Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 201:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bo- og gaveafgiften.

Af Lars Boje Mathiesen (NB), Mona Juul (KF) og Henrik Dahl (LA) m.fl.

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak for ordet, formand. Nye Borgerlige, Konservative og Liberal Alliance har fremsat et beslutningsforslag om afskaffelse af bo- og gaveafgiften. En afskaffelse af bo- og gaveafgiften vil medføre, at vi mister 4,1 mia. kr., som vi altså så har mindre til at investere i vores fælles hverdag og velfærd, og det er årsagen til, at regeringen selvfølgelig ikke kan støtte forslaget.

Som nævnt mange gange tidligere ønsker regeringen at sætte velfærden først. Vi ønsker at styrke unges uddannelser. Vi ønsker at styrke hjælpen til psykisk sårbare og syge og at genskabe tilliden til vores skattevæsen. Det var det, vi prioriterede i finansloven for 2020, da vi besluttede at tilbagerulle den skæve skattelettelse, der var givet i form af nedsat bo- og gaveafgift ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed. Det står vi selvfølgelig ved. Men som jeg også tidligere har nævnt, og som jeg gerne vil slå fast igen, er regeringen selvfølgelig helt enig i, at vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre gode arbejdspladser, og vi mener, at vi selvfølgelig skal skabe gode og trygge vilkår for erhvervslivet, så de har de bedste muligheder for at genskabe vækst og så hurtigt som muligt kan komme ud på den anden side af den meget vanskelige krise, vi befinder os i.

Vi ønsker at styrke rammerne for en ambitiøs grøn omstilling af Danmark, der giver dansk erhvervsliv muligheder for endnu mere vækst og fremgang, og som sikrer, at Danmark tager et endnu større internationalt ansvar for den fælles kamp, som vi står over for, nemlig klimaforandringerne. Det var det mandat, vælgerne ved folketingsvalget i 2019 gav regeringen og dens støttepartier, og det mandat lever vi selvfølgelig op til. Vi sagde nemlig meget klart før valget, at vi som sagt vil tilbagerulle den tidligere regerings skæve skattelettelser, som blev givet til helt særligt velstillede grupper i vores samfund. Det gjorde vi, lige så snart vi fik regeringsmagten, og som jeg også sagde for nylig i forbindelse med behandlingen af Venstres forslag om genindførelse af en nedsat, om man vil, favorabel bo- og gaveafgift vedrørende overdragelse af erhvervsvirksomhed, så ønsker vi ikke at lave om på det. Vi ønsker således heller ikke at afskaffe bo- og gaveafgiften helt. Selv om en afskaffelse ikke udelukkende vil komme de velstillede virksomhedsarvinger til gode, vil det jo navnlig være blandt de her grupper, at man vil få glæde af en sådan skattelettelse.

Som jeg sagde ved tilbagerulningen i 2019, og som jeg også gentog i forbindelse med behandlingen af Venstres forslag om nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed, så betyder tilbagerulningen af skattelettelsen til nogle af landets rigeste familier eksempelvis, at vi nu kan ansætte 1.000 flere sygeplejersker, at vi har kunnet indføre minimumsnormeringer, og at vi har kunnet styrke indsatsen for de personer, som lider af og lever med en psykisk lidelse. Desuden kan vi investere i uddannelse, og det kan vi ikke mindst gøre i en tid, hvor kravene til konkurrence i vores erhvervsliv skærpes, og hvor der er brug for flere og ikke færre investeringer i uddannelse. Det er helt afgørende for at skabe og sikre mere vækst i Danmark.

De tre forslagsstillere synes, at betalingen af en bo- og gaveafgift er urimelig, da man jo altså derved beskatter kapital, som allerede er blevet beskattet en gang, som man siger. Efter forslagsstillernes opfattelse er der med bo- og gaveafgiften således tale om en formueskat. Det ses, at der med forslaget først og fremmest tænkes på virksomhedsarvinger. Det er selvfølgelig et synspunkt, jeg ikke er enig i. Jeg synes ikke, at en bo- og gaveafgift på 15 pct. ved overdragelse til fjernere slægtninge er urimelig. Jeg synes, det er misvisende at betegne en bo- og gaveafgift som en formueskat. Formueskat er jo en skat, som pålægges personer med store formuer, og som opkræves hos ejeren af formuen. Med betalingen af bo- og gaveafgift er der helt i tråd med andre skatteretlige regler, som er ganske rimelige efter min mening, tale om, at der i forbindelse med overdragelse af aktiver og formue sker en beskatning.

