Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 218:

Forslag til folketingsbeslutning om at igangsætte et pilotprojekt med ældrevejledere til ældre borgere.

Af Jane Heitmann (V) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er social- og ældreministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi skal nu her i dag behandle beslutningsforslag B 218. Det er fremsat af Venstre. Med forslaget vil forslagsstillerne pålægge regeringen inden den 1. juni i år at igangsætte et omfattende pilotprojekt med ældrevejledere, der skal informere om de forskellige private leverandører af serviceydelser. Ønsket med forslaget er at guide ældre borgere og eventuelt pårørende til at kunne træffe et frit valg af leverandør af serviceydelser. Pilotprojektet skal ifølge forslaget danne grundlaget for udvikling af en endelig model for ældrevejledere i forhold til leverandørvalg, som kan udrulles landet over.

I regeringen ønsker vi et velfærdssamfund, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte ældres behov, og hvor hver enkelt ældre oplever selvbestemmelse og indflydelse på sit eget liv. For mig og for regeringen er det vigtige ikke, om det er en privat eller offentlig leverandør, der støvsuger i borgerens hjem. Det vigtige er derimod, at plejen er tilrettelagt ud fra den konkrete borgers behov. I modsætning til forslagsstillerne har vi i regeringen en bredere tilgang til frit valg med større fokus på selvbestemmelse og den enkelte ældres behov end blot et fokus på frit valg af leverandør af serviceydelser.

En værdig ældrepleje, hvor vi alle sammen kan være trygge ved, at vores kære får den hjælp og pleje og omsorg, de har brug for, når de ikke selv længere kan, hvis alderdommen trykker, handler om at sørge for at holde hånden under velfærden økonomisk, at midlerne følger med, når der kommer flere ældre – det har den her regering sikret i de økonomiaftaler, vi har lavet med kommunerne – men det handler også om at sørge for, at vi har en ældrepleje, hvor der er tid og rum til nærheden og kvaliteten mellem medarbejderne og de ældre og deres pårørende, hvor det hele ikke bliver ædt op af bureaukrati, men hvor den ældres selvbestemmelse og livskvalitet er i centrum hver eneste dag.

I arbejdet for det, altså at sikre en værdig ældrepleje med mest mulig selvbestemmelse for ældre borgere, har vi fra regeringens side igangsat en række forskellige initiativer, som fokuserer på at finde nye veje og måder at styrke ældreplejen på – til glæde for den enkelte ældre og den ældres pårørende og til kamp mod bureaukrati og minuttyranni. Et af de initiativer på vores allerførste finanslovsaftale – og tak til finanslovspartierne for det – var en pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Her blev der afsat 245 mio. kr., der nu er udmøntet i 31 forskellige projekter, som udvikler og afprøver nye veje til at styrke omsorg og nærvær for borgerne i vores ældrepleje.

Et konkret eksempel herfra handler om at afprøve kerneelementerne i Buurtzorgmodellen, få det evalueret og udviklet i en dansk sammenhæng. Det er også samarbejdet med borgere og pårørende og selvstyrende teams, som er tværfaglige, som skal være med til at sikre sammenhæng for borgeren i en fleksibel tildeling af hjælp, hvor borgeren og medarbejderen løbende tilpasser den hjælp, som borgeren skal have, for to borgere er ikke ens, og 2 dage er ikke ens i en ældre borgers liv. Ud over det er der projekter i puljen, som ser på måder, hvorpå man kan reducere unødvendige dokumentationskrav, så vi kan sørge for, at tiden bliver brugt på den enkelte ældre borger. Der er et projekt om at vende visitationsprocessen på hovedet og mindske kravet om dokumentation for at frigøre tid og overskud til omsorg og nærvær. Og der er en lang række andre meget, meget spændende udviklingsprojekter, som jeg følger tæt.

Et andet initiativ er de såkaldte frihedskommuner, altså velfærdsaftalerne indgået mellem regeringen og tre konkrete kommuner på ældreområdet, hvor vi også her i Folketinget med lovgivning har sat kommunerne fri fra hovedparten af de statslige regler, og lokalt har man gjort tilsvarende for de kommunale regler. Vi har vendt bøtten på hovedet og lavet det mest radikale frisættelsesforsøg nogen sinde. Sigtet er klart, nemlig at med frihed følger ansvar; de ældre borgere skal opleve større nærvær og et større rum for den enkelte ældres pleje og omsorg og behov i hverdagen.

Endelig har regeringen og parterne fra ældretopmødet igangsat et arbejde om netop organisering, visitation og styring. Målet er at styrke det arbejde, der foregår med at udvikle nye former for organisering af ældreplejen i forskellige regi med mere eller mindre selvstyrende teams omkring borgerne. Målet er frisættende ledelse, større fagligt råderum, tæt dialog mellem borgere, pårørende og medarbejdere om, hvordan hjælpen tilrettelægges og afvikles i hverdagen. Vi har altså i regeringen et stærkt fokus på selvbestemmelse og også et fokus på selvbestemmelse og den enkeltes behov, der rækker ud over det frie valg af leverandør af serviceydelser.

Med forslaget, som vi behandler her i dag, følger flere forpligtelser og mere bureaukrati for kommunerne, og det er, på trods af at der allerede i dag eksisterer regler for, at kommunalbestyrelserne skal oplyse om mulighederne for frit valg af leverandør af serviceydelser. Her er altså igen et forslag fra Christiansborg, hvor midlerne ikke går til omsorg og nærvær, men til forvaltning. Det er altså uden grund, da kommunalbestyrelsen som led i dens generelle pligt til at oplyse om mulighederne for frit at vælge leverandør af serviceydelser skal oplyse modtagere af hjemmehjælp om, hvilke godkendte leverandører af hjælpen borgeren kan vælge imellem.

Mere unødvendigt bureaukrati, flere unødvendige forpligtelser er ikke vejen frem mod en værdig ældrepleje, hvor vi skaber bedre rammer for faglighed, omsorg og nærvær. Med mere bureaukrati kvæler vi derimod mulighederne for, at den enkelte borger kan opleve mere nærvær, bedre omsorg og bedre pleje. At bruge 50 mio. kr. på et pilotprojekt om ældrevejledere i forhold til leverandørvalg, som vil medføre mere bureaukrati, flere regler og flere forpligtelser på et område, hvor der allerede er lovgivning på plads, er i mine øjne ikke en fornuftig brug af så mange penge. Derudover henviser forslagsstillerne til Venstres finanslovsprioriteringer for 2021, hvor bl.a. forslaget her bliver finansieret igennem en tilbagerulning af aftalen om ny ret til tidlig pension. Heller ikke den finansiering kan regeringen bakke op om.

Jeg deler som sagt forslagsstillernes mål og ønske om en værdig ældrepleje med mest mulig selvbestemmelse for borgerne, men flere forpligtelser og mere bureaukrati for kommunerne er ikke den rigtige vej at gå. Det rammer medarbejderne, og det rammer de ældre. Derfor kan regeringen ikke støtte forslaget. Det er som sagt delvis på grund af de bureaukratiske konsekvenser på et område, hvor der allerede er forpligtelser i lovgivningen, der forfølger det samme formål, men også fordi regeringen ser langt bredere på ældreplejen end blot det frie valg af leverandører af serviceydelser. Vi arbejder i stedet for at finde nye veje og nye måder at sikre selvbestemmelse og livskvalitet for de ældre borgere og en værdig ældrepleje, som ikke er tilrettelagt ud fra skemaer og minuttyranni, men ud fra den konkrete ældres behov.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra fru Jane Heitmann.

