Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 185:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et optjeningsprincip for danske socialydelser.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag om at indføre et optjeningsprincip for danske sociale ydelser. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Dansk Folkeparti for at bringe det her emne op og på den måde også at rejse debatten, en vigtig debat, om at værne om den danske velfærdsmodel. For jeg er nemlig helt enig i, at der skal være optjeningsprincipper, så man ikke bare kan komme til Danmark og modtage den fulde ydelse fra dag et. Derfor har vi allerede en række optjeningsprincipper på forskellige ydelser.

I beslutningsforslaget henvises der til Socialdemokratiets udlændingeudspil »Retfærdig og realistisk« fra 2018. Det fremhæves i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne er af den opfattelse, at regeringen ikke har leveret på ambitionerne om optjeningsprincipper. Der henvises bl.a. til, at, citat: »udlændinge fra stort set første arbejdsdag i Danmark kan få børnechecks til deres børn«.

Her vil jeg gerne starte med at udrede en potentiel misforståelse hos forslagsstillerne. For det første er det, vi kender som børne- og ungeydelsen, i daglig tale børnechecken, allerede i dag omfattet af et optjeningsprincip. Det har Dansk Folkeparti jo også deres del af æren for, og regeringen støtter det til fulde. For det andet antager jeg, når der henvises til børnechecken, at der tænkes på det midlertidige børnetilskud, som regeringen indgik aftale om i efteråret 2019. Jeg vil gerne understrege, at det midlertidige børnetilskud ikke er et udtryk for, at regeringen ikke går ind for optjeningsprincipper. Børnetilskuddet er en midlertidig foranstaltning, indtil Ydelseskommissionen fremlægger sine anbefalinger og et nyt ydelsessystem kan træde i kraft. Det handler helt grundlæggende om at holde hånden under børnene, mens vi forbedrer et nyt kontanthjælpssystem med bedre balance.

Jeg vil gerne understrege, at det er helt centralt for regeringen, at der også skal være et optjeningsprincip for nytilkomne i et nyt system. Vi er meget opmærksomme på, at ydelsernes størrelse kan påvirke tilstrømningen til Danmark. Derfor er det en bunden opgave for Ydelseskommissionen at komme med anbefalinger til et balanceret optjeningsprincip. Et balanceret optjeningsprincip skal sikre, at ydelsesniveauet ikke bliver en selvstændig tiltrækningsfaktor. Desuden skal det tilskynde til selvforsørgelse, samtidig med at ydelsesniveauet giver mulighed for, at man kan leve under rimelige vilkår. Det er en svær opgave, men ikke desto mindre en vigtig opgave. Jeg ser derfor frem til at høre, hvad kommissionen kommer frem til.

På den baggrund vil jeg gerne afvise forslagsstillernes kritik. Regeringen har med nedsættelsen af Ydelseskommissionen sat fokus på at fastholde optjeningsprincipper. Desuden arbejder regeringen på et initiativ om en 37-timersarbejdspligt. Vores udgangspunkt er, at nytilkomne og andre udlændinge med et integrationsbehov skal deltage aktivt for at kunne modtage den fulde ydelse. Det understreger, at det er et grundlæggende princip for regeringen, at man skal bidrage, før man kan drage nytte af det danske velfærdssamfund.

Uanset hvordan vi vender optjeningsprincipper, bliver vi nødt til at forholde os til, at de skal gå hånd i hånd med EU-reglerne. Hensynet til arbejdskraftens frie bevægelighed indebærer, at vandrende EU- og EØS-arbejdstagere skal stilles lige med danske statsborgere, når det drejer sig om adgangen til sociale ydelser i Danmark. Det kan vi ikke ignorere. Men det ændrer ikke på regeringens udgangspunkt om, at der skal være optjeningsprincipper de steder, hvor det kan lade sig gøre, og hvor det giver mening. Og det vil jeg komme nærmere ind på nu.

I forhold til pensionsområdet har vi jo længe haft optjeningsprincipper, som bl.a. betyder, at størrelsen af pensionen afhænger af antallet af bopælsår i riget. Regeringen har også sørget for, at samme optjeningsprincip fra starten kommer til at gælde for retten til tidlig pension – i øvrigt en aftale, som vi var rigtig glade for at indgå med bl.a. Dansk Folkeparti. Børne- og ungeydelsen, eller børnechecken, er som nævnt også allerede i dag bundet op på et optjeningsprincip. Her er retten til den fulde ydelse bl.a. betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år. Retten til den fulde ydelse optjenes gradvis i løbet af perioden på de 6 år. Optjeningsprincippet er ens for alle. Det gælder således både for danske borgere, udenlandske arbejdstagere og flygtninge.

Danmark har et helt unikt su-system, der understøtter unges mulighed for at gennemføre en uddannelse uanset baggrund, og det skal vi værne om. Udenlandske statsborgere, herunder tredjelandsborgere, som uddanner sig i Danmark, får som udgangspunkt ingen støtte til opholdet og skal selv finansiere studierne. Der er dog mulighed for at få su, hvis den studerende har en særlig tilknytning til Danmark. Det gælder bl.a. børn, der er født og opvokset i Danmark, og studerende, der har opholdt sig i Danmark i en sammenhængende periode på mindst 5 år. EU- og EØS-borgere kan til gengæld søge om su på lige vilkår med danske studerende, hvis de har status som vandrende arbejdstagere efter EU-retten.