Derfor håber jeg, at det står relativt klart, at konklusionen er, at regeringen selvfølgelig ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger til ministeren. Og tak til ministeren for at gøre talerstolen klar til, at vi starter på ordførerrækken, som det hedder. Det er Socialdemokratiets ordfører, hr. Malte Larsen.

Tak for ordet, formand. Forslagsstillerne ønsker at afskaffe bo- og gaveafgiften og finansiere det med penge fra det finanspolitiske råderum. Som skatteministeren anførte i sin tale, vil det betyde 4,9 mia. kr. mindre om året til at finansiere vores fælles velfærd, og skattelettelsen vil især gavne de mest velstillede arvinger. En sådan prioritering kan Socialdemokratiet selvfølgelig ikke støtte.

I Socialdemokratiet sætter vi velfærden først, og vi ønsker at bekæmpe den stigende ulighed. Det var også grunden til, at vi i forbindelse med »Aftaler om finansloven for 2020« blev enige med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at tilbagerulle VLAK-regeringens skæve skattelettelse til de mest velstillede virksomhedsarvinger. Pengene brugte vi til at sikre flere midler til kernevelfærden, som lagt sammen med økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne betød det største aftalte løft af velfærden i 10 år.

Forslagsstillerne hæfter sig ved, at Norge og Sverige har afskaffet bo- og gaveafgiften; de overser dog, at et flertal af OECD-lande stadig beskatter arv og gaver, ofte ved højere satser end den danske. Forslagsstillerne påstår også, at en afskaffelse af bo- og gaveafgiften vil gøre os alle rigere, men bo- og gaveafgiften er en af de mindst forvridende skatter, når det kommer til arbejdsudbud og bnp. Hvis man ellers mener, at vi skal have et skattefinansieret velfærdssamfund, er det nok det mindst oplagte sted at sænke skatten.

Når det kommer til overdragelse af erhvervsvirksomhed, var det svært at finde en økonom, der ikke var kritisk over for den tidligere regerings sænkelse af bo- og gaveafgiften for rige virksomhedsarvinger. De Økonomiske Råd anførte bl.a., at den lavere arveafgift risikerede at medføre forringet produktivitet i dansk erhvervsliv. Forslaget kan altså få skadelige virkninger for økonomien.

Dertil kommer, at der er sket et kulturskift i de familieejede virksomheder, så der generelt sker færre generationsskifter. F.eks. viste Nykredits ejerlederanalyse fra 2019, at det blot var 11 pct. af de adspurgte ejerledere, som forestillede sig, at virksomheden skulle gå i arv. To ud af tre blandt de adspurgte ville ikke opfordre deres børn til at overtage familievirksomheden.

I Socialdemokratiet mener vi i lighed med de gamle klassiske liberale, at nye generationer bør starte med samme vilkår, og at rigdom skal være noget, man bygger på flid, talent og merit. Helt at afskaffe bo- og gaveafgiften vil i min optik populært sagt svare til, at Kasper Hjulmand udvalgte holdet til sommerens EM i fodbold ud fra børnene til dem, der vandt EM i 1992.

Socialdemokratiet støtter ikke forslaget, og nu kan jeg se, at Enhedslistens ordfører er til stede, men jeg har lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Vent! Der er korte bemærkninger. Jeg skulle bare forstå det, som at hr. Rune Lund er til stede og dermed... (Malte Larsen (S): Det var, fordi der i min tale stod, at jeg også skulle hilse fra Enhedslisten). Jeg synes, det er helt udmærket at hilse fra Enhedslisten, og jeg glæder mig til at høre Enhedslistens ordførertale lidt senere, men lige nu og her er der en kort bemærkning, og det er til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sagde, at hvis man afskaffede det her, ville det betyde, at der ikke kunne være et velfærdssamfund, altså, hvis man vil have et velfærdssamfund, kunne man ikke afskaffe det her. Hvor stor en andel af den offentlige sektor ville det have betydning for, hvis man fjernede den her?

