Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 200:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af betingelserne for at opnå godkendelse som almenvelgørende forening.

Af Louise Schack Elholm (V) m.fl.

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget foreslår Venstre at ændre betingelserne for at opnå godkendelse som almenvelgørende forening, således at små patientforeninger, som repræsenterer sjældne sygdomme, kan blive godkendt efter reglerne i ligningslovens § 8 A.

Hvis vi lige ganske kort ser på de gældende regler, vil jeg lige opsummere dem. Reglerne giver i dag mulighed for, at personer op til en vis beløbsgrænse kan få fradrag for de gaver, som de giver til foreningen. Beløbsgrænsen for det samlede fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger m.v. er i 2021 på 17.000 kr. pr. person. Fradragsretten er betinget af, at foreningens midler bruges til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, som det hedder, til fordel for en større kreds af personer.

Foreningen skal desuden være godkendt af Skattestyrelsen og indberette modtagne gaver til Skattestyrelsen. For at blive godkendt som almenvelgørende forening skal visse betingelser selvfølgelig være opfyldt. Disse er fastsat i en bekendtgørelse fra Skattestyrelsen, og de indebærer, at foreningen årligt skal have mere end 100 gavegivere og over 300 medlemmer, der betaler kontingent, og en årlig bruttoindtægt eller formue på over 150.000 kr. De små patientforeninger for sjældne sygdomme har vanskeligt ved at opfylde betingelserne for godkendelse. Det skyldes ifølge foreningerne bl.a., at de få tilfælde af de enkelte sygdomme betyder, at det ofte kun er de allernærmeste, der er medlemmer i foreningen.

Regeringen mener, at det er fornuftigt at se på, om der kan laves en særlig regel for små patientforeninger for sjældne sygdomme. Patientforeningerne varetager en rolle af en vis almen betydning, da sygdommene jo er sjældne og der derfor er mindre kendskab til sygdommene. Det betyder jo bl.a., at mistanken om en sjælden sygdom risikerer først at opstå sent i et sygdomsforløb.

Jeg har tidligere, som ordførerne også ved, tilkendegivet over for Folketinget, at jeg har bedt mine embedsmænd om at se på mulige ændringer af betingelserne, eventuelt i form af en dispensationsregel, og det står jeg selvfølgelig stadig væk ved. Jeg har bedt Skatteministeriet fortsætte dialogen med patientforeningerne for at finde frem til en brugbar løsning, som kan præsenteres for alle partier i Folketinget snarest muligt. Jeg har også arbejdet for, at en sådan løsning kan danne grundlag for en lovændring i næste samling. Det er afgørende for regeringen, at en dispensationsregel selvfølgelig også skal virke efter hensigten.

De berørte foreninger har givet udtryk for, at det ikke er tilstrækkeligt kun at se på kravet om antallet af medlemmer. Også andre betingelser kan være en udfordring for foreningerne. Derfor vil vi i Skatteministeriet i dialog med foreningerne arbejde videre med de betingelser, der er relevante at dispensere fra. Derudover er der også en opgave med at finde en hensigtsmæssig og administrerbar afgrænsning af de foreninger, der skal tilgodeses ved en sådan ændring.

Så konklusionen er, at regeringen er positiv over for at gøre det lettere for små patientforeninger at blive godkendt. Det skal imidlertid jo altså ske på en rigtig, men også på en god og gennemarbejdet måde, og det arbejder vi i Skatteministeriet jo som sagt allerede på. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det kræver en lovændring, hvis foreningerne skal hjælpes som ønsket, og det er ikke realistisk, at en lovændring kan gennemføres i den her samling, og derfor kan regeringen på det foreliggende grundlag ikke støtte forslaget.

Det gav ikke anledning til korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til skatteministeren.

Undskyld, den kom lige i sidste øjeblik, men skatteministeren er så fleksibel, at det klarer vi også. Fru Louise Schack Elholm.

