Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 187:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod børnetolke.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse det her, for det er jo også en genbekræftelse af, at når vi på et tidspunkt kommer en lille smule ud af coronaens benhårde livtag med vores folkestyre, jamen så er der opbakning, i hvert fald fra Dansk Folkepartis side, til at gennemføre det her. Og jeg vil sige, at vi jo selv fra Socialdemokratiets side har foreslået i vores udspil, at børn og unge under 18 år ikke skal bruges som tolke af deres forældre eller andre familiemedlemmer; det er ikke nogen rimelig situation at sætte børn i, og det skal ikke være dem, der sidder og oversætter f.eks. skole-hjem-samtaler eller andet, det må simpelt hen ikke falde i børns lod. Derfor er jeg fra ende til anden enig.

Jeg mener, at det er forældrenes ansvar at lære dansk, og derfor er det ikke rimeligt, at samfundet skal betale for dyr tolkebistand i årevis. Vi står fuldstændig ved den holdning, og derfor er det også fortsat regeringens plan at fremsætte forslaget om forbud mod at benytte børn og unge som tolke. Og det vil sige, at den eneste del af Dansk Folkepartis forslag, som jeg egentlig kan have udfordringer med og derfor ikke kan støtte, er delen om tidspunktet, for vi kan simpelt hen ikke nå det, og lige nu kan jeg ikke huske, hvor mange dage der er tilbage inden sommerferien, om det er 79 eller 78 dage, men jeg tør ikke sætte dato på. Det har jeg prøvet ad nogle omgange, hvor vi lige nu sidder med nogle relativt store forhandlingsforløb på undervisningsområdet, som er lagt i dybfryseren, og der har jeg et par gange sat dato på, men må bare sande, at på grund af corona er 5.-8.-klasserne stadig væk hjemme, 9.-klasserne er hjemme på halv tid, og at skolerne i nogle kommuner er der lukket ned for. Så vi står altså stadig væk i en buldrende coronapandemi på undervisningsområdet.

Men det her har en høj prioritet hos mig og regeringen, og derfor vil det selvfølgelig være noget, vi fortsat har intention om at fremsætte lovforslag om. Men jeg tør simpelt hen ikke sætte dato på af hensyn til corona.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg må sige, at det undrer mig lidt, at man ikke har reageret noget hurtigere på at realisere det her forslag, som man jo selv er kommet med fra Socialdemokratiets side. Det er jo ikke noget, jeg eller Dansk Folkeparti på nogen måde kan tage æren for, altså, det fremgår jo af det her fine program, som man fremlagde i 2018, ovenikøbet med partiformanden, fru Mette Frederiksen, på forsiden, hvori man kan læse, at man ønsker et forbud mod børnetolke. Og så er jeg selvfølgelig helt opmærksom på, at der har været corona, men kan det virkelig forklare det hele, minister? Jeg mener, at nu har vi lige behandlet et forslag, der handler om at gribe ind over for ordblindhed, det er en vigtig sag, men det er det vel også at få standset børnetolke? Det kan jo være en traumatiserende og på mange måder skadelig oplevelse for børn at skulle indgå i de her processer, hvor forældrene ikke har lært sig at tale dansk. Så er det virkelig hele sandheden, at det kun er corona, der her gjort, at man endnu ikke har fået fremsat det her forslag?

Ministeren.

Ja.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så må jeg spørge, hvordan man prioriterer den slags ting i regeringen. For når jeg ser Folketingets dagsorden igennem, er der jo masser af ting på forskellige områder, hvor man tænker, om det er noget, der er lige så vigtigt som f.eks. det at få forbudt børnetolke for en regering, hvis statsminister har erklæret, at hun vil være børnenes statsminister. Så hvad er det for nogle prioriteringer, man laver f.eks. i Børne- og Undervisningsministeriet, når det her tilsyneladende er kommet så langt ned i bunken, at man ikke kan nå det?

Ministeren.

Jamen jeg vil faktisk sige, at nu har vi jo aldrig prøvet sådan en pandemi her, så det kunne jo være, at man ville gribe organiseringen internt an på en anden måde på et andet tidspunkt; det ved jeg ikke. Men jeg fik lige hvisket min kollega i øret, inden jeg gik herop, for SF's ordfører refererede til min og fru Ane Halsboe-Jørgensens bog om den måde, man regner på, at det faktisk er en af de ting, vi er nået utrolig langt med under corona, fordi de analysemedarbejdere, der sidder med den del i Børne- og Undervisningsministeriet, ikke har haft coronaopgaver. Dem ville jeg ikke kunne allokere til nødvendigvis at lave en hvilken som helst opgave i ministeriet, men den del, der handler om det analyseværk, der skal laves i forhold til regnemodellerne, er der så blevet arbejdet videre med. Så jeg vil sige det sådan, at her i coronatiden er der nogle ting, man har kunnet fortsætte med, og der er andre ting, der har været utrolig ufremkommelige, typisk fordi det har været områder, eksempelvis på folkeskoleområdet, i folkeskoleafdelingen, hvor det jo simpelt hen er sådan, at de har brugt alle vågne timer på at tage sig af coronasituation. Så derfor er det lidt med forskel.

Så handler det også i høj grad om, hvor komplekst et lovforslag det er. Altså, eksempelvis det, vi lige har behandlet for et øjeblik siden, omkring ordblindhed er et relativt simpelt lovforslag, hvis man må sige det ligeud. Det er utrolig vigtigt, men det er ikke verdens mest komplekse lovforslag. Til gengæld har vi med forslaget omkring elevfordeling og det omkring nationale test, som vi også har undervejs på Børne- og Undervisningsministeriets område, at gøre med to komplekser, som er ganske komplekse, og det vil sige, at det ville der så under ingen omstændigheder være plads til. Så det er både et spørgsmål om, hvor komplekst det er, hvor mange ministerier der skal blandes ind i det, og så er det noget med, hvilke konkrete medarbejdere der har været fuldstændig lagt ned på grund af corona, og hvem der ikke har.

