Til beslutningsforslag nr.
B 190
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 27. april 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af statsborgerskab ved
personfarlig kriminalitet
[af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV, EL og Sikandar Siddi‐
que (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved
2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (V) vil stemme hverken for eller
imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF, KF, NB og Inger
Støjberg (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse
uændret.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget har med interesse læst
Socialdemokratiets udlændingeoplæg »Retfærdigt og reali‐
stisk – En udlændingepolitik der samler Danmark«. Af dette
udspil fremgår det, at »Socialdemokratiet vil arbejde for,
at statsborgerskabet kan frakendes i de tilfælde, hvor en
person f.eks. begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller
narkokriminalitet, hvis det er muligt indenfor de internatio‐
nale konventioner. Også selvom det kun vil gælde personer
med dobbelt statsborgerskab«.
Venstre konstaterer, at Socialdemokratiets nu har skiftet
kurs og ikke længere ønsker politikken fra »Retfærdig og
realistisk« gennemført.
Venstre finder dette kursskifte utroværdigt, særlig set i
lyset af at titlen på Socialdemokratiets udspil indeholdt ordet
realistisk.
Venstre deler den opfattelse, ministeren gav udtryk for,
da han ved 1. behandling af forslaget sagde, »at det ikke
er tilstrækkeligt til at frakende statsborgerskab, at en person
har begået alvorlig kriminalitet, heller ikke bande- eller nar‐
kokriminalitet, fordi det er følger af de internationale regler,
vi har tilsluttet os. Kriminalitet kan således alene føre til
frakendelse, hvis kriminaliteten har en sådan karakter og
grovhed, at den kan siges at være til alvorlig skade for
Danmarks vitale interesser.«
I Venstre har vi har en forventning om, at en minister, der
tidligere har kaldt forslaget for »realistisk«, også formår at
finde en måde at gennemføre det på inden for rammerne af
grundloven og de internationale konventioner, Danmark har
tilsluttet sig. Men for nuværende stemmer Venstre hverken
for eller imod forslaget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter ikke
Dansk Folkepartis forslag om fratagelse af statsborgerskab
ved personfarlig kriminalitet, medmindre de bliver statsløse,
da forslaget er konventionsstridigt og eventuelt erstatnings‐
pådragende.
Der er to betragtninger, som gør sig gældende, nem‐
lig konventionsmæssige betragtninger og betragtninger om
eventuel erstatningsrisiko ved de ordinære domstole eller
Menneskerettighedsdomstolen.
Radikale Venstre minder om, at man hidtil politisk har
ment, at det foreslåede ikke kan lade sig gøre. Fratagelse
af statsborgerskab kan kun ske ved terrorisme, og konventi‐
onsmæssigt er almindelig kriminalitet ikke en trussel mod
statens sikkerhed. Det vil heller ikke være muligt lovmæs‐
sigt at sidestille almindelig kriminalitet med terrorisme, da
statsborgerretskonventionen udtømmende fastsætter, i hvilke
situationer en stats lovgivning må indeholde regler om forta‐
belse af statsborgerskab. Fortabelse kan kun komme på tale
i tilfælde af en handlemåde, som er til alvorlig skade for en
AX026299