Det er mit første beslutningsforslag nogen sinde, så jeg er ikke helt vant til at skulle huske at trykke mig ind. Det beklager jeg meget. Det er ét beslutningsforslag i løbet af 13 år; det er meget godt gået.

Jeg er rigtig glad for, at ministeren som sådan tager forslaget positivt ned, men er lidt undrende over for, at ministeren så afviser beslutningsforslaget. Vi må vel kunne finde en eller anden løsning på det. Hvis ministeren synes, vi skal løse problemet, så kan det vel ikke bare være, fordi det er Venstre, der foreslår det, at man er imod det. Så vil ministeren prøve at se på det, sådan at vi måske i fællesskab kunne finde en løsning på det her? Vi er i hvert fald indstillede på, at vi også skal have udbredt det her, så det løser alle de tre problemer, som ministeren også påpeger her.

Ministeren.

Det var en til en det, jeg sagde i min tale her, og jeg tror, det er vigtigt lige at understrege, at jeg sagde, at på det foreliggende grundlag kan regeringen ikke støtte forslaget. Det betyder jo så selvfølgelig, at hvis der kommer et andet grundlag, og det er det, vi arbejder på, så går jeg ud fra, at vi kan finde sammen om det.

Fru Louise Schack Elholm.

Hvis nu jeg f.eks. lagde op til en betænkning, hvor mit udgangspunkt er, at alle tre udfordringer skulle løses, er det så noget, som regeringen godt kunne se sig selv i?

Ministeren.

Det må vi se på. Nu igangsætter vi et arbejde. Jeg har allerede signaleret i Folketinget for noget tid siden, at vi gerne vil se på det. Hvem der vil have æren for det, er jeg sådan set helt åben over for. Det synes jeg vi kan tage alle sammen. Der er flere partier, der har vist interesse for det. Så lad os finde en løsning på det, og jeg inviterer som sagt til møde, når vi er færdige med den dialog, som er igangsat med foreningerne, for at finde den rigtige løsning.

Så nåede vi de spørgsmål, der måtte være til ministeren, og siger tak og går i gang med ordførerrunden. Det er først hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag vil Venstre gøre det muligt for små foreninger, der repræsenterer sjældne sygdomme, at blive godkendt af relevante myndigheder som en almenvelgørende forening efter ligningslovens § 8 A.

I Socialdemokratiet mener vi, at foreningslivet er noget af det vigtigste, vi har i Danmark, og at patientforeningerne udfylder en vigtig rolle i samfundet, i det danske sundhedssystem og for de berørte patientgrupper. Vi anerkender, at små patientforeninger for sjældne sygdomme i kraft af sygdommens meget begrænsede udbredelse kan have vanskeligt ved at opfylde disse krav. Jeg er også sikker på, at det har gjort stort indtryk på dem af os, der har oplevet at være til stede, når der har været foretræde for udvalget, og når repræsentanter fra foreningerne har været på Christiansborg og har fortalt om og argumenteret for deres sag. Derfor mener vi også, det er fornuftigt at se på, om der kan laves særlige regler for små patientforeninger for sjældne sygdomme.

Derfor har skatteministeren også tidligere tilkendegivet over for Folketinget, at skatteministeren har bedt embedsværket om i dialog med patientforeningerne at se på mulighederne for en dispensationsregel. Det er vigtigt, at den løsning fungerer efter hensigten, og patientforeningerne har tilkendegivet, at det ikke er tilstrækkeligt kun at se på kravet om antal medlemmer. Opgaven er altså at finde en hensigtsmæssig løsning og en afgrænsning, der både er til at administrere og henvender sig målrettet til de foreninger, som skal tilgodeses ved en ændring. Derfor arbejder ministeriet videre med at finde en løsning i samarbejde med patientforeningerne, hvor man kan dispensere fra de relevante betingelser.

Skatteministeriet er altså allerede i gang med arbejdet med at finde en gennemarbejdet og målrettet løsning, og det arbejde vil fortsætte. Det er dog ikke realistisk, at en sådan løsning kan gennemføres i denne folketingssamling. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte det konkrete forslag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Louise Schack Elholm.