Det er ikke foreneligt med EU-reglerne at indføre optjeningsprincipper for EU-borgere, der gør brug af deres ret til fri bevægelighed som arbejdstagere. Men jeg vil gerne understrege, at regeringen finder det stærkt problematisk, hvis en alt for stor del af den danske su bruges til at finansiere europæiske studerendes uddannelsesforløb. Regeringen fastholder derfor en aktiv linje i EU i forhold til at begrænse su til vandrende arbejdstagere. Jeg ved også, at uddannelses- og forskningsministeren har bedt om, at der endnu en gang bliver set på mulighederne for at dreje på nogle af de håndtag, der kan begrænse EU-borgeres adgang til su, selvfølgelig med respekt for EU-medlemskabet.

På boligstøtteområdet er der ikke optjeningsprincipper, men spørgsmålet herom har været overvejet tidligere. Når der ikke er optjeningsprincipper, skyldes det først og fremmest hensynet til at sikre, at pensionister og andre med en begrænset indtægt har et eksistensminimum og mulighed for at opretholde en rimelig bolig. Hvis man skulle indføre et selvstændigt optjeningskrav i forhold til boligstøtte, ville mange blive pålagt et dobbelt optjeningskrav. Det skyldes, at en stor del af modtagerne allerede er omfattet af optjeningsprincipper for deres forsørgelsesydelse. Et optjeningsprincip vil desuden kunne medføre et øget træk på andre tilskud. Nogle borgere vil nemlig have så få midler til rådighed, at deres forsørgelsesydelse ville skulle suppleres med enkeltydelser. Derudover vil det også blive både dyrt og administrativt uholdbart at indføre, eftersom boligstøtten beregnes på baggrund af den samlede husstand. Det kræver, at der opbygges et nyt system, der kan håndtere de tilfælde, hvor husstandens beboere ikke har optjent den samme ret til boligstøtte. Sandsynligheden for, at et sådant system vil kunne fungere i praksis, anser jeg for meget lille.

Selv om regeringen går ind for optjeningsprincipper, vil jeg gerne pointere, at de ikke skal indføres i blinde og uden øje for, hvilke øvrige konsekvenser de kaster af sig. Derfor afskaffede regeringen som noget af det første, da den tiltrådte, opholdskravet på dagpengeområdet, og det mener jeg fortsat var en rigtig klog beslutning. Opholdskravet var symbolsk, og det svækkede både opbakningen til vores dagpengesystem og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Opholdskravet gjorde det sværere at tiltrække og fastholde udenlandske specialister, men hvad værre var, så blev danske arbejdstagere, der ønskede at vende tilbage til Danmark efter en årrække i udlandet, også ramt. Og det fremgik endda også af den tidligere regerings lovforslag, at opholdskravet ville medføre, at omkring 13.600 ville melde sig ud af deres a-kasse.

Desuden er der allerede effektive værnsregler på dagpengeområdet, som sikrer, at udlændinge uden for EU ikke bare kan komme til Danmark og få dagpenge med det samme. Dertil gælder kravet om beskæftigelse forud for ledighed, som sikrer, at man som udgangspunkt skal have en tilknytning til det danske arbejdsmarked for at kunne få dagpenge. Derfor kommer den her regering heller ikke til at indføre et nyt opholdskrav på dagpengeområdet. Vi har også lyttet til arbejdsmarkedets parter, der kraftigt fraråder det.

Så lad mig kort samle op her til sidst. Regeringen er stærk fortaler for, at der skal være optjeningsprincipper for danske sociale ydelser. Man skal have haft en reel tilknytning til Danmark og have bidraget til fællesskabet, før man kan opnå ret til fulde ydelser i vores velfærdssystem. Med nedsættelsen af Ydelseskommissionen har regeringen lagt op til en gentænkning af det samlede kontanthjælpssystem, der får betydning for niveauet for og adgangen til alle de ydelser, der findes i kontanthjælpssystemet. Samtidig er det en bunden opgave for kommissionen at komme med anbefalinger til et balanceret optjeningsprincip. Jeg er derfor ikke enig i påstanden om, at regeringen ikke gør noget, tværtimod er vi i fuld gang med at afdække området.

Jeg afventer i stor spænding anbefalingerne fra Ydelseskommissionen, som jeg kommer til at drøfte med alle Folketingets partier. Og i den forbindelse kommer vi også til at se på muligheden for at sikre en balanceret adgang til sociale ydelser. På den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er fra hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det. Jeg ved ikke, om jeg skal sige tak for afvisningen, men den var jo forventelig. Det, vi lægger op til her, er jo endnu en gang at forpligte den socialdemokratiske regering til at levere det, som det socialdemokratiske parti har lovet sine vælgere, og den her gang handler det altså om side 17 i programmet »Retfærdig og realistisk«, hvor man skriver – og det er Socialdemokratiet, der taler:

»Vi har støttet indførelsen af et optjeningsprincip for børnechecken. Og vi vil konstruktivt indgå i politiske drøftelser om, hvorvidt brugen af optjeningsprincipper skal udvides.«

Det vil vi gerne forpligte regeringen til at realisere inden årets udgang, og det synes jeg egentlig er et rimelig rummeligt spænd, al den stund at regeringen til nytår har siddet 2½ år og vi nærmer os et folketingsvalg osv. Så hvad er det, der gør det umuligt for ministeren at sige ja til, at vi inden årets udgang altså skal være i gang med at drøfte de her optjeningsprincipper, som Socialdemokratiet lovede vælgerne tilbage i 2018?

