Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 196:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsat momssats og forhøjet skattefradrag for reparationer og vedligehold.

Af Torsten Gejl (ALT).

(Fremsættelse 04.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først er det skatteministeren.

Tak for det. Det, vi skal behandle her, er et beslutningsforslag fra Alternativet, der ønsker at give en række skatterabatter relateret til reparationer og vedligehold. Alternativet ønsker at forlænge levetiden for en række produkttyper, som i dag efter Alternativets opfattelse typisk kasseres, når blot en lille del af produktet eller, om man vil, funktionaliteten er defekt.

Det kan for så vidt egentlig være en meget sympatisk tanke. Udfordringen og problemet er, at de foreslåede skatterabatter er en både dyr og uhensigtsmæssig måde at opnå øget forbrug af reparationsydelser på.

Danmark står over for en markant grøn omstilling de kommende år – ingen tvivl om den sag. Derfor er jeg også meget glad for, at vi har lavet to store og meget vigtige politiske aftaler på området, og at det er lykkedes at indgå de her aftaler i endog meget brede flertal i Folketinget.

Det drejer sig for det første om aftalen om en grøn skattereform, der skal kickstarte den grønne omstilling i Danmark, og som jo altså er indgået af et bredt flertal i Folketinget. Det er en aftale, som sætter den grønne omstilling i et helt nyt gear og understøtter, at vi omstiller Danmark til en ny grøn virkelighed på den mest omkostningseffektive måde.

For det andet er der aftalen om grøn omstilling af vejtransporten, der skal reducere udledningen af drivhusgasser og samtidig sikre, at der kommer flere grønne biler på de danske veje. For selvfølgelig skal vi være ambitiøse, når det handler om den grønne omstilling og sikringen af større bæredygtighed, men det skal også gøres klogt. Og der er forslaget om skatterabatter specifikt på reparationsydelser efter regeringens opfattelse som sagt ikke den bedste idé. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget, og jeg vil gerne uddybe hvorfor.

Konkret foreslår Alternativet at sænke momsen fra 25 pct. til 12 pct. på småreparationer af cykler, lædervarer og tekstiler. Det danske momssystem er kendetegnet ved, at alle varer og ydelser som udgangspunkt er pålagt 25 pct. moms. Det har skiftende regeringer holdt fast i, hvilket der faktisk er rigtig mange gode grunde til. Det siger sig selv, at et momssystem med én sats frem for mange forskellige satser er nemmere at administrere, ikke mindst for virksomhederne, men selvfølgelig også for myndighederne.

Nedsatte satser skaber f.eks. afgrænsningsproblemer, hvilket gør det mere usikkert for virksomhederne, om de nu også pålægger de rigtige ydelser og varer den rette momssats. Den umiddelbare besparelse, der vil være ved en nedsat momssats, bliver mindsket af de øgede omkostninger, der er forbundet med at administrere nedsatte momssatser. Borgerne vil derfor ikke opleve, at momsnedsættelsen slår fuldt igennem på priserne. En nedsat moms på småreparationer er desuden ikke et særlig målrettet instrument til at fremme et bæredygtigt forbrug, da det, om man vil, virker som et pristilskud, der er uafhængigt af, om det rent faktisk er bedst for miljøet og samfundsøkonomien at reparere en bestemt vare.

Alternativet foreslår også, at der efter svensk forbillede indføres et skattefradrag for reparationer og vedligehold af hårde hvidevarer, der udføres i eget hjem. Regeringen går ikke ind for et sådant forslag, der indebærer støtte til privates køb af reparationsydelser af en særlig produkttype fra en specifik branche. Det gælder også, hvis fradraget tænkes indført via reglerne i boligjobordningen.

Det er således ikke entydigt, at indførelse af fradrag for reparationer af hårde hvidevarer vil medføre mindre ressourceforbrug. Fradrag for reparationer af hårde hvidevarer kan heller ikke begrundes med, at der er tale om et område, hvor der vurderes at være særlig meget sort arbejde.

Endelig synes jeg også, at jeg er nødt til at fremhæve, at det her forslag alt afhængigt af ambitionsniveauet selvfølgelig også efterlader en finansieringsudfordring, som godt kan tænkes at blive ganske stor. Men selv om intentionerne faktisk er gode nok og regeringen deler behovet for en ambitiøs grøn omstilling, er det vigtigt, at vi sikrer, at det sker på en så omkostningseffektiv måde som overhovedet muligt. Vi er godt på vej. Det bliver en ambitiøs og også lang rejse, men målet er sat, og med de aftaler, der er lavet i bred enighed her i Folketinget, er vi glade for, at vi har sat en ny grøn kurs for sikringen af et mere bæredygtigt og grønt Danmark. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tusind tak for talen. Vi har faktisk fremsat det her forslag engang før – i 2017, tror jeg det var. Der var den svenske ordning ny. Den kører stadig væk, og den kører rigtig godt både med skattefradrag og momsnedsættelse på reparationer. Samtidig er vores forbrug nærmest gået amok. Vi kasserer ti gange mere tøj i 2019, end vi gjorde i 2015. Vi kasserer 90 t elektronik mod 60 t i 2015. Det går altså den totalt forkerte vej. I Sverige er de godt tilfredse med deres forsøg, og vi er det eneste land i Europa, der ikke kan finde ud af at momsdifferentiere. Alle de andre lande kan godt finde ud af det på mange forskellige måder.

Men hvis skatteministeren ikke synes, at det her skal være løsningen, kan skatteministeren så ikke komme med andre løsningsforslag fra skatteministerens maskinrum til, hvordan vi får stoppet det her galopperende overforbrug, som jo fører til, at vi smider utrolig mange ting væk, sådan at vi i stedet for måske begynder at reparere nogle af de ting og lave kvalitetsvarer, som kan holde længe, og så reparere dem, når de går i stykker?

Værsgo.

Jeg er meget enig i den grundlæggende tanke om, at vi skal se mere målrettet på, hvordan vi kan fremme den cirkulære økonomi. Det er jo grundlæggende også det, det her handler om. Derfor er det jo noget af det, som regeringen arbejder med på klimaområdet, og jeg ser meget frem til, hvordan også det kan fremmes. Så laver vi jo en hel række ting, også på skatteområdet, som er med til at fremme den grønne omstilling generelt, som jeg sagde.

Jeg ved godt, at der har været masser af diskussioner, efter at vi har lavet aftalen, men sagt i al beskedenhed har jeg svært ved at se, at der tidligere er lavet en så ambitiøs omlægning af det danske skattesystem som det, der nu er på vej med den grønne skattereform. Det bliver en kæmpe strukturel omlægning af det danske skattesystem. Vi har lavet en aftale om at fremme grøn vejtransport, og hvis man lytter til, hvordan det allerede har sat sig i forbrugernes indkøb af nye grønne biler, så bliver det en meget, meget ambitiøs omstilling af vejtransporten. Så vi er godt på vej, godt hjulpet af Alternativet og det flertal, som jo står bag finansloven og de prioriteringer, der er i den, og som der ikke er nogen tvivl om er med til at sætte en ny grøn retning for Danmark.

Hr. Torsten Gejl.

Tak. Nu er den grønne skatteaftale jo virkelig en af de klimaaftaler, der er blevet mest kritiseret. Regeringens eget klimaråd har jo virkelig, virkelig kritiseret den for ikke at komme med ensartede CO2-afgifter, og på grund af pres er der så faktisk nedsat en gruppe nu, der skal se på, hvordan vi kan komme videre, og det tyder på, at aftalen skal åbnes igen, og at vi skal forbedre den. Kunne det her ikke være en af tingene, der kunne komme med i den, altså at vi måske ikke lige på den her måde, men på andre skattetekniske måder prøver på at bremse det her gigantiske forbrug? Vi kan se tonsvis af elektronik og enorme mængder af tekstiler, som jo er virkelig CO2-udledende, vælte ind over samfundet og blive kylet ud igen. Det er jo simpelt hen en brug og smid væk-kultur af allerværste skuffe. Kunne man ikke forestille sig at prøve at dæmme lidt op for det, hvis man åbner skatteaftalen, og så bl.a. bruge den til det?

Vi kan altid diskutere initiativer, det er jeg meget klar til, og hr. Torsten Gejl ved også, at vi har gode diskussioner om, hvordan vi kan fremme grønt forbrug og bæredygtig omstilling, også via vores skattesystem. Man kan sige, at cirkulær økonomi er et spor. Det tror jeg helt sikkert vi kommer til at vende tilbage til. Et andet spor er håndteringen af mængderne af affald, og derfor er der jo også lavet aftaler om det. Og ser man på den klimahandlingsplan, som jo altså blev vedtaget af et meget, meget bredt flertal i Folketinget for lige under et år siden, så sætter den på en hel række områder meget ambitiøse pejlemærker for, hvordan vi kommer tættere på at have ikke bare et grønt forbrug, men også en mere grøn levevis.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken. Den første er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til Alternativet for at fremsætte det her beslutningsforslag om at sænke momsen på småreparationer af cykler, lædervarer og tekstiler fra 25 pct. til 12 pct. og indføre et skattefradrag for reparation og vedligehold af hårde hvidevarer udført i eget hjem på 50 pct. af arbejdsomkostningerne. Hensigten om at understøtte et mere bæredygtigt forbrugsmønster er rigtig god, og i Socialdemokratiet er vi enige i, at vi skal have et mere bæredygtigt og cirkulært samfund. Dog synes vi ikke, at beslutningsforslaget anviser en hensigtsmæssig løsning, og det er der flere grunde til at vi ikke mener.

