Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 213:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et genstartsteam for landdistrikter.

Af Peter Juel-Jensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er indenrigs- og boligministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og også tak til Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag omkring et genstartsteam. Igen vil jeg sige: Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal sikre et sammenhængende Danmark med balance mellem land og by. Vi skal på den ene side have en stærk og pulserende hovedstad, men vi skal på den anden side også have velfungerende provinsbyer, små bysamfund og levende landdistrikter. De er i høj grad hinandens forudsætninger, og det er med til at gøre, at vi er så velfungerende et land, altså hvis vi kan få det samspil, der er, mellem de styrker og de udfordringer, der er i byerne og på landet, til at fungere.

Regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse fra 2020 viser, at landdistrikterne og de mindre bysamfund generelt oplever flere udfordringer end resten af landet. Redegørelsen illustrerer, at de senere års centralisering er kommet med en høj pris, og derfor har regeringen allerede iværksat en række initiativer til at modvirke den triste udvikling. Covid-19 har haft store konsekvenser for Danmark generelt set. Samfundet skal kickstartes, og i den forbindelse har regeringen haft fokus på, at landdistrikterne kommer med i opsvinget og ikke halter efter, som det var tilfældet efter finanskrisen.

Det fremsatte beslutningsforslag er et initiativ, som sandsynligvis vil kunne være med til understøtte vækst, udvikling og bosætning i landdistrikterne. Forslaget rummer allerede mange lighedspunkter med de syv regionale vækstteams, som regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet allerede har iværksat. Både de regionale vækstteams og det foreslåede genstartsteam har til formål at styrke vækst og beskæftigelse i landdistrikterne på lang sigt, men de regionale vækstteams skal også mere end det.

For det første skal de ikke udelukkende arbejde for at sikre bedre udvikling i landdistrikterne. I stedet er deres opgave med udgangspunkt i lokale forhold at komme med anbefalinger til, hvordan vækst og beskæftigelse understøttes i hele den landsdel, som de repræsenterer. De regionale vækstteams mål om at styrke vækst og beskæftigelse er altså ikke alene afgrænset til landdistrikterne, men derimod målrettet hele landet og dermed også landdistrikterne. Det er derfor mit og regeringens synspunkt, at de regionale vækstteams har haft større fokus på et sammenhængende Danmark, der både har en stærk hovedstad, velfungerende landsbyer, små bysamfund og levende landdistrikter.

For det andet har de regionale vækstteams til forskel fra det foreslåede genstartsteam for landdistrikter også et særskilt fokus på, hvordan hele landet kommer godt igennem coronakrisen. Konkret har de til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker, som særlig har potentiale til at bringe de enkelte landsdele styrket ud af coronakrisen. De regionale vækstteams har desuden en bredere medlemsskare og flere lokale aktører end beslutningsforslagets genstartsteam. Det må forventes, at en bredere medlemsskare i højere grad vil kunne identificere og kvalificere de initiativer, som vil styrke den enkelte landsdel.

Til de regionale vækstteams har regeringen afsat et beløb på 500 mio. kr. Pengene kommer fra REACT-EU-programmet og skal således bruges til at følge op på vækstteamets arbejde. Det beløb er væsentlig større end det, som Venstre med dette beslutningsforslag foreslår afsat til et genstartsteam for landdistrikterne. Anbefalingerne til regeringen skal afleveres fra de teams i maj 2021, og det er ambitionen, at opfølgningen på anbefalingerne fra de regionale vækstteams kan fremme erhvervsudvikling i hele landet, herunder også i landdistrikterne.

Jeg er meget enig i målet i Venstres beslutningsforslag, men jeg mener ikke, det er den bedste vej til at nå målet. Det er min vurdering, at de regionale vækstteams i højere grad end det foreslåede genstartsteam afgrænset til landdistrikterne kan tage højde for det samspil, og regeringen ser frem til at modtage deres anbefalinger. Det er også min vurdering, at de regionale vækstteams vil medvirke til at sikre en bedre sammenhæng mellem land og by, samtidig med at der er fokus på genstart af Danmark.