Ministeren.

Jamen det helt korte svar – og det er jo det, jeg har redegjort for – er, at vi venter på Ydelseskommissionen, som vi har bedt om at gentænke ydelsesområdet, herunder ikke mindst kontanthjælpsområdet, og også komme med anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med balancerede optjeningsprincipper.

Hr. Morten Messerschmidt.

Skal vi så forstå det på den måde, at ministeren ikke forventer, at Ydelseskommissionen kommer med noget forslag inden årets udgang? Det ville da være trist. Altså, det gør det jo unægtelig lettere at være politiker, hvis man kan love en hel masse og derefter lægge det over i en syltekrukke og man så ikke nogen sinde barsler med noget, og så kommer der et nyt folketingsvalg, og så har man gjort, hvad man ville. Det er jo ikke sådan, det fungerer, minister. Så kan vi få en tidshorisont for, hvornår ministeren regner med at de her forhandlinger går i gang? Tilsyneladende forventer man ikke noget realiseret inden årets udgang, så hvornår er vi der? Hvornår holder vi op med at skulle sende den ene milliardcheck efter den anden ud af landet på grund af su-regler, børnepengeregler osv. osv., som vi kender det fra EU?

Ministeren.

Først og fremmest afventer vi jo Ydelseskommissionens rapport, som vil komme inden sommerferien, og jeg tror, man skal være realistisk, set i lyset af at det er et meget kompliceret område, som også er blevet gjort meget, meget kompliceret af skiftende flertal her i Folketinget og har mange knopskydninger. Vi mener helt reelt, at der trænger til både at blive saneret, blive fundet nogle bedre balancer og blive ryddet op i systemet, og de drøftelser glæder vi os til at have, både med den ene side og med den anden side af Folketinget.

Tak, så er det hr. Jens Rohde.

Jeg kan godt blive forvirret over, hvad det er for nogle ydelsesprincipper, der skal ændres, så jeg vil bare gerne have, at ministeren her over for Folketinget slår fast, at man ikke går ind for diskrimination af de vandrende arbejdstagere. Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 18, at det kan vi ikke, og i øvrigt af hele aftalesystemet helt tilbage fra 1954, som jo bygger på, at der, hvor man arbejder, betaler man sin skat, og der, hvor man betaler sin skat, ligestilles man med alle andre, der betaler deres skat. Er ministeren enig i det princip?

Ministeren.

Det princip, som hr. Jens Rohde redegør for og refererer til, står jo i traktaterne. Men det er jo omvendt heller ikke nogen hemmelighed, at på en række områder er der, hvad angår forordning 883, som lige nu bliver forhandlet i EU, diskussioner om, dels i hvilken udstrækning man kan tage ydelserne med sig, dels i hvilken udstrækning man kan modtage bestemte typer af ydelser. Der arbejder den her regering, ligesom den tidligere regering jo også gjorde, på, at der bl.a. skal være visse begrænsninger på dagpenge, børnecheck m.v. Men det er klart, at indtil de regler måtte være blevet ændret i den retning, som vi ønsker i Danmark, så skal vi naturligvis respektere EU-retten.

Hr. Jens Rohde.

Men børnechecken er jo en del af det danske skattesystem, og det kan ministeren simpelt hen ikke regulere i over for de vandrende arbejdstagere, medmindre man laver diskrimination. Det er helt oplagt, og det har vi diskuteret i årevis på europæisk niveau. Der er jo en grund til, at vi har lavet alle de her tiltag med, at man kan tage sine ydelser og sin optjente ret med sig. Det er for at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet. Er ministeren enig med mig i, at den store udfordring i fremtiden er at sikre nok arbejdskraft på det danske arbejdsmarked og mobilitet på det europæiske arbejdsmarked, således at vi kan få hænder nok til at få udført al den service, vi gerne vil have?

Ministeren.

Jeg er enig med dig i, at det er det, der har været hensigten med reglerne, og jeg respekterer også, at hr. Jens Rohde måske har et andet politisk synspunkt, end jeg og regeringen har. Men vi mener jo grundlæggende, at der er noget urimeligt i, at man eksempelvis ikke inden for de eksisterende regler kan indeksere børnechecken, afhængigt af hvad omkostningsniveauet er i de lande, hvortil man måtte tage ydelsen med sig. Det er jo det, vi har gjort gældende i forhandlingerne om forordning 883, det er det, den tidligere regering har gjort gældende i forhandlingerne om forordning 883, og det er også noget, vi vil blive ved med at gøre gældende i fremtiden.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Så kan vi gå videre til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund.

Tak, formand. Dansk Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag, at der sikres et optjeningsprincip for børnechecken og en generel udvidelse af optjeningsprincippet ingen udgangen af 2021. I Socialdemokratiet mener vi, at der selvfølgelig skal være optjeningsprincipper for nytilkomne udlændinge, så man ikke fra dag et i Danmark kan få ret til fulde sociale ydelser. Det skal man gøre sig fortjent til. Gennem tiden er der kommet mange indvandrere og flygtninge fra Mellemøsten, Afrika og andre dele af verden. I tallene fra Danmarks Statistik kan vi se, at personer fra denne del af verden er overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet og underrepræsenteret på arbejdsmarkedet. Det er uholdbart, og derfor har vi jo et mål om at indføre en pligt til at bidrage 37 timer ugentligt for indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp.

