Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelsen af en biodiversitetslov.

Af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og jeg skal først give ordet til miljøministeren.

Tak for det. Vi skal i dag behandle et forslag, som sætter fokus på naturen – et område, som også er højt prioriteret af regeringen.

Vi står midt i en coronakrise, men vi står også midt i en klimakrise og ikke mindst en biodiversitetskrise. Vi ser arter uddø med hidtil uset hast; en million arter er truet af udryddelse; Danmarks rapportering af naturens tilstand til EU i 2019 viste også, at naturen i Danmark ikke har fået det bedre siden 2013. Vi skal forbedre naturtilstanden i Danmark – så langt er jeg enig med forslagsstillerne.

Der er brug for handling for at hjælpe vores trængte natur, og regeringen har handlet. Vi har allerede besluttet at udlægge mindst 6.000 ha mere til urørt skov. Vi har besluttet at stoppe den kommercielle motorsav med det samme i 32 statsejede skove, som den tidligere regering havde udpeget til urørt skov, men som af økonomiske årsager først ville være helt fri for træfældning i 2066. Det giver mere urørt skov med krogede træer og hule stammer, som kan give plads til fuglene og insekterne, som er til gavn for mange truede arter. Og for nylig satte vi gang i forberedelsen af Danmarks to første naturnationalparker – en på Fussingø tæt ved Randers, og en i Gribskov i Nordsjælland. Det skal nu være områder, hvor der er plads og rum til, at naturen kan få lov at være mere vild og i højere grad udvikle sig på egne præmisser. Det er områder, hvor vi sætter biodiversiteten i centrum.

Vi har også afsat penge til stenrev og til at beskytte særligt sårbar natur. Vi har besluttet, at naturbeskyttede enge fremover ikke skal kunne pløjes, gødes og sprøjtes. Forbuddet vil betyde, at der vil komme flere blomstrende planter i engene og med dem også flere græshopper sommerfugle og andre insekter. Initiativet vil berøre ca. 37.000 ha beskyttet natur, altså et samlet areal, der svarer til Mors. Vi har afsat 2 mia. kr. til at udtage mere landbrugsjord frem mod 2030 og 100 mio. kr. til en klimaskovfond.

Men vi er selvfølgelig ikke færdige eller i mål, selv om vi har igangsat alle de her initiativer, og derfor har vi også i en tid med corona og store udfordringer prioriteret at afsætte 200 mio. kr. til naturen på finanslovsforslaget for næste år over de næste 4 år, så vi kan sikre, at vi også med den kommende finanslov kan tage nye skridt for at passe bedre på vores fælles natur. Vi har lagt op til, at pengene skal målrettes naturnationalparker og urørt skov.

De seneste mange år har det ikke skortet på store ord om vores natur. Alligevel viser rapport efter rapport, at det går den forkerte vej. Derfor er der brug for handling, og det er netop, hvad vi har fokuseret kræfterne på. Allerede inden valget meldte Socialdemokratiet ud, at vi ønskede mere urørt skov og nye vilde naturparker – det er vi i fuld gang med at levere på. Så vores ambitioner er høje, men vores tilgang er anderledes end forslagsstillernes.

Regeringen kan ikke støtte en tilgang, hvor man som her i beslutningsforslaget opstiller en række meget vidtgående mål og dermed udskriver en milliardregning uden også at anvise, hvor pengene skal komme fra. Jeg vil ikke komme ind på alle elementer i beslutningsforslaget, men regningen vil beløbe sig til i hvert fald et stort tocifret milliardbeløb. Vores tilgang er konkret handling, hvor vi finder finansieringen, sådan som vi allerede har gjort på en lang række områder.

Jeg må derfor også på regeringens vegne afvise forslaget. Jeg har i den seneste tid forhandlet med regeringens støttepartier om netop indsatser for den danske natur og også drøftet med alle andre partier, og de forhandlinger er fortsat i gang. Så vi fortsætter det gode arbejde, som er sat i gang, med netop at sikre konkrete forandringer for den danske natur. Tak for ordet.

Tak for det. Foreløbig er der en enkelt kommentar indtegnet fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Og tak for i hvert fald i ord den positive tilgang til naturen, for jeg er egentlig ikke i tvivl om, at vi – begge partier – vil naturen. Jeg tænker, at spørgsmålet er om hastigheden, og det er jo fint, at der bliver iværksat natur- og nationalparker, det er i alt 1.900 ha, så det er ikke alverden i forhold til regeringens løfter før valget om 75.000 ha urørt skov. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ministerens ambitionsniveau er, i forhold til hvor meget natur vi faktisk skal have, når vi når til 2030.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og tak for også at anerkende, at vi i fællesskab sådan set står på et meget grønt mandat fra danskerne og dermed jo også et klart ønske om at handle på den naturkrise, som vi ser. Så kan vi have forskellige tilgange til, hvordan vi skal gøre det, men det ændrer ikke på, at for regeringen er det her et højt prioriteret område.

Så spørger ordføreren til vores ambitioner. Vores ambitioner er de samme, som vi også meldte ud inden valget, nemlig at vi vil handle på naturkrisen, større sammenhængende naturarealer. Når man spørger forskerne, er det, de siger der mangler til den vilde natur, plads, og det er også derfor, at det er det, vi har fokuseret på, dels med den finanslov, der blev indgået sidste år, dels med det finanslovsforslag, vi har lagt frem. Og så er der i øjeblikket forhandlinger om natur og biodiversitet, som jeg også var inde på i min tale, og de drøftelser er vi jo ikke færdige med endnu, og det er jo bare den danske indsats.

Derudover kommer der hele det arbejde, som er i gang i EU-regi, også frem mod 2030, med den biodiversitetsstrategi, som vi vedtog på rådsmødet her for ganske nylig, og som jo nu skal foldes ud og være med til at sikre, at der både bliver mere beskyttet natur i Europa, men jo også at vi får en naturgenopretningsplan.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. I forhold til EU's plan om, at vi skal have 30 pct. natur, hvoraf 10 pct. skal være særlig beskyttet natur, vil jeg spørge: Er det en plan, som ministeren tænker sig at bakke op om, så vi når det i 2030? Dernæst kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren gør sig nogen tanker om et delmål, så vi har et mål, i forhold til hvor langt vi skal være i 2025.

Ministeren.

I forhold til EU-strategien har Danmark aktivt bakket op om målet om at beskytte 30 pct. på land og på havet og heraf 10 pct. strengt beskyttet på land og på havet inden for EU i 2030. Så det har vi sådan set fuldtonet bakket op om.

I forhold til at sikre, at der også er en fremdrift, så ligger der jo i den strategi en køreplan for en række initiativer, som skal være med til at sikre, at vi også når i mål, og det handler jo bl.a. om den her naturgenopretningsplan, som også skal komme fra Kommissionen, at der i 2023 bliver taget stock i EU, hvor man kigger på, om medlemslandene så rent faktisk har bevæget sig fremad, som vi har forpligtet hinanden på nu, og så skal det jo også være et grundlag for den forhandlingsposition, som EU tager til FN med, med de nye globale mål, som skal vedtages forhåbentlig næste år.

Så er det fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Og tak til ministeren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til regeringens ambitioner for de næste år på naturområdet, for jeg er jo fuldstændig enig med ministeren i, at naturen står i en enorm krise, og at det er noget, vi skal handle på politisk. Derfor blev jeg – ligesom også rigtig mange andre, tror jeg – glad, da jeg så både udspillet fra Socialdemokratiet og SF og udspillet fra Socialdemokratiet selv inden valget. Og i det udspil, der hedder »Danmark skal igen være en grøn stormagt«, står der, at vi skal have 75.000 ha urørt skov i Danmark og 15 naturnationalparker. Jeg tror, de fleste af os læste det udspil, som om det var noget, der helt naturligt skulle ske i den her valgperiode, men med de svar, der kommer fra ministeren, er jeg blevet i tvivl.

Mener regeringen stadig, at det her skal ske i den valgperiode, vi er i nu, eller er det bare noget, der skal ske engang langt ude i fremtiden?

Ministeren.

Først vil jeg glæde mig over, at Enhedslisten læser Socialdemokratiets valgoplæg; det kan man jo kun glæde sig over. Vi står fuldt ud på mål for de ambitioner, som vi havde i det oplæg – også med den vægt på urørt skov, på naturnationalparker, på noget af den vilde natur, som vi også samarbejder med Enhedslisten om at sikre bliver til virkelighed. Så tak for samarbejdet om det.

I forhold til hvordan vi så skal gå til den opgave, er vi jo blevet enige om i vores forståelsespapir, at vi også skal have en natur- og biodiversitetspakke. Og det er jo der, vi også skal være med til at fastlægge indsatsen og dermed også tempoet og tidsplanen for, hvor hurtigt vi skal komme i mål.

Så i det oplæg, som fru Mai Villadsen citerer fra, altså »Danmark skal igen være en grøn stormagt«, har vi ikke sat et årstal på, for hvornår vi skal nå det, men vi arbejder jo meget målrettet på at levere på de løfter, vi har givet.

Fru Mai Villadsen.

Jamen det vil jeg da tage som en tilkendegivelse af, at når vi skal forhandle natur- og biodiversitetspakke, kommer regeringens udspil til som minimum at være på 15 naturnationalparker og 75.000 ha urørt skov. Det har jeg en klar forventning om.

