Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 207:

Forslag til folketingsbeslutning om at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi.

Af Jette Gottlieb (EL) m.fl.

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Vores dagpengesystem er et helt centralt element i den danske flexicuritymodel. Det er med til at give sikkerhed for arbejdstagerne og fleksibilitet for arbejdsgiverne. Derfor er dagpengesystemet med god grund i konstant søgelys, og sådan bør det også være. Vi har lige behandlet et beslutningsforslag om et coronatillæg til dagpengene, og både regeringen, Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter har løbende fokus på, at dagpengesystemet også fremadrettet skal være stærkt og solidt.

Med det beslutningsforslag, som vi skal behandle nu, pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag i indeværende folketingsår, der stopper udhulingen af dagpengenes værdi. Enhedslisten foreslår, at der kompenseres for mindrereguleringen af dagpengene på 0,75 pct. i årene 2021 til 2025. Hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget, pålægges regeringen at indkalde til forhandlinger om finansieringen af forslaget.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at både regeringen og jeg er meget optaget af, at vi har et dagpengesystem, som er økonomisk trygt og har bred opbakning i befolkningen. Hvis en lønmodtager mister sit arbejde, giver dagpengesystemet tryghed, indtil man igen er i beskæftigelse. Samtidig har virksomhederne stor gavn af vores fleksible arbejdsmarked. Det giver dem mulighed for hurtigt at tilpasse sig til nye situationer og nye markeder. Derfor er jeg også helt enig i, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at understøtte et godt dagpengesystem. Jeg er også sikker på, at den danske flexicuritymodel har været værdifuld igennem coronakrisen og nu er medvirkende til, at vi kommer godt ud af krisen.

Vi kan bl.a. se, at antallet af opslåede stillinger stiger støt med genåbningen af samfundet. Det kan tyde på, at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet er medvirkende til, at arbejdsgivere hurtigere tør ansætte, når de igen ser en fyldt ordrebog. Det smitter også af på f.eks. underleverandører, som får mere at lave. For mig har coronakrisen understreget, hvor stor en styrke det er for Danmark, at vi har et stærkt dagpengesystem. Derfor er det også en vigtig prioritet for regeringen, at flexicuritymodellen står stærkt og solidt nu og i fremtiden. Et stærkt dagpengesystem er afgørende i den sammenhæng. Det skal give mening at være medlem af en a-kasse.

I den sammenhæng kommer vi selvfølgelig ikke uden om kompensationsgraden. Det er ikke underordnet, hvilken kompensation man får, hvis man bliver arbejdsløs. I forhold til udviklingen af kompensationsgraden er det som bekendt kompliceret at nå til enighed om én bestemt måde at opgøre tingene på. Der findes flere måder at opgøre kompensationsgraden på, og det er også årsagen til, at vi tit ser forskellige tal i debatten. Hvis man bruger Dagpengekommissionens metode, har udviklingen i bruttokompensationsgraden for almindelige lønmodtagere været relativt stabil over en lang periode. Som forslagsstillerne også selv nævner i beslutningsforslaget, betyder skatteaftalen fra 2012 dog, at dagpengene bliver reguleret mindre end lønudviklingen frem til 2023. Det betyder, at dagpengene altså ikke reguleres i samme takt som lønnen i de kommende år. Det er jeg meget opmærksom på, og regeringen følger udviklingen i kompensationsgraden tæt. Som jeg også har sagt før, er jeg derfor bestemt heller ikke afvisende over for, at regeringen på et tidspunkt vil se på dagpengesatsen.

For næsten præcis et år siden – i maj 2020 – behandlede vi et andet beslutningsforslag, der også handlede om udhulingen af dagpengesatsen. Dengang stod vi i begyndelsen af, hvad der viste sig at være en længerevarende pandemi, og regeringen var meget optaget af at håndtere krisen og holde hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser. Vi har i løbet af de sidste 14 måneder gennemført en lang række hjælpepakker, f.eks. lønkompensation, midlertidig arbejdsfordelingsordning og en række kompensationsordninger for virksomheder og selvstændige. Jeg vil ikke gentage mig selv, men vi har som bekendt også på dagpenge- og opkvalificeringsområdet indført en lang række tiltag, der har været med til at holde hånden under dem, der står uden for arbejdsmarkedet, og få dem bedst muligt gennem krisen. Fokus har været på, at færrest mulige bliver og forbliver ledige, og at flest mulige kan vende tilbage til deres arbejde.

Nu er vi i gang med at gå imod lysere tider. Samfundet åbner op, og vaccinerne gør deres indtog. Men vi er stadig væk ikke helt ude på den anden side, og bl.a. derfor må jeg også være ærlig og sige, at regeringen ikke lige nu vil indkalde til forhandlinger om dagpengenes størrelse. Der er andre opgaver, som må løses først. Men som jeg allerede ved flere lejligheder har sagt, udelukker det bestemt ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på kompensationsgraden. Det betyder også, at jeg altid er lydhør, når det kommer til gode forslag til, hvordan vi kan styrke den danske flexicuritymodel. Det er bestemt en debat, som flest mulige bør involvere sig i. Som jeg også har nævnt ved tidligere lejligheder, vil jeg da også gerne have forslag til, hvordan vi kan finde pengene til det.

For som I ved, og som forslagsstillerne også selv nævner i beslutningsforslaget, vil der naturligvis være omkostninger forbundet med en højere kompensationsgrad. Det vil koste omkring 1,1 mia. kr. om året at afskaffe mindrereguleringen, når denne er fuldt indfaset. Det er mange penge, og derfor mener jeg også, at et forslag om afskaffelse af mindreregulering bør følges af konkrete finansieringsforslag.

Lad mig slutte af med helt kort at samle op. Jeg håber, at det er helt tydeligt, at regeringen er optaget af at styrke den danske model og også fremadrettet sikre, at dagpengesystemet er attraktivt og trygt. Jeg er også sikker på, at den danske flexicuritymodel har hjulpet os bedre igennem krisen. Den er vigtig, og vi skal værne om den. Derfor afviser jeg heller ikke, at vi på et tidspunkt skal se på kompensationsgraden, og regeringen følger udviklingen tæt.

