Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 203:

Forslag til folketingsbeslutning om at hæve koblingsprocenten for fri- og privatskoler.

Af Mette Thiesen (NB), Katarina Ammitzbøll (KF) og Henrik Dahl (LA) m.fl.

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne. Beslutningsforslaget synliggør jo i hvert fald de politiske forskelle, der er, mellem regeringen og de borgerlige partier. Jeg synes jo, at man, når man skal bruge flere offentlige midler, først skal kunne konstatere, at der er nogle, der har et behov, og det kan jeg simpelt hen ikke se sandsynliggjort på nogen måde omkring det her beslutningsforslag eller i øvrigt ved at kigge ud i virkeligheden. I dag er koblingsprocenten 76. Koblingsprocenten blev af de seneste borgerlige regeringer forhøjet fra 71 pct. i 2015 til sluttelig 76 pct. i 2018 og frem. Og i samme periode steg fri- og privatskolernes overskud fra 134 mio. kr. til 291 mio. kr., altså med mere end hundrede procent. Så er vi tilbage ved den første sætning: Når man skal bruge flere offentlige midler, så er det vel egentlig et meget godt udgangspunkt at starte med at konstatere, om dem, man har tænkt sig at give pengene, egentlig har et behov. Og når der er en stigning på mere end hundrede procent i ens overskud, så er der efter min bedste overbevisning ikke et behov. Jeg kan i hvert fald godt komme i tanker om andre steder, der så kunne have mere brug for de penge.

Det, der så fremsættes forslag om her med det her beslutningsforslag, er, at man yderligere hæver den. Det vil sige, at han vil sende endnu flere penge til nogle, der har oplevet, at deres overskud er steget med hundrede procent. Det mener jeg simpelt hen ikke at kunne se idéen i at gøre.

Jeg anerkender jo fuldstændig, at fri- og privatskolerne løser en vigtig samfundsopgave med at undervise 18 pct. af grundskolens elever. Jeg har i øvrigt selv arbejdet på en friskole og på et privat gymnasium, og der er ikke nogen tvivl om, at man med de forskellige veje ind, man har på de forskellige skoler, løfter en kæmpestor opgave. Men der skal være en eller anden form for fornuft i, at man bruger pengene der, hvor der faktisk er et behov for det, og derfor kan regeringen ikke støtte det her forslag.

Jeg vil sige, at der er en ting, jeg er bekymret for omkring fri- og privatskolerne, og det er, hvad de betyder – og vi har i virkeligheden haft lidt samme debat i dag omkring elevfordelingen på de gymnasiale uddannelser, hvor vi har en problematik, der ligner det lidt. Altså, vi har én problematik i de tyndt befolkede områder i Danmark, og så har vi en helt anden problematik i forhold til byzonerne, og det er faktisk det samme, når vi taler om fri- og privatskoler. Efter min bedste overbevisning har fri- og privatskolerne løftet en kæmpe opgave i lokalsamfundene i de tyndt befolkede egne af Danmark, hvor der desværre er blevet lukket rigtig mange folkeskoler hen over de sidste 10-15 år. Det tog rigtig fart efter kommunalreformen, en reform, vi i øvrigt fra Socialdemokratiets side ikke deltog i. Men det er bare for at sige, at der er blevet lukket rigtig mange folkeskoler. Og der har man jo så som lokalsamfund haft den ventil – og heldigvis for det – at man har kunnet sige, at vi mener, at skolen, og det blev jo så en friskole i stedet for, skal være det bankende hjerte i vores lokalsamfund. Derfor skal vi selvfølgelig have en skole i vores lokalsamfund. Det mener jeg er al ære og respekt værd, og jeg er i øvrigt enig i vurderingen, nemlig at hvis man ikke længere har en skole, så har det ekstremt store negative konsekvenser for et lokalområde. Derfor har der været rigtig god grund til, at de utrolig mange ildsjæle, der har kastet kræfter ind i at bevare en skole, har oprettet de friskoler, der er opstået rundtomkring.

Den diskussion adskiller sig så totalt fra den diskussion, der er særlig i hovedstadsområdet og i nogle af de andre større byer. Det vil sige, at ligesom på gymnasieområdet har vi sådan en helt tvedelt debat. For i hovedstadsområdet må man sige, at vi har haft en udvikling, hvor der simpelt hen er tale om en social polarisering. Jeg tror, at vi på f.eks. Frederiksberg er oppe på, at omkring halvdelen af akademikerbørnene går på privatskole. Det kan man jo godt, men så er det i hvert fald ikke en fælles skole længere. Og så er vi tilbage ved diskussionen om elevfordelingen i det hele taget. Der er jeg fundamentalt set af den overbevisning, at ja, skolen skal lære børn og unge noget fagfagligt, men skolen skal også lære børn at være hele mennesker og samfundsborgere og deltagere ind i et samfund, som de skal lære at kende på kryds og tværs af de forskellige sociale og kulturelle og religiøse og etniske skel, der er. Det vil sige, at det ikke lever op til idéen, altså at man så har en storbyzone, hvor man en lille smule karikeret har muslimske friskoler, som en større del af indvandrerbørnene går på, med det resultat, at de ikke lærer det danske samfund at kende, at man så har et antal fra den øvre middelklasse og overklasse i privat- eller friskoler, hvor det samfundssegment går, og at der så er alle andre, der går i folkeskolen. Så det synes jeg simpelt hen er ærgerligt. Der ville jeg jo meget, meget hellere have, at vi havde en folkeskole, der kunne favne alle. Og der er det desværre sådan, at for mange er folkeskolen ikke længere det naturlige førstevalg, og det er jo så, hvad enten man tilhører den ene eller den anden gruppe. Jeg mener, at vi bliver nødt til at gå ind og kigge på det. Det bekymrer mig, at vi har den polarisering i storbyerne.

Så det er det her med sammenhængskraften i samfundet. Og det er jo i virkeligheden det, der binder de to ting sammen, altså sammenhængskraft, men det er bare på to vidt forskellige måder. Der, hvor man har oprettet fri- og privatskoler i tyndt befolkede områder, hvor folkeskolen er lukket, handler det om sammenhængskraften i et lokalsamfund, altså at hvis skolen forsvinder, så forsvinder utrolig meget af det fællesskab, der er rundt om skolen, og det liv, der er rundt om den i lokalsamfundet. Og i storbyerne er problemstillingen så en fuldstændig anden.