Det er bare for at sige, at det har været et stort puslespil, og jeg er selv en helt ufattelig utålmodig sjæl, og det er jo særlig med de ting, hvor vi selv har spillet ud, som det her jo er en del af. Det er noget af det, Socialdemokratiet offensivt gerne vil. Der kan være andre ting, nogle andre har haft mere travlt med, men det her er faktisk noget, der optager mig rigtig meget, og derfor er det jo selvfølgelig ekstra ærgerligt, når det er sådan, at tingene så ikke har kunnet gennemføres endnu.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu kom jeg desværre lidt for sent, så jeg hørte ikke hele ministerens tale. Det er selvfølgelig min egen skyld, men måske bliver spørgsmålet så lidt malplaceret, men så må ministeren jo bare rette på mig.

Jeg er fuldstændig enig i intentionen i det her beslutningsforslag. Vi skal ikke have nogen børnetolke. Men at lave det forbud kræver vel, at vi har et tolkesystem, der fungerer i forvejen, og det er jo ikke situationen i dag. I dag er hele vores tolkesystem, både i retsvæsenet og i sundhedsvæsenet, ja, i hele velfærdsstaten, ufuldstændigt, fordi vi har udliciteret det. Er ministeren enig i min opfattelse af, at man ikke kan lave et forbud, før man har noget at sætte i stedet for?

Ministeren.

Jeg vil sige, at i virkeligheden peger fru Rosa Lund på præcis en af årsagerne til, at man ikke bare lige kan flå plastret af, men jeg vil egentlig sige nej. Jeg mener faktisk ikke, at det er sådan, at man kan fortsætte med en situation, hvor det er børnene, der bærer ansvaret for noget, vi ikke har leveret på. Så et eller andet sted vil jeg faktisk sige til spørgsmålet om, om jeg kan forestille mig, at vi, fordi der er otte milliarder andre problemer, der ikke er løst, fortsætter med, at det er børnene, der oversætter: Nej, det kan jeg faktisk ikke forestille mig.

Men ikke desto mindre anerkender jeg, at der er en problemstilling. Det er også derfor, det ikke er såre simpelt. Men jeg forestiller mig ikke, at man udskyder det her lovforslag i utrolig lang tid og går og venter på, at vi har fået alt andet til at fungere perfekt. Det kan og skal ikke være børnene, der bærer ansvaret, når forældrene har brug for en oversættelse.

Fru Rosa Lund.

Nå, men det er da godt at vide, at der er dele af regeringens politik, hvor det ikke er børnene, der skal bære ansvaret for deres forældre. Der er jo så andre dele af regeringens politik, hvor det er helt omvendt, men det er en anden sag, som jeg ved at den her minister ikke har så meget at gøre med.

Vi i Enhedslisten vil jo glæde os til at se lovforslaget, men jeg vil dog holde fast i, at uanset at vi ikke vil have, at børn tolker for deres forældre – det er jeg fuldstændig enig i – er vi jo nødt til at skabe et system, som giver mulighed for andre former for tolkning, som i Enhedslistens optik i hvert fald også skal være uden brugerbetaling. Vi ser jo desværre i sundhedsvæsenet, at der er brugerbetaling på tolkning. Så det håber jeg da ikke vil være en del af det lovforslag, som kommer fra regeringen; men det tror jeg nu heller ikke.

Ministeren.

Jeg vil sige det på den måde, at nu har vi jo ikke lavet lovforslaget endnu, og en af årsagerne er, at der, fuldstændig som fru Rosa Lund peger på, er rigtig mange afledte spørgsmål. Men jeg forestiller mig ikke, at man som samfund skal blive ved med at gå og betale for tolkning for familier, der har været her i rigtig mange år. Der har jeg egentlig en forventning om, at de voksne påtager sig det ansvar at lære dansk.

Men jeg synes, at der på en eller anden måde udestår et spørgsmål. Der er unægtelig alle mulige udfordringer, og dem skal vi selvfølgelig have kigget på, men det må bare ikke stå hindrende i vejen for, at vi faktisk gennemfører, at det skal være forbudt, at det skal være børnene. Det skal jo ikke være sådan, fordi der er en række problemer, at svaret på, hvem der så ender med at have ansvaret for, at de problemer ikke er blevet løst, er børnene. Lige nu er det børnene, men det duer ikke. Det vil sige, at der kan være alle mulige ufortalte problemer rundtom, som man burde gøre alt muligt ved. Men det må ikke være sådan, at det så betyder, at vi venter i yderligere mange år.

Man kan jo sige, at selv om forslagsstillerne ikke har haft regeringsmagten, har de været støtteparti til en regering i utrolig mange år uden at have fået det her igennem. Så man kan jo håbe, at det går lidt hurtigere end de 15-20 år, det indtil nu har varet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Således starter ordførerrækken, og første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jens Joel. Velkommen.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget. Man kan sige, at der jo næsten er tale om dobbelt omsorg. Der er både en omsorg for, at Socialdemokratiet rent faktisk får gennemført Socialdemokratiets politik – og det sætter vi selvfølgelig pris på – men der er jo også den vigtigere omsorg, som er baggrunden for vores holdning og vores politiske udgangspunkt for det her, nemlig omsorgen for de børn, som selvfølgelig ikke skal bringes i situationer, hvor de er tvunget til at tolke for deres forældre, og hvor der måske også bliver diskuteret nogle ting, som børnene enten ikke har fuld forståelse af eller har bedt om at være en del af diskussionen om, eller hvor man kan forestille sig, at også ret alvorlige problemstillinger i virkeligheden kommer meget, meget tæt på, og hvor det nogle gange er ganske små børn, som skal bære det. Ministeren har jo sagt det rigtigt, nemlig at det her forslag, som var en del af vores udspil fra 2018, handler om at sikre, at børn og under 18 år ikke bruges som tolke, og det handler om at sikre, at den opgave, det ansvar for at lære og forstå sproget selvfølgelig lægges over på forældrene, hvor det hører hjemme.