Tak for det, og selv om det var en noget kølig modtagelse af forslaget her, vil jeg da godt takke for talen alligevel, for så storsindet skal man jo også være, minister. Jeg kan i hvert fald høre her, at der er en klar ideologisk skillelinje, kan man vel næsten sige, hvor ministeren ser muligheden for, at ældre borgere frit kan vælge plejehjemsleverandør eller plejebolig, som en begrænsning, og hvor vi i Venstre ser det som en frihed og som noget, der kan frisætte borgerne. Det er jo selvfølgelig helt ærligt og reelt, at regeringen og regeringens støttepartier ser det frie valg som en begrænsning og noget, man skal træde ned. Men ministeren siger jo mange af de rigtige ord om, at man skal tage udgangspunkt i de ældre og de ældres behov, så jeg vil alligevel gerne spørge ministeren: Mener ministeren ikke, at det er et problem, at det er 67 pct. af beboerne på plejehjem og hjemmehjælpsmodtagerne, som reelt ikke ved, at de har et frit valg? Synes ministeren ikke, det er et problem?

Ministeren.

Jamen først vil jeg da gerne i storsindets navn også takke forslagsstillerne for forslaget, hvis jeg ikke fik gjort det. Det var i så fald en fejl, så når ordføreren takker for talen, takker jeg tilbage for lejligheden til at have debatten her i dag.

Så må jeg sige i forhold til den her italesættelse fra Venstres side af, at der skulle være et eller andet ønske fra regeringens side om at træde det frie valg ned – og det kunne være interessant at få uddybet, hvor man ser det henne – at der allerede i dag er regler for vejledning af borgere om fritvalgsordningen. Der er da også både en del borgere, der benytter sig af det, og en del borgere, der ikke benytter sig af det, og både blandt dem, der benytter sig af det, og dem, der ikke benytter sig af det, er der glæde over, at det frie valg findes. Men det frie valg er jo ikke svaret på alle de problemer, vi står med, med manglende værdighed i vores ældrepleje, manglende rum til at tage hensyn til den enkelte ældre i hverdagen, til, at 2 dage ikke er ens og at man skal have en ordentlig og værdig hjælp. Derfor er det jo et meget snævert forslag, som Venstre har fremsat til behandling her i dag.

Fru Jane Heitmann.

Jeg er da fuldstændig enig i, at frit valg ikke er svaret på alt, men det er en del af svaret. Og der må man jo sige, at det er begrænset, hvad der er kommet fra regeringen, måske lige ud over velfærdsaftalerne – apropos at ministeren nu efterlyser et svar på, hvor vi ser den vil begrænse det frie valg. For med velfærdsaftalerne lægger man jo faktisk op til, at kommunerne kan begrænse det frie valg for vores ældre.

Men ministeren svarede jo sådan set ikke på det spørgsmål, jeg stillede, nemlig om ministeren ikke synes, det er problematisk, at 67 pct. af beboerne på plejehjem og hjemmehjælpsmodtagerne faktisk slet ikke er klar over, at de har et frit valg. Er det ikke problematisk, at så få ved så lidt?

Ministeren.

Først vil jeg sige i forhold til velfærdsaftalerne – det, der også er blevet kaldt frihedskommunerne – at det altså er trist, synes jeg, at Venstre heller ikke har bakket op om det fremsatte forslag. Det kan man jo ærgre sig og undre sig over. Det, vi giver kommunerne mulighed for, kunne jo lige så vel føre til, at det var private leverandører, der overtog mere. Altså, hvis det frie valg af leverandør er svaret på vores problemer i ældreplejen, burde Venstre vel tro på, at man i en eller flere kommuner ville gribe til det. Der står jo ikke i loven noget om, at man skal droppe det frie valg.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens svar på, hvordan de ældre medborgere har mærket et øget serviceniveau, altså øgede kvalitetsstandarder. I Dansk Folkeparti kæmpede vi jo bl.a. for klippekortordningen, hvor vi efterfølgende har kunnet se, at flere kommuner har sparet det væk.

I forhold til velfærdsaftalerne – og nu kan ministeren så sige, at jeg har stillet for mange spørgsmål, så ministeren ikke kan nå at svare – kan ministeren så bekræfte, at man faktisk fratager de ældre nogle af de rettigheder, de har i dag? Netop retten til selv at udpege en hjælper, retten til frit at vælge leverandør af praktisk hjælp eller madservice, retten til genoptræning og retten til aflastning eller afløsning af pårørende er jo nogle af de ting, som kommunerne kan undlade at leve op til i dag i forhold til serviceloven, hvis de er en del af den her velfærdsaftale. Kan ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Tak for det. Så lad mig starte fra en ende af for at se, om jeg kan nå at svare på alle tingene.

Vi har fra dag et fra den her regerings side insisteret på, at pengene, når der kommer flere ældre derude, også skal følge med. Det er et grundlæggende princip, og det mener vi er så vigtigt, at vi også vil lovfæste det her i Folketingssalen. Det gjorde man jo ikke i den regering, som Dansk Folkeparti holdt ved magten, og det er bekymrende for de ældre. Når ikke midlerne følger med det stigende antal ældre, udhuler og underminerer man kvaliteten af vores ældrepleje, og derfor er de løft, vi har lavet i økonomiaftalerne med kommunerne, så vigtige. Vi har derudover lagt penge oveni til ældreområdet i de finanslove, vi har lavet efterfølgende.

I forhold til velfærdsaftalerne har vi jo fastholdt de mest nødvendige hegnspæle, og en af de hegnspæle er, at de ældre fortsat skal have den hjælp, de har behov for. Men vi løsner tøjlerne, i forhold til at det skulle være os her på Christiansborg, der ved bedst, hvilken form den hjælp skal have. Derfor glæder jeg mig helt utrolig meget til at se, hvad det bliver for nogle løsninger, man finder på til gavn for de ældre og deres pårørende i de kommuner, som har fået den her frihed. Og med den frihed er der jo altså også et ansvar, der forpligter. Der skal være mere nærhed, og der skal være mere kvalitet i plejen til de ældre, og det bliver utrolig spændende at se, hvordan de lander det.

Fru Karina Adsbøl.

Altså, i Dansk Folkeparti har vi også kæmpet for de ældre i mange år, og vi har også kæmpet for at få sat ekstra midler af. Men så spurgte jeg også om, hvordan det har løftet ældreområdet i kommunerne, hvordan det har løftet servicen, og hvordan hjælpen er blevet bedre. Er hjælpen blevet ringere, eller er det status quo? For det handler jo også om, at når man giver nogle penge og laver lovgivning, skal man også følge op på, om det fungerer og er godt nok, og om det øger servicen. Mig bekendt kan ministeren jo ikke svare på, hvilken service der er blevet øget. Altså, ministeren kan jo kigge på et svar, ministeren har givet ordføreren.

Så er det ministeren.

Tak for det. Dansk Folkeparti har kæmpet for de ældre i mange år, siger Dansk Folkepartis ordfører. Jeg kan jo sagtens genkende, at de ældre har fyldt meget for Dansk Folkeparti, men det fyldte jo ikke så meget, at man lykkedes fra Dansk Folkepartis side med at holde den tidligere regering op på, at når der kommer flere ældre i kommunerne, skal pengene følge med. Altså, i den tidligere regering var der partier, der ville have nulvækst i kommunerne; der var partier, der ville have minusvækst i kommunerne. Det var en regering med den slags diskussioner, som Dansk Folkeparti holdt ved magten.

Derfor vil jeg bare sige, at det er fuldstændig afgørende, at vi både har lavet økonomiaftaler, hvor pengene følger med det stigende antal ældre, vi har lagt midler oveni med finanslovene, og vi har sikret med en udligningsreform, at der flyttes 1,4 mia. kr. hvert år fra de kommuner, der er økonomisk bedst stillet, ud til de kommuner, der har det sværest, bl.a. når det kommer til at drive ældrepleje.

Der er ikke flere spørgsmål, og så siger vi tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og det er først fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i dag behandle et forslag fra Venstre om at pålægge regeringen at igangsætte et omfattende pilotprojekt med ældrevejledere, som har til formål at guide ældre borgere og eventuelt pårørende til at kunne træffe et aktivt og frit valg af serviceydelser. Jeg må lige først sige, at jeg undrer mig en lille smule over, at Venstre vil foreslå at bruge 50 mio. kr. på et forsøg til noget, som kommunerne allerede er forpligtede til. Det er jo sådan, at der allerede nu er regler for, at kommunalbestyrelsen som led i kommunalbestyrelsens generelle pligt til at oplyse om mulighederne for frit at vælge leverandører også skal oplyse borgerne og modtagere af hjemmehjælp om, hvilke godkendte leverandører af hjælpen borgerne faktisk kan vælge imellem. Det gør kommunerne allerede i dag, f.eks. på kommunens hjemmeside, mundtligt eller ved udlevering af en folder. Det er sådan set et krav, der allerede findes i dag.