Så det her er et samfundsproblem, som vi politikere skal se på og gøre noget ved, efter min mening både gøre noget ved det ene og det andet. Jeg mener sådan set, at det virker en lille smule hovedløst, altså at vi nu bare af ideologiske årsager skal give nogle penge og så skidt med, om de egentlig har brug for dem eller ej, men det sender et signal, at vi sender nogle penge. Det mener jeg så ikke er den rigtige måde at bruge penge på. Og jeg har også undret mig over, at der i forslaget ikke står, hvor meget koblingsprocenten skal hæves. Altså, I Sverige er den 100 pct. Er det det, forslagsstillerne gerne vil hen til? I givet fald koster det 1,8 mia. kr. Så længe siden er det heller ikke, at i hvert fald et par af de blå partier sad i regering, og jeg tænker, at det et eller andet sted jo kunne være meget interessant at høre, hvor de penge skal komme fra. For 1,8 mia. kr. årligt er trods alt en sjat penge, men jeg ved det jo ikke, for det fremgår ikke af forslaget, hvilket måske også gør det en lille smule letbenet, altså om det er 100 pct., vi skal op på.

Jeg vil alt i alt sige, at vi fra regeringens side vil en anden vej. Vi vil rigtig gerne have fri- og privatskoler, der påtager sig et socialt ansvar og sikrer en bred elevsammensætning på deres skoler. Vi vil rigtig gerne have, at man har skoler som det bankende hjerte i lokalsamfundene rundtomkring, hvor der er blevet lukket folkeskoler. Og så mener vi, at der er et problem med den elevsammensætning, der er særlig omkring storbyerne. Særlig omkring storbyerne er der simpelt hen en skævhed, og den duer ikke. Det betyder, at børnene mister noget dannelse, som jeg mener man som barn har ret til at få del i. Det er, hvad enten man så er på den ene eller den anden af den type skoler, jeg omtalte. Så jeg mener, at det er rigtig ærgerligt for vores storbyer, at opdelingen i vores skolevæsen er blevet så skarp, som den er. Og det mener jeg er et af de alvorlige problemer, vi skal tage hånd om og få gjort noget ved. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Det gav anledning til et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Nu nævner ministeren ideologi, og man kan jo måske anføre, at ministeren og regeringen selv fører et ideologisk korstog imod private: generelt daginstitutioner, skoler osv. Det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge til, når vi taler om det her, er det her, ministeren nævner med en fælles skole. Vi er jo sådan set fuldstændig enige: I Nye Borgerlige ønsker vi det heller ikke. Vi ønsker ikke, at skoler, der er baseret på islamiske værdier, skal have statsligt tilskud, overhovedet. Selvfølgelig skal de ikke det. Men vi anerkender bestemt, og jeg synes faktisk, det er prisværdigt, at der er fri- og privatskoler rundtomkring i Danmark, som bare leverer et rigtig godt stykke arbejde, som folk vælger til. Så kunne ministeren ikke overveje, fordi politikerne herinde igennem årtier simpelt hen har været så ivrige efter at lave en masse regler og en masse bureaukrati, som gør det rigtig svært at lave god skole, om man i virkeligheden ikke kunne kigge på det, altså at det simpelt hen er blevet så bøvlet og besværligt at lave god skole, fordi man har blandet sig så meget, bl.a. med talrige reformer?

Tak. Ministeren, værsgo.

Nu er jeg lidt usikker på, hvad det er, der menes med det der med det ideologiske. Altså, mig bekendt er det sådan, at ordføreren har undervist på en folkeskole, mens jeg har været på en privatskole. Men altså, sådan kan sammenhænge selvfølgelig alligevel være lidt omvendte, ikke?

Jeg vil sige det sådan, at hvis Nye Borgerlige har et problem med, at de muslimske friskoler får flere penge, er det da mærkeligt, at man har stillet et forslag, som vi sidder og behandler lige nu her i Folketingssalen, og som ellers vil have præcis den konsekvens. For det er jo præcis det, der vil være konsekvensen af det her. Der er så også en række andre skoler, der vil få andel i pengene, men stemte et flertal i Folketinget for det, der ligger her, så er det da præcis det, der vil ske.

Værsgo.

Det er selvfølgelig klart, som det også er meget tydeligt, og det ved ministeren sådan set også godt – det har vi stillet forslag om før; det blev desværre stemt ned – at vi ikke ønsker, at skoler baseret på islamiske værdier skal modtage offentligt tilskud, slet ikke. Det er sådan set ret åbent. Det er ikke noget, vi putter med. Det er noget, vi er ret stolte af, for det er galimatias, at det overhovedet foregår. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren helt konkret, for nu siger ministeren det her med at bruge offentlige midler: Anerkender ministeren ikke, at de her offentlige midler er danskernes egne penge?

Ministeren.

Bestemt da, men jeg har det som udgangspunkt, og det sagde jeg også i min tale, at jeg synes, det er en god idé at prioritere pengene der, hvor der er behov for dem. Og et sted, hvor man har øget sit overskud med 100 pct. på få år, tænker jeg der måske er andre steder der har et større behov end.

Så vil jeg bare sige, at jeg egentlig ikke undrer mig over, at Dansk Folkeparti ikke er medforslagsstillere – ikke at jeg sådan skal blande mig detaljeret i forholdet mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Altså, det kan da godt være, at Nye Borgerlige har stillet et andet forslag, som skulle gøre et eller andet, men det er jo blevet stemt ned. Så det konkrete, direkte udkomme af det forslag, der er stillet her, er jo, at de bemeldte muslimske friskoler vil få utrolig mange flere penge. Jeg kan godt forstå, der er den nuanceforskel mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige på det her spørgsmål.

Næste korte bemærkning er til hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for det. Jeg hører ikke til dem, som peger fingre ad de to S-formænd, der har valgt et privat skoletilbud til deres børn, eller peger fingre ad SF's nuværende formand, som også har valgt et privat skoletilbud, for jeg tror nemlig, at de har gjort det af samme grund, som andre forældre har, nemlig at det er et valg, man træffer, fordi det er bedst for ens barn. Man kender sit barn bedre, end nogen andre gør, og vælger det, der er bedst for barnet.

Derfor er mit spørgsmål: Er det rimeligt, når man ser på den personkreds, der vælger private skoletilbud, at man skal stille et barn til rådighed for Socialdemokratiets skoleideologi? For skoleideologien er jo, at vi skal have de her blandede skoler osv., men når end ikke partiformænd i røde partier vil stille børn til rådighed for ideologien, kan man så kræve det af almindelige forældre?

Tak. Ministeren.

Jeg er lidt usikker på, hvad det er for et krav, hr. Henrik Dahl henviser til. Altså, mig bekendt er der ikke et eneste parti i Folketinget, der har fremsat forslag om, at der skulle være krav om, at nogle børn gik på nogle bestemte skoler. Så det bliver jeg nok nødt til at få opklaret, hvis jeg skal kunne svare på spørgsmålet.

