Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 184:

Forslag til folketingsbeslutning om fuld dansk selvbestemmelse over grænsekontrollen.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget. Jeg vil godt starte med at anerkende vigtigheden af, at det er det enkelte land, der bestemmer, hvornår og hvor længe der er behov for at genindføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Det har været Socialdemokratiets holdning allerede før seneste folketingsvalg, og der er ikke noget, der har ændret sig på det punkt, siden regeringen tiltrådte. Vi deler nemlig forslagsstillernes holdning til, at det enkelte land selv skal kunne bestemme, hvornår der er behov for at genindføre grænsekontrol, og hvor længe der er behov for at opretholde kontrollen på de indre Schengengrænser.

Faktisk er det også Danmarks udgangspunkt, at vi genindfører grænsekontrol ved de indre grænser, så længe der er tale om en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, og det er derfor, vi har genindført midlertidig grænsekontrol siden den 4. januar 2016. Den skal forlænges en gang imellem.

Forslagsstillerne vil pålægge regeringen at sikre en reform af Schengensamarbejdet inden udgangen af i år, så det enkelte land selv bestemmer, hvornår og hvor længe landet ønsker at kontrollere egne grænser. Det har jeg to bemærkninger til, som betyder, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. For det første kan regeringen naturligvis ikke egenhændigt sikre en reform af Schengensamarbejdet, og derfor vil det også være forkert at pålægge regeringen den opgave. Og for det andet er det allerede i dag det enkelte Schengenland, der, når det gælder beskyttelsen af den indre sikkerhed, som udgangspunkt selv vurderer og beslutter, om og hvor længe der skal genindføres grænsekontrol.

Til gengæld er der god grund til at spørge, om de eksisterende regler er fleksible nok, og det bringer mig til spørgsmålet om reform af Schengenreglerne. Europa-Kommissionen har allerede i september sidste år annonceret, at man vil lægge op til en reform af Schengensamarbejdet, og derfor har Kommissionen også indledt en proces, hvor vi alle diskuterer behovet for en reform. Diskussionen blev indledt i november, og jeg forventer lige nu, at den afsluttes i løbet af forsommeren i år, altså inden sommerferien. Herefter forventes Kommissionen at fremlægge en lovgivningspakke til reform af Schengensamarbejdet.

Regeringen mener, at der er behov for reform af reglerne, og helt centralt vil være medlemsstaternes mulighed for selv at bestemme, hvornår og hvor længe der skal kunne genindføres midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser, og at denne mulighed gøres mere fleksibel. I tråd med det, Socialdemokratiet gik til valg på, har jeg derfor også på det første møde i november, altså sidste år, i det, der bliver kaldt Schengen Forum, hvor vi indledte diskussionen om en reform af reglerne fra dansk side, kraftigt pointeret, at det er nødvendigt, at en reform af Schengen lægger op til en større grad af fleksibilitet, når det kommer til medlemsstaternes mulighed for at genindføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser og udføre kontrol med, hvem der indrejser i Danmark, fordi jeg mener, at det alene er nationale myndigheder, der kan vurdere, hvornår beskyttelsen af den indre sikkerhed nødvendiggør genindførelse af midlertidig grænsekontrol. Derfor er det en dansk prioritet, at der sikres medlemsstaterne mere fleksible regler i forhold til at genindføre en midlertidig grænsekontrol.

Afslutningsvis vil jeg derfor gerne sige, at jeg fornemmer, at forslagsstillerne og regeringen på lange stræk er enige om formålet, nemlig tydeliggørelse af, at det er det enkelte Schengenland, der kan vurdere, om der er behov for kontrol på de indre Schengengrænser, og at det derfor også er afgørende, at det er det enkelte lands egen regering, der træffer sådan en beslutning. Det er klart, at der er brug for regler på området, men det er også klart, at der er brug for fleksible regler, der sikrer, at det enkelte lands regering kan genindføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser, når den selv vurderer, at der er brug for det for at sikre lov og orden og den indre sikkerhed. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger til ministeren, først fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var jo virkelig et afsnit, som vi i Dansk Folkeparti studerede med nidkær interesse, da Socialdemokratiet kom med det, altså om grænsekontrollen, jo ikke mindst, fordi det var Socialdemokratiet, der ved Poul Nyrup Rasmussen førte Danmark ind i Schengensamarbejdet – imod vores anbefalinger og advarsler – tilbage i slutningen af 1990'erne. Hvorom alting er, så har man altså her udstukket et løfte om, at man vil få det ændret, sådan at det er regeringen eller Folketinget, der fremadrettet kan styre den danske grænse, og hvor man ikke sådan skal komme med hatten i hånden i Bruxelles og bede om lov.

Der kunne jeg godt tænke mig, om man kunne være lidt mere specifik på, hvad man så egentlig har gjort. Hvis det var mig, der sad i regeringen, så ville jeg jo sige, at det her er så vigtigt et tema, at det må vi simpelt hen have på dagsordenen til et topmøde, altså de møder, hvor statsministrene mødes og drøfter den økonomiske stilling eller den grønne omstilling osv., og derfor ville det være det mest oplagte, ville jeg sige. Men hvad er det for nogle konkrete tiltag, altså forslag, man har fremsat for at leve op til sit løfte?

Ministeren.

Vi har udøvet vores indflydelse ved i første omgang at præsentere vores egen position og vores egen politik på det Schengenforum, der blev afholdt i november, og som er en del af de politiske diskussioner frem mod, at Kommissionen skal fremlægge sin lovgivning. Og vi håber som sagt, at der er opnået enighed inden sommerferien.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så der er ikke fremlagt noget konkret udspil? Okay. Altså, den her regering har jo genudævnt fru Margrethe Vestager. Er det noget, man har sikret sig hendes opbakning til? Er det noget, som vi kan regne med at de socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet vil fremsætte forslag om? Jeg har ikke kunnet se, at forslaget er fremsat af nogen af de nuværende medlemmer af den socialdemokratiske gruppe dernede. Så regeringen har ikke fremsat et forslag? Ja eller nej? Har man taget den danske kommissær i ed på forslaget? Ja eller nej? Og har de danske socialdemokratiske medlemmer fremsat forslaget? Ja eller nej?

Ministeren.

De kommissærer, vi diskuterer det her med, er selvfølgelig de kommissærer, der har noget med grænsekontrollen at gøre. Det giver sig selv, og det er ikke fru Margrethe Vestager. Vi har fremsat vores forslag i de diskussioner, der har været mellem ministre, som har ansvaret for området, og som blev indledt i november, og som vi håber kan afsluttes inden sommerferien, med henblik på at Europa-Kommissionen efterfølgende kan fremlægge en lovgivningspakke. Og det, som har været det vigtigste fra vores side, er, at det er det enkelte lands regering, der selv kan vurdere, om der er et behov for at genindføre grænsekontrol. Der er flere forskellige modeller, der bliver præsenteret, og det, som er det afgørende for os, er, hvorhenne kompetencen til at foretage vurderingen af, om reglerne for at kunne indføre grænsekontrol er opfyldt, ligger.

Den næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth, Konservative. Værsgo.