Men lige nu er der andre ting på tegnebrættet. Vi skal ud af coronakrisen, fuldt og helt og bedst muligt, vi skal sikre den grønne omstilling, og vi skal sørge for at skabe vækst og nye arbejdspladser – for blot at nævne et par af regeringens prioriteter. Tiden er ikke til forhandlinger om kompensationsgraden lige nu og her, som beslutningsforslaget lægger op til. Derfor kan regeringen ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Jeg vil spørge, om ministeren vil komme med en argumentation for, hvorfor det er en god idé at mindreregulere dagpengene. Man besluttede det i 2012, men forud for det var der hele satspuljediskussionen, så det har eksisteret i lang tid. Hvorfor er det en god idé at mindreregulere dagpengene? Er det kun et spørgsmål om at skaffe nogle penge, man skal bruge til skattelettelser, eller er der er en eller anden logik bag, at man vil mindreregulere dagpengene?

Værsgo, ministeren.

Jeg er overbevist om, at man kan finde økonomer, som fint kan argumentere for, at det er hensigtsmæssigt at mindreregulere dagpengenes værdi. Det er ikke mit synspunkt, at det er det, men jeg henholder mig til den virkelighed, der er skabt med skattereformen i 2012, hvor man jo brugte det til at tilvejebringe finansiering til at lave nogle skattelettelser, herunder i øvrigt også skattelettelser til en lang række folk med almindelige, gennemsnitlige lønarbejderindkomster.

Jeg har selv sagt, både inden valget, efter valget og i min tale i dag, at vi også synes, at der her er en problematik, som er værd at se på. Det er vi heller ikke afvisende over for at vi også kommer til at se på.

Værsgo, spørgeren.

Jeg går ud fra, at ministeren er vidende om, at prisniveauet i den mellemliggende periode er steget betragteligt, og det betyder, at der ikke bare er tale om en nominel mindre dagpengesats. Der er også tale om, at man kan dække mindre af sine leveomkostninger med den. Og specielt på boligområdet går jeg ud fra at ministeren er vidende om at der er sket nogle drastiske stigninger mange steder. Det har indflydelse på de levevilkår, man har på dagpenge. Var det ikke et godt argument for at påbegynde et stop for den her mindreregulering?

Værsgo, ministeren.

Jeg synes bestemt, at der er et godt argument, og det er jo også derfor, vi i regeringen og jeg som minister ikke er afvisende over for det. Men jeg må til gengæld også sige – og det er jo en diskussion, jeg ofte har haft både med fru Jette Gottlieb, men også med andre ordførere for Enhedslisten – at det nogle gange ville gøre diskussionerne nemmere, hvis man indledte med at pege på nogle finansieringsinitiativer. I går blev der behandlet et beslutningsforslag vedrørende ændring af indplaceringerne på lønniveauet i den offentlige sektor – et forslag, der alene ville koste mere end 5 mia. kr. Det her vil koste 1,1 mia. kr. Jeg deler sådan set alle synspunkter i den henseende, men vi har jo den rolle, at vi har ansvaret for at tilvejebringe finansiering, og det er ikke nemt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er Jeppe Bruus, ordfører for Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det forslag, som Enhedslisten her stiller omkring udhuling af dagpengenes værdi, er jo selvfølgelig sympatisk og skal ses i den sammenhæng, som jeg også var inde på ved det beslutningsforslag, vi behandlede før, nemlig at det danske dagpengesystem er verdens bedste erhvervsstøtteordning. Lande kigger på Danmark med stor misundelse, og med rette, fordi vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne tør hyre, fordi de ved, at de også kan fyre. Det er til kæmpestor gavn, ikke mindst for lønmodtagerne, der faktisk har chancen for at komme ind på arbejdsmarkedet, i øvrigt i modsætning til det, man ser mange andre steder. Hvis man kigger på Sydeuropa og andre steder, er det meget vanskeligere for unge mennesker at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi man har en situation, hvor det, hvis en medarbejder først bliver ansat, er vanskeligere for arbejdsgiveren at lade vedkommende gå igen.

Vi har også systemer rundtomkring i verden, hvor en stor del af de udgifter, der er forbundet med at have lønmodtagere eller medarbejdere, ligger på arbejdsgivernes skuldre, modsat herhjemme, hvor vi løfter de udgifter i fællesskab, og det er i øvrigt noget af det, der er unikt ved den danske arbejdsmarkedsmodel. Med den sikrer vi netop, at vi har virksomheder, som er ekstremt konkurrencedygtige, at vi har lønmodtagere, som faktisk får en chance for at komme ind, og at vi i fællesskab tager hånd om, at hvis man er ledig, er det ikke alene bare den enes eget problem, men så er det en kollektiv opgave at sørge for opkvalificering, og at hvis man bliver syg, er det ikke noget, man selv må forsikre sig ud af, men så har vi faktisk en kollektiv opgave i at sørge for, at man bliver rask igen. Den model er kanonstærk. Den har vist sig at være bomstærk, også i krisetider. Vi har set her senest i coronakrisen, hvordan vi i fællesskab har kunnet løfte det danske arbejdsmarked klogt og godt igennem krisen, netop i kraft af den arbejdsmarkedsmodel, vi har.

Den model bygger selvfølgelig på et grundlæggende princip om, at hvis man bliver ledig, er der en forsikringsordning, man kan melde sig ind i, nemlig dagpengesystemet, og det er klart, at den forsikringsordning skal være attraktiv. Og det er den, både for dem, der har de mindre indkomster, men også for dem, der har de høje indkomster, for det er faktisk en relativt lille forsikringspræmie, man betaler, for en forsikring, som er ret afgørende i forhold til ens indkomst, hvis man bliver ledig for en tid. Det er det grundlæggende princip, som er vigtigt at værne om.

Der sker jo det, og det er sket i en lang årrække, at der kommer en stigende ulighed i forhold til indkomster, men jo ikke på et niveau, hvor det stadig væk ikke er attraktivt for folk med høje indtægter at melde sig ind i den her forsikringsordning. Men det er også klart, at det er sådan, at med den dagpengesats, vi har, udhules værdien af dagpengene lige så langsomt, og derfor er jeg også glad for det, som ministeren jo også tilkendegiver, nemlig at det da er en problemstilling, som vi må kigge på.

Den model, vi har, skal vi værne om. Vi skal udbygge den, og vi skal arbejde med den. Det, der også er godt ved den danske dagpengemodel og den danske flexicuritymodel, er, at den ikke bare er god i krisetider, men faktisk også er god i opgangstider, fordi der jo så er flere, der betaler ind til den, og i sidste ende er det jo så staten, der sørger for, at pengene er der, uanset om der er et stort træk eller der er et lille træk på den her forsikringsordning.