Så vil jeg gerne lige berøre det, som det her forslag handler om, nemlig en biodiversitetslov, for det er vi rigtig mange i Folketinget som mener der skal være i Danmark, altså en biodiversitetslov. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Er regeringen fuldstændig afvisende over for det?

Ministeren.

Til den første del først: Det er dejligt med høje forventninger. Jeg har også høje forventninger til, at vi kan nå reelle fremskridt for Danmarks natur i fællesskab.

I forhold til den anden del, spørgsmålet om en biodiversitetslov, har det jo ikke været noget af det, som Socialdemokratiet har foreslået. Vi er jo gået til opgaven med at fremme den natur, vi har her i landet, på en anden måde end den, der er i forslaget med biodiversitetsloven. Men det er jo noget af det, der er kommet ind blandt alle de mange forslag, der har været, til en natur- og biodiversitetspakke. Jeg kigger også ud på nogle miljøordførere, for hvem det også betyder rigtig meget, og som jo også har fremført det i de forhandlinger, der er. Så det er jo på bordet som et af de ønsker, der er fra bl.a. Enhedslisten og andre.

Hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Tak til ministeren for talen. Mit spørgsmål er lidt i forlængelse af det, som fru Mai Villadsen er inde på. Jeg kan forstå, at ministeren også refererer til de forhandlinger, og det er jo helt fair, at man så har dem med sine støttepartier. Jeg kan kigge over på hr. René Christensen; det tror jeg også vi havde i vores tid med vores støtteparti, så der er ikke noget ondt i det. Men er det et udspil, som regeringen har lavet, og kan man i givet fald se det et eller andet sted? Er det blevet offentliggjort, eller kan vi få det at se på anden vis? Jeg spørger virkelig oprigtig nysgerrigt, for jeg kunne godt tænke mig at se, om vi kunne byde ind med noget, og hvor langt vi kan nå i de sammenhænge. Eller er det det udspil, som også fru Mai Villadsen refererer til, altså det udspil, som Socialdemokratiet lavede inden valget, man ligesom også står på nu, hvor man er regering?

Ministeren.

Jamen det er jo dejligt med en nysgerrig ordfører fra Venstre, som trods alt også er ret rutineret, i forhold til hvordan forhandlinger kører. Men jeg vil sige, at jeg sådan set kun kvitterer positivt for, at der bredt set i Folketinget er et ønske om, også i forhold til den her dagsorden, at levere gode idéer, og der lytter jeg selvfølgelig også meget gerne til, hvad Venstre kommer med af gode bud. Jeg har jo også af samme grund netop haft en drøftelse med alle Folketingets partier om det her.

I forhold til forløbet er der jo i hvert fald ikke nogen her i lokalet, der er i tvivl om, at den proces, der var lagt sammen med naturtopmødet her i foråret og med behandlingen af alle de forslag, der kom ind på en natur- og biodiversitetspakke i den forbindelse, var den måde, vi gerne ville være gået til det på, og at corona på den måde jo også har haft stor betydning for den tidsplan, der er blevet lagt. Men det ændrer ikke på, at nu er vi i gang med forhandlingerne, og det er jo også der, hvor vi har haft nogle drøftelser med Venstre.

Hr. Jacob Jensen.

Det er helt fair, og jeg kan sagtens forstå det her med tidsplanen og corona, og at der har været mange praktiske udfordringer på alle måder, også her. Men det var mere, fordi fru Mai Villadsen spurgte til, om vi, når vi skal til at forhandle biodiversitets- og naturpakke, vil kunne forvente, at det her ligger som en del af udspillet fra regeringen. Så blev jeg bare en lille smule i tvivl om, om der rent faktisk er et udspil fra regeringen, eller om man i de her forhandlinger tager udgangspunkt i det, som Socialdemokratiet inden folketingsvalget lagde frem som sit naturudspil.

Ministeren.

De ambitioner, vi lagde frem inden valget, står regeringen ved, og det prøvede jeg også at sige så klart, som jeg kunne, før. Det er også derfor, at når vi har skullet fokusere indsatsen og sige, hvad det er, der er vigtigst for os her og nu, så har det været at komme i gang med arbejdet med at udlægge mere urørt skov, hvor vi ved at mange af de truede arter befinder sig, men jo også at få sat gang i Danmarks to første naturnationalparker. Så vi har jo både de ambitioner, vi står på, vi har lavet nogle konkrete handlinger, og så er vi i gang med forhandlinger, også nu.

Så er der ikke flere, der har indtegnet sig til korte bemærkninger til ministeren, og derfor skal jeg nu give ordet til fru Mette Gjerskov.

Tak for det. Jeg er simpelt hen så heldig, at jeg bor et sted, hvor der er plads til en lille blomstereng med hjemmehørende arter, som jeg har brugt noget af den ekstra tid, jeg havde hjemme i coronatiden, til at nyde. Der har været insekter, bier og selvfølgelig blomster. Jeg har lært den blå mosaikguldsmed at kende – jeg kan hilse at sige, at den kan være lidt aggressiv; det tror man ikke, men det kan den faktisk. Den summen, som jeg har oplevet i den her blomstereng, som nu er overtaget af svampe – tudserne er ved at være væk, frøerne er ved at være væk; nu er der svampe, og sneglene er så småt på vej i vinterhi – kunne jeg godt tænke mig at alle andre kunne få lov til at få fornøjelsen af.

Problemet er bare, at vi i Danmark står i en naturkrise. Det er en naturkrise, hvor vi ved, at når vi går ud i skoven, mangler der arter. De er døde, de har ikke plads til at leve, som naturen ser ud nu. Derfor er vi nødt til at gå langt for at blive mere grønne i Danmark. Vi har brug for mere natur, og jeg synes, det blev sagt meget klart af miljøministeren før: Vi er meget ambitiøse på det grønne område.

Det beslutningsforslag, vi så står med her i dag, handler jo om at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om en biodiversitetslov med ufattelig mange krav – krav, som vel kan koste 10, 50 eller 100 mia. kr.; vi ved det ikke. Det er fantastisk, men voldsomt.

Jeg vil sige, at jeg jo godt kan se, at det her er et beslutningsforslag, som er fuld af vidunderlige grønne drømme, men uanset hvor vidunderlige drømme er, så bliver de jo aldrig til virkelighed, hvis ikke man kan vise, hvordan man vil betale for dem. Og det kan forslagsstillerne desværre ikke, og derfor må vi fra Socialdemokratiets side jo afvise forslaget.

Fru Susanne Zimmer.

Jeg kan godt lide drømme, og jeg tænker, at de er en forudsætning for, at vi får gjort en forskel i virkeligheden. Det er jo det, vi vil i Frie Grønne.

Nu kan jeg høre på ministeren, at ambitionsniveauet, som EU sætter ud med, er en biodiversitetsstrategi, hvor vi har 30 pct. af vores vandareal, havareal, som biodiversitetsområde og 10 pct. som totalt biodiversitetsområde. Hvordan er det så, at ordføreren tænker sig at vi kan nå det mål, når de her redskaber, vi peger på, ikke kan bruges?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at jeg ikke siger, at de her redskaber ikke kan bruges. Jeg siger bare, at når man fremsætter et forslag her i Folketinget, er man også nødt til at kunne fortælle, hvad det koster, og hvordan man vil betale det. Og for mig at se ser det her meget uoverskueligt ud.

EU-målet står vi jo fast på. Det er vi jo enige om. Det er jo det, vi samarbejder med de andre lande om; der er et fælles EU-mål. Samtidig er vi jo også i gang med forhandlinger med partier herhjemme om netop at lave flere grønne indsatser. Så jeg synes, vi er godt på vej.

Fru Susanne Zimmer.

Jeg synes, det lyder rigtig dejligt, at visionerne er de 30 pct. Så tænker jeg, om man kunne lave en biodiversitetslov, som efterlever de 30 pct., og som med nogle andre metoder er på måske 60 eller 70 pct. i 2025, så vi er sikre på, at vi faktisk når derhen. Kunne det være et forslag til ordføreren?

Ordføreren.

Er det meningen, at ordføreren for forslagsstillerne stiller spørgsmål til mig?

Jeg bliver nødt til at spørge: Hvad koster det? Før kan man jo ikke sige hverken ja eller nej til et forslag. Men vi er jo enige i den fælles EU-ambition om de 30 pct.; det er vi fuldstændig enige om, så det er ikke noget problem. Vi vil gerne have mere natur, men vi vil bare også gerne sikre os, at det er natur i hånden og ikke på taget: Det skal være finansieret.

Vi siger tak til ordføreren. Så skal vi videre til Hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Tak, formand. Og tak til forslagsstillerne for at fremsætte det forslag, vi her behandler. Vi er sådan set fra Venstres side enige i den ambition, som jeg også hørte fru Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet give udtryk for før, så jeg kan måske egentlig lægge mig lidt i slipstrømmen af det, forstået på den måde, at vi også synes, der skal ske noget.