Hvis vi skal sænke momssatsen på småreparationer, betyder det, at vi bryder med vores nuværende momssystem, hvor vi har en ensartet momssats på 25 pct. At indføre sådanne differentierede momssatser øger kompleksiteten af momssystemet og medfører forøgede administrative omkostninger for virksomheder og skatteforvaltningen. Dermed er det ikke givet, at den lavere moms vil slå fuldt igennem på priserne for forbrugerne, da den umiddelbare besparelse vil blive mindsket af øgede administrative omkostninger. En nedsat moms på småreparationer vil samtidig fungere som et pristilskud, der er uafhængigt af, om det rent faktisk er bedre for miljøet og samfundsøkonomien at reparere en bestemt vare. Derfor er det heller ikke et særlig målrettet instrument til at understøtte et mere bæredygtigt forbrug.

Yderligere foreslås det, at der indføres et skattefradrag for reparation og vedligehold af hårde hvidevarer, der udføres i eget hjem. Fradraget skal svare til 50 pct. af arbejdsomkostningerne, men begrænses til 12.000 kr. pr. person. Det foreslås, at ydelserne integreres i boligjobordningen. Det ville reelt være støtte til privat køb af reparationsydelser af en særlig produkttype for en specifik branche, og det indebærer en skævvridning, som Socialdemokratiet ikke kan støtte. Desuden vil det komplicere boligjobordningen, og eftersom brugen af sort arbejde ikke vurderes at være udbredt inden for reparation af hårde hvidevarer, kan man heller ikke argumentere for nogen større gevinst i henhold til boligjobordningens formål.

Sluttelig kommer forslaget alt i alt til at medføre et mindreprovenu på i alt ca. 120 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, som der ikke er anvist en præcis finansiering af. Af disse grunde kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Altså, i Sverige regner man jo med, at de penge kommer tilbage ved øget beskæftigelse i form af reparationer. Det vil vi kigge ind i. Men vi er sådan set det eneste land i Europa, der ikke kan finde ud af at differentiere på momsen. Alle de andre kan finde ud af det og gør det nogle gange på forskellig vis, men også med klimahensigter. De betragter alle sammen momsredskabet som et redskab til at fremme bestemte adfærdstyper. Så jeg forstår ikke, hvordan Socialdemokraterne kan være sikre på – modsat alle de andre 27 EU-lande – at det er fuldstændig umuligt at bruge det på den måde. Kunne man ikke godt forestille sig, i og med vi er de eneste, der ikke har fundet ud af det nu, at det er os, der er bagefter, og at det faktisk er et virksomt middel?

Værsgo.

Jeg mener ikke, at der er grund til at så tvivl om, at differentierede momssatser altså vil øge kompleksiteten i momssystemet, og at det vil medføre øgede omkostninger for både virksomheder og skatteforvaltning. Dermed er det altså ikke givet, at den her lavere moms vil slå fuldt igennem på priserne for forbrugerne, og derfor mener jeg ikke, at det her forslag, som Alternativet fremkommer med, er målrettet nok, er effektivt nok til at opnå de fordele i forhold til et bæredygtigt forbrug og i forhold til et cirkulært samfund. Intentionen deler jeg.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen så kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens forslag til, hvad der så skal til, for at det er effektivt nok – plus at jeg tænker: Okay, hvis man ikke vil støtte reparation af bestemte produkttyper, kan vi jo udvide produktkataloget og måske endda lægge det ind under den grønne boligjobordning. Kunne det være en idé? Det var mine to spørgsmål.

Værsgo.

Altså, jeg vil gerne slå fast, at vi i Socialdemokratiet mener, at de her foreslåede skatterabatter er en for dyr og uhensigtsmæssig løsning for at opnå øget forbrug af reparationsydelserne. Og igen: Vi er også for et bæredygtigt samfund, et cirkulært samfund, men vi har nogle politiske indsatser i de her år omkring en grøn skattereform, en grøn omstilling, en grøn omstilling af vejtransporten, afgifter på farligt affald, afgifter på plastikposer og visse former for emballage, som langt mere målrettet går i den rigtige retning. Så derfor er det en afvisning af forslaget her.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen.

et, der får mig til at tage ordet, er ordførerens bemærkning omkring momssatser. Altså, jeg må sige, at jeg deler synspunktet fra Alternativets ordfører, og det kan jo ikke være, på grund af at man ser en begrænsning i vores system, at man så ikke vil gøre det, der ville være det rigtige at gøre. Så er det fair nok, at man ikke er enig i de rigtige beslutninger, men vi kan jo ikke have, at det er, på grund af at vi har et retssystem, som ikke kan håndtere det. Så må vi jo kigge ned til alle de lande, der har et system, som kan håndtere det.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren omkring turismen, som er et af de områder, som er hårdest ramt her under corona. Vi har jo en noget højere momssats end f.eks. lande, der ligger lige sydfor, f.eks. Tyskland. Kan ordføreren prøve at sætte nogle ord på, hvad det ville have af positive effekter, hvis man i Danmark sænkede momssatsen til en momssats, som f.eks. mindede om satsen i de lande, der ligger rundt omkring os, på det område?

Tak. Og værsgo.

Jamen, altså, i udgangspunktet er vi bestemt tilhængere af cirkulær økonomi og et bæredygtigt, grønt samfund. Derfor har jeg også oplistet nogle af de initiativer, som vi har taget fat på som regering. Vi er ikke for differentierede momssatser, bl.a. fordi det ville betyde øgede omkostninger for vores virksomheder og for vores Skattestyrelse, og vi taler altså om et mindre provenu på 120 mio. kr. om året, som vi så skal finde finansiering for. Så derfor er vi imod det her forslag.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Men hvis vi nu snakker turisme, kunne ordføreren så putte nogle ord på, om det ifølge ordførerens holdning ville have nogle positive effekter, at vi sænkede momsen, og hvilke positive effekter det ville have, hvis vi sænkede momsen til et niveau, som de har i andre lande, for f.eks. vores konkurrenceevne?

Ordføreren.

Jamen vi har lige nu og p.t. i Danmark et ensartet momssystem, altså med en sats på 25 pct., og det mener jeg rent faktisk er hensigtsmæssigt i alle henseender. Man kan godt sammenligne med eller begynde at drage sammenligninger til andre lande og til andre landes momssystemer. Det mener jeg faktisk ikke er hensigtsmæssigt, for man kan ikke på den måde drage en sammenligning i forholdet en til en. Vi har nogle særlige forhold, der gør sig gældende i Danmark, og i forhold til den grønne omstilling og i forhold til at skabe er et cirkulært og bæredygtigt, grønt samfund, jamen så har regeringen taget fat på nogle initiativer, som vil gå i den retning.

Tak til ordføreren. Fru Louise Schack Elholm.

Tak for ordet igen. Som det allerede er blevet sagt, er det her en genfremsættelse fra 2016-17, og vi har jo allerede fået gennemgået forslaget ganske grundigt.

Jeg vil sige, at i Venstre bakker vi meget op om intentionerne i det her forslag. Vi havde selv en miljøminister, der i 2018 lancerede en strategi for cirkulær økonomi. Så det er en intention, vi fuldstændig bakker op om, fordi det er vigtigt, at vi får brugt vores ting i større udstrækning, end vi gør i dag. Der bliver kasseret alt for mange ting, der sagtens kan bruges stadig væk. Så den intention bakker vi fuldstændig op om.

Vi har dog to udfordringer med lovforslaget. Den første er, at i Venstre går vi ind for en enhedsmoms – det var det, som ministeren også beskrev – og det er, fordi den er mindre forvridende og den er mindre bureaukratisk, end hvis man differentierer momsen. Vi har et af verdens mest komplicerede skattesystemer, tror jeg. Det er et helt ekstremt kompliceret skattesystem, og hvis vi begynder at differentiere momsen, er det noget, der for alvor vil komplicere det yderligere, og det er simpelt hen en ting, vi ikke kan være tilhænger af på grund af afgrænsningsproblemer og på grund af det yderligere bureaukrati, der kan være. Den anden del, vi er bekymret for ved forslaget, er, at det ikke er finansieret, og det er heller ikke angivet, hvad det koster. I Venstre er vi økonomisk ansvarlige, og vi kan ikke støtte forslag, som vi ikke ved hvad koster og vi ikke ved hvordan skal finansieres.

Så det er disse to store minusser ved forslaget, der gør, at vi ikke kan bakke op om det; men vi er fuldstændig enige med Alternativet i intentionerne om at fremme cirkulær økonomi.

Tak. Hr. Torsten Gejl.

Nogle gange er sådan noget skægt, for det fungerer fint i andre lande. De indførte det jo i Sverige, og vi har tjekket med det svenske Skatteverket, og de er begejstrede for det. Både den nedsatte moms og fradraget bliver brugt og fungerer fint.

Kender ordføreren ikke den der fornemmelse? Det fungerer fint i andre lande, og nu har det fungeret i nogle år, og de er glade for det, og så tænker man: Hvorfor søren kan det ikke indføres i Danmark? Det er, ligesom om der er et eller andet galt, man ikke helt kan få øje på. Kender ordføreren den fornemmelse, at det kan være umuligt at forstå, hvorfor man ikke bare kan flytte noget hertil, som der er så meget brug for, og som fungerer andre steder?

