Det sidste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 205:

Forslag til folketingsbeslutning om en øget strafferamme for natur- og faunakriminalitet.

Af Rasmus Nordqvist (SF) og Carl Valentin (SF).

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til miljøministeren.

Tak for det. Faunakriminalitet som f.eks. forgiftning af fredede rovfugle og drab på ulve er alvorlige forbrydelser. Der skal derfor heller ikke herske tvivl om, at jeg mener, at det er fuldkommen uacceptabelt, og at det er noget, der optager og bekymrer mig. Jeg er derfor også meget enig med forslagsstillerne fra SF i, at der er en væsentlig udfordring med netop natur- og faunakriminalitet, og jeg har selv haft møde med seks organisationer, DN, DOF, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og Danmarks Jægerforbund, som har skrevet til mig, fordi de også er bekymrede i forhold til de seneste eksempler, der har været, bl.a. eksemplet med fire døde havørne på Tåsinge, som var forgiftet med carbofuran.

Som forslagsstillerne påpeger, er udfordringen med faunakriminalitet, at forbrydelserne sker i mindre befærdede områder. Det betyder, at faunaforbrydelser er svære at opdage og også at efterforske. Forbrydelserne bliver derfor kun sjældent opdaget. Der er heller ikke nødvendigvis noget galt med en strafferamme på 2 år, men det kan være problematisk, hvis strafferammen ikke bliver udnyttet. Jeg føler mig derfor ikke sikker på, at en højere strafferamme nødvendigvis vil løse den problemstilling, som forslagsstillerne rejser. Jeg mener også, at vi bør have et bedre indblik i afledte konsekvenser på andre retsområder, inden vi eventuelt hæver strafferammen, særlig fordi den nuværende strafferamme, som giver mulighed for at fastsætte en straf på op til 2 års fængsel, er på niveau med øvrige særlovsbestemmelser.

Regeringen foreslår, at der i stedet igangsættes en grundig undersøgelse af problemstillingen. Undersøgelsen skal bl.a. afdække motivation, placering og hændelsessted, strafferamme og strafudmåling, andre relevante konsekvenser som f.eks. muligheden for at frakende jagttegn og lignende tiltag og muligheder for at forbedre tilsynet af efterforskningen. Undersøgelsen vil dermed fint kunne omfatte de elementer, som også rejses her i beslutningsforslaget. Undersøgelsens formål er at identificere velegnede og effektive løsninger til håndtering af de problemer med faunakriminalitet, som forslagsstillerne beskriver med beslutningsforslaget. Det kan være ændring af strafferamme eller andre regler, men det kan også være øgede og bedre tilsynsmuligheder, forslag til, hvordan vi også kulturelt og samfundsmæssigt ændrer forholdet til faunakriminalitet, whistleblowerordninger, samarbejde med jægerne og lokalsamfundet, vejledning, kampagner osv.

Regeringen foreslår, at undersøgelsen, som forventes færdig primo 2022, gennemføres under inddragelse af Justitsministeriet samt andre relevante myndigheder og interessenter. På den måde kan vi sikre, at der inddrages både relevant og bredt forankret viden på området. Det tror jeg er nødvendigt, hvis vi også skal finde de gode løsninger.

Så regeringen støtter ikke beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi vil meget gerne arbejde sammen med forslagsstillerne i forhold til den her vigtige problemstilling om en undersøgelse, som afdækker det nærmere. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Nordqvist, SF.

Tak til ministeren, også for den positive tilgang til det, selv om der jo ikke er fuld støtte til det her forslag, som jeg ellers havde håbet på fra ministerens side; det kommer jo heller ikke bag på ministeren, at det bliver fremsat, da vi har talt om det her område i hvert fald siden sidste år. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om det her møde med de her organisationer, som der var for et par måneder siden.

Jeg har også selv mødtes med dem, og jeg kunne godt tænke mig at høre om det, som ministeren taler om nu bør gå i gang. Er det noget, der allerede er igangsat af ministeren oven på det møde? For jeg kan huske, at der blev talt meget om, at der skulle følges op. Så er det allerede igangsat? Er det et arbejde, som er gået i gang, så vi hurtigt kan se en bevægelse på det her område, eller er det noget, der skal til at overvejes at sættes i gang?

Ministeren.

Det er rigtigt, at vi har talt om det, og jeg har også selv talt med ordføreren om den her problemstilling. For det er vigtigt, og der er også et behov for at sende et meget klart signal fra Folketingets side om, at vi passer på de fredede arter, vi har i Danmark.

I forhold til det møde, jeg havde med en række organisationer, har de jo netop også skrevet til regeringen med en bred bekymring i forhold til, hvordan vi egentlig kan sikre, at der sker en håndhævelse, men hvor der jo også er en række ting, som vi diskuterede på det møde, som kan spille ind. Og det, som jeg tilkendegav på mødet, var, at vi fra regeringens side nu ville kigge ind i problemstillingen og så melde tilbage i forhold til en opfølgning, også med henblik på at have et nyt møde med organisationerne. Det har vi ikke haft endnu, og forslaget her om at have en undersøgelse er sådan set noget, som vi gerne vil igangsætte, og som jeg også håber at vi kan blive enige om, også med forslagsstillerne, vil være en god idé at gøre.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Det er fint, tak for det svar. Jeg kunne så godt tænke mig sådan lidt mere principielt at høre: Når jeg sidder og ser de her historier om mennesker, der er ude at dræbe dyr, endda fredede dyr, og jeg ser de straffe, der kommer, altså 40 dages betinget fængsel for at forgifte nogle havørne, 40 dages betinget fængsel for at skyde en ulv, mener ministeren så, at det i forhold til retsfølelsen, når man ser på det niveau af kriminalitet, er en høj nok straf?

