Til beslutningsforslag nr.
B 214
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe feriepengesystemet
[af Lars Boje Mathiesen (NB), Naser Khader (KF) og Alex Vanopslagh (LA) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, EL, SF, RV og ALT)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste)
behandling.
Et
mindretal
i udvalget (KF, NB og LA) indstiller beslut‐
ningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Forslagsstillernes argumenter for at afskaffe feriepenge‐
systemet er, at man sikrer, at danskerne får udbetalt deres
egne feriepenge løbende med lønnen. Der bliver lagt vægt
på, at danskerne godt kan finde ud af at administrere deres
private økonomi uden indblanding fra staten. Dernæst bliver
skattesystemet forenklet ved en afskaffelse af feriepengesy‐
stemet.
Til trods for at Venstre sympatiserer med forslagsstiller‐
nes argumenter, har Venstre en række forbehold, som gør, at
Venstre ikke kan støtte forslaget.
Venstre kan ikke støtte forslaget, fordi regeringen i et
brev til udvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen
vurderer, at en ændring som skitseret i beslutningsforslaget,
hvor feriepenge er en integreret del af lønnen, vil være i
strid med artikel 7 i arbejdstidsdirektivet.
Derudover vil der være personer, som ikke formår at
spare op til ferie, hvis man afskaffer feriepengesystemet. De
kan ende i en situation, hvor de ikke har råd til at holde ferie
eller stå i en situation, hvor de ikke har nogen penge, når de
har afholdt ferie.
Venstre støtter som udgangspunkt idéen om, at folk skal
have mulighed for at forvalte deres egne penge, men vi
ved, at der er udfordringer forbundet med dette. I Danmark
har vi en lignende håndtering på andre områder af beskæf‐
tigelsesindsatsen, bl.a. gennem ATP, hvor staten sørger for
en vis mængde pensionsopsparing til den enkelte lønmodta‐
ger. Venstre kan derfor ikke støtte forslaget om at afskaffe
feriepengesystemet.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at der
selvfølgelig er mange, der selv kan styre at få sat penge til
side til betaling af udgifter i de uger, der er ferie, men for de
laveste indkomstgrupper er der fortsat behov for feriepenge‐
systemet.
De partier, der har fremsat beslutningsforslaget om af‐
skaffelse af feriepengesystemet, tager ikke hensyn til lavind‐
komstgrupperne, der ikke altid har samme muligheder for at
sætte penge til side til at betale udgifter i ferieugerne. Er der
økonomiske problemer, vil penge, der er sat til side til ferie,
blive brugt på de opståede økonomiske problemer, og derfor
er der stadig brug for feriepengesystemet.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. marts 2021 og
var til 1. behandling den 17. maj 2021. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigel‐
sesudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
AX026481