Værsgo.

Jeg forstår det godt, og noget af det, som jeg faktisk synes er mest inspirerende, er at komme ud i verden og få inspiration fra andre steder, fordi man kan lære noget nyt. Jeg har været med Skatteudvalget i Stockholm før og talt med dem om deres RUT, så jeg har fået en grundig indføring i det, og jeg synes også, det er et rigtig spændende forslag generelt med RUT. Men jeg må også sige, at det svenske skattesystem virker helt anderledes end det danske på mange områder. Selv om der er ting, der lyder ens, så virker det i realiteten anderledes, end det gør i Danmark, og deres RUT virker også anderledes, end vores boligjobordning gør.

Så jeg tror nødvendigvis ikke, at det er så let at overføre tingene fra Sverige, som man kunne tro, fordi vi er nabolande og man tænker, at det kan man bare gøre, men vores skattesystem er bare helt anderledes.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl.

Ja, det er klart, men der findes jo 25 andre lande i Europa med forskellige skattesystemer, hvoraf nogle ligner det danske mere, som sagtens kan finde ud af det. Jeg tror simpelt hen, at vi nogle gange bare halter bagud og ikke kan finde ud af at bruge de redskaber, der er, bare fordi man vil gøre, som man plejer.

Men den borgerlige regering indførte jo en forhøjet reparationsgrænse for biler i 2017, hvor man gik ind og anvendte den her type redskab. Kunne ordføreren forestille sig andre områder, hvor det så også ville kunne anvendes?

Værsgo.

Vi vil være åbne over for at se på forskellige muligheder. Det er der ingen tvivl om. Så I skal bare give los, og så vil vi gerne se på, hvad det er, I kommer med, og kigge på det med et åbent sind. Så det er ikke, fordi vi afviser tingene blankt. Det er slet ikke det, men vi kan ikke gå ind for at gå væk fra enhedsmomsen. Vi mener, der er nogle fordele, der opvejer ulemperne. Og så er det ikke finansieret. Alle forslag skal være finansieret, før vi kan bakke op om dem.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Som nævnt er det her jo en genfremsættelse af et forslag, som vi har haft tidligere, for et par år siden. Jeg var også selv ordfører på det dengang – sådan er det jo en ulempe, når man har været skatteordfører igennem mange år – og vi stemte nej sidste gang, og det kan jeg afsløre at vi også gør den her gang.

Formålet er jo, at man vil mindske forbrug og smid væk-tendensen, og at man i større grad skal reparere ting, og det synes vi jo sådan set også er en god og relevant diskussion og et reelt problem, der er derude, som hr. Torsten Gejl også allerede har nævnt i flere korte bemærkninger. For det er jo vigtigt, at ting repareres, når det giver mening, eller at vi genbruger ting, hvis vi kan. Jeg har faktisk selv siddet i en bestyrelse i et firma, som genbrugte bildæk, som blev lavet om til kunstgræs til fodboldbaner, og jeg har fundet ud af her for et par uger siden, at der så er kommet et firma efterfølgende, som genbruger kunststoffodboldbanerne, når de er nedslidte, til at lave et nyt produkt. Så udviklingen kører jo sådan set meget godt derude allerede nu på mange gode områder, og det er ganske positivt, og det skal vi jo bare have mere af, så folk også bruger teknologien til at kunne genbruge produkterne til alt muligt andet godt, i stedet for at det bliver til nye ting, der så bare smides væk.

Så vi er bestemt enige i dagsordenen, som her bliver løftet, men vi mener bare ikke, at det er skattesystemet, som er den rigtige model til at løfte det. For rigtig mange ting bliver jo allerede repareret i dag, og det er jo sådan set ganske positivt. Der er jo små butikker – f.eks. i min by, Herning – hvor man kan gå ned og ret billigt få sat en ny lynlås i f.eks. sin jakke eller i sine bukser, eller hvad det kan være, i stedet for at smide det væk. Så der er jo allerede nogle, der lever af det derude, og det er jo også der, ulempen kommer ind, for ved at sætte momsen ned kommer man til at give en rabat på nogle ting, som folk i stor stil gør i forvejen.

Altså, rigtig mange, inklusive mig selv, går jo måske til cykelhandleren for at få skiftet kæden eller skiftet sadlen, hvis der er hul på den, eller hvad det nu kan være. Så ved at sætte momsen ned kommer man også til at understøtte rigtig meget, som bliver lavet i forvejen, og det gør jo så, at det bliver ret dyrt i forhold til den effekt, man får ud af det. Jeg medgiver, at det kan have en effekt – det er ikke det – men det er bare en dyr måde at få effekten på, og det er mere det, jeg er ude efter.

Så har jeg også den udfordring med, at jeg sådan set er tilhænger af en fast enhedsmoms. Altså, det er nemmere at administrere, og du får ikke de her afgrænsningsproblemer, for hvor meget skal man skifte ud på cyklen, før det pludselig er en ny cykel? Vi er nok enige om, at det ikke er at lappe cykeldækket, men er det ved at putte nogle helt nye dæk på, er stellet nu også kommet med, er det et nyt gearsystem? Altså, hvornår er det gået fra at være noget, som man har repareret og lavet moderne, til at man pludselig har en ny cykel? Det giver jo altså nogle udfordringer, også bare for at tage spørgsmålene på forhånd.

Vi kan også godt se, at man kunne differentiere på momsen i den forstand, at man kan have en nulsats, og det har man jo faktisk allerede nu, men at have forskellige satser synes jeg ikke er en god idé. Jeg synes f.eks., det er underligt, at vi har moms på en dyrlægeregning. Hvorfor skal staten tjene penge på, at man går ned og får hjulpet sin hund, hvis den er syg eller en anden ting? Det virker da underligt. Så sæt den ned til nul i stedet for, men en differentieret moms giver bare de her afgrænsningsproblemer med, hvornår en cykel er ny, og hvornår den er brugt, og det synes jeg ikke er en god måde at gøre det på. Men jeg medgiver, at man godt kunne vælge at gøre det, det er jo et rent politisk valg, og det bestemmer man jo sådan set selv, og der er ikke noget til hinder for det.

Den anden del med et skattefradrag på hvidevarer er også lidt den samme diskussion, altså hvor der jo ikke nødvendigvis er den bedste miljøgevinst ved at blive ved med at reparere på noget. Skal man reparere en vaskemaskine, der har en D-energimærkning, hvis man måske kunne få en ny, der var A+? Så er spørgsmålet, om man ikke kan bruge delene fra den gamle vaskemaskine til at kunne stille om til noget andet – det er jo åbenlyst en god idé – men at man bliver ved med at reparere på den gamle vaskemaskine, der ikke er energieffektiv, er jo ikke nødvendigvis den bedste løsning for miljøet.

Så jeg tror egentlig, at løsningen i større grad er, at man f.eks. skal sætte nogle produktkrav, så man faktisk kan skille delene ad og få dem brugt til noget andet. Der kan også være pant på forskellige ting, så man faktisk lægger et depositum og får et økonomisk incitament til, at man kan aflevere tingene, så produkterne kan samles ind og bruges på noget andet. Så der er jo masser af gode løsninger, man kan bruge for at understøtte det, men min pointe er jo sådan set bare, at lige skattesystemet nok ikke nødvendigvis er den bedste måde at gøre det på, og det er i hvert fald det, der er mit argument.

Så selv om vi er enige i intentionerne og synes, det er godt, at man tager diskussionen op – jeg tror også, det kunne være godt at gøre det i andre udvalg end i Skatteudvalget, for det er nok også der, hvor mange af de andre løsninger, jeg nævner, ligger – kan vi på den baggrund altså ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak. Hr. Torsten Gejl.

Tak for en god og detaljeret tale, ligesom den, som ordføreren holdt, da vi fremsatte det her for nogle år siden; men jo også med mange af de samme pointer. Altså, ved ordføreren godt, at ifølge en undersøgelse fra Norstat er det faktisk tre ud af fire danskere, der ønsker, at vi skal differentiere momsen? Burde vi politikere ikke engang imellem lytte til folket? Det er jo ikke et, hvad kan man sige, forfærdeligt ønske eller et umoralsk ønske eller et uetisk ønske. Det er jo bare et ønske om at få lov til at betale mindre for at reparere, og ja, gerne mere for noget, der på den anden side måske skader miljøet.

Tak. Og værsgo.

Jeg er faktisk glad for, at hr. Torsten Gejl har bemærket, at det var nogenlunde den samme tale, ikke helt, men nogenlunde den samme tale. Og vi mener også det samme, heldigvis, så det er nok ikke så overraskende, at det bliver lidt de samme argumenter, jeg bruger igen.

Jeg medgiver helt, at jeg også får en del henvendelser fra folk, der godt kunne tænke sig differentieret moms, og det er jo et reelt synspunkt, og jeg siger heller ikke, at det er noget, som er umuligt. Det er et politisk valg, at man ikke vil gøre det. Jeg synes, det er en fin diskussion at tage, om der skal være moms på eller ej, men den differentierede moms synes jeg da er svær.