Jeg har totalt respekt for, at folk vælger de skoler til deres børn, som de har lyst til, og jeg har i øvrigt selv arbejdet på en privatskole. Men altså, der kan selvfølgelig være et forslag, jeg ikke har opdaget, omkring krav om bestemte skoler. Men det må hr. Henrik Dahl så lige afklare for mig.

Værsgo.

Jeg synes, der ligger et moralsk krav til forældrene bygget ind i den tale, som undervisningsministeren lige har holdt. Men det er ikke det, jeg vil fortsætte med.

Der må også være en præcis retorik, i forhold til hvordan vi taler om friskoler og private skoler. Det er jo i virkeligheden udtryk for, at pengene følger barnet minus 24 pct., for det er jo sådan, koblingsprocenten er skruet sammen. Det her overskud er jo opsparing for de fleste skoler, fordi de skal have tilbygninger eller lave forbedringer eller lignende. Er det ikke mere rimeligt at tale om det på den måde i stedet for at insinuere, at de akkumulerer penge sådan uden grund?

Tak. Ministeren.

Jeg synes jo, man skal kalde det det, det er, og det hedder regnskabsteknisk et overskud. Nu plejer Liberal Alliance jo at være enormt karrige med offentlige midler – altså, faktisk har man jo skåret 2 pct. hen over skolesektoren år efter år, og så undrer det mig bare, at man så kigger på et sted i uddannelsessektoren, hvor man har mulighed for at få et overskud, der vokser med 100 pct. på få år, og så tænker man: Lige dér er der brug for flere penge. Altså, i en eller anden sådan balanceret hensyntagen til, at der er forskellige ting, der skal gå op i en højere enhed, og at der kan være flere, der har et behov, så synes jeg måske bare, det er en mærkelig prioritering, når man normalt er så karrig med offentlige midler, som tilfældet er.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokraterne, som gerne må komme op på talerstolen. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her beslutningsforslag går jo ud på at hæve koblingsprocenten for fri- og privatskoler. Det er jo også rigtigt nok, som det allerede har været sagt i debatten, at det faktisk er sket over de senere år, nemlig fra 71 pct. i 2015 til 76 pct. i dag. Vi har ikke nogen ambitioner om at ændre på den samlede koblingsprocent, men vi vil faktisk gerne diskutere, om man bruger pengene til fri- og privatskoler rigtigt. Vi konstaterer, at der er mange i fri- og privatskolesektoren, som siger, at der i højere grad er brug for at skrue det sådan sammen, at man faktisk belønner de fri- og privatskoler, der enten løfter en særlig opgave, fordi de er landområdets, dvs. den lokale bys, bankende hjerte og skole, eller fordi de faktisk tager et særligt socialt ansvar ved at tage nogle elever ind, som har særlige behov

Det vil vi gerne diskutere, og derfor har vi også i det forståelsespapir, som ligger til grund for regeringsdannelsen, skrevet, at vi gerne vil diskutere sammensætningen, kan man sige, altså hvordan de her penge fordeles, sådan at man giver en større grad af belønning til de fri- eller privatskoler, der tager et større socialt ansvar. Det er jo i virkeligheden en del af den diskussion, vi har haft et par gange i dag, nemlig at vi ønsker, at skolerne afspejler det samfund, de er en del af, og at vi ønsker en blandet sammensætning, og at vi i øvrigt synes, det er bekymrende, hvis – og det er jo et »hvis«, for det er ikke alle steder, det sker – tilvalget af en fri- eller privatskole er et fravalg af nogle bestemte grupper af elever eller forældre, som man ikke ønsker at dele skole med.

Hvis tilvalget af en friskole derimod er udtryk for, at man ønsker en særlig pædagogik, et særligt fokus på et eller andet, eller hvis det er den nærmeste skole, fordi den lokale folkeskole er blevet lukket, så kan det være en gevinst. Derfor skylder vi fri- og privatskolerne at tage en nuanceret debat om, hvad det er for en opgave, de hver især løser. Derfor vil vi gerne diskutere, om man kan belønne dem, der tager et ansvar, men vi støtter ikke forslaget om at sætte koblingsprocenten op. Det overordnede niveau har vi ikke nogen intention om at ændre på, og på den baggrund støtter vi ikke beslutningsforslaget her.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Det, ordføreren siger, er, at skoler, der gør det godt, skal straffes, fordi de bliver valgt til, og fordi politikerne inde på Christiansborg har lavet så mange regler, at det er rigtig svært at lave en god folkeskole, skal man straffe de forældre, der så vælger en privatskole. Det er simpelt hen kun en socialistisk logik, der kan tilskrives noget sådant, altså en politik, der simpelt hen er så god, at den kun kan indføres med tvang. Det er kort sagt det, ordføreren siger.

Det, jeg egentlig vil spørge ordføreren om, er noget andet. Socialdemokratiet fremlagde inden valget den her 10-årsplan, som vi også tidligere har drøftet i forbindelse med de her 30 pct. osv., og der indgår jo også fri- og privatskoler. Jeg vil bare gerne, om ordføreren kan bekræfte, at det også fremgår af den her plan, at fri- og privatskoler mister et statsligt tilskud, hvis de ikke accepterer den kommunale anvisningsret.

Tak, ordføreren.

Vi har ikke aktuelt lagt os fast på, hvordan vi gør det, men vi vil gerne for den store gruppe af fri- og privatskolers vedkommende tilskynde til og belønne dem, der faktisk tager et særligt ansvar og tager den opgave på sig. Det hører vi sådan set også rigtig mange skoleledere på privat- og friskoler efterlyse, fordi de føler, at de egentlig gerne vil optage nogle af de her elever, men at de økonomiske rammer gør det vanskeligt.

Så er det jo også rigtigt – og det har vi haft oppe i andre sammenhænge – at vi også ønsker at sikre, at vi ikke har fri- og privatskoler med så skæv en elevsammensætning som den, der er på nogle muslimske friskoler. Der har vi jo også diskuteret med Nye Borgerlige og andre, hvordan vi kan lave en model, så vi sikrer, at det ikke kan blive så skævt, som det opleves på nogle fri- og privatskoler.

Men for den store gruppe af fri- og privatskoler handler det sådan set om at sikre, at man bliver belønnet for at gøre nogle af de ting, som rigtig mange af skolerne gerne vil, men som der lige nu ikke er økonomi i, og som vi i øvrigt har brug for som samfund, hvis vi skal sikre en blandet elevsammensætning.

Værsgo til endnu en kommentar.

Det er jo en meget, meget lang debat, som vi slet ikke har tid til at tage på 30 sekunder, for hele præmissen er sådan set skæv. Vi er fuldstændig enige om, at der slet ikke skal være tilskud til skoler, der er baseret på islamiske værdier. Lad os da endelig få det indført – hellere før end senere. Det er jo helt vanvittigt, at man giver penge til det.