Tak. Jeg må bare sige, at jeg synes, at det her er så hyklerisk. I går diskuterede vi Socialdemokratiets eget forslag om at kunne fratage folk det danske statsborgerskab ved narkokriminalitet, og der sagde hr. Rasmus Stoklund, at årsagen til, at man ikke har gennemført det, er, at det er imod internationale konventioner. Alligevel var det Socialdemokratiets forslag. Nu kan vi så læse her, at Socialdemokratiet vil arbejde for en reform af Schengensamarbejdet, og nu står ministeren og siger, at årsagen til, at man ikke har gjort det, er, at det kan et land ikke egenhændigt.

Men hvorfor i alverden har man så skrevet det her? Altså, man er jo gået til valg på nogle ting, hvor man efterfølgende siger, at det havde vi ikke tænkt os at gøre. Kan ministeren forklare mig logikken i det?

Ministeren.

Det, som står i vores program, er, at så længe der ikke er styr på EU's ydre grænse og risiko for terrorangreb, skal Danmark opretholde grænsekontrollen, og den her regering har forlænget grænsekontrollen, siden vi kom til. Så står der også: Socialdemokratiet vil arbejde for en reform af Schengensamarbejdet. Den reform er i gang, vi er en del af den, vi har fremlagt vores idéer, og jeg fremlægger også meget gerne over for Folketinget, hvad det er, vi har sagt. Det vil jeg meget gerne gøre, og det kan være i Europaudvalget eller Udlændingeudvalget. Og her står der også: Så udgangspunktet bliver, at det er de enkelte lande, der selv kan bestemme, hvornår og hvor længe man ønsker at kontrollere sine egne grænser. Det er lige præcis det, vi har fremlagt i de europæiske diskussioner, og jeg siger endda, at tidsrammen her er, at vi håber, at der kan blive lavet en aftale i forsommeren – jeg oversætter det så til »inden sommerferien« – med henblik på at Kommissionen efterfølgende kan fremlægge lovgivning. Det er dem, der har bemyndigelse til at fremlægge lovgivning i EU-systemet.

Altså, jeg synes faktisk, det er fuldstændig lige ud ad landevejen, og jeg tror også, at nogle af de andre lande i Europa, som har grænsekontrol – Sverige, Østrig, Tyskland, Frankrig for den sags skyld – er interesseret i den her reformproces af Schengensamarbejdet. Så det er faktisk noget af det, jeg er ret overbevist om, altså at der her kommer til at ske ændringer, og det kommer til at trække i retning af, at nationalstaterne får større indflydelse, og det er jo kun positivt.

Hr. Marcus Knuth.

Helt ærligt: Står ministeren i ramme alvor og siger, at den reform af Schengensamarbejdet, der bliver diskuteret lige nu i Bruxelles, er drevet af det danske Socialdemokrati? Det ville godt nok overraske mig. Det er ikke sådan, jeg forstår det. Det er da godt nok om noget at pynte sig med lånte fjer. Vil ministeren kommentere på det?

Derudover: Er den reform, som er i gang lige nu, målrettet, at vi skal have selvbestemmelsen over grænsekontrol tilbage i de nationale parlamenter? For det er heller ikke just sådan, jeg forstår det arbejde, der er i gang.

Ministeren.

Jeg har ikke hævdet på noget tidspunkt, at den nuværende Schengenreformproces skyldes, at Socialdemokratiet i Danmark har foreslået det. Jeg siger bare, at der er en Schengenreformproces i gang. Det første møde blev afholdt i november, og vi har fremlagt den position, som også fremgår af »Retfærdig og realistisk«. Det er for tidligt at konkludere på, hvad resultatet bliver, men når jeg sidder og lytter til landene, måske særlig til dem, som ligesom Danmark har haft grænsekontrol, så kan jeg jo godt høre, at der er et ønske om, at nationalstaterne selv kan vurdere, hvornår betingelserne for grænsekontrol er opfyldt, og i øvrigt kan jeg jo, uanset om det er røde eller blå regeringer, fornemme, at det er noget, vi er rimelig enige om. Derfor har jeg ud over en forhåbning også en forventning om, at det på en eller anden måde vil indgå som en del af det, der forhåbentlig bliver den politiske aftale inden sommerferien, og som jeg – som jeg også sagde før – meget gerne diskuterer både med Europaudvalget og Udlændingeudvalget, hvis der er en interesse for det. Jeg synes selv, at det er en vigtig politisk proces, der nu er i gang på europæisk niveau.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Kan ministeren nævne et tidspunkt inden for nyere dansk historie, f.eks. de sidste 30-35 år, hvor der ikke har været risiko for terrorangreb mod Danmark?

Ministeren.

Det tør jeg ikke lige stå og udtale mig omkring. Men efterretningstjenesten udgiver jo med jævne mellemrum sådan nogle trusselsvurderinger, og hvis man lægger dem op ved siden af hinanden, kan man jo se, hvordan trusselsniveauet er gået op og ned. Jeg tør ikke lige sige, om der på noget tidspunkt i løbet af de sidste 30 år har været en vurdering, der har sagt, at der ikke var nogen trussel. Det ved jeg simpelt hen ikke noget om.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, men det er jo ikke trusler, det er jo risiko. For som der står i Socialdemokratiets udspil: Så længe der ikke er styr på EU's grænser og risiko for terrorangreb, skal Danmark opretholde grænsekontrollen. Derfor er det jo yderst centralt, om man kan nævne et tidspunkt, og om ministeren kan forestille sig, at der kommer et tidspunkt ude i fremtiden, hvor der ikke vil være risiko for et terrorangreb i Danmark. For hvis det er tilfældet, skal den her grænsekontrol jo aldrig nogen sinde ophæves.

Ministeren.

Det, vi skriver her i »Retfærdig og realistisk«, er jo en henvisning til det, som er betingelserne for at kunne opretholde grænsekontrol, og det har faktisk også skiftet i Danmark. På ét tidspunkt har man sagt, at det var af hensyn til terrorangreb, og på et andet tidspunkt har man sagt, at det var af hensyn til migration. Altså, begrundelsen i Danmark har også skiftet. Men det er det, vi her insisterer på at vi ønsker at opretholde, og det har vi også gjort. Vi har opretholdt det, skrevet til Kommissionen, vi har tænkt os, at grænsekontrollen skal fortsætte, og vi har også begrundet det med de regler, der er i Schengenreglerne.

Den næste korte bemærkning er til hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Jeg har kun et enkelt spørgsmål, og det er ikke som en del af polemikken, men bare for selv at blive klogere: Er der egentlig hentet et mandat i Europaudvalget til den her reform af Schengensamarbejdet i EU-regi? Det var jeg nemlig ikke selv klar over. Så det er bare for at blive klogere.

Ministeren.

Jeg stod faktisk selv lige og spekulerede over det, for jeg var lige ved at sige det før, og det formoder jeg at Folketinget ved, fordi Europaudvalget er orienteret. Men jeg var ikke lige hundredeti procent sikker på, at jeg har været forbi Europaudvalget mundtligt. Men det vil jeg meget gerne følge op på. I det omfang at der skal indhentes et mandat, håber jeg virkelig for mig selv, at det er indhentet, for ellers har jeg i hvert fald travlt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og således kan ordførerrækken tage sin begyndelse, og den første ordfører, der får ordet, er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund. Velkommen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti foreslår, at der skal sikres en reform af Schengensamarbejdet, så det enkelte land selv bestemmer, hvornår og hvor længe landet ønsker at kontrollere egne grænser. I Socialdemokratiet mener vi, at grænsekontrollen ved de danske grænseovergange er afgørende i forhold til at bekæmpe irregulær migration, organiseret kriminalitet og terror, og vi mener, at Danmark i højere grad selv bør kunne bestemme, hvor længe og i hvilke tilfælde vi skal kunne indføre grænsekontrol.

