Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 217:

Forslag til folketingsbeslutning om at hæve topskattegrænsen og øge beskæftigelsesfradraget.

Af Merete Scheelsbeck (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi byder først velkommen til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Det Konservative Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag om at øge beskæftigelsesfradraget og hæve topskattegrænsen med henblik på at sænke skattetrykket og give skattelettelser til personer i arbejde, som det hedder. Forslaget om skattelettelser til personer i arbejde var også emnet i et andet beslutningsforslag, som vi behandlede her i salen for nogle uger siden, nemlig det, der hedder B 257, som blev fremsat af partiet Venstre; de, der var til stede i salen under behandlingen af det forslag – og det er de fleste af dem, der er her i dag – vil måske også kunne nikke genkendende til de synspunkter, som jeg nu vil give udtryk for.

Regeringen er ikke principiel modstander af at sænke skatten, særlig ikke hvis det gøres på en måde, hvor det er almindelige borgere, der oplever gevinsten. Det er imidlertid afgørende for regeringen, at der ikke gennemføres skæve skattelettelser, og det var baggrunden for, at vi jo som diskuteret tidligere har tilbagerullet den tidligere regerings urimelige lempelser af bo- og gaveafgiften og også, som vi diskuterede lige før, fjernelse af beskatningen af fri telefon. Det er derfor heller ikke en del af regeringens økonomiske politik at øge indkomstforskellene gennem betydelige lempelser af topskatten.

Lige nu befinder vi os i en særlig situation, som kræver særlige tiltag. Situationen med covid-19 har i stort omfang haft konsekvenser for dansk økonomi, og det er en prioritet for regeringen at få genskabt væksten og således, at vi kommer ud på den anden side af sundhedskrisen så hurtigt som overhovedet muligt.

I lyset af coronasituationen, ja, så er der mange initiativer på skatteområdet, som er blevet taget: Vi har bl.a. gennemført en hel række store hjælpepakker; vi har indført rentefrie låneordninger for virksomheders betaling af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, der har været med til at sikre mere end 560 mia. kr. i likviditet til virksomhederne i løbet af den meget alvorlige krise, som det danske samfund befinder sig i.

Regeringen følger selvfølgelig løbende udviklingen, og det gør vi sammen med brede flertal i Folketinget, og jeg er glad for, at vi senest har indgået en ny aftale om yderligere genåbning af det danske samfund – med deltagelse af næsten alle Folketingets partier. Det er ikke desto mindre vigtigt, at vi bruger de penge, vi har, der, hvor der er størst behov, og der, hvor der er den største samfundsmæssige gevinst, og derfor er det en prioritet for regeringen at sikre netop dette, samtidig med at vi ikke øger de økonomiske skel i samfundet og forringer det sikkerhedsnet, som er med til at holde hånden under dem, som har behov for et ekstra skub og et ekstra skulderklap for at komme videre.

Så på den baggrund kan regeringen ikke støtte dette beslutningsforslag.

Tak til skatteministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Malte Larsen fra Socialdemokraterne, som bedes komme herop nu.

Mange tak. Det Konservative Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der øger beskæftigelsesfradraget og hæver topskattegrænsen. I Socialdemokratiet anerkender vi, at der i forbindelse med covid-19 kan være behov for at iværksætte initiativer, der holder hånden under virksomheder og arbejdspladser. Det har vi også i vid udstrækning gjort. Regeringen, Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter har sammen indgået et væld af aftaler, der har holdt hånden under de danske virksomheder og arbejdspladser. Vi har bl.a. iværksat en historisk finanspolitisk indsats, som har bidraget til, at Danmark oplevede et af de mildeste økonomiske tilbageslag i EU i 2020.

Det er dog vigtigt, at indsatsen er målrettet, så vi sætter ind de steder, hvor der er størst behov, og at det gøres som et led i en samlet prioritering, hvor der er taget stilling til finansieringen. Forslaget her vurderes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,9 mia. kr.. Eftersom vi her er inde og pille ved velfærdssamfundets grundlæggende indtægter, er det noget, som skal finansieres krone til krone. Forslagsstillerne peger på arbejdsmarkedsreformer, men den konkrete finansiering er uklar. Konservative har tidligere foreslået at afskaffe den nye ret til tidlig pension, men det ville i min optik være ekstremt skævt, hvis de nedslidte skulle betale for konservative topskattelettelser.