Ordføreren.

Jeg er jo med på, at Nye Borgerlige turnerer med det budskab, der handler om, at enhver lille forandring ikke betyder ret meget. Men vi har jo gennem en årrække set, hvordan selv små, men varige afskaffelser af indtægtsgrundlaget rent faktisk underminerer hele grundlaget for vores velfærdssamfund, og det er altså ikke en retning, vi ønsker at gå i. Vi ønsker i stedet for at bruge pengene til f.eks. at uddanne kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, noget, jeg oplever at virksomhederne rent faktisk efterlyser.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu er statens indtægtsgrundlag jo sådan set steget og ikke faldet i de seneste år. Men det handler om 0,3 pct. Er det virkelig ordførerens holdning og påstand, at hvis man fjerner 0,3 pct., vil det betyde, at der ikke vil være et velfærdssamfund? Det vil sige, at de 99,3 pct., der er tilbage, kan man ikke drive et velfærdssamfund for, men 0,3 pct. er det, der afgør det.

Ordføreren.

Jeg tænker, at der var en lille fortalelse, fordi 99,3 pct. og 0,3 pct. giver ikke 100 pct.; der må have været ment 99,7 pct. og 0,3 pct. Men under alle omstændigheder er det udtryk for, at det er en skæv retning at bevæge samfundet i, og vi ønsker at investere pengene i fremtidig udbyggelse af vores velfærdssamfund og med de ting, som ministeren også var inde på i sin tale.

Tak til hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Louise Schack Elholm. Velkommen.

Tak for ordet. Dette er jo et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige, Konservative og Liberal Alliance om helt at afskaffe bo- og gaveafgiften, og det er et meget sympatisk forslag – nu bliver hr. Lars Boje Mathiesen helt nervøs. Denne regering har jo øget skatter og afgifter over 30 gange for over 12 mia. kr., så der er et hav af skattestigninger, man kan tage hul på, hvis man går i gang med at afskaffe nogle af dem.

Grundlæggende må man sige, at Mette Frederiksens regering sådan set gør Danmark fattigere, gør danskerne fattigere, og det er et problem. Det er også derfor, at vi i Venstre har valgt i vores finanslovsforslag at prioritere at gøre noget ved nogle af de store problemer, som den her regering skaber. En af de skattestigninger, som den her regering har lavet, er en tredobling af generationsskifteskatten, altså bo- og gaveafgiften, hvad angår familieejede virksomheder. Og hvad er en familieejet virksomhed? Jo, en familieejet virksomhed kan jo være en hvilken som helst virksomhed, som er ejet i en familie. Det kan både være på aktier, det kan være personligt ejet, det kan være så meget forskelligt. Og det er et spørgsmål om, hvordan man så laver generationsskiftet.

Familieejede virksomheder er der rigtig mange af, og der er rigtig mange af dem i landdistrikterne. Derfor valgte vi i vores finanslovsforslag at prioritere at sætte penge af til en tilbagerulning af tredoblingen af generationsskifteskatten. Vi vil sådan set gerne på sigt helt af med generationsskifteskatten, for så vidt angår familieejede virksomheder. Vi mener, at den er skadelig, at den er med til at skade vores mulighed for at fastholde arbejdspladser i Danmark. Men vi har desværre ikke finansieringen på plads til lige at skaffe 3 mia. kr. ekstra til en fuldstændig afskaffelse af den her skat, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

I forslaget er der jo peget på et eksempel på en finansiering, altså at det kan være det økonomiske råderum. Man kan vælge at bruge alle pengene på øget offentligt forbrug, eller man kan vælge at bruge nogle af pengene på skattesænkninger og fjernelse af skatter, som ville gavne borgerne derude. Vi kunne også finde finansiering ved at privatisere Danmarks Radio. Det ville cirka give 4 mia. kr. årligt. Ville Venstre være villig til at finde finansiering dér ved at sige, at Danmarks Radio faktisk laver så godt fjernsyn, at de sikkert godt kan sælge det til borgerne derude? Så finder vi finansieringen dér. Altså, hvis det bare er et spørgsmål om, hvor vi skal finde finansiering, kigger vi da gerne på det. Men vil Venstre være villig til at kigge på det?