Derfor er det min anbefaling, at beslutningsforslaget afvises, men jeg ser frem til en god debat.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Regeringens forslag om de regionale vækstteams er ikke helt tosset. Det er ikke helt tosset, og det er jo mange af de samme takter, som jeg har valgt at bygge Venstres forslag op omkring. Nu var vi dog ikke inviteret, fordi det åbenbart er blevet således, at man, selv om man siger, at man ikke gør det, praktiserer blokpolitik. For ellers havde Venstre vel været inviteret til at være med til at lave noget, som kunne være med til at løfte landdistrikterne.

Regeringens vækstteams er jo ikke finansieret i finansloven. Vi har lige drøftet et punkt, som det var umuligt at finde penge til, men det her kunne man godt – midt i en finanslov – finde penge til. Hvordan hænger det lige sammen?

Ministeren.

Som jeg har sagt, kommer pengene fra det, der hedder REACT-EU-programmet. Men jeg vil godt anholde den der påstand om, at vi skulle føre blokpolitik. Jeg vil gerne tage et væddemål her i salen med ordføreren om, om der er lavet flest aftaler i den her regerings tid, som går ind over midten, altså som har borgerlige partier med, eller om der i den forhenværende Venstreledede regering blev lavet flest aftaler, der gik ind over midten og havde et parti fra rød blok med. Den konkurrence tror jeg altså ikke at den tidligere regering vil vinde.

Vi laver rigtig mange brede aftaler, og det er vigtigt for os, at vores arbejde er bredt forankret i Folketinget, men der er nogle steder, hvor det giver bedst mening at lave det på den måde, som det er lavet her, og så er det selvfølgelig det, der sker.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Tak, nu fik jeg jo ikke svar på mit spørgsmål, men jeg fik en sang fra de varme lande omkring blokpolitik. Jeg tror måske, det hænger sådan sammen, at den nuværende opposition er en væsentlig bedre opposition og tager mere ansvar, bl.a. også for landdistrikterne, og derfor formåede vi at kæmpe en udligningsreform i hus, selv om den ansvarlige minister gjorde alt for at køre den i grøften. Den daværende opposition ville jo, sidst vi snakkede udligningsreform, intet. Jeg spurgte ind til finansieringen.

Hvorfor kan man finde penge til det her, når man ikke kunne finde penge til at finansiere det forrige punkt?

Ministeren.

Nej, ordføreren spurgte til, hvor finansieringen kom fra, og det svarede jeg på. Men jeg vil da gerne sige, at vi kan diskutere en udligningsreform, hvis ordføreren gerne vil det, og så må man da huske tilbage på, hvordan det var, det gik, da den Venstreledede regering foreslog en udligningsreform. Så vidt jeg husker, blev der ikke noget ud af det. Så lad os endelig tage den diskussion.

Altså, vi har lavet en udligningsreform, som er fantastisk god for langt de fleste landkommuner, og som omfordeler. Guldborgsund Kommune får, bare for at nævne et eksempel, 120 mio. kr. mere til at drive deres velfærd for. Og jeg er selvfølgelig glad for, at Venstre også er med i det, men det kunne den daværende regering jo altså ikke lande. Så det har jeg svært ved at se at jeg skal tage kritik for.

Tak til indenrigs- og boligministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Så kan ordførerrækken påbegyndes, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Lennart Damsbo-Andersen. Velkommen.

Tak, formand. Som ministeren jo netop har gjort klart, har den krise, som coronaen har medført, ramt hele Danmark, og dermed har den også ramt landdistrikterne. For at afbøde virkningen af coronaen har vi så aftalt at nedsætte syv regionale genstartsteams, som skal sikre, at erhvervslivet og regionerne kommer sikkert igennem krisen og godt ud på den anden side, og det gælder naturligvis også for landdistrikterne.