Derfor mener vi ikke i Socialdemokratiet, at topskattelettelser er et udtryk for at sætte ind der, hvor der er størst behov. De grupper i samfundet, hvor den største andel betaler topskat, er blandt dem, der har været mindst hårdt ramt af arbejdsløshed. Det er et helt legitimt politisk ønske at ville give danskerne et øget incitament til at arbejde, som forslagsstillerne skriver i deres begrundelse. I Socialdemokratiet afviser vi ikke på forhånd at lette skatten, hvis det gennemføres målrettet og med styr på finansieringen, men det er også vigtigt at have den rette diagnose af den arbejdsløshed, vi ser ind i nu. Når mange af de ansatte i f.eks. Københavns Lufthavn er arbejdsløse, er det jo ikke, fordi det ikke kan betale sig at arbejde – det er, fordi coronapandemien har skabt et stort dyk i rejseaktiviteten.

Af disse grunde kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Jeg har igen lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Jens Rohde. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge den socialdemokratiske ordfører, om ikke det er regeringens politik, at vi gerne vil have et større arbejdsudbud, at vi gerne vil have mere arbejde for på den måde at skabe større vækst i vores bnp, og om ikke bl.a. en flytning af topskattegrænsen er en af de mest effektive og billige måder at gøre det på, hvis man følger Finansministeriets egne stilleskruer.

Værsgo, ordføreren.

Jeg vil gerne have lov at svare på den måde, at der er andre områder, hvor vi synes det er vigtigere at investere de penge fra det økonomiske råderum, som der er til stede – bl.a. i uddannelse, forskning og grøn omstilling.

Spørgeren, værsgo.

Så vil jeg gerne lige ind til noget semantisk, for det har en psykologisk betydning. Hver gang man foreslår eller nogen foreslår, at man rykker topskattegrænsen, altså grænsen for, hvornår man betragtes som havende en meget, meget høj indtægt i forhold til gennemsnittet – det var jo det, der var tanken med topskatten i sin tid, da den blev gennemført af Mogens Lykketoft – så kommer der altid det, at man siger: I vil sænke topskatten, I vil sænke topskatten.

Vil hr. Malte Larsen erkende, at det er en tilsnigelse at sige, at man sænker topskatten, når man blot forøger grænsen for, hvornår man betaler topskat?

Tak til spørgeren. Værsgo, ordføreren.

Der kom et for mig nyt ord, der hed semantisk. Jeg vil gå ned og google efterfølgende, hvad det betyder. Men vi har jo tidligere været med til at flytte grænsen for, hvornår der skulle betales topskat. Som jeg siger, er vi i den situation, at vi gerne vil, at sådan nogle ting her foregår i et samlet hele og altså som en del af de forhandlinger, der foregår om f.eks. en finanslov.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg forstår godt, at Socialdemokratiet vil bruge pengene på noget andet. Fair nok. Den diskussion behøver vi ikke at tage. Men kunne ordføreren redegøre for, hvilke positive effekter det vil have økonomisk at hæve topskattegrænsen?

Værsgo.

Nej.

Spørgeren.

Okay. Er det ordførerens opfattelse, at der ikke vil være nogen positive effekter af at hæve topskattegrænsen? Når ordføreren ikke kan pege på, hvilke det er, er det så, fordi ordføreren ikke mener, der er nogen, eller er det bare, fordi ordføreren ikke ved, hvilke det vil være?

Værsgo.

Jeg tænker, det vil være meget relevant, at vi tog det her op i udvalget og tog en snak om, hvilke gevinster der eventuelt kunne være. Jeg har svært ved at få øje på dem.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er fru Louise Schack Elholm fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Som jeg allerede har sagt flere gange, men vil benytte enhver anledning til at sige, har denne regering hævet skatterne og afgifterne mere end 30 milliarder gange ... 30 gange, det går helt galt, nu kløjes jeg fuldstændig i tallene. (Munterhed.) Det er alligevel ambitiøst, hvad? Jeg skulle bare se, om I var vågne. Nej, den her regering har hævet skatterne og afgifterne mere end 30 gange og for mere end 12 mia. kr. Dermed gør man danskerne og Danmark fattigere. Det synes vi i Venstre er rigtig ærgerligt.