I Socialdemokratiet ønsker vi altså ikke at skabe flere forpligtelser og mere bureaukrati ude i kommunerne ved at lave yderligere regler eller ordninger om oplysning og vejledning, og selv om der kun er tale om et forsøg med dette forslag, forventer vi jo ikke ligefrem, at forsøget vil lede til brugbare erfaringer, som vi nødvendigvis kan arbejde videre med. Vi sigter mod mindre bureaukrati for kommunerne, og i stedet vil vi meget gerne skabe rammerne for mere faglighed og mere omsorg og mere nærvær i ældreplejen, og at afsætte 50 mio. kr. til et pilotprojekt, der har til formål at opfylde allerede eksisterende forpligtelser, mener vi ikke er den rigtige vej at gå for at nå det mål.

I Socialdemokratiet ønsker vi selvfølgelig mere værdighed i ældreplejen, og vi ønsker, at det fremadrettet skal være muligt, at de ansatte sammen med den enkelte borger i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, kan tilrettelægge plejen og hjælpen ud fra den enkeltes behov, og det er overhovedet ikke afgørende, om det er offentlige eller private leverandører, som leverer plejen, men om plejen er tilrettelagt ud fra borgerens behov. Jeg vil bare lige sige, at lige nu syder og bobler det altså ude i kommunerne for at kvæle unødvendig styring og bureaukrati, og alle vil så gerne det her til livs, så der bliver mere tid til nærvær.

Allerede med finanslovsaftalen for 2020 blev der afsat 245 mio. kr. til forskellige projekter, som skal udvikle og afprøve nye innovative veje til at styrke omsorg og nærvær for borgere i ældreplejen, hvor man ser på veje til at reducere unødvendige dokumentationskrav, så der bruges mere tid på den enkelte borger og selvfølgelig også på at snakke med den enkelte borger om, hvilke tilbud der passer borgeren bedst. Regeringen har også igangsat arbejde med velfærdsaftalen, som ministeren lige var inde på, så det vil jeg ikke bruge så meget af min taletid på.

Endelig har regeringen og parterne i forbindelse med ældretopmødet også igangsat et arbejde med organisering og visitering og styring, hvor formålet er at styrke det arbejde, som foregår med at udvikle nye former for organisering af ældreplejen med mindre teams omkring borgerne. Her er målet jo at frisætte ledelse, give større fagligt råderum og give plads til tæt dialog mellem borgere og pårørende og medarbejdere om, hvordan hjælpen tilrettelægges og afvikles i hverdagene.

Endelig skal vi også lige gøre opmærksom på, at med kommuneaftalen for 2021 fremgår det rent faktisk, at regeringen og KL er enige om, at den nuværende styring og regulering på flere velfærdsområder er blevet alt for kompleks og har for stort et fokus på, hvordan vi leverer velfærden, frem for hvilken velfærd vi leverer. Så til Venstre vil vi sige nej tak til at bruge 50 mio. kr. på en opgave, som kommunerne allerede skal løfte. Borgerne har i dag mulighed for at vælge frit og muligheden for at få de nødvendige informationer fra kommunerne om, hvilke valg de kan tage. For os er det vigtigt, at vi bruger pengene på mere velfærd, frem for hvem der leverer velfærden. Så vi kan ikke stemme for forslaget. Jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det kan de heller ikke. Tak for ordet.

Der er et par spørgsmål, som vi lige tager med her. Først er det fru Jane Heitmann.

Tak til Socialdemokraternes ordfører for i hvert fald at være tydelig og klar i mælet. Ordføreren har fuldstændig ret i, at det jo sådan set er en kommunal forpligtelse i dag også at oplyse om frit valg. Men når vi nu kan konstatere, at 67 pct. af beboerne på plejehjem og hjemmehjælpsmodtagere faktisk ikke aner, at de har frit valg, synes Socialdemokraterne så, at kommunerne lever op til deres forpligtelse, nemlig til at oplyse om, at der er fritvalgsmuligheder?

Ordføreren.

Tallene taler jo næsten for sig selv, kan man sige, og jeg er ikke i tvivl om, at noget af det, der sker ude i virkeligheden bl.a. i forhold til plejehjemspladser, jo er, at man ser, at det frie valg reelt ikke altid er så stort. For vi ved, at står man og skal have en plejehjemsplads, må man tage det, der er. Jeg har for nylig stort set ikke hørt om, at man har fået lige den plejehjemsplads, man egentlig gerne ville have, for vi mangler plejehjemspladser, og der er stor efterspørgsel på dem. Og når man står og skal have en plejehjemsplads, er det nu og her, man skal have den, og så er det faktisk ofte sådan, at man må sige: Så er det den plads, jeg får, medmindre jeg vil vente, for jeg har jo det frie valg. Så jeg tror da også, det er vigtigt, at vi lige er helt realistiske, i forhold til hvad er det for nogle situationer, borgerne nogle gange står i derude, når det handler om det frie valg og f.eks. plejehjemspladserne.

Fru Jane Heitmann.

Tak for det. Jamen jeg er da fuldstændig enig med Socialdemokraternes ordfører i, at tallet taler for sig selv. Det er jo lige præcis det, det gør, i forhold til at alt for få ved, at de reelt har et frit valg. Derfor klinger det jo også hult, når Socialdemokraternes ordfører siger, at det ikke er afgørende, om det er offentligt eller privat, medmindre man selvfølgelig kan lægge et godt forslag frem om, hvordan man kan sikre, at endnu flere ældre faktisk bliver oplyst om og får at vide, at de har et frit valg.

Det leder mig så hen til at spørge: Hvad vil Socialdemokraterne gøre for, at flere ældre borgere bliver opmærksomme på og bevidste om, at de faktisk frit kan vælge mellem en offentlig og en privat leverandør, når de f.eks. skal vælge pleje, omsorg, madservice eller en plejebolig? Hvordan vil Socialdemokraterne sikre, at flere ældre ved, at de kan vælge en friplejebolig?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes jo faktisk, at ministeren meget, meget flot fortalte om alle de initiativer, regeringen har taget nu for at skabe flere varme hænder, for at skabe mere nærvær og for at give mere tid til den enkelte; en opgave, som kommunerne jo helt klart skal løse. Altså, det er jo sådan, at den her regering i den grad har sat nogle spor, når det kommer til at holde hånden under velfærden, hvor det jo ikke ligefrem var det, vi så fra den tidligere regering. Undskyld, jeg lige måtte gentage det, men der er jo skabt mulighed for nu at skabe mere nærvær for de ældre borgere – det er også det, jeg hører kommunerne sige de gerne vil – og det står vi forhåbentlig og kigger ind i kommer til at ske.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jamen så kan jeg efter fru Jane Heitmann fortsætte med at spørge ordføreren om, hvad hun vil gøre for at sikre, at ældre bliver bekendt med det frie valg, for ordføreren svarede jo ikke på spørgsmålet. Som ordføreren netop sagde, taler tallene for sig selv. Der er rigtig mange, der ikke er bekendt med, at de har muligheden for det, og når man ikke er bekendt med, hvilke muligheder og rettigheder man har, så har man rigtig svært ved at agere ud fra det. Så hvad vil ordføreren konkret gøre for det? Jeg ønsker ordførerens svar, jeg ønsker ikke, at ordføreren henviser til ministerens svar, for jeg tænker også, at man som ældreordfører jo også er interesseret i at have en mening om, hvordan tingene skal være, også ude i det kommunale. Fru Birgitte Vind kunne jo også komme ind på, hvordan man gør det i hendes egen kommune, altså, hvordan man sikrer, at de ældre har kendskab til deres valgmuligheder, herunder frit valg.

