Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 216:

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke selskabsskatten.

Af Merete Scheelsbeck (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Det Konservative Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, som jo hedder B 216, som formanden rigtigt nok lige sagde, om at nedsætte selskabsskatten med 1 procentpoint fra 22 til 21 pct. i 2021 og derefter gradvis sænke den til 19 pct. frem mod 2025. I januar behandlede vi et lignende forslag, nemlig det, der hed B 94, fremsat af Liberal Alliance, om nedsættelse af selskabsskatten med 1 procentpoint i 2021. Så man kan vel sige, at det her er – hvad kalder man det – en let omgang overbudspolitik, men det giver jo anledning til endnu en gang at slå fast, hvad regeringen mener om selskabsskatten, nemlig at den både er fornuftig og rimelig og også har fundet et fornuftigt niveau.

Selskabsskatten betales jo af de selskaber, der har skabt overskud i Danmark. Skatten sikrer, at værdi skabt i Danmark også beskattes her i landet, selv om virksomhederne skulle være helt eller delvis udenlandsk ejede. Samtidig sikrer selskabsskatten, at virksomheder, hvis indtjening bygger på bl.a. vores infrastruktur og jo altså også vores veluddannede arbejdsstyrke, bidrager til finansieringen heraf og til finansieringen af vores velfærdssamfund. Endelig sikrer selskabsskatten beskatningen af de ekstraordinære afkast, nogle virksomheder opnår ved f.eks. at udnytte vores fælles samfundsressourcer i form af kulbrinteindvinding i Nordsøen, som vi kender den, og også fiskeri i danske farvande.

Vi skal sikre, at selskabsskatten selvfølgelig ikke forringer vores selskabers konkurrencevilkår i forhold til selskaberne i vores nabolande. Satsen bør derfor ikke afvige i væsentligt omfang fra gennemsnittet i resten af Europa, og det gør den faktisk heller ikke. Jeg mener, at det nuværende niveau for selskabsskatten også i den sammenhæng har en fin balance.

Forslaget om en nedsættelse af selskabsskatten begrundes bl.a. med, at det vil bidrage til at øge væksten på den anden side af covid-19-krisen. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at covid-19 har været og fortsat er en stor udfordring for dansk økonomi. Vi har jo her i Folketinget og med brede flertal gennemført, hvad man rolig kan sige er historisk store hjælpepakker til erhvervslivet, og regeringen har selvfølgelig fokus på behovet for at understøtte økonomien i den her svære tid, som vi befinder os i.

Vi har sammen med gode aftaleparter bl.a. afsat mere end 2,5 mia. kr. til en midlertidig forhøjelse af virksomhedernes fradrag for udgifter til forskning og udvikling og 10 mia. kr. til en rekapitaliseringsfond, som det hedder, der skal bidrage til at holde hånden under nødlidende virksomheder. Hertil kommer de mange milliarder, vi har afsat til f.eks. lønkompensation og kompensation for faste udgifter og mistet omsætning, og vi har også givet virksomhederne mulighed for at udskyde deres betaling af moms, skatter og afgifter for derved at styrke deres likviditet. Så sent som i sidste uge vedtog vi endnu et forslag, der indebar et meget, meget stort milliardbeløb i den sammenhæng.

De økonomiske hjælpepakker har sikret, at lige godt 80.000 danskere har kunnet holdes i beskæftigelse i 2020 og dermed har kunnet holde jul som lønmodtagere og ikke som arbejdsløse. Hjælpepakkerne vil også i den kommende tid holde hånden under efterspørgslen, og de forventes jo som sagt og som tidligere debatteret her i salen at sikre omkring 55.000 arbejdspladser i 2021 og igen i 2022 45.000 arbejdspladser.

Til sammenligning skønnes en nedsættelse af selskabsskatten med 1 procentpoint at give en beskæftigelseseffekt på ca. 300 fuldtidsstillinger. Som samfund har vi således allerede investeret milliarder af kroner i at holde hånden under dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre mere, men skattelettelser er i sagens natur ikke gratis. Skatteministeriet skønner, at en nedsættelse af selskabsskatten til 19 pct. vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på 8,2 mia. kr. årligt, og indregnes, som det hedder, også tilbageløb og adfærdsændringer, vil det årlige finansieringsbehov være ca. 4,1 mia. kr.

Det vil jo eksempelvis efterlade færre penge til investeringer i uddannelse, infrastruktur og grøn omstilling, ligesom det vil reducere mulighederne for at støtte virksomhedernes indsats i f.eks. spørgsmålet om forskning og udvikling, som vi jo har valgt at gøre. Det vil også indebære, at vi har råd til færre hænder og hoveder til at tage hånd om vores syge, unge og ældre og til at sikre vores mindste en god og tryg hverdag, mens far og mor arbejder.

Derfor er det, som man måske kan høre, efter regeringens opfattelse en skæv prioritering. Covid-19 har understreget, hvor afhængige vi er af hinanden, og hvor stærkt vores fællesskab har været i forhold til at sikre, at vores velfærdssamfund forhåbentlig kan komme stærkt igennem den krise, som vi står i. Krisepolitik er politiske valg. Det har den her krise vist, og det er ofte i kriser, man ser forskellene i dansk politik. Regeringen har klart valgt at holde hånden under vores arbejdspladser, vores forskning og vores grønne omstilling, og som jeg håber, det er fremgået nu, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget om at nedsætte selskabsskatten.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger til ministeren. Den første er fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for skatteministerens indlæg. Skatteministeren afviser vores forslag om at sænke selskabsskatten. Jeg forstår udmærket godt, at skatteministeren mener, at der skal nogle penge i statskassen. Det mener vi også. Skatteministeren har nok en lidt større forkærlighed for at få penge i statskassen, end Det Konservative Folkeparti har, men vi er selvfølgelig enige om, at der skal nogle penge i statskassen, og at budgettet skal hænge sammen. Men selv hvis man er tilhænger af, at der skal komme rigtig mange penge i statskassen, som skatteministeren er, kunne man så ikke lave en skattereform, hvor man satte selskabsskatten ned og hævede nogle andre skatter, som var mindre skadelige for dansk økonomi?

For selskabsskatten er en af de skatter, som i størst grad hæmmer væksten i det danske samfund, og skatteministeren har jo selv lagt en beregning frem her, som viser, at alle – alle – grupper i samfundet ville have gavn af, at vi sænkede selskabsskatten. Kontanthjælpsmodtagerne ville få 600 kr. mere og dagpengemodtagerne ville få 1.000 kr. mere om året, og det er dog trods alt godt for alle, hvis Danmark bliver et rigere samfund.

Tak. Ministeren, værsgo.

Hvis alt var så godt, er det jo bare underligt, at den tidligere regering heller ikke valgte at gøre det. Det er jo nok, fordi der skal bruges penge, hvis man gør det. Man skal huske på, at sådan en øvelse jo ikke er nogen gratis omgang, og derfor er det jo det, der er det centrale. Det Konservative Folkeparti skylder her at sige, hvor de der mere end 4 mia. kr., som det her projekt vil koste, skal komme fra. Det synes jeg man skylder danskerne at sige. Det her er ikke en gratis omgang. Man kan sagtens lave alle mulige tusindårsberegninger, men på bundlinjen står bare, at hvis man bevæger sig i gang med det her projekt, skal de penge findes, og der skal man jo pege på hvor de så skal komme fra.

Spørgeren, værsgo.

Det har vi jo peget på, for som skatteministeren ved, fordi han selvfølgelig har læst Det Konservative Folkepartis finanslovsforslag, har vi lavet en meget detaljeret fremlæggelse af, hvordan det kunne finansieres. Det kan jo gøres på mange forskellige måder, men vi har lagt et meget konkret forslag frem. Altså, f.eks. grønne afgifter kunne man hæve noget mere; så kunne man bidrage til den grønne omstilling og samtidig gøre Danmark til et rigere land, fordi man sænkede selskabsskatten. Er det ikke en bedre model end den beskatning, vi har i dag, og som gør Danmark fattigere og ikke bidrager tilstrækkeligt til en grøn omstilling?

Ministeren, værsgo.