Ordføreren.

Det er nok nødt til at være noget mere konkret end som så. Jeg tvivler også på, at man kan få 3 mia. kr. ind ved bare at sælge DR. Jeg tror, at man er nødt til at se på det her på en lidt bredere måde og generelt finde finansiering. Man kan altid trække på det økonomiske råderum, men det gør vi jo alle sammen i vores finanslovsudspil, og vi har brugt alle de penge, vi har i vores finanslovsudspil, og derfor kan vi ikke bare bruge ekstra.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg taler skam ikke om et engangsbeløb for Danmarks Radio. Jeg taler om de godt 3,7 mia. kr. til 4 mia. kr., man giver hvert eneste år og planlægger at give hvert eneste år på finansloven. For det var jo Venstreregeringen, som flyttede Danmarks Radio fra at være licensbetalt og ind på finansloven, og det er der, vi bare leder; vi står og leder efter og vil gerne finde det liberale, det borgerlige Venstre.

Vi har støttet flere af Venstres forslag om skattesænkninger, og vi prøver på at lede efter de har fælles ting, som vi kan gå ud med som et borgerligt projekt. Så kan Venstre ikke se, at her er der noget, som tre partier, tre borgerlige partier, gerne vil? Vi har finansiering til det: Vi mener godt, at Danmarks Radio kan klare sig selv, eller det kunne være det økonomiske råderum. Kunne Venstre ikke prøve at finde det borgerlige snit frem i sig og så støtte et forslag som det her i stedet for bare at sige, at nej, det kan man ikke, fordi man vil bruge alle pengene på mere offentligt forbrug?

Ordføreren.

Jeg har ikke sagt, at vi vil bruge pengene på mere offentligt forbrug, men den finansiering, som ordføreren taler om, er fugle på taget. Jeg synes, at økonomisk ansvarlighed er en af de fineste borgerlige dyder, og borgerlig ansvarlighed hænger sammen med, at man har en præcis finansiering. Det er ikke nok, at man taler om fugle på taget, og derfor kan vi ikke støtte et forslag, som ikke har en konkret finansiering, og hvor man så bare siger, at vi bare kan spare det på DR, for det kan man jo ikke. Det kan man jo ikke. Vi har jo en aftale om DR. Vi kan ikke bare spare det på DR, og vi har i øvrigt overhovedet ikke mandat til at skulle sige noget som helst om DR.

Jeg er egentlig positiv over for, at vi har en public service-kanal. Det synes jeg egentlig er en positiv ting, og jeg er også glad for, at vi har et velfærdssamfund. Jeg har ikke tænkt mig at afskaffe det. Og jeg vil ikke stå her og love noget, jeg ikke kan holde, og derfor vil jeg ikke love noget, der ikke er finansiering til.

Næste korte bemærkning er til hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren nævnte og turnerer med budskabet om de mange skattestigninger, der er sket i den her regerings periode. Vil ordføreren være god at fortælle, hvor mange af de skattestigninger Venstre har været med til at beslutte?

Ordføreren.

Altså, jeg kan ikke hele listen på nuværende tidspunkt. Men i hvert fald vil jeg sige, at der jo er en lang række af skattestigninger, som den her regering har gennemført, og som vi i hvert fald intet har at gøre med. Ikke mindst da regeringen valgte at gennemføre Arnepensionen, der lagde en ekstra byrde på alle danskere, der har en bankopsparing, fordi skatterne jo indirekte bliver opkrævet fra alle, der har penge i et pengeinstitut.

Det er jo en måde, hvor man rammer alle, og det er jo egentlig ret pudsigt, at den her regering, inden den kom til magten, lovede, at 95 pct. af alle danskere ikke ville blive omfattet af skattestigninger. Og nu er det vel over 95 pct. af danskerne, der er omfattet af skattestigningerne.