Som reglerne er i dag, er der inden for Schengensamarbejdet kun mulighed for at indføre en midlertidig grænsekontrol – altså i kortere perioder – det vel at mærke kun i tilfælde, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat. Med udgangspunkt i de nuværende regler har vi de seneste år indført midlertidig grænsekontrol til Tyskland og Sverige som en konsekvens af henholdsvis flygtningekrisen i 2015 og den grænseoverskridende bandekriminalitet fra Sverige til Danmark.

I forbindelse med at Europa-Kommissionen inden længe fremlægger et bud på en reform af Schengensamarbejdet, ved jeg, at der er et arbejde i gang med at sikre Danmark mere selvbestemmelse over grænsekontrollen. Andre EU-lande som Tyskland, Frankrig og Østrig ønsker ligesom Danmark mere selvbestemmelse over grænsekontrollen, så der er forhåbentlig gode chancer for, at det lykkes. Derfor støtter Socialdemokratiet ikke beslutningsforslaget, da der allerede er et arbejde i gang, som forhåbentlig vil sikre os mere selvbestemmelse over grænsekontrollen.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Morten Messerschmidt, Socialdemokratiet – nej, undskyld, Dansk Folkeparti.

Jeg er blevet kaldt værre!

Nu er hr. Rasmus Stoklund jo medlem af Europaudvalget, og ministeren var ikke helt sikker på, om Europaudvalget var blevet taget i ed i forhold til de her store planer, som Socialdemokratiet jo altså allerede fremlagde i 2018, for, hvordan man ville få ændret Schengensamarbejdet. Og jeg ved godt, at hr. Rasmus Stoklund ikke var medlem af Folketinget i 2018, men det blev han så i 2019 ligesom mig. Er den plan, som jo er indeholdt i Socialdemokraternes udspil her, inden for de 2 år, fra 2019 med valget og frem til nu, så blevet fremlagt for Europaudvalget? Og kan hr. Rasmus Stoklund prøve at sige lidt om, hvad den indeholder?

Ordføreren.

Jeg må starte med at sige, at jeg ikke ved, om den plan er blevet fremlagt for Europaudvalget, men det tror jeg, jævnfør hvad ministeren, som var på talerstolen lige før mig, sagde om, at han er ved at undersøge, i hvilket omfang der er blevet orienteret og indhentet mandat.

Det, der jo er bundlinjen i det her, er, at regeringen har et ønske om, at den her reformproces skal lede til, at de enkelte regeringer i Europa i EU-samarbejdet og i Schengensamarbejdet selv kommer til at vurdere, om der skal indføres grænsekontrol eller ej.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det skal jo ikke blive sådan det rene, jeg ved ikke, om man i det her parlament må sige flueknepperi – det måtte man jo ikke i Europa-Parlamentet – men det har jo en vis betydning for regeringens egentlige vilje til at gennemføre det, man har sagt. Altså, afventer man bare, at Kommissionen kommer med et udspil? Normalt indhenter man jo mandat i Europaudvalget, efter at der er kommet et udspil, og så kan man stemme derefter og forhandle derefter. Eller har den danske regering taget teten? Det er det, vi gerne vil frem til, hr. Rasmus Stoklund, for det lovede man jo sine vælgere. Og hvis man bare sidder og venter på, at der kommer et udspil fra Kommissionen, men i øvrigt heller ikke har taget den danske kommissær i ed på det, så bliver det sådan en lille smule vagt.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at det jo ikke nødvendigvis er sådan, at fordi en kommissær er dansk, så er det relevant. Det er jo relevant i forhold til en kommissær, hvis det er en kommissær, der har noget at gøre med grænsesamarbejdet.

Regeringen har jo ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at man mener, det er vigtigt at få reformeret Schengensamarbejdet, sådan at de respektive lande selv får en større kontrol med, hvornår de vil indføre grænsekontrol. Og det er også det budskab, som regeringen har med ind i de her forhandlinger, og som jeg synes ministeren fint redegjorde for lige før. Og der synes jeg ikke, der er så meget at tilføje.

Det, der undrer mig lidt, er, hvorfor man prøver at tegne et billede af, at det skulle være noget, som Socialdemokratiet i Danmark, også før man overtog regeringsmagten, sådan nærmest skulle have været en drivende kraft i. Altså, det afgørende må vel være, at vi har en kat her, der fanger mus, altså har et ønske om at reformere det her Schengensamarbejde. Det er vel det, der er det vigtige for os alle sammen i den her sammenhæng, og derfor betragter jeg det måske også lidt – og det skal jeg selvfølgelig passe på med at sige – som et af de lidt mere drillende beslutningsforslag, hvad hr. Morten Messerschmidt selv omtalte sine andre beslutningsforslag som i går.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at blive lidt klogere på, om Socialdemokratiet er tilhænger af en permanent grænsekontrol, eller om man kun ønsker en midlertidig en i et begrænset område, indtil man ikke synes, at der er behov for den mere, og om den ideelle situation reelt set ville være, at der ikke var nogen som helst grænsekontrol i Danmark.

Ordføreren.

Vi er jo interesserede i at bevare Schengensamarbejdet, for det er til stor gavn for Danmark. Det giver os adgang til oplysninger om folk, der rejser ind inden for gruppen af Schengenlande. Det er en stor fordel for politi- og anklagemyndigheden og for udlændingemyndighederne og det arbejde, der er med at identificere folk, gennemføre retssager osv. Der vil være en masse konsekvenser af at begynde at gå enegang i den her sammenhæng, altså at begynde at indføre en permanent grænsekontrol, som vil være i strid med Schengensamarbejdet, fordi det jo i sidste instans ville kunne føre til, at vi skulle træde ud af samarbejdet, og så ville vi gå glip af nogle af de informationer, som jeg lige pegede på her, og det ville være til skade for Danmark. Vi har et ønske om at få større kontrol over, hvornår vi kan indføre grænsekontrol.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det forstår jeg godt, for når man læser udspillet her, er betingelsen, at der skal være risiko for et terrorangreb, og når jeg gransker min hukommelse, kan jeg ikke rigtig komme i tanker om et tidspunkt, hvor der ikke har været risiko for terrorangreb mod Danmark. Kan ordføreren komme i tanker om et tidspunkt i nyere dansk historie, hvor der ikke har været risiko for terrorangreb mod Danmark?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål. Altså, terrortruslen har jo, når man læser PET's trusselsvurderinger, i hvert fald igennem en årrække, måske især efter både 9/11 og Muhammedkrisen, bevæget sig i retning af en større islamistisk trussel mod Danmark. Det er jo så ikke altid nødvendigvis noget, der kræver, at folk kommer fra udlandet. Det kan jo være folk, der allerede er her. Jeg kan ikke sådan på stående fod svare på, om der har været år gennem de sidste 30 år, hvor der ikke har været terrortrusler mod Danmark, men jeg er enig med ordføreren i, at det er en reel udfordring. Det er da også derfor, jeg synes, det er godt, at vi er i Schengensamarbejdet, sådan at vi har adgang til nogle af de informationer, som de forskellige medlemslande indsamler.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Mads Fuglede. Velkommen.