Ordføreren.

Jamen det er kommunernes ansvar, og det kan vi ikke fjernstyre her fra Christiansborg. Det står i lovgivningen, og nu gør vi fra regeringens side det – med opbakning fra andre partier også heldigvis – at vi sender flere midler ud til kommunerne, og vi gør ovenikøbet det, at vi opfordrer kommunerne til at tænke nyt og tænke anderledes, arbejde i mindre teams omkring borgerne, skabe mere nærhed omkring borgerne, og hvis det ikke var det, der skulle til, for at få tid til de her samtaler, til at møde den enkelte borger, hvor borgeren er, ja, så ved jeg snart ikke hvad. Vi kan jo ikke sidde her på Christiansborg og styre de samtaler, medarbejderne har med personalet, så det handler jo om at få tilvejebragt forudsætningerne for, at det overhovedet kan ske.

Fru Karina Adsbøl.

For mig handler det også om synlig ledelse og om, at man har en ordentlig kultur, og derfor synes jeg faktisk, ordføreren snakker udenom. Et er, at man siger, at man sender nogle midler ud, noget andet er, at man så ikke sikrer, at servicen så stiger; man sikrer jo ikke, at de ældre får en mere værdig ældrepleje.

Den anden ting, som ordføreren samtidig siger om kommunerne, er udenomssnak, for hun siger, at vi ikke kan detailstyre, men hvad vil den socialdemokratiske ordfører gøre, når kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse over for de ældre, med hensyn til at de kan ytre sig og få mulighed for det frie valg?

Så er det ordføreren.

Ja, altså, noget af det, vi ser i dag, er jo nok effekten af i hvert fald den tid, hvor ordførerens eget parti var ved magten og understøttede den tidligere regering, så det er selvfølgelig nemt at skyde på os, der sidder her i dag. Det, vi rent faktisk gør, er jo, at vi tilfører flere midler til området, og at vi opfordrer kommunerne til, og der er sådan set lavet aftaler med KL om det, at man skal give mere nærvær og tilstedeværelse hos den enkelte borger, og det må være den vej, vi skal gå.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål.

Så er vi kommet dertil, hvor vi skal udsætte mødet og holde en lille pause. Og når vi starter op igen, er det med fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Mødet udsættes til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:01).

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 218:

Forslag til folketingsbeslutning om at igangsætte et pilotprojekt med ældrevejledere til ældre borgere.

Af Jane Heitmann (V) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Vi starter efter pausen med ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karina Adsbøl.

Tak for det, formand, og også tak til Venstre for forslaget. I Dansk Folkeparti ser vi positivt på, at der etableres en form for pilotprojekt med ældrevejledere, hvis formål er at guide ældre borgere og deres pårørende til at kunne træffe et aktivt samt frit valg ud fra servicelovens ydelser. Pilotforsøget skal danne grundlag for udviklingen af en endelig model, som kan udbredes over hele landet. Tilbuddet om ældrevejleder skal omfatte ældre, der bliver visiteret til en serviceydelse ud fra fritvalgsordningen, med det formål, at ældre medborgere kan træffe et frit valg ud fra de muligheder, de har i dag. Om de ønsker en privat leverandør eller en kommunal leverandør, skal alene være deres beslutning, og den skal træffes på et oplyst grundlag.

Dansk Folkeparti har tidligere fremsat forslag om en ældrelov og plejehjemsbestyrelser. Dette forslag indeholdt en række tiltag for ældre, bl.a. at sikre ældre medborgere en værdig behandling, nærværende omsorg og direkte indflydelse på deres egen hverdag. Ældreloven skulle jo bl.a. indeholde indførelse af minimumsnormeringer i ældreplejen, en styrkelse af tilsynet med plejehjem, og forsøgsordningen med Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn skulle gøres permanent. Retten til omsorg fremgår heller ikke i dag specifikt af servicelovens § 83, men den seneste tids afsløringer på ældreområdet bekræfter jo også behovet for, at der i lovgivningen tilføjes en reel ret til omsorg for de ældre. Også med indførelse af en reel omsorgsret vil Ældretilsynet kunne reagere, hvis det konstateres, at borgeren ikke får den omsorg, han eller hun har krav på.

I forhold til det her forslag, vi behandler i dag, vil jeg sige, at det er kommunens forpligtelse at oplyse de ældre om, hvilke muligheder de har i dag. Nu er det jo også rigtig længe siden, jeg har været i hjemmeplejen, men dengang havde visitatoren en brochure med, som oplyste de ældre om deres muligheder, herunder oplysninger om kommunale og private leverandører. Det er vigtigt, at de ældre får oplysninger om deres valgmuligheder. Det var også et tiltag, som kunne indgå i ældreloven, men som der jo desværre ikke var flertal for.

Vi er positive over for det og kunne godt tænke os at vide mere om den praksis, der er i dag, og som jo helt sikkert også er forskellig, afhængigt af hvilken kommune man bor i. Vi ser frem til at gå videre med det her forslag, for et er, som vi har diskuteret og debatteret her i dag, hvad der står i lovgivningen, noget andet er, hvordan lovgivningen bliver fulgt og implementeret, og hvordan den er blevet implementeret ude i kommunerne. Derfor er det også vigtigt, at vi følger op på, hvad det så er for en praksis, der er i dag, for det jo rigtigt nok, at en undersøgelse viser, at ældre og deres pårørende ikke føler sig oplyst om de valg, de har i dag. Det skal vi selvfølgelig gøre bedre.

Så vi er fra Dansk Folkepartis side positive over for at gøre noget på det her område, så vi i hvert fald sikrer, at man får ret til at få at vide, hvilke muligheder man har.

Der har en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann.

Tusind tak, Dansk Folkeparti, for den fine modtagelse af beslutningsforslaget her. Det glæder mig virkelig, at vi her også kan arbejde sammen om at finde en form, hvorunder ældrevejledere kan fungere, og også at høre Dansk Folkepartis syn på, at der er brug for, at vi får strammet op, så flere ved, at vi reelt har et frit valg. Så vil jeg blot kvittere og sige, at jeg sådan set er enig med Dansk Folkeparti, i forhold til at vi har brug for måske at vide lidt mere om den kommunale praksis derude. Der kunne vi jo gøre fælles front under udvalgsbehandlingen. Så jeg vil bare kvittere for, at Dansk Folkeparti nævner, at der formentlig er en noget uensartet praksis derude, så tak for det.

Ordføreren.

Jamen selv tak og tak for kvitteringen. I Dansk Folkeparti er vi i hvert fald helt med på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre vores ældre medborgere og også pårørende. Så jeg håber da også, at vi på en eller anden måde kan gøre noget, om ikke andet lande en fælles beretning. Jeg ved ikke, om vi kan skabe et flertal – det ser sort ud i øjeblikket, men vi kan jo håbe.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det, og tak til Venstre for at fremsætte forslaget, om ikke andet for, at vi igen får en debat om værdig ældrepleje. Venstre gør i forslaget gældende, at de siden 2001 har været drivkraften bag udbredelsen af frit valg i ældreplejen og for den sags skyld også på andre velfærdsområder. Fordelen ved at blive ældre er, at man kan huske længere tilbage, for rettelig har Venstre været optaget af privatisering af ældrepleje og sundhed længe før den tid. Det blev ikke rigtig nogen succes ude i kommunerne, men Venstre gav ikke op. Troen på, at borgerne, hvis de selv skulle bestemme, ville vælge private leverandører, blev grundlaget for fritvalgsordningen, som trådte i kraft i 2003. Men borgerne valgte ikke de private leverandører, som kommunen nu var forpligtet til at have aftaler med. Heller ikke en tvungen offensiv, hvor offentligt ansatte i ældreplejen blev tvunget til at cykle rundt med reklamer til ældre for de private leverandører, havde nogen virkning.