Venstre mener så, at der skal et særligt team til for landdistrikterne. Det mener vi i Socialdemokratiet er unødvendigt, idet den opgave implicit ligger i de teams, der allerede er nedsat, og det kan godt være, at det måske skal tydeliggøres. Men det mener jeg så også at vi gør alene ved den debat, vi har her i dag, og det gør vi ikke ved lave et særligt team. Så derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg fremsatte jo det her forslag på Venstres vegne for et godt stykke tid siden, og det var, inden regeringen landede en politisk aftale sammen med støttepartierne om noget lignende som det, jeg foreslog. Det har ordføreren godt vidst, går jeg ud fra, for ordføreren følger jo godt med i, hvad der sker på landdistriktsområdet.

Hvorfor sørgede ordføreren ikke for, at vi lavede en bred aftale i Folketinget, således at hele Folketinget og landdistriktspartiet, som ordføreren og jeg plejer at føre os frem som, kunne bakke op omkring noget, der kunne være med til at sparke gang i landdistrikterne og måske også få nogle andre input ind, der kunne være med til at skabe vækst og beskæftigelse?

Ordføreren.

Nu ved ordføreren jo godt, at det i en regering er ministrene, der laver aftaler, og at det ikke er ordførerne. Så det er sådan set svar nok på det.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Jamen jeg har jo kendt ordføreren igennem rigtig mange år og ved, hvor meget ordføreren brænder for landdistriktsområdet, og jeg kender også ordføreren godt nok til at vide, at ordføreren ikke lader sig jokke under fode af nogen som helst, heller ikke af en minister. Ordføreren har en stor troværdighed på landdistriktsområdet. Hvorfor bruger ordføreren ikke den til noget og får sikret, at vi får skabt nogle brede aftaler i Folketinget?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at min ordførertale siger det ganske rent og enkelt, altså at de syv regionale genstartsteams, der er lavet, også omfavner landdistrikterne. Derfor er det forslag, som Venstre her fremsætter, ikke nødvendigt, og derfor kan vi ikke støtte det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og dermed siger vi tak til ordføreren. Så er det fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Alle os, der bor i de dejlige danske landdistrikter, ved jo godt, hvor fantastisk og specielt det er; altså det her med at starte dagen til lyden af fuglesang, at stå op til den dejlige natur; det at mærke den ro, man har i sjælen, når man bor i naturen; det at tilhøre et lokalsamfund, hvor man kerer sig om hinanden, og hvor man af hjertet bakker op om de små lokale forretningsdrivende; og det, som er så fantastisk, at man lærer at omgås alle mennesker, også dem, man føler sig meget forskellig fra. For vi er jo nødt til at løfte i flok, når vi bor i et landdistrikt, så man lærer at samarbejde med alle mulige mennesker, som man aldrig selv ville have valgt i sin vennekreds, og det gør, at de mennesker, der er vokset op på en ø eller i et landdistrikt, er utrolig fantastiske at have som kolleger, fordi de forstår det her med samarbejdets kunst, for det er noget, de har lært.

Derimod zapper man bare rundt i omgangskredse i byerne, og der har man ikke de samme samarbejdsforudsætninger, for der er man ikke vant til at omgås folk, man er meget forskellig fra. Så det er fantastiske kompetencer, landdistriktsfolk og øfolk har.

Vi har alle sammen nogle gode bud på, hvordan vi kan fremme udviklingen i landdistrikterne og på øerne. I Dansk Folkeparti fremlagde vi for nylig et godt og gennemarbejdet landdistriktsudspil. Det var vores bud på, hvordan vi samlet kan løfte landdistrikterne på en lang række områder: Det handler bl.a. om at sikre den fulde trafikale ligestilling af øerne, som vi også har debatteret nu; at sikre, at øboere, som er under 18 år, har ret til SU, når de er nødt til at tage en uddannelse, som gør, at de bare må flytte væk fra deres ø; at forhindre skolelukninger ude i de små landdistrikter og på øerne ved at vende tilbage til den gamle regel om, at der skulle være afstemning i skoledistriktet før lukning af en skole; at sikre de små købmænd bedre vilkår ved bedre lånemuligheder; at lave befordringsfradrag, både ved at forhøje befordringsfradraget, men også at lave det, når man pendler til et landdistrikt; og selvfølgelig at rykke en masse uddannelser og arbejdspladser til landdistrikterne.