Vi kan se, at der er en udfordring, vi kan se, at naturen er i krise, og det omsættes i oversigten over rødlistearter og de andre kendte måleredskaber, som viser, at naturen jo er under pres. Derfor tror jeg, at alle her i Folketinget deler den ambition, at vi skal gøre noget. Spørgsmålet er så bare, hvordan vi gør det bedst og mest effektivt, også med hensyn til det, som fru Mette Gjerskov også var inde på, om finansiering og økonomi. Der har vi den tilgang, som vi sådan set har på mange områder – formentlig de fleste – men som vi i hvert fald også har på miljø- og naturområdet, nemlig at vi også skal sikre os, at vi får mest effekt for de penge, vi nu engang vælger at prioritere. Der er mange forskellige prioriteringer, men der skal også prioriteres til naturområdet, og derfor vil vi også gerne være sikre på, at vi med de indsatser, vi så prioriterer – der vil givetvis være forskellige redskaber i værktøjskassen, man skal have fat i – så også får bedst mulig effekt i forhold til at beskytte og også gerne udvikle på vores natur og dermed også biodiversiteten. Det er det, vi har som udgangspunkt.

Så er vi med hensyn til det konkrete forslag skeptiske, i forhold til at man netop, som det også blev sagt før, er meget konkrete og fastlåste. Og ikke et ondt ord om at prøve at være konkret, men det betyder så også, at jeg i hvert fald vil have svært ved på nuværende tidspunkt at sige, om det er de rigtige værktøjer, hvad det egentlig er for en størrelse, vi har med at gøre, hvad det her vil komme til at koste, hvad for nogle konsekvenser der vil være, hvad alternativerne vil være, og hvordan vi kunne gøre det her i en sammenhæng med alle de forskellige muligheder, der nu engang måtte være, inden for den økonomi, vi her i salen kan få flertal for eller måske ovenikøbet blive enige om i en bred aftale.

Det er derfor, vi ligesom siger, at vi anerkender, at det er en ambition – det blev før kaldt en drøm – som går i den rigtige retning. Vi anerkender også, at der er den udfordring, som også bliver beskrevet i forslaget, men vi er bekymrede ved og skeptiske over for, at det er meget fastlåst og meget konkret, uden at vi i hvert fald kan se, om det så er de rigtige redskaber, man vil anvende, og i øvrigt hvad størrelsen på de værktøjer, man vælger at bringe i anvendelse, er. Så derfor vil vi også kunne sige, at vi ikke kan støtte det, som det ligger her.

Men når vi nu er inde på økonomien, vil jeg også gerne sige – og det er også en grundlæggende tankegang i hele snakken om natur og biodiversitet – at jeg også tror, at man skal kigge på det her, som at biodiversitet er den nye valuta, som nogle vist har sagt. Altså, det, at man faktisk har en blomstrende natur, både på land og i havet – for det skal vi heller ikke glemme – kan faktisk også kaste valuta af sig via turisme eller andre tiltag, som gør, at vi også dér kan se, at der hentes indtægter på anden vis, så det ikke kun er udgiftsdrivende, når man beskytter sin natur og sit miljø og dermed også biodiversiteten, men at det også er med til i det hele taget at give Danmark under ét et grønt præg, også i forhold til netop turisme og andre aktiviteter, som jo er noget af det, vi også, ikke mindst i de mere tyndt befolkede egne af landet, lever godt af.

Så med de ord skal jeg sige, at vi fra Venstres side ikke kan støtte forslaget, som det ligger.

Fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak for talen. Nu er vi jo startet med drømme, så nu synes jeg, vi skal prøve at gå over til lege. Vi kan lege, at vi vil have en tredjedel af vores natur til lands og til vands som plads, der er målrettet naturen i mere eller mindre omfang. Så smider vi redskaberne væk, og så finder vi frem til i fællesskab, hvordan vi når drømmene på den ene tredjedel af landarealerne – eller 30 pct. eller 34 pct.; det er lidt afhængigt af, hvor vi arbejder henne. Kunne man forestille sig, at Venstre ville være med til det?

Ordføreren.

Med al respekt for at vi smider redskaberne væk og prøver at lege – det kan sådan set have et formål i sig selv, men det her er sådan set alvorligt nok, så det er ikke kun en leg – vil jeg have svært ved ligesom at sige, både hvad det har af økonomi i sig, og hvad alternativerne vil være til at opnå den målsætning, som jeg fornemmer der også er bred opbakning til, og som jeg fornemmer vi deler. Jeg fik ikke sagt det før – jeg tror, at ordføreren for forslagstillerne var inde på det – men vi kan sådan set godt se os i at lave en biodiversitetslov. Det er selvfølgelig afhængigt af, hvad man så lægger ind i den; det er klart. Det er jo nemt nok at sige, at man vil lave en biodiversitetslov. Det afhænger jo af, hvad der så ligesom ligger i det. Men vi vil sådan set godt gøre det, også lave nogle mål, som vil være bindende for Folketinget. Der er jo ikke noget, der er mere bindende, end at et flertal altid kan ændre det, men lidt inspireret fra vores klimalov, hvor vi også går ind og siger, at det her er det, vi vil gå efter, og det binder vi os så på, og så finder vi så redskaberne undervejs. Så så langt vil jeg godt strække mig i forhold til legen – i gåseøjne.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Jeg synes jo, det lyder godt, og jeg tænker, at hvis man sætter de der konkrete mål og delmål for naturen, er det jo dem, vi skal arbejde frem imod, og så skal vi finde ud af, hvordan vi arbejder frem imod dem. Der har vi jo meget videnskab, og vi har masser af forskere rundtomkring, biologer, som ved noget om, hvad det er, der skal til. Der skal plads til, det har vi fået at vide, og det tror jeg vi alle sammen er klar på, altså at det er det, det handler om. Men noget plads har mere værdi end andet plads. Noget plads kan faktisk både tilgodese natur og klima. Så hvad tænker ministeren om at lave et projekt, et arrangement eller et forløb, hvor vi får videnskabsfolkene ind og sammen med dem finder ud af, hvordan vi når de der mål på en tredjedel af vores landarealer og vandarealer?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad ministeren mener – det kan ministeren jo sådan set selv redegøre for – men jeg tænker, at ordføreren for forslagsstillerne mente ordføreren, altså hvad ordføreren for Venstre mener. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi netop kigger på, som ordføreren også rigtigt siger, den videnskab, de forskellige interessenter, som arbejder med de her ting. Jeg er lægmand ud i det her. Jeg nyder også naturen, som fru Mette Gjerskov beskrev så smukt før, og som vi alle sammen gør. Men jeg ønsker så også, at der er, kan man sige, en sammenhæng i de ting, vi gør. For der er vitterlig rigtig, rigtig mange bud på, hvad der skal til, og det er også den proces, som jeg forstod ministeren også har beskrevet, og som så har været lidt kompliceret på grund af corona. Der er så mange, der spiller ind, men jeg vil bare gerne se tingene i en sammenhæng i stedet for ligesom at gribe det første det bedste redskab. Jeg ønsker at få mest effekt for pengene.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Tak, og tak til ordføreren. Nu skal vi jo også efter det her beslutningsforslag debattere ordførerens eget beslutningsforslag, men jeg bliver så nysgerrig, når jeg hører det her, for det er jo fantastisk at se Venstre i en ny rolle, når det kommer til naturen, efter 4 års ørkenvandring.

Derfor er jeg sådan lidt nysgerrig efter at høre – for alt, hvad der bliver sagt, er meget åbent: Med den her nye naturvækkelse, der er sket i Venstre, hvilke overvejelser har man gjort sig om, hvad det er for nogle mål, man selv ønsker at sætte? Altså, hvor meget natur skal vi have, hvad end det er målt i procenter eller hektarer? Hvor er det, man vil hen? For jeg synes, det er sådan lidt svævende og virker, som om man vil en hel masse: Vi gjorde ikke så meget selv, da vi var i regering, men nu vil vi noget; vi ved bare ikke hvad.

Ordføreren.

Jamen det er helt fair at spørge om det. Altså, det, jeg bare argumenterer for, er, at jeg har brug for også at vide, jævnfør mit svar til fru Susanne Zimmer før, hvad det så er, vi får ud af det. Jeg kan godt sætte mig et mål om, at det eksempelvis ikke må gå tilbage for rødlistearter over de kommende 10 år. Jeg kan også sætte mig det mål, at vi skal have et bestemt antal hektarer urørt skov; det kan vi også diskutere, men det er et af de redskaber, vi også selv ønsker at bringe i anvendelse. Vi har et ønske om mere skov i det hele taget. Det er en masse af de redskaber, som jeg ser for mig, men jeg vil gerne se det i en sammenhæng for at vide, hvor det er, vi får mest effekt for pengene, når vi taler om at beskytte vores biodiversitet.

Hr. Rasmus Nordqvist, værsgo.

Det er al ære værd, men jeg synes også bare, det er vigtigt, at vi begynder at være konkrete, for naturkrisen har skreget på opmærksomhed i så mange år, frem for at blive ved med at stå og pege på, at vi skal undersøge noget og se på, hvad der er bedst. Der er én ting, naturen skriger på, og det er plads. Og jeg synes egentlig, det ville være rart, hvis man også begyndte at være konkret, med hensyn til hvor meget plads man så vil sætte af nu og her, måske til næste år, og hvad det er, man vil spille ind med. Jeg synes, at vi skylder hinanden at begynde at være langt mere konkrete for naturens skyld.

Ordføreren.

