Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 5. maj 2021
stillet følgende spørgsmål nr. 1 til B 193, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Vil Forsvaret, i tilfælde af et væbnet angreb på det danske kongerige,
være i stand til med de nuværende til rådighed værende ressourcer at
forsvare kongerigets territorium i 14 dage alene uden hjælp fra NATO-
allierede? I benægtende fald bedes ministeren oplyse, hvor længe For-
svaret vil være i stand til at forsvare kongerigets territorium uden allie-
ret hjælp og hvilke yderligere ressourcer, der skal tilføres for, at For-
svaret vil være i stand at forsvare kongerigets territorium i 14 dage
uden hjælp fra NATO-allierede.
Svar:
Danmark har et godt og stærkt forsvar. Vi skal i henhold til Forsvarslo-
ven kunne forsvare os selv i samarbejde med allierede, bidrage til NA-
TO’s kollektive forsvar
og være parate til at modtage militære styrker
fra allierede som forstærkning. Det vil selvsagt afhænge af det konkre-
te angreb mod Danmark, i hvilket omfang vi kan forsvare os selv uden
hjælp fra allierede.
Danmarks sikkerhed og forsvar er solidt forankret i NATO. Solidariteten
mellem de allierede bygger særligt på Washingtontraktatens Artikel 5,
hvor det anføres, at et angreb på et NATO-land er et angreb på alle
NATO-lande. Den såkaldte musketer-ed. Det er kernen i NATO.
I forbindelse med NATO’s forsvarsplanlægningsproces fastlægger NATO
det minimumsbehov af styrker, som alliancen samlet set har behov for
til at løse sine opgaver, herunder kollektivt forsvar.
Flere af disse styrker indgår i NATO’s
reaktionsstyrker på højt bered-
skab, som Danmark bidrager substantielt til.
NATO’s reaktionsstyrker
kan komme alle allierede, og naturligvis også Danmark, til undsætning
med kort varsel. Det er således helt centralt for vores og vores alliere-
des sikkerhed, at vi er solidariske med hinanden i NATO.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
18. maj 2021
SFS
2021/003034
232529
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2