Ministeren.

Som udgangspunkt er der jo den arbejdsdeling, at vi fastsætter lovene herinde, og vi så har den dømmende magt, som fastsætter den konkrete straf i den konkrete sag. Men jeg deler den frustration i forhold til, at vi har set den her type sager, og det er jo også derfor, at der er behov for at sætte fokus på det her område. Vi står jo nogle gange også med nogle sager, hvor man sådan set ikke kan finde ud af, hvem det egentlig er, der har stået bag den forbrydelse, der er tale om.

En af de ting, som vi i fællesskab har gjort, er jo at sikre, bl.a. i forhold til indfangning af sommerfugle, at vi nu har gjort det forbudt. Så vi har jo også i fællesskab taget nogle skridt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu kunne jeg jo bare nøjes med at sige, at jeg er enig i det, ministeren har sagt, for det er jeg. Men jeg vil gerne knytte nogle flere ord til, for det her er jo faktisk en sag, der optager mange danskere.

Vi står faktisk midt i en naturkrise. Så enkelt kan det måske siges. I torsdags annoncerede regeringen udpegningen af tre nye naturnationalparker ved Tranum i Nordjylland, Stråsø i Vestjylland og Almindingen på Bornholm. De kommer så oven i de to, som vi allerede har udpeget, ved Fussingø og ved Gribskov.

I alt har vi bl.a. sammen med SF afsat 888 mio. kr. til en natur- og biodiversitetspakke, fordi vores natur er trængt. Vores dyr og planter har brug for plads – plads til at udfolde sig og plads til at udvikle sig. Når vi har sat så stort et beløb af til at passe bedre på vores natur, er det også for at beskytte de mange både dyre- og plantearter, som lever rundtomkring i det danske land. Vi skal passe på vores vilde dyr og planter, ikke skade dem eller slå dem ihjel, fordi de ikke lige passer ind i de økonomiske interesser, man selv har, eller fordi man er en besat samler.

Jeg kan godt forstå, at sager om udjævning af fredede klitter i Skagen, forgiftning af fredede rovfugle eller indfangning af fredede sommerfugle får ordførerne op i det røde felt. Det gør de også hos mig. Det er usselt.

Forslagsstillerne fra SF har fremsat dette beslutningsforslag, som skal pålægge regeringen at øge strafferammen for natur- og faunakriminalitet, fordi de ikke mener, at straffene givet i bl.a. de sager, som jeg nævnte før, er tilstrækkelige. Det kan vi faktisk godt blive enige om at de ikke er. Men det er jo i dag stadig væk dommerne, der dømmer. Generelt har straffen været en bøde, når natur- og faunakriminalitet er kommet for en dommer. Men her på det sidste har vi dog set betingede fængselsdomme.

Jeg vil gerne slå fast, at det ingen steder hører hjemme at gøre skade på beskyttede dyr eller på den natur, som vi ihærdigt prøver at beskytte bedre, og at det naturligvis er kriminelt at tage sagen i egen hånd. Men om en øgning af strafferammen ville lede til, at vi får mindre natur- og faunakriminalitet, er jeg faktisk ikke overbevist om. Som nævnt bliver den gældende strafferamme ikke udnyttet fuldt ud, og samtidig er det faktisk utrolig svært at opklare forbrydelser mod vores natur og fauna. Derfor er der også så få sager, der overhovedet leder til dom, og det er i sig selv en meget stor udfordring.

Derfor bør vi i stedet vende fokus over på først at få afdækket udfordringen nærmere, så vi sikrer, at de indsatser, som vi foretager, faktisk har den effekt, som vi ønsker. Her tror jeg ikke, at en øget strafferamme i sig selv vil føre til den effekt, som vi ønsker. Vi ønsker, at kriminalitet mod vores natur og fauna ikke forekommer.

Som ministeren nævnte, skal vi også rette blikket mod andre håndtag. Jeg vil især fremhæve forslag til, hvordan vi kulturelt og samfundsmæssigt kan ændre forholdet til faunakriminalitet, altså hvordan vores befolkning i det hele taget ser på det. Det er også en god idé med en whistleblowerordning. Og hvad med samarbejde med jægerne og lokalsamfundet? Og kan vi styrke det her arbejde ved at sætte mere vejledning ind og lave nogle rigtig gode kampagner? Og så, ja, måske skal der også en højere strafferamme til, når vi har fået sagen undersøgt tilstrækkeligt.

Ud fra de ting, jeg har nævnt her, er der faktisk efter Socialdemokratiets opfattelse en mulighed for, at vi for alvor kan mindske overgreb på dyr, planter og landskaber og allerhelst få det bragt til ophør. Socialdemokratiet bakker ikke op om beslutningsforslaget, men vi inviterer gerne SF ind i et samarbejde om det videre arbejde for at beskytte vores dyr og natur, for noget skal der gøres. Lad os se, om vi ikke kan finde hinanden i udvalgsarbejdet. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Nordqvist.

Tak til ordføreren for en god tale, der kommer bredt omkring og også peger på nogle vigtige problematikker, i forhold til hvordan vi kan få opklaret mere af det her: whistleblowerordninger, at bruge lokalsamfundene, jægerne osv.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre sådan lidt mere principielt, når vi ved, at de her former for kriminalitet, og det er jo overlagt, hvis man går ud og lægger gift ud, som rovfugle skal spise og dø af, sker i ikke særlig tæt befolkede områder, og at det derfor tit er svært at opklare, hvordan det er sket. Man ved så også, at hvis man endelig bliver fanget, får man en meget, meget mild straf – ja, selv hvis man har skudt en ulv, kan man efter et par år få lov til at jage igen.