Når vi nu er ved finansieringen, er årsagen til, at jeg spørger, at jeg godt kunne tænke mig at høre, hvad det er, der så menes, når der står, at skattelettelsen bl.a. kan finansieres gennem arbejdsmarkedsreformer. Det er det, der står i forslaget. Derfor havde jeg bare ønsket, at man havde sagt, hvad det gik ud på. Jeg kunne forestille mig, hvad det kunne være, hvis man kender De Konservative. Det kunne være besparelse på dagpenge eller forringelse af dagpengeniveau, førtidspension, kontanthjælp og den slags ting. Det plejer at være på spisesedlen, når man lytter til Det Konservative Folkeparti. Men det kan man jo forklare, når man kommer op og skal begrunde forslaget senere under debatten.

Tak. Næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg har to spørgsmål. Det første er: Mener ministeren, at det var forkert af den daværende SRSF-regering at sænke selskabsskatten dengang? Mit andet spørgsmål går på, at skatteministeren siger, at der ikke må være for stort spænd mellem os og de andre lande, som vi sammenligner os med. Sverige har en lavere selskabsskat, end vi har. Og så er der Tyskland, Storbritannien osv. Hvad er det spænd? Hvornår er det, vi bliver nødt til at reagere på det her spænd? For der er jo en lang række lande derude, som også har planlagt yderligere selskabsskattelettelser. Så hvor stort er det spænd, vi snakker om her?

Værsgo til ministeren.

Svaret på det første er nej. Nej, det var det ikke, fordi det selvfølgelig skulle ses i en sammenhæng. Det handlede netop om at sikre, at dansk erhvervsliv selvfølgelig kunne bevare en konkurrencekraft, og den balance skal selvfølgelig hele tiden følges. Hvorfor? Det er vigtigt for danske arbejdspladser.

Er der så andre ting end selskabsbeskatningen, som afgør vores erhvervslivs konkurrencekraft og evne til at tiltrække vækst og beskæftigelse? Ja, selvfølgelig er der det, eksempelvis mulighederne for at investere i forskning og udvikling, hvor vi jo har sat rigtig mange milliarder af nu til det, plus de ting, vi har gjort i fællesskab i forhold til at få erhvervslivet, arbejdspladser og lønmodtagere ud på den anden side af den her forfærdelige krise.

Så der er rigtig mange ting, som er med til at holde hånden under dansk erhvervsliv og dermed er med til at støtte dem i den konkurrence om vækst og beskæftigelse, som de er i hver eneste dag.

Spørgeren, værsgo.

Tak. Jeg forstår, at man har begrænset tid til at svare. Den anden del af spørgsmålet var, hvad det spænd skal være. Altså, ministeren sagde selv, at vi bliver nødt til at følge med, hvis de andre lande går længere. Og så spørger jeg ind til, hvor stort det spænd er procentvis. Ministeren sagde selv, at vi bliver nødt til at rykke på det på et tidspunkt, og så spørger jeg bare, hvad det spænd procentvis er.

Værsgo til ministeren.

Det er jo det, jeg forsøgte at sige, altså at spændet ikke bare kan opgøres som en sammenligning af procentsatserne. Det er klart, at når det bliver for skævt, er der en udfordring, men lige nu handler det grundlæggende også om at understøtte konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv, og det er jo det, vi har gjort nu. Vi har eksempelvis lavet en grøn skattereform, hvor vi har sikret, at der frem mod 2025 er ca. 6 mia. kr. i bedre fradragsmuligheder for erhvervslivet, som samtidig er med til at sikre, at konkurrenceevnen bliver forstærket. Så derfor kan man ikke stille det op procentvis. Den samlede konkurrenceevne i dansk erhvervsliv er det, som det her element også skal med ind i afvejningen af.

Tak til ministeren. Der er ikke flere kommentarer til ministeren. Den næste ordfører er Troels Ravn fra Socialdemokraterne, som gerne må holde sig klar. Værsgo.

Tak for ordet. Det Konservative Folkeparti ønsker, at selskabsskatten nedsættes fra 22 til 21 pct. i 2021 og derefter gradvis nedsættes til 19 pct. i 2025. Og forslaget motiveres som en håndsrækning til erhvervslivet i kølvandet på coronakrisen.

I Socialdemokratiet er vi helt enige i, at der skal være gode rammevilkår for virksomhederne. Vi har også stort fokus på at understøtte økonomien samt danske virksomheder og arbejdspladser i den her svære coronatid. Vi har allerede sammen med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter iværksat en historisk finanspolitisk indsats, der har afbødet det økonomiske tilbageslag, stigningen i antallet af arbejdsløse og konkurser. Der er bl.a. udbetalt 35 mia. kr. i kompensation fra de store kompensationsordninger og iværksat initiativer til understøttelse af virksomhedernes likviditet for i alt 670 mia. kr. I perioden 2020-2022 aktiveres der samlet set 135 mia. kr. til at understøtte den økonomiske aktivitet.

Den finanspolitiske indsats skønnes ifølge Finansministeriet at holde hånden under ca. 35.000 job i 2021. Vi har altså i udgangspunktet investeret et stort milliardbeløb i at holde hånden under dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser – med stor effekt.

Der er også lavet målrettede lempelser med henblik på at styrke virksomhedernes rammevilkår. F.eks. har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier, herunder Det Konservative Folkeparti, indgået en aftale om en grøn skattereform, som midlertidigt forhøjer fradraget for virksomhedernes udgifter til forskning og forsøgsvirksomhed. Den grønne skattereform giver samtidig virksomhederne incitament til at investere i en bæredygtig omstilling af produktionen igennem en øget bagatelgrænse for straksafskrivninger på 30.000 kr. samt et investeringsvindue frem til og med 2022 med et øget afskrivningsgrundlag på visse driftsmidler.

I Socialdemokratiet mener vi, at selskabsskatten er en både fornuftig og rimelig skat, der ligger på et fornuftigt niveau. Vi skal naturligvis være opmærksomme på, at satsen ikke afviger for meget fra satsen i de lande, vores virksomheder konkurrerer med, og det er ikke tilfældet i dag, hvor den danske sats ligger omkring gennemsnittet i EU.

Samtidig indebærer forslaget et årligt finansieringsbehov på 4,1 mia. kr. Det er for Socialdemokratiet at se en meget stor udskrivning og særlig i forhold til den forventede beskæftigelseseffekt, og det vil reducere mulighederne for at investere i f.eks. velfærd og grøn omstilling.

Derudover er stillernes forslag til finansiering altså noget uklart. Der peges på arbejdsmarkedsreformer uden nogen særlig specificering. Hvis der dermed tænkes på Konservatives forslag om at tilbagerulle retten til tidlig pension, synes vi i Socialdemokratiet, at det er en skæv prioritering. De nedslidte skal ikke igen betale den højeste pris for krisen, som de de facto gjorde det med afskaffelsen af efterlønnen i kølvandet på finanskrisen. Der henvises derudover til Konservatives finanslovsudspil; her er der dog kun anvist 1,3 mia. kr. i finansiering til at sænke selskabsskatten fra 22 til 21 pct. – ikke den efterfølgende gradvise sænkelse til 19 pct. Og derudover er den primære finansieringskilde i udspillet altså de centrale reserver, der var afsat på regeringens finanslovsforslag, og disse reserver har regeringen og partierne allerede disponeret over i den endelige aftale.

Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg skal bare lige spørge, om ordføreren anerkender, at når man sænker selskabsskatten, stiger lønningerne for f.eks. en LO-arbejder og for en offentligt ansat, en sygeplejerske, en pædagog og for en lærer.

Værsgo.