Malte Larsen.

Det var vist det, man kalder en klassisk svaren på noget andet end det, der bliver spurgt til. Kunne jeg så ikke få Venstres ordfører til, med samme iver og engagement, at fortælle om en af de skattestigninger, som Venstre har været med til at beslutte – hvis ikke antallet er kendt.

Ordføreren.

Jo, vi gik til valg på, at vi gerne ville øge tobaksafgiften, fordi vi gerne vil komme rygning til livs, så den har vi jo selvfølgelig stemt for. For når vi siger det før valget, gør vi det også efter valget. Man skal altid kunne regne med, hvad vi siger, og derfor støtter vi heller ikke det her, for det kan vi ikke gennemføre efter et valg. Vi ville rigtig gerne gøre det bedre i forhold til at have danske virksomheder. Men det kan vi ikke love, for vi kan ikke gennemføre det efter et valg.

Men grundlæggende er det jo regeringen, der hæver skatter og afgifter. Det er jo ikke, fordi vi er med på de der skatte- og afgiftsstigninger, som regeringen laver. Det har I klaret i stor stil selv. Og der er nogle nye i hver finanslov.

Tak til fru Louise Schack Elholm fra Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og tak for at gøre klar til næste ordfører. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær.

Her behandler vi et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige, Konservative og Liberal Alliance, som jo handler om, som også nævnt af de andre ordførere, at der skal ske en afskaffelse af bo- og gaveafgiften – nok mere kendt i folkemunde som arveafgiften.

Argumentet er jo, at den skal fjernes, fordi det er penge, der allerede er blevet beskattet én gang. Jeg tror egentlig, at vi alle sammen tit oplever, at folk siger, at det er penge, der er beskattet én gang. Men det er jo egentlig et lidt spøjst argument, fordi når man har fået løn og man så er blevet beskattet af det og går ud og køber en vare, så betaler man f.eks. moms af de penge, som jo er blevet beskattet én gang. Eller hvis man køber en bil, som der er afgift på, er det igen penge af ens indkomst, der er blevet beskattet én gang.

Det samme kan man jo sige om ejendomsskat og afgifter på benzin, el, sukker, øl osv. Så det er egentlig et lidt spøjst argument, at man siger, at det er, fordi det er penge, der er blevet beskattet én gang. Men jeg kan godt forstå, hvad man mener med det, fordi det jo handler om, at man beskattes af penge, man giver videre i en familie. Det kan jeg egentlig godt forstå at mange gerne vil, og at de ikke nødvendigvis skal bruge rub og stub på det, inden de skal give pengene videre.

Men hvis man ser konkret på beslutningsforslaget, er det lidt uklart, hvad afgrænsningen er, fordi hvis man ser på forsiden, handler det om hele bo- og gaveafgiften. Kigger man inde i forslaget, handler det meget om virksomheder, der bliver givet videre til andre generationer, altså familieejede virksomheder.

Hvis man skal tage fat i den del – det handler det hele om; det er jeg med på – der handler om virksomhederne, har vi jo, som også Venstres ordfører nævner, været med til at sænke beskatningen af familieejede virksomheder, fordi vi faktisk synes, det er vigtigt, at man ikke er nødt til at hive en masse penge ud af virksomheden til generationsskiftebeskatningen, altså virksomhedens kapital, som så ikke kan bruges på at investere, skabe arbejdspladser og andet. Vi synes altså, det er ærgerligt, som også Venstres ordfører nævner, at man fra regeringen og dens støttepartiers side har valgt at rulle det tilbage, fordi det jo så er sværere at lave generationsskifte og det derved også skaber færre arbejdspladser blandt de her virksomheder, og det er jo en ærgerlig prioritering.

Men som sagt er det her forslag jo bredere og gælder hele arveafgiften, og jeg synes egentlig, at der er stor forståelse for, at man som familie gerne vil give noget videre til sine børn – altså, at man giver nogle penge videre og ikke nødvendigvis skal have brugt rub og stub, inden man dør. Så det kan jeg sådan set godt forstå, og hvis vi alle sammen skulle kigge hinanden i øjnene og spørge, om man ville have indført den her afgift, hvis man startede forfra, så tror jeg ærlig talt ikke, vi ville gøre det. Så havde man nok ladet være og gjort ligesom Sverige, hvor der ikke er en afgift, eller Norge, hvor der heller ikke er en afgift.