Tror ordføreren ikke, at efterforskning og straf går hånd i hånd, og at straf – når det nu er så svært at opklare og man også ved, at man i dag stort set ingen straf får, hvilket betyder, at der ikke er nogen konsekvens – derfor også er en del af det billede, der skal undersøges her?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er enig i, at det er overlagt kriminalitet. Det er gjort med vilje og med det formål at skade eller udrydde dyr eller at indsamle dem, fordi man er besat af en samlermani. Og til det der med, at man får en lille straf, vil jeg sige ja, men at der altså er nogle tillægsstraffe, og det er, at man bliver hårdt dømt i sit lokalområde, og at man bliver en rød klud for de organisationer, som man har været medlem af, f.eks. jagtforeninger, eller i de tillidshverv, som man måtte have inden for de organisationer. Der bliver man simpelt hen smidt ud med sådan en fart, fordi man ikke kan have folk, der ødelægger og dræber ude i naturen, til at sidde i de organisationer. Så der er altså en tillægsstraf.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Det kan man jo sige er samfundets moralske straf. Herinde beskæftiger vi os med lovgivningen, som jo er noget andet. Mener ordføreren, at det er rimeligt, at man kan lave et overlagt drab på eksempelvis en ulv, altså bruge det jagtvåben, man har, til at dræbe en ulv, og stadig væk kan gå på jagt bagefter? Er der en rimelighed i det, altså at der ikke er en konsekvens, der selvfølgelig betyder, at jagt ikke er muligt, hvis man går rundt og jagter truede dyr?

Ordføreren.

Det var jo faktisk en af de ting, som ministeren nævnte i sin tale, nemlig at det med, om man kan generhverve sit jagttegn, er noget af det, der skal indgå i det arbejde, som nu skal startes op, og som ministeren sagde vi forventer et resultat af i begyndelsen af 2022. Så det er en reel debat at sætte i gang, altså om man skal kunne fortsætte med at have sit jagttegn, eller om man skal kunne generhverve det, når man har gjort sådan noget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og også en stor tak til SF for at fremsætte et faktisk ganske glimrende, konstruktivt beslutningsforslag, som vi ser det, og som har til formål at øge strafferammen for natur- og faunakriminalitet, så den kommer til at flugte med eller i hvert fald tage udgangspunkt i, hvordan vores nabolandes strafferammer på det her felt ser ud. Derudover foreslår man også, at man kan kigge på bedre mulighed for opklaring af kriminalitet i forbindelse med natur- og faunakriminalitet.

Det er et område, som vi fra Venstres side også rigtig gerne har fokus på, og derfor er det rigtig fint, at det her forslag kan være med til at fortsætte og måske også sætte yderligere fokus på debatten. Vi har desværre set nogle eksempler, også i den senere tid, herunder eksemplet fra Tåsinge, som ministeren nævnte, og andre eksempler, som jo er forfærdelige at se og høre om. Så hvordan vi kan komme det her til livs, vil vi meget, meget gerne diskutere med SF og andre partier, også i udvalgsarbejdet, og vi anerkender fuldt ud præmissen for det forslag i forhold til at kigge på, hvordan strafferammen er indrettet i dag på det her område, og vi kan også se på, hvordan det eventuelt kan være med til at have en præventiv virkning i forhold til de her situationer, hvor der er folk, der går ud og laver kriminalitet mod fredede dyr.

Det er selvfølgelig også sagt med et glimt i øjet, men også med en stor del alvor, for det er jo glædeligt, at SF i hvert fald på det her felt nu bekender sig til, at straf også kan virke kriminalitetsdæmpende. Det er ikke altid det, vi hører fra SF's side, når vi ellers taler om retspolitik i mere bred forstand, men det skal jo ikke skille os ad, når vi i hvert fald så her kan blive enige om, at sanktioner kan have en virkning imod det, som vi alle sammen, antager jeg, er enige om vi skal prøve at bekæmpe, nemlig den her slags kriminalitet.

Når det så er sagt, har vi selvfølgelig også den generelle eller principielle tilgang, at vi også skal indrette vores retssystem på en måde, så der også er en proportionalitet i de sanktioner, som vi, kan man sige, kan pålægge, og der vil vi meget gerne være med til i det udvalgsarbejde, som forslaget her så skal medføre, at se på de nordiske lande, som bliver nævnt. Det er jo et godt sted at tage udgangspunkt, altså hvad det er for et niveau, de har på det her felt, og hvordan ser det ud i forhold til andre kriminalitetsformer og dermed også de sanktioner, som man i domstolssystemet kan pålægge.

Men som sagt er vi meget indstillet på at tale videre om det her. Jeg vil sådan set ikke engang her tilkendegive, om vi stemmer for eller imod, når vi når dertil, for det afhænger selvfølgelig lidt af, hvad der ligger i forslaget og dermed også, hvad der kan være af muligheder, for så konkret er forslaget selvfølgelig heller ikke.

Der kan jo være forskellige former for sanktioner. En ting er bødestraf og eventuelt også fængsel, men der er også det, som jeg tror den tidligere ordfører var inde på omkring jagttegn. For nogle, som bedriver jagt, tror jeg faktisk det nogle gange kan være en endnu større straf at få fjernet sin mulighed for at have jagttegn fremadrettet. Det kender vi jo også fra spritkørsel eller vanvidskørsel, altså at man også kan få taget sit kørekort i et tidsrum eller måske helt permanent. Så det er også en måde, man kan se på tingene på.