Tak for ordet. I Venstre deler vi forslagsstillernes undren over, at regeringen endnu ikke har fremlagt al den politik, den er blevet valgt på. Der er selvfølgelig tid endnu, men vi ser frem til, at der sker mere. Som en del af udspillet »Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark« foreslår regeringen, at vi skal arbejde for en reform af Schengensamarbejdet, og jeg kan så forstå, at det arbejde mener regeringen at den har sat i gang. Målet er, at de enkelte lande selv skal bestemme, hvornår, hvor og hvor længe man ønsker at kontrollere sine egne grænser. Det er klar tale, men siden man indtog regeringskontorerne, har vi jo ikke set noget resultat af det her, og vi ser selvfølgelig frem til, at der kommer mere på den konto.

Venstre har selv foreslået en reform af Schengensamarbejdet. Den frie bevægelighed er hjørnestenen i EU-samarbejdet og har stor betydning for dansk økonomi og de mange danskere, der bevæger sig over grænsen dagligt, når tilstandene herhjemme er til det. Siden flygtningekrisen i 2015 har det da også stået klart, at grænsekontrollen er kommet for at blive. Vi skal skærme Danmark mod det flygtningepres og den grænseoverskridende kriminalitet, som er taget til i omfang. Derfor ønsker Venstre en intelligent grænsekontrol, hvor man bruger moderne teknologi til at gøre livet lettere for pendlere, turister og erhvervsdrivende, men selvsagt sværere for kriminelle.

Vi har med andre ord brug for at skabe en bedre balance mellem rettighederne efter den fri bevægelighed på den ene side og sikkerheden på den anden side. Vi har derfor i flere år glædet os til at høre regeringen fremlægge sit forslag til at reformere Schengensamarbejdet, og det venter vi stadig væk på. Det ser vi helt oprigtigt frem til at arbejde med, for det har været hjerteblod for os, at den her opgave bliver løftet.

Man kunne med en vis ret påstå, hvilket jeg også tror er en del af øvelsen her i dag, at det her lige så meget handler om, at man siger ét og gør noget andet, men nu rør vi altså ved noget, som er meget vigtigt for Venstre, nemlig hvordan man som nationalstat passer på sit land på den bedst tænkelige måde og altså investerer i ny teknologi, der sørger for, at vi kan gøre det her og indgå i et samarbejde, der betyder, at vi på bedst mulig måde varetager nationale interesser, men også det samarbejde, vi er en del af. Vi ser frem til det videre arbejde om netop det her spørgsmål og især til at høre mere om, hvad der sker i Europaudvalget osv. på det her område, og høre nyt fra forhandlingerne i det forum. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Jeg kan se, at hr. Morten Messerschmidt har bedt om ordet for en kort bemærkning (Morten Messerschmidt (DF): Har jeg bedt om ordet? Det kan jeg ikke huske). Okay, det er frafaldet.

Så er der ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu går jeg ud fra, at hr. Mads Fuglede stadig væk er medlem af Venstre. Venstre har været i en regering – en regering, der var støttet af hr. Morten Messerschmidt eller i hvert fald hans parti – så jeg vil spørge: Hvad skete der i den periode eller i de perioder fra år 2000 og frem med Schengenaftalen? Vi har jo diskuteret de her ting rigtig, rigtig mange gange, og jeg mener, at vi somme tider skyder efter hinanden og helt glemmer, at vi har noget bagved. Altså, hvis man kigger sig over skulderen, så skal man over tid tage ansvar for sine egne gerninger, når man har haft et flertal.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi i 2019 fremlagde det synspunkt, at vi ønskede, at man skulle lave en reform af Schengensamarbejdet, og at man skulle investere 50 mio. kr. – det var vores forslag på det tidspunkt – på en mere intelligent grænsekontrol, altså brugte moderne teknologi og måske mindre sådan fysisk grænsekontrol med grænsebomme. Vi ønskede, at man fandt en anden måde at løfte det her på, og det var også et arbejde, vi ønskede at løfte i EU-sammenhæng. Og derfor er det glædeligt for os, at man, kan jeg nu forstå på ministeren, er i gang med at lave noget, der i mine ører lyder som en fortsættelse af det arbejde, vi satte i gang på et tidspunkt.

Hr. Christian Juhl.

Jamen nu har vi jo snakket Schengensamarbejde i rigtig, rigtig mange år, ikke kun i 2018, 2019 og 2020. Det har vi faktisk diskuteret ufattelig længe – faktisk lige så længe, som der har været diskussioner om flygtninge, og hvordan de har adgang til området. Vi har endda haft en ret stor diskussion her – var det i 2017 eller 2018?

Synes ordføreren ikke, at det er lidt langsomt, de borgerlige arbejder i den her sammenhæng, hvis man er så interesseret i, at det hele skal ske så hurtigt, som vi nu får at vide i dag at det skal ske?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det har noget med hast at gøre. Det er jo altid vigtigt at have en kontrol med, hvem der kommer ind og ud af et land, som er tidssvarende. Nu spurgte spørgeren selv til, hvornår vi havde gjort noget sidst, og det svarede jeg så på efter bedste evne. Sidste gang vi løftede den opgave, var tilbage i 2019, og det er jo også noget, vi har kigget på tidligere. Og derfor glæder det os bare, at det fortsat er noget, man har fokus på. Vi mener ikke, at det her har noget at gøre med, at man skal arbejde hurtigt eller langsomt; vi er bare glade for, at det er et arbejde, der bliver løftet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og da jeg ikke ser SF's ordfører være til stede i salen, er den næste ordfører Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard. Velkommen.

Jeg skal bare lige gennem grænsekontrollen her på vej op. Det kan jo godt tage noget tid indimellem, men det lykkedes heldigvis.

Dansk Folkeparti foreslår her, at vi skal modarbejde EU's fri bevægelighed. Det er et velkendt standpunkt fra Dansk Folkepartis side, og det er et lige så velkendt standpunkt, at Radikale Venstre er tilhænger af EU's fri bevægelighed. Schengensamarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser. Så med Dansk Folkepartis forslag vil vi reelt melde os ud af det samarbejde.

I den seneste opgørelse – og det er endda før corona – er det oplyst, at der er brugt 2,3 millioner mandetimer på grænsekontrol, og det går jo fra andre opgaver, som politiet ellers ville kunne have klaret. Eksempelvis tager det 5 timer i gennemsnit at efterforske en indbrudssag. Dermed kunne man altså have valgt at efterforske over 400.000 flere indbrudssager, hvis man havde prioriteret anderledes.

Det er jo fair nok, at forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti vil have flere til at kigge på rødbedefarvede pas og færre til at opklare rigtig kriminalitet – det er bare ikke Radikale Venstres holdning. Der ser vi, at politiet selv får bedre mulighed for at prioritere deres egne ressourcer til en effektiv kriminalitetsbekæmpelse.