Men der, hvor det er let at være skatteordfører, er jo, når der skal findes skatter og afgifter, der skal fjernes. Jeg får tit borgerhenvendelser som alle I andre med forslag til, hvilke afgifter eller skatter man lige synes skal fjernes. Det svære er jo altid at finde finansieringen til det. Det er let at være kreativ og pege på alt det, der skal væk. I beslutningsforslaget står, at det koster 3,7 mia. kr., og jeg kan så forstå på skatteministeren, at det er 4,1 mia. kr.; det er altså højere. Jeg tror, det er, fordi beslutningsforslagets tal er fra 2018 og ministeren sikkert har fået nogle nye og opdaterede tal. Det kan selvfølgelig svinge hen over årene; det er jeg med på.

Pengene skal tages fra råderummet, som er på 19,5 mia. kr., men vi har jo den politik i Dansk Folkeparti, at vi også gerne vil bruge noget på det, der hedder det demografiske træk – altså at der kommer flere ældre og bliver brug for flere sygehusbehandlinger og andre ting. Det demografiske træk på omkring 11 mia. kr. er jo også ret højt. Der er så stadig væk plads i råderummet; det er jo rigtigt nok, men fra DF's side er det stadig væk igen en prioritering, hvor det er let at pege på alle de skatter, man gerne vil af med, men når man har nogle penge tilbage, er vi også nødt til at prioritere, hvad man så gerne vil bruge dem på.

Der er også en række andre afgifter, vi også godt kunne tænke os at se på. Nogle af dem har jeg fremført flere gange i salen og kaldt for gakkede afgifter – afgifter, der medfører grænsehandel og andre ting. Så selv om vi er positive over for, at man godt kunne kigge på arveafgiften, er vi altså ikke med på det her beslutningsforslag, som helt afskaffer den, men vi synes sådan set, at det kunne være fornuftigt nok, hvis man fik gang i en forhandling, hvor man kiggede på, om man måske kunne gøre problemet mindre. Man kunne både kigge på det med de familieejede virksomheder, men man kunne også kigge på den her bundgrænse, der er, inden der skal betales arveafgift, på 301.000 kr. Man kunne vælge at gøre den højere. Så vidt jeg husker, nævnte ministeren også, at det var noget, Socialdemokraterne tidligere, i hvert fald før valget, havde ment de ville kigge på.

Man kunne jo starte med at gøre problemet mindre i stedet for helt at fjerne den, og det kunne vi bl.a. gøre ved at sætte bundfradraget op, men det er jo en drøftelse, man kunne tage med ind i udvalgsbehandlingen, eller vi kunne måske få ministeren til at indkalde til møde om det, i og med at Socialdemokraterne selv har spillet ud med noget tilsvarende lige før valget. Med de ord på vejen kan jeg sige, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er klar. Det er SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak for det. Man kunne sige meget om det her forslag. Jeg synes egentlig, at skatteministerens tale før var ret god og dækkede meget af det, jeg også ville have sagt. Det første argument, som forslagsstillerne bruger i bemærkningerne, er, at pengene er beskattet én gang, og at det derfor er uretfærdigt. Det er sådan et argument, som jeg hørte rigtig meget, dengang jeg var i ungdomspolitik, og jeg synes i virkeligheden lidt, det er noget vrøvl, for det er helt almindeligt, at penge bliver beskattet, når de skifter hænder. Jeg synes egentlig også, at hr. Dennis Flydtkjær sagde det meget fint før, i forhold til at man f.eks. får sin løn og betaler skat af den, og så går man ud og køber en vare og betaler moms i den forbindelse, så det synes jeg egentlig ikke der er noget odiøst i.