Men vi kan ikke støtte den model, som ligger her, for det første på grund af det helt åbenlyse, at hvis vi stemte for det her, skulle vi finde pengene med det samme. Det er jo et meget sundt princip herinde i Folketinget, at hvis man stiller et forslag, som koster penge, peger man også på, hvor de penge skal komme fra. Det er sådan det første elementære. Og så er der for det andet det, at det at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi jo er noget, vi løbende diskuterer, og så overlader jeg det trygt til andre, i forlængelse af det, som beskæftigelsesministeren også sagde, at kigge på, hvornår den diskussion bliver relevant.

Men tak for endnu en gang at få muligheden for at drøfte det, som jeg jo synes er helt unikt og noget af det smukkeste, vi har i det her land.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Jeg vil gerne takke for den utilslørede hyldest til dagpengesystemet. Jeg deler opfattelsen af, hvor vigtigt det er; det er det tredje ben i vores arbejdsmarkedsskammel. Men hvor lidt skal der til, før skamlens tredje ben knækker af? Hvor langt ned kan vi sætte dagpengenes reelle værdi i forhold til folks lønindkomst, før skamlens ben knækker af?

Værsgo, ordføreren.

Jamen der er jo flere diskussioner i forhold til dagpenge. En vedrører niveauet, og jeg er ikke i stand til her at sige, præcis hvor det niveau ligger. Det er klart, at man skal følge udviklingen meget nøje – både i forhold til den generelle lønudvikling, i forhold til prisudviklingen og selvfølgelig også, i forhold til hvordan det spænd så ser ud i forhold til dagpengesystemet. Og det gør vi fra Socialdemokratiets side sammen med den folkelige fagbevægelse, vi er en del af, og det gør man også fra regeringens side og fra beskæftigelsesministerens side, som han sagde. For det er selvfølgelig vigtigt at følge udviklingen.

Det er jo den samme diskussion, vi har haft i forhold til længden på dagpengeperioden. Altså, vi kan jo se, at de fleste heldigvis kommer i arbejde relativt hurtigt. Der er en nedgangsperiode, og når så slutdatoen kommer, er der en stigning igen, altså i forhold til hvornår man så finder ud på arbejdsmarkedet. Fører det så til, at man kan sige, at den skal være 1 år kortere eller 1 år længere, eller hvor ligger det niveau? Det er jo en afvejning af mange forskellige faktorer.

Værsgo, spørgeren.

Ordføreren henviste før til, at man skulle komme med finansiering, og i det her tilfælde er det jo ikke så svært, for den nedregulering, der er sket, af dagpengene blev jo brugt utvetydigt til at finansiere nogle skattelettelser. Dem kan man jo så rulle tilbage, og så kommer vi i en situation, hvor pengene er til rådighed for dagpengesystemet. Er det ikke en meget god sammenhæng at sætte op der?

Værsgo, ordføreren.

Jo, og det er jo måske så også der, hvor vi kommer til at se lidt forskelligt på det, altså i forhold til om man lige med et fingerknips kan sætte skatten op her og så bruge pengene der. Der er vi jo bundet af det, vi sådan set forsøger her: Dels har vi jo igennem den her krisetid holdt hånden under både lønmodtagere og selvstændige virksomheder, dels har vi ført en meget ansvarlig politik, hvor det balancerer. Så problemet er jo reelt, og vi følger udviklingen meget nøje, men vi er nok ikke et sted, hvor vi siger, at nu stemmer vi for det her og hæver skatten tilsvarende.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. For Venstre er det helt afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor står vi også ved de arbejdsmarkedsreformer, vi har haft og gennemført siden systemskiftet tilbage i 2001. Det er jo reformer, der har haft til hensigt at gøre det attraktivt at være i job og dermed bidrage til vækst og udvikling af vores samfund.

Det her forslag til folketingsbeslutning, som jo er fremsat af Enhedslisten, handler om at stoppe – som man formulerer det – udhulingen af dagpengenes værdi, således at der skal kompenseres for mindrereguleringen af dagpengene på 0,75 pct. i årene 2021-2025.

Blot sådan generelt at hæve dagpengene vil uden tvivl svække beskæftigelsen og øge de offentlige udgifter. Dagpengekommissionen kom jo tilbage i 2015 mange forskellige forslag til forbedringer, og vi har – og det støtter Venstre varmt op om – jo forbedret dagpengesystemet tilbage i 2015, og ved bl.a. at tilføre ekstra 300 mio. kr. har vi gjort det mere fleksibelt og skabt mulighed for, at det er attraktivt også at tage job af kortere varighed, når man desværre er ledig i en periode.

Så for Venstre handler det om at sikre, at det kan betale sig at arbejde, sikre, at der er tryghed omkring vores dagpengesystem, og så står vi ved den aftale fra 2012, da vi havde en socialdemokratisk regering. Det var jo en aftale, der, i modsætning til hvad der foregår lige nu, sikrede skattelettelser, sikrede, at det i højere grad kunne betale sig at arbejde; og ja, en del af den var en finansiering, der handlede om, at man lod dagpengene stige mindre end den almindelige pris- og lønudvikling. Og hvis man skal rette op på det, er det jo 1,1 mia. kr.

Det synes jeg da havde klædt Enhedslisten, hvis Enhedslisten havde redegjort for det i beslutningsforslaget og anvist, hvordan pengene skulle findes, men jeg kan nu forstå i dialogen med den socialdemokratiske ordfører, at det er skattestigninger, der er svaret – og der er Venstre jo stået af for længst. Det er bestemt ikke skattestigninger, vi skal have flere af, de er jo kommet i rigt mål i denne valgperiode.

Så Venstre kan ikke støtte op om det her beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Jeg er sikker på, at ordføreren stod af, længe før vi nåede dertil, men jeg vil faktisk gerne vide, hvad argumentationen er for, at det er ret og rimeligt, at man udhuler dagpengene, altså at man lader dem stige mindre end prisudviklingen. Hvad er logikken i og argumentationen for det? Er det bare, at dagpengene helst skal blive lavere og lavere generelt og på sigt?

Værsgo til ordføreren.