Vi gik til valg på at nedsætte en Ydelseskommission, som skulle sikre en bedre balance i ydelsessystemet. Den blev nedsat i december 2019, og kommissionen har siden da arbejdet på at formulere anbefalinger til bl.a. et mere balanceret optjeningsprincip. Bl.a. fordi vi gerne vil afvente resultatet af Ydelseskommissionens store arbejde, støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Tak for det. Og der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Morten Messerschmidt.

Først tillykke til ordføreren med at kunne udvide porteføljen til nu også at dække forslag på beskæftigelsesområdet. Jeg er altså dybt imponeret over folk, der kan jonglere med så mange bolde. Jeg vil også sige tak til ordføreren for at tage sit andet ordførerskab, nemlig udlændingeordførerskabet, med ind her, for det er jo det, det handler om, al den stund at vi gerne vil sikre, at dem, der får fordelene af det danske velfærdssystem, også er dem, der har en varig tilknytning hertil. Og det er jo ikke nogen stor overraskelse, at den socialdemokratiske ordfører siger det samme som den socialdemokratiske minister og således lægger afstand til det socialdemokratiske valgprogram. Det har vi hørt flere gange.

Det, der er interessant, er, hvornår man regner med at kunne levere. Altså, én ting er, at man har nedsat en kommission. Det er fint – det er altid godt at blive klogere. Og den skal så barsle her i starten af sommeren, forstod jeg på ministeren. Men hvornår regner man med at kunne levere? For når Socialdemokratiet stemmer nej til det her forslag, må jeg gå ud fra, at det betyder, at man ikke leverer inden årets udgang. Det vil sige, at vi så er 2½ år henne i regeringens levetid. Bliver det på den her side af et folketingsvalg, eller bliver det først efterfølgende? Hvad forventer ordføreren?

Ordføreren.

Først og fremmest tak for alle de venlige komplimenter. Grunden til, at jeg står her, hænger også sammen med, at sagen nu ligger i Udlændinge- og Integrationsudvalget, og da jeg er ordfører på udlændingeområdet, er det jo relevant. Og også endnu en gang tak for den rørende omsorg for vores valgprogram »Retfærdig og realistisk«, som ordføreren jo altid er venlig at minde os om kvaliteterne af. Tak igen for det.

For så igen at svare lidt konkret på spørgsmålet vil jeg sige, at vi gik til valg på at nedsætte en Ydelseskommission. Den har arbejdet i godt et års tid. Den er blevet stillet en meget kompleks opgave med at prøve at nytænke ydelsessystemet på en måde, så nytilkomne til Danmark ikke ender på passiv forsørgelse, men kommer ud og kommer i gang, og så i øvrigt prøve at finde de rette balancer mellem, at børn ikke lider overlast, og at folk har et incitament til at komme på arbejde. Der synes vi, at det er det mest ordentlige, når nu en kommission har arbejdet i et langt stykke tid, at vi så afventer dens rapport og derefter har drøftelserne i Folketinget om, hvordan vi så kan indrette systemet anderledes.

Hr. Morten Messerschmidt.

Og det er jo helt rimeligt, som jeg også tilkendegav i mit første indlæg. Det, der bare er sagen ved »Retfærdig og realistisk«, er, at der ikke står noget om, hvornår vi kan forvente at det bliver virkelighed. Altså, det eneste, vi kan knytte tillid til, er, at der står, at det er realistisk. Men så er spørgsmålet jo: Hvad er den temporale forståelse af begrebet realistisk? Er det, at det blot teoretisk set kan lade gøre, men at Socialdemokratiet så desværre fremlagde en plan, som ikke kunne vinde opbakning? Eller er det den realistiske forståelse af begrebet realistisk, altså den, som de fleste deler, nemlig at det bliver reelt, at det bliver virkelighed, også inden valget?

Ordføreren.

Jamen vores mål er da, at det skal være realistisk, og at det skal realiseres. Det er ikke bare sådan en hensigtserklæring. Altså, i begrebet realisme i forhold til den her titel ligger der jo også noget med at få indrettet udlændingepolitikken i bred forstand, ikke mindst asylsystemet, på en mere realistisk og bæredygtig måde. Og i den her sammenhæng mener jeg ikke, at der er noget som helst urealistisk i at se på, om der er steder i ydelsessystemet, der skal justeres. Det er så derfor, at vi har haft en masse folk med forstand på det til at se på det i en kommission, og derfor vil det mest naturlige jo være at afvente den kommissions anbefalinger og så se, hvordan Folketinget tager imod dem, og hvordan de enkelte partier vurderer sagen.

Så er det hr. Jens Rohde.

Jeg kan huske, at Anders Fogh Rasmussen som statsminister altid sagde: Socialdemokraterne tror, at de generer mig ved at stå og stille alle de her spørgsmål, men de tager fuldstændig fejl. Det er en gave til mig, fordi det giver mig en anledning til at tale om vores politik. Og man kan jo næsten – når man kigger ud over den parade af forslag, der kommer fra hr. Morten Messerschmidt – mistænke Socialdemokraterne for at have ansat hr. Morten Messerschmidt i deres spinmaskineri, for der er da rig lejlighed til at tale om Socialdemokraternes politik, sådan som det udspiller sig her.