I Venstre har vi sådan set et mål om, at det skal kunne betale sig at komme i arbejde. Derfor støtter vi også den del af forslaget, som handler om at øge beskæftigelsesfradraget med 1.000 kr. Det er også identisk med det beslutningsforslag, vi selv fremsatte, og som vi behandlede i sidste uge. Det er, fordi det har en værdi at være en del af det arbejdende fællesskab. Jeg tror, det er nogle dage siden, jeg så en undersøgelse, der viste, at hvis forældre i en udsat familie får et arbejde, er risikoen for, at barnet får det så skidt, at det skal fjernes, mindsket. Det viser jo noget om, hvilken social betydning det har at være en del af det arbejdende fællesskab. Det er også derfor, vi i Venstre prioriterer at sikre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Vi har desværre ikke finansiering til også at støtte den del med topskattegrænsen, men vi forstår sagtens ønsket. Så i Venstre er vi positive over for den del, der handler om beskæftigelsesfradraget, men kan desværre ikke støtte den del om topskattegrænsen.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Undskyld, der er flere korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jens Rohde. Værsgo.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, når jeg hører fru Louise Schack Elholm her, at hvis nu Venstre var lidt mere ambitiøse på skatteområdet og udviste lidt mere mod, behøvede man måske ikke altid at jagte de fattigste for at gøre det til noget attraktivt at arbejde, altså når man skal forfølge sit mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det synes vi andre også, men hvis man nu var lidt ambitiøs på at lette skatten på arbejde, behøvede man måske ikke at trykke de fattigste ned. Man kunne måske kigge på dét i stedet for.

Sandheden er jo, at hvis vi tør at være en lille smule ambitiøse og tør at lave et ordentligt korrektiv til den førte politik, ville der måske være et perspektiv i det for befolkningen, og så ville vi måske også kunne vinde en fælles frihedsdagsorden i borgerlig lejr. Er det noget, som kunne kalde på lidt overvejelser hos Venstre?

Værsgo til ordføreren.

Nu synes jeg ikke, at en skattelettelse for de lavestlønnede er at trykke dem ned. Jeg synes faktisk, det er at løfte dem op. Og det er jo, fordi jeg synes, det har så stor en værdi at være en del af det arbejdende fællesskab, og jeg tror ikke, at det lige er noget, Venstre ændrer holdning til, altså at man skal være en del af det arbejdende fællesskab, og at det har en værdi, for vi kan se på mennesker, hvilken betydning det har, at de kommer i arbejde. Så det er noget, vi stadig vil forfølge i Venstre.

Værsgo til spørgeren.

Nå, jamen jeg har vist udtrykt mig lidt skævt så. Jeg er absolut ikke imod skattelettelser, altså på beskæftigelsesfradraget. Noget af det vil vi selv. Når jeg siger det der med at trykke nogen ned, er det i forhold til de fattigdomsydelser, som man gennemfører over for dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet, med begrundelsen, at det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg synes jo, det var lidt sjovere, hvis man kom med det positive og sagde, at vi vil beskatte arbejde væsentlig mindre, og på den måde sagde, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det var blot det, jeg mente.

Værsgo.

Nu går vi jo ikke ind for fattigdomsydelser, men vi går ind for, at det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor skal forskelsbeløbet være tilstrækkelig stort. Det nytter jo ikke noget, at man får mere ud af at blive derhjemme, end man gør af at tage et job, selv hvis det er et lavtlønsjob som f.eks. at være kassedame i Netto. Nu har jeg selv arbejdet som kassedame ikke i Netto, men i brugsen, og jeg synes faktisk, at det var hyggeligt at gå på arbejde. Jeg havde et rigtig godt fællesskab med mine kollegaer, og jeg havde det rigtig godt med kunderne. Så altså, jeg tror, det har en værdi uanset hvad, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at der altid er en tilstrækkelig stor forskel mellem det at være på overførselsindkomst og det at være i arbejde.

Tak. Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Ja, i Nye Borgerlige vil vi gerne sænke skatten, både i toppen og i bunden og midti og alle mulige steder, hvor vi kan få Venstre med på det. Det her forslag handler så om noget i toppen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge om det med det rent principielle omkring en topskat. 56 pct. – ligger den et godt sted for Venstre? Er det rimeligt, at der er nogle, der bliver beskattet helt oppe på det niveau af den krone, de går ud og tjener? Det er taxachaufføren, som tager nogle ekstra vagter; det er tømreren, som måske lige arbejder over. Er det rimeligt, at det er sådan, at man har mindre til sig selv, end man skal aflevere – sådan helt fundamentalt? Hvad siger Venstre til det?

Ordføreren.

Venstre har absolut intet imod topskattelettelser, men det er ikke det, vi prioriterer. Og vi har kun har en begrænset økonomi, og der må vi prioritere, og vores prioritering går ud på, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Spørgeren, værsgo.