Det er i hvert fald vigtigt for mig at understrege, at det her er et emne, som desværre er aktuelt, og som vi selvfølgelig fra lovgivers side, i takt med at vi også stadig væk vil beskytte vores dyr i almindelighed og de fredede dyr i særdeleshed endnu bedre, bliver nødt til at kigge på, om det niveau af sanktioner, som vi arbejder med, er tilstrækkeligt, eller om der kan gøres mere. Og der synes jeg, at forslaget her er meget, meget konstruktivt i forhold til at kigge på, hvordan man gør det i de andre lande rundtomkring os, de nordiske lande m.v., og vi vil vi som sagt rigtig gerne tage det ned for at diskutere og få undersøgt det nærmere, inden vi tager endelig stilling, for vi deler intentionen fuldt ud, som det ligger her.

Hr. Rasmus Nordqvist for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren for den positive og konstruktive modtagelse af forslaget, og det er helt rigtigt, for jeg tror aldrig jeg har stået her i salen og talt for hårdere straffe. Det er nok en første gang, og jeg vil næsten vove at påstå, at det nok bliver en af de sidste gange.

Men det er jo, fordi det her er sager, der er meget svære at opklare – af naturlige årsager – og når straffen så også er meget, meget lav, som vi jo har set det i de sager, der har været fremme, så er det afskrækkende element til sidst lige pludselig meget tyndt. For man bliver ikke opdaget, og hvis man endelig bliver opdaget, er det en meget, meget mild straf, man får.

Så er ordføreren ikke også enig i, at noget af det, som man også bliver nødt til at se på her, er det afskrækkende, der er i at sige, at det her er så alvorligt, at vi ikke vil se det, og det må man ikke, og at straffen derfor også er med til at sende det signal til de mennesker, der overvejer at lægge gift ud til rovfuglene, som vi eksempelvis har set det på Tåsinge?

Ordføreren.

Det var bestemt ikke for at drille, at jeg nævnte det her med, at SF normalt ikke taler for strengere straffe. Det tror jeg at folk selv kan følge med i, og nu forholder jeg mig så også konkret til det her forslag, og jeg deler det i forhold til at kigge på, om man kunne skærpe sanktionerne.

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt man skal lægge sanktionerne ind efter, hvor svært det er at opklare en given forbrydelse. Jeg ved ikke, om det er et retsprincip, vi normalt følger – så meget inde i retspolitikken er jeg ikke – men jeg synes da i hvert fald, det er rigtigt at sige, at straffe og sanktioner, som vi laver i alle mulige sammenhænge, ikke er for at straffe, men at det jo er for at undgå, at man foretager en form for kriminalitet. Det er altså med andre ord den præventive virkning, og selvfølgelig ligger der også hele den retsfølelse i, at der, hvis man har gjort noget og man i øvrigt bliver opdaget, så også får en straf af en betydelig størrelse.

Man kan i hvert fald sige, at hvis nogen, som jeg har fået det oplyst, eksempelvis er ude at skyde en hjort, som måske kan have en værdi på 70.000-80.000 kr., får en bøde på 7.000 kr., så kan det jo ligefrem betale sig, og det er jo i hvert fald ikke meningen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi står her med et forslag til folketingsbeslutning om øget strafferamme for natur- og faunakriminalitet. Det synes vi sådan set er et positivt forslag i Dansk Folkeparti.

Vi ser jo desværre, at det kan foregå på mange måder. Det værste, vi har set, er, synes vi jo, der, hvor man har lagt gift ud. Af hvilken grund? Ja, det kan man næsten ikke forstå hvorfor nogen gør det i forhold til ørne og andet.

Men vi har jo også set af toppen af klitterne pludselig forsvinder, så man kan få noget udsyn. Vi har set, at gamle træer pludselig er blevet fældet, så man kunne få noget udsyn. Hvis man så får en lille bøde, går der trods alt 200 år, før træerne er der igen, og så kan man i hvert fald glæde sig over det i den periode. Så konsekvens betyder også noget i forhold til de her sager, som man måske kan synes er banale, nogle af dem, måske, eller ikke så store. Men de er store, og selvfølgelig skal det også straffes, når det er natur og vores dyreliv, som det går ud over.

En ting, som jeg synes mangler lidt i forslaget, man det kan vi jo tage i udvalgsarbejdet, er jo også i forhold til, at vi har haft nogle sager, hvor nogle organisationer f.eks. har lukket mink ud, og det er jo faktisk en invasiv art. Mink er jo et rovdyr, som faktisk kan gøre ret meget ved ynglende fugle, tage deres æg og ødelægge ret meget. Det burde i hvert fald også være en del af det, hvis man på den måde påvirker naturen negativt, i forbindelse med, eksempelvis, at man lukker dyr ud i naturen. Det synes vi i i hvert fald skal være med.

Så i bund og grund synes vi sådan set, at det er et positivt forslag. Der er nogle ting, vi synes skal med. Man skal også have fundet ud af, hvor niveauet skal ligge, og der er også nogle forslag i det. Forslaget er ikke på den måde færdigt, men det kan vi tage i udvalgsarbejdet.

Så lad os se, om vi på en eller anden måde kan finde en bred forsoning på tværs af partierne og finde ud af, hvordan vi sikrer os, at det ikke er gratis at forgribe sig på naturen. Det er det heller ikke i dag, men det er søreme tæt på i nogle af de sager, som vi har set, og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved.

Så tak for forslaget, og jeg håber, vi kan få det til at lande et fornuftigt sted.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi nu videre til De Radikale, fru Zenia Stampe.

Jeg synes, jeg gentager mig selv i aften, for igen her vil jeg foreslå, at vi laver en rigtig god beretning. Jeg vil også være ærlig og sige, at jeg faktisk var lidt i tvivl om selve beslutningsforslaget, for jeg synes, at det er stærkt velbegrundet at kigge området igennem. Der jo er meget, der tyder på, at måske ikke strafferammen, men straffen er for lav. Men i forhold til de eksempler eller de paralleller, der så bliver nævnt, altså f.eks., så vidt jeg husker, til Sverige og Tyskland, hvor der er strafferammer på helt op til 6 år, har jeg så måske også lidt svært ved at se for mig, at vi skal op på det niveau. Jeg tænker, at der måske også er lidt forskel på, hvad det er for en type natur, man har, og jeg tror ikke, at vi sådan decideret har problemer med krybskytter i Danmark, og derfor er det måske et andet niveau, vi skal lande på. Men der er rigtig meget, der tyder på, at det niveau, vi ligger på i dag, ikke er højt nok.