Det er fuldstændig korrekt, men det betyder stadig væk, at selskabsskatten og en sænkning skal finansieres med 4,1 mia. kr. Og der er det, vi siger, at det vil være skævt, hvis ikke vi samtidig har mulighed for at investere i velfærd, investere i uddannelse, investere i opkvalificering – alt det, som også har betydning for vores virksomheder og vores virksomheders konkurrencevilkår og vores virksomheders rammevilkår. Derfor kan man ikke bare sådan tage et enkelt element ud, men spørgeren har fuldstændig ret.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Tak. Og politik handler om prioriteringer. Så på den ene side har Socialdemokratiet mulighed for at give LO-arbejderen noget mere i lommen, give læreren, pædagogen, sygeplejersken noget mere i lommen, og på den anden side har vi Danmarks Radio stående herovre, som man bruger ca. 4 mia. kr. på om året. Det kunne man jo privatisere. Mon ikke godt, danskerne selv kan finde ud af, hvilket tv de gerne vil have, og så havde vi jo stort set finansieringen på den her selskabsskat. Men det handler om prioriteringer, og Socialdemokratiet vil altså hellere prioritere journalisterne ude i Danmarks Radio, end de vil prioritere at give LO-arbejderen og sygeplejersken lidt mere med hjem til familien.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jamen krisepolitik indebærer nogle politiske valg, og de valg, regeringen har truffet her under pandemien, er de rigtige valg. Det viser alle tal. Vi har et mindre fald i beskæftigelsen end de lande, vi sammenligner os med, vi har et mindre fald i bruttonationalproduktet, vi holder hånden under arbejdspladserne – alt det, LO-familien har brug for for at skabe tryghed. Og så mener jeg faktisk også, at spørgeren i sit spørgsmål blander de her berømte æbler og bananer fuldstændig sammen i et frugtmiks, for det her har ikke noget som helst med Danmarks Radio at gøre.

Tak til hr. Troels Ravn. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Kim Valentin fra Venstre, som bedes holde sig klar. Værsgo.

Tak til formanden. Med dette beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti foreslås det, at vi sænker selskabsskatten fra 22-21 pct. i 2021 og gradvist sænker selskabsskatten til 19 pct. i 2025. Det er en drøftelse, som vi har haft tidligere på året, og som det jo sådan er, ændrer vi sjældent opfattelse på så kort sigt. Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at det er attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og som Det Konservative Folkeparti skriver, er det vigtigt, at der sikres bedre rammer for virksomheder i Danmark. Det er Venstre hundrede procent enige i. Det er helt afgørende, at vi har et sundt klima for virksomheder og investeringer i Danmark.

Vi skal sikre gode rammevilkår for virksomheder, som så kvitterer med vækst og velstand, når de har mulighed for at skabe værdi og efterspørgsel på deres ydelser. Derfor har Venstre også været med til at sætte selskabsskatten ned gennem 00'erne og 2010'erne, så vi i dag ligger tæt på EU's gennemsnit. Gode rammevilkår er mange ting. Det er alt fra skatter, afgifter og infrastruktur til arbejdsstyrke, serviceniveau og kommunalt samarbejde. Kan virksomhederne få deres medarbejdere helbredt og behandlet, når de bliver syge? Et effektivt sundhedssystem er også vigtigt for at få hjulene til at køre rundt under virksomhederne.

Der er ingen tvivl om, at Venstre har meget sympati for forslaget, men vi kan ikke støtte finansieringen. Vi har allerede prioriteret midlerne med vores udkast til finanslov i år, og vi har prioriteret i forhold til råderummet. Hvad har vi så prioriteret? Vi har prioriteret den grønne omstilling, en stærk hovedstad, et genstartsteam for landdistrikter og infrastruktur; vi støtter f.eks. den grønne transport; vi vil gerne have hævet beskæftigelsesfradraget; til grønne initiativer bruger vi 1 mia. kr. på at udfase PSO-afgiften; så bruger vi 1 mia. kr. på at nedsætte alle mulige forskellige afgifter; vi vil gerne støtte flere grønne iværksættere; vi vil gerne støtte eksportindsatsen; vi vil gerne have en grøn forskningsreserve; vi vil være et digitalt foregangsland i Danmark og have en vækstplan for life science, som vi i øvrigt lige har fremlagt. Jeg kunne sådan set bare blive ved, for vi har rigtig mange planer for, hvordan vi tænker at pengene bedst bliver brugt.

Vi synes som sagt, selvfølgelig, i Venstre, at forslaget er godt. Det er godt med en drøftelse af, hvordan vi bedst prioriterer i Danmark fremadrettet. Og vi vil bestemt ikke udelukke, at man kan tale om, at vi skal have kigget på selskabsskatten, men det er bare ikke det, vi kan gøre lige nu, og det er ikke det, vi mener er det bedste lige nu. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Kan ordføreren pege på en skat, der er mere skadelig og forvridende, og hvor man vil have en større gevinst ved at sænke den, end selskabsskatten?

Ordføreren.

Vi har i Venstre øje for selskabsskatten, hver gang vi laver en finanslov. Derfor har vi også gennem en meget lang årrække været med til at sætte selskabsskatten ned. Nu nævnte jeg før en masse ting, der i øjeblikket er godt for Danmark, men jeg vil godt nævne nogle af dem igen. Det er f.eks. den grønne omstilling, men den er jo ikke gratis. Der skal bruges nogle penge på den grønne omstilling, og så nytter det jo ikke rigtig noget, at man vil bruge pengene to gange, sådan som vi nogle gange oplever man kan komme til. Venstre står ret stærkt på vores skattestop, og det er netop, fordi man skal afveje, hvor mange penge man vil bruge, og hvor mange penge man kan finde. Der mener vi ikke, at det nu er det rigtige tidspunkt at sætte selskabsskatten ned.

Tak, spørgeren.

Vi har verdens højeste skattetryk, og det, vi hører nu, er, at Venstres ambition er et skattestop. Vi har verdens højeste skattetryk. Er det ambitionsniveauet? Vi må kunne bede om lidt mere fra Venstres side. Og hvis det er den her finansiering, man ikke vil have, så lad os prøve at kigge på Danmarks Radio. Der er 4 mia. kr. Det her er noget, der gavner LO-arbejderen, funktionæren, og beskæftigelsen vil stige. Det gavner folkepensionisten. Det gavner alle. Danmark bliver rigere, og vi får mere velstand, og vi kan finde finansieringen ved at privatisere Danmarks Radio. Ville det ikke være en god idé?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Men med al respekt for hr. Lars Boje Mathiesen vil jeg sige: Det er jo bare ord. Vi kommer med en fuldt finansieret finanslov, hvor vi vil bruge pengene på en anden måde. Længere er den jo ikke. Vi vil gerne bruge penge på grøn omstilling. Det hjælper også alle dem, som hr. Lars Boje Mathiesen nævnte før. Alle de punkter, vi nævnte i vores forslag til finanslov, er jo Venstres prioriteter, og så er det i orden, at Nye Borgerlige prioriterer anderledes.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Tak til Venstres ordfører for at forholde sig til vores forslag. Vi havde selvfølgelig håbet, at Venstre ville være med til at sænke selskabsskatten. Det er faktisk lidt overraskende for mig, at Venstre er det eneste af de borgerlige partier, som ikke støtter en nedsættelse af selskabsskatten – selv Dansk Folkeparti har jo her for nylig været med til at stemme for en nedsættelse af selskabsskatten. Venstre er som det eneste parti i den borgerlige lejr imod det. Det synes jeg faktisk er overraskende.

Jeg synes heller ikke, at begrundelsen med, at det ikke lige står i Venstres finanslovsforslag, er super god. Vi kommer lidt senere i dag til at gå ind for en række af Venstres forslag, selv om de ikke står i vores forslag til finanslov, men jeg synes, at vi er nødt til at bøje os lidt imod hinanden og sige, at når vi har mulighed for at skabe flertal for en skattenedsættelse, skal vi slå til. Så kan det godt være, at vi ikke vil prioritere forskningsfradraget over en nedsættelse af selskabsskatten, og at det er omvendt for Venstres vedkommende, men vi må da være enige om, at lavere skat til erhvervslivet er noget, vi står sammen om i den borgerlige lejr.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Vi går ind for, at vi har en fuld finansiering af de skattenedsættelser, der kommer. Derfor har vi i vores finanslove f.eks. fuldt finansieret sænkelsen af PSO-afgiften, så den helt udfases. Det er 1 mia. kr. Vi vil gerne bruge en masse penge på at fjerne alle mulige forskellige typer afgifter for vores erhvervsliv. Det er også områder, som bliver prioriteret af vores virksomheder. Nu ved jeg ikke helt, hvordan den konservative ordfører tæller, men jeg kan ikke finde det flertal, som ordføreren finder, men måske kan ordføreren uddybe det.

Spørgeren, værsgo.