Men det handler jo grundliggende også om at respektere det frie skolevalg. Det handler om, at pengene skal følge det enkelte barn, og i Nye Borgerlige ønsker vi helt konkret, at pengene skal følge det enkelte barn en til en. Man skal selvfølgelig kunne vælge den skole, man bedst ser sig selv i. Jeg synes, det kunne være en mere interessant debat at tale om, hvordan vi sikrer folkeskolen, og der synes jeg, vi skal kigge på, hvor meget politikerne gennem de sidste mange årtier har blandet sig i, hvordan man driver folkeskole.

Tak, ordføreren.

Vi vil gerne diskutere, hvordan man sikrer en bedre folkeskole. Vi sidder jo også konkret og diskuterer, hvordan man kan få større fleksibilitet i folkeskolen. Så noterer jeg bare, hvilket jo ikke fremgår af beslutningsforslaget, at Nye Borgerliges forslag åbenbart er en koblingsprocent på 100 og altså med en prislabel på 1,8 mia. kr. om året, som der så ikke er angivet finansiering af.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kenneth Mikkelsen fra Venstre, som gerne må holde sig klar. Værsgo.

Tak. Beslutningsforslaget her handler, som det er blevet nævnt nogle gange, jo om at hæve koblingsprocenten for fri- og privatskoler. Der er ingen tvivl om, at Danmark har en helt unik tradition for frie skoler, hvor forældrene har friheden til at kunne vælge lige præcis den skole, der passer til deres barns ønsker og behov, og den tradition skal vi naturligvis værne om.

Der er nok heller ikke nogen, der er i tvivl om, at vi i Venstre er optaget af det frie skolevalg. Det er vigtigt at sikre, at alle har ret til selv at vælge et skoletilbud. Alle børn er unikke, de har deres helt egen historie, og derfor er der også mange forskellige grunde til at vælge en fri- eller en privatskole til sine børn. Det kan være et tilvalg af en helt særlig type undervisning, eller det kan være et pædagogisk valg. Nogle gange handler det om, at en friskole i nærområdet grundlæggende er blevet den lokale skole, som man bakker op om som en del af det lokale fællesskab, og det er egentlig ikke for Venstre afgørende, hvorfor man har truffet det skolevalg, som man har. I Venstre mener vi, at alle skal have ret til et frit skolevalg.

Fri- og privatskolerne er den dag i dag et bærende element i det danske uddannelsessystem. Særlig i de mindre landsbyer, hvor den lokale folkeskole for længst er lukket, er de afgørende for, at familierne i lokalområdet kan få en hverdag til at hænge sammen, men de er også en motor for både kulturel og økonomisk vækst i de egne af landet.

I Venstre har vi i flere omgange stået i spidsen for at styrke de frie skoler. Venstre har hævet koblingsprocenten til 76 pct. i 2018, så forældrene har endnu bedre muligheder for at vælge lige nøjagtig den skole, som passer til lige nøjagtig deres børn. Desværre har Socialdemokratiet gang på gang sået tvivl om fri- og privatskolernes økonomi.

Senest foreslog regeringen i forbindelse med finanslovsforslaget for 2020 at sænke koblingsprocenten fra de nuværende 76 pct. til 71 pct. for private friskoler. Det forslag blev heldigvis taget af bordet igen, bl.a. som følge af et stort pres fra Venstre, som jo i mange år har kæmpet for friskolernes vilkår og bekæmpet Socialdemokraternes ønsker om massive besparelser.

Derfor vil jeg med dagens forslag sige, at Venstre har stor sympati for forslaget, men når vi så alligevel er en smule skeptiske over for forslaget, skyldes det jo bl.a., at forslaget er en smule ukonkret. Hvad er det for en procentsats vi taler om? Hvordan er det, forslaget skal finansieres? Derudover ønsker Venstre faktisk også – og det ønsker vi sammen med sektoren – ro omkring koblingsprocenten. Venstre ønsker ro og stabilitet omkring den økonomiske situation for de frie grundskoler.

En koblingsprocent på 76 betyder, at helt almindelige mennesker kan vælge en friskole, uden at egenbetalingen bliver alt for stor.

Vi ved, at der er et flertal i Folketinget for gode og stabile rammer for de frie skoler i Danmark. Så Venstre foreslår, at udvalget skriver en beretning, hvor vi samler det her flertal og præciserer flertallets holdning til de frie skoler. Og med de ord vil jeg sige, at vi i Venstre ser frem til den fortsatte behandling og debat omkring det fremsatte forslag.

Tak til Venstres ordfører. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Jeg kan forstå, at det er ordførerens første tale på talerstolen, så tillykke med det. Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren sådan helt konkret: Går Venstre ind for, at man skal hæve koblingsprocenten – ja eller nej?

Værsgo.

Tak, og tak for lykønskningen. Venstre forholder sig til det forslag, der her er fremsat, og det bedste, jeg jo næsten kan gøre, er at stille spørgsmålet videre til ordføreren: Hvad er det egentlig for nogle betingelser vi skal drøfte ud fra? Det deltager vi meget gerne i, men vi har ikke lagt os fast på en procentsats.

Værsgo.

Beslutningsforslaget går helt konkret ud på, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag om at hæve koblingsprocenten for fri- og privatskoler. Så jeg synes egentlig, det er meget enkelt at spørge Venstre, om Venstre går ind for at hæve koblingsprocenten, ja eller nej?

Værsgo til ordføreren.

For at Venstre kan fortsætte den debat, vil vi rigtig gerne have en debat omkring: Er det 76,5 pct., er det 82,5 pct., eller er det 110 pct.?

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, der bedes holde sig klar, er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er varm tilhænger af fri- og privatskoler. Det har vi været igennem hele vores politiske historie, og det er vi fortsat. Vi er ikke med i dette beslutningsforslag, og vi kan heller ikke støtte det, og jeg synes egentlig, det er skrevet overraskende hurtigt og løst. Man vil hæve procenten, men til hvad? Er det til 76,01 pct.? Er det til 99,9 pct.? Det fremgår ikke rigtig.

Man fortæller heller ikke, hvordan man vil finansiere en eventuel hævelse af koblingsprocenten. Den er i dag på 76 pct. Vi synes, det er et fint niveau, og vi har jo, mens Dansk Folkeparti havde lidt større indflydelse end i dag, sammen med de borgerlige partier hævet koblingsprocenten fra 71 pct. til 76 pct., og det er 350 mio. kr., som friskolerne samlet set har fået som tilskud fra staten.