Jeg er rigtig glad for, at I synes, det er en god intention, og det har jo været tilkendegivet mange gange. Det er jo ikke første gang, vi bringer den her sag op. Det er rigtigt, at jeg tidligere har spurgt til det, og da der ikke er sket noget, har jeg fremsat beslutningsforslaget for at få rykket på det her. For nogle gange skal der et yderligere politisk pres til, og jeg synes ikke, det kan være rimeligt, at man i forhold til de sjældne diagnoser skal vente så længe på at få den her problemstilling løst. Står ordføreren nu og siger til mig, at man ikke vil støtte det her beslutningsforslag, at man godt nok sidder og arbejder på det, og at man støtter intentionerne, men at man ikke vil støtte det? Hvorfor? Er det bare, fordi det er Venstre, der fremsætter beslutningsforslaget, at man ikke vil støtte det?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Jeg vil gerne gentage, at jeg synes, det er fint, at forslaget her bliver fremsat, for det er i sandhed et sympatisk forslag. Men vi skal også have fundet en løsning, der fungerer efter hensigten, og det er derfor, at Skatteministeriet og skatteministeren har taget initiativ til, at man skal finde en løsning, hvor man ikke blot kommer omkring det at se på kravet om antal medlemmer, men hvor man finder både en hensigtsmæssig løsning og en afgrænsning, der både er til at administrere, og som henvender sig målrettet til de foreninger, som skal tilgodeses ved en ændring. Det er også meget vigtigt, at der er en dialog med de her foreninger, sådan at vi finder den rigtige løsning.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg har altså stadig væk svært ved at forstå det. Man vil gerne tilgodese foreningerne, men vores beslutningsforslag om, at man skal prøve på at få tilgodeset foreningerne, så de kan blive anerkendt som almenvelgørende, som Socialdemokraterne siger de også gerne vil have de bliver, vil man ikke støtte, fordi det er for snævert – selv om jeg siger, at jeg gerne vil have bredt det ud. Altså, jeg forstår simpelt hen ikke logikken i det. Kan ordføreren ikke forklare mig, hvad det er, der gør, at man ikke vil støtte Venstres forslag om at anerkende foreninger for sjældne diagnoser som almenvelgørende foreninger?

Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg tror, med al respekt for ordførerens engagement og også det positive ved forslaget her, at vi må konkludere, at vi skal have fundet en løsning, som er hel og kommer omkring ikke kun det med antal medlemmer for de her patientforeninger, og at vi i dialog med patientforeningerne får en gennemarbejdet løsning. For det handler ikke kun om antal medlemmer; det har også noget at gøre med, hvilket budget og hvilken formue foreningerne skal have osv. Der er flere ting, der skal indarbejdes. Så al respekt for, at man har fremsat beslutningsforslaget her, men nu forestår der et arbejde i Skatteministeriet, sådan at vi finder den rigtige løsning.

En kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Men det er også meget fint, at der noget, man vil mere end noget andet. Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad ordføreren konkret er uenig i i forhold til det, der står i beslutningsforslaget her.

Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg tror ikke, at det kan misforstås, for jeg har sagt flere gange, at det her beslutningsforslag tager fat omkring et enkelt element, men at der er flere elementer, som samlet set vil give den bedste løsning for de her patientforeninger, og vi skal have fundet den bedste løsning. Og derfor er skatteministeren og Skatteministeriet sammen med patientforeningerne i gang med at finde den rigtige løsning. Sådan er det.

Spørgeren.

Jo, men hvis man ser det her som det rigtige, er det jo bare at vedtage det, og så er det en del af den løsning, man finder ud af. Sværere er det jo ikke. Det er jo heller ikke sådan på alle mulige andre områder, f.eks. skatteområdet, at vi ikke kan ændre noget her, uden at vi skal ændre hele skattesystemet – gud ved, at det kan vi jo ikke gøre. Så der er en lang række områder, hvor vi ændrer små ting uden at ændre det hele. Så det kunne man jo også gøre her, hvis man er enig; man kunne stemme det her igennem, og så kunne man inkorporere det i det, der nu skal vedtages, og i det, som Skatteministeriet nu skal arbejde med.