Håndtering af grænser skal være klogt, intelligent og effektivt. Derfor skal vi bruge teknologiske løsninger som scanning af efterlyste nummerplader osv. – dyr og ineffektiv brug af ressourcer skal vi have mindre af. Når vi ikke har indre grænser i Schengensamarbejdet er det til gengæld vigtigt at opretholde ydre grænser i EU-regi. Det er et vigtigt princip i den fri bevægelighed, og derfor er det vigtigt at styrke Frontex og andre indsatser i EU-regi, og det støtter Radikale Venstre varmt.

Vi kan til gengæld ikke støtte beslutningsforslaget her, der vil omgå Schengensamarbejdet. Det vil være til skade for virksomheder, og det vil nedprioritere politiets ressourcer til indbrud og anden kriminalitet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Både Dansk Folkepartis og Det Radikale Venstres syn på grænsekontrol er vist velkendt. Det eneste, jeg skal bede ordføreren bekræfte, er, at det forslag, der er til behandling i dag, godt nok formelt er fremsat af Dansk Folkeparti, men jo er Socialdemokratiets forslag. Det vil jeg bare gerne bede ordføreren bekræfte.

Ordføreren.

Mig bekendt er det, vi behandler i dag, Dansk Folkepartis forslag.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er ikke gået op for ordføreren, at det, vi behandler i dag, er et forslag, som en til en gengiver det, som Socialdemokratiet i 2018 fremsatte som sit forslag?

Ordføreren.

Når jeg læser beslutningsforslaget og ser på, hvem der har fremsat det, kan jeg se, at de alle sammen er medlemmer af Dansk Folkeparti.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger, at det ikke kan betale sig med grænsekontrol, at det ikke er det værd. Jeg mener, det var i 2019, at grænsekontrollen rent faktisk stoppede en terrorist, der var på vej ind i Danmark. Hvis den terrorist havde fået fri adgang til Danmark og havde haft held med sit terrorangreb, kunne potentielt 20,30 eller måske 50 danskere være blevet dræbt, så er det ikke en okay pris at betale – nu taler man om 2,3 millioner mandetimer – for potentielt at redde danske menneskeliv ved at stoppe en terrorist?

Ordføreren.

Det, der jo virkelig havde været effektivt, og som det ærgrer mig at Nye Borgerlige og for den sags skyld Dansk Folkeparti ikke er så optagede af, er det internationale samarbejde, der jo foregår i EU og Interpol for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det er jo det, der er væsentligt i kampen mod terrorisme og andet, fordi vi jo desværre ser, at den komplicerede og internationale kriminalitet er i fremvækst. Der var det ikke særlig klogt, at vi stemte imod, da der i sin tid var afstemning om retsforbeholdet. Det havde været klogt at gøre det anderledes, så vi kunne have været helt og fuldt med i Interpol og sammen med flere lande mere effektivt bekæmpe international kriminalitet, herunder risikoen for terror.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det bliver jo en lang udenomssnak. Vi er jo stadig væk med i samarbejdet. Hvis der havde været nogen lande, som stadig væk er med i det her, som havde været opmærksomme på, at der var en terrorist på vej til Danmark, så havde de selvfølgelig gjort Danmark opmærksom på det, men det gjorde man ikke. Det var den danske grænsekontrol, der fangede den her terrorist. Og når Radikale så sætter en præmis om, at vi ikke skal have grænsekontrol, fordi det tager for mange timer, der kunne være blevet brugt på indbrud, så vil jeg sige: Jo, jo, men det betød også, at der blev fanget en terrorist.

Og så spørger jeg bare: Er det ifølge De Radikale ikke værd at bruge alle de mandetimer på at fange en terrorist? Der er der bare en forskel. Her var der tale om én terrorist, der blev fanget, men næste gang er det måske 500, det lykkes at fange.

Ordføreren.

Danmark består af over 7.000 km kyststrækning, og jeg tror desværre, at hvis der er nogen, der virkelig gerne vil ind i Danmark og gøre Danmark ondt, er der en rigtig lang kyststrækning at gøre det på. Så hvis man tror, at det, at man har en grænsebom et bestemt sted, er det eneste, der skal til for at forhindre mennesker i at komme til Danmark, så er det en bundnaiv tilgang til det, fordi vores grænse, når man ser på vores kyster, strækker sig så langt, som den gør. Det, vi bare må indse, er, at et effektivt redskab til at bekæmpe det her er de nye efterforskningsmetoder, som man har i regi af Interpol, som Danmark desværre har besluttet ikke at tiltræde, og det ærgrer mig, for det gør det jo nemmere at komme til Danmark som international forbryder.

Tak til hr. Kristian Hegaard, Radikales ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Der er ved at være sådan lidt højlydt fredagsstemning. Det konservative hjørne har magnetisk kraft på visse andre.

Ordførerrækken fortsætter her, og det er Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl, som hermed får ordet.

Tak. Jeg er da helt ked af ikke at kunne være med i de borgerliges fredagsbar, men jeg vil da gerne underholde dem lidt undervejs med vores synspunkter, og jeg vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at give os en mulighed for at fortælle, hvad vi mener om det her emne.

Når vi nu drøfter det her forslag, kan man dele det op i, hvad der er hensigten med forslaget, og hvad der er konsekvenserne af det. Hensigten med forslaget synes ikke at være mere selvbestemmelse, men derimod mere en symbolpolitisk intention om at vise vælgerne, at man fører en stram udlændingepolitik. Det er bare lige, hvis nogen skulle have glemt det. At have en fast grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse udelukkende for at forsøge at opsnappe eventuelle asylansøgere er både spild af politi og økonomi og er derudover til stor gene for alle, der ellers skal passere grænsen. Enhedslisten støtter ikke den nuværende midlertidige grænsekontrol, som har form af stikprøver af den løbende trafik over grænsen. Den er mest af alt symbolpolitik.

Selv om højrefløjen ønsker at holde flygtninge ude af Danmark, afholder den nuværende danske paskontrol ikke en eneste person fra at søge asyl. En person, der søger asyl, kan ikke afvises ved grænsen, men har efter flygtningekonventionen krav på asylbehandling i Danmark.

Ud over det er det absolut ikke et mål, Enhedslisten deler med forslagsstillerne. Danmark skal ligesom resten af EU-landene tage deres forholdsmæssige andel af de flygtninge, der kommer hertil, og vi kan ikke bare tørre det af på Grækenland og Italien, som vi efterhånden har gjort i rigtig mange år.

Når man så kommer til konsekvenserne af forslaget, medfører det jo umiddelbart, at vi hjemtager kompetencen til at bestemme over grænsekontrollen, så den kommer tilbage til Folketinget i stedet for at være i Bruxelles. Schengensamarbejdet er ikke noget, vi er tvunget til at være en del af. Vi har jo et retsforbehold, men det er stadig væk en aftale, der involverer mange lande, og derfor kan Danmark ikke bare på den måde stille ultimative krav i forbindelse med vores deltagelse i samarbejdet. Enten må vi udtræde, eller også må vi i dialog med de andre aftaleparter forsøge at lave en ny aftale.

At der er meget galt med Schengenaftalens udformning, er vi helt enige i i Enhedslisten, og det tror jeg også forslagsstilleren er fuldstændig klar over – vi har i hvert fald diskuteret det i adskillige sammenhænge uden for salen – og derfor ville det være en rigtig god idé, hvis der blev lavet en grundig revision af aftalen.