Vi skal lige om lidt behandle et forslag fra Venstre om et forskningsfradrag. Det er ikke nummer et på vores liste over skattelettelser, som vi gerne vil have gennemført. Men hvis vi agerede ligesom Venstre og sagde, at fordi det ikke står i vores finanslovsforslag, stemmer vi imod, får vi aldrig nogen sinde samling om nogen skattelettelse, overhovedet. Så jeg synes, det er mærkeligt, når nu alle andre borgerlige partier er med på at sænke selskabsskatten, at Venstre som det eneste parti ikke vil være med til det.

Værsgo.

Nu er det heller ikke hver dag, vi står her og drøfter en lettelse af skatten for 4 mia. kr., sådan som vi hørte skatteministeren sige tidligere. Det er trods alt ikke en lille sum. Det er trods alt en pæn stor sum og ikke et beløb, man bare hiver ud af sit eget finanslovsforslag. Men jeg vil gerne love ordføreren for De Konservative, at vi hver eneste år vil overveje, om selskabsskatten skal være med på den her liste over, hvor vi vil reducere skatten.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Her behandler vi jo et beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti om at sænke selskabsskatten med 1 pct. i 2021 og med yderligere 2 pct. frem mod 2025, så den kommer ned på 19 pct. Formålet er overordnet at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed, og der kan jeg klart sige, at det er vi fuldstændig enige i i Dansk Folkeparti. Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Vi anerkender fuldt ud, at selskabsskattesatsen er en af de parametre, der gør, at det er attraktivt at drive virksomhed i Danmark, men man er også nødt til at have øje for, at der altså også er andre parametre, man er nødt til at have med i ligningen, hvis man skal gøre det attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Men altså, den lavere selskabsskat er jo en af de parametre. Det er den, vi diskuterer i dag, så den vil jeg som udgangspunkt forholde mig mest til.

Jeg er jo sådan set med på, som der står i beslutningsforslaget, at en lavere sats også giver en bedre konkurrenceevne, fordi den øger investeringerne. Øgede investeringer giver afledt en bedre produktivitet, og de to parametre sammen gør sådan set også, at der kommer højere lønninger og flere arbejdspladser, og det er jo sådan set ganske fornuftigt. Som det også har været en del af debatten, mener vi i Dansk Folkeparti, at man skal følge vores nabolande. Mig bekendt ligger gennemsnittet omkring, er det ikke 21 pct., tror jeg, for OECD, og vi ligger på 22 pct. Så vi ligger faktisk lidt over gennemsnittet, og det var jo også derfor, vi bl.a. stemte for det beslutningsforslag, der var på for nogle uger siden, om at sænke satsen med 1 pct. Det valgte vi at stemme for, som hr. Rasmus Jarlov også nævnte tidligere i sit spørgsmål til Venstre.

Men som sagt er der altså også andre parametre, man skal have med, når man snakker om konkurrenceevne for virksomhederne. Jeg tror, at noget af det, vi alle sammen støder på, når vi er ude at besøge virksomhederne, er, at det ikke kun er selskabsskat, folk snakker om. Det er alt muligt andet. Det kan være, at det kan være svært at skaffe uddannet arbejdskraft, at der er brug for en bedre infrastruktur, så man kan komme af med sine varer, men måske også kan tiltrække nogle medarbejdere længere væk fra, altså øget mobilitet, eller at der er et fleksibelt arbejdsmarked, så det er let at ansætte og komme af med folk. Indkomstskatten kunne selvfølgelig også spille ind, fordi man så er nødt til at aflønne folk højere, fordi indkomstskatten kan være høj, og ikke mindst er afgifter også noget, der spiller rigtig meget ind, for det er jo noget af det, der ligger over bundlinjen, og som gør, at man måske aldrig får et overskud og slet ikke kommer til at betale selskabsskat.

Det er bare for at nævne, at der er mange ting, man skal have kigget på, og vi vil sådan set anbefale, at man kigger lidt bredere på det i stedet for at kigge på én sats. En mulighed kunne jo være, fordi man sådan set allerede nu kan konkludere, at Venstre og Socialdemokraterne er imod, at man kunne prøve at se, om man kunne få lavet et eller andet beretningsforslag om at få indkaldt til nogle forhandlinger generelt om en erhvervspakke, altså en vækstpakke for vores virksomheder og for, hvordan vi fremadrettet sikrer, at der kommer bedre konkurrencevilkår, og hvor vi ikke bare henviser til nogle coronahjælpepakker – det er jo godt, vi har haft dem og har holdt hånden under virksomhederne, men det hjælper ikke på den langsigtede konkurrenceevne.

Der er nogle ting ved beslutningsforslaget, som så er lidt ærgerlige, og det er jo, at der ikke rigtig står, hvor finansieringen skal komme fra. Det er også blevet nævnt af tidligere ordførere. Der henvises til arbejdsmarkedsreformer, men hvilke? Der står egentlig heller ikke, hvad det koster, men jeg kan så forstå på skatteministeren, at det er 4,1 mia. kr. Det kunne man godt have nævnt i forslaget, for så var det lidt nemmere at forholde sig til. 4,1 mia. kr. er trods alt også ret meget, men jeg vil sådan set godt sige, også bare for at være konstruktiv, at vi sådan set godt kunne se, at man kunne sænke selskabsskatten, hvis man f.eks. fjernede nogle erhvervsstøtteordninger, for det er sådan nogle, der er meget statiske. Jeg ved godt, at det bliver svært, når man først begynder at kigge på de konkrete erhvervsstøtteordninger, men jeg tror, at man ville få meget mere effekt ud af det, hvis det var sådan, at man sænkede selskabsskatten og fjernede nogle ordninger, eller hvis man generelt bare gjorde selskabsskattelovgivningen simplere ved at fjerne mange af de fradrag, der også er i dag, og som faktisk gør det svært at drive virksomhed, fordi der både er et skatteregnskab og et almindeligt regnskab, og det ved jeg også at ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Jarlov, har haft fokus på.

Så hvis vi kunne lave et eller andet arbejde, hvor vi prøver at fjerne nogle af de erhvervsstøtteordninger eller gør lovgivningen simplere ved at fjerne nogle fradrag og så bruger de penge til at sænke selskabsskatten, kunne vi sådan set godt se os i det. Men altså, jeg synes, for at sige det ærligt, at det er svært at stemme for et forslag, hvor der ikke står noget om, hvad det koster, og hvor der ikke er nogen finansiering bag ved. Så på den baggrund kan vi ikke støtte det, men vi vil sådan set gerne konstruktivt gå ind i et arbejde, hvor man kunne kigge på, om det kunne involvere erhvervsstøtteordninger eller andet, eller hvor man også kigger bredere på, hvordan vi kan skaffe en bedre konkurrenceevne for vores virksomheder fremadrettet. For der er jo, i hvert fald som nævnt flere gange i min tale, mange parametre, man skal have kigget på.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Tak for den positive modtagelse fra Dansk Folkepartis side. Vi har jo også tidligere haft et beslutningsforslag om at sænke selskabsskatten, som Dansk Folkeparti stemte for, og det var vi meget glade for, for så er vi enige om det. Selvfølgelig vil det kræve noget mere arbejde end bare lige at skrive et beslutningsforslag på ganske få linjer, før man sådan stemmer en konkret skattelettelse igennem – det er derfor, det kun er et beslutningsforslag og ikke et lovforslag – og det er vi helt med på.

Jeg vil bare gerne kvittere og sige, at selvfølgelig vil vi også gerne være med til at kigge på f.eks. erhvervsstøtteordninger, fradrag og alt muligt andet for at få det til at gå op. Det vigtige er sådan set her, at vi har mulighed for at gøre Danmark rigere ved at sætte selskabsskatten ned, og så kan det være, at der er nogle andre steder, man skal hente nogle flere penge, men det kan man gøre på en måde, hvor samfundet bliver rigere, for selskabsskatten er en af de mest skadelige og væksthæmmende skatter, og den kan man erstatte med nogle mindre skadelige og mindre væksthæmmende skatter. Så det vil vi nok kunne finde ud af, hvis vi kunne danne et flertal for det, som vi har gjort så mange gange før med Dansk Folkeparti.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Det er jeg meget enig i, og jeg anerkender det til fulde. Jeg tror, ambitionsniveauet nok er højere for Det Konservative Folkeparti, end det er for Dansk Folkeparti, men jeg tror, det er vigtigt også at have noget andet med i det. Hvis man f.eks. fjerner nogle erhvervsstøtteordninger, giver det langt mere smæk for skillingen, hvis man kan bruge det udtryk, at sænke selskabsskatten i stedet for at give de støtteordninger, så jeg tror, man får meget mere ud af det selv med den øvelse, selv om det måske ikke nødvendigvis er lige den finansiering, man ønsker fra Det Konservative Folkepartis side. Jeg synes da, det er positivt, så lad os prøve at dykke ned i det og se, om vi kunne finde hinanden på det område.