Ordføreren, værsgo.

Hverken i politik eller i livet som sådan er det værd at gå efter noget, der er halvgjort. Altså, det her beslutningsforslag rummer et element, som er et skridt i den rigtige retning. Og lad os finde en helstøbt løsning, hvilket man er i gang med i Skatteministeriet i dialog med patientforeningerne, hvor vi kommer hele vejen omkring det, for det er ikke kun et enkelt element, som patientforeningerne ønsker en løsning omkring. Og det, der er målet, er altså, at de her patientforeninger for patienter med sjældne sygdomme får mulighed for at blive godkendt som en velgørende forening efter ligningslovens § 8 A.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Troels Ravn. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, der gerne må holde sig klar. Værsgo.

Jeg skal lade være med at starte med at sige noget om, om det er et sympatisk forslag eller ej, og egentlig bare gå til sagen. Baggrunden er jo, at der er rigtig mange almenvelgørende foreninger, som finansieres delvis af donationer, hvor der i dag som nævnt er en række regler, som skal være opfyldt, for at man kan blive godkendt som en almennyttig forening, og det er ligningslovens § 8 A, som det her forslag jo så handler om.

Nogle af kravene er bl.a., at der skal være over 300 kontingentbetalende medlemmer, at man skal have årlige gavegivere, minimum 100, og gavens størrelse skal være på mindst 200 kr., og der skal være en årlig bruttoindtægt eller balance på 150.000 kr. Jeg tror faktisk også, der er sådan et uofficielt krav om, at det skal komme en bred kreds til gode. Det er sådan set grundlæggende godt nok, at der er nogle ting, man skal opfylde, men problemet er jo bare, som det også fremgår af debatten, at der er nogle, som så ligger uden for de her rammer, og som man rent objektivt synes det ville være ganske fornuftigt og rimeligt kunne komme med her – altså andre almenvelgørende foreninger, som jo har et sindssygt godt formål. Det drejer sig typisk, som andre også har nævnt, om foreninger for folk, der har meget sjældne sygdomme, hvor der måske kun er 100 i alt, der har sygdommen – foreninger, som måske har en organiseringsgrad på næsten 100 pct., altså hvor samtlige dem, der er berørt af det, er med i foreningen. Men de kommer jo ikke i nærheden af et antal medlemmer på 300. Så derfor giver det rigtig god mening, at man får kigget på, om man kan lave nogle dispensationsmuligheder i forhold til det, som også er det, som det her beslutningsforslag handler om.

Ligesom den foregående ordfører, ordføreren for Socialdemokraterne, synes jeg også, at forslaget faktisk er for smalt, for det eneste punkt, man kigger på, er antallet af medlemmer, hvor jeg tænkte, at man også godt kunne kigge på f.eks. antallet af donationer, altså hvor det også kan være svært at komme over det antal. Og selv om man havde en dispensation, vil det være svært at få en bruttoindtægt på 150.000 kr., hvis man er sådan en lille forening for sygdomme, der måske kun er 50 tilfælde af i hele landet. Altså, jeg synes også, vi er nødt til at få bredt det ud.

