B 220 - 2020-21 - Bilag 2: 2. udkast til beretning

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 220 Bilag 2
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 220

Folketinget 2020-21

Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den [15. september 2021]

2. udkast

til

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om bæredygtigt byggeri og bæredygtige

renoveringer i kommunerne og regionerne

[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]

1. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Et [flertal/mindretal i udvalget (EL…)] konstaterer, at of-

fentligt byggeri og offentligt støttet byggeri udgør en meget

stor andel af det samlede byggeri. For kommunerne alene vil

der frem til 2023 blive bygget og renoveret for 72,5 mia. kr.

(»Kommunale Byggeprojekter 2020-2023«, Byggefakta).

Derudover står den offentlige sektor, og i særdeleshed

kommunerne, over for et enormt renoveringsefterslæb. For-

eningen af Rådgivende Ingeniører vurderer i deres analyse

»State of the Nation 2020«, at der er et renoveringsefterslæb

i offentlige bygninger på mindst 70 mia. kr. I analysen peges

der bl.a. på den kommunale sektor, hvor der er et markant

efterslæb: »Blandt de største udfordringer for kommunerne

er dårligt indeklima i bl.a. skoler. Vurderingen af tilstanden

af kommunernes bygninger dækker over en stor spredning

i tilstanden af bygningerne. Således har kommunerne typisk

en del bygninger med tilstand 2 (dårlig/kritisk) eller lave-

re. Tilstanden for de kommunale bygninger forventes at væ-

re nedadgående de kommende fire år, hvilket primært skyl-

des manglende midler til renovering og nybyggeri.« (»State

of the Nation 2020«, FRI – Foreningen af Rådgivende Inge-

niører, 2020, side 92).

Det er [partiernes (EL…)] vurdering, at indsatsen for

at få gjort offentligt nybyggeri og offentlige renoveringspro-

jekter bæredygtige vil være med til drive hele byggeriet til at

blive mere bæredygtigt. Det vil samtidig udvikle kompeten-

cer og erfaringer, som kan være med til at løfte det samlede

byggeri. Derudover vil renoveringerne hjælpe på at forbedre

indeklimaet i bygninger.

[Partierne (EL…)] noterer sig, at det ifølge en analyse

er muligt for Danmark at spare 40 mia. kr. i såkaldte

»multiple benefits« frem mod 2050, hvis vores bygninger

renoveres. Heri indgår alene de reducerede udgifter i forbin-

delse med luftvejssygdomme som f.eks. sygefravær, sund-

hedsudgifter og mistet produktivitet på arbejdspladserne, og

dermed er det egentlige besparelsespotentiale ved et forbed-

ret indeklima formentlig væsentligt større (»Analyse af det

samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser«, Ea

Energianalyse for SYNERGI og Renovering på dagsorde-

nen, 2019).

[Partierne (EL…)] vurderer, at der er behov for at fjerne

forhindringerne for et mere bæredygtigt byggeri, og at kom-

muner og regioner derfor skal fritages fra anlægsloftet for så

vidt angår de projekter, som overholder et nærmere bestemt

bæredygtighedskrav.

[Partierne (EL…)] opfordrer på den baggrund regeringen

til at tage initiativ til forhandlinger om fastsættelse af bæ-

redygtighedskrav om et maksimalt CO2-aftryk for såvel

nybyggeri som renoveringer i kommuner og regioner med

de partier og medlemmer af Folketinget, som støtter denne

opfordring, og endvidere på baggrund af dialog med bran-

chen, KL og Danske Regioner med henblik på efterfølgende

fremsættelse af de nødvendige forslag m.v. til at sikre bære-

dygtigt byggeri og bæredygtige renoveringer i kommunerne

og regionerne.

Radikale Venstre

Radikale Venstre vil meget gerne stille klimakrav til of-

fentligt byggeri, og det gælder selvfølgelig også for kom-

muner og regioner. RV synes egentlig, det er en fornuftig

DokumentId

Journalnummer

B 220 - 2020-21 - Bilag 2: 2. udkast til beretning

tilgang, at kravene strammes gradvis frem mod 2030, som

det fremgår af selve beslutningsforslaget.

RV ønsker imidlertid ikke at koble klimakrav og anlægs-

loft. Anlægsloftet har netop sin gode begrundelse i mulig-

heden for at styre den offentlige økonomi. Nu har vi i en

krisesituation under pandemien og coronakrisen valgt at fra-

vige anlægsloftet, men i fremtiden vil det igen blive relevant

at have styr på de offentlige finanser – og måske endda også

i endnu højere grad, når regningen for coronakrisen skal

betales. RV noterer i forlængelse heraf, at forslaget rækker

helt frem til 2030.

RV kan ikke forstå, hvorfor det skal være frivilligt for

kommuner og regioner at leve op til klimakrav, hvilket det

reelt ville blive med selve beslutningsforslaget. Fra RV’s

side så vi hellere, at der bliver vedtaget klimakrav til alt

offentligt byggeri, og for vores skyld sådan set også gerne

strammere krav end de generelle.

RV kan ikke støtte beslutningsforslaget eller forslagsstil-

lernes beretningstekst.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og

var til 1. behandling den 26. april 2021. Beslutningsforslaget

blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs-

og Boligudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møde.

P.u.v.

Søren Egge Rasmussen

formand