Så har ministeren jo også redegjort for, at når vi ikke kan støtte forslaget her, er det, fordi vi ikke kan nå det i den her samling af de grunde, som vi jo har været hen over mange gange, og som jo primært – og næsten udelukkende – handler om, at der har været en coronapandemi, som har lagt store dele af vores land og centraladministrationen og regeringen og alle mulige ministerier i et meget hårdt i jerngreb og givet et arbejdspres, som har gjort, at vi ikke er nået i mål med det. Men Dansk Folkeparti kan være roligt forvisset om, at det her stadig væk er politikken, og at vi agter at fremsætte lovforslag om det.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Tak for det, og tak for redegørelsen for, hvorfor man ikke vil støtte sin egen politik. Desværre er det jo så ikke det eneste eksempel på forslag her fra programmet »Retfærdig og realistisk«, som Socialdemokratiet endnu ikke har fået fremsat forslag om, og som man i øvrigt heller ikke vil stemme for, når vi andre så foreslår det.

Nu er det første gang, jeg møder undervisningsministeren i salen, og det kan jo godt være, at der har været ekstraordinært travlt i Undervisningsministeriet på grund af corona – det kan jeg ikke udelukke – men kan ordføreren ikke godt forstå, at man, når man kan finde et sted mellem 15 og 20 forslag fra det her program, som Socialdemokratiet fremlagde i 2018 for at fremstå som strammere inden for udlændingepolitikken, der endnu ikke er så meget som fremsat i Folketingssalen, så sidder med en fornemmelse af, at det her måske var mere pop og propaganda, end det egentlig var politik?

Værsgo.

Nej, det kan jeg faktisk ikke forstå.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så prøver jeg at skære det lidt mere ud i pap. I 2018 forventede man et folketingsvalg i nær fremtid, og det kom jo så som bekendt grundlovsdag 2019, og på alle landets busholdepladser og andre steder kunne man se den her »Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik der samler Danmark« med fru Mette Frederiksen på forsiden.

Tror ordføreren ikke, at de mange mennesker, som på det tidspunkt så det her program, havde en forventning om, at regeringen, når man kaldte de her mange stramningsforslag inden for udlændingepolitikken, herunder et forbud mod børnetolke, for både retfærdigt og realistisk, så ville have fremsat forslag i hvert fald bare på halvdelen af områderne, inden der skulle gå 2 år, før man kunne fejre regeringens fødselsdag?

Værsgo.

Altså, for det første er det jo åbenlyst, at befolkningen, borgerne, må forvente, præcis som det kommer til at ske, at vi fremsætter de her forslag. Vi gennemfører vores politik, eller vi søger i hvert fald opbakning til det. Vi har jo ikke 90 mandater, men der er noget, der tyder på, at vi i hvert fald kan få støtte fra Enhedslisten. Det er det første, som man selvfølgelig må forvente.

Det andet, som er lidt mere tricky, er, at der vel ikke var nogen, der havde forventet, at vi skulle bruge et år på en global pandemi, som på mange måder har udfordret os, og som selvfølgelig også har forsinket nogle ting. Jeg kan forsikre hr. Morten Messerschmidt om, at det ikke er, fordi vi har ændret holdning, eller fordi vi på nogen måder undlader at fremsætte de forslag, som der heldigvis ser ud til at være opbakning til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre.

Tak for det, formand. Og tak for ordet. Som familieordfører og medlem af Venstre synes jeg jo, det er sørgeligt, at vi er kommet hertil, hvor vi nu skal drøfte, om vi vil forbyde børnetolke. Det er nemlig helt forkert at bringe børn i den situation, hvor de skal agere den voksne over for deres forældre, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Der er heldigvis allerede et forbud mod, at børn under 18 år må agere tolke for deres forældre i sundhedsvæsenet, medmindre der er tale om yderst akutte tilfælde. Men det er heller ikke godt nok, for det kan fortsat ske andre steder.

Prøv at forestille dig en situation, hvor du er 15 år gammel. Du er på jobcenter med din mor, der ikke taler dansk og aldrig været på arbejdsmarkedet. Du er nu pludselig ansvarlig for at viderebringe informationer om f.eks. økonomiske konsekvenser, arbejdsprøvning og alle mulige andre informationer, der hører sådanne møder til. Det må og skal aldrig være en opgave for børn. For børn skal have lov at være børn. De skal gå på legepladsen og spille PlayStation med deres venner og lave lektier uden bekymringer. De skal med andre ord lave alt det sjove og også alt det kedelige, der hører en barndom til.

Derfor forekommer det også Venstre en anelse paradoksalt, at statsministeren, der i sin egen selvforståelse er børnenes statsminister, endnu ikke har gjort noget for at forhindre, at børn bliver sat i sådanne situationer. Det kan da umuligt være for børnenes bedste, at regeringen ikke har valgt at gøre noget. Forslaget, vi diskuterer i dag, er ovenikøbet Socialdemokraternes eget. Det var en del af det efterhånden berømte udlændingeudspil »Retfærdig og realistisk« fra 2018. Vanen tro har regeringen dog ikke gjort noget for at levere på den politik, som de stillede vælgerne i udsigt allerede inden valget forrige år.

På den baggrund støtter Venstre naturligvis det her beslutningsforslag og takker endnu en gang Dansk Folkeparti og hr. Morten Messerschmidt for at bringe det op i salen her i dag – og også for at holde regeringen i ørerne.

Tak for det. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg kan høre, at ordføreren er enig i indholdet her og også siger, at det må og skal aldrig være en opgave for børn. Så mit korte spørgsmål er: Hvad er baggrunden for, at Venstre ikke selv har gennemført det her?

Værsgo.