Så jeg er egentlig glad for, at det bliver bragt op som en debat her i salen, for jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi finder en løsning på det her. Jeg synes, vi skal brede det ud, men prøve at tage en lidt anden tilgang til det end regeringens – og dér vender jeg tilbage til det der med, at sige: Det er meget sympatisk, men der et men. Her har vi jo ikke engang det – altså, regeringen er jo enig, men siger så nej. Det kan godt være, at man vil mere, men det kan vi jo løse ganske stilfærdigt ved at lave et ændringsforslag til beslutningsforslaget; det kan man faktisk godt, selv om det er sjældent, at man gør det. Det kunne fint være et ændringsforslag, vi alle sammen står bag; så har vi trods alt alle sammen ejerskab til det. Men det bliver sådan lidt småligt, når man siger nej til noget, man er hundrede procent enig i, fordi man gerne vil noget mere, selv om vi jo bare kan ændre det til det at omfatte det mere. Det kunne også være en fælles beretning, men jeg tror egentlig, at vi alle sammen oprigtigt har en interesse i at få løst det her. Og jeg tror, det lidt er en fejl fra Venstres side, for jeg tror, de er enige i, at det skal bredes ud til at være en generel dispensationsregel. Så jeg tror egentlig ikke, det er bevidst, at man har valgt at komme til at skrive, at det kun skulle være i forhold til det med de 300 medlemmer.

Men altså, lad os nu være det samarbejdende folkestyre og lave et fælles ændringsforslag og så få det vedtaget og få løst det her, i stedet for at man kommer med dårlige argumenter, i forhold til at man siger nej til noget, man er enig i. Vi er enige i, at det her skal løses, og derfor stemmer vi ja til det her, og vi vil også se, om vi kan fremprovokere et ændringsforslag, så det måske bliver endnu bredere. Men i hvert fald skal vi have det løst, og derfor støtter vi det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tusind tak for opbakningen til forslaget. Der står generelt i selve beslutningsforslaget uden bemærkninger, at der skal være dispensation. Det er først i bemærkningerne, at der står det med antallet. Og det er heller ikke meningen, at det kun skal handle om antallet. Det er meningen, at det gerne skulle forstås bredere end det. Og jeg vil gerne være med til at lave et ændringsforslag, der gør det tydeligt. Jeg gør det også gerne, hvis regeringen ikke kan nå at fremsætte lovforslaget i år – det kunne jeg godt forestille mig at de ikke kan. Vi kan også sagtens skrive, at det er i 2021-22-folketingsåret, at de skal fremsætte det, sådan at vi forhåbentlig alle sammen kan bakke op om det. Så jeg vil bare sige tusind tak til ordføreren for opbakningen.

Ordføreren? Nej, godt. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og så vil vi byde velkommen til Carl Valentin fra SF som den næste ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det relativt kort. I SF ser vi meget positivt på det forslag her, og vi deler fuldt ud intentionen om at sikre gode rammer for de her foreninger, ja, dvs. også foreninger i relation til sygdomme med begrænset udbredelse. Vi opfordrer til, at det bliver undersøgt nærmere i udvalgsbehandlingen, som der også er blevet lagt op til. Det synes jeg lyder fornuftigt. Og vi glæder os også over at høre, at regeringen har noget på vej. Det er rigtig godt. Vi kan ikke støtte forslaget på dets nuværende grundlag, hvor der ikke er oplyst et finansieringsbehov, men lad os arbejde seriøst videre med det. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for opbakningen til intentionen. Det er noget, som jeg egentlig tror at vi alle kan stå sammen om her i Folketinget. Og jeg tror egentlig, at det er en fejl, at de sjældne diagnoser ikke har været omfattet. Jeg har også forsøgt at få et beløb oplyst, men jeg har ikke kunnet få et beløb oplyst, når jeg har spurgt til det. Derfor har jeg ikke kunnet oplyse om det nærmere. Men det er så lille et beløb, vurderer vi, fordi de tilskud i dag bare ikke bliver givet. Så det er jo ikke penge, som man kommer til at mangle på den måde. Så vores vurdering er, at det i hvert fald godt kan rummes inden for det, vi har sat af til reserver i vores finanslovsudspil. Og jeg vil tro, at det, hvis SF har en lignende pulje til reserver, også vil kunne være der. Så jeg formoder, det er et mindre beløb. Så jeg håber, at SF vil se positivt på det i udvalgsbehandlingen, og så vil vi meget gerne være med til at lave de ændringsforslag, der skal til, for at vi alle sammen kan se os selv i det.