Jeg hører ikke noget ønske fra privat- og friskoleforeningerne om, at de vil have et højere tilskud – de synes egentlig, at niveauet er godt, som det er – og så er der jo også det at sige til det, som ministeren også har henvist til, at muslimske friskoler også vil blive styrket med dette forslag. Så kan man jo komme og sige, at man er imod muslimske friskoler, men fakta er, at de, hvis vi hæver koblingsprocenten, så vil få flere midler, og vi ønsker ikke at give dem flere midler, end de har i forvejen.

Jeg kan så også undre mig lidt over, hvorfor udpræget liberalt indstillede partier vil øge den statslige støtte til noget, der er privat. Altså, vi støtter, at den ligger på de her 75-76 pct., fordi friskolerne og privatskolerne er et glimrende supplement til folkeskolen, og vi er egentlig lidt ligeglade med, om der er 5 eller 10 eller 15 eller 30 pct. af eleverne, der går i friskoler i en kommune, for det går ikke ud over sammenhængskraften. I de områder, hvor der er op mod 30-35 pct. elever, der går på en friskole, fungerer Danmark stadig væk.

Men vi er altså imod at hæve koblingsprocenten, når det ikke engang er et ønske fra sektoren selv, og når forslaget så ovenikøbet er så løst skrevet, at man ikke engang kan fortælle, hvad den skulle være. Liberal Alliance gik tidligere ind for 80 pct., og det var da til at forholde sig til. Vi syntes, det var for højt, men det var da til at forholde sig til.

Så ordførerne bag beslutningsforslaget skylder os egentlig at fortælle, hvor højt de vil hæve den koblingsprocent, og hvor de vil finde finansieringen, og der har – synes jeg – nok især Nye Borgerlige et problem. Jeg ved jo, at man vil spare 110 mia. kr. på statsbudgettet. Her vil man så øge de støttepenge. Når vi så har fjernet de 110 mia. kr. fra statsbudgettet og skal finde nogle ekstra penge til de her friskoler, hvor skal de så komme fra? Det mangler jeg simpelt hen et svar på. Nye Borgerlige fik ros tidligere i dag fra Dansk Folkeparti. Det får de så ikke her i forbindelse med dette. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen. Værsgo.

Nej, det er også fint – ordføreren var så sød at sige tidligere, at Nye Borgerlige jo havde ret, når vi angreb Dansk Folkeparti for, at de ikke længere havde en borgerlig økonomisk politik, og at det jo så var gået lidt ned ad bakke siden 1997. Det er rigtig fint at få ros for det, og det hænger jo sådan set også sammen med det, som vi står og snakker om her, for det handler om, at man skal lade pengene følge det enkelte barn; det handler jo ikke om, at staten skal støtte, for de penge, der er i staten, er danskernes penge – det er jo danskernes egne penge. Så det her handler om, altså når man hæver koblingsprocenten, at pengene skal følge det enkelte barn, og at folk skal have mulighed for at vælge lige præcis den skole, de ønsker, og at man i højere grad skal ligestille skolerne.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge Dansk Folkeparti, om Dansk Folkeparti ønsker at hæve koblingsprocenten, eller om de sådan set mener, at staten er bedre til at forvalte de her penge.

Tak. Ordføreren.

Jamen det har jeg jo svaret på i min tale. Vi ønsker ikke at hæve den. Vi synes, at 76 pct. er fint.

Med hensyn til at pengene skal følge barnet, vil jeg sige, at det jo er sådan i dag, at det er staten, der, efter at inddrive skatterne, så fordeler de her penge til fri- og privatskoler. Og så må jeg jo bare spørge Nye Borgerlige: Hvor vil man finde de penge, når man 1) vil skære 110 mia. kr., og 2) når man ikke har villet finansiere det her? Altså, kære venner, det er ikke særlig borgerligt ikke at ville finansiere sine ting.

Tak. »Kære venner« er også direkte tiltale.

Spørgeren.

Vi finansierer altid meget gerne. Jeg tror, at Dansk Folkeparti fik en rigtig god lektion i, hvor der kan spares i det offentlige, da vi behandlede vores forslag om velstandsloven forleden dag – det var sådan set også det, ordføreren tidligere roste Nye Borgerlige for, og tak for det.

Men jeg vil egentlig bare sige, at selvfølgelig er der steder, man kan spare i det offentlige, men det her handler jo om at lade danskerne beholde flere af deres egne penge – at politikerne skal bestemme langt mindre og danskerne skal bestemme meget mere selv, også over flere af deres egne penge. Kan Dansk Folkeparti støtte det?

Ordføreren, værsgo.

Jamen prøv at høre: Det er jo meget simpelt; staten inddriver skatter, og de skatter bliver så fordelt; nogle af de skattepenge går til friskolerne; for at man kan gøre det, bliver der nødt til at være penge, og når man vil fjerne 110 mia. kr., bliver det godt nok svært at finde penge til friskoler. Det er derfor, jeg synes, det er useriøst. Og det er ikke finansieret; man fortæller ikke engang, hvad koblingsprocenten skal være. Er det 100 mio. kr. eller 300 mio. kr. eller 500 mio. kr. ekstra, man vil bruge? Altså, det går simpelt hen ikke.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg ville ikke rigtig ulejlige mig med at tage forslaget med herop, for man bliver ikke meget klogere af det. Det er noget med, at koblingsprocenten skal hæves, men der står ikke i forslaget med hvor meget, og der står heller ikke, hvordan det skal finansieres. Det kan være, som det også blev sagt meget klogt af Venstres ordfører, alt mellem at hæve det til 76,5 pct. til 82,5 pct. eller til 100 pct., og det vil så koste alt mellem 0,5 mio. kr. og 1,8 mia. kr., og det skal vi så forholde os til. Men så vil jeg måske bare fortælle lidt om SF's friskole- og privatskolepolitik i stedet og sige, at vi stemmer nej til det her lidt luftige forslag.

Vi mener, at det er rigtig godt, at der er friskoler og privatskoler i Danmark. Vi mener, at det er rigtig godt, at der er et pædagogisk alternativ til statsskolen eller til folkeskolen. Folkeskolen skal jo være for alle, og det skal være der, hvor man bryder den negative sociale arv og mødes på tværs, og så skal aktive forældre, aktive forældregrupper og mennesker med andre pædagogiske visioner have lov til at oprette alternative skoler, hvor de kan drive skole på andre måder. De kan lave flere nationale test og flere karakterer, hvis de mener, at det er det rigtige for deres børn, eller de kan lave testfrie skoler, som vi har mange af i Danmark, og som har en helt anden pædagogik. De kan sørge for at lave fede skoletilbud på landet, og de kan lave dem inde i storbyen.