Hvordan regeringen skal stille sig i en sådan reform af Schengen, er jo noget, vi skal blive enige om i forbindelse med en ny europapolitisk aftale, og det vil vi meget gerne være med til; men at pålægge regeringen at sikre en reform af Schengenaftalen inden udgangen af året er jo fuldstændig urealistisk. Selv hr. Morten Messerschmidt, som jo har haft sin mangeårige gang i Bruxelles, burde vide, at sådan arbejder hverken Schengen, EU eller organisationer af den kaliber.

Det er derfor spild af tid, at Folketinget diskuterer det lige nu, og at man fremsætter sådan et forslag. Ud over at det altid er gemytligt at diskutere EU og Schengen og den slags ting med hr. Morten Messerschmidt, skal det da være sådan, at vi har en realistisk mulighed for at komme videre. Vi kan ikke støtte forslaget.

Jeg vil sige, at jeg gerne vil anbefale Morten Messerschmidt at læse forståelsespapiret, hvor vi netop har fået indføjet, at det her skal ske, altså at der netop skal ryddes op i og strammes op på Schengenaftalen, og det synes jeg var et godt lille skridt, da vi fik etableret forståelsespapiret, som jo er et styringsredskab for regeringen. Det er rent faktisk en mulighed for at sige: Jamen vi skal jo gøre noget ved det her. Jeg kan høre, at der er generel opbakning til, at vi skal have kigget på Schengenaftalen, og derfor har jeg da en forventning om, at der nok skal komme noget ud af det. Tak.

Tak til hr. Christian Juhl. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det er blot for i hvert fald som en indledning at komme med en indrømmelse til hr. Christian Juhl. Jeg vil godt medgive, at det måske var for meget at bede om, at regeringen allerede inden udgangen af i år skulle have realiseret sit valgløfte. Måske skulle der bare have stået, at man forpligtende den til at fremlægge et forslag til at realisere sit valgløfte. Det vil jeg godt medgive.

Men hvis nu vi havde formuleret det sådan, ville hr. Christian Juhl så ikke kunne støtte det? Jeg mindes da i hvert mange kampe, som jeg har kæmpet sammen med Enhedslisten, ikke på det indholdsmæssige plan, men for at styrke det nationale demokrati, altså over for EU-systemet. Og det her handler jo netop om at tage magt fra EU, som man i dag skal spørge, om man må have grænsekontrol, og så flytte det over til de danske myndigheder. Jeg forstår ikke helt, hvorfor Enhedslisten ikke kan gå ind for det.

Ordføreren.

Mon ikke hr. Morten Messerschmidt godt er klar over, at vi jævnlig diskuterer med regeringen om, hvor langt vi er nået i forhold til forståelsespapiret eller den aftale, vi har om at støtte regeringen. Og der diskuterer vi selvfølgelig de her ting. Og når regeringen er i gang med noget og ministeren siger, at jo, vi diskuterer det også, og vi har rejst de og de spørgsmål, så vil jeg sige, at der da er fremdrift i tingene. Jeg er jo belært af historien helt tilbage fra 1972 om, at ting tager tid, når det er EU, vi skal have lavet om, medmindre vi kan få den danske befolkning med på at lave grundlæggende om på tingene. Men det er jo ikke det, der er spørgsmålet her.

Derfor vil jeg sige: Nå ja, men okay, det ser da ud til at gå den rigtige vej, og det ser ud til, at regeringen ønsker at overholde forståelsespapirets bestemmelser om de her ting. Så lad os se, når nu der kommer et forslag på bordet. Og jeg håber da også, at debatten fortsætter i de rigtige udvalg, så vi kan komme fremad.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg har skam altid forståelsespapiret lige her i min skuffe i min røde mappe, og derfor kan jeg altid slå op i det. Jeg kunne så godt tænke mig at høre, om hr. Christian Juhl kunne være lidt mere specifik, altså hvor vi finder det forslag i forståelsespapiret, som Socialdemokratiet fremlagde her på side 16 i deres »Retfærdig og Realistisk«-udspil fra 2018. Det er ikke noget, der umiddelbart fænger mig, og jeg hørte heller ikke ministeren nævnte det, så måske hr. Christian Juhl kan være lidt mere specifik.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg meget let være. Det er fuldstændig rigtigt, at det er somme tider, at Socialdemokraterne som regering er lidt glemsom, og så må man jo huske dem på, hvad det er, vi har aftalt. Jeg har den også med, men den er ikke i en rød mappe, men i en lyserød mappe, for helt rødt er det nu ikke. Der står bl.a. i forståelsespapiret: »Danmark er en del af Schengen-samarbejdet. Det er et samarbejde, som en ny regering bakker op om, og fortsat ønsker at være en del af. Der er behov for en revision af Schengen-reglerne. Det skal afklares i forbindelse med en ny Europa-politisk aftale.«

Det er der, det står, og det var, hvad vi kunne få ind på det tidspunkt, og det er der, hvor der så står, hvad det er, vi gerne vil have. Vi var godt tilfreds med at få præciseret, at regeringen ikke bare gerne ville være i Schengenaftalen, men at der rent faktisk er brug for en revision. Så det er der, hvor det står, og jeg håber også, at det står i den udgave, som hr. Morten Messerschmidt har, så vi kan have et fælles grundlag for at diskutere.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth. (Christian Juhl (EL): Så vil jeg i Hugo Chavez' ånd gøre rent for De Konservative). Og jeg kan bekræfte, at der ikke lugter af svovl. Tak for det.

Tak for det, formand, og tak til hr. Christian Juhl, som altid er velkommen ovre i det konservative hjørne. Jeg er stor tilhænger af yin og yang-teorien, så der skal både være lidt lyst i det mørke og lidt mørkt i det lyse.

Socialdemokratiet vil arbejde for en reform af Schengensamarbejdet. Det er fundamentalt for at kunne sikre danskernes tryghed. Politiet afviste knap 3.000 personer på den dansk-tyske grænse i 2016. Det er nok et af mine yndlingsforslag fra »Retfærdigt og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark«, for der er jo ikke noget mere grundlæggende og mere essentielt for en nation end selvbestemmelse over sin egen grænse. Men hvad skete der så? Absolut ingenting.

Nu kan vi så høre ministeren sige, at det jo ikke kunne lade sig gøre at ændre det egenhændigt. Men alligevel gik man til valg på det. Og så siger man, at løftet er indfriet, for der er et helt selvstændigt reformspor i gang af Schengen i Bruxelles, som Socialdemokratiet så erkender at de ikke selv har været med til at starte. Hvis det her ikke er vælgerbedrag, ved jeg ikke, hvad vælgerbedrag er. Jeg vil bare sige, at jeg synes, det er rystende, at et regeringsparti kan gå til valg på noget så grundlæggende og så simpelt hen bare sige: Jamen det kunne ikke lade sig gøre alligevel.

Nu vil jeg så se frem til at se, hvor det arbejde med Schengen, der er i gang, rent faktisk havner henne. Det forslag, som Socialdemokratiet gik til valg på, handlede jo om mere selvbestemmelse over den danske grænsekontrol, så jeg vil se frem til at se, om det arbejde, som Socialdemokratiet rent faktisk deltager i lige nu, fører til mere selvbestemmelse eller til mere centralisering i Bruxelles. Det plejer jo at være det, man kan stille uret efter, når det drejer sig om Bruxelles, nemlig at man gerne vil have mere centralisering og ikke mindre. Men det kan vi så få et svar på af ministeren i de kommende måneder. Det ser jeg frem til.