Men jeg tror ikke, det er et mål i sig selv at have eksempelvis et bestemt antal hektarer med mere plads. Jeg er enig med SF's ordfører i, at det er et mål i sig selv at få skabt mere plads, men det er jo ikke bare pladsen i sig selv, det handler om, men også hvilken plads. Hvorhenne er det, at vi kan se, at biodiversiteten simpelt hen kan få en udfoldelse, som er stærkere, end hvis man valgte et andet område? Der er altså meget, meget stor forskel på, om man vælger, lad os sige 1.000 ha ét sted eller 1.000 ha et andet sted, som måske kunne være meget fragmenteret, altså i stedet for at gøre det i en sammenhæng. Så det er ligesom derfor, jeg argumenterer for, at et tal i sig selv jo ikke gør det; det er jo, hvor og hvordan man bringer de her redskaber i anvendelse.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er DF's ordfører. Værsgo til hr. René Christensen.

Tak for det, formand. Biodiversitetslov: Biodiversitet fylder rigtig meget. Det er ikke så længe siden, vi havde et andet ord, og det var cirkulær økonomi, og når vi sådan taler miljø og klima, er der nogle ting, der dukker op, og så er det det, vi taler om. Det, jeg tror er det vigtigste, er, at vi får gjort noget ved det. Derfor vil jeg også gerne kvittere for det forslag, som er fremsat her af medlemmerne uden for folketingsgrupperne. For der er ingen tvivl om, at biodiversiteten er presset derude. Jeg lagde også mærke til ministerens tale, og jeg tror, vi skal passe på, at vi ikke tror, det bliver nemt. Det her er jo ikke 20 års ikkefokus, vi skal rette op på. Det her er et fokus, der ikke har været der i mange, mange generationer, som vi skal rette op på. Vi skal passe på med at tro, at vi kan klare det her ved at finde nogle hurtige penge og lave noget urørt skov, at så er vi home safe, og at så kan vi finde et nyt ord, som vi kan stå hernede i Folketingssalen med, og så er det det nye, som vi arbejder med.

I forhold til forslaget her er jeg sådan set også enig med de foregående ordførere. Det er selvfølgelig en udfordring, fordi det kræver, at vi tager noget land ud, og der skal også noget finansiering til. Selvfølgelig skal der det. Men det, jeg tror er det vigtigste – og det vil jeg også gerne kvittere for i forhold til det, ministeren sagde – er jo, at vi får lavet nogle aftaler om, hvor det er, vi vil hen. Det er jo ikke nok, at vi stopper udviklingen. Vi skal også gå fremad og altså få en bedre biodiversitet. Vi har også et forslag på om det fra Venstre om lidt, og det viser jo, at det er bredt herinde i Folketingssalen, at biodiversitet er kommet på dagsordenen. Jeg vil sige, at vi ikke kan stemme for forslaget, der ligger her. Det er, fordi det er for ukonkret, når der ikke er penge med, og sådan er det. Men derfor synes jeg ikke, at forslaget er et dårligt forslag, og det skubber også på den dagsorden, som der er fra flere partier.

Jeg håber virkelig også, at ministeren vil føre det brede og kraftige grønne mandat, som ministeren sagde der er, ud i livet. Jeg har også tidligere spurgt ministeren, hvor mange penge ministeren har. Nu har jeg også stillet det skriftligt. Ministeren har ikke svaret endnu, og det er ikke, fordi ministeren ikke har svaret inden for tidsfristen. Men det er jo det, det kommer til at handle om. For hvad er det for nogle lavbundsjorder, vi kan tage ud? Hvad er det for en kombination, vi kan lave? Og vi må ikke glemme, at det ikke kun handler om biodiversitet. Det handler også om kvælstof og fosfor. Det handler om mange andre ting. Det handler om, hvordan vi laver klimatilpasning, hvordan vi bruger den natur, vi har til rådighed, med alle de dagsordener, som der er, i forhold til at vi mennesker også skal være her og helst i samklang med natur og miljø.

Så vi kan ikke støtte forslaget, men det er absolut et forslag, som vi tager positivt ned, og også noget, vi fremadrettet kommer til at arbejde med.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg er jo enig i, at det her koster noget. Det har det også gjort at håndtere coronakrisen, hvor vi har fundet penge, mange penge. Hvis vi nu ser på de der ting, der spiller sammen, så nævner ordføreren lige præcis lavbundsjorder, og det er jo et eksempel på, at der kan vi gøre noget rigtig godt for biodiversiteten, vi kan gøre noget for kvælstofudledningen, og vi kan gøre noget for klimaet. Men hvad er ordførerens og DF's holdning til, hvor meget natur vi faktisk skal have, når vi når frem til 2025 og 2030?

René Christensen.

Jamen jeg tror egentlig, at ordføreren for forslagsstillerne selv siger det. Vi står i en situation, hvor der bliver brugt rigtig mange penge, og det skal der også i den situation, vi står i. Men vi bliver også nødt til at få et overblik over, hvor det er, vi skal hen. Og vi skal flytte os, både i forhold til corona og andre ting, også i forhold til biodiversitet og også i forhold til klima – i forhold til mange dagsordener. Derfor skal vi passe på. Nu har vi lavet en lov om en 70-procentsreduktion på klimaområdet. Der er store udfordringer med at nå det, og vi skal jo passe på, at vi ikke bliver sådan en folketingssamling, som bare lover hinanden, at vi vil flytte os rigtig meget frem mod 2030, og så er der nogle andre, der må løse det for os. Nej, vi bliver også nødt til at træffe nogle beslutninger, så vi også flytter os i den folketingsperiode, hvor vi sidder her. Derfor håber jeg virkelig også, at ministeren indkalder til nogle brede forhandlinger, og jeg håber, at vi kan lave nogle brede forlig, hvor vi også får kigget på, hvordan vi får flyttet natur og miljø i en positiv retning. Og ja, det koster nogle penge, og der bliver vi nødt til at lave det i omvendt rækkefølge: Hvor mange penge kan vi finde? Det mandat tror jeg også godt vi kan finde.

Tak for det. Fru Susanne Zimmer, værsgo.

Tak. Jeg blev ikke helt klar over, om ordføreren sagde noget om, hvad ambitionsniveauet var for DF, i forhold til hvor meget plads naturen skal have. Er der nogle målsætninger for hektararealer eller procentdele af vores land, som DF og ordføreren tænker er vigtige at nå?

Ordføreren.

Vi synes, at det er den bagvendte tilgang til det. Vi synes, at vi skal vende det om og se på, hvad vi har af muligheder, og hvad det er for en ramme, vi kan arbejde inden for. Så er det også vigtigt for os at spørge: Hvordan bruger vi så de lavbundsjorder? Vi har jo selv fremsat et forslag om, at lavbundsjorder måske også kan bruges til andet nogle steder, hvor vi får noget fosfor- og kvælstofnytte ud af det. Hvis man eksempelvis kunne sætte solceller på og kigge på, hvordan vi beskatter det, kunne vi så få taget endnu mere jord ud? Og så må man også sige, at det ikke bare er at tage jord ud, for det er jo også de rigtige jorder, der skal tages ud.

Vi vil hellere starte i den anden ende, altså finde finansieringen og derefter finde ud af, hvor meget vi kan tage ud.

Tak til hr. René Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke regeringen for det, synes jeg, rigtig gode og konstruktive samarbejde, vi har på det her område. Jeg synes faktisk, at jeg har den oplevelse, at regeringen og i hvert fald det parlamentariske grundlag og måske i virkeligheden også den øvrige del af Folketinget ser meget alvorligt på naturkrisen, og jeg synes også, at vi tager små skridt i den rigtige retning, også hurtigere end vi har gjort tidligere. Den her dagsorden havde jo slet ikke samme gennemslagskraft, hvis vi bare går 5 år tilbage i tiden. Jeg kan slet ikke huske, at vi talte om biodiversitet for 5 år siden. Jo, måske de allermest nørdede, men det var jo slet ikke på samme måde en folkesag og en sag for alle partier, som det er i dag. Så der er jo sket virkelig meget.

Men når det alligevel ikke er godt nok, er det jo også, fordi det ikke er et normalt område, og fordi vi jo faktisk er kommet alt, alt for sent i gang. Alt, alt for sent har vi jo erkendt, at den her krise er næsten lige så alvorlig som klimakrisen. Der er vi også kommet for sent i gang, men der har vi dog talt om krisen i snart 20 år. Nu sker der noget, men i forhold til biodiversitetskrisen vil jeg i hvert fald sige, at der ikke har været en lige så stor og bred folkelig debat, som der er nu. Og jeg tror også godt, at jeg kan tillade mig at sige, at det heller ikke har været en prioritet, som har været lige så høj, som den er nu i Folketinget og i virkeligheden i et bredt udsnit af partierne. Derfor er vi jo utålmodige, fordi vi nu har forstået, hvor alvorlig situationen er, og fordi vi nu har forstået, at vi nærmest står sådan to minutter i tolv og kan nå at redde noget, men at der i virkeligheden er meget, der allerede er gået tabt.

Altså, den sidste status viste jo, at 4.500 arter i Danmark er truet. På verdensplan er det jo op imod 1.000.000. Det, som jeg synes virkelig gav mig noget at tænke over, var, da jeg for efterhånden et stykke tid siden, men dog alligevel ikke for 10 år siden, fandt ud af, at det her altså var en helt særlig tid i menneskets historie, fordi vi aldrig nogen sinde i vores historie, i menneskehedens historie, har oplevet, at arter dør så hurtigt omkring os, og at det i øvrigt er vores egen skyld. Vi skal jo helt tilbage til dinosaurernes død for 65 millioner år siden for at finde en lige så hurtig massedød blandt jordens arter. Det er jo vanvittig alvorligt. Derfor kan vi jo nok være glade for, at der er en fælles problemopfattelse, at vi bevæger os fremad med små skridt, og at det også går hurtigere, end det gør på så mange andre områder, men sagens alvor taget i betragtning er det jo stadig væk ikke godt nok.