Nu tror jeg egentlig, at Venstre har været ret offensive i den her debat omkring tolke i det hele taget, og hvis vi skal være sådan helt ærlige og lavpraktiske omkring det, burde det jo slet ikke være noget, vi skulle diskutere, altså om der skal være et forbud. Altså, det burde jo bare være almindelig sund fornuft, at det ikke er det, der sker. Altså, vi skulle måske i virkeligheden også lige tale lidt om: Hvor er forældreansvaret henne? Og hvorfor er det, at man ikke har en forventning i forhold til de her forældre om at tage ansvar for eget liv? De får sådan set en del andre ting i forvejen fra det danske samfund. Vi bidrager med rigtig meget i den henseende. Så jeg synes også, vi måske skal rykke den lidt over på spørgsmålet om, hvor forældreansvaret er henne, og måske skal vi i virkeligheden ikke tale så meget om forbud, for det burde helt ærligt være almindelig sund fornuft, at det ikke var tilfældet, at det skete nogle steder.

Hr. Jens Joel.

Tak for det. Altså, når jeg spørger, er det jo, fordi jeg sådan set er fuldstændig enig med ordføreren, men da Socialdemokratiet foreslog det her før valget, var det jo Venstre, der havde regeringsmagten, og derfor var mit spørgsmål bare: Hvis det her er en selvfølge, hvorfor har Venstre så ikke løst det her, inden vi ramte corona og alle mulige andre ting?

Værsgo.

Nu havde vi vores daværende integrations- og udlændingeordfører, Inger Støjberg, på banen. Jeg synes ikke, man kan klandre hverken Inger Støjberg eller Venstre for ikke at have ført en stram og retfærdig udlændingepolitik generelt, og vi har egentlig også haft fokus på tolkeområdet helt generelt. Og der var jo netop kommet et forbud i forhold til sundhedsvæsenet og i regi af det. Det er bare ikke nok, kan man så sige.

Men i virkeligheden vil jeg gerne lede det tilbage til, at det bare burde være almindelig sund fornuft. Vi burde slet ikke behøve at diskutere, om der skulle være et forbud eller ej. Det er utroligt, at man bliver nødt til at gøre det for at sikre, at forældre, der har været her i landet i 6 år, ikke tager børnene med i f.eks. jobcenteret.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, fru formand. Vi er naturligvis enige i, at vi ikke skal have børnetolke i Danmark. Børn skal være børn og lege og lære – de skal ikke være standin for tolke i voksenspørgsmål. Børn skal ikke involveres i svære samtaler, hvor de skal formidle en alvorlig diagnose, hvorvidt der skal implementeres særlige sociale indsatser i familien, eller hvordan det går barnet på skolen. Børn skal være børn. De skal skånes for det kæmpe ansvar, der ligger i at skulle involveres i de voksnes udfordringer. Lidt

Vi hilser derfor regeringens intention om at ændre dette velkommen, og vi ser også frem til forhandlingerne. Vi opfordrer også regeringen til at indkalde partierne til en drøftelse af, hvordan vi får løst problemet.

Så jeg vil sige, at SF desværre ikke kan stemme for beslutningsforslaget, som det foreligger, og det er, fordi vi ved, at vi bliver indkaldt til forhandlinger.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Kan fru Halime Oguz oplyse, hvornår der er indkaldt til de forhandlinger?

Værsgo.

Nej.

Det er de korte svars debat, må man sige. Her i første runde er det åbenbart obligatorisk, at alle spørgsmål skal besvares med enstavelsesord. Nå, men kan fru Halime Oguz så sige noget om, hvilken retning hun forventer de her forhandlinger vil tage? Altså, er der kommet et udspil fra regeringen om, hvordan man vil forbyde børnetolke?

Værsgo.

Jeg var lige ved bare at sige nej igen. Men det, jeg vil sige, er, at jeg håber på, at vi får en bred diskussion om både omfanget af det her problem, men også om, hvad man så kan gøre i stedet for. For der skal jo findes en løsning på det her, og det er slet, slet ikke rimeligt, at børn skal involveres i så svære samtaler. Men vi har jo også at gøre med den her privatisering af tolkning. Folk kan være på overførselsindkomst og derfor ikke have råd til at betale for en tolk. Så derfor skal vi have fundet en holdbar løsning. Det er derfor, at vi ser frem til nogle forhandlinger.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kristian Hegaard. Vi skal lige have en klud til afspritning, vil jeg sige til fru Halime Oguz. Tak.

Hr. Kristian Hegaard, værsgo.

Tak for ordet, formand. Med beslutningsforslaget her foreslår Dansk Folkeparti et forbud mod, at børn og unge under 18 år bruges som tolke af deres forældre og andre familiemedlemmer. Børn bør ikke tolke for forældre i eksempelvis sundhedsvæsenet og dermed være ansvarlige for at formidle svært fagligt stof eller svære samtaler som diagnosticering af kræft eller lignende. For en sådan samtale hos lægen kan eksempelvis handle om valget mellem en operation eller en anden alvorlig behandling, og den korrekte formidling af det bør børn ikke være ansvarlig for. Det er ikke børns ansvar. Børn skal ikke have ansvaret for en alvorlig voksensnak. Det er de voksne, der skal tage sig af børnene, ikke børnene, der skal passe på de voksne.

Problemet er bare, at forslagsstillerne selv har været med til at øge antallet af børnetolke, som de nu ønsker afskaffet, for det er en konsekvens af bl.a. tolkegebyret i sundhedsvæsenet. Har man ikke råd til 1.675 kr. for en tolk, kan man ende i den desperate situation, at børn tolker for en.