Det er et udspil, som vil munde ud i en del beslutningsforslag i nær fremtid, som alle vil gavne vækst og udvikling i landdistrikterne.

Venstre har med det her forslag en anden idé, nemlig et genstartsteam for landdistrikter bestående af en række repræsentanter fra forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer. Jeg kan faktisk godt lide det der med, at det endelige mål skal være en samlet vækstplan for landdistrikterne. Det synes jeg er super godt.

Tror jeg personligt på, at et genstartsteam vil være bedre end at tage en række konkrete politiske tiltag? Nej, det tror jeg ikke på. Jeg har arbejdet her i snart 10 år, og jeg ved, at når det kommer til landdistriktsudvikling, er det jo ikke, fordi vi mangler viden. Det er jo ikke, fordi det, at man sætter folk sammen og sådan noget, kan gøre os klogere, så vi får en kæmpe åbenbaring og siger, gud, var det det, der manglede, for det her med landdistrikter er jo ikke raketvidenskab. Jeg synes nok, at alle os ordførere får en masse viden, når vi kommer ud til øerne og landdistrikterne. Det er ikke viden, der mangler; men det handler om politisk uenighed, og som vi så det, da vi debatterede det sidst i forhold til trafikal ligestilling, er det vilje, der mangler.

Men jeg har det også sådan, at når det kommer til landdistriktsudvikling, vil vi i Dansk Folkeparti ikke lade et forslag som det her fra Venstre gå vores næse forbi, uden at vi dog prøver det af. Selv om det ikke kan stå mål med konkrete politiske initiativer, kan jeg godt lide ved forslaget, at det er et pres, som lægges på regeringen for virkelig at give landdistriktsudvikling opmærksomhed, og det synes jeg altså vi skal bakke op om. Så lad os da endelig prøve det af også. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Halime Oguz, SF.

Tak for det. Vores ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, kunne desværre ikke være her i dag, så jeg vil læse hendes tale op.

Til at starte med vil jeg gerne takke hr. Peter Juel-Jensen og de andre forslagsstillere fra Venstre for at fremsætte dette beslutningsforslag. Det er jo svært at blive andet end glad for et forslag, der så direkte vil gå ind og kickstarte landdistrikternes økonomi. Jeg står alligevel heroppe og er imod forslaget, for det kommer desværre en smule for sent.

For lidt over en måned siden blev der nedsat syv regionale genstartsteams, som bl.a. SF forhandlede på plads med regeringen i finansloven, og de her regionale teams gør allerede meget af det, som Venstres genstartsteam skulle tage sig af, og har endda en række fordele over for det. De regionale vækstteams har til formål at styrke væksten og beskæftigelsen i hele regionen, som jo også omfatter landdistrikterne, og ikke nok med, at de skal styrke væksten, de skal også komme med forslag til investeringer i det lokale erhvervsliv, som i sidste ende kun vil komme landdistrikterne til gode, specielt efter flere måneders dødvande oven på den seneste nedlukning.

De har også den fordel, at de i højere grad vil inddrage flere relevante repræsentanter fra hele regionen og ikke kun det enkelte landdistrikt. Der er både repræsentanter for erhvervslivet, fagbevægelsen, kommunerne og så forsknings- og vidensinstitutioner, og hvor beslutningsforslaget nok lægger mere vægt på at få større repræsentation fra vidensinstitutioner, er kredsen af repræsentanter større i de regionale teams. Der er derfor et langt større fokus på at udvikle et sammenhængende Danmark, der forbinder de levende landdistrikter med sunde bysamfund og en stærk hovedstad, og det er et fokus, der igen kommer landdistrikterne mere til gode end beslutningsforslaget.