Derfor mener vi også, at vi skal have en biodiversitetslov. Vi kunne egentlig godt tænke os at starte med de konkrete indsatser først, altså en biodiversitetspakke. Den kommer vi til at diskutere lige om lidt, for det er jo det, der ligger i Venstres forslag. Det er måske kun nørderne, der helt kan se forskel på de to forslag, men det ene handler om pakken, og det andet handler om loven. Og pakken handler jo om helt konkrete initiativer. Det er noget af det, vi har talt længe om. Det er naturnationalparker, det er urørt skov, og det er også andre ting end det, hvor loven måske mere er tænkt som sådan en slags mekanisme lidt ligesom på klimaområdet, hvor vi sætter os nogle mål og så arbejder hen imod dem. Vi er tilhængere af begge dele. Jeg kunne egentlig bedst tænke mig, at vi i år havde sat os ned og lavet den store biodiversitetspakke, hvor vi fandt ud af, hvordan vi i løbet af en kort årrække kommer i mål med målene om naturnationalparker, om urørt skov osv. Og når vi så havde fundet pengene og sat det i gang, synes jeg også, at vi skulle have den her biodiversitetslov, som jo går endnu længere.

Danmarks Naturfredningsforening har sendt os et udkast til procentsatserne. Jeg tænker, at det vil jeg måske også blive spurgt om, så jeg kan allerede foregribe det nu og sige, at en tredjedel, 30 pct. af Danmark, skal være natur. De 20 pct. ud af de 30 pct. skal være strengt beskyttet natur. Det synes jeg også lyder helt rimeligt og fornuftigt. Vi spillede selv for et par år siden ud med et mål om, at vi ville udtage en tredjedel af landbrugsjorden. Det svarer til ca. 20 pct. af Danmarks areal, så det er jo i virkeligheden et mål, der flugter med det, som Danmarks Naturfredningsforening har lagt frem. Og derfor er det også det, som vi forestiller os skulle ligge i sådan en biodiversitetslov.

Når vi ikke kommer til at stemme for den i dag, er det jo, fordi vi er i gang med nogle forhandlinger. Men jeg bliver også nødt til at være ærlig og sige, at jeg håber det, men at jeg tror, at det bliver svært at nå i mål med den store pakke nu. Derfor har vi da været fristet til at se, om vi så kunne vende rækkefølgen om og sige ja til loven først og så tage pakken bagefter. Og resten tror jeg jeg bliver nødt til at besvare ud fra spørgsmål.

Der er nemlig et par spørgsmål. Der er først et til hr. Jacob Jensen fra Venstre. Værsgo.

Mange tak for en fin tale, selv om den måske blev kortet af her til sidst. Jeg er simpelt hen så nysgerrig. Undskyld, men det er jeg, for jeg vil frygtelig gerne vide, hvad det er, man sidder og forhandler om. Jeg kan forstå, at det ikke er den store pakke. Sådan forstod jeg da fru Zenia Stampe.

Måske kunne fru Zenia Stampe som det ene prøve at løfte sløret for, hvad det så er for nogle elementer, der er på forhandlingsbordet. Som det andet er jeg rigtig glad for, at fru Zenia Stampe kvitterer for, at vi andre nu også forsøger at byde os til med forskellige forslag og ambitioner; naturen er jo vores alle sammens. Hvordan ser fru Zenia Stampe på den mulighed, altså det at kunne lave et bredere forlig? Jeg sidder ikke og siger, at vi kan lave en aftale, for det afhænger selvfølgelig af det indholdsmæssige. Men kan vi bare give det en chance? Jeg har al respekt for, at ministeren vælger at indkalde støttepartierne alene, men ville fru Zenia Stampe have et problem med, at vi andre kom med ved bordet og i hvert fald kunne høre, hvad der blev talt om, så vi måske også kunne komme med nogle forslag, der rent politisk kunne gøre det bredt?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at mit favoritscenarie faktisk var, at et bredt flertal i Folketinget blev enige om en stor, ambitiøs biodiversitetspakke, hvor vi samtidig fandt finansieringen, sådan at alle os, der gerne vil det grønne, vil det så gerne, at vi også finder pengene. For det er jo faktisk det, der er problemet i forhold til finanslovsforhandlingerne: at der lige nu forhandles om omkring 1,5 mia. kr., og med den her biodiversitetspakke er vi jo oppe i nærmest det samme beløb. Så jeg tror ikke, at man skal være professor for at sige det her, eller at man kommer til at sige noget, som man ikke burde sige højt, ved at sige, at det nok ikke er helt realistisk, at vi får hele den pakke igennem nu.

Jeg synes ikke, jeg kan se mit ur. Jeg ville gerne sige mere, men jeg tror ikke, at jeg har mere tid. Det kan jeg måske indhente i næste svar.

Tak. Hr. Jacob Jensen får ordet.

Jeg havde selv det samme problem før. Jeg ved ikke, om det er teknikken, der driller. Men det er fint, tak for svaret. Jeg tænker, at det også handler om, at vi får de redskaber taget i brug, som giver bedst effekt. Jeg forventer heller ikke, og det er jeg helt med på og fuldstændig enig med fru Zenia Stampe i, at vi lige, uanset om vi kommer med eller ej, lander den store pakke til, hvad ved jeg, flere mia. kr. Det tror jeg ikke tiden er til med alle de andre udgifter, vi har til corona, klima osv. Nogle af tingene hænger dog sammen, f.eks. det at udtage noget jord, lavbundsjord, og overrisling med vand. Det giver noget CO2-effekt. Hvordan ser fru Zenia Stampe de sammenhænge? For der er mange bolde i luften. Kan man ikke tænke det mere sammen end at køre det meget isoleret i forhandlingsforløbene?

Fru Zenia Stampe.

Jeg tror lige, at man skal tage det i nogle runder her. For det er jo rigtigt, at lavbund handler rigtig meget om klima, altså udtagning af landbrugsjord og især de her lavbundsjorder. Men det har jo ikke så meget at gøre med at sikre de akut truede arter, for det er ikke lige på lavbundsområder, de er lige nu. Det er de måske om 100 eller 200 år, når de har fået lov til ligesom at blive til natur. Det tror jeg er en del af den langsigtede plan, når vi skal skabe mere natur i Danmark. Men på den korte bane, når det handler om truede arter, er det skov, der skal gøres urørt, det er naturnationalparker, osv. Så det er lidt en anden indsats.

Tak for det. Man må orientere sig lidt om, om formanden står op. Vi prøver at fejlmelde, at uret er gået ud herovre hos ordførerne.

Den næste korte bemærkning er til fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen, det var dejligt at høre. Jeg hører, at ordføreren egentlig gerne vil have en biodiversitetslov først og så en biodiversitetspakke efterfølgende, men er klar på at bytte om på rækkefølgen. Så tænker jeg: Hvordan er det, det ligger i forhold til hinanden? Var det ikke bedst at have en vision om, hvad det er, vi faktisk vil nå, så vi har en lov, der rammesætter det arbejde, biodiversitetspakken skal laves inde under?

Ordføreren.

Nej, altså, jeg ville egentlig have pakken først, for det er den akutte indsats – det kan man vel også kalde sådan en slags nødhjælp. Altså, først sender vi nødhjælpspakker, og bagefter kommer vi med udvikling. For nødhjælpen er jo urørt skov og naturnationalparker, det er det, der kan redde de arter, som er akut truet, lige nu, hvorimod loven jo handler om, hvordan vi egentlig rykker rundt på vores land, altså hvordan vi giver naturen mere plads, bl.a. ved at udtage lavbundsjord. Det er en ikke helt lige så akut indsats, for det er jo ny natur. Det er jo ikke, fordi vi netop redder nogle truede arter lige nu ved at tage noget jord ud af produktion, men det er det, der gør, at vi kan give naturen mere plads på lang sigt. Men den akutte indsats er den, der ligger i pakken, og det var den, jeg allerhelst så at vi som et bredt flertal i Folketinget havde sat os sammen om og var blevet enige om indsatser og også finansiering til, for det er jo faktisk finansieringen, der står i vejen nu. Det er derfor, det er finansieringen, der har optaget mig meget, for det er jo den, der mangler. Vi er ret enige om, hvad der skal til helt akut. Vi har ikke pengene, men det kunne vi jo få, hvis vi virkelig ville og satte os sammen.

Tak. Fru Susanne Zimmer.

Tak. Jeg forstår på ordføreren, at der er noget, der er akut, og det er jo helt rigtigt, for dyrene dør sådan set for øjnene af os lige nu, og dem, der er uddøde, kommer ikke igen. 42 pct. af de dyr, der er truet, lever kun i skovene. Derfor er jeg også helt enig i, at noget af det, der er rigtig vigtigt at få fat i, er at få skovene omlagt til urørt skov. Jeg kunne høre visionerne i forhold til 2030, der ligger vi nok ret meget på linje, men hvad er visionerne i forhold til urørt skov i 2025?

Tak. Zenia Stampe.