Det blev også klart, at ordningen var dyr for kommunerne, altså ikke fordi de ældre fik mere hjælp, men fordi det blev mere bureaukratisk. Det var angiveligt også baggrunden for, at kommunerne fik muligheden for at vælge udbudsmodellen i stedet for godkendelsesmodellen. Det fik i det mindste nogle kommuner til at opfordre borgere, som alene havde behov for praktisk hjælp, til at vælge en privat leverandør, men altså stadig uden stor effekt. Venstre mener så, at det nu er nødvendigt at ansætte flere konsulenter i det offentlige til at udbrede kendskabet til det frie valg. Man kunne måske også snart drage den konklusion, at det frie valg ikke er en efterspurgt vare blandt de ældre, og at vi måske skulle bruge midlerne til at forbedre normeringer og service for de ældre i stedet for at øge det kommunale bureaukrati og pålægge kommunerne endnu flere retningslinjer og krav. Det synes jeg der er brug for.

Fakta er nemlig, at standarderne er lige gode – eller lige ringe – uanset om det er offentligt eller privat. Der er dog forskel. En hurtig søgning på private plejehjem i Aarhus viser eksempelvis to ting: virkelig ringe information om priserne, men information om tilkøb. Eksempelvis kan man købe 1 times ekstra hjælp for 360 kr. i timen til ledsagelse til sygehus. Sender vi virkelig sårbare plejehjemsbeboere alene på sygehuset? Ja, det gør vi. I SF kommer vi til at prioritere ressourcer til mere og bedre ældrepleje, ikke til mere bureaukrati og administration, og derfor stemmer SF også imod beslutningsforslaget.

Der er et spørgsmål fra fru Jane Heitmann.

Tak til SF's ordfører og også for at tage os en tur ned ad memory lane, som det jo altid er godt at få genopfrisket både på godt og ondt.

SF's ordfører lader forstå, at det frie valg eller muligheden for at vælge frit faktisk ikke er vigtigt for ældre, og det er jeg helt uforstående over for. Hvis man læser den undersøgelse, som DI har lavet tilbage i 2020, så var det faktisk sådan, at 82 pct. af de adspurgte ældre mente, at det var vigtigt eller meget vigtigt, at man selv kunne vælge f.eks. plejebolig eller plejehjem. Anerkender SF ikke, at det er et rigtig godt udgangspunkt, at vi har noget at vælge imellem, og at det sådan set ikke er afgørende, om man vælger en privat eller offentlig aktør?

Ordføreren.

Jo, det anerkender jeg, og jeg tror også, at de fleste ældre er meget optagede af, at den hjælp, som de selv skal modtage, lige præcis er den hjælp, som de også selv synes de har behov for, hverken mere eller mindre. Men i praksis tror jeg bare, at vi også må erkende, at vi på det tidspunkt, hvor vi er visiteret til ældrepleje, er sårbare og svage; det haster med at finde en plejehjemsbolig, og i praksis er den bolig, som man ønsker sig, sjældent ledig.

Det betyder jo i virkeligheden, at langt, langt de fleste ældre, som akut har brug for en plejebolig, må tage den bolig, der nu tilfældigvis er ledig, for vi har altså ikke en række tomgangsboliger, som man kan visitere borgere til efter behov. Derfor er det vigtigt for mig, at den bolig, som den ældre så bliver tilbudt, er en bolig, hvor vi kan skabe lige præcis det liv og rammerne om lige præcis det liv, som den ældre selv synes er et godt ældreliv.

Fru Jane Heitmann.

Jamen jeg er da helt enig i, at det er en katastrofe, at der ikke er flere ældreboliger og der ikke er flere plejehjemsboliger at vælge mellem, så man kan få lige præcis det liv, man selv ønsker.

Det er jo sådan, at i omkring 50 pct. af kommunerne i Danmark er der faktisk ikke nogen friplejehjem. Der er kun kommunale, og det kan være godt med kommunale plejehjem, men hvis vi skal holde fast i valgmuligheden, skal der jo også være friplejehjem. Hvad vil SF gøre for, at alle ældre får mulighed for at vælge lige præcis den bolig, som de selv ønsker?

Ordføreren.

Jeg tror, de fleste ældre er optagede af, at de kommer til at bo i det kvarter, som de synes passer til dem, og måske i nærheden af familie, og jeg tror, de fleste ældre er optagede af, at den hjælp, de får der, hvor de kommer til at bo – og boligen må også gerne være rar – også er den hjælp, som de har behov for. Jeg tror egentlig ikke, det er vigtigt, om det er privat eller offentligt. Det tror jeg heller ikke det er for den ældre, men jeg konstaterer også, når jeg kigger i plejehjemsportalen, at der er meget store prisforskelle.

Så siger vi tak til ordføreren, der er ikke flere spørgsmål, og vi går over til hr. Henrik Vinther som ordfører for Radikale. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Selve idéen om, at ældre skal kende deres rettigheder, er en god tanke. Den er faktisk så god, at den allerede er lov. Derudover kan man opfordre kommunerne til at tænke nyt og være kreative i forhold til at gå nye veje for at sikre god ældrepleje, og har man lokalt behov for at indføre ældrerådgivere, har man også mulighed for det, men at afsætte 50 mio. kr. – penge, som kun findes i Venstres finanslovsudspil – til det er vi ikke tilhængere af. Vi er tilhængere af, at kommunerne løser den opgave, de er blevet sat til, også på det område. Tak.

Det var alt, og det ser ud til, at der ikke er nogen spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Enhedslisten er ikke til stede, så nu er det fru Katarina Ammitzbøll som ordfører for Konservative. Værsgo.

Tak, og mange tak til Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag, som pålægger regeringen at igangsætte et pilotprojekt med ældrevejledere. Da vores ældreordfører, Mette Abildgaard, desværre ikke kan være her i salen, repræsenterer jeg Det Konservative Folkeparti her i dag, men hun vil varetage den efterfølgende udvalgsbehandling.

Beslutningsforslaget adresserer en meget vigtig problemstilling, synes vi, nemlig vores ældres manglende viden om egne rettigheder. I knap 20 år har vores ældre haft frit valg i forhold til plejebolig, personlig pleje, hjemmeservice og madordning, men hvis de ikke ved det, er den rettighed ikke specielt meget værd. Undersøgelser viser jo, at cirka en tredjedel af dem, der er visiteret til praktisk hjælp, ikke kender det frie valg, at en tredjedel af de ældre, der er visiteret til en plejebolig, ikke kender det frie valg, og at cirka halvdelen af de ældre, der er visiteret til personlig pleje, ikke kender det frie valg. Og hvorfor gør de ikke det? Det er måske, fordi mange af vores ældre er opvokset i en anden tid, krigstiden og efterkrigstiden, hvor man mere nøjedes, og hvor man måske har haft en anden indstilling end i dag. Mere: Hvad kan jeg gøre for samfundet? End: Hvad skal jeg have ud af det? De efterspørger det ikke. De tænker: Jeg nøjes, jeg kan nok, jeg behøver det ikke, og der er sikkert nogle, der har det værre end mig. Men det er meget vigtigt, at alle vores ældre, også mange af vores friske ældre, ved, hvad de har af muligheder, for at de kan få et bedre og mere værdigt ældreliv, så idéen med ældrevejledere er spændende. Vi har også hørt idéen rejst af organisationsverdenen, og derfor er vi positive over for et pilotprojekt, selv om vi måske ikke lige mener, at det kan stå alene.

Kommunerne skal jo også være sig sit ansvar bevidst, og det er der også mange, der er, men når vi har de her tal, som viser, at rigtig mange ikke kender deres muligheder og rettigheder, er der jo brug for at sætte ind. I virkeligheden burde sådan et forslag som det, vi taler om i dag, jo ikke være nødvendigt, hvis kommunerne i tilstrækkelig grad oplyste om det frie valg, som de faktisk lovmæssigt er forpligtet til. Vi Konservative vil kraftigt opfordre ministeren til at sende et hyrdebrev til kommunerne, hvor det gøres klart, at denne information skal tilgå vores ældre og deres pårørende på en letforståelig måde og på det rigtige tidspunkt i forhold til den beslutning, vores ældre skal træffe. Det skal doseres, så det ikke handler om plejehjemspladser, hvis du ellers kan klare dig selv, men om, om der måske er brug for noget ekstra hjemmehjælp.