Når vi snakker om de her ydelser, er der jo ét regime for den vandrende arbejdstager, og så er der et andet regime, som f.eks. handler om flygtninge og indvandrere. Der vil jeg bare gerne have, at ordføreren kan bekræfte, at når det handler om folk, der blot kommer hertil og ikke arbejder, dvs. tager ophold i landet, er der jo en domstolsafgørelse fra EU-Domstolen fra 2014, som handlede om en tysk-rumænsk kvinde, og hvor man sagde, at der ikke er nogen ret til nogen sociale ydelser, blot fordi man ankommer til et land.

Ordføreren.

Først og fremmest optager vi stadig væk nye medlemmer i Socialdemokratiet, og hr. Morten Messerschmidt er velkommen. Jeg tror, han ville kunne gøre det godt i Socialdemokratiet, og vi kender jo i forvejen hinanden fra Nordsjælland, hvor vi begge to er opstillet, så det skulle være en fornøjelse. Men om verden er så god, må vi vende tilbage til.

Det er jo sådan, at der allerede er optjeningsprincipper på en række områder, når det gælder sociale pensioner, og når det gælder forskellige ydelser, man kan modtage som vandrende arbejdstager, og sådan skal det være. Der skal være nogle principper for det. Det er rimeligt. Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer til at være en sådan en til en-sammenhæng mellem, hvordan man indretter et nyt system for folk, der kommer som asylansøgere, og folk, der kommer som følge af den fri bevægelighed inden for EU. Men jeg er ikke helt sikker på, jeg forstod spørgsmålet rigtigt.

Hr. Jens Rohde.

Men det er jo bekymrende, hvis ikke ordføreren forstår spørgsmålet rigtigt. For det er så vigtigt, at vi kan finde ud af at sondre i den her diskussion, og at det hele ikke bare bliver én stor pærevælling. Det var derfor, jeg også tog fat i ministeren omkring spørgsmålet. Vi er nødt til at have en diskussion, der foregår i det ene rum, og som handler om folk, der kommer hertil på den ene eller den anden måde og gerne vil have sociale ydelser eller påberåber sig ret til sociale ydelser, og så er der en anden diskussion om den vandrende arbejdstager, for hvem der gælder et helt andet regelsæt. Det er bare den skelnen, jeg meget gerne vil have at vi får her i diskussionen, og det er lidt svært på 30 sekunder, men det var bare det, jeg ville bede ordføreren om at bekræfte, altså at der er to regimer her.

Ordføreren.

Jamen det er jo rigtigt. Så tror jeg, at jeg forstår det lidt bedre. Ja, det er jo rigtigt, at det er to forskellige situationer. Altså, benytter man sig af den fri bevægelighed som vandrende arbejdskraft, får ansættelse i en virksomhed i Danmark, bliver lønmodtager her og er her efter EU-regler, fordi man er EU-borger, så er det jo noget andet, end hvis man er kommet hertil fra eksempelvis en konflikt i Mellemøsten som flygtning, får et midlertidigt opholdsgrundlag som flygtning og så skal i gang med en eller anden form for aktivering eller noget andet. Det er jo noget andet, end hvis du er ansat som lønmodtager et sted. Så det er jo to forskellige ting.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det. Venstre er på linje med Dansk Folkeparti, når det kommer til at udbrede optjeningsprincipper for ydelser. Det har vi slået fast i vores udlændingeudspil »Flere indvandrere og flygtninge skal bidrage til fællesskabet« fra starten af 2021, hvori det fremgår, at vi er klar til at udbrede optjeningsprincipper for ydelser.

Venstre mener ikke, at man skal kunne komme her til landet og få høje sociale ydelser, før man har bidraget til fællesskabet. Det handler grundlæggende om rimelighed. Derfor har Venstre været med til at indføre optjeningsprincipper på bl.a. kontanthjælp og førtidspension. I vores udlændingeudspil skriver vi også, at vi vil igangsætte et arbejde i Beskæftigelsesministeriet, som bl.a. skal se på forholdet til EU-retten, som skal undersøges.

Socialdemokratiet gik jo til valg på at udbrede optjeningsprincipper på velfærdsydelser. De valgløfter er de jo helt åbenlyst løbet fra, og derfor vil Venstre gerne støtte op om Dansk Folkepartis kritik af regeringens prioriteter, når det kommer til at indføre optjeningsprincipper på danske sociale ydelser. Venstre vil gerne indgå i drøftelser af, hvordan vi kan arbejde med at få flere optjeningsområder generelt, og derfor ser vi frem til det fortsatte udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for det. For en god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg hverken er beskæftigelses- eller udlændingeordfører, men tager det her beslutningsforslag for min kollega, som ikke har mulighed for at være her i dag.

Beslutningsforslaget går, som jeg forstår det, ud på at genindføre et optjeningsprincip for børnechecken og udvide optjeningskravet til flere områder. Det er lidt uklart, hvordan forslagsstillerne ønsker at optjeningsprincippet skal gælde, da der primært refereres til en tidligere udmelding fra Socialdemokratiet, som heller ikke er helt udpenslet. Hvorom alting er, kan SF ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet. Så er vi – fristes jeg til at sige – nået til endnu en slags drilleforslag fra Dansk Folkeparti, der er i gang med sådan en paraderunde med at fremsætte nogle selvstændige beslutningsforslag om et eller andet program, som Socialdemokraterne har, og som man ikke lige selv har haft lejlighed til at læse. Man er så i gang med sådan en runde med at fremsætte en masse af de forslag, og det kan vi jo godt bruge en lille times tid på her en fredag middag; her på en smuk fredag, efter at Brøndby i går vandt 1-0 over AGF, er man næsten villig til at diskutere hvad som helst her i Folketingssalen, nej, spøg til side. Jeg glæder mig til at se, om Dansk Folkeparti også kunne være til sinds at rejse et punkt fra Radikales valgprogram på et eller andet tidspunkt. Det kunne være sjovt og interessant at få lidt variation i debatten.