Det Konservative Folkeparti støtter i hvert fald det her forslag. Vi synes kun, det er naturligt, at regeringen rent faktisk indfrier de løfter, som regeringen er kommet med. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre om Konservatives holdning til at indføre en permanent grænsekontrol.

Ordføreren.

Vi synes, at så længe der ikke er styr på EU's ydre grænser, så har vi brug for grænsekontrol. Og det, Socialdemokratiet siger her, om øget selvbestemmelse, med hensyn til hvornår vi skal indføre den, bakker vi også op om.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Hov, jeg spurgte til Konservatives holdning til at indføre en permanent grænsekontrol – ikke noget med regeringens, men Konservatives holdning til det. Er det noget, man ønsker?

Ordføreren.

Jamen som jeg siger, at så længe der ikke er styr på EU's ydre grænser, så mener vi, at der skal være en grænsekontrol. Hvis der hypotetisk set skulle komme hundrede procent styr på EU's ydre grænser og der ikke var de, lad os sige mange tilfælde af personer, der bliver afvist, fordi man vandrer op igennem Europa, så ville vi ikke mene, at der var behov for en grænsekontrol. Men så længe der er behov for den, går vi ind for, at den skal være der.

Tak til den konservative ordfører – der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren – og tak for at gøre klar til næste ordfører. Næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Et land, som ikke kontrollerer sine egne grænser, er ikke et land, lyder et citat af den kære Ronald Reagan, og det er absolut også Nye Borgerliges holdning. Vi mener, der skal være grænsekontrol i Danmark. Vi mener ikke kun, at den skal være midlertidig. Vi mener absolut, den skal være permanent. Vi skal selvfølgelig have styr på, hvem der kommer ind over vores grænser.

Så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at nu er det her så endnu et område, hvor Socialdemokratiet måske prøver at arbejde lidt imod, hvad EU gør. Tidligere i dag har vi haft et andet forslag, hvor man ignorerer EU. Hvis det er den nye tilgang, vil jeg hilse det velkommen. Tidligere var der en EU-dom, hvor vi havde gået i 5 år rent faktisk uden at implementere den. Og det får jo det her udtryk »midlertidig« til at få en helt ny betydning, for hvad er midlertidig grænsekontrol?

Jeg har prøvet på at komme det nærmere med regeringen i dag og har sagt: Når man nu mener, at der er en risiko for terror, har der så nogen sinde i nyere dansk historie været et tidspunkt – og det kunne jeg godt tænke mig at få svar på, når vi skal udvalgsbehandle det her – og hvis der har, hvornår og i hvilken periode, hvor der ikke har været en risiko, ikke en konkret trussel, for det er jo noget andet, men en risiko for terrorangreb mod Danmark? For det er det, der står i Socialdemokratiets oplæg til, hvordan politikken skal være. Derfor er det jo interessant at sige, at Socialdemokratiet mener, at der skal opretholdes en grænsekontrol, indtil der ikke er risiko for terrorangreb mod Danmark længere.

Hvis det er tilfældet, og hvis det rent faktisk er Socialdemokratiets og regeringens politik, hilser vi det meget velkommen i Nye Borgerlige, for så ville det de facto betyde, at vi får en permanent grænsekontrol. For jeg kan ikke forestille mig, at der har været et tidspunkt, hvor der ikke har været en risiko for terrorangreb mod Danmark, og heller ikke forestille mig, at der i fremtiden vil komme et tidspunkt, hvor der overhovedet ikke er risiko for terrorangreb mod Danmark. Så selvfølgelig skal vi have grænsekontrol.

Med fare for at ødelægge den gode fredagsstemning kan jeg ikke lade være med at kigge lidt ned på vores gode konservative venner og Venstrevenner. Jeg håber, at vi, når magten skifter, kan være enige om, at vi skal have den her grænsekontrol. Så kan det godt være, at man siger: Jamen hvad med vores asylsystem? Ja, så synes jeg man skal støtte Nye Borgerlige i, at vi laver det her nye asylsystem, således at du ikke kan søge asyl, når du kommer til grænsen, for det er jo netop det, der er problemet. Så hvis man støtter Nye Borgerlige og siger, at nej, man kan ikke søge asyl, når man kommer til grænsen, så er der ikke noget problem med at have en grænsekontrol, hvor man også stopper folk der. Tak.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Således er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Således nåede vi næste stop på rejsen udi det socialdemokratiske endnu ikke realiserede idékatalog, og det har været en spændende rejse denne fredag eftermiddag, hvor man jo må sige at det står en lille smule uklart, hvad det egentlig er, man har foretaget sig for at realisere det i øvrigt meget sympatiske ønske, som fremgår af programmet her fra 2018 med den velkendte partiformand på forsiden, »Retfærdig og Realistisk«. Hvad var det, man lovede vælgerne? Man lovede at »arbejde for en reform af Schengen-samarbejdet. Så udgangspunktet bliver, at det er de enkelte lande, der selv kan bestemme, hvornår og hvor længe, man ønsker at kontrollere sine egne grænser.«

Hvornår kommer forslaget så? Ministeren var ikke helt sikker på, om han havde været forbi Europaudvalget, men det kan være, at han er blevet klogere og nu erindrer det, og så kan vi jo tage en anden runde – jeg har masser af tid. Enhedslistens ordfører var så venlig at henvise til forståelsespapiret, og det er jo rigtigt, at der står noget om Schengen. Der står nemlig:

»Danmark er en del af Schengen-samarbejdet. Det er et samarbejde, som en ny regering bakker op om, og fortsat ønsker at være en del af. Der er behov for en revision af Schengen-reglerne. Det skal afklares i forbindelse med en ny Europa-politisk aftale.«

Har vi så fået en ny europapolitisk aftale? For man må forstå, at den systematik, der i hvert fald er en forståelse for blandt de røde partier, som står bag forståelsespapiret, er, at det er i den europapolitiske aftale, man ligesom skal tage afsættet til at realisere reformen af Schengensamarbejdet, som Socialdemokratiet lovede sine vælgere i 2018. Men der er jo ikke lavet nogen ny europapolitisk aftale. Der er ikke noget – det er fugle på taget! Ja, det er ikke engang fugle på taget – fuglene er også fløjet fra taget! Der er intet! Det her er, for at citere den konservative ordfører, et vælgerbedrag, som virkelig er ud over det sædvanlige.

Hvad har man så gjort for at positionere sig for i Bruxelles, i Danmark og i resten af EU at sikre en opbakning til den reform, som man har stillet sine vælgere i udsigt? Vi ved jo udmærket godt, hvordan lovgivningsprocessen foregår i Bruxelles: Kommissionen spiller en central rolle, og hvis det virkelig er sådan, hr. Rasmus Stoklund, at det kun er interessant at høre, hvad fru Margrethe Vestager mener, når det kommer til konkurrenceforhold og digitale forhold, så vil vi da i hvert fald både i medierne og i offentligt foretræde være forskånet for at høre ganske meget fra den kant, for jeg har da ikke oplevet en kommissær holde sig til sit eget område alene – tværtimod.