Det har vi bestemt ikke noget ønske om. Nu indgik det i en aftale fra 2012, og den står vi jo ved – den løber vi ikke fra som parti. Der indgik det som en del af den finansiering, der skulle sikre skattelettelser til helt almindelige mennesker.

Vi er jo optaget af, at der er en god dækningsgrad. Hvis man har et lavtlønsjob i Danmark, er dækningsgraden jo omkring de 80-90 pct. Og så er det rigtigt, at hvis man er højtlønnet, er der jo et maks. på, hvor meget man kan få i dagpenge, og dermed er dækningsgraden noget mindre.

Vi skal jo hele tiden finde balancen her for, hvordan vi sikrer, at det fortsat er attraktivt både at gå på arbejde, men også at være med og betale sit a-kassekontingent. Tak.

Værsgo til spørgeren.

Jeg vil bare spørge, om ordføreren er vidende om, at det er a-kassemedlemmerne, der betaler cirka to tredjedele af de udgifter, der er, til dagpenge – det er deres a-kassebidrag, der finansierer den største del – og at systemet i perioder med lav arbejdsløshed faktisk giver overskud.

Værsgo.

Ja, præcis. I perioder med meget, meget lav arbejdsløshed er det primært medlemmerne, der betaler, men i perioder, hvor arbejdsløsheden desværre kan være langt højere, er det jo så staten, der sørger for at holde hånden under dagpengesystemet. Det skal man bare være vidende om. Så det er i sidste ende også skatteyderne – helt almindelige mennesker, der går på arbejde og betaler skat – der sådan set også sikrer, at vi har et dagpengesystem.

Det er jo sådan, modellen er skruet sammen – den står vi ved. Og vi siger også klart og tydeligt, at vi ønsker, at der skal være et trygt og sikkert dagpengesystem, og det er vi fortsat optaget af. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil egentlig lige starte med at sige, at jeg nok tror, at hr. Hans Andersen kom til at sige noget heroppe, der var lidt forkert. For han sagde, at de her skattelettelser fra 2012, hvor man tog penge fra dagpengemodtagerne, gavnede almindelige mennesker. Jeg tror, at hr. Hans Andersen er enig i, at dagpengemodtagere også er almindelige mennesker. Det håber jeg da i hvert fald er sådan.

Men jeg vil starte med at sige, at det er prisværdigt, at der kommer et forslag som det her, også i den her tid, hvor vi har en debat om dækningsgraden af dagpengene. Der er vi i Dansk Folkeparti enige om, at det skal der ses på, og jeg vil egentlig starte med også at opfordre regeringen og ministeren til at tage et møde med de partier, der er interesserede, om, hvordan vi kan komme videre med det, vi skal se på, altså med dækningsgraden – ikke fordi vi skal til at forhandle om det her beslutningsforslag, men så vi kan se på, hvilke muligheder der er i fremtiden for at se på dækningsgraden af dagpengene.

Jeg er enig med fru Jette Gottlieb i, at der er sket en udhuling, og jeg kan ikke lade være med at tage fat på skattereformen fra 2012. Det var for øvrigt, dengang fru Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister – og jeg kalder hende fru Mette Frederiksen, fordi hun var beskæftigelsesminister på det tidspunkt, hvor det her blev lavet. Og jeg ved godt, at det er på skatteområdet, det er blevet lavet. Men det betød faktisk, at man udhulede dækningsgraden, så der frem til i dag har været en mindreregulering på 700 kr. om måneden af dagpengesatsen. Og når den aftale udløber i 2023, er vi oppe på 1.000 kr. om måneden i mindreregulering af dagpengene. Det vil sige, at hvis man ikke havde lavet den skatteaftale i 2012, så ville maks.-dagpengesatsen i stedet for at være 19.322 kr. have været 20.322 kr.

Så skal man lige huske, når man snakker om det, at det ikke er, fordi alle lavtlønnede får det, for det kommer de ikke op på. For at få de 19.322 kr., som er maks.-dagpengesatsen i dag, skal man faktisk have en indkomst på 23.336 kr. – og det er ikke 90 pct. af lønnen. Der er vi nok nede på 80 pct., og har man kun en indkomst på 20.000-21.000 kr., får man under det beløb. Så får man ikke den maksimale dagpengesats, og det ville man heller ikke gøre, hvis nu dagpengesatsen blev hævet. Man ville stadig væk ikke komme op på at få det. Der er nogle, der har brugt at sige, at hvis vi nu sætter den op til 23.000 kr., får alle de lavtlønnede 23.000 kr. i dagpenge om måneden. Det gør man altså ikke. Men får maks. 90 pct. eller måske endda mindre, alt efter hvad ens indkomst er.

Så det, der ville klæde regeringen, ville være at tage fat og sige: Vi fører det tilbage, som vi tog i skattereformen i 2012, og retter op på den fadæse, der blev lavet dengang. Det kunne man starte med at rette op på og sige: Det fører vi tilbage til dagpenge. Det kunne man gøre i første omgang, og så kunne man altid se på, hvordan dækningsgraden skulle være fremadrettet. Det synes vi i Dansk Folkeparti er den vej, man skulle starte med at gå. Det kunne være begyndelsen. I stedet for at starte med at hæve den til 23.000 kr. kunne man føre de her penge tilbage. Det ville så give 1.000 kr. mere. Det ville være prisværdigt af regeringen, hvis man sagde, at der blev begået en fejl i 2012, og at man var villig til at rette op på den.

Jeg vil sige det på den måde, at som forslaget er her, vil Dansk Folkeparti undlade at stemme, for der er mange gode intentioner i det, og vi ved, at der kommer en større debat om dækningsgraden af dagpengene, som vi i Dansk Folkeparti også er klar til at tage. Vi ved jo, at FH er kommet med et udspil, og vi ved, at der allerede nu er en hel del debat om, hvordan dækningsgraden skal være fremover. Vi vil ikke på nuværende tidspunkt låse os fast på, hvor det lige skal ende, men det er et godt udspil, som FH er kommet med, og som man kan arbejde ud fra. Og så må vi, der er interesserede, se på, hvor det eventuelt havner henne.

Men jeg vil opfordre ministeren til at indkalde de partier, der er interesseret i at se på dækningsgraden, til et møde om, hvordan man kommer videre med det her om dækningsgraden af dagpengene. Men som sagt vil vi undlade at stemme til det her forslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Det er rigtigt, at dækningsgraden, hvis du ikke er så højt lønnet og kun ligger omkring 20.000 kr. eller sådan noget, også er højere, så du stort set ikke går ned i løn, selv om du mister dit arbejde, for du har stort set det samme, fordi du ikke falder så meget i indtægt, når du går over på dagpenge. Det var det ene.