Ja, og det kan det jo så også for dem, som måske ligger lige på grænsen, altså dem, som vælger at tage den ekstra vagt og andet, fordi de så ikke bliver straffet med topskat, hvis man hæver grænsen. Så der kan det jo netop betale sig for dem at arbejde. Men jeg skal bare forstå det: Betyder det så, hvis alle vi borgerlige partier sætter os sammen og finder en finansiering af det her, at så er Venstre ikke afvisende over for at fjerne topskatten helt – altså hvis vi kan blive enige om en finansiering af det?

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg håber rigtig meget, at vi får et blåt flertal efter næste valg, og at det rent faktisk bliver muligt at lave en reform, hvor vi kan se på det, og hvor I kan bære det med topskattelettelser ind til bordet. Det vil vi bestemt ikke afvise. Men det vigtige for os er beskæftigelsesfradraget, for det er det, der gør, at folk bliver en del af det arbejdende fællesskab, og det synes vi har en stor menneskelig værdi. Og vi har ikke kunnet prioritere det i vores økonomi – vores prioritet er altså beskæftigelsesfradraget.

Godt, tak. Der er faktisk yderligere en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Når nu Venstre har oplyst, at regeringen har hævet skatterne mere end 30 milliarder gange her i løbet af den her valgperiode (Munterhed), hvor mange skattelettelser kan vi så lokke Venstre med på, for så rækker det jo ikke bare at lave et par enkelte, for så skal vi jo virkelig i gang med at få lavet mange skattelettelser, når vi får magten igen? Så hvor mange skattelettelser planlægger Venstre at lave?

Ordføreren.

Jeg er bange for, at det er blevet så sent, så jeg kom til at lave en fortalelse, så jeg blandede de to ting, jeg ville sige, sammen. Det er kun over 30 gange, og jeg tror, det er 38 gange, regeringen har hævet skatter og afgifter. Vi vil altid se konstruktivt på et samarbejde, hvor vi kan se, hvad det er, vi kan gå til valg på næste gang, hvad det er for noget, vi skal gøre. Men i vores eget finanslovsudspil er der fire forslag til deciderede skattelettelser på selve finanslovsudspillet, og dertil har vi to beslutningsforslag. Er der noget, der kan rummes, og som vi kan finde penge til inden for det råderum, som vi har på vores finanslov, er vi åbne over for at se på det. Så vi er åbne over for en diskussion af det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Her er endnu et forslag fra Det Konservative Folkeparti, denne gang om at hæve topskattegrænsen og øge beskæftigelsesfradraget. Topskattegrænsen foreslås hævet til 589.000 kr. mod i dag 544.000 kr., og det betyder, at 100.000 færre kommer til at betale topskat. Beskæftigelsesfradraget, som jo gives i den anden ende af skalaen, foreslår man hævet med 0,2 pct., fra 10,6 pct. i dag til 10,8 pct., og man foreslår, at det maksimale beskæftigelsesfradrag bliver hævet, så man maksimalt kan få omkring 42.000 kr. Vi er sådan set grundlæggende enige i, at det skal kunne betale sig at arbejde, og vi har jo også over flere gange været med til at hæve beskæftigelsesfradraget, så det er en dagsorden, vi er helt enige i, specielt i det med beskæftigelsesfradraget.

Men jeg vil gerne prøve at italesætte et andet problem, for jeg synes faktisk, det er et større problem, at indkomstskattesystemet simpelt hen er blevet for kompliceret. Jeg tror, der er meget få danskere derude, der faktisk kan sætte sig ned og beregne deres egen skat eller finde ud af, om det overhovedet kan betale sig at tage en ekstra vagt. Vi har jo lige fået årsopgørelsen, så folk kunne se, om de skulle betale skat, eller om de skulle have penge tilbage, og jeg tror egentlig, at langt de fleste tog det lidt som et lotteri. Det kunne godt være, man fik 5.000 kr. tilbage, men hvorfor det lige var 5.000 kr., ved man ikke, eller hvorfor man skulle betale eksempelvis 2.000 kr., ved man heller ikke, for der er ingen, der kan gennemskue det. Jeg synes faktisk, det er et selvstændigt problem, som faktisk næsten er større, end om vi skal have sat skatterne op eller ned.

Vi burde i første omgang fokusere på at få det gjort mere simpelt, for det er altså et langt større problem. Der er arbejdsmarkedsbidrag, der er jobfradrag, der er beskæftigelsesfradrag, der er bundfradrag, der er kommuneskat, der er topskat, der er noget, der hedder skråt skatteloft, alt efter hvad kommuneskatten er, der er ligningsmæssigt fradrag, der er kirkeskat, og hvis man så er gift, er man sambeskattet med en ægtefælle, og så er der nogle fradrag, man kan dele med den anden, og der er andre fradrag, man så ikke kan dele. Er man skilt, skal man så til gengæld overveje, om der er børnebidrag, man så kan trække fra i skat og andre ting. Det er jo for at sige det ærligt en jungle.