Ordføreren.

Ja, vi vil bestemt se positivt på det i udvalgsbehandlingen. Det er der ingen tvivl om, og det er godt, hvis vurderingen også er, at finansieringsbehovet ikke er så stort.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand. Tusind tak for det her forslag, som jeg ved betyder rigtig meget for små foreninger, der gerne vil have mulighed for at kunne tilbyde deres gavegivere fradragsret på linje med de store almennyttige foreninger. Jeg har selv siddet i sådan en forening og ærgret mig over ikke at kunne indfri kravene, så jeg er også personligt meget glad for beslutningsforslaget, og mindst lige så glad er jeg for, at det ser ud til, at skatteministeren omfavner forslaget og er klar med en lovændring, der netop gør det muligt for disse små foreninger at blive godkendt som almennyttige.

Men herfra vil jeg også sige, at jeg synes, den her diskussion har taget en sådan lidt spøjs drejning, for vi er vel egentlig alle sammen enige om, at vi gerne vil gøre noget for de her foreninger, vi kan bare ligesom ikke blive om, hvem der skal have æren for det. Så jeg har siddet og tænkt lidt over, hvem der skal have æren for det, og jeg synes faktisk, at Venstre skal have en stjerne i karakterbogen for det her. Så jeg glæder mig rigtig meget til, at vi i udvalgsarbejdet vil skære det her til, således at vi kan rydde de par knaster af vejen, der gør, at Socialdemokratiet ikke kan stemme for det her i dag. Jeg synes, at Venstre har udvist en stor fleksibilitet i forhold til de ting, der måske ikke lige passede i forhold til den måde, vi gerne vil gøre tingene på.

Så jeg håber egentlig og ser frem til, at vi alle sammen skal lave det her i fællesskab. Det her handler nemlig ikke om teknik, synes jeg, der skal ikke gå christiansborgteknik eller -fnidder i det. Det handler om at virkeliggøre det her stærke ønske fra de små foreninger, og det ser det ud til at vi gør nu, sammen. Så endnu en gang tak til Venstre for initiativet. Det er rart at flytte på noget sammen med jer.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg vil byde den næste ordfører velkommen, og det er hr. Rune Lund fra Enhedslisten. Han er der ikke! Så må det være fru Merete Scheelsbeck fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo, og undskyld, at jeg fik kaldt dig Rune.

Det er helt okay, tak for det, formand. Og tak til Venstre for et rigtig sympatisk forslag. I Det Konservative Folkeparti vil vi meget gerne bakke op om forslaget. Vi synes, det er rigtig godt, og vi synes, det er vigtigt, at der er mulighed for, at også små foreninger, der repræsenterer sygdomme med lav forekomst, kan organisere sig og nyde godt af de samme vilkår, som andre og større foreningen har. Så jeg skal gøre det meget kort og bare sige, at vi gerne vil støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg er frygtelig ked af, hvis nu jeg for evigt har ødelagt det for brugen af ordet sympatisk herinde; nu er der ingen, der kan bruge det, uden at folk tænker på den reference.

Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, og det kommer vi til at støtte i Nye Borgerlige.

Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er ordføreren for forslagsstillerne, fru Louise Schack Elholm, som bedes komme herop nu.

Tusind tak for behandlingen her i salen. Jeg er rigtig glad for, at alle sådan set bakker op om intentionen. Det her startede, da vi havde besøg af Foreningen Fanconi Anæmi Danmark sidste sommer. Jeg havde aldrig hørt om Fanconi Anæmi-foreningen eller om sygdommen før. Og det er også en meget sjælden sygdom.