Og jeg vil sige, at da vi havde statsministeren i samråd, umiddelbart efter hun havde genudnævnt Margrethe Vestager, spurgte jeg specifikt, om fru Margrethe Vestager var taget i ed på danske prioriteter, og det bekræftede statsministeren. Jeg har det på en video på min computer, så hr. Rasmus Stoklund selv kan se det. Men jeg kan forstå på integrationsministeren, at det ikke er noget, man har valgt at tage fru Margrethe Vestager i ed på, og ergo må man jo forstå, at det ikke er en dansk prioritet.

Socialdemokratiet er det parti, der har flest medlemmer i Europa-Parlamentet. Er der et eneste af dem, der har stillet et beslutningsforslag, der realiserer det socialdemokratiske ønske? Ikke mig bekendt. Det er ellers ikke særlig svært – jeg har selv gjort det masser af gange i mine 10 år i Europa-Parlamentet og kan jeg i øvrigt ikke mindes en eneste gang at være blevet bakket op af et medlem af Socialdemokratiet.

Har man foretaget sig noget i Ministerrådet? Ministeren kan ikke rigtig huske, om han har fået mandat til det i Europaudvalget her i Folketinget, og derfor må man sige, at det er relativt tvivlsomt, hvor konkret man egentlig har fremlagt det forslag i Ministerrådet, men tvivlen skal selvfølgelig komme regeringen til gode. Jeg tror, at de breve, som ministeren taler om er blevet sendt til Kommissionen, først og fremmest er de breve, hvor man beder om lov til at forlænge grænsekontrollen, og det er faktisk de breve, som ministeren fremadrettet gerne vil undgå, sådan at det er Danmark, der selv bestemmer.

Så ikke blot har man har stillet sine socialdemokratiske vælgere nogle løfter og tanker i udsigt, som er svære at realisere, men man har ikke engang gjort, hvad man skulle for at realisere dem. For at citere lektor Blomme fra »Det forsømte forår«: Gid I dog gad gide.

Men denne rejse udi de socialdemokratiske udlændingepolitiske løftebrud stopper jo desværre ikke her. Det er en meget lang odyssé, vi bevæger os ud i – og vi må videre, fru formand.

Tak til ordføreren. Jeg beklager alarmen. Der skulle oprindeligt være kommet en afløser kl. 16.00. (Morten Messerschmidt (DF): Så det var ikke på grund af mig?). Nej, det var formandens alarm, der ringede på grund af et andet møde, som jeg naturligvis har udsat, al den stund at debatten kører lystigt her.

Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg skal for at hjælpe formanden fatte mig i korthed. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Sådan rent hypotetisk, hvordan tror ordføreren at Socialdemokratiet og regeringen ville reagere, hvis EU lige pludselig sagde nej til alle de der breve, man nu sender derned, hvor man gerne vil have lov til at have grænsekontrol?

Ordføreren.

Så tror jeg, at man ville gøre fuldstændig som i sommer, hvor man jo blev bedt om at betale en ekstraregning på 4,5 mia. kr. Så sagde man til danskerne: Vi skal være glade for, at den ikke er endnu større. Og så sendte man i øvrigt pengene til Bruxelles. Altså, den her regering excellerer jo i at fremstille tingene på en bestemt måde, men i virkeligheden gøre alt, hvad Bruxelles siger, lydigt og dydigt, som alle regeringer desværre siden 1973 har gjort det.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er ganske enig, og truslen er måske endda større, for vi står over for en terrortrussel og en terrorrisiko. Derved kan det jo principielt set, hvis regeringen vælger at følge EU, betyde, at Danmark bliver mere utrygt og mere usikkert.

Ordføreren.

Jamen der er ingen tvivl om, at hele den linje og hele den påvirkning, som EU har haft på Danmark i hvert fald de seneste 20 år, har ført til en øget terrortrussel og en tilstrømning af kriminelle, lige fra østeuropæiske smårapserier på arbejdspladser til virkelig alvorlige trusler mod danskernes sikkerhed. Det er også derfor, at jeg og mit parti ønsker, at Danmark forlader EU.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til hr. Morten Messerschmidt for dagens indslag. Jeg er jo glad ved, at vi før blev enige om, at på et halvt år kan man ikke lave meget i et EU-system, som det fungerer i dag. Det var dog godt, at vi blev enige om det.

Jeg vil gerne høre: I de 10 år, hr. Morten Messerschmidt var i EU, var han jo fraværende fra Folketinget, og så kunne han af gode grunde ikke fremsætte forslag, men hvornår har hr. Morten Messerschmidt prøvet at påvirke den regering, han – holdt røven oppe på, var jeg lige ved at sige, men det hedder jo noget andet her i salen – holdt i live med forskellige Venstrestatsministre?

Ordføreren.

Jamen det har vi jo gjort siden 2001, når der har været borgerlige regeringer. Det, der er forskellen, er, at de Venstreregeringer, vi har støttet, aldrig har foregøglet deres vælgere at ville noget andet. Og derfor var det en åben kamp; for Venstre er et meget pro-EU-parti, mens Dansk Folkeparti er et meget anti-EU-parti. Det, der er det nye her, er, at Socialdemokratiet er et meget pro-EU-parti, men helst ikke vil fortælle deres vælgere det. Og det er den situation, vi arbejder med.

Hvis jeg så bare lige må præcisere over for hr. Christian Juhl, vil jeg sige, at det jo ikke er et halvt år, vi taler om. Altså, hr. Christian Juhl var jo så venlig at gøre mig opmærksom på, at det her løfte allerede var indskrevet i forståelsespapiret, som jeg kan se er dateret den 25. juni 2019. Hvis det her forslag bliver vedtaget, taler vi om en udløbsdato, der hedder den 1. januar 2022. Så det er altså indtil videre to et halvt år, hvor regeringen har forsømt mulighederne.

Hr. Christian Juhl.

Nu er alt jo relativt, også Venstres holdning til både EU og andre ting. Men jeg vil da bare sige, at selv halvandet år er lang tid i EU, og hvis vi vil have resultater og ikke bare markere vores politik – det kan jeg også forfalde til en gang imellem, indrømmer jeg gerne – så skal vi vel prøve at lave en plan for, hvordan vi får det ændret, i stedet for bare at sige: Det var dog en elendig regering. Vi har jo den regering, vi har, og den må vi prøve at arbejde med, så længe den er regering – og hvis vi får en anden regering, må vi prøve at arbejde med den.

Det, jeg mener, er, at det altid er lettest at være i opposition; det kan jeg huske. Og derfor er det måske godt med lidt eftertanke og refleksion og så sige: Lad os prøve at lave en plan i stedet for bare at skælde dem ud.

Ordføreren.

Jeg mindes, at jeg har været i opposition hele mit liv, og det har altså ikke altid været helt nemt. Men når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg meget gerne vil række hånden ud til hr. Christian Juhl og ændre på det her beslutningsforslag, så vi ikke pålægger regeringen at leve op til sit valgløfte inden udgangen af i år, men blot pålægger regeringen at fremsætte det konkrete forslag inden udgangen af i år. Og hvis det er det, der skal til, for at få Enhedslisten til at stemme for, så tror jeg ikke, at det får nogen af mine blå venner til at stemme imod – og så har vi flertal.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.