Altså, nu var der nogle i debatten, der nævnte, at man f.eks. kunne sætte momsen ned på hoteller f.eks. eller en forlystelsespark. Men hvad med forlystelsesparken i forhold til at boder kan sælge øl til en lav moms, men hvis jeg går hen på torvet i stedet for, har de så også lav moms? Så udkonkurrerer de måske baren, som ikke har fået en sats, der er lavere. Og det giver nogle afgrænsningsproblemer og nogle konkurrencemæssige problemer, og det er derfor, jeg har valgt at holde fast i på vegne af mit parti, at jeg synes, det skal være en ens moms.

Altså, der er lidt det samme, som når det er om lavere moms på sunde fødevarer. For hvornår er det så en sund fødevare? Vi kan nok blive enige om, at en agurk eller en gulerod er en sund fødevare. Men hvor går grænsen henne? Man får nogle afgrænsningsproblemer, i forhold til hvornår man kan gøre det. Ligesom at en kiosk så kan føre alle varerne ind som gulerødder, selv om de har solgt slik f.eks. Så det giver svindel og noget i forhold afgrænsning, hvilket jeg synes er ulempen ved det. Så det er derfor, vi har valgt ikke at gøre det. Men jeg medgiver, at det er et legalt politisk synspunkt og et redskab, man kan bruge, hvis man vil.

Tak. Hr. Torsten Gejl.

Er der andre redskaber, ordføreren vil foretrække? Altså, vi smider ti gange flere tekstiler ud i 2019, end vi gjorde i 2015. Det er jo et eksploderende forbrug af tekstiler, og de er giftige, de er miljøødelæggende, de er CO2-udledende. Det er simpelt hen det forkerte overforbrug. Hvad kan man forestille sig? Hvordan kan man dæmme op for det her – f.eks. med skattetekniske redskaber?

Tak. Og værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes egentlig ikke, at skatteredskabet er et godt redskab til det. Men der er rigtig mange andre ting, man kan gøre, og hvor nogle af dem også foregår. Altså, en af tingene er jo at bruge teknologien, hvad jeg nævnte, i forhold til den virksomhed, jeg selv har været en del af. Og der kommer nye virksomheder, som så genbruger det brugte produkt igen. Altså, teknologien løser jo en del af det.

Men ellers tror jeg også på at stille produktkrav: Altså, som vi kan gøre, typisk i forhold til EU, og det kunne også være, Danmark selv kunne gøre det. Det kunne også være krav til tekstiler, så man sikrer, det bliver nogle ordentlige produkter, i forhold til hvad det er for nogle farvestoffer og ting, man bruger, så det ikke er så miljøskadeligt.

Men jeg tror også, vi i større grad kunne bruge ting, som vi har haft succes med i Danmark, f.eks. at bruge pantsystemet, som jo beror på flasker, men så bruge det til andre ting. Altså, kunne man forestille sig, man købte en mobiltelefon og skulle af med en pant for det, og når man så afleverede den, fik man pengene igen? Så ville man i hvert fald ikke smadre den eller smide den væk. Mobiltelefoner er så måske en dårlig idé, det ved jeg ikke, men altså idéen i det: Man bruger panten noget mere. Det tror jeg, man skal frem til, så man faktisk sørger for, man også får afleveret det det rigtige sted og derfor kan genbruge produkterne efterfølgende. Men skattesystemet synes jeg ikke er det bedste redskab til det.

Tak, også til hr. Dennis Flydtkjær, og vi går videre til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tal for det. Det, vi behandler nu, er et glimrende forslag fra Alternativet om at halvere momsen på reparationer. Jeg har selv tidligere personligt været ude at foreslå, at man helt skal fjerne momsen på reparationer, så det er svært at være andet end positiv over for det her.

Vi taler meget om, at vi har en brug og smid væk-kultur i vores samfund, og hr. Torsten Gejl har også nævnt det tidligere. Men jeg synes faktisk, det er vigtigt at huske på, at vi ikke bare har en brug og smid væk-kultur, i forhold til at det er noget, vi som enkeltpersoner render og gør, men at vi har en brug og smid væk-økonomi, et brug og smid væk-system, som fordrer brug og smid væk. Så det er ikke bare, fordi vi sådan rent kulturelt eller menneskeligt har nogle dårlige værdier, men vi har faktisk et system, der fordrer det her. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi også har nogle systemiske indgreb for at ændre det. Og jeg synes, det her forslag er et eksempel på det.

Vi ser virksomheder, som bevidst laver produkter, som ikke holder særlig godt, produkter, der er designet til at gå tidligt i stykker, og der er generelt et stærkt økonomisk incitament i mange sammenhænge for den enkelte til at smide ud i stedet for at reparere det, man allerede har, og det er et problem. Derfor er det her også noget, som vi i SF har taget ret seriøst i lang tid.

Vi er kommet med mange forslag, bl.a. at forlænge reklamationsretten, sådan at virksomhederne presses til at lave nogle produkter, der holder, fordi forbrugerne jo gratis kan få repareret deres ting, hvis de går i stykker inden for reklamationstiden. Jeg synes også, det her et forslag har noget fornuftigt i sig, fordi det ikke bare vil få flere til at reparere mere, formentlig, men fordi det også vil være skattesænkning, som målrettet går til dem, som allerede gør en indsats, og det synes jeg sådan set er retfærdigt nok.

Jeg synes også, det sender et vigtigt signal fra Christiansborg om, at vi er nødt til at ændre vores vaner Der er rigtig mange, som gerne vil reparere deres ting, men oplever, at det ikke kan betale sig, og nu er der allerede blevet talt lidt om cykler her oppefra, og så vil jeg gerne dele en oplevelse, jeg selv haft for nylig.

Jeg skulle have repareret en cykelpedal, og så siger cykelsmeden til mig, at det ikke rigtig kan betale sig at lave den, men han vil gerne installere to nye i stedet for. Og det er irriterende, fordi det sådan rent økonomisk bare ikke kan betale sig at få det ordnet, men bedre kan betale sig at få produceret nogle nye og sat dem på, når jeg egentlig godt bare kunne tænke mig at få den repareret. Så derfor skal vi gribe det systemisk an.

Det er faktisk også ret veldokumenteret, at mennesker bliver mere positivt stemt over for klima- og miljøpolitiske tiltag, hvis de selv i deres hverdag træffer nogle bæredygtige valg. Og det behøver egentlig ikke være sådan, at de træffer de bæredygtige valg af bæredygtighedsårsager. Det kan godt være, de bare gør det af økonomiske årsager, som at det f.eks. er billigere at få repareret. Men i og med at de så gør de her ting i hverdagen, begynder de i højere grad at opfatte sig selv som nogle, der træffer bæredygtige valg, og så kommer de til at gå ind for mere progressiv miljø- og klimapolitik, og derfor synes jeg også, at der er noget fornuftigt i at presse i den her retning, så folk faktisk føler, at de er en del af den bæredygtig omstilling, hvad vi gerne skulle have folk til.

Vi har diskuteret det her forslag en del i SF, også det sådan konkrete fra Alternativet. Og folk her i salen kan jo godt høre, at vi er meget positivt stemt over for forslaget, men vi synes også, der er nogle problemer i den konkrete udformning her, som jeg gerne vil tage op.

Der er f.eks. f.eks. nogle tilfælde, hvor der formentlig vil være bedre, at man køber noget nyt i stedet for at reparere noget gammelt, som ikke er lige så klimavenligt; at man udskifter til en mere klimavenlig model. Vi mangler også en analyse af adfærdseffekten. Jeg synes, det er relevant at så på initiativet i Sverige, det kan vi godt dykke mere ned i, sådan at vi blev klogere på, hvad det her egentlig vil have af effekt, hvis vi vedtog det.

Jeg synes heller ikke, det er helt tydeligt i forslaget, hvor grænserne sådan skal gå. Altså hvilke reparationer der skal ligge ind under det her, og det skal man i hvert fald være meget klar på, hvis man skal indrette det sådan, at man ikke får skabt nogle problematiske incitamenter.

Der mangler også finansiering i forslaget, og det er jo selvfølgelig også centralt, hvis vi skal kunne støtte det, og vi er heller ikke fuldstændig afklaret om potentielle omkostninger. Derudover er der også blev påpeget en risiko for svindel, også ministeren påpegede det, og det er ofte noget, man bliver konfronteret med, når vi snakker differentieret moms, og det synes jeg i hvert fald også er vigtigt at forholde sig til.

Så synes jeg også godt, vi kunne se på, om der var klogere måder at gøre noget af det samme på. Altså, i SF har vi f.eks. foreslået at gøre reparationer af hårde hvidevarer til en del af boligjobordningen, og så kan man jo få noget af den samme effekt, men på en måde, der måske ikke giver embedsfolkene grå hår i hovedet. Og det er sådan set også fint for os at se på det. Det vigtige er jo effekten, og ikke hvordan man præcis indregner det.

Så alt i alt er det for mig at se et ret godt forslag, som har gode intentioner, og som jeg egentlig langt hen ad vejen også godt kan støtte op om. Men der er også nogle mangler i den konkrete udformning og nogle problemer, som vi ser det, og som man i hvert fald skal have arbejdet noget videre med og få konkretiseret noget yderligere, hvis vi skal kunne arbejde videre med det fremover. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for ordene, tak for talen, og tak for engagementet. Nu starter ordføreren jo med at sige, at ordføreren selv har foreslået at fjerne moms på reparationer fuldstændig. Det vil vi gerne være med til i Alternativet. Men man har også en gruppe, og det har vi også i Alternativet. Man kan sige, at det havde vi, men det har vi faktisk stadig væk; den er bare meget lille; det er bare mig og alle de folk, der hjælper mig, og dem lytter jeg også til, lige såvel som ordføreren lytter til sin gruppe. De folk har jeg også altid været loyale over for, både da vi var mange, og nu hvor det kun er mig, og det synes jeg også man skal.