Så selv om jeg gerne vil rose Venstre for at fremsætte et forslag, der vil udvikle vores landdistrikter, kan vi i SF ikke stemme for. Vi synes, det er løst med de regionale teams i vores finanslovsaftale, men vi synes også i sidste ende, at de nedsatte teams har betydelige fordele frem for det i beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Tak. Og tak for talen. Nu ved jeg godt, at ordføreren har læst talen op på vegne af en anden, og derfor skal man måske ikke stille for mange spørgsmål. Men jeg kender også ordføreren som en politiker, som har sine meningers mod, og jeg vil gerne spørge om en konkret vurdering, for det forslag, som vi debatterer her, blev fremsat den 5/3, og det vil så sige, at der har det været kendt.

Den politiske aftale, som regeringen har lavet sammen med sine støttepartier, er vel 2-3 uger gammel, så man har haft kendskab til det her forslag, inden man lavede aftalen med støttepartierne. Hvorfor tror ordføreren at Venstre ikke var inviteret med til de forhandlinger, som regeringen lavede med støttepartierne?

Ordføreren.

Tak. Det er rigtigt, at jeg har mine holdninger til tingene, men lige præcis det her spørgsmål kan jeg simpelt hen ikke svare på, for jeg ved det ikke. Det tror jeg at man er nødt til at spørge ministeren eller regeringen om. Jeg ved det ikke.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Jamen her havde jeg chancen til at spørge en, som stod helt udenfor, og som læste talen op på vegne af nogle andre. Man kunne jo godt få et indfald, der hedder voksenmobning, at blive holdt udenfor, eller at det nu er regeringens tur til at komme til fadet, og så skal alle andre bare holdes udenfor. Synes ordføreren, at landdistrikterne fortjener at blive sat i bås med sådan nogle tanker?

Ordføreren.

Jeg mener helt klart, at der er større fordele ved et større samarbejde mellem alle partierne end mindre aftaler – helt klart. Men jeg ved simpelt hen ikke, hvorfor Venstre ikke er med, for det er ikke mig, der er ordfører på det her område, så jeg har intet kendskab til det, der blev spurgt om.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så går vi videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand. Tak til Venstre for forslaget. Men som de øvrige ordførere også har gjort opmærksom på, sparker Venstre jo en åben dør ind, for vi har allerede lavet regionale genstartsteams, og det har vi gjort inden for rammerne af det, som regeringen tidligere friskt har kaldt krigskassen, men som vi jo egentlig også sådan lidt mere neutralt har kaldt det grønne råderum. Det er jo kortvarige investeringer, som har en udløbsdato, så derfor har det jo føltes passende, i hvert fald også set i lyset af hvad man i øvrigt har finansieret inden for den ramme, at investere i sådanne regionale vækstteams – syv styks.

Vi glæder os i Radikale Venstre rigtig meget til at se anbefalingerne fra de her regionale vækstteams. Jeg har det nok personligt fuldstændig ligesom DF's ordfører, i forhold til at konkrete politiske initiativer ofte er bedre end en lang række anbefalinger fra kloge mennesker, hvor man måske lidt på forhånd også godt ved, hvad det egentlig er, de har tænkt sig at foreslå. Det er jeg fuldstændig og aldeles med på.

Det være sagt synes jeg også, at de regionale vækstteams, som vi nu har aftalt med regeringen, fylder et hul ud, hvor den tidligere aftale om erhvervsfremme måske har sluppet. Det var jo en aftale, som vi i Radikale Venstre valgte ikke at være med i, fordi vi egentlig sporede, at der var en yderligere centralisering i den aftale, som efterlader en lang række små og mellemstore virksomheder lidt med håret i postkassen ude i landdistrikterne og i provinsen.