Derfor vil vi rigtig gerne være med til at se på strafniveauet, både strafferammen, men jo også de faktiske straffe eller domme; men vi synes egentlig, at det giver rigtig god mening at gøre det på den måde, som regeringen lægger op til. Så vi vil egentlig foreslå, at vi i stedet for at vedtage beslutningsforslaget lander en beretning, hvor vi forpligter regeringen til at gøre det, som ministeren allerede i dag har lovet at ville gøre. Men vi ved jo bare, at sådan nogle løfter er man lidt mere sikker på bliver indfriet, når man har det på skrift.

Jeg synes i virkeligheden, at den plan, som ministeren lagde frem heroppe på talerstolen tidligere, var rigtig fornuftig, så hvis vi kan få forpligtet regeringen til at levere den i en beretning, synes vi det vil være den helt rigtige, gode måde at lande det her forslag på, som vi også gerne vil takke forslagsstillerne for at have fremsat. For det er jo vigtigt at se på området, og jeg synes, at vi, når der er så bred en kreds af organisationer, som efterlyser handling og siger, at det i dag er skævt, selvfølgelig så også har en forpligtelse til at handle på det. Men jeg er mere tryg ved, at det sker på den måde, som ministeren har foreslået i dag, end gennem et beslutningsforslag som det, der er fremsat.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Nordqvist.

Tak til fru Zenia Stampe. Det var gode refleksioner over forslaget – det var interessant at høre. Det, jeg gerne vil spørge ind til, er egentlig noget af det, som fru Zenia Stampe sagde i starten om, at det var en anden situation, fordi vi har en anden natur, end man eksempelvis har i Tyskland eller Norge, hvor man jo har meget større sammenhængende naturområder, end vi har i Danmark.

Men er det netop ikke en af grundene til, at vi så også skal passe ekstra meget på den smule natur, vi har, som er så presset, som den er, netop fordi vi ikke har de store sammenhængende områder, som man ser andre steder? Og er det ikke det, der burde være et argument for, at vi egentlig tager den her slags ting mere alvorligt, fordi der er så meget mindre af naturen her i Danmark?

Ordføreren.

Jo, men jeg tænker da også godt, vi kan ramme et niveau, der minder om de andre landes. Min hypotese – og jeg vil skynde mig at sige, at det er en hypotese – er også bare, at der forekommer faunakriminalitet i lande med større områder og andre potentialer for faunakriminalitet på et lidt andet niveau end det, vi ser i Danmark. Altså, jeg tror godt, vi kan ramme nogenlunde det samme strafniveau, som man har i Tyskland og Sverige for den samme kriminalitet. Jeg tror så bare, at når de har en så meget højere strafferamme, er det også, fordi muligheden for at begå mere alvorlig faunakriminalitet også er til stede med den store, vilde natur, de har, og derfor har man en højere strafferamme.

Men det er selvfølgelig bare en hypotese, og det skal bestemt ikke tages som udtryk for, at faunakriminalitet skal straffes mindre i Danmark. Jeg tror bare ikke, at den faunakriminalitet, der foregår i Danmark, er helt lige så alvorlig som den faunakriminalitet, man ser i nogle af de lande med større naturområder og en anden mulighed for krybskytteri.

Tak for det. Hr. Rasmus Nordqvist ønsker ordet igen – og nåede lige at trykke sig ind. Værsgo.

Jeg beklager, at jeg var langsom til at trykke mig ind.

Jeg kan egentlig godt forstå den tankegang, fru Zenia Stampe har; men i forhold til at skyde ulve har vi jo nogle svar fra Justitsministeriet, som vi fik tilbage i 2018 eller 2019, om drab af ulve i de forskellige europæiske lande. Og et drab på en ulv, om det så er i Danmark, i Tyskland eller i Slovenien, er jo et drab på en ulv – bortset fra at vi har så mange færre ulve her i Danmark, end de har de andre steder. Så det er bare rationalet bag straf og kriminalitet, som jeg ikke helt forstår.

Det får vi svar på nu. Værsgo til fru Zenia Stampe.

Jamen det er jo, fordi man kun sammenligner strafferammerne. Men jeg har ikke set, at der er en direkte sammenligning mellem, hvad man får af straf i Danmark for at skyde en ulv, i forhold til hvilken straf man får i Tyskland eller Sverige for den sags skyld. Og det er jo der, jeg tænker, at det da er fornuftigt at ramme det samme strafniveau for at skyde en ulv i Tyskland og Sverige og Danmark – ud over at vi selvfølgelig selv tager stilling til, hvor alvorlig kriminaliteten er osv.

Men jeg synes, det lyder fornuftigt at ramme det samme niveau. Jeg har bare en teori om, at når man har strafferammer på helt op til 6 år, er det nok ikke bare for at skyde en ulv; så handler det måske mere om trofæjagt, som vi ikke helt har den samme mulighed for herhjemme, i hvert fald ikke på fredede dyr.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak for at spritte af.

Så er det hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

Faunakriminalitet er nok noget, som de fleste forbinder med sortbørshandel med truede dyr på den anden side af Jorden. Det kan være elfenben, næsehornshorn, skildpaddeskjold, tigerskind eller levende skilddyr – alle sammen store eksotiske dyr, der lever langt væk fra de danske grænser.