Vi er positive over for forslaget og takker Venstre for initiativet. Det kunne dog være nyttigt at vide lidt mere om, hvordan de 50 mio. kr. er beregnet. Der står jo, at det skal være et pilotprojekt, men der står ikke lige, hvor mange kommuner det skal gælde. Der står også, at ældrevejledere kan gå på tværs af grænser, men der står heller ikke, som jeg læser det, noget om et tidsperspektiv. Derfor er det lidt svært at forholde sig til, om det skal koste 50 mio. kr. eller 20 mio. kr., og hvor meget det egentlig omfatter. Men vi er meget positive over for forslaget. Vi er jo lidt bekymrede for, at regeringen har igangsat en forsøgsordning, der giver mulighed for at fjerne denne ret for vores ældre. Det er vi imod. Tak for ordet.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra fru Jane Heitmann.

Tak for det, og også tak til De Konservative for den positive modtagelse. Jeg er også rigtig glad for, at De Konservative netop lægger vægt på, at der skal være noget at vælge imellem. Det manglede bare.

Så vil jeg blot kvittere for forslaget om et hyrdebrev til KL, hvor man ligesom, hvad skal man sige, indskærper, at man skal huske, at man har en kommunal forpligtigelse til at oplyse – og jeg håber, ministeren lytter opmærksomt med, og at ministeren vil tage den gode idé med sig. Men det kan vi jo sammen dykke ned i i udvalgsbehandlingen. Så tak for den positive modtagelse.

Ordføreren.

Selv tak til Venstre, og tak for opbakningen til et hyrdebrev. Det er ikke noget, der koster noget, og det vil jo i hvert fald også være et nemt politisk, kan man sige, vink eller en gevinst også for ministeren, hvis man nu kom ud med sådan et hyrdebrev. Så det kunne jo nok være godt for alle. Tak.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg lyttede meget interesseret til ordførerens forslag om, hvad sådan en ældrevejleder kunne bruges til. Jeg tror, jeg hørte ordføreren sige, at det f.eks. kunne være råd og vejledning, i forhold til om det egentlig var en plejebolig, man havde behov for, eller om man måske bare havde brug for mere hjælp. Og så slog det mig lige: Er det ikke visitatorens job? Og tænker ordføreren, at vi har udfordringer med de råd og vejledninger, som visitatoren giver til borgere rundtomkring i landet, også i forhold til hvilke muligheder de har for at vælge eksempelvis en privat leverandør? Og hvad tænker ordføreren om en ældrevejleder, som jo ikke har retten til også at være med til at lave konklusionerne på, hvad borgeren så rent faktisk kan blive visiteret til? Bliver det ikke lidt dobbeltkonfekt?

Ordføreren.

Det kunne man jo mene. Men vi må jo også bare se de tal, jeg læste op lige før. Der viste det sig jo, at faktisk mellem en tredjedel og halvdelen af de ældre, der er visiteret, slet ikke kender deres muligheder for, hvad de kan gå ind med. Det svarer ligesom til, at du går til din egen læge, der siger: Du skal have den her type medicin – men du har det faktisk rigtig skidt med den. Men du ved ikke, at der er andre muligheder. Det er det samme, som hvis visitatoren siger: Det er det her, du kan få. Så er der mange ældre, det tror jeg i hvert fald – mange af de ældre, jeg kender, også mine egne forældre – der er meget beskedne, så de siger: Nå, men det er også meget fornemt; tak for det. De ved ikke, at de har muligheden for frie valg. Det er jo det, ældrevejledere skal gå ud og understøtte og forklare de ældre om, altså hvor deres muligheder er, og hvad de kan. Jeg er ikke ekspert på ældreområdet, jeg er bare standin her, men det er i hvert fald det, vi ser, nemlig at der i hvert fald er en større udfordring. Derfor er vi meget positive over for Venstres forslag, der siger: Vi har brug for ældrevejledere. Hvis det så en dag helt har løst sig selv, kan det jo være, man kan stoppe ældrevejledningsordningen. Men i forhold til hvor vi står i dag, synes vi, der er behov for det. Tak.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg synes bare, ordføreren kredser netop om noget helt andet, nemlig at borgere ikke nødvendigvis bliver visiteret til det, som de rent faktisk har behov for, og at de i beskedenhed, og fordi de ikke kender området, så bare siger: Nå, jamen så er det nok sådan, det er. Og det har jeg respekt for. Det kan være svært at finde rundt i.

Men handler det i virkeligheden om, at vi for længe ikke har sørget for, at udgifterne er fulgt med den demografiske udvikling, og netop sørget for, at hjælpen også var tilstrækkelig? Vi kan jo se, at jo flere ældre, der kommer, jo sværere bliver det at blive visiteret til et plejehjem. Vi har jo ikke fået flere plejeboliger, selv om der er kommet forholdsvis flere ældre. Så er det i virkeligheden ikke bare en udsultet økonomi i ældreplejen, der er årsagen til de problemer, som ordføreren fremfører som argument for, at vi nu skal have ældrevejledere og ikke flere til at hjælpe de ældre?

Ordføreren.

Nej, ikke nødvendigvis, for der er jo også mange muligheder for at vælge private tilbud. Det er også en mulighed. Det er der rigtig mange der heller ikke er klar over at man kan. Men det er klart, at vi har en løbende udfordring fremadrettet med hele vores ældreforsorg, fordi vi jo naturligvis og heldigvis bliver ældre, men udgifterne ude i kommunerne vokser også meget hastigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi skal lige have lidt afspritning, og så går vi videre til den næste ordfører, og det er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Frihed og frie valg har desværre trange kår i Danmark anno 2021. Vi lever i et land, hvor systemet er præget af kassetænkning, hvilket ødelægger det for den enkelte dansker. Det så vi så sent som i sommer på ældreområdet. Vi så det i en meget omtalt og hjerteskærende dokumentar på TV 2, hvor man så, hvordan plejehjemsbeboerne Else og Niels, der begge er mennesker med demens, blev ydmyget og svigtet på det groveste af plejepersonalet på to kommunale plejehjem i henholdsvis Aarhus og Randers. Nu skal det ikke lyde, som om forholdene er sådan på alle kommunale plejehjem, men det her problem stikker altså dybere end bare de to plejehjem i Aarhus og Randers. Der er simpelt hen tale om, at systemet ikke er godt nok.

Derfor er der brug for, at de ældre og deres pårørende får langt bedre mulighed for at stemme med fødderne. Kort sagt skal de have et reelt frit valg, både til at vælge til og til at vælge fra. De ældre og deres pårørende har i dag ikke nok frihed til selv at vælge fra eller til. I Nye Borgerlige går vi ind for, at pengene skal følge den enkelte ældre, så de ældre og deres pårørende selv kan bestemme det plejetilbud, de ønsker, for det er en væsentlig del af en værdig alderdom, at systemet ikke umyndiggør den ældre. Det her skal selvfølgelig også gælde, hvis man vælger en anden hjemmeplejeaktør eller noget andet.

Derfor skal ordninger, hvor kommunen visiterer til eksempelvis en plejehjemsplads, mad og rengøring, gives som direkte tilskud på et bevis, som den ældre selv kan disponere over. Det vil ganske naturligt lukke de plejehjem, der ikke leverer et højt nok plejeniveau, og dårlige ledere og medarbejdere vil ikke bare blive omplaceret. De vil blive valgt fra. Så ønsker vi også, at langt flere plejehjem skal være friplejehjem, for det skaber bedre plads til initiativ og individuelle løsninger uden om offentlige regelværk og kommunale bånd. På friplejehjem kan idéer langt lettere og hurtigere omsættes til praktiske tiltag og bedre livskvalitet for beboerne, og det er der hårdt brug for.