Det andet er, at når nu Dansk Folkeparti mener, det er en god idé at rulle det tilbage fra 2012, skal finansieringen så skaffes ved at rulle de skattelettelser tilbage, og ved ordføreren, hvad det så vil gøre ved beskæftigelsen, så det rent faktisk vil blive sværere at få folk ud i arbejde?

Værsgo.

Jeg tror ikke, det ville have gjort noget, men Dansk Folkeparti stemte imod den her aftale, da den kom til afstemning 2012. Det var, før hr. Lars Boje Mathiesen kom i Folketinget. Dengang var vi meget imod den her aftale, og vi mener, at den slet ikke skulle have været indført, og derfor føler vi, at regeringen har et ansvar for at rette op på det. De tog nogle penge i overførselsindkomst, og siden har Dansk Folkeparti også fået satsregulering på pensioner og sådan noget fjernet. Vi synes, det er en helt forkert vej. De samme partier forlængede også den her aftale for et par år siden, og det syntes vi var skadeligt.

Men jeg tror faktisk ikke, at det vil betyde noget, for jeg tror ikke på det her med, at folk så siger, at så vælger vi dagpenge. Hvis man får 21.000, kan man ikke få maks. dagpenge, hvis man får 21.000 kr., selv om dagpengesatsen bliver hævet, for så ville man få under 19.000 kr., og jeg tror, det er lidt over 18.000 kr., man så ville få. Jeg har ikke lige lommeregneren med herop til at regne det ud. Men det er ikke sådan, at man bare lige ryger op på den sats. Det vil stadig væk være attraktivt for lavindkomstmodtagere at tage et job i stedet for.

Spørgeren, værsgo.

Det var bare lige for at få fastslået, at Dansk Folkeparti vil finansiere det, som man siger man ønsker at kunne føre tilbage, ved at hæve de skatter, som man sænkede dengang. Det er bare lige for at få det på plads, altså at man vil hæve de skatter, og det siger Dansk Folkeparti ikke har nogen betydning for beskæftigelsen, hvis man hæver de skatter igen?

Værsgo til ordføreren.

Der var mange ting, der var i spil, dengang man lavede aftalen, og den regulering på dagpenge blev taget for at finansiere en del af det, der var i spil, og det er langt fra det hele, der kom igennem dengang. Og den besparelse, der er på dagpengene, løber ikke op i så meget, at det ødelægger noget, for det kan vi sagtens finde andre besparelser på, hvis det endelig er sådan, det skal være.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har igen fornøjelsen af at vikariere for hr. Karsten Hønge. Jeg skal fremføre en tale for ham, og den går sådan her:

Beslutningsforslaget her pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, sådan at der kompenseres for mindrereguleringen af dagpengene på 0,75 pct. i årene 2021-2025. Som hr. Karsten Hønge også nævnte til behandlingen af B 206, ønsker SF at styrke dagpengenes dækningsgrad, og vi har selv netop foreslået et dagpengeløft i forbindelse med 1. maj. At styrke dagpengene er nemlig et vigtigt middel til både at sikre lønmodtagerfamiliernes tryghed og den danske flexicuritymodel. Med Enhedslistens forslag lægges der op til at give et kompensationstillæg til dagpengene, og SF kan støtte forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Samira Nawa. Værsgo.

Mange tak. Enhedslisten sætter med det her beslutningsforslag endnu en gang fokus på dagpengene og også dagpengeniveauet. Det er en debat, som vi har haft før, både i Folketingssalen og også fru Jette Gottlieb og jeg på tomandshånd.

Radikale Venstres holdning er jo, at flexicuritymodellen skal stå rigtig stærkt og solidt. En af de måder, man kan se det på, er jo ved opbakningen til modellen; det vil sige, at man løbende har øje for, hvordan tilslutningen er. I Danmark har vi heldigvis en rigtig høj tilslutning til a-kasserne, og det er jo noget af det, som vi i Radikale Venstre også holder øje med. For hvis man ikke længere kan se fidusen i at være medlem af en a-kasse, altså hvis man er en af dem, der har høje lønninger og lav ledighed, så er det, problemet opstår. Men vi kan ikke på nuværende tidspunkt at se noget problem, så Radikale Venstre støtter ikke forslaget.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Nu er det jo sådan, at der er rigtig, rigtig mange dagpengemodtagere, der er gået i brechen for, at man er nødt til at forhøje dagpengene, hvis de skal kunne bruges som sikkerhedsnet. Så det, der er ved at ske, er, at vi er ved at lade vores arbejdsmarkeds flexicuritymodel forvitre, fordi fleksibiliteten ydes af lønmodtagerne, men den bliver ikke modsvaret af den tryghed, som lå i systemet, fordi man ikke kan finansiere sine daglige udgifter med det dagpengeniveau, der efterhånden er blevet.

Så spørger jeg: Hvor langt ned kan det dagpengeniveau presses, før De Radikale bliver nervøse for, om modellen holder?

Værsgo, ordføreren.

Jeg kommer ikke til at sætte kroner og øre på det, men jeg kan gentage, hvad jeg sagde i min ordførertale, at vi i Radikale Venstre jo har en bekymring, hvis det viser sig, at der ikke er opbakning til dagpengesystemet. Hvis det viser sig, at dækningsgraden eller kompensationsgraden for de mennesker, som fru Jette Gottlieb også selv var inde på tidligere, som jo er med til at finansiere det her, nemlig dem med høje lønninger og lave ledighed, kommer ned på et niveau, hvor de ikke længere kan se fidusen ved at være medlem af en a-kasse, så er det, flexicuritymodellen står og vakler. Men sådan er det ikke, som tingene er i dag.

Værsgo til spørgeren.

Men er den radikale ordfører vidende om, at selve forsikringsgraden er faldende i øjeblikket, og at den i øvrigt er mest faldende for de laveste indkomster?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo en af de ting, som vi skal have kigget ind i. Hvordan har tilslutningen egentlig set ud over tid? Det er også noget af det, som vi i Radikale Venstre er meget interesseret i at holde øje med. Jeg hørte egentlig også på ministeren, at regeringen er nysgerrig på det. Men jeg må så også sige, at dem med de allerlaveste indkomster jo er dem, der for nuværende har den højeste dækningsgrad, og det er ret væsentligt at have med i betragtning.

