B 214 - 2020-21 - Bilag 3: Opfølgning på 1. behandling om, at en ændring som skitseret i beslutningsforslaget vil være i strid med artikel 7 i arbejdsdirektivet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 214 Bilag 3
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021-27832

25. maj 2021

Til Beskæftigelsesudvalget

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for en god debat i forbindelse med 1. be-

handlingen af B 214 om at afskaffe feriepengesystemet den 17. maj 2021.

Under 1. behandlingen spurgte Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, om det er re-

geringens opfattelse, at man ikke kan ændre det danske feriesystem, så feriepen-

gene indgår i lønnen, uden at det vil være i konflikt med arbejdstidsdirektivet, og

om man ikke kan indføre et system som det, man har i Tyskland, hvor feriepenge

er indbefattet i lønnen.

Indledningsvist kan jeg bekræfte, at det er regeringens opfattelse, at en ændring

som skitseret i beslutningsforslag B 214, hvor feriepenge vil være indeholdt som en

del af lønnen, vil være i strid med artikel 7 i arbejdstidsdirektivet.

Det fremgår af artikel 7 i arbejdstidsdirektivet under overskriften

”årlig ferie”,

at:

1) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle ar-

bejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst 4 ugers varighed i overensstemmelse

med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgiv-

ning og/eller praksis.

2) Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel

godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.

EU-domstolen har specifikt behandlet spørgsmålet i en dom af 16. marts 2006, i de

forenede sager C-131/04, Robinson-Steele og C257/04, M.J. Clarke.

Dommen behandler hvornår, og hvordan betalingen for ferien skal ske, når en ar-

bejdstager holder ferien. Samtidig handler sagen om, hvilken betaling arbejdstage-

ren har krav på, når arbejdstageren holder ferien.

Dommens konklusion er gengivet på side 474 i betænkning nr. 1568 fra 2017 om

”Ny

ferielov og overgang til samtidighedsferie” fra Beskæftigelsesministeriet. Det

fremgår bl.a. af betænkningen at

B 214 - 2020-21 - Bilag 3: Opfølgning på 1. behandling om, at en ændring som skitseret i beslutningsforslaget vil være i strid med artikel 7 i arbejdsdirektivet, fra beskæftigelsesministeren

”tidspunktet,

hvor betaling for årlig ferie sker, skal fastsættes således, at arbejdsta-

geren under denne ferie i lønmæssig henseende befinder sig i en situation, der kan

sammenlignes med arbejdsperioder. Arbejdstageren skal modtage sin normale løn

under den årlige ferieperiode. Desuden skal der tages hensyn til, at den minimale

årlige betalte ferieperiode ikke kan erstattes med en finansiel godtgørelse, medmin-

dre arbejdsforholdet ophører.

Arbejdsgiver kan ikke udbetale ferieløn som en integreret del af den almindelige

løn (bruttoløn inklusive ferieløn).

Sådanne ordninger risikerer at føre til situationer, hvor den minimale årlige betalte

ferieperiode reelt erstattes med en finansiel godtgørelse, uden at betingelserne i ar-

bejdstidsdirektivet er opfyldt.

Arbejdstidsdirektivet er principielt ikke til hinder for, at beløb for den minimale år-

lige ferieperiode i bestemmelsens forstand, som udbetales på en gennemsigtig og

forståelig måde i form af delvise udbetalinger, der er spredt ud over det pågæl-

dende arbejdsår og udbetalt sammen med lønnen for udført arbejde, henregnes til

betaling for en nærmere bestemt ferie, som arbejdstageren reelt holder.”

Dommen er vedlagt som bilag.

Derudover har Beskæftigelsesministeriet set lidt nærmere på det tyske feriepenge-

system.

Her vil jeg også henvise til Ferielovsudvalgets betænkning, hvori der overordnet er

redegjort for de tyske ferieregler. Jeg skal bemærke, at der ikke umiddelbart er sket

ændringer i de tyske ferieregler de senere år, hvorfor undersøgelsen fra Ferielovs-

udvalget er lagt til grund for denne besvarelse.

Det fremgår af betænkningen på side 74, at i Tyskland er udgangspunktet i loven,

at ferie med løn beregnes som den gennemsnitlige indkomst i de umiddelbart fore-

gående 13 uger. Ferieløn betales forud for feriens afholdelse. Feriebetalingen i

Tyskland er således ikke en del af den løbende løn. Hvis man ophører i ansættel-

sen, kan man få feriepengene udbetalt som godtgørelse ved fratræden. Og der kan

ikke overføres ferie mellem arbejdsgivere.

Den tyske ferielov opererer ikke med to former for feriebetaling som i Danmark,

nemlig ferie med løn og feriegodtgørelse.

Om det danske feriepengesystem kan jeg i øvrigt oplyse, at en lønmodtager, der er

antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehellig-

dage og sygedage, får løn under ferie samt et ferietillæg på 1 pct. af lønnen. Løn-

nen under ferien er den sædvanlige løn fra arbejdsgiveren.

En lønmodtager, som ikke har ret til løn under ferie, har ret til feriegodtgørelse på

12,5 pct. af lønnen. Feriegodtgørelsen afregnes løbende.

B 214 - 2020-21 - Bilag 3: Opfølgning på 1. behandling om, at en ændring som skitseret i beslutningsforslaget vil være i strid med artikel 7 i arbejdsdirektivet, fra beskæftigelsesministeren

En lønmodtager med ret til løn under ferie, og som fratræder, får beregnet ferie-

godtgørelse for den optjente betalte ferie, som lønmodtageren ikke har holdt. Ferie-

godtgørelsen afregnes når lønmodtageren fratræder.

Feriegodtgørelse skal som udgangspunkt afregnes til FerieKonto, medmindre ar-

bejdsgiveren har en overenskomstmæssig feriekortordning, som betyder, at ar-

bejdsgiveren beholder feriegodtgørelsen, indtil lønmodtageren holder ferien.

Anmodning om feriegodtgørelse sker altid via Feriepengeinfo, som enten sender

betalingsanmodningen videre til FerieKonto eller arbejdsgiveren.

Den danske ferieordning betyder modsat den tyske ferieordning, at en lønmodtager

har ret til at holde optjent ferie fra ét ansættelsesforhold i ét efterfølgende ansættel-

sesforhold. Hermed sikres lønmodtagere med hyppige jobskift også mulighed for at

holde betalt ferie, som andre lønmodtagere.

Endelig kan jeg oplyse, at arbejdsmarkedets parter i ferielovsudvalget var enige om

at opretholde feriepengesystemet.

Link til tysk ferielov, hvor opmærksomheden særligt skal rettes mod § 11:

https://www.gesetze-im-internet.de/burlg/BJNR000020963.html

Link til

Betænkning nr. 1568 fra 2017 fra Beskæftigelsesministeriets Ferielovsud-

valg.

Ferieregler i Tyskland er beskrevet fra side 74 og frem.

https://www.regeringen.dk/media/3822/ferielovsudvalgets-betaenkning.pdf

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister