Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 206:

Forslag til folketingsbeslutning om et coronatillæg til dagpengemodtagere.

Af Jette Gottlieb (EL) m.fl.

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand. Med beslutningsforslaget foreslår Enhedslisten, at der hurtigst muligt indkaldes til forhandlinger om et coronatillæg til dagpengemodtagere. Enhedslisten foreslår, at den højeste dagpengesats skal være 23.000 kr. månedligt. Forslaget begrundes med, at mange som følge af coronakrisen har mistet deres arbejde, og at det er vanskeligt at få enderne til at mødes. Enhedslisten understreger også, at niveauet for lønkompensation og andre coronarelaterede hjælpeordninger er højere.

Lad mig starte med at sige, at jeg selvfølgelig har stor sympati – meget stor sympati endda – for de danskere, der har mistet deres job som følge af coronapandemien. Jeg har fuld forståelse for, at de seneste år har været en særdeles vanskelig og usikker tid for rigtig mange mennesker.

Derfor har regeringen og Folketingets partier også siden marts 2020 gjort alt – og jeg understreger: gjort alt – hvad vi kunne for at hjælpe både virksomheder, lønmodtagere og ledige bedst muligt igennem krisen. Jeg håber ikke, at der hersker nogen tvivl om, at det har været lige så vigtigt for regeringen at hjælpe dem, der har stået uden for arbejdsmarkedet igennem det seneste år, som det har været tilfældet med virksomheder, lønmodtagere og selvstændige.

For det første har vi sat anciennitetstælleren på dagpengeforbruget på pause. Med det tiltag vil dagpengeforbruget sammenlagt have været suspenderet i 12 måneder fra marts 2020 frem til sommeren i år. Vi kan se, at suspensionen i 2020 og frem til og med marts i år har hjulpet i alt 312.000 personer. Det vidner om, at det har været en stor hjælp til ledige dagpengemodtagere. Derudover vil personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021, få forlænget deres ret til dagpenge med 2 måneder.

Jeg er overbevist om, at de her tiltag har været med til at skabe stor tryghed hos dagpengemodtagerne, der ikke har skullet være urolige for at opbruge deres dagpenge i en usikker periode.

Men det har ikke bare været en vigtig prioritet for regeringen at holde hånden under dagpengemodtagerne, imens de står uden for arbejdsmarkedet. Det har også været helt centralt for regeringen, at vi får hjulpet dem tilbage i beskæftigelse, enten via job eller uddannelse. Det kan man f.eks. med et brancheskift til brancher, hvor der er behov for arbejdskraft.

Derfor har vi sammen med et bredt udsnit af Folketingets partier i en række politiske aftaler siden sommeren 2020 afsat lidt mere end 1,7 mia. kr. til opkvalificering målrettet både ledige og lønmodtagere. Vi har bl.a. sikret, at ufaglærte ledige med 110 pct.s dagpengesats kan blive faglærte inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Tiltaget er i øvrigt forlænget med en ny aftale og skal derfor også gælde i hele 2022.

Vi har også tilføjet 100 mio. kr. til varslingspuljen i 2021, og indført en særlig varslingspulje til mindre virksomheder i kriseramte brancher på 30 mio kr. i 2021. Derudover har vi afsat midler til en lang række puljer til målrettet opkvalificering, særlig inden for de erhverv, der har været særlig hårdt ramt af corona. Og som I, der har været med til at indgå aftalerne, ved, er der mange flere opkvalificeringsinitiativer end dem, jeg nævner her. Ved at investere i opkvalificering giver vi nemlig ikke kun ledige en vej tilbage i beskæftigelse. Vi styrker også den enkeltes varige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jeg vil også inden længe indkalde partierne til forhandlinger om mulige tiltag, der skal hjælpe langtidsledige. Faktisk er de forhandlinger allerede gået i gang. Jeg synes med andre ord, at vi har gjort rigtig meget for at hjælpe dem, der har mistet deres arbejde som følge af coronakrisen, og som har haft vanskeligt ved at finde et nyt arbejde.

Nu står vi heldigvis midt i genåbningen af det danske samfund, vaccinationsprogrammet er i gang, og mange af de erhverv, som har måttet holde lukket for at holde smitten nede, kan åbne igen. Det ser endelig ud til, at pandemien er ved at slippe sit tag i det danske samfund. Det kan også ses på beskæftigelsen; ledigheden er faldende, endda markant faldende. I de daglige tal, vi bruger i Beskæftigelsesministeriet til at overvåge, hvordan det går med ledigheden, er vi dags dato nede på, at der kun er 467 flere arbejdsløse, end der var, inden Danmark lukkede ned den 11. marts 2020. Vi bevæger os altså med hastige skridt imod en situation, hvor der er færre arbejdsløse, end der var inden coronakrisen. Antallet af nye stillingsopslag stiger også og har nu nået et rekordhøjt niveau, og det glæder mig, og jeg er sikker på, at mange ledige i den kommende tid vil vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Forslagsstillerne peger på, at niveauet for kompensation i kompensationsordningerne og på den midlertidige arbejdsfordelingsordning er højere end den almindelige dagpengesats. Det er rigtigt, men her skal man huske, at dagpengesystemet er forskelligt fra de midlertidige kompensationsordninger, som regeringen har iværksat. Kompensationsordningerne skal fastholde folk i deres nuværende arbejde, så de kan starte op i samme arbejde igen, når kompensationen ophører. De er altså ikke ledige, men fastholder gennem kompensationsordningerne deres almindelige job. Selvstændige, der modtager kompensation for f.eks. tabt omsætning, fortsætter på samme måde med at drive deres virksomhed. For lønkompensationen gælder det i øvrigt, at kompensationen gives til virksomheden, mens medarbejderen får sin almindelige løn udbetalt.

Forhøjelsen af dagpengesatsen på den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning er ekstraordinær og skal ses i lyset af de helt særlig rammer for arbejdsfordeling under ordningen. Virksomhederne får med ordningen langt lettere ved at etablere arbejdsfordeling, og det balancerer vi bl.a. med, at arbejdstagerne får en øget indkomstsikkerhed, en højere dagpengesats i kombination med løn, under den nye ordning. Forhøjelsen i arbejdsfordelingsordningen finansieres desuden primært af arbejdsgiverne via G-dagene. I modsætning til kompensationsordningerne er dagpengesystemet for personer, som er ledige. Det vil sige, at de skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og søge job.

Jeg vil også sige, at vi i Danmark ikke har tradition for at ændre arbejdsløshedsydelserne på baggrund af de økonomiske konjunkturer: Vi sænker dem ikke, når der er højkonjunktur, og på samme måde hæver vi dem heller ikke, når der er lavkonjunktur. I stedet fastsætter vi som udgangspunkt vores ydelser efter, hvad vi mener er et rimeligt niveau.

Afslutningsvis vil jeg gerne helt kort opsummere: Som følge af corona har regeringen sammen med mange af Folketingets partier allerede taget en række helt ekstraordinære skridt for at understøtte dagpengemodtagerne bedst muligt i en svær tid. Det gælder både de helt konkrete forlængelser af dagpengeperioden og de mange opkvalificeringsinitiativer, der er indført i det seneste år. Der er gode muligheder for at omstille sig til en ny branche eller opkvalificere sig til en anden type job end det, man kommer fra. Derudover står vi lige nu i en situation, hvor der er usædvanlig mange ledige stillinger at søge for bl.a. dem, der desværre har mistet deres arbejde som følge af covid-19. Det tyder på, at også dagpengemodtagerne går en tid i møde, hvor der er gode muligheder for at finde et nyt arbejde.

Jeg vil også gentage mig selv og sige, at vi i Danmark selvfølgelig ikke ændrer vores ydelser på baggrund af de økonomiske konjunkturer, og det mener jeg heller ikke vi skal lave om på nu. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Bent Bøgsted.

Tak til ministeren for talen om det her. Vi nærmer os jo den tid, hvor hjælpepakkerne bliver udfaset, og jeg har forstået det sådan, at ministeren ikke har i sinde at forlænge de hjælpepakker, der er vedrørende dagpenge og alt det der. Nu nævnte ministeren noget med, at der er 400 flere ledige, end der var, dengang coronakrisen startede. Jeg skal bare lige høre: Hvor mange langtidsledige har vi i dag? Hvor mange er der på arbejdsfordeling i dag? Den ekstraordinære arbejdsfordeling ophører jo også. Men hvor mange er der i de grupper der? Nu har der jo været nogle af dem, der er ledige, der har fået det forlænget, og derfor kan der jo godt være ekstra mange langtidsledige der. Men har ministeren nogle aktuelle tal for, hvor mange der er langtidsledige, og hvor mange der er på arbejdsfordeling p.t.?

Ministeren.

Ja, og det her svar bliver rent på basis af, hvad jeg lige kan huske. Jeg har det ikke i mine papirer foran mig. Men jeg mener, at der p.t. er ca. 5.560, der er registreret på den nye forbedrede midlertidige arbejdsfordelingsordning. Det vil sige, at de i statistikken jo står som dagpengemodtagere, men har reelt stadig væk deres almindelige arbejde. De står bare kun i statistikken for dagpengemodtagere, fordi de modtager supplerende dagpenge ved siden af deres løn for den tid, de ikke arbejder.

Derudover er der i de senest opgjorte tal – og vi overvåger ikke tallene for langtidsledige dag til dag – tror jeg nok, og det er med forbehold, jeg siger det, 31.000 langtidsledige. Det er også derfor, vi har aftalt med hinanden, at vi skal lave en særlig indsats, som målrettes langtidsledige, og hvor vi kan se, at det i den gruppe især er ufaglærte, faglærte og seniorer, som er kommet i alvorlig klemme i løbet af coronakrisen.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak for de oplysninger om tallene også for langtidsledige. Så siger ministeren, at der nu er indgået en aftale om, at partierne skal se på det. I den forbindelse vil jeg benytte lejligheden til endnu en gang at gøre ministeren opmærksom på, at der er forligsbindinger på noget af det med langtidsledige, som Dansk Folkeparti er med i, men vi er ikke inviteret med til de forhandlinger. Det vil jeg bare lige gøre opmærksom på. Derfor hindrer det jo ministeren i at lave den helt store omvæltning på de områder uden om Dansk Folkeparti. Det kan bare ikke lade sig gøre, hvis der er forlig på området og forligsbindinger der. Det skal ministeren bare være opmærksom på i den her forbindelse.

Ministeren.

Hr. Bent Bøgsted ved, at jeg som minister og regeringen i øvrigt jo altid er glade for at have Dansk Folkeparti med ved forhandlingsbordet. Jeg ved også, at der er noget forvirring, som hr. Bent Bøgsted også har gjort mig opmærksom på, og som vi også tager på vores skuldre i regeringen, om, at det oprindelig, da der skulle være forhandlinger om langtidsledighed, blev aftalt i en aftale, som Dansk Folkeparti ikke var en del af. Nu er der så igen blevet henvist til, at der skal være forhandlinger om langtidsledighed i en aftale, som Dansk Folkeparti er med i. Det vil vi jo naturligvis hurtigst muligt afklare.

Så er det fru Jette Gottlieb.

Jeg er jo ikke helt overrasket over ministerens holdning til forslaget. Jeg vil dog sige, at ministeren jo er vidende om, at Enhedslisten både har skubbet på og deltaget i stort set alle de pakker, vi har snakket om, men det er ikke det, det handler om.

Det er rigtigt, at pakkerne har forhindret folk i at blive fyret – det er vældig godt. Det er også rigtigt, at der er lavet ordninger, der sikrer, at man ikke falder ud af dagpengesystemet – det er rigtig godt. Men problemet er levevilkårene for dem, der de facto er blevet arbejdsløse og har skullet leve for den dagpengesats, ikke i 1 måned, ikke i 2 måneder, men måske op til 15 måneder. Og når man ved, hvor meget den dagpengesats er forringet gennem årene relativt set, må man også være klar over, hvor meget det tærer på familiernes økonomi. Der vil jeg spørge, om ministeren er opmærksom på, at det er det, der er problemet, altså at selve satsen er så lav, at den skaber store økonomiske problemer i familierne.

Ministeren.

Jeg anerkender fuldt ud den problemstilling. Altså, jeg har jo medlemmer af min egen familie, som enten har mistet jobbet i løbet af coronakrisen, eller som er på arbejdsfordeling. Jeg tror ikke, at løsningen er at lave et coronatillæg til dagpenge i en situation, hvor folk i øvrigt – og heldigvis for det – stormer tilbage på arbejdsmarkedet, hvor vi kan se, at antallet af ledige stillingsopslag er historisk højt. Jeg hørte, at direktøren for Jobindex har været ude at sige, at det er det højeste, de nogen sinde har registreret.

Så jeg mener ikke, at løsningen på den problemstilling, fru Jette Gottlieb beskriver, er at lave et coronatillæg til dagpenge. Jeg ved også, at vi skal behandle et andet beslutningsforslag. Jeg kender jo i øvrigt også Enhedslistens syn på dagpenge. FH er kommet med et udspil. Vi tager sådan set alle input med i de videre overvejelser om, hvad der skal ske. Men jeg mener ikke, at løsningen er det skitserede beslutningsforslag, som vi debatterer her i dag.

Fru Jette Gottlieb.

Det er sådan, at ministeren jo nævner, at vi ikke har tradition for at lade konjunkturerne bestemme dagpengesatsen, og det er jeg i øvrigt principielt fuldstændig enig i. Det er jo også derfor, det ikke er sådan, det er formuleret, men at det netop er formuleret som et tillæg i forbindelse med nogle helt særlige situationer, der har været fungerende siden marts 2020. Det er derfor, vi fremsætter forslaget, og det er derfor, jeg spørger ministeren, om ikke det kunne være en her og nu-løsning sammenlignet med alt muligt andet, der er blevet lavet af her og nu-løsninger, som der heller ikke er tradition for i Danmark.

Ministeren.

Jeg anerkender den præmis, men vil fru Jette Gottlieb ikke omvendt også svare på, om ikke hun er enig i – og det kan jo sagtens være Folketingets kalender, der har afgjort det – at baggrundstæppet for den diskussion og det forslag, fru Jette Gottlieb fremsætter, er væsentlig anderledes i dag, end det måske var for et halvt år siden eller et helt år siden? Altså, vi har en situation, hvor vi kan se, at arbejdsløsheden falder, endda meget markant, og hvor vi kan se, at der er et rekordstort antal ledige stillingsopslaget, alt sammen jo fordi vi har ført en anden krisepolitik end den, man valgte at føre oven på finanskrisen eller i forbindelse med andre kriser.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg vil gerne rose regeringen for at stå fast på, at når vi kigger på arbejdsmarkedet derude, er der noget, der tyder på, at vi måske faktisk ikke kigger ind i stor arbejdsløshed, men at der tværtimod kan være noget arbejdsmangel på nogle områder, hvis det kommer til at buldre. Det er der noget der tyder på at vi faktisk kan rende ind i. Så det vil jeg godt takke regeringen for at stå fast på.

Kunne ministeren knytte nogle kommentarer til, hvad de potentielle konsekvenser for arbejdsmarkedet kunne blive, hvis vi sætter det her op til de 23.000 kr., altså hvis man rent faktisk vedtog det her, som Enhedslisten og SF støtter?

Ministeren.

Altså, man kan sige, at først og fremmest ville det jo koste en hel del penge – et anseligt milliardbeløb – som jeg tror vi også kan redegøre nærmere for i nogle svar til Folketinget under udvalgsbehandlingen. Derudover er der jo forskellige diskussioner om, hvordan det vil sætte sig. Jeg tror, at ud fra de almindelige økonomiske antagelser, som Finansministeriet jo arbejder med, vil man have en antagelse om, at folk vil have en mindre tilskyndelse til at søge arbejde.

Jeg synes så omvendt også, at man er nødt til at have med i den debat – og det er jo noget af det, som Kommissionen for andengenerationsreformer kigger på – at der også skal være en balance. Folk skal på den ene side have et ordentligt forsørgelsesgrundlag, når man i en kort, midlertidig periode står uden for arbejdsmarkedet og man i øvrigt har været med til at forsikre sig selv mod arbejdsløshed – det synes jeg at Enhedslisten gør rigtigt i at fremhæve. Og vi har jo også haft at gøre med en situation, hvor mange af dem, der i den her krise er blevet arbejdsløse, jo er folk, der har haft en fast og varig tilknytning til arbejdsmarkedet igennem rigtig, rigtig mange år. Så jeg synes, at begge hensyn skal være med i diskussionen på rimelig vis.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er helt enig. Og hvis man kigger ud i verden og sammenligner med det danske dagpengesystem, er det også et system, der giver folk en ret høj ydelse, i forhold til hvis man kigger rundt på andre lande.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget i forhold til nogle af de beslutninger, vi har truffet her i den seneste tid, om at forlænge udløbet af dagpengeretten. Hvis vi i efteråret kigger ind i konkursstigninger, og hvis vi kigger ind i et arbejdsmarked, som simpelt hen ikke kan få den arbejdskraft, som de vil have, vil regeringen så være villig til at begynde at kigge på nogle af de ting – hvis vi kommer til at stå med sådan et flaskehalsproblem – og sige: Hov, måske skal de udfases, måske skal vi have ændret nogle ting dér?

Ministeren.

Nu ved jeg ikke, hvad det præcis er for nogle bestemte ordninger, hr. Lars Boje Mathiesen henviser til, men man kan sige, at de suspensioner, der har været af anciennitetstælleren i dagpengesystemet, jo udløber den 30. juni. Altså, så er der ikke stop på dagpengetælleren længere. Det gælder jo i øvrigt også en lang række af hjælpepakkerne og kompensationsordningerne. Der har ekspertgruppen, som regeringen har nedsat, lagt op til, at de skal udfases fra den 30. juni. Der udestår stadig væk drøftelser, for så vidt angår lønkompensation. Men regeringens udgangspunkt er meget klart – det skal også ophøre fra den 30. juni.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Vores beskæftigelsesordfører, der normalt er Henrik Møller, har ikke mulighed for at være her i dag, og derfor har jeg fået lov til at tage det første af tre beslutningsforslag, og det er jeg faktisk rigtig glad for, for det er et område, som også jeg har arbejdet med som medlem af Beskæftigelsesudvalget, og som betyder rigtig meget for mange af os, der er valgt til Folketinget, og det betyder jo også virkelig meget for danskerne i forhold til deres muligheder og tryghed på arbejdsmarkedet.

Den danske dagpengeordning er jo verdens bedste erhvervsstøtteordning. Det fås ikke bedre. Tænk sig, at vi har et system, hvor virksomheder tør hyre og fyre i flexicurity i et fleksibelt samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, der gør, at vi med dagpengesystemet holder hånden under dem, som for en tid falder uden for arbejdsmarkedet. Det er jo en kollektiv forsikringsordning, hvis lige ikke ses. Det er jo en af grundpillerne i det danske arbejdsmarked, som gør, at danske virksomheder er konkurrencedygtige. Det synes jeg er vigtigt at huske.

Det er klart, at dagpengesystemet jo fungerer sådan, at der i opgangstider bliver fyldt ind på bogen og i nedgangstider er et større træk. Derfor er den her diskussion om det konjunkturbestemte dagpengesystem, som ligger lidt implicit her i forslaget, jo også en del af det. Der er jeg da glad for og stolt over at være en del af et parti, og at vi har en regering, som jo i krisetider faktisk investerer i mennesker med opkvalificering, og som har gennemført lønkompensationspakker og andet, som handler om at få fastholdt mennesker i arbejde. Regeringen har jo grebet den her krise radikalt anderledes an end det, vi så i 2008 efter finanskrisen, og har jo i virkeligheden også taget ved lære af de problemstillinger, vi havde dengang. Det er jeg stolt over og glad for.

I forhold til beslutningsforslaget her ønskes der jo konkret, at man skal forhandle om at give et coronatillæg og hæve dagpengesatsen til den højeste dagpengesats på 23.000 kr. om måneden. Der er jo også stor sympati for det. Selv om mange økonomer, politikere og andre har sagt, at vi med den kurs, regeringen nu fører, går helt til kanten , er det jo heldigvis sådan, at vi kan se, at det faktisk går ret godt. Vi har i forhold til et dyk i økonomien fået det der berømte v . Og takket være de hjælpepakker, der er lavet i et bredt samarbejde i Folketinget og med arbejdsmarkedets parter, er det faktisk lykkedes os at stå i en situation, hvor rigtig meget af samfundsøkonomien buldrer af sted, og det betyder det, der er allervigtigst for dem, der er ledige, nemlig at der faktisk er en chance for, at man kan få et job relativt hurtigt igen. Så er der nogle mennesker, særlig folk, der er langtidsledige og andet, som jo betaler en meget høj pris for den krise, vi har været igennem, og der er desværre også mange mennesker undervejs, der har betalt en høj pris.

Beskæftigelsesministeren har allerede redegjort for en del af de ting, vi har sat i værk, så det tror jeg ikke der er grund til at gentage her. Det gælder både i forhold til at fastholde mennesker i arbejde, men det gælder selvfølgelig også i forhold til dem, der er på dagpenge. Man har sat dagpengetælleren i bero, fokuseret på opkvalificering, som jo er helt væsentligt, i forhold til at folk, når de står i ledighedskøen, så faktisk bruger tiden på at tilegne sig nogle færdigheder, som gør, at de, når tingene går frem igen, som de gør nu, kan glide ind på arbejdsmarkedet igen. Det er jeg rigtig glad for. Vi har lavet kompensationsordninger, som jeg sagde, som hele vejen har holdt hånden under beskæftigelsen, og derfor er der jo ikke et modsætningsforhold imellem kompensationsordninger og lønmodtagere.

Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, af de årsager, jeg selv her har forklaret, og på grund af det, som beskæftigelsesministeren var inde på, men afslutningsvis vil jeg sige, at vi da udmærket godt er klar over, at de mennesker, som har mistet arbejdet, står i en svær situation. Derfor er det også godt, at vi nu går mod lysere tider, og at der er så godt gang i økonomien, at vejen til at finde et arbejde er blevet væsentlig kortere end det, man kunne have frygtet. Tak for ordet.

Tak for det. Og der en kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb.

Jeg vil tillade mig at stille ordføreren et lidt filosofisk spørgsmål. For der er jo ingen tvivl om, at jo lavere dagpengene er, jo mindre opfylder de de betingelser, som jeg synes ordføreren beskriver meget præcist i forhold til værdien af vores dagpengesystem. Men hvor langt skal vi ned? Er en dækning på halvdelen af ens lønindkomst en god dækning? Eller er det en tilstrækkelig dækning? Eller hvornår kommer vi ned under den grænse, hvor dagpengesystemet ikke længere opfylder sine hensigter?

Ordføreren.

Ja, det var et filosofisk spørgsmål, som også i virkeligheden var meget konkret i forhold til ens egen privatøkonomi og også den større makroøkonomiske diskussion. Men det er et godt spørgsmål. Det er en klassisk diskussion. Og man må jo sige, at hvis man kigger hen over tid, så stiger uligheden i indkomsterne. Det vil sige, at for dem, der tjener mere og mere, vil spændet mellem det, man kan få på en dagpengesats, og ens reelle lønninger selvfølgelig vokse. Det ændrer bare ikke ved, at det stadig væk er en rigtig, rigtig god forsikringsordning, også for dem, der tjener mange penge. For dem i den lavere ende af indkomstskalaen vil det spænd jo være mindre. Og så har vi haft en klassisk diskussion om forholdet mellem dagpengesatsen og lønindkomsterne osv. Jeg mener stadig væk – også med det niveau, som der er i dag – at det er en fremragende forsikringsordning. Men det er klart, at som tingene udvikler sig, sker der nogle forvridninger af det system. Det siger sig selv.

Fru Jette Gottlieb.

Jamen så vil jeg spørge, om den socialdemokratiske ordfører er vidende om, at der meget bredt i fagbevægelsen er markeringer af, at man ønsker en forbedring af systemet, fordi det ikke længere fungerer tilfredsstillende i forhold til den fleksibilitet, man udviser, når man f.eks. deltager i sine overenskomstforhandlinger og sådan noget; at der meget bredt i fagbevægelsen er en kommentar om, at dagpengesystemet er ved at blive for ringe.

Ordføreren.

Ja, det er jeg bestemt vidende om, og jeg har haft den fornøjelse at være ansat i det, der nu hedder FH – dengang hed det LO – og følge det her område meget tæt. Så jeg er udmærket godt klar over det. Jeg deltager selv og synes, at det er spændende at deltage i en diskussion omkring, hvordan vi indretter vores arbejdsmarked, herunder dagpengesystemet, som jo er en af grundpillerne. Så som altid synes jeg, at det er spændende at indgå i de drøftelser.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen.

Tak for det. Et af forslagsstillernes argumenter for beslutningsforslaget er, at dagpengemodtagere står i en prekær økonomisk situation qua coronanedlukningen. Venstre anerkender den præmis, og derfor har vi også været med til at kompensere dagpengemodtagere ved bl.a. at dispensere fra jobsøgningskrav og sikre midlertidige forlængelser af dagpengeperioden. Venstre er dog kritiske over for argumentet om, at dagpengemodtagere er særlig udsatte og i en sådan grad, at det kræver et særligt midlertidigt coronatillæg. Ligeledes er vi uenige i det, der står i beslutningsforslaget om at sidestille dagpengemodtagere med selvstændige og lønmodtagere. Hvis man ikke er faldet i løn, fordi man er blevet ledig i perioden siden den 11. marts 2020, har det indtægtsgrundlag, vi taler om her, for dagpengemodtagere jo været stabilt gennem hele coronakrisen. Derfor kan man jo godt mene, at dagpengemodtagere isoleret set måske har været mindre udsatte end de selvstændige, hvis levebrød har været truet på deres eksistens. De har måske ovenikøbet også allerede lukket deres virksomhed.

Vi i Venstre mener ikke, at nu, hvor samfundet er genåbnet, er tiden til et coronatillæg for dagpengemodtagere, som i øvrigt mindsker incitamentet til at finde beskæftigelse i en tid, hvor der er rekord i antal opslag af stillinger, hvor ledigheden heldigvis og glædeligt falder, og hvor vi ser en stigning i beskæftigelsen. Derfor kan vi i Venstre ikke støtte dette beslutningsforslag.

Tak for det. Der kom lige en med en kort bemærkning her, og det er fru Jette Gottlieb.

Jeg vil igen forholde mig en lille smule filosofisk til tilgangen og spørge, om det er Venstres opfattelse i forhold til de folk, der er blevet fyret, at det er deres egen skyld?

Ordføreren.

Nej, bestemt ikke – bestemt ikke; det er ikke sådan, det skal opfattes. Men når vi taler om, man kan sige indtægtsgrundlag, og man så er på dagpenge og har været på dagpenge måske ovenikøbet desværre 1 års tid nu, så er det jo i hvert fald en stabil indtægt, man så får qua dagpengene, og det er jo godt. Vi har ovenikøbet også været i en situation, hvor vi har suspenderet forbruget af dagpenge i en periode. Det slutter nu, men det har vi gjort – det er også det, Venstre stemte for. Men det er bare ikke blot at sammenligne med selvstændige, der har fået lukket deres virksomhed ned, og selv om vi har lavet forskellige kompensationspakker, har det jo på ingen måde dækket de omkostninger, den enkelte selvstændige har haft.

Fru Jette Gottlieb.

Jeg forstår, at det ikke er de arbejdsløses skyld, at de er blevet fyret, og det er jeg jo glad for at høre, for det betyder, at vi kan forholde os, vi kan kalde det analytisk til, hvad det så er, der sker, når man f.eks. i almindelige situationer ville have fået arbejde måske efter 1 måned eller 2 måneder eller 3 måneder eller et eller andet og nu faktisk befinder sig på en dagpengesats på 15. måned, i forhold til hvordan det påvirker de pågældendes økonomi. Det er godt nok en stabil indkomst, indtil vi slutter pakkerne, men indtil da er det en stabil indkomst, men på det halve af det niveau, man normalt har, når man får sin løn.

Ordføreren.

Jo, og der er svaret, at nu skal vi sætte alt det, vi kan, i gang med at hjælpe ledige i gang igen. Vi drøfter jo aktuelt, hvordan vi kan hjælpe særlig langtidsledige og særlig langtidsledige seniorer. Men det handler jo grundlæggende om, at vi får åbnet vores samfund. Det tror jeg sådan set er den absolut største hjælp, vi aktuelt kan give dagpengemodtagere, altså at vi får åbnet vores samfund, at vi får gang i væksten igen. Det mener vi i Venstre er hovedvejen. Tak.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Nu er der gået rigtig lang tid med corona, og vi er fuldstændig klar over, at det ikke er ovre endnu. Vi har haft rigtig mange hjælpepakker med forlængelse af dagpenge og med suspension af forbrug af dagpengeperioden, sygedagpenge, der har været en speciel situation for dem, der er i risikogruppe for corona, vi er langt henne med vaccinationer, og der har været lukket ned for jobindsatsen i kommunerne, men nu er den ved at være på vej op på fuld styrke igen. Hjælpepakkerne med suspensionen af forbrug af dagpenge udløber her den 30. juni, og det vil så sige, at så er vi ved at være tilbage til mere normale tilstande, og derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det er prisværdigt, at det her forslag kommer, og jeg forstår også udmærket, at Enhedslisten kommer med det, men det er lidt forkert, når vi udfaser hjælpepakkerne, at man så vil foreslå et coronatillæg.

Der bliver så tale om indkaldelse til forhandlinger, og vi ved jo godt, hvis der skal indkaldes til forhandlinger, bliver det ikke på den her side af sommerferien, og så er vi måske oppe på fuld styrke igen, når vi kommer på den anden side af sommerferien. Jeg ved ikke, om fru Jette Gottlieb har tiltro til, at regeringen kunne få noget på plads før sommerferien. Det har jeg ikke, hvis det er det. Men vi forstår udmærket intentionerne, og vi forstår også udmærket det med de 23.000 kr. Senere skal vi behandle et beslutningsforslag fra Enhedslistens side vedrørende dækningsgraden på dagpenge, som vi langt hen ad vejen er enige i der skal ses på. Men at bruge det her til at forhandle om at coronatillæg, hvor vi lige er ved at udfase alle hjælpepakkerne, synes vi måske er lidt forkert.

Vi hørte også ministeren sige, at der ikke var andet end godt 500 flere ledige, end dengang coronakrisen startede. Det, der skal satses på her, er jo indsatsen fra jobcentrenes og jobaktørernes side, så de får flere i beskæftigelse, og der er mange opslag, og der kommer ledige job næsten hver dag lige nu, så det går den rigtige vej på trods af coronakrisen. På trods af det, der sker i verdenssamfundet rundtomkring os, kører det egentlig ret godt i Danmark. Den bedste løsning er selvfølgelig, at man kommer i job frem for at være på dagpenge.

Jeg vil egentlig sige, at hvis Enhedslisten havde ment noget med det her, skulle de måske være kommet med forslaget sidste år, men det gør de ikke, for nu kommer det, lige før der er ved at blive lukket ned for alle hjælpepakkerne, og derfor er det måske fejlplaceret i den forbindelse. Men jeg forstår det udmærket, og jeg tror også, at Enhedslisten kører videre med de 23.000 kr., når regeringen engang tager sig sammen til at se på en forhandling om, hvordan dækningsgraden på dagpenge skal være, som vi også er klar til at se på i Dansk Folkeparti.

Men som sagt er det jo ikke et beslutningsforslag om decideret at hæve, men mere et beslutningsforslag, der handler om at få regeringen til at indkalde til forhandlinger. Hvis regeringen ønsker at forhandle om det her, kunne de jo gøre det, uden der var et beslutningsforslag, men lad det nu ligge. Men som det er med baggrund i, at hjælpepakkerne udløber, og at vi går mere over til normale tilstande, mener jeg, det er forkert at begynde at kigge på at lave en ny hjælpepakke i en kort periode. Jeg har en mistanke om, at fru Jette Gottlieb mener, at det her coronatillæg skulle køre for evigt, men jeg håber ikke, at corona fortsætter for evigt, jeg håber, at det snart er slut, så vi kommer tilbage til mere normale tilstande, og så skal vi koncentrere kræfterne om at se på, hvor dækningsgraden skal være på dagpenge i stedet for. Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb.

Jeg værdsætter ordførerens opbakning til diskussionen om dækningsgraden, for det er jo en vigtig faktor i det her, og den vigtige faktor består så i, at man har været usædvanlig meget længere ledig, hvis man er ledig. Jeg er rigtig glad for alle dem, der kommer i arbejde, og jeg er rigtig glad for, hvis det er rigtigt, at der kun er 500 flere ledige, end der var i den forrige periode, men det er jo ikke dem, der kommer i arbejde, der har brug for sådan en løsning. Men det er jo lige præcis dem, der ikke kommer i arbejde, og dem er der stadig nogle af, og det er derfor, at vi har fremsat forslaget. Og jeg tror, ministeren havde lidt ret i, at det også har noget med Folketingets dagsorden at gøre, at vi kommer til at stå og diskutere det her, samtidig med at vi lukker ned for pakkerne.

Ordføreren.

Det er nok rigtigt nok, og jeg har heller ikke indsigt i, i hvor lang tid de forskellige af dem, der er ledige, har gået ledige, og hvem det er, der er kommet lynhurtigt i arbejde inden for de sidste måneder, om det er nogle af dem, der har været nyledige her under coronaen, eller det er nogle af dem, der har gået længere tid. Det var også derfor, jeg spurgte ind til, hvor mange langtidsledige der reelt var.

Men dagpengedækningen var jo den samme før coronakrisen, og så skulle man jo sige, at fru Jette Gottlieb også for 2 eller 3 år siden skulle have kørt frem med, at dagpengedækningen skulle have været hævet, og være kommet med et forslag der. Men det ændrer jo ikke på det her.

Fru Jette Gottlieb.

Jeg må så sige, at det gjorde jeg faktisk også, men lad det ligge. Men jeg vil så spørge ordføreren, om han er vidende om, at der er en meget, meget stor gruppe af mennesker, der netop er ansat med det coronarelaterede, i forhold til smitteopsporing, test, vacciner, alle de der ting, og om der, hvis vi nu siger, at vi indtræder i normale tilstande, så ikke er tale om, at der vil være 1.000, 2.000, 3.000, som umiddelbart bliver fyret i løbet af ganske få måneder.

Ordføreren.

Det har jeg ikke nogen forudsætninger for at bedømme, for jeg ved ikke, hvor lang tid det her testsystem skal køre videre, og jeg ved, at de rundtomkring snakker om, at de mangler vikarer, også i hjemmeplejen, som de har svært ved at få, fordi folk hellere vil teste. Jeg tror, det var i dag, jeg læste, at de manglede vikarer, på grund af at de unge hellere vil lave test, end at de vil være vikarer i hjemmeplejen. Så der er masser af jobåbninger, og jeg hører også om virksomheder, der ansætter folk hele tiden, og at det måske også kniber med at få folk. Så der er jo en del at tage af, men man skal nok også kigge på, om det er et jobskifte, man skal i gang med.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet, og jeg er her og skal læse en tale op på vegne af Karsten Hønge, som ikke har mulighed for at være her i dag.

Med beslutningsforslaget lægges der op til, at regeringen skal indkalde til forhandlinger om et coronatillæg til dagpengene, så den højeste dagpengesats bliver på 23.000 kr. om måneden og dermed er på det samme niveau som hjælpen til de selvstændige. Det synes vi i SF er en god idé.

SF har længe kæmpet for at styrke dagpengenes dækningsgrad, ikke alene i coronaregi, men også generelt. Den 1. maj i år spillede vi således ud med et forslag om at løfte dagpengene med op til 4.000 kr. pr. måned de første 3 måneder, såfremt man har været i beskæftigelse i 2 ud af de sidste 3 år samt medlem af en a-kasse i 4 år, og op til 2.000 kr., hvis man har været medlem af en a-kasse i 2 år. Så alt i alt er vi positive over for Enhedslistens forslag, og vi støtter det.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak, og tak til Enhedslisten for beslutningsforslaget her. Med beslutningsforslaget vil der jo i praksis være tale om en form for konjunkturafhængige dagpenge, og det har jeg for så vidt ikke nogen religiøs modstand imod. Tværtimod har vi jo netop ad flere omgange været med til at forlænge dagpengeperioden i forbindelse med corona, og det er jo de facto også en konjunkturafhængig dagpengeperiode, om end ikke en -sats.

Så vi mener fra Radikale Venstres side, at vi har gjort og at vi fortsat også gør rigtig meget for de mennesker, som desværre er ramt af ledighed i forbindelse med corona, og jo heldigvis også med fokus på opkvalificering og uddannelse, dels løbende, dels med de nuværende forhandlinger omkring langtidsledighed.

Radikale Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Mads Andersen.

Tak for ordet, formand, og tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget. Coronapandemien har været hård ved mange: de unge, de gamle, uddannelserne, kulturlivet, erhvervslivet, idrætslivet, nattelivet og vistnok også bare livet.

Det har været uundgåeligt – uundgåeligt – at det også fik en effekt på vores arbejdsmarked, og at en masse mennesker mistede deres job. Jeg synes sådan set godt, vi kan være stolte af måden, vi har håndteret det på på beskæftigelsesområdet. Jeg synes, at vi har haft et rigtig godt tag i hjælpepakker og redningskranse til både vores erhvervsliv og vores ledige. Hvis vi skal undgå, at det her forslag skal handle om den generelle diskussion om dagpenge – det tror jeg at vi kommer til senere – så lad os fokusere på den positive udvikling, som vi er inde i i bagenden af coronaen.

Den anden dag meldte 3F i deres fagblad ud om den laveste ledighed siden marts 2020, hvor pandemien for alvor slog igennem, og hver gang vi i ordførerkredsen her mødes med ministeren, har han som regel også tal med, som giver en form for optimisme på beskæftigelsesområdet. Det må alt andet lige også betyde, at det her forslag bliver mere og mere overflødigt, jo længere vi kommer tilbage i gear. Uanset om man så ønsker at diskutere dagpengesatsen generelt, er det sværere og sværere at gøre det i et coronaperspektiv. Det kan måske – medgiver jeg – også hænge sammen med, at forslaget her er fremsat i begyndelsen af marts, og at vi heldigvis har haft en rigtig god udvikling på beskæftigelsesområdet de sidste 2½ måneder.

Vi har mange andre vigtige temaer i gang, som vi drøfter for tiden, om, hvordan vi kommer godt videre efter corona, og så synes vi i Det Konservative Folkeparti, at vi skal fokusere krudtet på det. Vi kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Det her forslag fra Enhedslistens side er et meget dårligt forslag, og det kan vi ikke støtte. Det trækker folk ud af beskæftigelse, og det vil potentielt hæve mindstelønninger, hvilket vil gøre det sværere for lavtlønnede at komme ind på arbejdsmarkedet og måske endda presse dem ud. Derudover står vi i en situation, hvor vi måske nærmere kigger ind i en mangel på arbejdskraft, i stedet for at der er nogle, som kommer til at være arbejdsløse i længere tid. Så der er ikke noget behov for det på nuværende tidspunkt, og det vil være en helt forkert vej at gå ned ad.

Hvis der er noget, som erhvervslivet derude har brug for, hvis der er noget, som de mennesker, som måske er blevet arbejdsløse på grund af coronaen, har brug for, så er det, at partier som Enhedslisten vågner op og stiller krav til regeringen om at fjerne nogle af de rigide restriktioner, som findes derude, som er fuldstændig unødvendige, og som ikke er sundhedsfagligt baserede. Sundhedsstyrelsen siger selv, at hele coronapasset ene og alene er en politisk beslutning. De borgerlige partier har stillet forslag om at hæve nogle af de her rigide restriktioner omkring konferencer og markeder og alt muligt andet, som kunne skabe arbejdspladser derude. Der er i dag restauranter, som ikke kan få arbejdskraft, på grund af at de unge vælger at få arbejde med de her tests. Hvis man ville gøre noget der, kunne man jo reelt set flytte og hæve nogle af de her restriktioner, således at der blev åbnet op igen. Hvis man ville gøre andre ting på den lange bane, kunne man være med til at sænke skatter og afgifter, således at der ville være mere i lommen til folk, når de så blev arbejdsløse.

Men så længe man har en politik, som insisterer på, at vi skal have verdens højeste skattetryk, og de fra Enhedslistens side endda vil hæve det, så udhuler det selvfølgelig de penge, som folk har i lommen, og så skaber man her problemer, og det vil være den borgerlige vej at gå at kigge på de ting i stedet. Så derfor kan vi på ingen måde støtte det her forslag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Jette Gottlieb.

Jeg vil bare spørge ordføreren, om de indledende bemærkninger skulle fortolkes sådan, at ordføreren mener, at vi bør afskaffe dagpengesystemet helt.

Ordføreren.

Nej, så ville jeg have sagt det.

Fru Jette Gottlieb.

Men det er ligesom konsekvensen af, at hvis der er tegn på mangel på arbejdskraft, skal man i hvert fald sænke dagpengesatsen eller fjerne dem. Ellers er der ingen logik i den indledning, der var i ordførertalen.

Ordføreren.

Der er masser af logik i det, for så længe folk har en god stor gevinst ved at vælge et arbejde i stedet for at være på en passiv forsørgelse, vil de vælge det. Men hvis man hæver dagpengesatsen til 23.000-24.000 kr., vil der være 125.000 mennesker på det private arbejdsmarked, som ville kunne få mere ud af at gå på en passiv overførselsindkomst. Så er det et problem; så er det et strukturelt problem, og det bliver man nødt til at forholde sig til. Det er derfor, det er en dum idé. Jeg vil hellere sænke skatter og afgifter, end jeg vil hæve dagpengesatsen.

Så er det hr. Jens Rohde.

Knock, knock! (Jens Rohde banker på mikrofonen, som ikke er tændt).

Men knock, knock er måske rimelig relevant, fordi det, som hr. Lars Boje Mathiesen siger omkring skatter og afgifter, undrer mig. Er det Nye Borgerliges politik, at man skal sænke skatter og afgifter for dem, der ikke er på arbejdsmarkedet? Det skaber jo ingen beskæftigelse. Er det så bundskatten? Normalt plejer det at være borgerlig politik, at man sænker skatter via topskat, arbejdsmarkedsbidrag osv., eller at man skaber øget beskæftigelse, men er det Nye Borgerliges politik, at det er bundskatten, man skal sænke?

Ordføreren.

Vi vil sådan set gerne sænke skatten både for højindkomster, mellemindkomster og lavindkomster og også for folk uden for arbejdsmarkedet. En af de ting, vi har i vores økonomiske plan, er en kraftig reduktion af afgifter. Vi ved, at de her afgifter på f.eks. el, vand og varme og benzin er noget, hvor den sociale pil peger nedad. Vi mener, at der er nogle lavindkomstgrupper i samfundet, som også har brug for at have flere penge på lommen. Så ja, dem vil vi absolut gerne sænke skatter og afgifter for.

Hr. Jens Rohde, værsgo. Han frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance, og så går vi videre til hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne.

Der er jo faktisk en ganske velkendt banke banke på, som relaterer sig til mit navn, og jeg var bange for, at hr. Lars Boje Mathiesen, som jo er musiker, ville begynde at synge den. Så det var vist godt, vi fik stoppet det der.

I KD synes vi faktisk, at det er et både sympatisk og et fornuftigt forslag, der kommer fra Enhedslisten. Men jeg har og vi har et princip, der hedder, at enten finansierer forslagsstillerne det forslag, de kommer med, i deres forslag, hvis vi skal sige ja, eller også skal finansieringen være at finde i vores egen 2030-plan. For hvis jeg står heroppe og siger ja til noget, som vi ikke har finansieret, eller som ikke er finansieret på anden vis, så falder vores økonomiske plan sammen, og det kan vi ikke have. For os er det afgørende, at der er troværdighed omkring vores økonomiske politik, og derfor er vi nødt til at afvise forslaget fra Enhedslisten.

Men det er ikke, fordi det er dumt, og jeg tror såmænd heller ikke på, at det er noget, der på nogen måde kommer til at hæmme beskæftigelsen; det har jeg svært ved at finde argumentation for i den situation, vi står i. Så det er et udmærket forslag. Der mangler bare en finansiering, og derfor kan vi ikke støtte det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Jette Gottlieb.

Tak for det. Som det er fremgået, har Enhedslisten jo foreslået, at vi beslutter at lave et coronatillæg til de lønmodtagere, der har været arbejdsløse i coronaperioden med alt, hvad den har budt på af pludselige fyringer og vanskeligheder med at finde nyt arbejde.

Ingen tvivl om, at regeringen har handlet resolut med forslag til hjælpepakker. Der er holdt hånden under både virksomheder og deres ansatte med kompensation for tabte indtægter og tilskud til lønkompensation. Det er også rigtig godt. Og jeg vil lige tilføje, at Enhedslisten har været stærkt medvirkende til, at det er sket. Vi har sat dagpengetælleren i stå, så folk i det mindste ikke er røget ud af dagpengesystemet, og det er også godt.

Men dér, hvor hjælpen ikke rækker i den her usædvanlige situation, er til dem, der rent faktisk har været uden arbejde i usædvanlig lang tid. Dagpengene rækker ikke mere til dækning af de helt almindelige udgifter, en familie har. Jo længere ledighedsperiode, jo større problem.

Danske a-kasser har i 2020 lavet en større undersøgelse af, hvordan arbejdsløsheden påvirker de arbejdsløse. I forbindelse med den økonomiske del af rapporten er der fremkommet nogle resultater, der må undre. For børnefamilier har en ledighedsperiode betydet, at 69 pct. har måttet spare på mad og dagligvarer, mens 53 pct. har svaret ja til, at de har måttet spare på deres børns sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter f.eks., og 30 pct. har måttet spare på børnenes personlige pleje såsom medicin, klipning eller briller. 81 pct. har måttet spare på egne sociale aktiviteter, fødselsdage, biografture eller sport og den slags. Samtidig har 52 pct. af alle de adspurgte bedt om økonomisk eller materiel hjælp fra familier og venner, og 24 pct. har måttet sætte sig i gæld.

Det er tunge tal, og de viser, at diskussionen om fattigdom og børnefattigdom også omfatter dagpengenes dækning af leveomkostningerne for en familie. Det er ikke ny viden for regeringen, for i alle hjælpepakker og aftaler, inklusive aftalen om arbejdsfordeling, har regeringen opereret med et beløb på 23.000 kr. om måneden til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det kan jeg kun se som en tilståelsessag. Regeringen ved udmærket, at dagpengene ikke dækker tilstrækkeligt.

Enhedslisten har foreslået et coronatillæg, så dagpengene kommer op på 23.000 kr. om måneden. Det er selvfølgelig ikke vores ambition i forhold til løsningen på dagpengeproblemet – de rækker langt videre – men det er et forslag til en her og nu-løsning på et rigtig stort problem for en lang række lønmodtagere, for hvem coronakrisen har sat sig igennem som store afsavn i en lang periode. Vi er meget fleksible og forhandlingsvillige både i forbindelse med finansiering og ikrafttræden, og derfor beder vi i første række regeringen om at indkalde til forhandlinger om denne her og nu-løsning.

I forhold til de mere langsigtede løsninger har vi stillet spørgsmål om regeringens vurdering af omkostningerne ved at gøre tillægget permanent, og svaret fik jeg i går – tak for det. Men det vigtigste ved det her er sådan set, at vi er fuldstændig opmærksomme på de vilkår, som familierne har i det daglige, og som er årsagen til, at vi har stillet dette her og nu-forslag. De mere langsigtede problemer kommer vi til at behandle på et senere tidspunkt.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Det var bare, fordi jeg kom til at tænke på – i den lange og fine opremsning, som Enhedslistens ordfører kom med, af folk, som havde været nødt til at skære ned på ting, på grund af at de var røget på dagpenge – om der var noget tidspunkt, det gik op for Enhedslisten, at hvis der havde været et generelt lavere skattetryk, havde folk kunnet sætte noget til side, så de rent faktisk ikke havde behøvedes at gøre de her ting? Men på grund af det høje skatte- og afgiftstryk, som vi har i Danmark, lever folk altid lige på grænsen, således at de ikke har råd til at sætte noget til side. Og når de så kommer på dagpenge, har de ikke noget, de kan leve af, og så bliver de nødt til at lave de indskrænkninger. Har man gjort sig den overvejelse, at der kunne ligge noget i det?

Værsgo til ordføreren.

Nu er det her ikke en diskussion om skattetryk og heller ikke en diskussion om forslag til ændring af skattesystemet. Men det rådighedsbeløb, folk har på baggrund af deres dagpenges størrelse, er selvfølgelig afhængigt af, hvad der betales i skat. Det er jo klart. Men det, der betales i skat, bliver jo brugt til alle de ting, som vi opfatter som de almindelige velfærdsgoder i samfundet, og derfor er de en afgørende og nødvendig forudsætning for, at hele systemet fungerer. Så nej, de to ting kommer ikke til at stå imod hinanden.

Værsgo til spørgeren.

Altså, forestillingen om, at vi kun bruger penge på grundlæggende kernevelfærd, er jo helt vanvittig. Jeg kommer fra en kommune, der har brugt vel knap ½ mio. kr. på at fejre en bygnings fødselsdag. Der bliver brugt rigtig mange penge i det offentlige på ting, som ikke giver mening. Det er jo det, der er pointen i det her. Når man nævner, at der er nogle, som må begrænse deres børns sociale omgangskreds, når de må tage lån, og når de må spare på mad og alle mulige andre ting ... [Lydudfald] ... er det, fordi de ikke har en buffer. Så er det, fordi det måske ikke har været muligt for dem at spare op i løbet af alle de år – som Enhedslistens ordfører sagde – folk har været i arbejde. Det er jo der, problemet ligger.

Værsgo.

Jeg anser ikke sammenhængen for at være bygget sådan op, men vi kan godt tage den ideologiske diskussion, hvis spørgeren kommer med et forslag om skattepolitik. Så skal vi nok tage diskussionen.

Jeg siger mange tak til Enhedslistens ordfører og ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.