Så Dansk Folkeparti har helt ret, nemlig at deres beslutninger har været med til at skabe et problem i form af børnetolke. Det kunne være fristende at stemme for Dansk Folkepartis forslag, hvis man ikke synes, at børn skal tolke, for det synes Radikale Venstre ikke at børn skal. Vi skal bare gøre det i den rigtige rækkefølge, nemlig afskaffe tolkegebyret først, få bedre styr på tolkeforholdene generelt og bagefter sørge for, at børn ikke tolker. Hvis Dansk Folkeparti kunne være med til det, så kan Radikale Venstre stemme for.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Vi kommer selvfølgelig aldrig nogen sinde til at stemme for radikale lempelser af udlændingepolitikken. Det kommer næppe bag på hverken hr. Kristian Hegaard eller andre, der måtte følge med her. Det, der er det interessante, er selvfølgelig, hvor lang tid hr. Kristian Hegaard finder, at vi skal vente på den regering, som han jo gør til regering. Altså, hvad er det rimelige i forhold til at vente på de løfter, som en regering har fremsat, og som man jo må sige spillede en ikke sådan fuldstændig uvæsentlig rolle i valgkampen?

Værsgo.

Jeg tror da ikke, at det er mig, der skal sætte ord eller tal på, hvornår der skal foreligge forslag fra et program, som jeg knap nok har læst. Men det, jeg så til gengæld kan sige, er, at det ærgrer mig, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at afskaffe tolkegebyret, som jo er med til at skabe ulighed i vores sundhedsvæsen. Og jeg har ellers indtryk af, at Dansk Folkeparti ellers synes, at det er vigtigt i vores sundhedsvæsen, at det er lige for alle, og at det ikke skal bero på sociale forhold og andet, i forhold til hvem der får adgang til sundhedsvæsenet. Og det er det jo, når der er nogle, der skal betale 1.675 kr. for en tolk, og når andre ikke skal. Det ærgrer mig godt nok, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at skabe lige forhold i sundhedsvæsenet. Men det må vi jo kæmpe for og se, om vi kan lykkes med en anden dag.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen selvfølgelig vil det ærgre hr. Kristian Hegaard og De Radikale, hver eneste gang Dansk Folkeparti får en lov igennem. Sådan er det jo i sagens natur. Vi er jo hinandens antipoler. Det, der jo er det store spørgsmål, er, hvordan Det Radikale Venstre så forholder sig til, at vi har en regering, der altså er gået til valg på det her. Vil man indgå i forhandlingerne, uden at man f.eks. hæver gebyret, som hr. Kristian Hegaard nævner, eller hvordan vil man stille sig?

Værsgo.

Jeg kan bare sige, at vi tager stilling til regeringens forslag løbende, som de foreligger, og så ser vi på det, når den tid kommer.

Tak for det. Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren, om ordføreren ikke mener, at det er forældrenes eget ansvar at lære dansk.

Værsgo.

Jo, selvfølgelig er det den individuelle borgers eget ansvar at sørge for at lære dansk, og det skal man også. Når man kommer til Danmark, skal man mødes med krav, både i forhold til at lære dansk, tage en uddannelse og komme i arbejde. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Det skal være krav, som man stiller. Og det er krav, som vi stiller til alle, og det skal vi gøre.

Det, der bare er, er, at når der er tale om eksempelvis det at have en meget avanceret samtale i sundhedsvæsenet som det at få at vide, at man har kræft eller skal indgå i et andet behandlingsforløb, kan det altså være nogle ret vanskelige ord at forstå, når det handler om den slags. Og man skal ikke udsættes for en usikker situation, hvor man ikke ved, hvad det var, lægen egentlig sagde om ens sundhedstilstand og de forskellige operationer, man kan vælge. Der er det rimeligt, at man kan få adgang til en tolk, så man er sikker på, at man får det rigtige behandlingsforløb.

Fru Mette Thiesen.

Det har man jo også mulighed for; man skal bare betale for det. Altså, vi ved jo godt, hvad det er for et segment, vi står og taler om. Altså, jeg tvivler på, at der er særlig mange færinger, nordmænd eller tyskere, der gør brug af det her. Vi ved jo godt, hvad det er for et segment, der benytter sig af børn sikkert bare for at spare de penge. Hvorfor mener Radikale Venstre ikke, at det er fint nok, at hvis man ikke kan finde ud af at lære det danske sprog, så skal man selvfølgelig betale for en tolk?

Værsgo.

Når der er nogle, der skal betale 1.675 kr. for at deltage i en samtale i sundhedsvæsenet, og andre ikke skal, så er der brugerbetaling i sundhedsvæsenet for nogle mennesker, og der er ikke brugerbetaling for nogle andre. Det betyder, at der ikke er lige adgang til sundhedsvæsenet, og det synes Radikale Venstre er problematisk. Det synes Nye Borgerlige så ikke at det er; de synes, det er fint, at der er ulige adgang i sundhedsvæsenet, og det må de jo så forholde sig til. Det er i hvert fald ikke Radikale Venstres politik.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg må starte med at sige, at jeg jo synes, det er lidt spøjst, at det her område hører til i Børne- og Undervisningsministeriet, for på alle andre områder, når vi diskuterer tolke og tolkningsregler, plejer det faktisk at være i Justitsministeriet eller i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Men lad nu det ligge; det er jo hyggeligt nok at møde en anden ordførerkreds.

At man efter 3 år i Danmark burde kunne dansk på et niveau, der gør, at man kan gebærde sig i samfundet og være i dialog med det offentlige og myndighederne, kan vi kun blive enige om – altså som hovedregel, man kan jo godt forestille sig en masse situationer, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre af forskellige årsager, som ikke kan henføres til den enkelte persons onde vilje.

Jeg tror, at næsten alle, der kommer til Danmark, gerne vil lære sproget. Livet bliver trods alt væsentlig nemmere i Danmark, når man kan sproget. Man kan forstå vejskilte, man kan forstå varedeklarationer, man kan komme ind på en uddannelse, og man kan blive en integreret del af vores arbejdsmarked. Jeg tror ikke, at der er nogen mennesker, der kommer til Danmark og tænker: Jeg vil ikke lære dansk. Jeg tror faktisk, at det modsatte gør sig gældende. Jeg tror, at de mennesker, som kommer til Danmark og gerne vil være en del af vores samfund, også gerne vil lære sproget. Det ændrer bare ikke på, at der er situationer, hvor den enkelte ikke har forudsætningerne for at lære dansk. Hvis man er psykisk syg, eller hvis man er traumatiseret af krig eller har andre årsager til ikke at kunne deltage i undervisningen på lige fod med andre, er det klart, at man kommer bagud.