Jeg tror ærlig talt, at hvis det kunne betale sig at arbejde, og hvis man har den dedikation, som er helt reel, når man bliver spurgt, om man kan tage en ekstra vagt på lørdag på slagteriet eller på mejeriet, eller hvor man nu arbejder henne, tror jeg ikke, der var nogen, der kunne gennemskue, hvad de faktisk skal betale i skat for den lørdag, og om det kan betale sig for dem, og det synes jeg faktisk ikke man kan være bekendt. Burde det ikke være en selvstændig pointe, at man faktisk skulle kunne gennemskue, hvorfor man betaler den skat, man betaler? Så kan man godt være sur over, at den er for høj, eller at den er for lav, men jeg synes i hvert fald, at det er en vigtig dagsorden at gøre det simplere, før vi begynder at skrue op og ned for satserne, altså at vi prøver på at lave det på en måde, så man faktisk kan gennemskue det.

Det var lidt et sidespring i forhold til det konkrete forslag. Hopper jeg tilbage til det, har jeg lidt den samme udfordring, som jeg har haft med de andre, for det fremgår sådan set ikke af forslaget, hvad det koster. Lige på det her har jeg faktisk selv slået det op, og jeg kan forstå, at topskatten koster 1,2 mia. kr., og at beskæftigelsesfradraget koster 0,7 mia. kr., altså et eller andet sted mellem 1,9 mia. og 2 mia. kr. Det fremgår så heller ikke af forslaget, hvor pengene skal komme fra, og det gør det sådan lidt svært. Man henviser til arbejdsmarkedsreformer, men hvilke arbejdsmarkedsreformer? Det kunne jo være rart at vide.

Så vi ender lidt i samme blindgyde, som vi gør med de andre forslag, nemlig at det er svært at forholde sig til et forslag, hvor der hverken er pris eller en finansiering med. Vi ender med at stemme nej, også af den grund, at vi sådan set hellere vil have fokus på at gøre det mere simpelt, så folk faktisk kan gennemskue, om det kan betale sig at arbejde, før man ændrer på de satser, der er i dag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Jarlov.

Mange tak til hr. Dennis Flydtkjær for bemærkningerne, og selv om vi måske ikke får opbakning til vores forslag her, blev jeg i hvert fald klogere af at høre synspunkterne fra Dansk Folkeparti. Jeg er meget glad for at høre, at Dansk Folkeparti også har simplificering af skattesystemet højt på deres dagsorden.

Vi har jo fremlagt et forslag – det ved jeg ikke om Dansk Folkeparti har læst og bemærket – hvor vi afskaffer arbejdsmarkedsbidraget provenuneutralt og faktisk også profilneutralt, således at de enkelte skatteborgere faktisk også vil få det samme, så der ikke er nogen fordelingsmæssig effekt af det. For det er jo sådan i dag, at der er utrolig få mennesker, der faktisk kan regne deres skat efter og forstår, hvordan man lægger alle de forskellige skattesatser sammen, fordi nogle fradrag kun gælder for nogle skattesatser osv.

Så jeg vil bare høre, om Dansk Folkeparti i princippet kunne se sig selv i, at man fjernede arbejdsmarkedsbidraget, og derved i hvert fald fjernede det første komplicerende skridt, der ligger i, at man først trækker det fra, før man beregner de andre skattesatser.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det bakker jo sådan set op om min pointe i min tale, nemlig at det jo er blevet kompliceret, også hvis man bare alene kigger på marginalskatten for at se, om det kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Og det er faktisk også ret besværligt at regne ud – bare lige for at brygge videre på idéen fra hr. Rasmus Jarlov, som jeg sådan set grundlæggende godt kan købe. Det handler jo ikke kun om at fjerne arbejdsmarkedsbidraget. I samme model fjerner man jo også beskæftigelsesfradrag og jobfradrag. At det så efterfølgende stadig væk er ret kompliceret, er så noget andet, men det er da i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Det er provenuneutralt som helhed, men det har faktisk lidt fordelingsmæssige konsekvenser, fordi dem, der typisk er medlem af folkekirken, vil tabe på det, mens dem, som ikke er medlem af folkekirken, vil vinde på det. At det så ikke er et kæmpebeløb, er noget andet, men der er faktisk nogle forskydninger i modellen, som man så selvfølgelig skal tage højde for. Men retningen i den er vi med på. Alt, hvad vi kan finde på, der gør det simplere, uden at det faktisk flytter noget mellem hænderne på folk, er jo svært at være imod, synes jeg.