Hvis man indrettede hele ældreområdet, som jeg foreslår her, ville man faktisk komme helt uden om den problematik, som det her beslutningsforslag adresserer. Jeg synes bestemt, at det er godt, at man ønsker at sætte ind, når så mange tydeligvis ikke kender deres ret til at vælge, men systemet skal laves helt om. Vi skal give de ældre, der har været med til at bygge vores land op, en ordentlig og omsorgsfuld alderdom og et reelt frit valg. Det synes jeg faktisk de fortjener. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg elsker, når borgerne stemmer med fødderne, og jeg synes, det er helt fair, at man som ældre ligesom kan vælge til og vælge fra, i forhold til hvad man selv synes man har brug for. Men et eksempel, fru Mette Thiesen: På et privat plejehjem i det område, jeg kommer fra, kunne man så vælge at købe sig til den hjælp, som ikke var inden for de rammer, som kommunen nu havde udstukket. Det fortolkede det her private plejehjem på den måde, at borgerne fik tilbud om, at når de skulle have vasket hår, kunne de også vælge at købe sig til hårmassage. Jeg har selv spekuleret meget over, hvordan i alverden man bærer sig ad med at vaske hår uden også samtidig at give hårmassage. Men her var det altså blevet en tilkøbsydelse. Det var jo ikke sket på et offentligt plejehjem, for der havde man fået vasket hår, med hvad der nu følger af hårmassage, for der kan man ikke lave tilkøbsydelser. Er der ikke bare en kæmpe udfordring, i forhold til at man risikerer at booste tilkøbsydelser, mere end at man sikrer, at borgerne får præcis den hjælp, som de har brug for?

Ordføreren.

Nej. Jeg synes, det er mere uhyggeligt, at Socialistisk Folkeparti vil stavnsbinde ældre mennesker til dårligere service i stedet for reelt at lade dem vælge frit. Jeg kan simpelt hen ikke se noget problem i, at der er nogle plejehjem, der tilbyder det. Man kan jo sagtens have en almindelig hårvask, hvor der er en lille smule hårmassage, og så kan man tilkøbe yderligere. Det kan også være, hvis man går til frisøren og man skal have en hårkur, at man så også får en yderligere hovedbundsmassage. Jeg kan simpelt hen ikke se noget problem i, at man gør det muligt. Jeg synes, det er mere problematisk, at man fra Socialistisk Folkepartis side tilsyneladende hellere vil stavnsbinde borgere til en dårligere service. For vi kan jo se, at systemet ikke fungerer, som det er i dag.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg kender rigtig mange ældre mennesker, som synes, at håret skal vaskes ordentligt, når det bliver vasket, og at det også indebærer, at man faktisk får hårmassage, men som ikke nødvendigvis har råd til at købe sig til den her ekstra hårvask. Lad mig spørge på en anden måde: Mener Nye Borgerlige også, at det er rimeligt, at borgeren selv skal betale for at få bad mere end en gang om ugen?

Ordføreren.

Jamen altså, som udgangspunkt synes jeg jo, at alt det, som ordføreren nævner nu, netop er beviser for, at systemet ikke fungerer. For hvorfor er det, man føler behov for at skulle tilkøbe ting? Det er, fordi man ikke får det ud fra de mange penge, der lige nu bliver postet ud i kommunerne, og som vi bare kan se går til tilsyneladende også alt muligt andet end det, der ligesom er kernevelfærd. Så jeg vil bestemt ikke angribe, at der er nogen, eksempelvis private plejehjem, der gerne vil lave tilkøbsydelser til dem, som bor der, så de har mulighed for at få de her goder. Det kunne jeg aldrig nogen sinde drømme om at stille mig i vejen for. Men jeg vil hellere angribe det system, som er fuldstændig forkert skruet sammen, og hvor pengene ikke følger den enkelte ældre i dag. Og det er det, vi ønsker i Nye Borgerlige – at pengene følger den enkelte ældre, for de kan godt vælge selv.

Så er det fru Jane Heitmann.

Tak for det, og også tak til ordføreren for den positive modtagelse af beslutningsforslaget. Jeg er rigtig glad for, at man også hos Nye Borgerlige, præcis som hos os i Venstre, ønsker, at alle ældre skal have et reelt frit valg. Jeg er også rigtig glad for, at vi tilsyneladende kan finde hinanden omkring friplejehjem og muligheden for, at flere ældre, også på plejehjemsområdet, skal have mere at vælge imellem. Så jeg vil bare kvittere for den meget positive tilgang. Tak.

Ordføreren.

Tak for det. Det deler vi bestemt, og der er virkelig meget at se til på ældreområdet i forhold til at gøre det meget bedre, end det er i dag. Det er vi altid klar til at samarbejde om, og det indbefatter bl.a. et reelt frit valg.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg ved, at ordføreren gerne vil have nogle spørgsmål, og derfor: Jeg bliver lidt bekymret, når vi snakker om ældreområdet og man så ser, at Nye Borgerlige jo ønsker besparelser i form af skattelettelser på 100 mia. kr. Skattelettelser kan jo være gode nok, men altså, vi har jo også, må man sige, en værdig ældrepleje, vi skal tage os af. Og vi skal jo i hvert fald sikre, at vores velfærdssystem fungerer.

Så derfor bliver jeg lidt bekymret: Hvor meget mener Nye Borgerlige at ældre selv skal betale for i forhold til pleje? Og i forhold til den debat, vi har her i dag: Synes ordføreren ikke, det er en glidebane, at man f.eks. skal til at forsikre sig for at få en ordentlig og værdig ældrepleje, hvad vi jo har set, altså i forhold til forsikringer? Og synes ordføreren ikke, at det må være sådan, at vi da som samfund i udgangspunktet skal sikre, at de ældre medborgere, der har bygget vores samfund op, får en værdig ældrepleje, uden at de skal hive pungen op af lommen?

Ordføreren.

Jo, det er jeg sådan set meget enig med ordføreren i. Nu skal jeg ikke gå ind i den evige debat med hensyn til det økonomiske spørgsmål. Der står vi bare to forskellige steder: Dansk Folkeparti har en socialistisk økonomisk politik, og vi har en borgerlig økonomisk politik. Så det er bare forskelligt, og der har DF jo selvfølgelig skiftet standpunkt siden slutningen af 1990'erne. Sådan er det.

Men jeg vil nærmere sige, som jeg sagde til Socialistisk Folkepartis ordfører, at jeg mere synes, at det her er et tegn på, at systemet ikke fungerer. Så jeg vil hellere se på at lave systemet om, og det er jo præcis noget af det, vi foreslår her, altså at pengene følger den enkelte ældre, sådan at man reelt har et frit valg.

Fru Karina Adsbøl.

Okay. Dansk Folkeparti vil sikre ældre en værdig og ordentlig behandling. Vi vil sikre en god og værdig ældrepleje, og vi vil faktisk også sikre, at vi som minimum har nogle gode standarder i et velfærdssamfund som Danmark, uden at man skal hive, kan man sige, egne midler op. For vi får jo netop skabt et A- og et B-hold i forhold til dem, der har en ganske almindelig folkepension. Og der kan jeg bare konstatere, at Nye Borgerlige vil skære hundrede milliarder på det system, vi har i dag. De penge skal komme et eller andet sted fra, og det vil da komme til at gå ud over vores velfærdssamfund og vores ældre, hvis man, kan man sige, giver et så markant beløb i skattelettelser.

Ordføreren.

Jeg mindes med glæde, dengang Dansk Folkeparti var et borgerligt parti med en reel borgerlig økonomisk politik. Det er jo desværre ikke tilfældet længere. Det må jeg bare med skam konstatere.

Nej, det handler ikke om, at man skal skære ned i forhold til de ældre, når vi ønsker, at der skal være en mindre offentlig sektor, og at pengene reelt skal gå til kernevelfærd. Det handler bestemt heller ikke om, at de ældre ikke skal have de bedste forhold, når vi siger, at danskerne skal have lov til at beholde langt flere af deres egne penge. Det er bare ganske almindelig god borgerlig snusfornuft.