Der er en større runde i gang med de her beslutningsforslag. Det, jeg bare gerne vil slå helt fast fra Radikale Venstres side, er, at den fri bevægelighed af vandrende arbejdstagere i EU for os er et kerneelement i det europæiske samarbejde. Derfor hylder vi princippet om, at der ikke skal ske diskrimination af vandrende arbejdstagere, og vi hylder det princip om, at det at arbejde i et andet land naturligvis skaber rettigheder. Som der er blevet redegjort for i debatten, er der allerede i dag en række optjeningsprincipper, og Radikale Venstre finder ikke anledning til at gøre yderligere indhug i de principper og rettigheder, jeg før nævnte, i forhold til at der ikke skal ske diskrimination og at vi skal understøtte den fri bevægelighed af vandrende arbejdstagere mest muligt og at det arbejde naturligvis skaber rettigheder.

Derfor stemmer vi imod beslutningsforslaget, og jeg skal også hilse fra Enhedslisten.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi om et øjeblik gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Mads Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg holder i dag indlægget på vegne af vores sædvanlige udlændingeordfører, Marcus Knuth, og skal forsøge at være så god en vikar som overhovedet muligt.

Det beslutningsforslag, vi taler om her, bygger jo på Socialdemokratiets udlændingeudspil »Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik der samler Danmark«, og nogle af de konsekvenser, som forslagsstillerne mener er forbundet med globaliseringen og vores medlemskab af EU, i det her tilfælde udfordringer med at opretholde den danske velfærdsmodel og samtidig have åbne grænser. Med forslaget her nævnes i flæng offentlige ydelser som folkepension, tandlægehjælp, boligtilskud og su, med andre ord kommer beslutningsforslaget vidt omkring.

Hos Det Konservative Folkeparti går vi ind for, at man skal yde, før man kan nyde, og som udgangspunkt skal alle bidrage til samfundet og fællesskabet i det omfang, man hver især er i stand til det. Det er kun rimeligt, at man tager ansvar for sit eget liv, og det er helt afgørende for, at vi kan opretholde den danske velfærdsmodel og dermed sikre et socialt sikkerhedsnet. Vores velfærdssystem er ikke en selvfølge, og der skal være en retfærdighed i adgangen til sociale ydelser. Derfor omfavner vi tanken i beslutningsforslaget og hensigten om, at man som tilflytter skal bidrage til det danske samfund for at få adgang til velfærdsydelser og privilegier.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget i dets nuværende form, fordi øjnene ikke bliver holdt på bolden, taget de mange benævnelser af de mange velfærdsydelser i betragtning. Vi deltager dog meget gerne i drøftelsen, og særlig når Ydelseskommissionen forhåbentlig om et par dage kommer med sin rapport, af, hvordan vi kan skabe en mere retfærdig tilgang til vores sociale ydelsessystem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Tak for bemærkningerne. Det undrer mig lidt, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte det her forslag, al den stund vi jo igennem de seneste måneder, som andre ordførere også har bemærket, har drøftet multiple dele af det program, som Socialdemokratiet fremlagde i 2018. De handler jo alle sammen om stramninger af udlændingepolitikken, som ikke er leveret. Det er jo også det, vi har at gøre med her, al den stund det handler om vandrende arbejdstagere.

Hvad er det præcis i det, som der er nævnt i beslutningsforslaget, der skulle kollidere med Det Konservative Folkepartis politik? Jeg er helt med på, at det skal ske inden for rammerne af EU-samarbejdet og bla bla; det har vi jo allerede hørt fra ministeren, og det er jo det, der er det store alibi for, hvorfor man ikke kommer til at levere det, ens vælgere regner med, men det samme alibi skal den konservative ordfører selvfølgelig have mulighed for at have. Så hvad er det præcis, der inden for den ramme ikke skulle være foreneligt med Det Konservative Folkepartis program?

Ordføreren.

Tak for det. Først og fremmest er jeg dybt imponeret over, at et parti kan arbejde så ambitiøst på at få gennemført et politisk udspil, og det, jeg måske i virkeligheden er mest imponeret over, er, at det er et andet parti end det, der kom med udspillet, der gør det, og det er jo i sig selv imponerende.

I forhold til det her forslag tror jeg egentlig, at det mest af alt handler om, at det netop er hele paletten. Altså, hvis jeg læser forsiden af forslaget, synes jeg egentlig, det ser ganske tilforladeligt ud, men når man så ligesom kommer ned i bemærkningerne og alle de her mange forskellige velfærdsydelser bliver remset op, så er det, at der kommer en lille udfordring for os. I virkeligheden er den vigtige del af det her jo, at når Ydelseskommissionen kommer med forhåbentlig noget godt om et par dage, kan man tage elementer af det og diskutere det, i stedet for at det bliver en stor samlet pakke.

Hr. Morten Messerschmidt.