For os at se har erhvervsfremmeloven jo på den ene side ramt et behov og skabt, hvad man kunne kalde for at sætte Danmark op i et højere gear i forhold til internationale konkurrencevilkår; men på den anden side har den altså også efterladt et tomrum for det her niveau af virksomheder lige under, som måske i virkeligheden ikke er store nok til egentlig at komme i betragtning til nogle af Erhvervsstyrelsens mange midler. Så for os at se kunne der godt være et eller andet potentiale i at gribe de her regionale vækstteams og så måske på lang sigt gøre dem permanente på et eller andet niveau, uden at jeg her kan komme og sige, hvordan man skulle finansiere det. Men det er jo noget, vi kan snakke om, når anbefalingerne og evalueringerne af de her vækstteams kommer. I hvert fald har det været en udpræget fornøjelse at være med til at nedsætte de her syv regionale vækstteams, for med vores blik afhjalp det en mangel.

Venstre kommer jo med et forslag i dag om noget, som vi allerede har lavet, og det er jo skønt, at vi er enige om, at der skal være de her vækstteams, og at det faktisk er en rigtig god idé. Men vi kan altså ikke støtte forslaget, fordi vi jo egentlig synes, vi allerede har gjort det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak for talen. Man kan godt, når man er i mine sko, blive lidt misundelig over, at De Radikale fik lov til at være med. Det ville vi også rigtig gerne have været, netop også, fordi det her rummer nogle perspektiver.

Aftalen er jo lavet, efter at vi fremsatte vores forslag. Når jeg sådan skal styrke mit selvværd, siger jeg, at den er lavet på baggrund af vores beslutningsforslag. Men hvad nu, ordfører, hvis et eller flere af de her regionale vækstteams peger på, at landevejsprincippets implementering hundrede procent er en forudsætning for vækst på vores øer, vil man så følge sådan en anbefaling fra et vækstteam?

Ordføreren.

Ja, ved det, at det allerede er radikal politik. Hvis vi kan finde pengene, så ligger det jo nok i god tråd med det, som evalueringen forhåbentlig også i 2022 peger på. Men hvordan vi skal gøre det, er jo teknikken i det.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Jeg kunne forstå på ordførerens tale, at de regionale vækstteam her er finansieret af den såkaldte krigskasse. Der er der jo pænt med luft til også at finansiere den fulde implementering af landevejsprincippet. Kunne man så ikke starte der?

Ordføreren.

Nej, for man har det problem, at det ikke er varige midler. Så igen, en fuld indfasning vil jo så være en overgang, og på den anden side af det skal vi til at finde varige midler til det. Så for mig at se er det ikke det rigtige sted at placere det her tiltag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten.

Tak. Ønsket om mere udvikling og bosætning i landdistrikterne deler vi i Enhedslisten til fulde. Der er alt for længe blevet ført en politik, som har udsultet områderne uden for de store byer. Vi har gennem mange år set en tendens til, at flere flytter ind til de større byer, og at det samtidig bliver sværere og sværere at få de små samfund til at hænge sammen. Skolen lukker, købmanden gør så det samme, og de øvrige jobs i området forsvinder også. Gentagne centraliseringer har gjort, at der samtidig er blevet længere til rådhuset, til politiet og til hospitalet, og det hjælper selvfølgelig heller ikke, at der også er blevet længere og længere mellem busserne.

Enhedslisten støtter klart op om at få afdækket de bagvedliggende grunde til, at Danmark er ude af balance, når vi ser på forholdet mellem land og by. Det er helt nødvendigt at få afdækket dette for at kunne komme løsningerne nærmere.

Derfor var Enhedslisten jo også med til som en del af finansloven at nedsætte de her syv regionale genstartsteams, som fordelt over hele Danmark netop skal se på, hvordan vi får skabt udvikling i hele Danmark. Det arbejde vil vi rigtig gerne se resultatet af, før yderligere bør sættes i gang.