Men at pengene skal følge den enkelte ældre går vi hundrede procent ind for, altså hvad angår at de ældre skal have nogle ordentlige forhold. Men vi kommer ikke til at være imod, at der er nogle steder, hvor man tilbyder noget ekstra.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Liberal Alliance er ikke til stede, og det er Kristendemokraterne heller ikke. Så går vi over til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget her foreslår Venstre, at uvildige ældrevejledere tilknyttes ældre, som er visiteret til en serviceydelse, der indgår i en fritvalgsordning. Venstre ønsker, at ældre borgere i højere grad får mulighed for at træffe et frit, informeret og selvstændigt valg blandt de serviceydelser, som indgår i et fritvalgsområde. Mennesker er forskellige og har livet igennem forskellige præferencer. Verden er jo ikke sort-hvid; hvad der er godt for den ene, kan være et klart fravalg for den anden. Og det skal vi jo som samfund respektere: at vi som mennesker trives i forskellige miljøer og med forskellige mennesker omkring os.

Når vi indretter vores liv, skal vi derfor have mulighed for at vælge det, som passer os bedst. Og heldigvis har vi en række fritvalgsordninger, også på ældreområdet. Ældre kan vælge mellem kommunale og private aktører, bl.a. inden for pleje og omsorg og madservice. Men det frie valg og kendskabet til fritvalgsordningerne er under pres. Lad mig komme med et eksempel:

Sidste år fremlagde Dansk Industri en analyse, som viser, at kun knap hver tredje plejehjemsbeboer ved, at de har frit valg mellem en kommunal og en privat aktør, når det sidste hjem, en plejebolig, skal vælges. Det er et fald på 7 procentpoint siden 2017, og det er i sig selv trist, at færre kender til de fritvalgsrettigheder og -muligheder, de lovmæssigt har.

Endnu mere trist bliver det, når vi i samme analyse kan læse, at der er en stigning i antallet at ældre, som mener, at det frie valg inden for plejebolig eller plejehjem er vigtigt eller meget vigtigt i forhold til 2017. For i 2017 mente omkring 60 pct. af de ældre, at det var vigtigt eller meget vigtigt med muligheden for frit valg og plejehjem eller -bolig. I 2020 var tallet steget til 82 pct., hvor de adspurgte ældre finder ordningen om frit valg på plejehjem og plejebolig vigtig eller meget vigtig. Og det er markant, når vi ser en stigning på 23 procentpoint.

Jeg synes, vi skal hjælpe vores ældre, så flere bliver klar over, hvilke fritvalgsmuligheder der er. For det er en kæmpe ulighedsfaktor, når nogle ved noget og andre ikke gør. Og her kommer en uvildig ældrevejleder, som kan guide vores ældre og deres pårørende til at vælge præcis den leverandør, som passer bedst, i spil. For det er da et kæmpe paradoks, at vi ved, at det betyder noget for vores ældre, at der er noget vælge imellem – og at valgmuligheder betyder noget – samtidig med at færre ældre reelt ved, at de rent faktisk har ret til at vælge den plejebolig, som passer bedst til den enkelte, hvis vi nu skal holde fast i det eksempel. Det skal vi da gøre bedre.

Venstres holdning er klar: Ældre mennesker har krav på en ældrepleje, hvor både værdighed, omsorg og empati er en naturlig del af hverdagen. Vi mener, at når man øger kendskabet til fritvalgsordningen, så styrkes selvbestemmelsen, ligheden og ikke mindst sundheden. Og lad mig med det samme tilkendegive, at det ikke er afgørende for os, om man vælger et privat eller et offentligt tilbud, men det er afgørende, at der er noget at vælge imellem.

Derfor foreslår vi nu et pilotprojekt, hvor en uvildig ældrevejleder kan bidrage til at skabe overblik for den enkelte. Og det kunne godt være en tværkommunal ældrevejleder, som kan skabe overblik, både for den enkelte, men også i forhold til de pårørende. Vi skal værne om den velfærdskontrakt, som vi alle er en del af, og det gør vi bl.a. ved at sikre, at endnu flere kan tage aktive valg og fravalg.

Nogle vil måske spørge ind til pris og finansiering. Venstre foreslår, at der afsættes 50 mio. kr. til pilotprojektet, og jeg håber, at Folketingets partier – især dem, der klart har sagt nej – vil overveje at stemme for forslaget, så vores ældre i fremtiden kan blive bedre klædt på til at orientere sig blandt de mange fritvalgsmuligheder, der er. Frit valg er et samfundsgode, som alle ældre skal have glæde af.

Tak.

Der er et spørgsmål fra fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Og også tak for engagementet, som jeg sådan set også selv roste fra talerstolen. Jeg undrer mig bare over forslaget, for når nu Venstre siger, at der er et for dårligt kendskab til friplejehjem eksempelvis, vil jeg sige, at den tidligere regering jo netop besluttede at indføre den her plejehjemsportal – Plejehjemsoversigten tror jeg den hedder, for at være helt nøjagtig. Og jeg har faktisk forsøgt, også som optakt til det her forslag i dag, at lave en søgning på det. Altså, hvordan ser det egentlig ud? Hvor er informationen om, hvad det er for nogle muligheder, jeg har? Og jeg må bare tilstå, at spørgsmålet om pris eksempelvis er stort set ikkeeksisterende, når man kigger i Plejehjemsoversigten.

Hvis det virkelig er så vigtigt og så svært at rekruttere ældre til private plejehjem, hvorfor bruger man så ikke sådan et redskab, som er fuldstændig frit tilgængeligt for alle plejehjemsledere?

Ordføreren.

Jeg står faktisk her og kommer lidt i tvivl om, hvorvidt portalen var et fælles satspuljeprojekt, eller om det var en klar VLAK-prioritering – det kan jeg faktisk ikke huske. Og det er såmænd også lige meget, om det var det ene eller det andet. Man kan i hvert fald sige, at uanset hvad, var plejehjemsportalen jo, hvad skal man sige, et forsøg på, at de ældre skulle have bedre muligheder for at orientere sig, når de skulle vælge et plejehjem. Og det handlede sådan set ikke om privat eller offentligt, men det handlede om, at man skulle have bedre muligheder for at orientere sig. Og der kan man sige, at der har plejehjemsportalen måske, måske ikke virket helt efter hensigten; der er stadig noget at gøre.

Men det ændrer jo ikke på, at de ældre stadig væk er i tvivl om, hvad det reelt er, de kan vælge imellem – hvad der er af fritvalgsmuligheder. Der har vi et stykke arbejde at gøre, og det er sådan set derfor, at Venstre har fremsat et forslag, i forhold til at det kunne være tværkommunale ældrevejledere, som kunne oplyse de ældre, men også deres pårørende, om de muligheder, som der reelt er, når f.eks. den sidste bolig skal vælges.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Men jeg synes jo netop, at det var derfor, vi lavede plejehjemsportalen; altså, det var jo et forsøg på at give borgerne oplysning om, hvad der var af muligheder, hvis man skulle have en plejebolig. I virkeligheden er problemet jo nok, at man sjældent får den bolig, som man ønsker sig, når behovet opstår, for den skal jo sådan set være ledig. Altså, hvor mange ledige boliger har Venstre råd til skal stå tomme og vente på, at der er nogen, der skal vælge dem til?

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen det, der er afgørende for os i Venstre, er sådan set, at der er noget at vælge mellem. Og lige nu er det jo ikke en diskussion, at der står boliger tomme – lige nu er det en diskussion, at der f.eks. i omkring halvdelen af landets kommuner kun er én type plejehjemsboliger at vælge imellem, nemlig den kommunale. Og der ønsker vi – og det vil jeg bestemt ikke lægge skjul på at vi ønsker – at der skal være friplejehjem i alle kommuner, så alle ældre reelt har et frit valg. Og det er jo, fordi vi i Venstre synes, at det er en kæmpe ulighedshedsfaktor, når det kun er få, der reelt har noget at vælge imellem, mens andre ikke har.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Og så skal jeg lige bede om, at der bliver sprittet af heroppe.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.