF, KF og KD bemærker, at der på nuværende

tidspunkt ikke foreligger et fagligt grundlag for på samme

vis at stille et generelt krav om livscyklusberegning og CO

grænseværdier for renoveringer. I andre europæiske lande,

der også er langt i arbejdet med klimakrav til bygninger,

gælder aktuelle eller kommende krav om CO

-grænseværdi

således også kun for nybyggeri. Som en del af den politiske

aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri er der

igangsat et initiativ om helhedsvurderinger ved renoverin-

ger, der bl.a. skal medvirke til at understøtte, at beslutningen

om eventuelle nedrivninger eller ombygninger og renoverin-

ger afspejler den rette balance mellem økonomi, kvalitet og

klimabelastning. Aftaleparterne vil ultimo 2022 modtage en

afrapportering vedrørende initiativet om helhedsvurderinger

ved renoveringer.

S, V, SF, KF og KD ønsker ikke at undtage kommuners

og regioners opfyldelse af klimakrav til bygninger fra an-

lægsloftet, da udgifter til anlægsinvesteringer i bæredygtigt

byggeri vil påvirke de samlede offentlige udgifter på lige

fod med andre kommunale og regionale investeringer. Hvis

udgifter skal undtages udgiftsstyringen via de aftalte an-

lægsrammer, vil det kræve særskilt finansiering af et højere

anlægsniveau for de kommunale og regionale anlægsudgif-

ter ud fra det samlede økonomiske råderum. Det fremgår ik-

ke af forslaget, hvordan dette i så fald skulle finansieres. S,

V, SF, KF og KD noterer sig, at det allerede er muligt

for kommuner og regioner at stille krav om et maksimalt

-aftryk for egne byggerier inden for de eksisterende

reguleringsmæssige rammer.

Flertallet kan således ikke støtte beslutningsforslaget.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget vil meget ger-

ne stille klimakrav til offentligt byggeri, og det gælder selv-

følgelig også for kommuner og regioner. RV synes egentlig,

det er en fornuftig tilgang, at kravene strammes gradvis frem

mod 2030, som det fremgår af selve beslutningsforslaget.

RV ønsker imidlertid ikke at koble klimakrav og anlægs-

loft. Anlægsloftet har netop sin gode begrundelse i mulig-

heden for at styre den offentlige økonomi. Nu har vi i en

krisesituation under pandemien og coronakrisen valgt at fra-

vige anlægsloftet, men i fremtiden vil det igen blive relevant

at have styr på de offentlige finanser – og måske endda

også i endnu højere grad, når regningen for coronakrisen

AX026729

B 220 - 2020-21 - Bilag 3: Beretning afgivet d. 15/9-21

skal betales. RV noterer sig i forlængelse heraf, at forslaget

rækker helt frem til 2030.

RV kan ikke forstå, hvorfor det skal være frivilligt for

kommuner og regioner at leve op til klimakrav, hvilket det

reelt ville blive med selve beslutningsforslaget. Fra RV’s

side så vi hellere, at der bliver vedtaget klimakrav til alt

offentligt byggeri og for vores skyld sådan set også gerne

strammere krav end de generelle.

RV kan ikke støtte beslutningsforslaget eller forslagsstil-

lernes beretningstekst.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at of-

fentligt byggeri og offentligt støttet byggeri udgør en meget

stor andel af det samlede byggeri. For kommunerne alene vil

der frem til 2023 blive bygget og renoveret for 72,5 mia. kr.

(»Kommunale Byggeprojekter 2020-2023«, Byggefakta).

Derudover står den offentlige sektor og i særdeleshed

kommunerne over for et enormt renoveringsefterslæb. For-

eningen af Rådgivende Ingeniører vurderer i deres analyse

»State of the Nation 2020«, at der er et renoveringsefterslæb

i offentlige bygninger på mindst 70 mia. kr. I analysen peges

der bl.a. på den kommunale sektor, hvor der er et markant

efterslæb: »Blandt de største udfordringer for kommunerne

er dårligt indeklima i bl.a. skoler. Vurderingen af tilstanden

af kommunernes bygninger dækker over en stor spredning

i tilstanden af bygningerne. Således har kommunerne typisk

en del bygninger med tilstand 2 (dårlig/kritisk) eller lave-

re. Tilstanden for de kommunale bygninger forventes at væ-

re nedadgående de kommende fire år, hvilket primært skyl-

des manglende midler til renovering og nybyggeri.« (»State

of the Nation 2020«, FRI – Foreningen af Rådgivende Inge-

niører, 2020, side 92).