Men det, jeg trods alt undrer mig lidt over, handler om, at problemet er blevet større, altså, vi smider endnu mere væk, end da vi drøftede det her første gang. Sverigemodellen viser sig jo at virke. Men samtidig er SF's støtte egentlig mere forbeholden end sidst. Hvad beror det på?

Ordføreren.

Det mener jeg sådan set ikke er korrekt. Altså, sidst det her blev behandlet i Folketinget, mener jeg ikke, at vores ordfører fru Lise Bech Poulsen mødte op, desværre, men Enhedslisten havde en hilsen fra hende. Derfor har SF ikke sådan sagt meget klart, hvor vi egentlig stod i forhold til det her.

Det er jo rigtigt, at vi har nogle forbehold – jeg har nævnt dem alle sammen ret systematisk – men vi synes også, at det er et rigtig positivt forslag på mange måder, så jeg prøvede egentlig bare at holde et indlæg, som sådan kunne kvalificere debatten lidt i forhold til at kigge på, hvilke mangler der var, også for, at man kan få dem ryddet ud, så man måske kan ende med at lave et forslag, som vi godt ville kunne bakke op om. Det er i hvert fald en vej, jeg rigtig gerne så man gik.

Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi i SF har det lidt svært med differentieret moms og kan se nogle problemer ved det, også selv om der kan være nogle fordele. Derfor synes jeg, det er en kompliceret debat, og det er nok mest af alt det, som mit indlæg skal sige, altså at vi synes, at intentionen er god, at der er masser af gode elementer i forslaget, og at vi støtter det langt hen ad vejen, men at der også er nogle problemer, vi gerne vil påpege.

Torsten Gejl.

Det er jo helt fair. Vi vil se på, hvordan vi skal arbejde videre med det, om vi skal videre ved at lave en beretning, eller hvad vi skal. Der er en stærk inspiration fra Sverige, og problemet vokser. Den svenske model er de glade for derovre. De har brugt den ret flittigt. Der er en eller anden tendens hos mange her i salen til at sige, at vi slet ikke må røre ved det danske momssystem. Det er, som om det er ophøjet til en eller anden slags religiøs lov, mens alle de andre lande i Europa godt kan finde ud af det. Har ordføreren nogle kommentarer til det? Mener ordføreren også, at det i sig selv nærmest er sådan, at man bare ikke må røre ved det system?

Ordføreren.

Nej, jeg mener godt, at man kan kigge på differentieret moms, og når Danmark er det eneste land i EU, som ikke gør det, synes jeg jo, det er tydeligt, at det godt kan lade sig gøre. Men jeg er også lyttende, når ministeriet siger, at der kan være nogle store administrative udfordringer, og at der også kan være nogle problemer med svindel, og det ser vi ret seriøst på. Jeg har faktisk lige snakket med min folketingsgruppe om, at vi også gerne vil have en større debat i SF's folketingsgruppe om muligheden for at lave differentieret moms og om, hvordan man eventuelt kunne gøre det. Så jeg er åben over for det, men ser også nogle problemer ved det.

Så siger vi tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak. Tusind tak til Alternativet for at sætte fokus på vores brug og smid væk-kultur, det er en uhyre vigtig dagsorden. Men nu vil jeg lige nævne en aftale, der faktisk ikke er nogen inklusive kulturministeren, der har nævnt endnu, og det er ikke engang 1 år siden, vi lavede den. Med undtagelse af enkelte partier herinde lavede vi en klimaplan for en grøn affaldssektor og en cirkulær økonomi i juni 2020. Alternativet var også med i aftalen. Den rummer primært håndgribelige mål for affaldssektoren og en række knap så konkrete målsætninger, kan man vist roligt sige, for den øvrige cirkulære økonomi, hvor det stadig væk mest handlede om visioner og strategier, og der savner vi jo nok sammen med de øvrige støttepartier, tør jeg godt sige, noget mere konkret fra regeringen.

Aftalen blev til på ryggen af indsatsen fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi, der fremlagde en række konkrete og ambitiøse anbefalinger til regeringen. Analyser viser, at 55 pct. af de globale CO2-udledninger stammer fra energi, mens de øvrige 45 pct. stammer fra materialer og produkter, som vi forbruger. Der har Alternativet fuldstændig ret i, at vi har et kæmpe problem, og det tror jeg vi alle sammen har erkendt. Med andre ord når vi kun halvt i mål med at reducere CO2-udledningerne, hvis forbrugere, virksomheder og den grønne offentlige sektor alene har fokus på grøn, klimavenlig energi. Resten skal hentes ved vores forbrug.

Der kan spares 7-9 mio. t CO2 ved at udfase brug og smid væk-kulturen og designe, handle og tænke langt mere cirkulært end i dag – hvilket Dansk Folkepartis ordfører, til min store overraskelse, faktisk var inde på i nogle meget konkrete eksempler. Det er tydeligvis også det, som Alternativet har fokus på her, altså brug og smid væk-kulturen. Men som klimapartnerskabet også anbefaler, må vejen frem derfor være at designe, producere og forbruge mere cirkulært, samtidig med at vi genanvender vores affald og reducerer vores CO2-udledninger. Klimapartnerskabet har aldrig sagt et ord om hverken nedsat momssats eller forhøjet skattefradrag. Det er værd at bide mærke i.

Selv om man som skatteordfører nogle gange godt kan føle, at alle verdens problemer kan fikses med skat, er lige netop denne enormt komplekse problematik ikke med på listen over det, som skat kan fikse. Både afgrænsningsproblematikken og kontrolproblematikken, som andre ordførere har nævnt, er meget nemme at få øje på, både hvad angår nedsat moms, og hvad angår fradraget, hvor reparationer de facto bliver en del af boligjobordningen, sådan som jeg ser Alternativets forslag.

Herudover erfarer vi gennem lignende tiltag, både herhjemme og udenlands, at sådanne reduktioner har det med at sætte sig i prisen, der blot stiger lige så meget, som momsen eller fradraget trækker fra. Det kan vi f.eks. også se på boligjobordningen, på håndværkerfradraget i særdeleshed lige nu, hvor priserne bare stiger og stiger på den service. Hertil kommer en betydelig administrativ byrde, som jeg ikke mener står mål med den effekt, som jeg regner med Alternativet har i tankerne her. Derfor støtter Radikale Venstre samlet set ikke forslaget, som det fremstår, men absolut intentionen i det.

Tak for det. En kort bemærkning til hr. Torsten Gejl.

Når nu den her måde at bruge momsen på ikke virker, som den skal, og som det er tilsigtet, og man ikke kan bruge skattetekniske løsninger på det her, hvorfor tror ordføreren så, at der så mange andre europæiske lande, der gør det her?

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at når ordføreren siger det, er det altså at differentiere momsen, der menes. Ja, det kan man godt gøre i EU-sammenhænge. Man kan sætte momsen helt ned til 15 pct., EU-lande har mulighed for selv at lægge deres momssatser, og hvad de gør i andre lande og bebyrder sig med af administrative omkostninger, handler jo ikke om, hvad man kan finde ud af, og hvad man ikke kan finde ud af, men hvad man vælger at gøre politisk. Så på den vis har ordføreren jo fat i den lange ende, når han siger, hvorfor vi så ikke bare kan gøre det. Vi kunne godt gøre det, men der er altså nogle administrative byrder forbundet med det, som ikke står mål med effekten. Jeg tror på linje med DF's ordfører, at mange af dem, som i forvejen får foretaget reparationer, sgu nok ender med – undskyld – at gøre det, uanset om der er moms og fradrag eller ej. Så jeg tror simpelt hen ikke på, at det er det, der er det stærke incitament til at få de her ting gjort. Jeg tror faktisk, vi lidt åbner en ladeport for noget snyd og bedrag.

Det er godt, når ordførere retter sig selv. (Kathrine Olldag (RV): Ja, tak).

Hr. Torsten Gejl.

Jeg glemte at sige tak for en god tale, for det var den faktisk, og også tak for engagementet. Vi fatter ikke, hvorfor differentieret moms og skattefradrag ikke har en plads i klimapartnerskabernes dialog. Det fatter vi simpelt hen ikke. Det er os også en gåde, at vi nogle gange i det her lille land tror, at vi er klogere end alle de andre, og simpelt hen holder på vores lille ret til at blive ved med at lade være med at bruge nogle redskaber, som i virkeligheden kunne få os rigtig langt.

Ordføreren, værsgo.

Altså, vi har jo i Radikale Venstre stadig væk et håb om, at vores aftale om en grøn skattereform faktisk kan få os i mål med det, som var intentionen, da vi startede med at tale om den, så helt at holde skat uden for en klimadiskussion synes jeg bestemt ikke vi har. Jeg synes faktisk, at en CO2-afgift er et langt stærkere redskab end sådan en relativt, og undskyld mig, lille tilretning, som det her er.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Som jeg også sagde på vegne af Enhedslisten for 4 år siden, er vi positive over for det her forslag. Vi synes ligesom dengang, at der er nogle ting, man skal være opmærksom på, i forhold til de diskussioner vi har om de foreslåede elementer. For det første skal der jo kigges grundigt på producenterne og deres ansvar for mere bæredygtighed. Desværre er mange produkter bygget, med henblik på at de efter nogle år går i stykker eller ikke holder, så folk køber nyt, og derfor skal der selvfølgelig kigges på produktansvaret her.