Jeg er helt vild med de skoletilbud, vi har i Danmark, hvor man både har friskoler og privatskoler, og hvor man har folkeskoler, og så kunne jeg egentlig godt tænke mig et forsøg med selvejende skoler, hvor man fik 100 pct. i tilskud, men hvor man ikke måtte tage brugerbetaling eller vælge og vrage mellem børn. Det synes jeg kunne være spændende at arbejde med, og det har man jo også på dagtilbudsområdet. Men det er måske en anden snak.

Det er bare for at sige, at jeg synes, det er godt med friskoler og privatskoler. Jeg vil egentlig også gerne skabe noget stabilitet om dem, og derfor har SF's forslag allerede før valget været, at man får lavet en reform af fri- og privatskolernes økonomi, så man sikrer, at man belønner de skoler, der tager et socialt ansvar, og det har friskolerne faktisk selv været ude at bakke op om, og at når vi er færdige med den reform, som ikke skal tage penge ud af friskolerne og privatskolerne, men skal sikre en større omfordeling – det vil også betyde, at friskolerne på landet vil få mere – så låser man økonomien fast og laver en bred aftale, der sikrer friskolerne og privatskolerne ro. Det er egentlig det, jeg hører er det største ønske derude, nemlig ro.

Men havde jeg flere penge, havde jeg det der beløb, som er lidt uklart i forslaget, hvad end det er 0,5 mio. kr. eller 1,8 mia. kr., var de ikke gået til at hæve koblingsprocenten, for koblingsprocenten er nu, bl.a. takket være Liberal Alliance, blevet hævet i stort set samtlige finanslove, tror jeg, under den tidligere regering – og tillykke til Liberal Alliance med at få gennemført politik. Vi har i den her valgperiode prioriteret noget andet, nemlig at sætte 1 mia. kr. af om året til folkeskolen, når det er fuldt indfaset, og hvis jeg havde flere penge, der skulle gå til skoleområdet, var det ikke gået til at hæve koblingsprocenten; så var det gået til den danske folkeskole. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Radikale Venstre siger nej tak til tilbuddet i det her beslutningsforslag nr. 203. Der har været flere kritiske bemærkninger, som jeg er enig i, så jeg skal ikke repetere dem. Men jeg tror, at alle ved, at Det Radikale Venstre traditionen tro er meget stærk tilhænger af, at man har valgfriheden mellem fri- og privatskoler og folkeskolen, og det vil vi selvfølgelig holde fast i.

Vi er også glade for, at koblingsprocenten er landet på 76 pct., og vi definerer den på den måde, at det er 75 pct. til den egentlige koblingsprocent og 1 pct. til specialundervisning på de skoler, der har brug for det. Og vi har ikke på nogen som helst måde til hensigt at øge den koblingsprocent. Men vi ser gerne, at koblingsprocenten principielt og reelt afspejler de udgifter, som der er til eleverne i folkeskolerne, og der minder vi bare lige regeringen om, at der er en lærermilliard, der på en eller anden måde skal regnes ind i den ligning.

Jeg tror, det i dag er ca. 18 pct. af eleverne i Danmark, som går i en fri eller privat skole. Det er en relativt høj stigning, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har tjekket efter. Men det var kommunalreformen, der satte gang i en stigning på de private og frie skoler, og det gjorde den, fordi kommunerne blev større og der faktisk var mange, eller en del kommuner, hvor borgmesteren greb muligheden for at spare nogle penge og lukke nogle skoler. Der var en kommune oppe i det nordjyske, som lukkede 12 folkeskoler, og så kom der 8 friskoler bagefter, og der opdagede borgmesteren jo med stor glæde, at der egentlig var en rimelig god forsyning af skoler i den kommune, som han selv var borgmester i, og hvor han havde sparet en del folkeskoler væk. Så det var en overraskelse, som han ikke havde ventet, altså at skoleforsyningen var så stabil, som den var.

Det giver os noget at tænke over, synes jeg, for det er jo ikke meningen, heller ikke for Radikale Venstre, at folkeskolen skal overhales af fri- og privatskoler. Derfor er vi nødt til at finde en balance, og den skal jeg ikke gøre mig klog på her og nu, men jeg synes, at det er rimeligt, at vi drøfter det. Det er ikke, fordi jeg tror, man skal regulere det via koblingsprocenten; det ville være helt vildt. Men man skal gøre det ud fra den betragtning, at man i kommunerne tænker over, hvordan man vil forsyne sine borgere med relevante uddannelsespladser for børn i folkeskolealderen, og dermed også, hvordan man servicerer folkeskolen, så den bliver konkurrencedygtig med fri- og privatskolerne.

Med de ord vil vi sige nej tak til forslaget her. Vi mener, at det er alt for spinkelt. Det er meget svært at læse, hvilken politik man egentlig skal anlægge, bortset fra at man skal have flere penge, og det synes vi ikke er et særlig kvalificeret bidrag til en debat omkring forholdet mellem folkeskolerne og fri- og privatskolerne.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Dahl. (Henrik Dahl (LA): Det er en fejl, beklager). Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo ikke ret længe siden, vi sidst havde fornøjelsen af at diskutere koblingsprocenten her i salen, og som jeg hører på indlæggene, kan man sige, at der nok heller ikke er den store bevægelse i den sag. Jeg tror, at jeg dengang for et års tid siden, da vi diskuterede det, sagde, at jeg syntes, det var lidt ærgerligt, at spørgsmålet om koblingsprocenten blev ved med at være sådan en politisk slagmark. Jeg tror faktisk ikke, at de ude i friskoleverdenen sætter særlig stor pris på, at man bliver ved med at hvirvle støv op i den her sag. Så hvis hensigten med forslaget er at give en håndsrækning til de frie skoler, tror jeg egentlig ikke, at forslagsstillerne har været så heldige med det.

Jeg skal for en ordens skyld sige, at vi er bekymrede over den vækst, der har været i antallet af de frie skoler, som er sket på bekostning af folkeskolen. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Vi er bekymret for, når vi ser på tallene, at vi i mange kommuner får undergravet grundlaget for folkeskolens bredde.

Men det ændrer ikke det fjerneste ved, at vi anerkender den store værdi, som vores friskolesektor har. Vi anerkender det store værdifulde arbejde, som laves ude i sektoren. Vi henviser som sædvanlig til, at vi har en lang og stærk friskoletradition her i landet, og den har vi ingen som helst intention om at rokke ved, selv om vi altså har den bekymring for folkeskolen, som vi har.