Men faunakriminalitet foregår også i Danmark. Det sker under lyssky forhold, hvor nogle banditter tager livet af eksempelvis store rovfugle eller ulve. Men det er også smugleri af sommerfugle. Det slipper forbryderne ofte alt for nemt af sted med, ofte uden at det bliver opdaget.

Det har selvsagt store konsekvenser for de mest truede af vores arter, og derfor vil jeg også rigtig gerne rose SF for at sætte natur- og faunakriminalitet til debat i dag. Men der er fortsat en række uklarheder, som vi i Enhedslisten har brug for at se nærmere på: Hvilke arter og hvilke truede og vilde dyr dækker det over, når SF sammenligner strafferammen for natur- og faunakriminalitet i Sverige, Finland og Tyskland med den strafferamme, som vi har i Danmark?

Derudover er det for os afgørende, at straffe for natur- og faunakriminalitet ses i de rette proportioner i forhold til andre former for kriminalitet, ligesom vi også bør se på andet end det, der vedrører overtrædelser af jagtloven.

I Enhedslisten mener vi, at det vil være helt oplagt at tage udgangspunkt i CITES-konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter. I Enhedslisten mener vi også, at vi har brug for at få afklaret, hvilken konsekvens eksempelvis tyveri af fredede orkideer eller ødelæggelse af truede dyrs levesteder skal have. Skal det at fælde en spættes træ eksempelvis også omfattes af det her?

I Enhedslisten deler vi altså til fulde intentionen om, at vi skal have efterforsket og opklaret langt flere sager om natur- og faunakriminalitet. Det er der i den grad brug for, for det har store konsekvenser for vores natur, og det håber jeg vi kan finde enighed om i en fælles beretningstekst.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, tak for ordet, og tak til forslagsstillerne.

"Sov sødt, lille Jumbo og visselul./Nu bliver skoven så dunkel./Nu sover tante den gamle struds,/og næsehornet, din onkel."

Kan man forestille sig »Elefantens Vuggevise« uden elefanten, næsehornet, zebraen, tigeren og det lille flyveegern med lodne ben? Nej, det kan man ikke. Lige så lidt som man kan synge »Jeg ved en lærkerede«, uden at der er lærker.

Jeg vil gøre det helt kort. Jeg står på dyrenes side. Ingen skal uoverlagt, uden formål eller legitim begrundelse og slet ikke for morskab eller egen vindings skyld dræbe fredede dyrearter. Dyr, der måske udryddes, og aldrig kommer igen. Vi er i forvejen i gang med et massedrab, som ikke er set siden dinosaurerne, på et utal af arter. Biodiversiteten og naturen er presset, og dyrene får mindre og mindre plads.

Det er totalt uacceptabelt at slå fredede dyr ihjel – om det er en vild ulv, en rovfugl eller en smuk sommerfugl; om det er nedskydning af arter i fredningsperioder uden for jagttider eller decideret krybskytteri. Det er en alvorlig forbrydelse, og det skal straffes hårdt. Og nej, vi taler selvfølgelig ikke om fejl, dumhed eller uheld. Vi taler om overlagt drab.

Den danske strafferamme blev fastlagt tilbage i 1984 og er for længst overhalet af vores nabolande. Således er den maksimale straf på 2 år. Det er blandt de laveste i vores del af verden. Mange tror måske, at det kun er netop de her elefanter, tigere og næsehorn, der skydes og handles og smugles, men det er det bare ikke. Desværre sker de fleste forbrydelser på dansk jord nok ofte, uden at vi faktisk opdager det. Og her er jeg helt enig med forslagsstillerne i, at dette kombineret med de nærmest latterligt lave straffe giver et alt for lille præventivt signal, ja, faktisk nærmest latterligt lidt. Lad os lave det om.

Vi vil ikke her og nu lægge os fast på hverken niveau eller eventuel fratagelse af jagttegn, om end det forekommer som helt rimelige strafelementer, som jægerne i øvrigt helt af sig selv bakker op om. For ordentlige jægere opfører sig ordentligt.

Men Konservative støtter helhjertet en indsats mod drab på fredede dyr. Det kommer vi gerne med konkrete input til over for regeringen, der forhåbentlig med det her beslutningsforslag i baglommen også pålægges at komme i gang. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Forslaget her handler om at skærpe strafferammen for natur- og faunakriminalitet til et niveau, som kan sammenlignes med Danmarks nabolande, dvs. en strafskærpelse, og det er jo interessant.

Forslagsstillernes eget parti, SF, fortæller ofte om, hvor bekymrede de er over en tendens til at løse alle problemer med kriminalitet ved at indføre strengere straffe, og SF tror på en afbalanceret retspolitik, hvor forebyggelse spiller en vigtig rolle. Nu kræver forslagsstillerne så markant højere straffe for kriminalitet begået mod naturen og faunaen, og der er ikke noget om forebyggelse i forslaget.

I Nye Borgerlige mener vi bestemt, at mennesker, der begår lovovertrædelser, skal straffes, men det er interessant, at SF på den ene side anklager borgerlige regeringer for systematisk svigt af forebyggelse som redskab og så fremsætter et forslag her om markant højere straffe.

Det er muligt, at der dømmes for lave straffe i nogle sager, men det er også et problem, vi kender fra mange andre former for kriminalitet, og jeg vil sige, at når jeg ser på nogle af de straffe, der er nævnt her i bemærkningerne til beslutningsforslaget, så synes jeg også, at de er lave, men spørgsmålet er, om det er strafferammen, der er problemet. Nu kan jeg jo selvfølgelig ikke udtale mig om de konkrete sager, men som forslagsstillerne nævner i bemærkningerne til forslaget, er strafferammen i dag helt op til 2 års fængsel, og forslagsstillerne nævner som eksempel, at strafferammen i Norge for ulovlig nedlæggelse af vilde dyr er 6 års fængsel, og det synes jeg lyder voldsomt.