Godt. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er Carl Valentin fra SF, der gerne må holde sig klar. Værsgo.

Tak for det. Forslaget her handler om at sænke selskabsskatten, og det er vi ikke tilhængere af i Socialistisk Folkeparti. Jeg synes lidt, at den måde, det bliver fremlagt på, skaber et billede af et dansk erhvervsliv, som er meget hårdt ramt af en meget høj beskatning, der gør det helt umuligt at drive virksomhed i Danmark. Men reelt har Danmark nogle af de bedste vilkår for at drive virksomhed på trods af vores skatter. I virkeligheden er det ikke engang på trods, hvis man kan sige det på den måde, i virkeligheden er vores skattesystem en stor del af forudsætningen for mange af de fordele, som vores virksomheder nyder godt af. Og når vi sænker skatterne, skal pengene jo findes, og det betyder færre penge til velfærd, og forslaget her angiver ikke engang en konkret finansiering.

Jeg er med på, at der kan være en konkurrencefordel ved at skære i skatterne, og det er også argumentet fra Konservatives side, og det mener jeg er fuldstændig åbenlyst, men den tilgang bidrager bare til et ræs mod bunden, hvor der i sidste ende ikke er nogen vindere. Langsomt, men sikkert bliver vores skattegrundlag undermineret, indtil vi alle rammer en selskabsskat på 0, og derfor bør Danmark ikke bare afstå fra at deltage i den her usunde konkurrence, men også arbejde for en bund under selskabsskatten i EU.

SF er imod beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Anerkender ordføreren fra SF, at hvis man sænker selskabsskatten, får folk på dagpenge flere penge, folk på førtidspension får flere penge, folk på su får flere penge, folk på kontanthjælp får flere penge, altså hvis man sænker selskabsskatten?

Værsgo til ordføreren.

Det er en meget kompliceret debat, og de antagelser, som hr. Lars Boje Mathiesen kommer med her, bygger jo på nogle beregningsmodeller, som SF også ved flere lejligheder har sat spørgsmålstegn ved. Så jeg mener ikke, at det kan stilles så forsimplet op. Det kommer jo også an på, hvordan man finansierer sådan et forslag her. Altså, det er jo oplagt eksempelvis at skære i velfærden, og så kan man ikke ligefrem sige, at eksempelvis dagpengemodtagere får flere penge mellem hænderne. Så det kommer jo an på mange ting – eksempelvis beregningsmodeller, og hvordan man vil finansiere det.

Spørgeren, værsgo.

Jamen så er vi jo henne ved den klassiske socialisme igen: Altså, hvis tallene ikke passer ind i dagsordenen, anerkender man det ikke. Her er det Finansministeriet, Skatteministeriet, de økonomiske vismænd og OECD, som alle sammen anerkender det her princip. Og så siger man så: Så anerkender vi det ikke. Man kan f.eks. finansiere det ved at privatisere Danmarks Radio. Det har jo intet at gøre med noget, som går ud over dagpengemodtagerne eller andre. De betaler jo allerede for det nu over skatten. Så er det, jeg hører, at SF simpelt hen ikke anerkender Finansministeriet, Skatteministeriet, OECD og de økonomiske vismænd, som alle sammen anerkender det her bredt, ikke kun i Danmark, men stort set i hele verden?

Værsgo, ordføreren.

Jeg synes, det har været tydeligt, i den tid vi har siddet i Folketinget sammen, at hr. Lars Boje Mathiesen har bygget hele sit politiske projekt op om at være borgernes vagthund og være den, der er kritisk over for magthaverne og embedsværket osv. Men jeg tror egentlig, det ville være rigtig godt, hvis hr. Lars Boje Mathiesen var mere kritisk over for de regnemodeller, der bliver lavet og brugt i Finansministeriet, og det system, som i virkeligheden på mange måder skaber incitamenter til at føre en politik, som i min optik er rigtig skæv og også rammer nogle af de vælgere, som stemmer på hr. Lars Boje Mathiesens parti.

Tak. Næste spørger er hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Det var ikke, fordi jeg var vildt chokeret over, at SF ikke støtter vores beslutningsforslag om at sænke selskabsskatten, så fred være med det. Derfor vil jeg egentlig spørge til noget, der måske ligger lidt i kanten af beslutningsforslaget, og det er, om man kunne forestille sig, at SF vil være med til at sænke selskabsskatten, hvis man så til gengæld satte grønne afgifter op. For derved ville man kunne gøre Danmark rigere, altså ved at sænke selskabsskatten, og man kunne også gøre Danmark grønnere ved at have nogle grønne afgifter, som kunne anspore virksomheder og måske også borgere til at opføre sig på en måde, producere på en måde, som var godt for klimaet. Kunne SF se sig selv i sådan en skatteomlægning og dermed i sådan en situation lægge stemmer til en sænkelse af selskabsskatten?

Værsgo.

Nej, det kunne vi som udgangspunkt ikke. Jeg synes, det er fornuftigt at sætte grønne afgifter op, det er vi store tilhængere af, men når de penge så skal bruges, vil vi hellere tilbageføre nogle af dem, eksempelvis gennem den grønne check, eller bruge nogle af pengene på at investere i forskellige grønne projekter. Det vil vi hellere prioritere end at sænke selskabsskatten. Men hvis det endelig skulle være, kunne det være en nogenlunde model, for det er da mere sympatisk end det, der ligger i selve forslaget, som blev fremlagt her, men det er som udgangspunkt ikke noget, SF er tilhængere af, nej.

Værsgo til spørgeren.

Jeg synes måske, det er at slippe lidt billigt rundt om det, når SF siger, at de har noget, de endnu hellere ville, for det har vi alle sammen. Vi har alle sammen noget, som vi helst selv vil, men jeg spørger om, at hvis valget er mellem status quo eller en omlægning af skatten, hvor vi hæver grønne afgifter for til gengæld at sænke selskabsskatten, vil SF så synes, at det var dårligere at lave den ændring end ikke at lave den? Det er det, jeg spørger om.

Værsgo til ordføreren.

Det ved jeg ikke, det tror jeg jeg ville skulle se en konkret model for. Men jeg synes, det ville være rigtig fornuftigt at hæve de grønne afgifter, og det arbejder vi rigtig hårdt for. Det er også noget, vi skal debattere senere, så det synes vi ville være godt. Men SF kommer som udgangspunkt ikke til at prioritere sænkelser af selskabsskatten, for det mener vi bare bidrager til en usund konkurrence i et ræs mod bunden.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er den næste taler fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre, der bedes holde sig klar, mens der sprittes af. Værsgo.

Tak, formand. I Radikale Venstre synes vi også, at forslaget egentlig er ganske glimrende og slet ikke så langt ude i hampen, som man nogle gange ellers kan opleve beslutningsforslag være. Det er meget realistisk. Vi har jo selv været med til at lave en selskabsskattereform i 2012, i øvrigt sammen med SF og Socialdemokratiet, og da vi dengang satte procentsatsen lidt ned, fik vi en ret voldsom vækst i indtægterne for selskabsskatten, så der er helt klart en årsagssammenhæng mellem niveauet for selskabsskat, og hvordan danske virksomheder klarer sig. Det anerkender vi fuldstændig. Men som Venstres ordfører også ganske godt redegjorde for, er der jo en hel lang række af aspekter eller vilkår for danske virksomheder, som skal være til stede, for at de har det godt og trives og hjælper Danmark fremad, og på den liste er det for nuværende ikke Radikale Venstres topprioritet at sænke selskabsskatten.