Vi har forsøgt at værne om friskolernes økonomi også i en debat med regeringen og senest i forbindelse med sidste års finanslovsforhandlinger. Der er allerede blevet refereret til dem, så det er jo almindelig kendt her. Vi har ikke noget ønske om at ramme friskolernes økonomi; omvendt virker det meget besynderligt, at der, som også flere ordførere været inde på, nu ligger et forslag, som ovenikøbet er upræcist, om at hæve friskolernes økonomi, når der faktisk ikke fra friskolesektoren selv har været et ønske om det, men først og fremmest er et ønske om at få fred for hele den her debat om koblingsprocenten.

Vi har så – for ikke at være mere hellige end paven – en debat, som vi gerne selv er med i, nemlig en debat om, om vi kan fordele den samlede sum, som vi tildeler friskolerne, på en bedre måde, sådan at de skoler, der løfter et socialt ansvar, måske kan få en større del af de samlede midler. Men i forhold til den samlede økonomi, vi tildeler friskolerne, synes jeg i grunden, det er ærgerligt, at vi skal have diskussionen igen i dag. Som man kan høre, kan vi ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen. Værsgo.

Nej, og det kommer bestemt heller ikke bag på mig, vil jeg sige. Jeg vil starte med at sige, at Enhedslisten jo stod uden for og stemte imod den seneste folkeskolereform – og tak for det – men jeg kunne bare godt tænke mig nu, hvor både Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten anfører det her med, at sektoren ikke skriger på det her, at spørge: Skreg folkeskolesektoren på, at der nu skulle være mere politikerindblanding og mere reform? Sådan husker jeg det i hvert fald ikke.

Ordføreren.

Nej, det skreg i folkeskolen ikke på. Det er jo altid farligt at tro noget om, hvad andre tænker, men det er egentlig mit indtryk – jeg har mange kontakter i friskoleverdenen – at der der er en opfattelse af, at der er en rimelighed i, at når vi har en fri- og privatskoleverden, så er der en egenbetaling af en vis størrelse. Jeg oplever ikke, at nogen siger noget andet i debatten.

Jeg tror, at der er en bred anerkendelse af det, at vi stiller det gratis folkeskoletilbud til rådighed, og at vil man noget andet, så sikrer grundloven, at det er der mulighed for, og så betaler man selv en vis andel af skoleudgiften. Jeg tror ikke, at det er en holdning i sektoren, at det er urimeligt.

Tak. Spørgeren.

Nu er det jo ikke politikerne, der stiller noget til rådighed; det er danskerne, der betaler for skolerne, uanset om man vælger en folkeskole eller en fri- eller privatskole. De får så betalt det fulde beløb, når de vælger en folkeskole, og de får så lidt mindre og må betale lidt ekstra af egen lomme, når de vælger en fri- eller privatskole. Det er jo det, der er forskellen, og det er sådan set derfor, at vi har været med til at fremsætte det her forslag, altså fordi vi grundlæggende synes, at vi godt må have nogle visioner.

Det handler ikke om, at der er nogen, der skal ringe til ordførerne; det handler om at have visioner for skoleområdet, og der har vi en vision om, at pengene følger barnet en til en og man selv kan vælge frit.

Værsgo.

Det er jo rigtigt, at det er os som skatteydere, der finansierer både folkeskolen og hovedparten af udgifterne til friskolen. Og derfor er det jo også ærgerligt, at der er partier, der mener, at vi skal have meget dramatiske nedskæringer i skattebetalingen; for det ville jo i givet fald betyde – både på folkeskoleområdet og deraf afledt på friskoleområdet – at der ville blive meget færre penge at gøre godt med. Men der har vi en politisk uenighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er fru Merete Scheelsbeck fra Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Fri- og privatskoler udgør en vigtig og stolt del af det danske uddannelsessystem, og derfor er jeg også glad for, at vi i dag skal behandle det her beslutningsforslag, som vi i Det Konservative Folkeparti har fremsat sammen med Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Vi ønsker med beslutningsforslaget at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om at hæve koblingsprocenten for fri- og privatskoler.

For Det Konservative Folkeparti er det en topprioritet, at vi har et reelt frit skolevalg i Danmark. Hvis forældre ønsker, at deres børn skal gå på en fri- eller privatskole, skal de have lov til det, og pengene skal i højere grad følge med barnet. Ud over at sikre et reelt frit skolevalg vil en forøgelse af koblingsprocenten også bidrage til at opretholde lokalsamfund i yderområderne i Danmark. En øget koblingsprocent vil sikre, at landdistrikter kan bevare de fri- og privatskoler, som er med til at skabe rammen for levende byer i hele Danmark. Fri- og privatskolerne har en rigtig vigtig og uvurderlig rolle i vores lokalsamfund, så vi mener også, at det er afgørende, at der er en reel mulighed for at skabe et robust og bæredygtigt økonomisk fundament under dem.

En friskoleelev koster staten tre fjerdedele af, hvad en folkeskoleelev koster, så vi mener sagtens, at vi kan tillade os at se på, om der er skåret rigtigt til, og at vi kan kigge på, at vi kan hæve den, som der lægges op til her i forslaget. På den baggrund støtter Det Konservative Folkeparti naturligvis det forslag, som vi har været med til at fremsætte.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Jacob Mark.

Det var dejligt, at der fra forslagsstillernes side endelig kom nogen på, for så kan vi blive klogere på, hvad det egentlig er, I vil, eller hvad ordførerne vil – undskyld! Hvad er det, koblingsprocenten skal være, hvis man stemmer for det her forslag? Er ordførerne bag forslaget enige om det? Og hvad skal det koste, og hvor skal pengene komme fra?

Ordføreren.

Tak for det. Hvis vi var helt enige om, lige præcis hvor snittet skulle ligge, havde det jo nok stået i forslaget. Det, der bliver lagt op til, er, at regeringen skal komme med et forslag, og at vi jo så skal forhandle derfra, og så må vi jo også tage finansieringen der; de, der vil være med til at hæve koblingsprocenten, kan nok også være med til at finde pengene til det.

Hr. Jacob Mark.

Det vil sige, at hvis vi stemte for det forslag, vi behandler, var der ingen, der rigtig vidste, hvor meget koblingsprocenten skulle hæves, fordi det kan ordførerne bag forslaget ikke selv blive enige om, og fordi ordførerne bag forslaget så heller ikke selv er enige om, hvor pengene til forslaget skal tages. Det virker lidt besynderligt, men så tror jeg måske bare, jeg vil spørge: Hvad mener Konservative skal være koblingsprocenten fremadrettet, og hvorfra mener Konservative at pengene til løftet skal tages?

Værsgo, ordføreren.