Vi er jo meget, meget optagede af, at de stramninger i udlændingepolitikken, som Socialdemokratiet har lovet danskerne, bliver realiseret, og når nu Socialdemokratiet ikke selv har set sig i stand til efter knap 2 år med regeringsmagten at fremsætte forslagene, så bistår vi som et konstruktivt oppositionsparti selvfølgelig meget, meget gerne, og det er jo det, der er baggrunden for alle de her forslag.

Er der nogen områder, hvor Det Konservative Folkeparti ikke kan se for sig at der skal indføres optjeningsprincipper for danske sociale ydelser?

Ordføreren.

Jeg ønsker også at gå konstruktivt ind i den diskussion om at være et konstruktivt, arbejdsomt oppositionsparti, men der vil være steder i det her, hvor noget i hvert fald giver mere mening, end andet gør. Det er der, hvor vi ønsker ligesom at forbeholde os retten til at diskutere ydelserne lidt mere differentieret, og det her er i hvert fald for vidtgående.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så kan vi gå videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

I Nye Borgerlige mener vi, at integration er et personligt ansvar, og at retten til offentlig forsørgelse skal knyttes til det danske statsborgerskab. I stedet for at have retten til forsørgelse skal udlændinge, mens de bor og arbejder i Danmark, tegne en obligatorisk forsikring, som dækker arbejdsløshed og pension.

Vi ved, at tallene viser, at ikkevestlige kvinder udgør en særlig belastning af vores velfærdssystem. De er overrepræsenteret i statistikken for kvinder, der har været på kontanthjælp i 10 år eller mere, eftersom de udgør 11 pct. af 15-64-årige kvinder pr. 1. januar 2021. Tallene viser også forskellen på grupper af kvinder målt på aktivfrekvensen i 1990 og 2018, og størst forskel er der mellem ikkevestlige kvinder, hvor kun halvdelen er i beskæftigelse eller i uddannelse, og kvinder med dansk oprindelse, hvor godt 80 pct. er i uddannelse eller arbejde. For generation 2018 forventes hver person af ikkevestlig oprindelse gennemsnitlig at udgøre en nettoudgift på 31.000 kr. pr. leveår. Så tallene taler sådan rimelig meget for sig selv.

Vi kan også se, at tallene viser, at i 2017 havde 34 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere i Danmark ikkevestlig baggrund. Tallene viser således, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere er kraftigt overrepræsenteret blandt folk på kontanthjælp. I 2017 udgjorde ikkevestlige indvandrere og efterkommere godt 8 pct. af befolkningen, og ifølge prognoser vil udgifterne til su til udenlandske studerende i 2023 være eksploderet til hele 650 mio. kr. Sammenlignet med 2013, hvor udgifterne var på 88 mio. kr., vil den samlede udgift til EU-studerende på 10 år dermed være steget med svimlende 639 pct.

Jeg kunne blive ved, og jeg kunne blive ved. Der er masser af tal på det her område. De taler deres ganske tydelige sprog. I Nye Borgerlige står vi fast, og vi mener, at udlændinge må og skal forsørge sig selv, ganske enkelt. Børnepenge skal selvfølgelig heller ikke uddeles til udlændinge. Derfor er det ganske fornuftigt som minimum at kræve, at der indføres et optjeningsprincip. Det er et skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi det beslutningsforslag, vi behandler nu. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance, og så kan vi gå videre til KD's ordfører, og det er hr. Jens Rohde. Værsgo.

Når folk kommer hertil for at arbejde, er de velfærdsturister. Når vi sender 84.000 danskere ud via danske virksomheder til arbejde i udlandet, kalder vi dem expats. Sådan er der så meget. Og det er jo hele problemet i den her diskussion; det er vores egen selvopfattelse af, at vi bidrager fantastisk til verden uden for landets grænser, mens alle, der kommer hertil for at arbejde, er nogle, som i virkeligheden bare kommer her for at få del i de sociale ydelser.

Jeg tror, at hvis man spørger Dansk Industri, Dansk Erhverv og de mange virksomheder – det er cirka halvdelen af danske virksomheder, der har beskæftigede fra udlandet – er det ikke et retfærdigt eller et sandfærdigt billede, der bliver tegnet. Vi har hårdt brug for udenlandsk arbejdskraft, og vi vil få endnu hårdere brug for arbejdskraft i fremtiden. Derfor skal vi være glade for, at der rent faktisk er lavet nogle internationale aftaler, når det handler om arbejdskraft, og det er ret vigtigt for mig at understrege, at vi her snakker om arbejdskraft, altså den vandrende arbejdstager. Vi har her gennem mange, mange år udviklet og forfinet et system, der forhindrer diskrimination, skattemæssig diskrimination, af den vandrende arbejdstager, for det er forudsætningen for, at vi kan øge mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked. Det er forudsætningen for, at man kan hente udenlandsk arbejdskraft.

Der er jo ikke nogen mennesker, der vil acceptere, at alt det, som de har optjent igennem mange år i deres hjemland, forsvinder fuldstændig fra dem, hvis det er sådan, at de får ansættelse i Danmark, fordi de skal betale skat i Danmark. Systemet er nemlig sådan, at der, hvor man arbejder, betaler man sin skat. Det er et system, vi også skal være glade for i Danmark. Det skal vi i den grad være glade for. Og så er det jo nu engang sådan, at i en lang række andre aftaler – det går som sagt helt tilbage til 1954 og omfatter ikke bare EU-landene, men omfatter faktisk også lande uden for EU; EØS-landene er også med i det aftalesystem og -regime – har vi sagt, at man ikke skal diskriminere.