For det andet kræver det også en diskussion af, hvilke varegrupper der skal omfattes af lempelser for moms, og hvilke der skal omfattes af fradrag, og hvad der er argumentationen for, at det er de varegrupper, som er omfattet af det her beslutningsforslag, kan man godt diskutere, for hvad med mobiltelefoner, musikanlæg, fjernsyn, computere eller andre ting, som så ikke er med i det her forslag?

For det tredje kræver det også nogle meget skrappe regler for, hvad en reparation er, og hvad en forbedring er, så man undgår misbrug af en ordning og en uhåndterlig kontrolbyrde hos Skattestyrelsen. Vi skal ikke have en situation, hvor man f.eks. kan købe nogle meget billige og skrabede udgaver af forskellige produkter og så derefter tilkøbe ekstraudstyr som reparationer og dermed udnytte ordningen på en måde, som det ikke var tiltænkt. Det skal jo sikres, at ordningen bliver lavet på en sådan måde, at man netop forhindrer, at tingene bliver smidt ud.

Derudover er der jo det, at forslaget ikke er finansieret, og det ville jo under normale omstændigheder betyde, at vi så ville sige, at vi ikke ville stemme for et forslag, men det, som er tilgangen her fra vores side, er, at vi ser det som et forslag, så hvis der måtte være flertal for det og det bliver vedtaget, sætter vi os ned omkring et bord og drøfter, hvordan vi med udgangspunkt i det forslag, Alternativet har lavet, kan lave nogle fornuftige tiltag, herunder selvfølgelig også, hvordan vi finder den konkrete finansiering til det. Så hvis der er flertal for det, ser vi det som en mulighed for, at vi kan sætte os ned omkring et bord og forhandle i den her retning, og med de bemærkninger kan vi støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl.

Tusind tak både for en god tale og for at gøre lidt ud af at forklare Enhedslistens position, og tak for at være så progressiv. Vi vil gerne være med til at specificere varegrupper, og vi vil gerne være med til at specificere, hvornår man skal lave de her reparationer. Vi vil i det hele taget gerne være med til at gå videre med det her forslag, og vi er glade for, at Enhedslisten ikke automatisk har den der opfattelse af, at momsskruen må man ikke skrue på, ikke under nogen som helst omstændigheder. Så jeg glæder mig egentlig bare til at prøve at komme videre.

Det er meget, meget sjældent – jeg tror, det er første gang nogen sinde – at jeg genfremsætter beslutningsforslag, men det er jo, fordi problemet bliver større og det fungerer i Sverige. Sidste gang fik vi ikke lavet et ordentligt efterspil til det her, men det synes jeg vi skal lave den her gang, for jeg synes, det bare er blevet mere aktuelt, så tak til Enhedslisten.

Ordføreren.

Selv tak for det. Hvis jeg skal sige noget, vil jeg sige, at man jo godt kan kigge på, om der er nogle ting, som ville være mere oplagte eller nemmere at tage fat på, hvis man vil fremme cirkulært forbrug, altså f.eks. at forlænge reklamationsretten eller kigge netop på producentansvaret eller se på, om det at lægge afgifter på noget eller det at lave støtteordninger til specifikke produkter ikke er en nemmere måde at gøre det på – det er der også flere andre ordførere der har sagt. Men hvis man så bruger det som begrundelse for at afvise det her forslag, burde man måske fra de partiers side være lidt mere oppe på dupperne i forhold til rent faktisk at støtte de tiltag, som så skulle være nemmere at gennemføre, og der synes jeg i hvert fald, at der er nogle partier her i dag, som har et forklaringsproblem.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, som jeg ser det. Så siger vi tak til ordføreren. Så er det fru Merete Scheelsbeck, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Alternativet for forslaget. Vi behandler et beslutningsforslag, der handler om en række skatterabatter, der relaterer sig til reparation og vedligehold. Med beslutningsforslaget ønsker Alternativet at sænke momsen på småreparationer af cykler, lædervarer og tøj fra de nuværende 25 til 12 pct. Derudover ønsker Alternativet også et skattefradrag for reparationer og vedligeholdelse af hårde hvidevarer, og det skal være på 50 pct. af arbejdsomkostningerne, dog maks. 12.000 kr.

I Det Konservative Folkeparti synes vi, det er et meget sympatisk forslag. Vi er meget enige i hensigten, at vi i højere grad skal væk fra et forbrug og smid væk-samfund og en kultur, hvor man gør det, men det skal også give mening, og vi er ikke helt sikre på, at det her er den rigtige vej at gå. For holder præmissen, når det kommer til stykket? Bliver en del hårde hvidevarer ikke allerede genbrugt og repareret i dag? Og hvis de ikke bliver genbrugt, bliver en del af komponenterne fra dem så ikke genbrugt senere hen? Risikerer vi ikke at tage et misforstået klimahensyn, hvis man med et skattefradrag i ryggen reparerer på gamle hårde hvidevarer, som ikke er i nærheden af at være så energieffektive som et nyt alternativ vil være? Hvis det dermed medfører, at folk holder fast i mindre energieffektive hårde hvidevarer i længere tid i stedet for at erstatte dem med nye, moderne, energieffektive hårde hvidevarer, giver det jo et klimamæssigt bagslag. Det kan i hvert fald gøre det.

Jeg har også lyst til at stille forslagsstilleren spørgsmål om, hvordan det præcis er de her udvalgte produktgrupper, man er kommet frem til. Hvorfor har man f.eks. ikke elektronik med? Så vidt jeg har forstået, har den svenske RUT-ordning, som der refereres til i forslaget, ikke samme begrænsninger. Så jeg er bare lidt nysgerrig på, hvorfor man har lagt snittet lige der, hvor man har.

Helt konkret i forhold til småreparationer af cykler tænker jeg: Gør folk ikke allerede det i dag, altså får repareret deres cykel, hvis den går i stykker? Jeg tror ikke, jeg kender nogen, der ville smide deres cykel ud, hvis den bare havde brug for at blive smårepareret. Så med forslaget her kan vi jo risikere, at folk, der alligevel går ned og får repareret deres cykel i dag, egentlig bare får det gjort billigere på skatteydernes regning vel at mærke. Samtidig vil det gøre vores skattesystem endnu mere bøvlet, end det er i forvejen.

Det er selvfølgelig bekymrende med den stigning i tekstilforbruget, der er, men jeg synes alligevel også, at vi nogle steder oplever, at der er en god udvikling i forhold til brug og smid væk-samfundet. Et massivt flertal af danskerne mener, at udfordringerne med klimaet kun bliver løst, hvis vi selv hver især tager et personligt ansvar for at opføre os bæredygtigt, mens mere end syv ud af ti danskere mener, at vi er nødt til at ændre livsstil og skære ned på forbruget, hvis vi skal redde klimaet. Vi ser også, at værksteder og små reparationscaféer skyder mere og mere op rundtomkring, og det er jo også positivt. Og der er flere startups, der er gået ind i den der trend med at opkøbe brugt it-udstyr hos det offentlige eller virksomheder, som de derefter sætter fuldstændig i stand eller genbruger komponenter fra til nye enheder og så sælger videre. Der er altså en positiv tendens, som også genspejler sig i, at vi i de seneste år har set et stort boost i antallet af genbrugsforretninger og digitale genbrugsplatforme.

Finansieringsmulighederne, som der peges på, er umiddelbart heller ikke lige vores kop te. Vi ønsker ikke at indføre nye eller højere afgifter for at give skatterabatter på f.eks. småreparationer af cykler. Vi vil dog meget gerne være med på at se på, om vi kan blive enige om nogle andre tiltag, som kan øge holdbarheden af produkter. I vores klimaudspil pegede vi bl.a., som SF også var inde på tidligere, på, at vi kunne kigge på en udvidelse af reklamationsretten, som jo i dag er 2 år. Det vil øge virksomhedernes incitament til at forbedre holdbarheden af deres produkter. En udvidelse af reklamationsretten bør selvfølgelig ske efter drøftelser med de relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer.

I forhold til de andre nordiske lande har Danmark en relativ kort reklamationsperiode. I Sverige gælder reklamationsretten i 3 år, mens den i Norge og Island gælder i 2 år for tøj, men 5 år for elektronik og hårde hvidevarer. Ved at forlænge reklamationsperioden øger vi forbrugernes rettigheder, skaber incitament til en øget holdbarhed og nedbringer CO2-udledningen ved at smide færre produkter ud. Så det vil vi i hvert fald rigtig gerne gå i dialog med de andre partier om. Men på baggrund af det, kan vi ikke støtte forslaget.

En kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, værsgo.

Tak. I det meste af min ungdom, før jeg vidste, at jeg skulle ind i politik, stod De Konservative som dem, der bekæmpede skattetrykket hårdest af alle. Nu har jeg lige i en anden debat måttet spørge en anden konservativ ordfører om, hvorfor man vil fastholde en marginalskat på 70 pct. for familier ramt af den gensidige forsørgerpligt, men det skal jeg ikke udfordre den her ordfører på. Men jeg vil dog spørge: De Konservative vil ikke være med til at sænke momsen, De Konservative vil ikke være med til at give skattefradrag på reparationer; hvad er der sket med De Konservative?