Vi siger tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mads Andersen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Enhedslisten for forslaget. Sådan lidt i forlængelse af den tidligere debat, vi havde ved det foregående punkt, handler det her jo lidt mere om en generel dagpengediskussion.

I Det Konservative Folkeparti arbejder vi altid for, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er et dejligt grundprincip, at man forsørger sig selv og sin familie, før man går ind til naboen og spørger om penge. Det er vigtigt, at vi som samfund skaber det bedst mulige initiativ til, at folk forsørger sig selv, og det var en del af grundprincippet bag den skattereform, som implementerede mindrereguleringen af dagpengene.

Så er der lidt forvirring i forslaget, kan jeg forstå, imellem Enhedslisten og Beskæftigelsesministeriet om, hvad følgeeffekterne af forslaget kunne være, men jeg vil faktisk godt læse op fra forslaget i forhold til Enhedslistens del. Der står i andet afsnit i bemærkningerne til forslaget ovre i højre spalte:

»Det koster ikke mange penge at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi som foreslået med dette beslutningsforslag. Beskæftigelsesministerens svar på BEU alm. del - spørgsmål nr. 63, folketingsåret 2020-21 viser, at prisen er ca. 200 mio. kr.«

Der står: Det koster ikke mange penge at stoppe udhulingen.

Det kan godt være, at jeg stadig væk er vant til kommunal politik, men jeg synes faktisk, at 200 mio. kr. er rigtig mange penge. I en gennemsnitlig kommune i det her land svarer det nogenlunde til det årlige budget til at drive hele børneområdet. Og hvis nu vi så skulle bruge de her sølle 200 mio. kr., hvor skulle de penge så komme fra? Det er jo noget af det, flere har sat spørgsmålstegn ved i forhold til forslaget her, og det er også med til at gøre, at Det Konservative Folkeparti selvfølgelig ikke kan støtte forslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er en kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Jeg vil gerne lige problematisere det med de 200 mio. kr. Det er ikke et stort beløb på et statsbudget, men ministeriet gør det jo op med en meget større faktor, og det gør ministeriet på baggrund af det, som jeg vil tillade mig at kalde dovneeffekten. Så vil jeg spørge ordføreren, om ordføreren er enig i det tankesæt, der ligger i Finansministeriets regnemaskine, der siger, at hvis dagpengene bliver forhøjet med 1 kr., er der så og så mange, der vil lade sig fyre eller ikke vil søge arbejde mere, fordi dagpengene er blevet 1 kr. højere. Der vil jeg spørge, om den logik er en logik, som Det Konservative Folkeparti er enig i.

Værsgo, ordføreren.

Tak for det. Jeg vil altid mene, uanset om det er et statsbudget eller ej, at 200 mio. kr. er mange penge.

Ud over det vil jeg sige – som jeg også indledte med at sige – at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Regnedrengene ovre i ministerierne er helt klart bedre til at regne, end jeg er, men der er ikke nogen tvivl om, at det, som kan være udfordringen ved det, jo kan være, at det bliver mindre attraktivt at arbejde – og der skal helst altid være en fordel ved at gå på arbejde, også økonomisk, i forhold til ikke at gøre det.

Vi siger tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Det er et forslag fra Enhedslisten, og jeg undrede mig lidt over, når nu Enhedslisten siger, at det kun er 200 mio. kr., hvorfor man ikke har fået det ind i finanslovsforhandlingerne, når man sidder og forhandler med regeringen. Der var jo noget mere at beslutte noget om. Og man har siddet og lavet to finanslove nu. Så jeg undrer mig lidt over, hvorfor man ikke tager det med ind der, men prøver at få det ind her. Men fair nok, nu kommer det så som et beslutningsforslag, og det forholder vi os selvfølgelig til.

Dagpengeområdet er ikke noget, der er mejslet i sten. Der bliver løbende lavet ændringer på det, og jeg tror også, der vil blive lavet ændringer på det i fremtiden. Det vil være naturligt, fordi samfundet forandrer sig, arbejdsmarkedet forandrer sig, så selvfølgelig skal dagpengesystemet også forandre sig med. Hvordan det vil komme til at se ud, og om man kan gøre det bedre, om man kan gøre det mere fleksibelt – og det kan godt være – er vi ikke afvisende over for at kigge på i Nye Borgerlige. Det kan jo godt være, at man vælger at sige: Jamen når vi kan se på antallet, der er arbejdsløse, at de er det i meget, meget kort tid, kan det godt være, det giver mere gevinst at give en højere ydelse, men så forkorte dagpengeperioden generelt. Måske er det den rigtige løsning. Vi har ikke lagt os fast på noget. Vi går ikke ud og siger, at vi bare skal forkorte dagpengeperioden. Vi siger bare, at dagpengeområdet ikke er noget, der er mejslet i sten. Det har man løbende lavet om på herinde i Folketinget, og jeg tror også, at man i fremtiden vil skulle lave nogle ændringer i dagpengesystemet, så det hele tiden forholder sig til, hvordan arbejdsmarkedet og samfundet forandrer sig.

Men bare at hæve dagpengesatsen, som det foreslås, vil være skidt for dansk økonomi. Det vil være skidt for de mennesker, som står uden et arbejde og gerne vil ind på arbejdsmarkedet. Og det vil være skidt for den motivation, som der vil være for folk, som måske skal tage et lavtlønsjob for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det vil også i min optik være en våd klud i ansigtet på de mange mennesker, som hver dag står op og går på arbejde i et lavtlønsjob, og som lige pludselig kan se, at du kan have mere ud af at være derhjemme end rent faktisk at stå op og yde en indsats og tjene dine egne penge. Så derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak for det. I KD's 2030-plan bruger vi sådan lige godt 5 mia. kr. på at udbygge seniorpension. Vi ønsker at reducere genoptjeningsperioden i forhold til dagpenge med det halve, fordi det var en kapitalbrøler, man lavede, da man både afkortede dagpengeperioden og samtidig gjorde det sværere at optjene dagpenge. For så fik man ikke skabt den nødvendige mobilitet på arbejdsmarkedet. Man fjerner jo incitamentet til at tage job af kortere varighed. Vi ønsker, at integrationsydelsen skal afskaffes, vi vil afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Vi vil også afskaffe modregning i folkepension for arbejdsindkomst, ens egen og ægtefællens. Og så ønsker vi at styrke fagbevægelsen ved at hæve fagforeningskontingentet.