Det er jo ikke nyt for nogen, at Dansk Folkeparti igen ønsker at gøre det sværere for de få mennesker, som ikke har kunnet lære dansk på et fyldestgørende niveau. Allerede tilbage i 2018 stemte Dansk Folkeparti jo for en stramning på tolkeområdet, der skulle straffe dem, der ikke havde lært dansk på et højt nok niveau efter 3 år, ud fra den betragtning, at det ikke er rimeligt, at statskassen skal betale tolkebistanden. Men problemet med den tilgang er, at vi eksempelvis i sundhedsvæsenet står med et problem, hvor det mangelfulde dansk gør, at selv Lægeforeningen kan konstatere, at patientsamtalerne påvirker kvaliteten i sundhedsbehandlingen. Det gør diagnosticeringen sværere og øger risikoen for fejlbehandling. Og hvis der er noget, der koster mange penge i vores samfund, er det fejlbehandlinger i sundhedsvæsenet – for ikke at tale om, hvor forfærdeligt det er, hvis man ikke kan få behandlet mennesker for alvorlige sygdomme alene på grund af en sprogbarriere. Vi ved jo også, at Dansk Folkeparti har været med til at forringe den danskundervisning, man modtager, når man kommer til Danmark. Så jeg mener faktisk, at Dansk Folkeparti på mange måder selv er skyld i det problem, de adresserer her, og som vi er fuldstændig enige med hr. Morten Messerschmidt i er et problem.

I stedet for at behandle et forslag om, at børn ikke må oversætte for deres forældre, burde vi behandle et forslag om igen at fjerne egenbetalingen på tolkning. Det ville løse et af de problemer, vi har på tolkningsområdet. Vi burde også få prioriteret at lave en dansk tolkeuddannelse, da historien desværre har vist, at det ikke bare har været noget, vi har kunnet udlicitere til ét enkelt firma, og der har vi jo faktisk stået sammen med Dansk Folkeparti om at få ophævet aftalen med dem, der hedder EasyTranslate. Det lykkedes jo også i finansloven for 2 år siden at få nedsat en arbejdsgruppe, som skal lave en ny dansk tolkeuddannelse, og vi glæder os meget i Enhedslisten til at se, hvad resultatet bliver af den arbejdsgruppe. Det er nok også blevet forsinket på grund af corona ligesom alt andet.

Kvaliteten af tolkningen skal op, så man er sikker på, at der ikke sker de fejl, som vi ser i dag. Lad os få en certificeringsordning, som man ser det i f.eks. Norge og Sverige, og lad os sørge for, at folk, der skal oversætte på sundhedsområdet, kender til sundhed, og at dem, der skal oversætte på det juridiske område, kender til jura og har juridisk forståelse. At børn i dag i visse sammenhænge bliver brugt af deres forældre til at oversætte, er en direkte konsekvens af lovændringer gennemført med stemmer fra bl.a. Dansk Folkeparti. Og den manglende opmærksomhed på kvaliteten af tolkning, som vi har lidt under i mange år, fører også hen til det her problem.

Jeg tror ikke, at der kan være nogen tvivl om, at børn ikke skal sættes i en situation, hvor de skal oversætte for deres forældre. Det mener jeg simpelt hen ikke at børn skal. Men jeg mener ikke, at vi løser det problem ved at lave et forbud. I min tale redegjorde jeg for, hvorfor det netop ikke kan stå alene, og hvorfor der er behov for at gøre netop så meget mere som f.eks. at lave en certificeringsordning og en tolkeuddannelse og fjerne brugerbetalingen. Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte kommentarer, så vi går videre til den næste ordfører. Hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Så står vi her igen, skulle jeg til at sige. Nu er det jo første gang, vi er her med fru Pernille Rosenkrantz-Theil som minister, men det er sjette gang, vi står her med endnu et af Socialdemokratiets rigtig mange fine forslag, som Socialdemokratiet gik til valg på, men som de nu stemmer imod. Der var løftet om en reform af Schengen; det var Socialdemokratiet for, da de gik til valg, og nu er de imod. Man ville fjerne lempelser på familiesammenføringsområdet; det gik Socialdemokratiet også til valg på, men nu stemmer de imod. Så var der den om selvbestemmelse over den danske grænsekontrol; det syntes Socialdemokratiet også var en god idé at foreslå tilbage i 2018, men nu stemmer de imod. Så har vi det med at fratage dansk statsborgerskab for kriminelle; endnu et godt forslag, som Socialdemokratiet nu også er imod. Og så var der loftet over ikkevestlig indvandring, som Socialdemokratiet gik til valg på, og som de nu også er imod. Denne gang er det så børnetolke. Det var et godt forslag i 2018, men ifølge Socialdemokratiet nu et forfærdeligt forslag.

Alle de her forslag er taget fra »Retfærdig og realistisk«, og derfor er det jo noget ironisk, at Socialdemokratiet nu stemmer imod. Og så sidder ministeren og kigger på mig og tænker, at det da er noget vås, han siger, for ministeren har jo lige sagt, at det var noget, man ville gøre, men at man ikke har haft tid til det. Man har simpelt hen ikke haft tid nok siden 2018-2021 til at gennemføre det her. Derfor stemmer man imod. Ja, jeg har svært ved at finde ord for det. Allerede i 2018 formulerede man rent faktisk, hvorfor man var imod børnetolke. Det var man, fordi børn og unge under 18 år ikke skal bruges som tolke af deres forældre. Det er forældrenes eget ansvar at lære dansk. Altså, man kan jo stort set tage forslaget fra »Retfærdig og realistisk« og skrive det ind i et lovforslag og lægge det frem i salen, men det vil Socialdemokratiet så ikke. Hvad jeg heller ikke forstår er, at Socialdemokratiets støttepartier i det store og hele er enige i Socialdemokratiets udspil, og de er enige i, at der ikke skal være børnetolke, og de er enige i, at det er forældrenes eget ansvar, men alligevel stemmer de også imod. Men det er sådan en generel trend, man ser, hvor støttepartierne jo stort set gør alt, hvad Socialdemokratiet siger.