Hvis man gerne vil skabe et samfund, hvor det kan betale sig at arbejde, som de her partier, der har fremsat forslaget, ofte har sagt, skal man jo beskatte arbejdsfri gevinster noget mere og ikke mindre. Politik som det her vil betyde, at vi får et samfund, hvor det kan betale sig at have rige forældre, og ikke, hvor det kan betale sig at arbejde. Jeg synes, det er vigtigt, at det kan betale sig at knokle, så det vil SF forsøge at lave politik, der sikrer. Det her forslag skaber i min optik bare mere ulighed og mere uretfærdighed. Forslaget vil koste flere milliarder, og det vil forslagsstillerne tage fra råderummet, så der er færre penge til velfærd, og det er vi imod i SF, og vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til hr. Carl Valentin fra SF. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Rune Lund. Velkommen.

Tak. Det kan nok ikke komme som et stort chok for de partier, der er til stede i dag, at Enhedslisten siger stort nej til det her beslutningsforslag. Selvfølgelig skal vi ikke tage næsten 4 mia. kr. ud af det økonomiske råderum til velfærd og bruge det på et forslag, som forholdsmæssigt især vil komme nogle af landets rigeste mennesker til gode. Tidligere beregninger viser, at provenuet fra de tusinde mest formuende dødsboer anslås til at være mellem 30 til 40 pct. af det samlede provenu fra bo- og gaveafgiften. Så det her er virkelig rigmandspolitik på overdrevet. Langt de fleste almindelige mennesker, der i dag arver, vil enten kunne arve skattefrit, fordi beløbet er under bundfradraget, eller deres skattebetaling vil være begrænset. Derudover vil Enhedslisten meget gerne lave en omlægning af bo- og gaveafgiften med et højere bundfradrag. Det kunne være mellem 400.000 og 500.000 kr., der kommer almindelige mennesker til gode, men finansieret med en højere skatteprocent for de store arvebeløb i millionklassen.

Så skriver forslagsstillerne, at det er en urimelig beskatning, og jeg citerer: »idet den beskatter kapital, som allerede er blevet beskattet en gang.« Her må jeg bare sige, at den her skrøne om dobbeltbeskatning simpelt hen er noget vrøvl. Når man beskatter arv, beskatter man ikke den døde, man beskatter arvingen, der nu modtager en arbejdsfri indtægt. Økonomen Niels Storm Knigge udtaler: »Der er ikke gode økonomiske argumenter for at reducere arveafgiften, og det er meningsløst at kalde den dobbelt- eller trippelbeskatning.« Professor i statskundskab Michael Baggesen Klitgaard spørger helt legitimt: »Hvis man har personlig indtægt i form af arv, hvorfor skal den så ikke beskattes på linje med anden indtægt?« Og det slår jo hovedet på sømmet: Hvorfor skal man betale skat af at gå på arbejde, mens det skal være skattefrit at arve store formuer og pengebeløb? Det er jo grundlæggende urimeligt.

Derudover mener forslagsstillerne, at der er så mange skadevirkninger ved arvebeskatningen i forhold til familieejede virksomheder med hensyn til investeringer, produktivitet og vækst. Det er bare sjovt, at ikke engang mainstreamøkonomer i Finans- og Skatteministeriet mener, der er dynamiske effekter ved at sænke endsige fjerne bo- og gaveafgiften. Det Økonomiske Råd og vismændene kritiserede decideret de borgerliges nu tilbagerullede skattelettelse for virksomhedsarvinger, fordi den ikke gav økonomisk mening. Selv neoklassiske mainstreamøkonomer, som normalt er på hold med den borgerlige skattepolitik, kritiserer altså denne skattelettelse. Det burde man da lytte til i blå blok frem for at fremture med disse postulater.

Enhedslisten siger selvfølgelig nej til en rigmandspolitik af denne art.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, der bedes holde sig klar, er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er en skuffelse, at Enhedslisten ikke støtter forslaget; det havde vi håbet på! Nej, positionerne til det her forslag er ret kendte. Vi foreslår jo at rulle regeringens skattestigninger tilbage. Det gør vi for næsten alle de skattestigninger, regeringen har indført. Vi ønsker at rulle langt de fleste af dem tilbage. En undtagelse er f.eks. stigningen på cigaretafgifter, men det er meget, meget få skattestigninger, vi går ind for. Regeringen har jo hævet skatten over 30 gange, og det koster i gennemsnit hver dansker flere tusinde kroner om året. Det er vi bare imod.

