Til beslutningsforslag nr.
B 202
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 9. juni 2021
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om understøttende lovgivning for
kommunernes reducering af luftforurening i byerne
[af Rasmus Vestergaard Madsen (EL) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten
Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) konstaterer, at
mange danskere bliver alvorligt syge eller dør for tidligt
som følge af luftforurening. Det er særlig i de største byer,
hvor flest mennesker bor og færdes, og bl.a. fordi så mange
biler udleder partikler, som WHO har erklæret for kræft‐
fremkaldende. Den forurenede luft er også en væsentlig
årsag til bl.a. lungekræft, hjertekarsygdomme og astma. Die‐
selpersonbiler er den største kilde til partikeludledning fra
trafikken i byerne. De forventes at stå for 63 pct. af parti‐
keludledningen og for ca. 50 pct. af NOx-udledningen fra
trafikken på byveje (vurdering for 2022). NOx-udledningen
og særlig partikeludledningen kan nedbringes væsentligt i
de største byer, ved at dieselpersonbiler omfattes af miljøzo‐
nekravene.
Flertallet ønsker derfor at give kommunerne mulighed
for at skærpe eksisterende miljøzoner til også at omfatte
dieselpersonbiler. Det indgår i forståelsespapiret mellem re‐
geringen (S), SF, RV og EL om »Retfærdig retning for
Danmark« at skærpe miljøzonerne, og samtidig ønsker fler‐
tallet at igangsætte arbejdet med at levere på de øvrige
elementer fra betænkning over L 191, Forslag til lov om æn‐
dring af lov om miljøbeskyttelse (skærpede miljøzonekrav
til tunge køretøjer og varebiler), folketingsåret 2018-2019
(1. samling). Derudover ønsker flertallet at etablere kommu‐
nal hjemmel til at oprette nulemissionszoner i afgrænsede
byområder.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si‐
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. marts 2021 og
var til 1. behandling den 27. april 2021. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut‐
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
P.u.v.
René Christensen
formand
AX026671