Der er ligesom i det forrige beslutningsforslag, som vi lige har behandlet, henvist til Venstres udspil til finanslovsprioriteringer, men også her kommer forslagsstillerne ikke med et konkret bud på finansiering, og på den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak for det. Jeg ser ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi efter afspritning gå videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Danmark er et lille, men dejligt land med lyse bøgeskove, bølgende korngule marker og, som jeg kunne konstatere i morges, snevejr i april, selv om vi lige havde håbet på forår. Vi har anemoner i skovbunden, vi har fuglesang foroven, vi har øer, og vi har fastland. Vi har et land, der på trods af små afstande er præget af forskellighed, fra den jyske hede til Bornholms klipper – alt sammen er både dansk og dejligt. Og vi skal sikre, at Danmark hænger bedre sammen, og at den danske sammenhængskraft også indbefatter infrastruktur og økonomisk mulighed for at bosætte sig, også i de områder, hvor bussen ikke går en gang i timen, måske ikke engang en gang om dagen.

Det er de dele af Danmark, hvor der er helt stjerneklart uden lys fra byer, der svækker stjernernes glans, og de dele af Danmark, hvor stilheden er til at føle på. Derfor er jeg generelt positivt indstillet over for de fleste forslag, der vil sikre alle dele af Danmark, for der skal det også være endnu mere attraktivt at bo.

I Nye Borgerlige ønsker vi trafikal ligestilling. Det skal ikke være dyrere at køre 1 km end at sejle 1 km. Vi ønsker en forbedret og udbygget infrastruktur. Vi ønsker at fjerne registreringsafgiften og halvere benzinafgiften, for det skal være muligt for alle danskere at have både sikrere og billigere biler.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af det her forslag, for vi skal sikre, at alle ude i Danmark har en stemme, i forhold til hvordan vi sikrer øer og landdistrikter, og vi får forhåbentlig også afklaret, hvordan vi bedst muligt sikrer alle dele af Danmark.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi nu videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Indledningsvis vil jeg gerne sige tak til både ministeren og ordførerne for deres taler. Man kan jo sige, at de falder på et tørt sted, for mens byerne buldrer derudad, går det væsentlig langsommere i vores landdistrikter. Vores landdistrikter er udfordret, hvilket bakkes op af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at yderkommunerne har tabt samlet set 10 pct. af arbejdspladserne i 2018 målt i forhold 2008, omvendt blev bykommunerne mildere ramt af finanskrisen, og i byerne har man oplevet, at der er kommet 8 pct. flere arbejdspladser i samme periode.

Med det, vi er på vej gennem, og som har stået på siden marts sidste år, er dette beslutningsforslag et forsøg på at komme foran, for ingen ved, hvordan det ser ud på den anden side, og ingen ved, i hvilket tilstand vi kommer ud på den anden side, og derfor skal vi gå i gang med arbejdet allerede nu. Styrkepositioner skal findes, de skal dyrkes, og nye spirer skal nurses og gødes.

Jeg kan læse mig til, at man midt i april har lavet et tilsvarende initiativ, som man kalder waketeams, genstartsteams eller vækstteams, det skal ikke skille os ad, og for at citere en kineser, Deng Xiaoping, så er det jo lige meget, om katten er sort eller hvid, bare den fanger mus – og det var vist nok i forbindelse med et opgør med den tidligere præsident Mao Zedongs linje. Men om det hedder det ene eller det andet, skal ikke skille os ad. Vi ville bare gerne have været med til at sikre, at vi fik lavet den bedst mulige aftale for vores landdistrikter.

Jeg kunne ikke vide tilbage i februar, da jeg indsendte mit beslutningsforslag, hvilken aftale regeringen ville indgå. Jeg kunne blot forholde mig til, hvad alle dem, nemlig eksperterne, som vi indimellem læner os op ad og lænede os op ad under den kritiske udvikling under finanskrisen, mente, og de mente, at coronakrisen kunne blive langt værre end finanskrisen for vores landdistrikter. Derfor skulle der handles.