Så jeg er enig i, at det virker til at være nogle lave straffe, der bliver udmålt, men jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om, at vi skal hæve strafferammen. Derfor kan Nye Borgerlige ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Nordqvist.

Nye Borgerliges ordfører taler om det forebyggende. Kan netop det her ikke også være forebyggende, netop når vi f.eks. ser overlagt giftmord på rovfugle, hvor det jo drejer sig om mennesker, der ved, hvad de gør, og hvilken gift de skal lægge ud for at dræbe de her rovfugle? De ved, at der er en meget lille chance for at blive fanget, når man gør det her, for ofte finder vi ikke engang ud af det, fordi de her vilde fugle falder ned steder i naturen og bliver spist af andre dyr, så vi ikke ser, hvad det egentlig er, der er foregået. Selv når det så bliver opklaret, er der en meget lille straf. Det at øge en strafferamme kan også være med til at have en præventiv effekt.

Ordføreren.

Altså, at straf kan virke forebyggende, mener jeg da helt bestemt er rigtigt. Jeg tager det bare op, fordi jeg synes, det var oplagt, når ordføreren normalt er imod øgede straffe. Men selvfølgelig, straf virker forebyggende; det skulle det da gerne gøre.

Men jeg tror som nævnt ikke, det er strafferammen på 2 års fængsel, der er problemet her. Det er mere et spørgsmål om, hvordan strafferammen bliver udnyttet.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Susanne Zimmer.

Tak for det. Faunakriminalitet er kun et lille hjørne af naturen og biodiversitetens problemer, de problemer, som de for alvor står i nu. Men 40 dages betinget fængsel for nedskydning af en ulv og 2 års frakendelse af jagttegnet eller 40 dages betinget fængsel for at have forgiftet rovfugle er virkelig en lille straf, som næsten ikke kan mærkes, tænker jeg. Så en strafforøgelse er fint, for vi skal vise og vi skal sende et signal om, at vi synes, at naturen er vigtig, og faktisk synes vi i Frie Grønne, at naturen skulle betragtes som hellig. Så en strafforøgelse vil være et godt signal om, at vi mener, at vi skal tage naturen alvorligt.

Men det helt store problem er jo vores fokus på naturen i almindelighed og i det store perspektiv. F.eks. har vi i næste uge et forslag om fældning af gamle træer, for det er jo også en forbrydelse at fælde et gammelt træ, som måske er 200 år gammelt.

Vi har alt for få arealer til dyrene, og det gør vi for lidt ved. Lige nu arbejder vi med et forslag om flere motorveje, bredere motorveje og nye veje, som stjæler plads fra naturen og forstyrrer naturen. Så på den måde er vi på det her plan med til at formidle en forståelse af, at naturen er noget, som man bare kan gøre med, hvad man lidt vil, fordi der er et eller andet formål, der er vigtigere. Så det handler i virkeligheden om vores natursyn, og det er en stor ting, som vi skal gribe fat i på mange ledder og kanter.

Men det her er en start, det er en lille ting, vi kan gøre, og det vil vi gerne bakke op om i Frie Grønne.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Nordqvist, SF. Værsgo.

Tak. Normalt siger man sådan pr. automatik, at man gerne vil takke de forskellige ordførere for behandlingen af et forslag, man har fremsat, men her vil jeg sådan set gerne oprigtigt takke ordførerne for behandlingen af forslaget, for jeg synes, at det både har været interessant, og at der har været nogle seriøse refleksioner over det her.

Når vi har valgt at fremsætte det her forslag, er det netop også meget seriøst og dybtfølt, fordi vi har hørt historie på historie om de her overlagte drab på naturen, og så har det gjort ondt, altså virkelig ondt, og chokeret mig, at vi ikke tog det mere alvorligt herhjemme, end vi gjorde. Og det er egentlig også det, jeg har hørt ministeren og ordførerne på tværs af partierne sige, altså at det er den for alvor, der er i behandlingen af det her – så tak for det.

Når vi kommer med argumentet om at sammenligne med nabolandene, er det jo, fordi det, når vi ser på nogle af de her ting, er nogle af de samme dyr, vi taler om. Det gælder eksempelvis drabet på ulven. Det er jo også det, man ser i andre lande, og nogle af de ulve vandrer endda også hen over grænserne fra Tyskland til Danmark og tilbage igen. Derfor vil der også være en fornuft i at se på, hvordan vi kan have et niveau, der nogenlunde passer med de andres, altså så det er den samme måde, man kigger på det her på.

For det her handler jo om, hvordan vi ser på naturen. Altså, er det virkelig i orden bare lige at smide noget gift, fordi der er nogle rovfugle, der generer ens område? Eller er det bare sjovt at blive filmet, mens man skyder en ulv? Altså, hvad er det for et syn på naturen, som det udtrykker? Det er jo, samtidig med at vi, som Socialdemokratiets ordfører var inde på, lige for tiden arbejder med naturen i forhold til naturnationalparker. Vi ser på, hvordan vi kan skabe mere plads til naturen, mere beskyttelse af naturen, også i FN-regi. Det handler jo om, hvordan vi ser på naturen, og der kommer det her spørgsmål altså også ind: Er det virkelig i orden at kunne gå ud og gøre det her? Og det er det ikke.