Vi synes i hvert fald, at det er på tide, at Socialdemokratiet lever op til sin egen politik. Det er sådan set det mest grundlæggende her. Derfor stemmer Det Konservative Folkeparti for det her beslutningsforslag.

Tak for det. Det er heller ikke nogen kommentarer her. Så er den næste fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Der står konkret i det her forslag, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at have gennemført forbud mod, at børn og unge under 18 år bruges som tolke af deres forældre og andre familiemedlemmer. Så nu står vi her altså igen. Vi skal drøfte lovgivning særskilt for et segment, som ikke vil tilpasse sig Danmark.

Lad mig være helt ærlig: Langt størstedelen, hvis ikke alle, som dette beslutningsforslag omhandler, burde slet ikke være i Danmark. For lige nu står vi med et forslag, der adresserer en problematik forårsaget af en total forfejlet udlændingepolitik igennem årtier ført af naive politikere, som gladeligt har ladet et voldsomt stort antal mennesker hovedsagelig fra de muslimske lande komme til vores land. Det massive svigt har påført os store problemer, både økonomisk, sikkerhedsmæssigt og kulturelt.

Når man er i Danmark som udlænding, skal man selvfølgelig forsørge sig selv. Man skal selvfølgelig også selv betale, hvis man skal bruge en tolk, ikke efter nogle år, men fra dag et. Det er bare sund fornuft. Børn skal derudover selvfølgelig ikke bruges som tolke af deres forældre. Ud over at det er udtryk for en ladhed og ligegyldighed, at forældrene ikke engang gider at lære sproget, er det også udtryk for en ligegyldighed over for det ansvar, som de placerer hos deres børn, når de pålægger dem den store opgave at være tolke som mindreårige. Mindreårige umyndige børn skal selvfølgelig ikke tolke for deres forældre.

Lad os nu få løst udlændingepolitikken fra bunden, så vi ikke igen og igen står og skal lave særlovgivning baseret på et segment, der hverken ønsker at bidrage, tilpasse sig eller respektere Danmark, os eller vores love. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Liberal Alliance er fraværende, så nu er det fru Inger Støjberg, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg vil allerede her fra begyndelsen sige, at jeg fuldtonet bakker op om det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, om at forbyde børnetolke. Jeg mener helt grundlæggende, at når man lever i Danmark, skal man selvfølgelig også tale dansk, og jeg mener ganske enkelt ikke, at man er ordentlig integreret, hvis man ikke taler dansk. Det er simpelt hen en forudsætning for at forstå dansk kultur og fuldtonet gå ind i den helt almindelige danske hverdag.

Så er det jo selvfølgelig mildt sagt forkert, hvis forældre bruger deres børn som tolke. Det er allerede rigt forklaret heroppe fra talerstolen af tidligere ordførere. Derfor er et forbud også på sin plads.

Det, der jo så ikke må ske – det håber jeg så også at regeringen er meget bevidst om – når børnetolke forbydes, er selvfølgelig, at det ikke er det offentlige, der skal tage over. Det er ganske enkelt ikke en offentlig opgave at betale for tolkning for mennesker, der har opholdt sig i Danmark i en årrække. Det er og bliver en forpligtelse selv at lære dansk og at tage teten – i øvrigt har vi et ufattelig generøst system i Danmark, der gør, at man får gratis danskundervisning i langt de fleste tilfælde, når man er kommet her til landet.

Så jeg støtter fuldtonet det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat.

Fru Halime Oguz har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare lige høre ordføreren, om det er noget nyt for ordføreren, at børn i visse tilfælde tolker for familiemedlemmer.

Nej, det er slet ikke noget nyt.

Værsgo.

Så vil jeg bare gerne høre, hvorfor ordføreren ikke har gjort noget ved det her problem i al den tid, ordføreren har været minister på området.

Det er sådan set et meget rimeligt spørgsmål. Det er, fordi vi greb det lidt anderledes an. Vi satte jo årrækken ned for, hvor lang tid man kan få tolkning i Danmark, og jeg havde sådan set gerne set, at vi satte det endnu længere ned. For hvis vi går en årrække tilbage, fik man jo tolkning, lige så længe man overhovedet havde brug for det, og det vil sige, at der var ganske mange, som aldrig nogen sinde satte sig ind i sproget og aldrig nogen sinde fandt behov for at lære dansk. Og derfor strammede man skruen. Jeg ville sådan set gerne stramme skruen endnu mere, for jeg mener simpelt hen, at man har en forpligtelse til at lære sig dansk, når man kommer hertil, og så oven i købet når det rent faktisk er sådan, at man får det betalt af det offentlige. Så det manglede da bare, at man lærer sig selv sproget.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det her forslag handler jo grundliggende om tre ting. For det første handler det om børns vilkår. Jeg læste en artikel fra Berlingske, der godt nok har 5 år på bagen, som hedder »Stop så med at lade børn tolke«, hvor Ahmad Mahmoud, der er maskinmester og i øvrigt også forfatter, fortæller om, hvordan han hos lægen fortalte sygehistorier, fordi forældrene skulle have førtidspension, hvordan han i skolen tolkede sin egen skole-hjem-samtale og på kommunen diskuterede rettigheder, kontanthjælp og boligsikring på vegne af sine forældre, fordi de boede i Danmark, men ikke beherskede sproget. Vi har set, hvordan børn må fortælle deres forældre om deres sygehistorie, selv alvorlige sygdomme som kræft og andet, og det er i sagens natur en fuldstændig urimelig situation at sætte børnene i. Det er det ene tema.