Det har vi ikke fundet ud af endnu. Altså, det, som vi har taget udgangspunkt i, er det, som Socialdemokratiet og SF i sin tid meldte ud. Mit eget parti havde ikke noget mål i forhold til urørt skov, men det skulle vi da nok have haft, for det er rigtig fornuftigt at have. Derfor har vi jo lagt os på det mål, som de i sin tid annoncerede, og som var de her 75.000 ha. Men indfasningen afhænger jo af penge, og det er derfor, jeg allerhelst så, at vi kunne mødes og finde de penge og komme i gang.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at uret her starter, men det stopper også, og man må lige orientere sig, når formanden står op. Jeg ved godt, det er lidt irriterende, at man ikke kan se, hvor lang tid man har tilbage.

Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er hr. Rasmus Nordqvist fra SF. Værsgo.

Tak. Alt for længe har biodiversitetskrisens alarmklokker ringet, og alt for længe har naturen skreget på opmærksomhed og plads. Alt, alt for længe er der ikke blevet handlet på det, og det er derfor, vi nu står i en akut krise. Det gør vi ikke bare i Danmark, det gør vi på verdensplan. Og det kræver ligesom, at vi alle sammen trækker i arbejdstøjet og kommer i gang.

Det, det handler om, er at være konkrete, at gå ud og få skabt den plads, som naturen skal bruge, og se på, hvor man gør det de rigtige steder, så vi får mest mulig biodiversitet med det samme. Og det handler jo også om, at vi kommer i gang med at blive konkrete, i forhold til at når vi siger, at noget er beskyttet natur, så er det reelt beskyttet. I dag kalder vi alle mulige områder alt muligt. Men hvordan er den reelle beskyttelse? Det er noget af det rigtig vigtige. Det er f.eks. vigtigt, når vi står og siger, at vi har nogle områder til havs, som er Natura 2000-områder, at vi så ikke har bundtrawl kørende igennem og smadre havbunden, for det ødelægger sådan set den natur, vi har.

Det, vi er rigtig optaget af fra SF's side, er sådan set, at vi kommer i gang på en række områder med det samme. Det var derfor, at vi før valget lagde en plan frem, der var meget konkret, sammen med Socialdemokratiet omkring urørt skov og omkring naturnationalparker. Det er derfor, ja, både jeg selv og SF jo har kæmpet for en biodiversitetslov længe, også helt tilbage til 2016, hvor et forslag blev fremsat her i Folketinget. Og det, det handler om for os, er jo ikke bare at sige, at vi skal have en biodiversitetslov, fordi det nu er et buzzword, fordi vi har fået en god klimalov. Nej, det handler sådan set om, at vi sætter en retning og et mål og finder ud af, hvordan det er, vi beskytter vores natur, hvordan det er, vi sikrer, at vi får arbejdet med biodiversiteten og sikret plads. Samtidig er vi optaget af, at vi gør det konkret, at vi fuldstændig konkret kan gå ud og sige, at vi skal have lavet en plan for 75.000 ha urørt skov og for 15 naturnationalparker, og at vi finder pengene til det, så vi kommer i gang nu og her. Det er også en del af det, vi vil. Og samtidig handler det igen om den her helt reelle beskyttelse: Hvordan er det, vi sørger for, at vi i vores lovgivning ikke bare snakker om natur, og at her er der plads til natur, men at det også juridisk bliver ordentligt beskyttet?

Derfor er vi også glade for, at der er kommet gang i forhandlingerne med regeringen og med en række andre partier, Alternativet, Enhedslisten og Radikale, både omkring den konkrete handling, altså hvordan det er, vi kommer videre med de områder, der skal til, og samtidig også får forhandlet nogle rammer og mål, for de to ting går hånd i hånd. Samtidig, som fru Zenia Stampe var inde på, er der pengene, som selvfølgelig også hører med, og derfor er det her jo også en integreret del af de finanslovsforhandlinger, der er gået i gang, og hvor vi jo har peget på at sætte en ordentlig sum penge af allerede til næste år til urørt skov og naturnationalparker. Vi har også i vores forslag sat penge af til et biodiversitetsråd, som der også er i forslagsstillernes beslutningsforslag, og som netop kan rådgive os. Vi sætter også penge af til at skabe mere natur til havs osv. Så vi handler egentlig på alle tre områder.

Det er det, vi kæmper for nu i forhandlingslokalet med ministeren, og jeg tror ikke, at ministeren nødvendigvis synes, at vi er alt for medgørlige hele tiden, for vi mener faktisk det her rigtig, rigtig alvorligt, og derfor kommer vi til at kæmpe videre for det i de forhandlinger, der er, og som vi har gang i på nuværende tidspunkt. Derfor kan vi heller ikke, som det er lige nu og her ved førstebehandlingen, støtte det her forslag, men vi kæmper selvfølgelig videre for vores politik. Det gør vi i forhandlingslokalerne. Det gør vi hele vejen rundt. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning til hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak for talen. Jeg skal bare kort spørge, om SF ville have noget problem med at dele forhandlingslokalet med os andre. Altså, det er ikke noget med, at vi så skal binde hinanden på at indgå en aftale, for det afhænger selvfølgelig af de forhandlinger. Men kunne SF se og ikke have noget problem med, at vi også blev involveret i de forhandlinger? Og så må man jo se, hvad man kunne få et flertal for.

Ordføreren.

Jeg skulle lige til at være lidt rap i replikken og sige, at det da kommer an på det ambitionsniveau, man har tænkt sig at komme ind i forhandlingslokalet med. Det er klart, at jeg ikke synes, at jeg har lyst til at dele forhandlingslokale med nogle, der trækker ambitionerne ned, som vi jo desværre har set at handlingen har været indtil nu fra Venstres side. Men nej, vi synes sådan set, det er fornuftigt at forhandle bredt om de her ting. Det her er så også bare en integreret del af de finanslovsforhandlinger, der også kører lige nu, for det handler selvfølgelig også om penge. Tingene hænger sammen, og det er også derfor, forhandlingerne ikke bare er hurtigt overstået. Vi har haft nogle indledende runder, og nu taler vi videre.

Jacob Jensen.

Mange tak for det svar. Det er jeg faktisk oprigtigt glad for, og jeg er fuldstændig enig i, at tingene netop hænger sammen. Respekt for, at det er en integreret del af nogle finanslovsforhandlinger, men der kan man vel dog godt lave delaftaler, hvor nogle er med – det er da i hvert fald set før – og så laver man selvfølgelig den store ramme til sidst med de støttepartier, der normalt er med. Så den mulighed er der, og jeg kan også allerede her røbe, at når vi om ikke så længe kommer med vores finanslovsudspil, vil der også være en finansieringskilde til det her formål specifikt, så vi er enige om, at netop økonomien selvfølgelig skal følge med. Det er også lidt derfor, at det var min anke i forhold til det konkrete forslag, at det ikke var tilfældet. Så tak for svaret.

Ordføreren.

Det er dejligt at høre. Jeg glæder mig selvfølgelig til at se det forslag, og igen vil jeg sige, at jeg oprigtig talt er glad for den naturvækkelse, der er kommet også i Venstre. For det er så vigtigt, at vi får kæmpet for det her sammen. Naturen derude skriger på vores opmærksomhed – også Venstres.

Tak for det. Og så er der en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for den smukke tale. Jeg kunne godt tænke mig at høre sådan helt konkret, hvad SF's ambitioner er i forhold til at give naturen mere plads. Hvad er ambitionsniveauet i 2025, og hvad er ambitionsniveauet i 2030?

Ordføreren.

Vi gik til valg på en plan, der hed 15 naturnationalparker og 75.000 ha urørt skov, og det mener vi sådan set er noget, der skal rulles ud, altså som der skal lægges en plan for, i den her valgperiode. Om det er rullet ud præcis inden 2025, kan jeg ikke svare på, men det er i hvert fald det, der skal laves i den her valgperiode. Derudover støtter vi jo varmt op omkring EU's biodiversitetsstrategi, og den gælder selvfølgelig alle lande; den gælder jo ikke kun de andre. Og det er også derfor, jeg kom meget ind på det med havene, for jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke glemmer, at vores have også har brug for den opmærksomhed, og at naturen til havs også har det. Det handler ikke kun om naturen til lands; det handler også om den natur ude i vores have, og det er det, vi også er meget optaget af. Så det er sådan set ambitionen, nemlig at vi, selvfølgelig sammen med resten af EU, får arbejdet med den biodiversitetsstrategi, der er, og som handler om 30 pct. natur og 10 pct. særlig beskyttet. Og så skal vi selvfølgelig også arbejde frem mod nogle nye mål efter 2030; det er jo ikke gjort dér.

Tak for det. Susanne Zimmer.

Tak. Nu nævner ordføreren Natura 2000-områder i havene, og der er det sådan, at ni ud af ti af de ca. 100 områder, vi har, faktisk ikke er beskyttet. 2 pct. af vores havområde er beskyttet, så det er jo meget ringe. Og noget af det, der sker, er netop bundtrawl. Vil SF være med til at arbejde for, at vi får forbudt bundtrawl i Natura 2000-områder?

Ordføreren.

Det synes jeg sådan set er lidt uambitiøst. SF's politik er sådan set at få udfaset bundtrawl i de danske farvande.