Jeg tror på, at straf også virker præventivt, specielt i en sag som den her, hvor det handler om overlagt kriminalitet. For det er jo ikke noget, man bare lige kommer til, altså at spilde lidt dødsensfarlig gift de steder, hvor man ved, der er rovfugle. Det er overlagt. Man ved så også, at det er rigtig svært at blive grebet i det, fordi det foregår steder, hvor der ikke er ret mange mennesker, og der ikke nødvendigvis er nogen, der ser, at man gør det. Og hvis man så endelig bliver grebet i det, får man en meget lav straf.

Det er det, som vi ønsker at gøre op med med det her forslag, og det er også det, jeg hører fra ordførerne på tværs af partierne. Så mange tak for det. Og en særlig tak til fru Mona Juul for en meget kraftfuld tale på naturens vegne. Og det er det, det her handler om: at vi skal stå op for naturen. Vi skal passe på naturen og minde hinanden om, hvor værdifuld og vigtig den er, og det gør vi altså også ved at sætte et strafniveau, som er højere. Så ved jeg godt, at det er op til domstolene at vurdere, hvordan man udmåler straf osv. Det er ikke det, vi blander os i, men i, hvad det er for en strafferamme, der ligger. Vi har kigget mod nabolandene, og det mener vi er den rigtige måde at gøre det på.

Det er jo også noget, som jeg udtrykte i mit spørgsmål til ministeren. Jeg har været forbi ministeren nogle gange med det her ønske, og jeg er jo glad for, hvis det her forslag kan skubbe på for, at der bliver sat gang i den her proces nu.

Så jeg ser også meget frem til udvalgsarbejdet med den åbenhed, der var, med hensyn til at lave noget om det her, så vi kan få sat turbo på det og få noget ud af det. Hvis det bliver resultatet af det her beslutningsforslag, er jeg rigtig glad. Og hvis vi skal se frem til en start på 2022 med et forslag, der viser, hvad vej vi kan gå for at sætte en højere strafferamme for overlagt faunakriminalitet, som det her er, så er jeg glad; så har vi rykket noget i dag med den her gode behandling, selv om klokken er blevet 22. Så tak til ordførerne.

Vi er ikke helt færdige endnu, for der er en kort bemærkning til fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for det. Tak for forslagsstillerens refleksioner her til sidst. Det er jo svært at opdage, det er faktisk rigtig svært at opdage, og vi kender heller ikke omfanget af det. Og jeg kunne godt lige tænke mig at høre, om ordføreren vil prøve at sætte nogle ord på, hvordan ordføreren mener vi kan opdage mere. Det har jeg ikke sådan helt hørt. For noget af det, ministeren lægger op til, er jo, at vi skal finde nogle nye metoder, og der er det med at udvide strafferammen jo ikke metoden til at opdage mere af den her slags kriminalitet.

Ordføreren.

Jeg er helt enig. Det er jo også det, som vi bl.a. peger på, altså at man skal se på, hvordan man kan gøre mere ved efterforskningen. Og der ligger jo også en rapport fra Aarhus Universitet, der også peger på, hvordan man kan gå ind og lave noget forebyggelse. Det gælder bl.a. den mere proaktive politimæssige efterforskning. Der er også idéen om at arbejde med whistleblowers, for vi har jo hørt om sager, hvor der er nogle, der siger: Vi ved, at der er blevet dræbt mange flere ulve, end I ved noget om. Så det kunne være en måde at inddrage dem på. Så jeg synes, at der er en række ting at gøre.

Igen er det jo, som vi peger på i forslaget, og hvilket også er sket i udvalgsarbejdet tidligere, tilbage i 2018 og 2019, også noget med at se på, hvad man gør andre steder, som fungerer. Altså, er der andre lande, hvor man laver en anden form for myndighedssamarbejde, som er med til at opklare det? Det synes vi egentlig er vejen at gå. Og der må vi jo så se på, hvad det kræver af ressourcer, og hvordan man kan afsætte dem. Jeg tror, at der er mange måder at gøre det på.

Fru Karin Gaardsted.

Jeg tror, at lige præcis det om ulvedrabet kun kom til danskernes kendskab, fordi der sad nogen ovre i krattet og filmede det, mens det skete; det var jo ikke gerningsmanden selv, der filmede det her. Men det var nu ikke lige det, jeg ville sige.

Jeg vil til sidst spørge om, om ordføreren er bekendt med, at der er flere domfældelser og en større opklaringsprocent og afsløringsprocent i de øvrige nordiske lande og andre lande, som vi sammenligner os med.

Ordføreren.

Det er ikke noget, jeg har hundrede procent overblik over. Det, vi har gjort, er egentlig at undersøge, hvordan man arbejder på andre måder i andre lande, fordi vi kan se, at det, vi gør i Danmark, ikke fungerer. Det er derfor, vi peger på, at vi skal kigge ud og se på nogle af de forskellige former for myndighedssamarbejde, der er. Det kan også være, at der skal foregå et samarbejde mellem landenes myndigheder i forhold til at opklare noget, der går på tværs af landene, f.eks. i forhold til overlagt drab på ulve. Så det er den måde, vi peger på at gøre det på i beslutningsforslaget.

Så er det hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Tak. Det er lidt i forlængelse af det, den tidligere spørger sagde. Det er sådan set et helt oprigtigt spørgsmål: Har ordføreren for forslagsstillerne en fornemmelse af, om det har en præventiv effekt i vores nabolande, at de har strengere straffe?

Ordføreren.

Vi kan i hvert fald se, at det er inden for en kort årrække, at en række lande har valgt at hæve deres strafferammer. Det handler jo om, at de også har haft de samme udfordringer, som vi har haft herhjemme. Og der synes vi egentlig ikke, at man skal sidde og vente på at kunne lave en evaluering om x antal år af, hvad det har betydet i Norge, eller hvad de højere bøder har betydet i Finland, osv. Men i stedet for synes vi, at vi skal komme i gang med at se på, hvordan vi kan gøre det herhjemme.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.