Det andet tema er selvfølgelig, at bor man i Danmark, og tager man imod de relativt generøse vilkår, som vi nu engang tilbyder, følger der selvfølgelig også pligter med, og en af de mest selvfølgelige pligter må være, at man lærer at beherske det danske sprog, sådan at man kan blive et aktiv for Danmark, sådan at man ikke ligger det land til last, som man ønsker at være en del af, men derimod aktivt bidrager. Og ved at have den her mulighed er der intet incitament til virkelig at lære sig det danske sprog, for man kan altid tage børnene med, som så kan hjælpe, og så kan man i øvrigt leve sit liv hjemme i ghettoen med al-Jazeera kørende på skærmen.

Så handler det jo også om noget tredje, nemlig at man skal holde, hvad man lover. Og jeg ved ikke, om det er lige præcis det, som jeg kan høre de to ministre sidde og diskutere deres problemer med, men det kunne jo være tilfældet, for der er efterhånden ganske mange forslag i det her katalog, som Socialdemokratiet i 2018 jo som bekendt gik til valg på, men som man bare ikke kan få omsat til virkelighed.

Vi havde i sidste uge en hel maratondebat med integrationsministeren om forsømte løfter, hvor man kom med den ene mere eller mindre plausible undskyldning efter den anden. Og nu har vi så hørt børne- og undervisningsministerens undskyldning. Det handler om corona. Man har ikke haft tid. Og ja, coronaen har vitterlig vendt op og ned på verden – det er der ingen tvivl om. Men for at det argument fra en regering, der siger, at den vil være børnenes regering, på nogen måde kan være validt, må det jo også stå mål med de andre ting, man altså godt har kunnet finde tid til at fremsætte forslag om.

Så mens jeg lyttede til de andre ordførere, gik jeg ind og læste i regeringens lovprogram, der blev fremlagt i oktober 2020, altså for et halvt års tid siden, hvor man udmærket kendte til coronasituationen, og det er jo interessant at se, hvad man vælger at prioritere over et forbud mod børnetolke. Vi har et lovforslag om praktikpladstaxametertilskud; vi har et lovforslag om modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag; vi har et lovforslag om mulighederne for andet udtræk af prøvefag – altså sager, som man har valgt at prioritere over forslaget om at forbyde børnetolke. Vi har også et lovforslag om mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler – det var vigtigere end at forbyde børnetolke. Vi har et lovforslag om inddragelse af eleverne i forbindelse med udskrivning – det var vigtigere end at forbyde børnetolke. Vi har et lovforslag om fritagelse for betalingskravet på erhvervsuddannelser for visse flygtninge og familiesammenførte – det var vigtigere end at forbyde børnetolke. Vi har et lovforslag om organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium – det var vigtigere end at forbyde børnetolke. Vi har et lovforslag om ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner – det var vigtigere end at forbyde børnetolke. Vi har et lovforslag om minimumsnormeringer i daginstitutionerne – det var også vigtigere end at forbyde børnetolke. Vi har et lovforslag om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen – det var også vigtigere end at forbyde børnetolke. Og så har vi et lovforslag om loft over egenbetaling for studieture – det var også vigtigere end at forbyde børnetolke.

Det siger jo noget om den her regering, at man vælger at prioritere den slags sager, før man lever op til sine løfter om udlændingestramninger. Og jeg må bare sige til både ordføreren og ministeren: Det bliver en kende utroværdigt. Men det her er jo hverken det første eller det sidste af brudte løfter fra statsministerens regering. Også i næste uge vil vi behandle forslag fra Dansk Folkeparti, som, måske lidt naivt, bare pålægger regeringen at gennemføre de forslag, som man gik til valg på. Men for os er det faktisk vigtigt. For os er udlændingepolitikken hjerteblod. Det er ikke bare propaganda og staffage. Det handler om at sikre vores alle sammens fædreland. Og derfor, formand, må vi jo videre. Tak for ordet.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Jens Joel. Værsgo.

Jeg vil bare høre, om hr. Morten Messerschmidt kan bekræfte, at en hel række af de forslag, hr. Morten Messerschmidt lige har læst op, er blevet udskudt på grund af corona.

Værsgo.

Det skal jeg ikke kunne sige noget som helst om, men det, jeg kan forholde mig til, er, at i oktober 2020 fremlagde man et lovprogram, hvor alle disse forslag var indeholdt, men på det tidspunkt valgte man ikke at fremsætte et forslag om børnetolke. Hvad der så måtte være sket efterfølgende, er jo sådan set ligegyldigt. Det er muligt, at tingene er blevet trukket ud, men det er ikke det væsentlige. Det væsentlige er, at man, da man lavede sit lovprogram, valgte at prioritere alle de ting, jeg netop har nævnt, forud for at man realiserede det løfte, man har givet til børnene, til vælgerne og til Folketinget om at forbyde børnetolke. Så kan hr. Jens Joel forklare, hvorfor det var vigtigere i oktober 2020?

Værsgo til hr. Jens Joel.

Jeg tror bare, at jeg tager hr. Morten Messerschmidts tirade som en bekræftelse på, at det var rigtigt, at en del af det her var udskudt på grund af corona.

Værsgo.

Jeg tror, man må sige, at det, hr. Jens Joel troede var et godt argument, er blevet overtrumfet af et endnu bedre argument. For det er jo ikke et spørgsmål om, hvad der er sket med lovkataloget efterfølgende. Det er et spørgsmål om, hvad der foregik oppe i hovedet på børne- og undervisningsministeren, da hun lavede lovkataloget. For på det tidspunkt valgte hun at lave det, som hr. Jens Joel kaldte for en tirade, men dog alligevel en tirade, der var så begrænset, at man ikke fik forbuddet mod børnetolke med. Og jeg mangler stadig væk svaret fra hr. Jens Joel på hvorfor ikke.

Tak for det.

Så er der ikke flere kommentarer, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.