Ordføreren.

Konservative vil meget gerne sætte skatten ned, og vi har også en lang række af forskellige beslutningsforslag, som kommer til at blive behandlet her i Folketingssalen i den kommende tid, som handler om at sætte skatten ned. Men hvis vi skal prioritere at sætte skatten ned, er det ikke lige præcis på det her område, at vi prioriterer det.

Hr. Torsten Gejl.

Et fair svar. Med hensyn til hvorvidt det går den rigtige vej med genbrug og affald osv., så er jeg også glad for små reparationercaféer; jeg er også glad for genbrugsbutikker; jeg er også glad for alle de ting, der vokser op. Men jeg forstår ikke, hvordan den konservative ordfører kan sige, at det går den rigtige vej. Altså, vi smed ti gange mere tøj væk i 2019 end i 2015. I 2019 smed vi 90 t elektronik ud, og i 2015 var det bare 60 t. Hvordan kan ordføreren sige, at det går den rigtige vej?

Ordføreren.

Hvis hr. Torsten Gejl havde hørt efter, havde han hørt, at jeg også har anerkendt, at det er et problem, at der er et større forbrug af tekstiler og tøj. Jeg spurgte også ordføreren om, hvorfor elektronik ikke er med her, fordi det netop også er et af de steder, hvor der er et kæmpe forbrug. Jeg anerkender, at der er et større forbrug, men jeg synes bare også, at man ser nogle tendenser, som gør, at vi udvikler os på det her område, og også i forhold til at der generelt er en interesse i befolkningen for at blive mere bæredygtig og tage et personligt ansvar. Det synes jeg også at man skal anerkende.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og efter lidt rengøring er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Efter snart 2 år har jeg har jeg regnet den lille finte ud: Hvis ordførererne heroppefra starter med at sige, at det er et sympatisk forslag, så stemmer de imod, så jeg frygter det lidt nu, for jeg har jo et forslag, der bliver behandlet lige om lidt, så jeg vil lægge meget mærke til, hvad folk starter med at sige, og hvis de starter med at sige, at det er et sympatisk forslag, så dunker jeg mig selv lidt i hovedet. Men efter 2 år har jeg nu fanget den.

Med det her forslag har jeg det lidt ligesom Dr. Jekyll og Mr. Hyde, hvor jeg på den ene side glæder mig over skattelettelserne og på den anden side ærgrer mig over den der moraliserende måde at bruge afgifter til at få folk til at gøre noget bestemt – det bryder jeg mig simpelt hen ikke om. Så jeg står på den ene side og glæder mig, og på den anden side siger jeg øv. Det er ligesom lidt sådan, jeg har det med det her forslag. Derfor kan det godt ende med, at vi i Nye Borgerlige måske stemmer gult til det her, for vi er jo glade for skattesænkninger, men det har også noget at gøre med den måde, det er strikket sammen på med hensyn til finansiering med nogle afgifter, der stiger og sådan nogle ting. Så der er på en lang række områder nogle ting, som vi ikke helt er fan af.

Men jeg er glad for, at vi har debatten, og jeg vil gerne rose Alternativet for at rejse den. For jeg hører f.eks., at SF siger: Hov, er det her noget, vi måske skulle overveje at putte ind under en boligjobordning? Og det synes jeg egentlig er dejlig konstruktivt, og så spørger jeg, om det faktisk ikke rimelig simpelt kunnet flyttes ind under det – så kan Alternativet få nogle af de ting, de ønsker, og boligjobordningen kan måske blive brugt bedre, end den gør på nuværende tidspunkt. Jeg ved ikke, om der er lavet en CO2-beregning med hensyn til boligjobordningen, sådan som det bliver beregnet lige nu.

Konservative spiller ind med, at man måske kan arbejde med garantier og sådan nogle ting, og jeg hørte lige, at Dansk Folkeparti talte om pant, så der er jo faktisk konstruktive forslag fra alle mulige sider.

Mit forsøg på et konstruktivt indspark handler om, at en af de ting, som også gør, at vi måske smider ting væk, er, at vi køber billige ting, fordi vi ikke har råd til at købe de gode kvalitetsting. Jeg hørte ordføreren sige, at vi smider mange tekstiler væk, og der kan jeg sige, at det til min kærestes store fortrydelse ikke er noget, jeg bidrager ret meget til – hun så måske gerne, at jeg bidrog lidt til det med noget tøj – så der gør jeg min klimaindsats. Så man skal ikke sige, at vi ikke er grønne i Nye Borgerlige – vi beholder det samme tøj i rigtig, rigtig mange år.

Det kunne måske være noget, man kunne kigge på, altså det der med at give folk mulighed for at købe bedre produkter. Og det kan være på mange områder. Bilafgifterne er et godt eksempel. På grund af de her massive afgifter er det simpelt hen umuligt for danskerne at købe biler, som reelt set kan holde i mange år, og så bliver man nødt til at købe noget, som ikke holder særlig lang tid. Det samme gælder for tøj. På grund af de høje afgifter og skatter, man skal betale, er der måske problemer med at købe tøj, som kan holde i flere år. Så fordi de måske ikke har så mange penge på kontoen, vælger folk måske IKEA-møblerne – og der er ikke noget galt med IKEA-møbler eller noget andet – fordi det er det, de har penge til på kontoen, og efter 2 år har de lige penge på kontoen til at få det skiftet ud igen. Jeg er borgerlig, så jeg synes selvfølgelig, at det står folk fuldstændig frit for at købe, hvad de ønsker, men det kan jo være grunden til, at de ikke vælger at købe et egetræsmøbel, der måske kan holde i 20 år, for det koster måske 30.000-40.000 kr., og det er penge, de ikke har på kontoen, fordi de desværre konstant bliver slagtet i afgifter herindefra.

Så man kunne også godt kigge ind i det her med andre briller på, og det skal så være mit indspark med hensyn til at komme med et konstruktivt forslag til, hvad man kan gøre.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak for ikke at starte med at rose forslaget. Jeg håber heller ikke, at ordføreren vil have oplevelsen af, at alle starter med at rose ordførerens forslag ved næste punkt. Og tak for at lytte ordentligt efter og følge debatten. Altså, det er jo nemlig rigtigt, at der kommer mange gode idéer. Og det kunne jo være sjovt at tage nogle af dem op for at finde ud af, at det ikke bare er undskyldninger for ikke at stemme for det her. Der er f.eks. en udvidet pantordning, som jo bestemt ikke er dum, eller en længere reklamationsret, altså at producenterne ligesom kan garantere, at de her produkter altså holder længere end 2 år – jeg synes, at de produkter, som har den der 2-årige reklamationsret, har det med at gå i stykker efter 2 år – og også bedre produkter. Vi skal jo producere kvalitetsvarer, der kan repareres, og som vi kan bruge igen og igen. Så tak for at opsummere det.

Det, jeg lige vil spørge om, handler om momsen. Tilhører ordføreren det hold, der mener, at momsen er urørlig, eller vil ordføreren måske også kunne forestille sig at bruge den til at regulere forskellige typer adfærd?

Ordføreren.

Det første er jeg enig i; det sidste er jeg ikke enig i. Vi er jo ikke tilhængere af, at man f.eks. hæver afgifter for at regulere folks adfærd. Hvis man fjerner en afgift eller sænker en afgift, stemmer vi sandsynligvis for, for vi vil gerne have afgifterne længere ned.

Men jeg tror, at man begår en fejl ved at tro, at det er lige meget, hvad andre lande gør – det hørte jeg nogle sige. Det mener vi absolut ikke. Altså, momssatsen er et konkurrenceparameter, og når andre lande har momssatser på turisme, som er meget lavere, skader det dansk turisme, at vi har så høje momssatser, som vi har. Selvfølgelig så vi gerne, at man bare sænkede momsen generelt på den her måde, men vi har ikke et ideologisk forhold til momsen. Vi betragter momsen ligesom alle andre skatter, nemlig at det er noget, man kan bruge til at sænke skatten til gavn for dansk økonomi.

Når folk nu snakker om, at det her er et meget, meget komplekst system med moms og fradrag og de der ting – det hørte jeg nemlig mange sige at vi skulle simplificere – tror jeg og håber jeg, at jeg får opbakning til et forslag, jeg tror jeg vil stille, om det med at ensrette fradragsretten på nogle momssatser. Der vil jeg så se, om folk bider til bolle på den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi kan gå videre til fru Susanne Zimmer, uden for grupperne.

Vi borgere i Danmark er blandt dem, der producerer allermest affald, nemlig 844 kg om året pr. person, plus det, der bliver produceret i industrien og detailhandelen. Det svarer til, at vi, hvis vi skulle belaste kloden klimaneutralt, skulle bruge fire jordkloder. Så der skal helt klart gøres noget i forhold til vores affaldsproduktion. Vi har jo gode eksempler også her i Danmark på, at der er nogle, der tager tyren ved hornene. På Bornholm har de jo besluttet sig for, at de vil være forbrændingsfri i 2032, så det er jo et spørgsmål om at have nogle visioner og nå et mål.

