Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8175
23. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 64 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 64:
”Hvad
vil det koste at stoppe udhulingen af dagpengene, således at der kompense-
res for mindrereguleringen i årene 2021-2025? Svaret bedes opdelt med og uden
adfærd og tilbageløb
”
Svar:
Som følge af aftalen mellem den daværende SRSF-regering, Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti om en skattereform fra 2012 sker der en afdæmpet regulering
af forskellige overførselsindkomster, herunder arbejdsløshedsdagpenge i perioden
2016-2023. Den afdæmpede regulering i 2021-2023 udgør 0,75 procentpoint årligt.
Mindrereguleringen er senest bekræftet med den forligsbelagte
Aftale om ny regu-
lering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere,
som er indgået mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2018,
og som Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternati-
vet efterfølgende har tilsluttet sig.
Den maksimale dagpengesats steg fra 19.083 kr. til 19.322 kr. fra 2020 til 2021.
Uden den afdæmpede satsregulering af dagpenge ville satsen være steget til 19.465
kr. i 2021. Dermed medfører mindrereguleringen en reduktion i satsforhøjelsen på
ca. 150 kr. fra 2020 til 2021. Den månedlige maksimale dagpengesats vil være ca.
450 kr. højere i 2023 og frem ved en afskaffelse af mindrereguleringen på dag-
penge i 2021-2023 ift. satsen i 2023 under mindreregulering.
Det bemærkes, at der er en række relaterede ydelser og medlemsbidrag, hvor den
maksimale dagpengesats danner grundlag for satsen. Det gælder syge-, ferie- og
barselsdagpenge, efterløn, skattefri efterlønspræmie, fleksydelse, ledighedsydelse,
flekslønstilskud, VEU-godtgørelse m.v. Derudover er statsbidraget, som udgør
størstedelen af a-kassemedlemskabskontingentet, reguleret efter den maksimale
dagpengesats. Der er ikke medregnet en påvirkning af disse ydelser og bidraget i
fravær af den afdæmpede regulering.
Det er i beregningerne antaget, at afskaffelsen af mindrereguleringen af dagpenge
gælder i hele 2021. Såfremt at man indfører en afskaffelse af mindrereguleringen i