Rasmus Jarlov.

Jeg har ikke lige på stående fod svar på den problemstilling omkring effekten på betaling af kirkeskat, og hvordan det spiller ind, men det er muligt. Altså, generelt er det jo rigtig svært at lave ændringer, uden at der er noget, der bliver anderledes. Det er derfor, at vi, når vi skal simplificere skattesystemet, kommer til at leve med nogle små uretfærdigheder hist og her. Og så er spørgsmålet bare, om man vægter simpliciteten højt nok til, at man kan leve med de små uretfærdigheder.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i. Det er man nødt til at tage med i det, hvis man vil gøre det hele simplere. Når man fjerner alle de der lapper, der er kommet ind i systemet i en god mening på et eller andet tidspunkt, så vil der jo komme nogle forskydninger, og når man flytter på det her kæmpe apparat, kan man sige, vil der jo naturligt ske noget.

Bare som en serviceoplysning: Grunden til, at det har en påvirkning på bl.a. kirkeskatten er, at beskæftigelsesfradrag og jobfradrag bliver et fradrag, som man trækker fra i ens kommuneskat og kirkeskat. Til gengæld får man så også mest arbejdsmarkedsbidrag. Når det fradrag så falder bort, har man så ikke den sats mere til at modregne i ens kirkeskat, og så er der nogle, der kommer til at tabe på det, fordi de er medlem af folkekirken, mens dem, der ikke er medlem af folkekirken, jo så kommer til at vinde på det. Det er bare lige det tekniske i det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Nu blev der snakket sådan lidt simplificering af skattesystemet, og at der var mange skatter. Hr. Dennis Flydtkjær nævnte specifikt kirkeskatten, og der må jeg minde om, at den kan man bare jo framelde sig, hvis ikke man ønsker at betale den, og det kan jeg varmt anbefale. Vi kunne jo også her fra Folketingets side beslutte, at kirken selv skulle opkræve sit kontingent, i stedet for at vi skal stå for det.

Nå, men jeg vil gøre det ultrakort i forhold til det forslag her. Fra SF's side ønsker vi ikke at gennemføre skattesænkninger, der enten skal betales via dårligere velfærd eller med henvisning til arbejdsmarkedsreformer, som ikke er nærmere defineret i forslaget. Forslaget her er skævt, og det er på ingen måde noget, som vi kan se os selv i. SF kan ikke støtte det, der ligger. Tak.

Tak for det. Ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til Enhedslisten. Værsgo til hr. Rune Lund.

Enhedslisten takker så også her til aften nej til at bruge penge på skattenedsættelser i det her beslutningsforslag. Jeg vil så starte med at anholde en række af de bemærkninger, der står i B-forslaget.

Den første omhandler så skattetrykket. Danmark har OECD's største skattetryk, er den dystre melding; men det er jo egentlig et dårligt mål for den egentlige skattebyrde. For det første øges det danske skattetryk af, at vi bruttoficerer sociale overførsler, altså udbetaler dem og derefter trækker skatten fra. Dernæst udbetaler vi direkte overførsler på f.eks. børne- og ungeydelsen. Blev det i stedet gjort til et fradrag, ville det også sænke skattetrykket. En række tilskud kunne også laves om til fradrag, og så ville det også sænke skattetrykket. Man kunne også gøre dette, uden at det ville påvirke husholdningernes økonomi, men det ville sænke skattetrykket til under 40 pct. Dernæst påvirkes skattetrykket også af konjunkturudviklingen. Hvis f.eks. skatteindtægterne relativt vokser mere end bruttonationalproduktet, ja, så stiger skattetrykket, og det kan det faktisk også gøre, selv om man måtte lave skattenedsættelser.

Det næste, jeg må anholde, er påstanden om, at skattenedsættelser i beskæftigelsesfradraget vil være mest mærkbart blandt de borgere, der har den laveste indkomst. Det er en tvivlsom påstand. Jeg ved godt, at de borgerlige ynder at lave procentberegninger, så en beskeden skattenedsættelse i bunden fremstår som en større skattelettelse for dem, der har meget beskedne indkomster; men i kroner og øre er det jo sådan, at jo højere indkomsten er, jo mere får man i beskæftigelsesfradrag, indtil man når maks.-grænsen, som p.t. er knap 41.000 kr. Og alle dem, der tjener over dette, altså millionæren, får 41.000 kr. i beskæftigelsesfradrag. Tjener man f.eks. 200.000 kr., vil beskæftigelsesfradraget være på ca. 21.000 kr., altså næsten det halve. Så nej, det er ikke en skattenedsættelse, der er fokuseret på de laveste indkomster.