Det er nogle af de arbejdsmarkedspolitiske initiativer, vi har, og det sidste skal ses i lyset af, at vi ønsker at øge andelen af udenlandsk arbejdskraft og sænke indtjeningskravet, og så er vi nødt til at skabe den balance, at vi styrker vores fagbevægelse.

I den finansiering, vi har, har vi ikke pengene til det her forslag. Men det ændrer jo ikke ved, at det kalder på en diskussion, og det er der, jeg har det sådan lidt, ligesom Poul Schlüter havde det i sin tid: at ideologi er noget bras, når man skal diskutere de her ting.

For det er meget godt at stå og sige, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at vi skal køre en eller anden ideologisk retning i den ene side af salen og en anden ideologisk retning i den anden side af salen. Jeg plejer altid at vende den der tese om lighed og ulighed i forhold til det liberale og borgerlige grundsyn om ved at sige, at det er et selvstændigt mål, også for liberale og borgerlige, at bekæmpe en alt for stor ulighed. For hvis borgerlig-liberale ønsker opbakning til f.eks. det indre markeds hellige gral, nemlig den fri bevægelighed for arbejdskraft, og befolkningen skal bakke op om det, så er vi nødt til at have en vis lighed i samfundet. For ellers bliver spændingerne for store, og det er den slags, som gule veste er lavet af. Derfor er det her tema, som fru Jette Gottlieb tager op, faktisk helt berettiget.

Nu var hr. Bent Bøgsted inde på lidt historie om den reform, der blev lavet, altså i forhold til de her skattelettelser. Og til det vil jeg godt lige tilføje, at jeg kan huske, at dengang jeg var politisk ordfører for Venstre, kom hr. Søren Pind med nogle forslag om, at man skulle sænke stigningstakten i overførselsindkomsterne for at finansiere den der skattelettelse.

Det første, der skete, var, at den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, ringede til mig, og så sagde han: Det der hælder du bare ned ad brættet!

Det gjorde jeg, og hr. Søren Pind tilgav mig aldrig siden for at hælde det så kraftigt ned ad brættet. Og så er det jo skæbnens ironi, at nøjagtig det samme forslag, den samme finansiering til skattelettelser, senere hen bliver vedtaget – af en socialdemokratisk ledet regering under Helle Thorning-Schmidt. Det er sådan en historie, jeg synes er meget sjov, og nu er den så fortalt her fra Folketingets talerstol. Men det er jo skæbnens ironi.

Tilbage til det konkrete forslag: Jeg synes igen, at det er en uskik ikke at anvise finansiering til forslag. Og som sagt: Når de forslag, der bliver fremsat – uanset hvor sympatiske vi måtte finde dem – enten ikke er finansieret af forslagsstillerne selv eller vi selv har en finansiering i vores 2030-plan, så er vi ikke i stand til at støtte forslaget, om end diskussionen er vigtig, og om end jeg synes, det er et sympatisk forslag, og om end det kalder på, at vi grundlæggende ser på, at uligheden ikke stiger for voldsomt i det her samfund. For konsekvenserne kan også for vores virksomheder og for den liberale europæiske orden være ganske alvorlige.

Med disse ord er jeg desværre nødt til at afvise forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Boje Mathiesen for en kort bemærkning.

Det er, fordi ordføreren nu nævner KD's 2030-plan. Jeg sætter mig jo ned og læser de her ting. Jeg elsker at kigge på de her tal. Og jeg har fået sådan et had-kærligheds-forhold til KD's 2030-plan.

Nu siger man her, at forslaget ikke er finansieret, og at man derfor ikke kan stemme for det. Men meget af det, man gerne vil i KD's 2030-plan, altså de her forbedringer, som koster penge, er jo finansieret med gæld. De er finansieret, ved at man ikke finansierer det, men ved at man bare skubber en gæld på 0,7 pct. af bnp videre til kommende generationer. Er det ikke sådan lige lidt let at sige, at folk ikke vil finansiere det? Jeg mener også, at der skal være finansiering af forslag. Men hvis man bare finansierer det ved at sige, at det her er et lån, som vi bare betaler af, skulle man så ikke kan have strammet det op i KD-planen?

Værsgo.

Nej, for vi har også fuldstændig i lyset af de anbefalinger, som kommer fra økonomerne, om, at vi oven på coronakrisen har behov for investeringer i vores samfund, besluttet os for at lægge en gæld – jeg tror i øvrigt, at den ligger tæt på regeringens – på 0,7 pct. af bnp. Og det er langt fra, langt fra den ramme, som stabilitetspagten siger at man skal overholde, som er på 3 pct.

Så det her er en investering, vi laver frem mod 2030, og det vedstår vi os gerne. Men alting skal jo finansieres inden for den ramme, for ellers går vi over den ramme, som vi har vedtaget, og som vi har fået økonomer til at sige god for er i orden og er inden for ansvarlighedens ramme. Og det kan man jo have forskellige politiske holdninger til, men det er vores holdning til det. Men tingene, altså det, vi kommer med, skal jo finansieres, og det, vi siger ja til, skal finansieres inden for den ramme, som vi har lagt dér.

Spørgeren.

Ja, 0,7 pct. er jo over budgetlovens ramme på 0,5 pct., kan man sige. Så hvis man nu havde lagt det på 1 pct., havde man jo haft endnu flere penge. Så det er jo, præcis som ordføreren siger, et skøn, om man mener, at det er forsvarligt at sende 57,5 mia. kr. ind på børneværelset som en gæld, som skal betales af på et tidspunkt, eller om man ikke mener det. Spørgsmålet er, om man mener, at den her generation skal sørge for at begrænse deres forbrug i det offentlige i forhold til de projekter, som man laver, og sørge for, at der ikke ligger en regning til den næste generation.

Ordføreren.

Jamen jeg anerkender, at hr. Lars Boje Mathiesen har en stærk ideologisk tilgang til det her. Det har vi ikke. Vi går ind og kigger på økonomernes anbefalinger, og vi går ind og ser på, hvad der er fornuftigt i den givne situation. Og der mener vi, at der skal investeres, fordi vi ellers netop risikerer at tabe generationer på gulvet. Det har vi ikke råd til.