Jeg havde jo håbet på, at vi i fællesskab og på baggrund af debatten i dag kunne have udarbejdet en ambitiøs plan for vores landdistrikter, som ville indeholde overordnede mål for den økonomiske udvikling frem til 2030. At vi skulle have minimum 5 pct. flere private arbejdspladser i vores land- og yderkommuner i 2030, så den private beskæftigelse kunne blive styrket med henved 30.000 jobs, at vi kunne blive enige om minimum samme bnp-vækst for resten af landet frem mod 2030 ude i vores landdistrikter, og at ledigheden i vores land- og yderkommuner skulle falde til et niveau, som vi kendte det umiddelbart før coronakrisen, er f.eks. tre mål, som vi kunne have lavet politik efter.

Men misforstå mig ikke. Jeg er glad for, at regeringen har taget initiativ til noget politik for vores landdistrikter. Men hvor havde det været dejligt, hvis man havde haft det nødvendige mod til at lave en aftale med hele Folketinget. Det tror jeg havde gjort aftalen meget bedre.

Regeringens vækstteams er stadig væk en velbevaret hemmelighed og måske endnu blot et par tanker på et stykke papir. Men havde det ikke givet mening, at man var startet med at kulegrave de eksisterende rammer for vores erhvervsliv i landdistrikterne og så kommet med målrettede forslag til, hvordan det kunne forbedres i samarbejdet med dem?

Venstre ville gerne have været med i det her arbejde, fordi vi normalt er garant for, at tingene bliver bedre. Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de er enige i det hele, også i udsagnet om, at når Venstre er med, bliver tingene generelt bedre. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand. Jeg har svært ved at genkende, at det her er en velbevaret hemmelighed, men det må ordføreren jo så tage på sin egen kappe. Jeg kan heller ikke genkende, at Venstre ikke var inviteret til forhandlingerne om genstart af Danmark. Det var jo den samlede krigskasse og det, vi endte med at kalde det grønne råderum, som var rammen for det, vi lavede på det tidspunkt.

Kan ordføreren be- eller afkræfte, at grunden til, at Venstre trak sig ud, var, at Venstre ikke kunne se sig selv i den bilaftale, vi lavede på det tidspunkt?

Ordføreren.

Jeg er helt klar over, at Venstre ikke var med i bilaftalen, men at en aftale omkring vores biler og beskatningen af dem skulle have noget af gøre med, hvordan vi skal sparke gang i vores landdistrikter, er to ting, jeg ikke lige kan få til at svinge sammen. Det svarer til det eksempel, vi havde under det forrige punkt, hvor nogle mente, at man ikke kan støtte billigere færgebilletter til øerne, fordi vi også skal tage kvoteflygtninge. Altså, det er ikke god argumentation i min bog.

Venstre er med alle steder, hvor vi kan være med til at fremme vækst og udvikling og dermed skabe arbejdspladser og bosætning i vores landdistrikter.

Kathrine Olldag.

Så undrer det mig bare, at Venstre skrev sig ud af den bilaftale og derved faktisk også skrev sig ud af at være med til at sætte sin underskrift på den samlede grønne vækstplan for Danmark. Men det må så være det. Og jeg har stadig væk til gode at finde ud, hvorfor Venstre egentlig trak sig ud af den bilaftale, men det skal jeg nok lade være med at spørge ordføreren om.

Ordføreren.

Altså, det tror jeg godt at ordføreren kan få svar på. Måske skulle ordføreren have rejst det spørgsmål i forhandlingsforløbet: Hvorfor ville Venstre ikke være med? For det må jo være vigtigt for netop at sikre en kontinuitet, og den politiske ballast har ordføreren forhåbentlig også, at vi, når vi starter gode forhandlinger om ting, der skal være med til at bringe Danmark fremad, har så stort et flertal fra Christiansborg som overhovedet muligt med i bagagen. Men når det kommer til vores landdistrikter, er Venstre altid med, også foran De Radikale.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.