Vi kunne godt være fristet, hvis virkeligheden så anderledes ud, og hvis det var sådan, at der måske var anvist nogle finansieringskilder, som også havde en vis realistisk bund. Men det der med at sætte procentsatsen helt ned til 19 er meget voldsomt, fordi vi simpelt hen ikke kan se, hvor vi skal finde 4,1 mia. kr. Vi har ikke for nuværende selskabsskattesænkning med på vores eget finanslovsforslag, men vi har en del andre rammevilkår for virksomheder, som vi egentlig synes er mere interessante set i den situation, som vi i Danmark er i nu, f.eks. forsknings- og udviklingsfradrag. Og der kunne f.eks. også være tale om det, som vi jo har realiseret, i øvrigt sammen med Konservative, nemlig den grønne skattereform, og der synes jeg, det er spøjst, at der faktisk ikke er nogen af os, der har talt om den i dag endnu. Det er en reform, som Det Konservative og Venstre er med i, hvori vi jo faktisk har afsat flere milliarder kroner til direkte tilskud og til grønne fradrag til virksomheder, som ønsker at omstille grønt. Det kan man jo sige også er at lave et sæt rammevilkår for virksomheder, som vi så politisk synes det giver mere mening at sætte ind over for. Som Venstres ordfører også gjorde rede for, er grøn omstilling i virksomhederne måske lidt vigtigere lige nu, end at vi samlet set nedsætter selskabsskatten.

En anden ting, vi også i selskabsskattesammenhæng synes er vigtigere lige nu at fokusere på, er helt klart at støtte op om USA's nye udmelding fra præsident Biden, som har meldt ud, at en fælles, global selskabsskat på 21 pct. kunne være rigtig interessant at stile imod. Frankrig og Tyskland har meldt ud, at de ikke vil blokere for, at vi i EU går i teten og tager det op og i den grad forsøger at få markeret os på den og får kæmpet os frem til en fælles bund under selskabsskatten. Så for os er en fælles, global bund under selskabsskatten en vigtigere prioritet, end at vi i Danmark lige nu skruer ned for selskabsskatten. Så langt, så godt.

Der er for og imod, men intentionen er jo god, og årsagssammenhængen er fremragende, men timingen er måske ikke så god lige nu. Så Radikale Venstre siger nej tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for talen. En fælles bund i selskabsskatten på 21 pct. ville jo kræve, at der er nogle lande, der bliver tvunget til at sætte skatten op. Det synes jeg ikke man skal tvinge andre lande til; at sætte skatten op. Men vil jeg vil også sige tak for talen, for jeg synes faktisk, der var nogle konstruktive dele i det. Nu kom vi ligesom tilbage til virkeligheden, for i forhold til både den socialdemokratiske ordfører, og jeg tror også den radikale ordfører, vi jeg spørge, om man vil erkende, at hvis selskabsskatten skal sænkes, så giver det en reallønsstigning for LO-arbejdere og faktisk også for sygeplejersker og for lærere og dagpengemodtagere, folk på su og for folkepensionister, som også får en stigning. Så mit første spørgsmål til ordføreren skal være, om man vil anerkende det, som Finansministeriet og Skatteministeriet og De Økonomiske Vismænd siger.

Ordføreren.

Det er i hvert fald sådan, at hvis man bruger de regnemodeller, som Finansministeriet lagde frem nu, så er det fuldstændig korrekt, at så ser vi den årsagssammenhæng. Men hvis vi f.eks. havde et velfærdssamfund som det, som Nye Borgerlige stiler efter, når man læser Nye Borgerliges program om, at det offentlige skal finde 100 mia. kr., således at alle Nye Borgerliges politiske idéer kan realiseres, så kunne man få meget, meget svært ved at betale både kontanthjælp, dagpenge og lønninger til offentligt ansatte.

Værsgo til spørgeren.

Vi har verdens højeste skattetryk på 46-47 pct. I Nye Borgerlige mener vi godt, man kan sænke den til 40 pct. Herregud, hvis man i Radikale mener, at det er alt for optimistisk og ambitiøst, så klarer vi nok det.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge i forhold til det med, at man sagde, at det var den grønne omstilling, der var vigtig for Radikale Venstre. Anerkender Radikale ikke, at hvis man sænker selskabsskatten, får virksomhederne bedre mulighed for at investere i en ny teknologi og udskifte noget af deres gamle produktionsapparat til noget nyere? Og det vil jo reelt set også hjælpe den grønne omstilling, fordi de sandsynligvis vil købe grønt for at passe ind i den nye virkelighed.

Værsgo.

De køber jo også grønt nu, fordi vi giver dem et kæmpe fradrag; vi giver dem meget, meget store tilskud igennem den grønne skattereform – milliarder af kroner. Og det har vi jo politisk valgt at gøre, fordi vi gerne vil være sikre på, at det er det, de investerer i. Hvis man generelt sænker selskabsskatten, kan man ikke være sikker på, at det er der, investeringerne bliver rettet hen.

Næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Jeg er lidt skuffet over, at Radikale Venstre, jeg må næsten sige endnu en gang, ikke vil være med til at lave en fornuftig skattelettelse. Men jeg hæfter mig ved, at den radikale ordfører sagde, at Radikale hellere vil permanentgøre et fradrag for forsknings- og udviklingsudgifter i virksomheder end at sænke selskabsskatten. Det undrer mig, fordi det er økonomisk dårligere.

Altså, det er klart, at et forsknings- og udviklingsfradrag jo forvrider virksomheders investeringer, så de vil vælge at investere mere i forskning og udvikling end i andre investeringer, som kunne give et højere afkast. Og derfor er det økonomisk dårligere at permanentgøre et forsknings- og udviklingsfradrag, end det er at sænke selskabsskatten.

Så hvorfor vil Radikale foretrække en skattelettelse, som er økonomisk dårligere end en, som er bedre?

Ordføreren. Værsgo.

Jeg er ikke sikker, at vi er enige i, at det er en dårligere investering at investere i forskning og udvikling. Det er jo lige præcis der, den nye teknologi skal findes. Og selv om vi godt nok ikke er begejstrede for f.eks. regeringens hockeystavsmodel på klimaområdet, vil vi jo, hvis man ikke forsker og udvikler, jo aldrig nogen sinde kunne få realiseret den drøm, som regeringen har om den grønne omstilling.

Spørgeren. Værsgo.

Vi har den politik, at vi tager de skattelettelser, vi kan få, så at sige. For vi har jo ikke flertal. Vi kan ikke altid diktere, hvad vi kan få, vel? Så vi kommer også til at stemme for en permanentgørelse af forsknings- og udviklingsfradraget, som Venstre har foreslået, og som vi skal behandle her senere i dag.

Det undrer mig bare, at man kan sige, at det er bedre at give højere fradrag til forskning og udvikling, end det er at sænke selskabsskatten. For det fradrag betyder jo, at hvis en virksomhed står over for at skulle investere i produktionsanlæg, som vil give et højere afkast, eller at investere i forskning og udvikling, så vælger man forskning og udvikling, selv om det giver dårligere afkast. Så hvorfor lave den skævvridning af incitamenterne?

Jeg tror faktisk, det er et meget godt eksempel på, hvordan vi politisk ligger forskelligt; på et socialliberalt og et konservativt standpunkt. For os er et højere afkast nemlig ikke nødvendigvis det bedste mål. Det er ikke nødvendigvis sådan, at vi skal finde en masse penge. For os er det lige så vigtigt, at vi udvikler os som land.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det kan vist ikke overraske, at Enhedslisten ikke ønsker at medvirke til det ræs mod bunden på selskabsskatten, som pågår internationalt, eller som i hvert fald er pågået internationalt. For der er jo ved at blæse nye vinde, må man sige, og i den forstand er det her forslag jo lidt dårlig timing.

Vi har en premierminister i Storbritannien, som ønsker at sætte selskabsskatteprocenten op til 25 pct., hvilket er fuldstændig identisk med, hvad Enhedslisten foreslår bør ske i Danmark. Så jeg kan konstatere, at der i forhold til Det Konservative Folkepartis engelske søsterparti er større overensstemmelse mellem, hvad Enhedslisten og Det Konservative Folkepartis søsterparti i Storbritannien mener, end i forhold til hvad Enhedslisten og Konservative kan blive enige om i forhold til selskabsskatten i Danmark.