Tak for svaret. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Rasmus Nordqvist. Den næste, vi skal sige velkommen til, er Enhedslistens fru Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det. Vi står i en meget alvorlig biodiversitetskrise, det anerkender alle herinde heldigvis. Og biodiversitetskrisen bliver af mange kaldt den stille eller lydløse dræber. Det lyder måske dramatisk, men det bliver den jo netop kaldt, fordi den buldrer af sted med meget lidt opmærksomhed. Bare i min egen levetid har jeg jo fornemmet, hvordan det er, når man kører på landevejen derude. Der er bare ikke lige så mange insekter, som kommer op på ruden. Man kan se, at naturen bliver fattigere og fattigere. Det har faktisk aldrig stået værre til for artsrigdommen, og flere arter er truede.

Er vi så i Danmark et foregangsland? Nej, det mener jeg bestemt ikke. Faktisk skraber vi jo bunden i forhold til naturbeskyttelse i EU. Det er jo, fordi vi nyttiggør næsten hver eneste kvadratmeter af vores land. Derfor synes jeg, at vi efterlader vores jord fattigere til de fremtidige generationer, hvis ikke vi handler nu på biodiversitetskrisen.

Desværre er den ikke lige så tydelig som klimakrisen. Vi oplever ikke de store protester, den store bevægelse, som vi gør, når det gælder klima, og det skal vi have forandret. Der kan en biodiversitetslov være noget af det, der faktisk hjælper til en vej ud af naturkrisen. Derfor mener vi i Enhedslisten selvfølgelig også, at man skal have sådan en, og det har vi ment længe. Heldigvis er løsningerne på naturkrisen lettere end dem, der er på klimakrisen. Løsningerne er lige til højrebenet, og de er ret enkle. De hedder plads. Og det vil vi i Enhedslisten gerne give til naturen.

Vi kom i Enhedslisten for nogle år siden med en natur- og biodiversitetsplan, hvor vi foreslog, at man skal lade 25 pct. af både land- og havarealet være områder, hvor naturen har førsteret. Derfor synes jeg også, at vi skal lave en biodiversitetslov i Danmark, som selvfølgelig gør, at vi lever op til internationale forpligtigelser, og at vi faktisk også stiller skrappere mål for os selv herhjemme, og at vi derudover nedsætter et biodiversitetsråd – noget, vi også har arbejdet for bl.a. i finanslovsforhandlingerne sidste år, hvor det desværre ikke lykkedes. Men vi arbejder videre i år, og jeg håber og tror på, at vi faktisk kan få et biodiversitetsråd. De ville kunne gøre det, som Klimarådet gør på klimaområdet i dag, nemlig rådgive regeringen og holde Folketinget i ørerne i forhold til at leve op til de målsætninger, der jo allerede er, og som vi ikke lever op til. Det vil give solide faglige anbefalinger og samtidig sikre, at vi samtænker løsninger på natur- og klimakrisen, som jo desværre risikerer at gå imod hinanden en gang imellem.

Derfor vil jeg også sige om det forslag, der ligger i dag, at vi er store tilhængere af intentionen og synes, at det er en rigtig god idé at få en biodiversitetslov. Men vi er ikke helt enige i den politik, der ligger til grund. Vi synes ikke, at blot 11,1 pct. af havarealet skal være naturzone. Som sagt synes vi, at det skal være 25 pct. Det er bl.a. derfor, at vi i Enhedslisten ikke bakker op om forslaget for nuværende. Det skyldes også, at vi lige nu sidder og forhandler med regeringen i en finanslovsforhandling, hvor vi faktisk foreslår – heldigvis sammen med andre partier – at der skal være en biodiversitetslov i Danmark, og at vi skal forhandle den her i Folketinget. Derfor bakker vi for nuværende ikke op om forslaget, men jeg vil dog åbne en dør på klem og sige, at hvis ikke det lykkes os i de finanslovsforhandlinger, der er nu, at lave en biodiversitetslov, så vil vi selvfølgelig søge det flertal i Folketinget, der eventuelt kunne være for at lave en sådan. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Og tak for de tanker, der er hos Enhedslisten i forhold til at gøre naturen noget godt. Jeg vil sige, at vi i Frie Grønne til enhver tid vil gå med til at hæve ambitionsniveauet, også for havmiljøet. Så nævner fru Mai Villadsen Enhedslistens ambitioner fra tidligere – hvordan er ambitionerne nu i forhold til at få givet naturen plads, både til lands og til havs?

Mai Villadsen, værsgo.

Jamen vi arbejder jo benhårdt både i finanslovsforhandlingerne, men også i de klimaforhandlinger, der er, for at sikre mere plads til naturen. Jeg håber jo, at vi inden for den kommende måneds tid eller i hvert fald inden nytår får en finanslov på plads, hvor der kommer til at blive taget rigtig meget landbrugsjord ud, som også skal gives til naturen, og at vi får lavet naturnationalparker. I Enhedslisten ønsker vi frem til 2030 at få 35 i alt. Jeg håber, at vi kan få – og vi har fremlagt finansiering til – 15 over de næste 3 år; det håber jeg vil kunne lykkes i den her finanslovsforhandling. Så det er nogle af de ambitioner, vi har nu og her.

Tak. Der er ikke ønske om en kort bemærkning mere, så jeg vil give ordet til hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak for en fin tale. Jeg har bare et kort spørgsmål. Nu nævner Enhedslistens ordfører det her med en biodiversitetslov, og én ting er, at man laver en lov, men det vigtige er jo ligesom, hvad der er inde i loven, kan man sige. Hvordan ser Enhedslisten på at lave en lov, hvor man også har bindende mål, altså lidt i stil med det, vi har gjort på klimaområdet? Så kan man selvfølgelig spørge, hvad målene er, og det er selvfølgelig også en diskussion værd, men det, at vi ligesom laver det bindende, vil jo trods alt gøre, at det, man bliver enige om i en eller anden form for flertal, forhåbentlig et bredt, også kan stå, hvis der skulle ske en eller anden form for regeringsskifte. Hvordan ser Enhedslisten på det?

Ordføreren.

Jeg mener jo, at det, vi har gjort sammen, et stort flertal i Folketinget, i forbindelse med klimaloven er ret forbilledligt og noget, vi skal kopiere på natur- og biodiversitetsområdet. Jeg mener selvfølgelig, at vi skal have en biodiversitetslov. Den behøver ikke en til en at kopiere klimaloven, men selvfølgelig skal den have bindende mål – for så sikrer den jo, at den til enhver tid siddende regering har nogle forpligtigelser at leve op til og skal forhindre den naturkrise, vi står foran lige nu eller i virkeligheden er midt i. Så vi er helt enige i, at der bør være bindende mål.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Mai Villadsen. Så byder vi velkommen til De Konservatives ordfører, fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for forslaget. Jeg er vikar for vores miljøordfører, som i øvrigt også var vikar for Mette Abildgaard. Når man nu som barn lørdag aften har ligget under bordet og set Jacques Cousteau og har været med i bestyrelsen for Verdensnaturfonden, er det jo en fornøjelse at få lov til at være vikar lige præcis i dag.

Vi vil meget gerne støtte op om biodiversiteten i Danmark og på vores klode. Det er ikke retningen, vi bliver uenige om, men alene mål, midler og tempo i indsatsen. Samtidig med at kloden bliver varmere, ændres leveforholdene for dyr og planter i et stadig stigende tempo. Det presser en række arter, og med den seneste opgørelse over status for biodiversitet i Danmark er det blevet tydeligt, at Danmark ligger lavt i internationale målinger bl.a. på grund af vores status som et effektivt landbrugsland og mangel på udstrakte naturområder. Det er derfor på tide at sætte ind med en indsats for at bevare vores natur og sikre nogle af de sårbare naturområder. Det er der også blevet kæmpet for flere gange her.

Det er vigtigt, at vi gør det rigtige. Vi kan ikke gøre alt for alle arter. Vi må vælge, hvad vi vil prioritere, og hvordan vi bedst sikrer de økosystemer, det giver bedst mening at beskytte. Her mangler vi fortsat viden. Som et eksempel har vi fortsat ikke kortlagt de unikke bevaringsværdige områder, der findes i de private skove. Det er åbenlyst, at der her er områder, vi kan og skal sikre bedre end i dag.

Hvis den europæiske indsats for en øget biodiversitet skal give mening, er det væsentligt, at den overordnede planlægning sikrer vandringskorridorer for de dyrearter, der tvinges til at vandre f.eks. på grund af den globale opvarmning. Derfor er der behov for sammenhængende natur, og at bevaringen af skov og land, f.eks. via naturparkerne, planlægning af udnyttelse af vores landbrugsareal og udpegning af bevaringsværdige økosystemer, tænkes sammen. Nøgleordene er at tænke det sammen. Det er kun gennem en væsentlig samtænkning af forskellige naturindsatser, at vi kan få lavet en meningsfuld indsats for at forbedre biodiversiteten i Danmark.

I det beslutningsforslag, vi arbejder med her, bindes regeringen til at fremsætte et biodiversitetslovforslag inden udgangen af i år, der frem til 2030 skal lægge indsatserne for sikring af vores biodiversitet. Vi mener, det kræver en viden og et niveau i planlægningen, som ikke er på plads endnu. Derfor kan vi desværre ikke støtte nærværende forslag.

Tak til vikaren fra De Konservative. Det klarede hun fint. Værsgo til hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Biodiversitet er forskellighed af liv på jorden i alle dets former. Sunde økosystemer bidrager med mange nødvendige ting, som vi tager for givet. Biodiversitet giver os ren luft, frisk vand, sund jordbund, bestøvning af afgrøder – forskellighed i naturen gør det muligt for os at trives.