Det her er et godt initiativ, som vi støtter i Frie Grønne, men det løser jo ikke det problem, at virksomheder producerer varer af en ringe kvalitet, og fordi de er billige, bliver det sådan noget med køb, brug og smid væk, for de kan ikke repareres. Derfor synes vi jo også, som det også tidligere har været fremme, at man skulle se på reklamationsretten, så virksomhederne bliver tvunget til at producere varer, der har en kvalitet, så de faktisk kan holde.

Selv om der nævnes cirkulær økonomi i affaldsaftalen fra 2020, er det pudsigt, at initiativer som det her, der vedrører produkter, der skal holde længe, ikke kom med i den aftale, specielt da Alternativet er med i aftalen. Reparation er et essentielt værktøj for genanvendelse, så det ikke giver mening bare at smide tingene væk, og man kunne have taget det med ind i affaldsaftalen – også i forhold til at få en cirkulær økonomi.

Der er også meget lidt regulering af industrien i den selv samme aftale. Der er kun en eneste ting, som udvider producentansvaret for emballage. I Frie Grønne ville vi gerne have haft reklamationsretten og mange andre ting i forhold til at fremme den cirkulære økonomi med i affaldsaftalen, og vi ville også gerne have haft en CO2-afgift med. Derfor er vi ikke med i aftalen. Men det her forslag er et forslag, som går i den rigtige retning, og derfor støtter vi det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Efter lidt afspritning er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. I Alternativet vil vi gøre op med brug og smid væk-kulturen og selvfølgelig sætte mere fokus på bæredygtighed i vores forbrugsmønstre. Virksomheder har, siden forbrugssamfundet opstod i 1960'erne, i højere og højere grad spekuleret i at producere produkter, der ikke har en for lang levetid, simpelt hen for at holde gang i forretningen. Jeg kan huske, at der i sin tid, da jeg var noget yngre, kørte Volvo Amazoner rundt, og de var umulige at få has på, for de kunne simpelt hen køre evigt. Til sidst blev de afskaffet, for det var der ikke nogen der kunne tjene penge på. Vi har også set eksempler på planlagt forældelse, hvor produkter har en indlagt fejlfunktion, der gør, at efter et stykke tid går de simpelt hen i stykker. Det er jo klart, at det ikke går længere, for vi er ikke et sted, hvor vi kan tillade den slags mere. Vi bliver nødt til at tage hånd om problemet og indføre tiltag, der fremmer en økonomi og et samfund, som ikke er baseret på brug og smid væk-kulturen. Vi kan ikke blive ved med at købe en masse billige ting, for det betyder jo også, at vi ikke har råd til de dyre kvalitetsting.

Helt konkret ønsker Alternativet med det her forslag at fremme to tiltag. For det første vil vi gerne sænke momssatsen på småreparationer fra 25 til 12 pct. på cykler, lædervarer, tekstiler, og vi er åbne over for at udvide produktudvalget. For det andet vil vi indføre et skattefradrag for reparation af hårde hvidevarer, hvis reparationen udføres i eget hjem, på op til 12.000 kr. pr. person. Det gælder komfurer, ovne, vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer i hjemmet. Også her er vi til at tale med i forhold til at udvikle produktkataloget.

Med beslutningsforslaget ønsker Alternativet at give et incitament til at gå fra den mere skadelige forbrugskultur over mod en cirkulær økonomi. Ved at give skatterabatter relateret til reparationer og vedligehold ønsker vi at forlænge levetiden for en række produkttyper, som i dag typisk kasseres, når blot en lille del af produktet eller funktionaliteten er defekt. Nogle gange bliver man næsten opfordret til at købe en ny cykel, blot der er noget galt med pedalen. Det har min cykelhandler i hvert fald opfordret mig til, hvilket jeg så ikke tog imod.

Ved at indføre lavere moms på reparationer og vedligeholdelse af varer giver vi et økonomisk incitament, som sender et klart signal om, at vi vil et mere bæredygtigt og cirkulært samfund. Det vil hjælpe med at gøre op med vanetænkningen. Vi skal gå fra brug og smid væk til brug og behold. Det vil sige, at vi skal producere kvalitetsvarer, som kan repareres og holde i mange, mange år, og vi skal ikke bare have en cirkulær økonomi, men et cirkulært samfund. Det, vi håbede at opnå med beslutningsforslaget, var at flytte fokus hen på at købe kvalitetsprodukter, der holder, og så forlænge produkternes levetid. Hvem ved, om Nye Borgerlige egentlig ikke er på rette kurs, når det handler om tøj – måske om 5-10 år. Vi har to skjorter, men til gengæld er de så fede, og de holder evigt, og så bytter man dem efter 10 år til to andre, der er ligeså holdbare og gode. Det lyder måske som fagre nye verden, men det er faktisk måske i virkeligheden den vej, vi skal, altså have nogle kvalitetsprodukter, som holder rigtig, rigtig længe, og som man gider at reparere og justere på osv. osv.

Vi er klar over, at de her fradrag, som vi foreslår her, ikke kan stå alene, men vi håber på, at det kan starte og supplere en debat om, hvordan vi får sat fokus på brug og smid væk-problematikken. Vi fremsatte et beslutningsforslag, der ligner det her, i 2017, hvor vi fik støtte fra SF og Enhedslisten. De Radikale var positive, men valgte at afvente en rapport om cirkulær økonomi fra den daværende regering, som så senere udkom uden at have nogen særlige initiativer, der støttede reparationer, bortset fra en forhøjet reparationsgrænse for biler. Nu fremsætter vi beslutningsforslaget igen, og det er, fordi vi smider produkter ud som aldrig før. Jeg har med skræk læst tabellerne over, hvordan det bare fortsætter og fortsætter, og det er, som om produkterne holder kortere tid. Kender I den med sorte jeans? De kan ikke engang vaskes længere. Halvdelen af dem kan ikke vaskes, for så kommer der sådan nogle hvide striber. Jeg har set flere folk i Folketinget gå rundt med dem, så jeg er sikker på, at nogle kender dem. Det er, som om de er produceret til at holde dårligere og dårligere.

Samtidig har den her ordning faktisk vist sig at du i Sverige. Vi har haft fat i Skatteverket i dag, og de var glade for ordningen. Her har man fra den 1. januar halveret momsen på reparation af f.eks. tøj, cykler og sko, og samtidig har man indført, at svenskerne kan trække udgifterne til arbejdsløn fra i skat, når hårde hvidevarer bliver repareret derhjemme. Det har selvfølgelig været interessant for os at følge udviklingen, og vi har været i kontakt med en del svenskere og har forsøgt at forstå deres skattetekniske sprog i dag, og de beretter, at ordningen fungerer i bedste velgående, og at 45.000 mennesker i 2018 benyttede skattefradraget til reparationer til en pris af 31 millioner svenske kroner, og at lavere moms på reparationer er blevet brugt i en grad, at det har kostet 300 millioner svenske kroner.

I Sverige regner man med, at de penge kommer igen i form af øget beskæftigelse, og det er jo klart, at så stort et omfang af reparationer vil give beskæftigelse. Vi kan jo ikke garantere, at svenskerne har ret i, at det hele kommer igen, og derfor har vi selvfølgelig også tilført et par finansieringsmuligheder med bl.a. afgift på nogle af de stærkeste giftstoffer. Og i Sverige regner man faktisk med, at det er mange indvandrere, der vil komme i arbejde, fordi mange måske ikke har videregående uddannelser, men de kan måske reparere. Det er i hvert fald det, som man har regnet med i Sverige. I Danmark kan man med fordel indføre en model som den, der er blevet implementeret i Sverige. Hvis vi skal have et mere bæredygtigt og cirkulært samfund, er skattefradrag og reparationer selvfølgelig kun en lille bitte del af løsningen, det skal jeg medgive alle, der har været med i debatten, men det er en vigtig start.

Desværre har den vigtige start ikke fundet opbakning i Folketinget. Jeg har oplevet positive takter fra Enhedslisten og SF's side i forhold til at prøve at justere det her på plads og finde ud af, hvad det er for nogle produktgrupper, der skal være i kataloget, hvad det er for nogle reparationer, vi skal lave. Måske kan vi manøvrere en eller anden betænkning på plads, der i hvert fald giver mulighed for at arbejde videre med det. Men i Alternativet mener vi fuldstændig klart, at momsredskabet kan bruges til at fremme en bedre adfærd på det her punkt, og vi mener også fuldstændig klart, at man kan bruge fradrag til det. Det duer ikke, at vi står her med en halvsvag skatteaftale, som har fået så meget kritik, og så vil vi ingenting. Vi er nødt til at komme videre, og derfor er det også spændende, at folk har foreslået pant. Selvfølgelig skal vi have udvidet vores pantordninger, selvfølgelig skal vi stoppe planlagt forældelse, og selvfølgelig skal folk, der sælger ting til os, have lov til at udvide garantien til 3 eller 4 år. Det manglede bare, at man laver reparationer, der kan holde, når man tager prisen for det.

Uanset hvad vil jeg også godt sige tak til Nye Borgerlige for ikke at stemme rødt, selv om man heller ikke stemmer grønt, og for heller ikke være fuldstændig fremmed over for, at momsvåbenet kan bruges, så længe man ikke sætter den op. Men tak for en god debat til jer alle sammen, tak for jeres gode taler, og tak for, at vi kunne dele idéer om, hvordan vi kommer videre inden for det her felt.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne. Jeg vil lige bede ordføreren om at spritte af.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)