Så kan vi jo også samtidig se, at det er spændende, hvad der foregår internationalt af diskussioner, efter at USA virkelig er kommet i førertrøjen og vil lave en international bund under selskabsskatten på 21 pct., hvilket jo i virkeligheden, hvis det lykkes amerikanerne at komme igennem med det, er begyndelsen til det endelige opgør mod skattely, vi faktisk ser i det, som Biden spiller ud med. Og det er virkelig spændende, hvad vi ser.

Der står så på Det Konservative Folkepartis hjemmeside, at I helt ønsker at fjerne selskabsskatten, og dermed vil man jo sådan set gøre Danmark til et skattely på linje med Caymanøerne og Panama. Og i den sammenhæng kan man selvfølgelig sige, at det her forslag trods alt er moderat.

Men der er næppe tvivl om, at det vil koste et betragteligt milliardbeløb, hvilket jo så ikke fremgår af forslaget, men som skatteministeren så har oplyst vil være 4 mia. kr. Faktisk er det lidt over 4 mia. kr., man vil få, hvis man gør, som Boris Johnson foreslår. Bare under danske forhold vil der blive lidt over 4 mia. kr. ekstra i statskassen om året herhjemme, som vi så kan bruge til at investere i den grønne omstilling eller genoprette vores velfærd efter mange års nedskæringer og forringelser. Vi ønsker så selvfølgelig heller ikke at bidrage til flere arbejdsmarkedsreformer, som der også står i forslaget.

Den danske selskabsskat placerer sig med 22 pct. på et niveau svarende til gennemsnittet for EU, og den effektive selskabsskat er ca. 20 pct., og den effektive marginale selskabsskat er på 15,4 pct. Og hvad angår de to sidste af de effektive selskabsskatteprocenter, som jeg nævner her, så ligger de begge under gennemsnittet. Så er problemet stort? Nej, det mener vi ikke i Enhedslisten. Det bliver et nej herfra. Vi synes tværtimod, man skulle gå den anden vej og så se på, hvordan man kunne få virksomhederne til at bidrage noget mere.

Hvis jeg må sige noget, i forhold til hvordan vi godt kan se at man kan styrke erhvervslivet, også i forhold til hvordan man kan kigge på skatteincitamenter, så vil det være i forhold til at fremme medarbejderejede virksomheder. Og jeg vil i den forbindelse vise den her bog til hr. Rasmus Jarlov, som hr. Rasmus Jarlov måske vil finde fornøjelse ved at læse (Tredje næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Ingen rekvisitter på talerstolen!), og som giver et overblik over, hvordan man kan styrke det demokratiske erhvervsliv, hvor vi jo faktisk har en stolt tradition i Danmark, men hvor vi er sakket bagud i forhold til andre lande, bl.a. Storbritannien, Italien og Spanien, hvor der er mange arbejdspladser i dem, og hvor der også er tale om virksomheder, som i krisesituationer viser sig at være mere modstandsdygtige end traditionelle hierarkiske virksomheder.

Så der er muligheder for at forbedre erhvervslivets vilkår inden for en sektor som den kooperative sektor i forhold til forbrugere, kunder, medarbejderejede og kundeejede virksomheder, hvor der bestemt er ting, vi kan gøre bedre end i dag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er derfor ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Tak til de ordførere, der har været heroppe og forholde sig til vores forslag, og tak til skatteministeren for at forholde sig til vores forslag om at sænke selskabsskatten, og selvfølgelig en særlig tak til de partier, som støttede forslaget. Selv om det ikke er nok til, at vi har et flertal, så er vi da glade for, at vi ikke står alene med ønsket om at have en lavere selskabsskat i Danmark. Det kan undre, at der ikke er en bredere opbakning, når nu en sænkelse af selskabsskatten ville være noget af det bedste, man kunne gøre for dansk økonomi.

Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle partier, som ønsker, at der skal komme rigtig mange penge ind i statskassen. Men jeg synes, at alle burde være enige om, at vi først og fremmest burde forsøge at beskatte aktiviteter og have nogle skatter i Danmark, som ikke gør os fattigere, og der er altså faktisk muligheder for at lave en provenuneutral omlægning af skattesystemet, hvor man sænker selskabsskatten, og hvor man så kunne hæve nogle andre skatter, hvis man vel at mærke vil insistere på, at der fortsat skal komme så enormt mange penge i statskassen, som der gør i dag. Så uanset politisk overbevisning, uanset højre- og venstreorientering, hvor meget man er tilhænger af omfordeling, burde man være tilhænger af en lavere selskabsskat, som kunne gøre Danmark rigere, og især når vi har de her beregninger fra skatteministeren selv, som viser, at alle grupper – alle grupper – ville få flere penge til sig selv, hvis man sænkede selskabsskatten. For det skaber et større bnp, det får flere mennesker i arbejde, og det gør faktisk, at også kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere får mere. For hvis Danmark bliver rigere, stiger deres ydelser også. Så det ville være godt for alle, og derfor er vi ærgerlige over, at vi ikke kan finde opbakning til det.

Så syntes jeg, at der var en interessant debat i den borgerlige lejr af, om man så skal stemme for nogle skattelettelser, som man ikke nødvendigvis selv har som førsteprioritet – det diskuterede jeg jo her både med Radikale og med Venstre – og der vil jeg i hvert fald bare sige, at vores tilgang til det er, at vi tager de skattelettelser, som vi kan få. Ikke alle de forslag, som kommer til behandling her i salen, er nødvendigvis nogle, som vi har på vores topet- eller topto- eller toptreliste over skattelettelser, som vi kunne ønske os, men vi stemmer for de skattelettelser, vi kan få. For vi kan jo ikke bestemme alt, og selv om det ikke lige har stået i vores finanslovsforslag, støtter vi det også, når der f.eks. kommer et forslag om at permanentgøre forsknings- og udviklingsfradraget. For vi synes, det ville være bedre at gøre det end ikke at få en skattelettelse.

Så det er jo to forskellige taktiske tilgange til det, men nu siger jeg det også bare, fordi der sikkert en eller anden dag er en, der står og siger, at vi har stemt for alle mulige skattelettelser. Ja, det gør vi; så længe de andre ikke er gennemført, tager vi dem, vi nu engang kan få, for ellers får vi aldrig noget som helst, og så kan vi selv sidde og have det perfekte finanslovsforslag. Men det nytter jo ikke noget, hvis noget af det overhovedet ikke bliver gennemført, fordi der sidder fem borgerlige partier, som hver har deres meget specifikke plan, og som så ikke vil stemme for nogen forslag, der kommer fra nogle andre, og som ikke lige passer præcis ind i den plan. Så derfor har vi i hvert fald den tilgang, som vi har.

Ja, jeg synes, vi her har præsenteret en mulighed for at gøre Danmark rigere til gavn for alle, og den har Folketinget så valgt ikke at tage imod, og det er ikke den store overraskelse, men selvfølgelig kan vi godt ærgre os lidt over det, og vi bliver ved med at kæmpe for en lavere selskabsskat i Danmark.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der er til gengæld af hr. Lars Boje Mathiesen blevet bedt om en anden runde, hvor han nu kommer på som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Socialister er nogle sjove mennesker. Nu har vi i de seneste dage hørt forslag fra SF, som var utilfredse, og som ikke synes, at folk på overførselsindkomster har nok penge i lommen, at det er urimeligt for dem, og her har vi så et forslag, som rent faktisk sikrer flere penge til folk på dagpenge, folk på kontanthjælp, førtidspensionister, folk på su, folk på folkepension og selvfølgelig også til folk, som er i arbejde, en LO- familie eller en funktionær, og gennemgående et rigtig, rigtig godt forslag, men alligevel vender socialisterne tommelfingeren nedad. For når alt kommer til alt, gælder det mere om at sikre sig selv og statskassen og politikerne herinde magt over borgerne, i stedet for at de rent faktisk har nogle penge til sig selv. Det er jo kendetegnende for socialisterne med den måde, altså at det, når det kommer til socialisterne, så handler mere om dem selv, end det rent faktisk handler om borgerne.