Vi har for ikke så lang tid siden f.eks. været ude at foreslå at hæve den med 1 procentpoint og samtidig også at stille nogle sociale krav til skolerne, hvilket ligger i tråd med, at vi hæver det. Så det kunne være et sted at starte, men vi vil også gerne kigge på at hæve den yderligere. Vi synes, det er vigtigt, at vi har nogle gode frie og private skoler i Danmark, og det kræver også, at der er en robust økonomi omkring dem.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. I Danmark er det sådan, at pengene til barnets skolegang følger barnet. Medmindre forældrene vælger et tilbud i en friskole eller i en privatskole, følger pengene barnet med et fradrag på 24 pct. Det fradrag synes vi simpelt hen ikke er rimeligt.

For det første skal det være muligt for forældrene at honorere undervisningspligten uden at være tvunget ind i det system, som statsmagten organiserer. Det er jo en ret, som forældre har haft lige siden grundloven i 1849.

Men der er også en anden grund, og det er spørgsmålet om monopoler. For hvad enten et monopol er offentligt eller privat, viser erfaringen, at monopoldannelse er af det onde; monopoldannelse fører altid til en sløset kontrol med omkostningerne, og det fører til faldende kvalitet. Friskoler og privatskoler er forældrenes mulighed for at stemme med fødderne, hvis den lokale skole ikke fungerer, eller hvis der er reformivrige politikere, som gennem en lang årrække har forringet folkeskolen ved hjælp af dårligt udtænkte og dårligt gennemførte reformer.

Det, som regeringen ønsker, er jo det modsatte af at forhindre monopol – og det er jo at skabe nye offentlige monopoler på områder, hvor der ikke har været det tidligere, og få det offentlige til at stå stærkere de steder, hvor monopolet bliver udfordret – og det er altså ikke den rigtige vej at gå.

Det er rigtigt, at de tre partier bag forslaget ikke er fuldstændig enige om, hvor koblingsprocenten skal være, men den måde, man kunne løse det her på, kan man se ved at gå ind på LA's 2030-plan – en glimrende plan, som er gennemregnet og gennemfinansieret og gennemarbejdet – og i den plan er koblingsprocenten hævet til 80, og det er fuldt finansieret. Så det er altså én løsning, men da de tre forslagsstillere jo ikke selv har flertal, vil der under alle omstændigheder være en forhandling. Og vi ved jo fra sidste valgperiode, at de andre partier ikke er gået til valg på at realisere vores program.

Men vi synes, at det her er et godt forslag, det er et godt oplæg til, at Folketinget kan starte nogle forhandlinger, og derfor skal man selvfølgelig bakke op om vores forslag, sådan som vi selv gør. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger til hr. Henrik Dahl, så nu er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Folkets skole skal tilbage til folket. Så kort kan og skal det siges. Jeg er selv uddannet lærer, og indtil valget den 5. juni 2019, hvor jeg blev valgt til Folketinget, arbejdede jeg i den danske folkeskole. Jeg har siden 2009 været mor. Begge mine børn går i den lokale folkeskole, og jeg har hele vejen igennem været modstander af folkeskolereformen, nationale test og inklusion brugt som spareøvelse – politikernes bureaukratiske krav forklædt som pædagogiske tiltag, fordi de tror, at de ved bedre end fagfolkene, hvordan den gode skole skal laves. Men de tager fejl.

At jeg er blevet valgt til Folketinget, har bestemt ikke ændret min holdning. Jeg mener fortsat, at skolerne skal slippes løs af politikernes spændetrøje, jo før jo bedre. Skolerne skal være frie, pengene skal følge det enkelte barn en til en. Derfor skal koblingsprocenten hæves, skolerne skal stilles lige. Som forældre skal man frit kunne vælge den skole, der er bedst til ens barn, der skal ikke være forskel.

Med Nye Borgerliges politik vil skolegangen i Danmark fortsat blive betalt over skatten, nøjagtig som i dag, vi vil bare gøre op med, at det er kommunerne, der driver skolerne. Kommunerne skal ikke have indflydelse på etablering, drift eller indhold i undervisningen, de skal kun have tilsynspligt.

Jeg kommer af en familie, hvor også min mor er skolelærer. Jeg kan huske rigtig mange samtaler over køkkenbordet derhjemme, hvor hun har fortalt om, hvordan den ene undervisningsminister efter den anden ville bestemme over skolerne – frustreret, opgivende. Den ene såkaldt god idé tog den anden i stedet for blot at lade dem, der reelt er uddannet til det, og som står med det hver eneste dag, varetage den opgave. Den ene reform tog den anden. Båndene blev strammere og strammere. Virkelysten hos lærerne, som jeg også selv oplevede det, blev mindre og mindre. Når man har prøvet at sidde og copy-paste læringsmål ind i et dårligt fungerende it-system, vel vidende at alt det arbejde aldrig nogen sinde kom nogen til gavn, mister man altså troen og lysten. Man kan se sin faglighed udvandes, og man ender med, nå ja, at copy-paste.

Netop derfor er det på tide at skifte retning. Få politikernes evindelige indblanding ud af skolen, og fagpersonerne, forældrene og børnene ind. Skolerne skal stilles lige, og der skal være et reelt frit valg. Politikerne blandede sig i helt ekstrem grad med den sidste skolereform, der hverken har løftet elevernes faglige præstationer eller trivsel, hvilket Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, konkluderer. Så meget for politikernes såkaldte ekspertviden.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor politikerne mener, at de skal blande sig i alt. Jeg ønsker, at tilliden kommer tilbage til fagpersonerne og detailstyringen forsvinder, og det er egentlig ganske simpelt. Den kæmpestore folkeskolelov skal erstattes af en helt kort skolelov. Skolerne skal have frihed til selv at lave den bedste skole i lige præcis deres område i samarbejde mellem lederen og lærerne og forældrene og børnene. Det er sådan, man skaber den rigtig gode skole – en god skole, hvor det også prioriteres at opgradere læreruddannelsen til universitetsniveau med længere praktikperiode end i dag; en god skole, hvor skolerne er funderet i danske værdier som demokrati, ligeværd og ligestilling, og hvor reformpopordet læring erstattes af viden, undervisning, uddannelse og dannelse.

Det er sundt med respekt om lærergerningen. Det er sundt, at forældre frit kan vælge den skole, der bedst passer til deres behov, så længe den selvfølgelig er forankret i danske værdier, sprog, kultur, frisind og demokrati.

Vi skylder de dygtige lærere og ledere og de engagerede forældre at give dem rammerne til at skabe den bedste skole til gavn for børnene. De rammer er altså ikke til stede nu. Det vil de blive med Nye Borgerliges skolepolitik, og det vil de også blive med en reel ligestilling af folkeskoler og frie skoler. Pengene skal følge barnet en til en, det er bare sund fornuft. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger til fru Mette Thiesen.

Da der ikke er andre, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Og hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.