Op igennem 80'erne, 90'erne og også i 00'erne, hvor hr. Morten Messerschmidt også sad i Europaudvalget, hvor vi også tog mange kampe, og det er altid en fornøjelse, var der et bredt flertal med socialdemokrater, men også Venstre og Konservative – nu var det jo V og K, der sad i regering dengang – som ikke bare var med til at lave tiltag; nej, vi arbejdede meget aktivt for at lave tiltag, der skulle øge mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked. Derfor var vi med til hele vejen igennem at udvikle systemer eller rettere at afvikle alt det, der diskriminerer den vandrende arbejdstager.

På den baggrund er det jo lidt pudsigt, at der lige pludselig for nogle år siden opstod sådan en stemning hos navnlig V og K, men også Socialdemokratiet, om, at nu var alle dem, der kom hertil, så lige pludselig velfærdsturister. Det blev i den grad italesat af Venstres daværende formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, der skabte nogle lidet flatterende billeder og metaforer om rumænske jordbærplukkere og deslige. Det var alt sammen til skade for den debat, der gerne skulle fremme den europæiske mobilitet. For den europæiske mobilitet er for lav, og det kommer til at bide os i halen i fremtiden, fordi vi ikke kan få arbejdskraft nok, og så kan vi putte alle de penge, vi vil, ind i den offentlige sektor, men måske er der ikke hænder til at løfte opgaven.

Derfor er det helt afgørende for KD, at vi står ved vores arv og gæld, som jeg plejer at sige, for ellers hører alting op, og helt afgørende er det, at vi fortsætter udviklingen mod at afskaffe det, der diskriminerer den vandrende arbejdstager i Europa, for vi har behov for arbejdskraften.

Tak for det. Og ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det blevet ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand, og tak for kommentarerne til dette det 14. forslag i rækken, tror jeg, baseret på, hvad flere jo har gjort opmærksom på, det udmærkede udspil fra Socialdemokratiet om en retfærdig og realistisk udlændingepolitik.

Vi er jo en del, som venter i spænding, ikke bare på Ydelseskommissionen, men jo altså i bred forstand på realiseringen af de tanker og forslag, som Socialdemokratiet fremlagde tilbage i 2018. Og vi må jo kunne konstatere, at i hvert fald en hel del af det halter.

Derfor har vi som et konstruktivt oppositionsparti tilladt os at fremsætte forslag her i Folketinget om, at Folketinget pålægger regeringen at gennemføre det, som blev lovet. Det er vel ikke for meget forlangt, og slet ikke på et område, hvor der jo – her må jeg give hr. Jens Rohde ret – har været ganske meget debat. Hele spørgsmålet om, at man kan komme til Danmark og påberåbe sig at være arbejdstager, ifølge EU-reglerne, og som følge heraf få adgang til diverse sociale ydelser, er noget, vi har diskuteret i hvert fald al den tid, jeg har været medlem af Folketinget, men givetvis også tidligere, og det er jo derfor noget, der er knyttet ganske store forventninger til. Så når man i sit program på side 37 skriver, at det er noget, man vil arbejde for, så er det jo også noget, der har været knyttet ganske store forventninger til rent faktisk også blev til virkelighed.

Det er jo derfor, at vi gør et særligt nummer ud af det her, og eksempelvis ikke De Radikales politik, som hr. Kristian Hegaard, da han var her, ønskede at vi også måtte fremsætte forslag om, al den stund at vi, pkt. 1., ikke er enige i ret meget af den radikale politik og, pkt. 2, at Det Radikale Venstre – og det er jeg meget glad for – ikke sidder i regering. Og derfor er det ikke Det Radikale Venstres politik, men derimod Socialdemokratiets politik, vi kerer os særligt om. Det her forslag handler så også konkret om at indføre optjeningsprincipper.

Hvor skal de indføres? Den konservative ordfører mente, at der kunne være ydelser, hvor det ikke gav mening, eller rettere: Hvor det gav mere mening end andre steder. Det er en helt fair og rimelig tilgang til det, og derfor må man jo også forvente, at vi vil se forskelligt på det, når vi på et eller andet tidspunkt indkaldes til forhandlinger. Det er der ikke noget underligt i.

Det, der er det principielle her, og det, der gør, at jeg ærgrer mig lidt over, at Det Konservative Folkeparti nu har varslet at ville trykke på den røde knap, ja, det er selvfølgelig, at det jo egentlig ikke så meget handler om, hvordan den endelige udformning bliver, men snarere at regeringen leverer det, som regeringen – som Socialdemokratiet – har lovet.

Jeg synes, det vil være helt rimeligt, hvis vi kan blive enige om at pålægge regeringen at gennemføre bare en del af det inden årets udgang. Hvis man så i løbet af forhandlingerne siger, at her står man af – for dét er for meget, eller dét er for lidt – så er det helt rimeligt. Det, der er det væsentlige, er, at de mange vælgere, som har haft forventninger om, at det her bliver leveret, ikke bliver skuffet.

Det her er jo ikke det sidste, men dog alligevel et i rækken af de forslag, vi har fremsat. Det er ikke et drilleforslag, som nogle ordførere – jeg tror, det var hr. Rasmus Stoklund – benævnte det, men derimod seriøse forslag, hvor vi som konstruktivt oppositionsparti forsøger at få regeringen til at levere varen. Det venter vi stadig væk på – og så må vi se, hvor længe vi venter.

Vi må videre, formand. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.