Det her forslag fra Konservative om at sænke selskabsskatten er et fornuftigt forslag, det er et godt forslag, og det kan vi selvfølgelig støtte i Nye Borgerlige. Vi kigger gerne på finansieringer, og vi har heller ikke noget problem med at kigge på andres forslag og tage dem med, og derfor kommer vi også til at stemme for Venstres forslag senere i dag. Vi synes, det er godt, og vi synes, det er dejligt, når vi i den borgerlige lejr kan samles om skattesænkninger, og det skal vi selvfølgelig stå fast på. Så det kommer vi også til at støtte.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund. Værsgo.

Jeg vil bare høre, om hr. Lars Boje Mathiesen har sat sig ind i nogle af de studier, som Finansministeriet læner sig op ad, i forhold til de beregninger, som hr. Lars Boje Mathiesen nævner her fra Folketingets talerstol. Og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre, om hr. Lars Boje Mathiesen egentlig mener, at en højere selskabsskat går ud over virksomhederne, eller at den går ud over de personer, som hr. Lars Boje Mathiesen nævner fra Folketingets talerstol, f.eks. LO-arbejdere eller personer, som er på dagpenge.

Tak. Værsgo.

Vi så her i forbindelse med Arnepensionen, at der kom et svar om, at hvis man på den måde sætter grænser for lønninger og de der ting, så sætter det sig også i lønningerne til dem på gulvet. Så det synes jeg faktisk beskriver ret fint, at det har et problem i sig: at det sætter sig i lønningerne. Derfor er det meget, meget dårligt at hæve selskabsskatten. Hvis man hæver selskabsskatten, vil det efter min opfattelse sætte sig i mindre produktivitet, færre nye maskiner, og det vil også sætte sig i en dårlig konkurrenceevne og derved også skade lønningerne for medarbejderne.

Spørgeren, værsgo.

Jamen så lad os da tage det eksempel, som hr. Lars Boje Mathiesen nævner. Det er et eksempel, som jeg har undret mig meget over og derfor spurgt ind til. For antagelsen er, at når man lægger en skat på bankerne, så vil det hundrede procent blive nedvæltet i lønningerne i form af lavere lønninger, som vil betyde, at ansatte i finanssektoren vil smide slipset og gå ud og arbejde som murere og slagteriarbejdere, og dermed vil det også sænke lønningerne i resten af samfundet, også for sosu-hjælpere.

Derfor antager man beregningsteknisk, at når man laver en særskat på bankerne, vil det gå ud over alle andre i hele landet. En ting er, at man siger, at det hele vil blive væltet ned i lønningerne, men en anden ting er, at vi her lige ser bort fra, at man opererer med overnormal profit i bankerne; det får vi i andre svar at vide at man gør. Er det ikke en absurd beregning? Kan vi ikke have en holdning om det, altså at det virker besynderligt?

Tak. Ordføreren.

Nej, jeg synes, det er mere absurd, at socialisterne overhovedet ikke anerkender de her gængse regnemetoder, som alle mulige andre regner med og lever efter, og den måde, vi har indrettet økonomien på; det synes jeg er mere absurd. Jeg anerkender fuldstændig Finansministeriets regnemetoder. Vi så det også tidligere i forbindelse med hybrid kapital, hvor man lagde en regning ud til bankerne på, var det 340 mio. kr.? Det må man ikke lige holde mig op på, men det var i den størrelsesorden. Der stor der også, at det ville blive hældt over på forbrugerne, altså derfor over på kunderne. Så det er der ikke noget unormalt i.

Jeg synes, det ville være dejligt, hvis Enhedslisten ville begynde at anerkende det, så vi i det mindste kunne tale ud fra den samme ramme. Og så kan vi jo snakke om, hvad vi synes der er rigtigt og forkert at gøre i samfundet, men når man slet ikke anerkender de her økonomiske regnemetoder, som alle andre bruger, så bliver det altså svært at have en debat om, hvad vi skal gøre med samfundet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Synes hr. Lars Boje Mathiesen, at det er befordrende for en god politisk debat at påstå, at socialisterne bare gør, som de gør, for at begunstige sig selv og magthaverne osv.? Kunne det ikke være, fordi vi bare har et andet ideologisk udgangspunkt og måske ikke deler Nye Borgerliges verdenssyn, og at vi faktisk er her af nogle idealistiske grunde, og ikke bare fordi vi vil gøre alt muligt godt for os selv og i virkeligheden er ligeglade med arbejderklassen, og hvad der nu kunne være af forskellige mærkværdige påstande fra ordføreren?

Ordføreren, værsgo.

Nej, for det er sådan, jeg ser socialisterne. Et socialistisk samfund hjælper dem, der sidder på magten – den her lille centralistiske magtelite. Det er sådan, det altid ender. Det gør det altid, og det kommer det til at gøre igen. Der er ingen historiske eksempler på, at det ikke ender sådan. For hvis man ville noget godt for arbejderne, sikrede man nogle ordentlige konkurrencevilkår, så man kunne ansætte nogle flere mennesker; så sikrede man, at de borgere, som har allerallermindst, fik lidt mere; så gik man ikke ind og hævede afgifter på cigaretter, som især rammer folk, der har den laveste indkomst; så ville man ikke lave en finanslov, som gjorde samtlige indkomstgrupper fattigere. Det ville man ikke gøre, hvis man kerede sig om menneskerne derude, og hvis man satte dem først. Man gør det, fordi man sætter sig selv og systemet først.

Hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Anerkender hr. Lars Boje Mathiesen nu her efter den 1. maj, når vi markerer arbejdernes internationale kampdag, at der er nogle, der har været her før os? Der er nogle, der har kæmpet for en sag, for at helt almindelige mennesker i dag kan gå på arbejde uden risiko for at blive syge eller voldsomt nedslidte; at der er nogle, der før os har kæmpet for, at vi har nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår; at vi har en løn, vi kan leve af; at vi får feriepenge, pension osv. De, der har kæmpet for den sag, er det sådan socialister, der bare har tænkt på at rage til sig, eller er det mennesker, der ud fra en ideologi og et værdipolitisk ståsted har kæmpet for en sag for almenvellet, og for at vi kan have et samfund, hvor alle mennesker har gode livsvilkår?

Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen.

Der findes vel ikke en større umyndiggørelse af borgerne end feriepengesystemet – altså det, at politikerne herinde siger, at folk simpelt hen ikke er i stand til at tage vare på deres egne penge, så derfor bliver man nødt til at holde på dem, og så kan de få dem udbetalt en gang imellem, så de har råd til at komme på ferie. Det ser jeg absolut ikke som et positivt element, slet ikke.

Hr. Troels Ravn, værsgo.

Selv om jeg gerne vil anerkende og respektere ordføreren, der står på talerstolen, var det et meget, meget nøjsomt svar på et faktisk stort ideologisk og værdipolitisk spørgsmål om, hvad det er, der har skabt et godt samfund, hvad det er, der har skabt et samfund i Danmark med en relativt lille ulighed, hvor mennesker har gode livsvilkår – særlig når vi kigger ud i verden. Det er politikere, det er mennesker, det er politiske partier med et værdipolitisk ståsted, der har kæmpet den kamp, og så er det eneste svar, ordføreren kan komme med, noget omkring feriepengene. Det er ikke særlig godt.

Ordføreren.

Jeg nævnte feriepengene, fordi det var et helt konkret eksempel, som spørgeren bragte op. Hvis man ikke vil have, jeg skal kommentere på det, skal man lade være med at bringe det op. Men det, vi kan se har skabt velstanden i samfundet, er jo ikke den omfordeling. Den står historisk set for en meget, meget lille del af den velstandsfremgang, der har været. Det, vi kan se har skabt velstandsfremgangen, er, når man har lavet arbejdsmarkedsreformer. Det er, når man er gået fra en dagpengeperiode på 7 år til 4 år. Det er, når den tidligere regering under Helle Thorning-Schmidt sænkede selskabsskatten. Det er, når man hæver topskattegrænsen. Så kunne man se, at der blev skabt vækst i samfundet, og så blev der skabt velstand i samfundet. Det er de ting, der har øget samfundets velstand, som så gør, at vi kan have et velfærdssamfund igen. Det er de ting, der har været vigtige. Det har været de skattenedsættelser, der har haft ret stor betydning.

Tak til ordføreren her i anden runde.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.