Det er derfor, vi har valgt at sige, at det her er den ramme, som vi mener er ansvarlig at finansiere vores udgifter inden for. Det står vi ved. Og det står at læse. Det, jeg så bare siger her, er, at man jo gerne må have en anden holdning til, hvordan rammen bør være. Budgetloven har ikke noget med den europæiske stabilitetspagt gøre i den sammenhæng – eller det har den, for den er en udløber af den. Men det er jo stadig 3-procentsreglen, der gælder i stabilitetspagten. Men det er jo vores ramme, og så skal alt bare finansieres inden for den ramme.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for forslagsstillerne, fru Jette Gottlieb.

Mange tak. Enhedslisten har jo altså fremsat forslag om at stoppe udhulingen af dagpengene nu. Vi er faktisk bekymrede, for ikke at sige næsten nervøse for, at vores dagpengesystem og dermed hele vores flexicuritysystem er ved at rable. Der er mange tegn på, at vi er i elvte time eller måske snarere tolvte time, hvis systemet skal overleve og dermed hele arbejdsmarkedsmodellen overleve. For det er jo netop en afgørende forudsætning for de løn- og ansættelsesbetingelser, vi forhandler gennem overenskomsterne, at vi ved, at vi har til husleje og mad og andre fornødenheder, hvis vi bliver fyret.

Tegnene på, at det haster, er mange. Dagpengene er reelt blevet halveret i forhold til tidligere indkomst. Princippet, som blev formuleret af dagpengesystemets fædre og mødre, om, at man skulle have 90 pct. af tidligere løn og så med tilføjelsen »dog højst«, har jo betydet, at dækningen i dag er under halvdelen af den hidtidige indkomst for store lønmodtagergrupper – og jeg taler ikke kun om de højtlønnede, det er jo også sådan, at den faktisk er halvdelen for dem, der oppebærer gennemsnitslønnen – og det er sket på grund af talrige beslutninger om mindreregulering, senest med skatteforliget i 2012, men før det også med satspuljeforligene og dem, der er gået forud. Men de beslutninger om mindreregulering er jo kommet i stigende takt, og specielt den fra 2012 er jo så først indfaset, så det virkelig kan mærkes her fra 2018 og frem. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at på nuværende tidspunkt har over 300.000 lønmodtagere tegnet lønforsikring som supplement til eller i stedet for dagpengene. Det har en speciel effekt, for sådan nogle forsikringer er jo ikke mulige for alle. Det er klart, at hvis man er sikkert ansat, har et langt opsigelsesvarsel og i øvrigt et pænt højt lønniveau, er det nemt og billigt at tegne sådan en forsikring, men det er det ikke, hvis man er løstansat, det er det ikke, hvis man er vinterfyret fast, det er det i mange situationer ikke for timelønnede, fordi deres ansættelsessikkerhed er så meget mindre, og fordi deres fyringsvarsel er så meget kortere. Så selve det at forlade det på et forsikringssupplement er ikke holdbart for systemet som sådan.

Når det er sagt, kan jeg også give et andet eksempel, som de færreste formentlig er klar over, men det er ikke muligt i forhold til adskillige af dem, der tilbyder sådan nogle lønforsikringer, at tegne dem, hvis man er over 60 år, og hvorfor nu ikke det? Næh, det er da, fordi ledighedsrisikoen er så meget større for de mennesker, men hvis man går ind og prøver det – og I kan jo selv prøve at gå ind på en af hjemmesiderne og så prøve at skrive jer ind selv og bede om at få en beregning – så kommer der straks en melding, der hedder: Da du er over 60 år, tegner vi ikke den forsikring. Det er en vigtig viden at have, for jeg tror ikke, at der er så mange, der ved det.

Nu har vi jo så konstateret med coronaen, som har sat skarpt lys på utilstrækkeligheden gennem den måde, vi har formuleret det på, hvad man skal bruge som rimelige beløb som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og det er jo, som vi tidligere diskuterede, 23.000 kr. om måneden i stedet for 19.322 kr., som er den maksimale dagpengesats i år. Det er i sig selv tankevækkende, for det viser jo, at regeringen udmærket er klar over, at der er noget, der halter her.

Vores forslag er derfor, at vi øjeblikkelig stopper udhulingen, som den blev lovfæstet med skatteforliget i 2012, og så, at man fremover regulerer den maksimale dagpengesats i takt med lønudviklingen. Men så siger vi samtidig, og det er jo en vigtig tilføjelse, at vi synes, det er rigtig vigtigt, at vi fastholder det almene og universelle i dagpengeforsikringen: at alle de arbejdsløse får den samme sats.

Vi skal ikke have et dagpengesystem, hvor der er store forskelle mellem de højtlønnede og de lavtlønnede. Vi skal ikke have skel mellem de sikkert ansatte og de løst ansatte eller mellem de kortvarigt arbejdsløse og de langtidsarbejdsløse eller mellem de unge og de midaldrende og de gamle. Vi skal have et universelt dagpengesystem, og det er vigtigt at fastholde. Lige netop nu sidder vi med i forhandlinger om langtidslediges problemer, og vi bliver også gang på gang gjort opmærksom på vanskelighederne for 50+-årige med at få arbejde; vi er helt klar over, at der er nogle strukturelle problemer forbundet med det at være arbejdsløs, som den enkelte ikke selv er herre over. Men af den grund stiller Enhedslisten sig f.eks. meget kritisk over for forslag om et dagpengesystem, hvor man lægger en højere sats ud på de 3 første måneder af ledighedsperioden, så man dér kan få en højere ydelse, og så derefter går man ned på den stadigt udhulede sats. Hvis det var sådan, at den lediges udgiftsniveau faldt tilsvarende efter 3 måneders ledighed, kunne der være noget om snakken, men det er jo ikke tilfældet.

Dagpengesystemet og dermed hele den danske arbejdsmarkedsmodel står og falder med, at vi fastholder det solidariske element i ordningen, og at vi fastholder den sikkerhed, der ligger for alle lønmodtagere i, at de har til deres almindelige forsørgelse i det tilfælde, hvor de bliver fyret. Og det er også garantien for, at så mange som muligt bidrager til forsikringen, og det er også betingelsen for, at vi får systemet til at overleve.

Så vi er bekymrede, og vi håber, at der kommer til at ske noget inden for en meget kort periode.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.