Enhedslisten vil naturligvis heller ikke være med til at hæve topskattegrænsen. I det seneste år har skattereformen fra 2012 gradvis hævet topskattegrænsen. Det, man skal huske, er, at det bl.a. finansieres ved den udhuling er dagpengene, som er ved at slå dybe revner i den danske flexicuritymodel – en model, som er internationalt berømmet, og som har en enorm værdi for det danske samfund, en langt større værdi end de såkaldte arbejdsudbudsreformer, som De Konservative ønsker flere af for at finansiere en endnu højere topskattegrænse.

Enhedslisten kan selvfølgelig ikke støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Hver gang vi har en debat herinde omkring topskat og topskattegrænser, synes jeg, det er på sin plads at hylde den tidligere socialdemokratiske regering Thorningregeringen, som hævede topskattegrænsen. Jeg synes, det er på sin plads at hylde dem, som skal hyldes. Jeg synes også, det er på sin plads at give en stor tak til SF, som på det tidspunkt sad i den regering, som hævede topskattegrænsen ved de reformer – så det er også på sin plads at hylde SF. Jeg synes også, det er på sin plads at hylde Enhedslisten, som dengang valgte ikke at trække tæppet væk under regeringen, selv om den lavede de her fuldstændige vanvittige – ifølge regeringen – ændringer i skattesystemet.

Så herfra skal lyde en stor tak til de partier, dengang de godt kunne se fordelen ved at hæve topskattegrænsen, fordi det hjalp dansk økonomi. Og ikke nok med, at det faktisk var topskattegrænsen, man hævede, man sænkede faktisk også selskabsskatten. Jeg ved godt, at det i dag lyder som et mareridt, men jeg synes også, det er på sin plads at hylde og takke dem, som stod for det.

Det er måske lidt betegnende for den krise, der så måske ligger lidt mere ovre i den ene side af salen, at de sidste topskattelettelser, vi havde, faktisk blev varetaget af en socialdemokratisk regering med støtte fra SF og Enhedslisten. Der kunne man godt ønske, at ambitionsniveauet var lidt højere i den anden side af salen. Men lad os ikke dvæle ved fortiden. Her er der et forslag om, at vi skal hæve topskattegrænsen. Det synes vi i Nye Borgerlige er et fremragende forslag, og det kan vi selvfølgelig støtte. Og ethvert parti, der kalder sig borgerligt, burde selvfølgelig kunne støtte at sænke verdens højeste skattetryk. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

Hvis jeg nu skulle være lidt fræk, kunne jeg jo sige, at jeg næsten ville ønske, at det konservative forslag var en lille smule mere ambitiøst. Som jeg nævnte før, har vi jo i KD lavet en 2030-plan, hvor vi bruger 60 pct. af vores råderum på offentlige investeringer, og så laver vi til gengæld markante skattelettelser for de 40 pct. Og det gør vi, fordi det er nødvendigt at få skaffet et større arbejdsudbud og få øget effekten på vores bnp. Vores topskattegrænse går op til 800.000 kr. Det øger beskæftigelsen med 5.700. Så øger vi beskæftigelsesfradraget fra 10,65 pct. til 26,6 pct. Det giver en øget beskæftigelse på 8.600, så vi altså har 14.300. Så fjerner vi kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i den anden ende, og så laver vi en afskaffelse af modregningen i folkepensionen for arbejdsindkomst, også i den anden ende. Men samlet set kommer vi op på en beskæftigelseseffekt bare på de her forslag på et plus på 14.900.

Det burde jo simpelt hen være en selvstændig målsætning, at vi hele tiden i disse år, hvor vi gerne vil have flere hænder på arbejdsmarkedet, hvor vi gerne vil have en øget service i den offentlige sektor, sørgede for, at der også var hænder nok til det. Jeg var glad for, at hr. Rasmus Jarlov sagde, at det ville man ikke have siddende på sig, så der kommer mere fra Det Konservative Folkeparti. Jamen hvis vi kunne begynde at stjæle med arme og ben fra hinanden, ville det jo være fantastisk – altså at lade sig inspirere af hinanden. For politik handler jo ikke, som de fleste tror, om at holde på sine politiske idéer. Politik handler jo faktisk om at få flest mulige til at stjæle ens idéer, for så er der jo lige pludselig et flertal for, at de kan blive til noget.