Det er EL´s vurdering, at indsatsen for at få gjort of-

fentligt nybyggeri og offentlige renoveringsprojekter bære-

dygtige vil være med til drive hele byggeriet til at blive

mere bæredygtigt. Det vil samtidig udvikle kompetencer

og erfaringer, som kan være med til at løfte det samlede

byggeri. Derudover vil renoveringerne hjælpe på at forbedre

indeklimaet i bygninger.

EL noterer sig, at det ifølge en analyse er muligt for

Danmark at spare 40 mia. kr. i såkaldte »multiple benefits«

frem mod 2050, hvis vores bygninger renoveres. Heri indgår

alene de reducerede udgifter i forbindelse med luftvejssyg-

domme som f.eks. sygefravær, sundhedsudgifter og mistet

produktivitet på arbejdspladserne, og dermed er det egentli-

ge besparelsespotentiale ved et forbedret indeklima forment-

lig væsentligt større (»Analyse af det samfundsøkonomiske

potentiale for energibesparelser«, Ea Energianalyse for SY-

NERGI og Renovering på dagsordenen, 2019).

EL vurderer, at der er behov for at fjerne forhindringerne

for et mere bæredygtigt byggeri, og at kommuner og regio-

ner derfor skal fritages fra anlægsloftet, for så vidt angår

de projekter, som overholder et nærmere bestemt bæredyg-

tighedskrav.

EL opfordrer på den baggrund regeringen til at tage

initiativ til forhandlinger om fastsættelse af bæredygtigheds-

krav om et maksimalt CO

-aftryk for såvel nybyggeri som

renoveringer i kommuner og regioner med de partier og

medlemmer af Folketinget, som støtter denne opfordring, og

endvidere på baggrund af dialog med branchen, KL og Dan-

ske Regioner med henblik på efterfølgende fremsættelse af

de nødvendige forslag m.v. til at sikre bæredygtigt byggeri

og bæredygtige renoveringer i kommunerne og regionerne.

Sikandar Siddique (UFG)

Medlem af udvalget Sikandar Siddique (UFG) bemærker,

at Frie Grønne ønsker at fastsætte alle bæredygtighedsmål,

så de afspejler Danmarks forpligtelse i henhold til Parisafta-

len. Derfor skal reduktionerne for byggeri også til enhver

tid følge Klimarådets generelle anbefalinger til reduktions-

kurve.

Frie Grønne er altid med på at stille klima- og miljø-

krav til byggeri, da sektoren har et stort medansvar for den

nuværende klimakrise, men også et stort potentiale for om-

stilling. Byggeri og bygninger udleder omkring 30 pct. af

Danmarks CO

, producerer 35 pct. af den samlede affalds-

mængde og forbruger 40 pct. af det samlede elforbrug.

I byggebranchen skal der altid stilles bæredygtighedskrav

til et maksimalt CO

-aftryk ved både nybyggeri og renove-

ring. Frie Grønne mener, at alle byggerier i både offentligt

og privat regi og uanset byggeriets størrelse bør have ambi-

tiøse reduktionsmål.

I den forbindelse er Frie Grønne kritisk over for den nati-

onale strategi for bæredygtigt byggeri, da den kun næsten

indfrier anbefalingerne fra klimapartnerskabet, der baserer

sig på en målsætning om kun 50 pct. reduktion. Folketinget

har vedtaget en klimalov med en klar målsætning om at

reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 70 pct. Frie

Grønne undrer sig over, at den selv samme ambition ikke

afspejles i klimaaftaler indgået på enkelte områder, herunder

naturligvis på byggeriområdet.

Frie Grønne mener, at en omstilling kræver, at bæredyg-

tighedskravet skærpes betydeligt i forhold til den eksister-

ende aftale, og at loftet over drivhusgasudledninger i kg

/kvm/år skal være i overensstemmelse med målene for

Parisaftalen og dermed følge en reduktionskurve på 60 pct. i

2025, 80 pct. i 2030 og 100 pct. i 2035.

Frie Grønne støtter beslutningsforslaget om at koble an-

lægsloftet med bæredygtighedskrav med en klar forventning

om, at de konkrete reduktionsmål bliver i overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser på klimaområdet

og dermed ovenstående reduktionskurve.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og

var til 1. behandling den 26. april 2021. Beslutningsforslaget

blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs-

og Boligudvalget.

B 220 - 2020-21 - Bilag 3: Beretning afgivet d. 15/9-21

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

P.u.v.

Søren Egge Rasmussen

formand