En af de skatter, som regeringen har hævet, er så arveafgiften for virksomheder. Regeringen forsøger at få det til at lyde, som om den bare har tilbagerullet en skattelettelse, som vi gav i vores tid i regering. Det er ikke helt rigtigt, for når vi sænkede satsen fra 15 pct. til 6 pct., var det, fordi man tidligere havde ændret den måde, som man værdiansatte virksomheder på. Så under den socialdemokratiske regering hævede man faktisk bo- og gaveafgiften. Vi satte den så lidt ned, og så har den socialdemokratiske regering sat den op igen. Så det har været lidt af en rutsjetur for virksomhederne med den her afgift. Men det er ikke sådan, at vi sådan lige pludselig ud af det blå bare satte den her afgift ned, og at det så bare er en skattelettelse, som Socialdemokratiet har rullet tilbage.

Jeg synes heller ikke, det er rigtigt helt at ligestille det at arve en virksomhed med at arve nogle penge, for når man arver en virksomhed, har man ikke den likviditet. Man har det ikke sådan, at man bare lige kan betale 15 pct. af den værdi, man har arvet, for man har ikke arvet et stort beløb, men en virksomhed. Det giver problemer ude i mange af de virksomheder, som bliver generationsoverdraget, for så skal man til at sælge dele af virksomheden fra. Det er derfor, det er et problem for virksomhederne, når der er den her store afgift. Det er derfor, vi mener, det er skadeligt for de her virksomheder, og at det koster arbejdspladser i Danmark. Det er jo et ekstra problem for sådan nogle familieejede virksomheder i forhold til andre virksomheder, som ikke har den ejerform, hvor der ikke sker de her generationsskifter, og det er derfor, man pålægger dem en ekstra udgift, som vi synes er urimelig.

Det er altså baggrunden for, at vi har fremsat det her forslag, som vi så håber at vi kan få gennemført på et andet tidspunkt.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste taler er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Østrig, Canada, Estland, Ungarn, Israel, Italien, Litauen, New Zealand, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Sverige – hvad har de her lande til fælles? De har afskaffet bo- og arveafgiften.

Jeg synes, det er på tide, at vi kigger over til vores gode naboer i Norge og Sverige og lader os inspirere. Lad os fjerne denne skat. Og det mener vi, fordi det er vigtigt at have familieejede virksomheder i Danmark. Det er en af rygradene i dansk erhvervsliv, og vi ser også en selvstændig værdi i at lade de her virksomheder gå i arv. Vi mener faktisk, det er en generationskontrakt, som vi burde tage meget alvorligt herinde i Folketinget. Og der er en risiko ved at beholde den her arveafgift, ved at virksomhedsejere ikke kan give virksomheden videre til deres sønner eller døtre og lade det blive i familien, men kan blive tvunget til at sælge dele af virksomheden fra til andre, måske til store kapitalselskaber.

Det ønsker vi at ændre, og derfor fremsætter vi det her forslag. Bo- og arveafgiften har jo også været genstand for skiftende regeringers politiske skruetvinge. Så hæver man den, så sænker man den, så hæver man den – det kan man jo så blive ved med i en slåskamp frem og tilbage, og det skaber en stor usikkerhed derude. Og det er derfor, at vi mener, det er bedre en gang for alle at afskaffe den.

Det er jo velkendt, at det ikke er en holdning, som regeringen eller regeringens støttepartier deler, og det er jo fair nok, at der er den politiske uenighed. Vi havde håbet på, at vi fik fuld opbakning fra Venstre og Dansk Folkeparti til det her forslag. Vi havde håbet på, at det var sådan en ting, som kunne samle os i den borgerlige lejr og være en del af et nyt fælles projekt. Det vil vi arbejde videre på, og vi vil håbe på, at vi kan overtale de partier til at komme med i sådan et projekt. Det mener vi at det borgerlige Danmark vil være tjent med. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.