Med disse ord vil jeg sige, at vi støtter forslaget fra Det Konservative Folkeparti, og vi kan også godt støtte det, hvis man tør være mere ambitiøs end det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak, fordi I har villet bruge en del af jeres sene aften her på at forholde jer til vores forslag om at hæve topskattegrænsen og øge beskæftigelsesfradraget. Jeg er meget glad for den diskussion, der har været, og selvfølgelig særlig glad for støtten fra Kristendemokraterne og Nye Borgerlige.

Vi foreslår, at grænsen for, hvornår man skal betale topskat, bliver sat op, for vi synes ikke, det er rimeligt, at så mange danskere skal betale 56,5 pct. af den sidste krone, de tjener. Vi er helt med på, at man skal bidrage til fællesskabet. Det tror jeg alle danskere gør med stor glæde og også fuld forståelse for, at et samfund selvfølgelig skal afholde nogle udgifter, som er nødt til at blive betalt, og at det skal de mennesker, der tjener flest penge, selvfølgelig bidrage mest til; jeg kender faktisk ikke nogen, der er uenige i det synspunkt. Men vi synes, at når den er nået op på over halvdelen af, hvad man tjener, så er skatten blevet for høj. Og derfor er vi principielt modstandere af topskatten. Vi synes ikke, at nogen danskere skulle betale mere end 50 pct.

Når vi her foreslår at hæve grænsen, handler det mere om, at vi gerne vil undtage flere danskere fra at ende i den situation, hvor de skal betale så meget af den sidste krone, de tjener. Noget af det mest afgørende for velstanden i et samfund er jo, hvor mange der arbejder, og hvor meget man arbejder. Der er i Danmark ca. 2,8 millioner mennesker, som er i beskæftigelse – det er cirka halvdelen af befolkningen – og jo højere det tal kan blive, jo mere velstående bliver vores samfund. Og derfor er det afgørende, at vi gør, hvad vi kan, i forhold til at indrette vores skattesystem på en måde, så det kan betale sig at gøre den indsats.

Der er jo hele tiden akademiske diskussioner om, hvor meget det tilskynder folk til at arbejde mere, hvis man undtager dem fra at betale topskat, men der er ingen tvivl om, at hvis man fjerner topskatten fra folk, så vil de arbejde mere. Og der er spørgsmålet jo så: Vægter man det højest, at staten skal have mange penge, eller vægter man det også højt, at samfundet skal være rigt? For hvis man undtager flere fra at betale topskat, så kommer der rigtigt nok lidt færre penge i kassen, men til gengæld bliver samfundet samlet set rigere. Der synes vi jo ikke, at det allervigtigste her i verden er, at staten skal have så mange penge som overhovedet muligt; vi synes også, det er vigtigt, at vi bliver ved med at være et meget velstående samfund.

Jeg vil sige her til sidst, at jeg jo synes, det er en skam, at Liberal Alliance ikke er her i aften – med den heroiske kamp, de har kæmpet, for at sænke topskatten gennem årene. Jeg tror ikke, det hjælper meget at true med at vælte regeringen, hvis ikke vi får topskattelettelser – særlig ikke nu, hvor regeringen ikke sidder på vores mandater, kan man sige. Jeg synes også, det var interessant, at Venstre her til aften oplyste, at regeringen havde hævet skatten 30 milliarder i gange. Vi får travlt med at rulle meget af det tilbage her efter valget – det var ikke et tal, jeg selv kendte, men det var jo en interessant oplysning fra Venstres skatteordfører; det betyder jo, at vi får rigtig travlt med at sætte skatten ned, når vi på et tidspunkt får et flertal igen.

Fra vores side har vi en lang række ønsker. Jeg vil også understrege, at vi jo har den taktik, kan man kalde det, at vi ligesom stemmer for de skattelettelser, vi kan få. Men det her er en af dem, som vi prioriterer ret højt. Det er nok også en af dem, der bliver sværest at få igennem, fordi topskatten har fået sådan en meget, meget stor symbolsk betydning i den politiske debat og der er nogle partier, der virkelig har set sig sure på topskattelettelser – som noget af det ondeste, man overhovedet kan foretage. Men hvis man havde en lidt pragmatisk tilgang til det, synes vi godt, at man kunne være enige om, at det ville være noget af det bedste, man kunne gøre for dansk økonomi.

Men tak for debatten. Vi er jo ikke chokerede over, at der ikke er et flertal, men vi må arbejde hårdt på at få vælgernes opbakning til at få fjernet den her urimelige skat.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.