Det gjorde mig opmærksom på den problemstilling, som patienterne oplever, og den forskelsbehandling, som de oplever, fordi det er en sygdom, som folk ikke kender til. For hvem melder sig ind i en forening, når de ikke ved, at sygdommen eksisterer? Og det er jo en utrolig relevant problemstilling, for hvorfor skal man straffes, bare fordi ens sygdom er sjælden? Altså, jeg vil sige, at jeg faktisk blev lidt oprørt; jeg synes faktisk, ikke det er rimeligt. Og jeg synes egentlig, at vi herinde bør prøve at lave noget lovgivning, som er rimelig.

Derfor prøvede jeg at tage problemstillingen op. Jeg stillede nogle spørgsmål til ministeren, og ministeren sagde, at det ville han arbejde på. Og så skete der bare ikke rigtig noget. Jeg ventede, og jeg ventede, og jeg blev utålmodig. Og efter at jeg, tror jeg, havde givet ministeren ret mange måneder, fik vi besøg af endnu en forening, Landsforeningen Multipel System Atrofi, i Skatteudvalget, som kom med den samme bekymring. Og så tænkte jeg: Jeg vil simpelt hen have, at det her skal ske. Det kan ikke passe, at vi ikke får løst den her problemstilling. Og det er derfor, at jeg har fremsat beslutningsforslaget.

Nogle gange er man nødt til at lægge et yderligere pres på systemet, for at det kan lykkes. Og det er sådan set det, der er baggrunden. For jeg synes ikke, det er rimeligt, at foreninger for de her sjældne diagnoser ikke bliver anerkendt som almenvelgørende foreninger. For selvfølgelig skal de patienter have den samme behandling. De har brug for, at nogle vil støtte dem, vil være med til at donere til forskningen, sådan at man kan blive klogere på deres sygdomme. Den behandling skal de også have, og det er derfor, at jeg har fremsat beslutningsforslaget. I selve forslagsteksten er der ikke anført nogen begrænsning på, hvordan man skal forstå det; der står bare, at vi skal lave en undtagelse for sygdomme med lav prævalens. Og så står der i bemærkningerne, at der kan dispenseres fra betingelsen om 300 kontingentbetalende medlemmer.

Jeg er blevet opmærksom på – efter jeg har fremsat forslaget – at det jo ikke er den eneste udfordring, som patienter med de sjældne diagnoser har med de her regler. Der er fire regler, og der er tre af reglerne, der giver dem udfordringer. Det drejer sig dels om det her med de 300 medlemmer, dels om, hvor mange bidragsgivere der er, dels om deres årlige bruttoindtægt. Og jeg mener sådan set, at vi skal dispensere for alle tre ting og finde en løsning på det, fordi foreningerne repræsenterer patienter, der lider af sygdomme med lav prævalens – altså en lav forekomst. Og det er det, jeg bare håber at vi kan finde fælles fodslag om her i Folketingssalen.

Jeg er rigtig glad for de positive tilkendegivelser, jeg har fået fra både Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Nye Borgerlige. Jeg tror på, vi kan løse det her sammen, og jeg synes, det er smukt, at det kan lade sig gøre. Det viser et folkestyre, der virker. Og så håber jeg på, at de andre partier også vil støtte de ændringsforslag, vi kan lave, og kan se sig selv i det her. For mig er det ikke vigtigt, om forslaget bliver fremsat i år eller til næste år, men det vigtigt, at det bliver gjort, og det er vigtigt, at det ikke bare bliver syltet en gang til. Og det er derfor, at vi skal have det vedtaget. Tak for opbakningen.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak for at fremsætte forslaget, og så vil jeg sige, at de ændringsforslag absolut er nogle, som vi i Nye Borgerlige sagtens vil kunne se os i, og jeg håber også, at andre kan se sig selv i dem, så måske skal vi bare lave dem som ændringsforslag og stemme dem igennem sammen med det her forslag, og så kan vi køre derudad.

Ordføreren.

Det kan vi sagtens finde ud af. For mig er det bare sådan, at jeg gerne vil have det her vedtaget, fordi vi skal have løst problemet, og jeg synes, at det er smukt, hvis vi kan gøre det i fællesskab så mange som muligt sammen. Tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.