Nye Borgerlige vil naturligvis gerne værne om landets fælles ressourcer, herunder den næringsrige jord, det rene grundvand og de fiskerige kystnære farvande. Vi ser positivt på nationalparker og tværkommunale naturparker, når de etableres efter lokale ønsker i samspil med landbruget. Naturparker kan også være med til at bevare den særegne danske natur.

Vi behandler et beslutningsforslag efter det, vi behandler nu, som ligeledes handler om biodiversitet. Her lægges op til forhandlinger om en natur- og biodiversitetspakke. Det nærværende beslutningsforslag lægger op til en konkret lov. Vi mener, det vil være rigtigt at tage en forhandling om indholdet. Nye Borgerlige kan derfor ikke støtte beslutningsforslag nr. B 18.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger – jo, der kom lige en her på falderebet. Værsgo til fru Susanne Zimmer.

Tak. Helt konkret kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ordføreren mener om naturnationalparker. Er det noget, som man kan se en fremtid i at få flere af i forhold til nationalparker, hvor der er mindre beskyttelse?

Ordføreren, værsgo.

Vi er positivt indstillet over for nationalparker, og det vil vi så selvfølgelig gå ind i en konkret drøftelse om.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg bor selv midt ude i biodiversiteten i Ribe, på kanten af marsken, og det er en utrolig glæde, når jeg er der og ikke skal passe mit arbejde i Folketinget. Og når jeg ser på den enorme strøm af mennesker, som kommer og besøger os, kan jeg se, hvor mange andre det også er en glæde for. Så biodiversitet er noget, som vi skal være glade for, det er noget, som vi skal hæge om, og det er noget, som vi skal arbejde for.

Men i mit parti er vi også kede af, at midten er forsvundet i forhold til en hel række spørgsmål, der handler om natur og miljø, og vi ser gerne, at der kommer en eller anden form for politisk midte tilbage. Der tror vi, at det næste forslag, vi skal behandle, nok går længere i retning af at skabe en mere bred konsensus end at jage en lov igennem inden årets udgang, som der står i beslutningsforslaget. Det er den 10. november i dag, og jeg tror simpelt hen ikke, at der kommer noget særlig godt ud af at tage det helt alvorligt og jage en lov igennem så hurtigt.

Så ja til biodiversitet, men som forslaget her er udformet og med de skrappe tidsfrister, der er, er det altså ikke noget, vi kan bakke op om. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning – ordføreren skal lige blive her. Værsgo, fru Susanne Zimmer.

Tak. Der går lidt tid, fra man får sådan en biodiversitetslov sendt ind, og til den bliver behandlet. Hvis man nu sagde, at man udsatte kravet om fremsættelse til sommeren 2021, hvad ville ordføreren sige til det?

Hr. Henrik Dahl.

Jeg synes stadig væk, at der bliver for lidt rum til en politisk diskussion og en politisk prioritering, for forslaget er jo udformet på den måde, at man relativt slavisk skal implementere nogle målsætninger fra FN og så det, der hedder nogle videnskabelige målsætninger. Nu er jeg også både sundhedsordfører og fødevareordfører og har haft rigtig meget med coronaepidemien at gøre, og jeg er bare nødt til at sige, at der altså skal nogle politikere ind over i sådan nogle situationer. Det her med at implementere anbefalinger fra f.eks. FN tror jeg er en farlig vej at gå. Der er jeg altså mere tilhænger af, at vi sætter os ned og forhandler os frem til et eller andet, også i forhold til finansiering og prioriteringer osv.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi have Alternativets ordfører på talerstolen, og det er hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak, formand. I Alternativet blev vi jo rigtig glade over, at S og SF gik til valg på, at vi skulle have en biodiversitetspakke. Det har Danmark i sandhed brug for. Da så regeringen kun satte 50 mio. kr. af om året her på finansloven til det, blev vi selvfølgelig lige så skuffede, som alle de grønne organisationer. Men da det så blev meldt ud, at vi skulle forhandle biodiversitetspakke alligevel, blev vi jo glade igen. Men da vi så kom med vores store kataloger, tre store kataloger med mål for vild natur og udvikling af marine nationalparker og vild skov og naturnationalparker og stenrev og det hele, fandt vi ud af, at det bare handlede om at udmønte de her 50 mio. kr., og så faldt vores humør noget.

Det, vi så har gjort, er, at vi simpelt hen prøver at løfte forhandlingerne. Vi kæmper for at løfte forhandlingerne op på et niveau, som svarer lidt til det, vi gjorde på klimaområdet, hvor vi i Alternativet havde held til at få samlet partierne omkring det store klimamål, som vi selv havde foreslået. Det, vi gerne ser, er, at vi simpelt hen laver et mål, at vi laver en biodiversitetslov med et mål for 10 pct. strengt beskyttet natur i 2030, og at vi så arbejder os deropad år for år, sørger for finansiering og når op på det mål. Så det, vi sidder og forhandler lige nu, er jo egentlig noget af det, som Susanne Zimmer foreslår som et frisk indspark til idékataloget. Man bruger så ordene drømme og leg om det, og det er ikke helt sådan, vi forhandler. Altså, vi forhandler ret seriøst i Miljøministeriet i øjeblikket. Jeg kan minde Susanne Zimmer om, at under 1 pct. af den danske natur er strengt beskyttet i dag, og sandsynligvis under 2 pct. til havs. Så vi skal altså virkelig, virkelig oppe os.

I det hele taget er der gået totalt rod i alle de der beskyttelseskategorier. Der er alle mulige forskellige former for beskyttelseskategorier, og når vi indmelder til FN, at 17 pct. af den danske natur er beskyttet, er det jo også golfbaner og alle mulige steder, som i hvert fald i vores optik ikke er beskyttet natur. Det skal vi have ryddet op i. Vi skal have fundet ud af, hvad der er beskyttet, vi skal have nogle ordentlige beskyttelseskategorier, og så skal vi simpelt hen have lavet en procentdel strengt beskyttet natur om året.

Til havs skal vi selvfølgelig sørge for, at f.eks. Øresund bliver fuldstændig fredet og bliver til en marin naturnationalpark, for det er et fantastisk opvækstområde for specielt torskeyngel i de enorme ålegræsbælter. Vi havde glæden af at se en tunfisk på 300 kg springe op af vandet, da vi var derude med Miljøudvalget, og jeg tror, at det står på vores alle sammens nethinde som billedet på et dyr, næsten lige så stor som en bil, der er kommet tilbage til Øresund, og som kan ses derude, hvis man er heldig. Det var vi så den dag. Der er også hundredvis af marsvin – vi så kun nogle stykker. Men Øresund er en unik perle i dansk natur, fordi man ikke har måttet bruge bundtrawl siden, jeg tror, det er 1926, og det er jo den vej, vi skal i de danske farvande. Meget af det kan godt genetableres og blive til rigtig, rigtig dejlig og fin natur. Tak.

Tak til ordføreren.

Jeg vil gerne minde om, at vi titulerer hinanden med hr. og fru, og det er netop fru Susanne Zimmer, der har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstod, hvad ordføreren sagde, rigtigt, i forhold til hvor mange procent strengt beskyttet natur vi skal have. 10 pct. forstod jeg, men er det så det, eller er der et tal ved siden af? Altså, skal vi ikke efterleve EU's mål i forhold til biodiversitet på 30 pct. i 2030, eller hvor står Alternativet der?

Ordføreren.

Der vil jeg godt gøre Frie Grønne opmærksom på, at det der med de 30 pct. jo ikke gælder rigtigt beskyttet natur. Altså, dem synes jeg ikke at fru Susanne Zimmer skal hænge sin hat på. Der er gået totalt rod i det med de der beskyttelseskategorier. Vi siger til FN i øjeblikket, at vi har 17 pct. beskyttet natur, og når man så ser efter, gælder det jo meget andet end strengt beskyttet natur; det er jo knap nok beskyttet natur. Det kan f.eks. være golfbaner, landbrugsjord eller ting og sager, som ikke er særlig beskyttet. Så vi har lidt svært ved at tage de der 30 pct. alvorligt. Vi synes, at vi skal være mere ambitiøse.

Fru Susanne Zimmer.

Det kan jeg kun være enig med hr. Torsten Gejl i, altså at det er svært at tage de der tal alvorligt. Og det er jo heller ikke dem, vi arbejder med i Frie Grønne. Altså, vi arbejder jo med beskyttet natur. To tredjedele af den ene tredjedel, der skal være beskyttet natur på land, skal være strengt beskyttet. Og der snakker vi ikke om marker eller golfbaner.

Men jeg synes også, at jeg hørte tallet 50 mio. kr., og at det tal arbejder Alternativet på at få op for at få noget af det her igennem. Hvor meget skal det op, for at Alternativet vil gå med?

Hr. Torsten Gejl.

Altså, på sigt taler vi om milliarder. Og det beslutningsforslag, som fru Susanne Zimmer kommer med her, har jo også behov for en finansiering på måske 50 mia. kr. eller 100 mia. kr., hvis man virkelig skulle efterkomme det.

Det, som vi skal i øjeblikket, er at sikre nogle langsigtede mål. Jeg tror bare, at det, vi kalder biodiversitetspakken, vil komme til at nærme sig 1 mia. kr., og der kunne jeg godt tænke mig, at vi lavede nogle langsigtede mål og sagde: Det er dem, vi skal nå. Så behøver vi ikke at finansiere 1 mia. kr. i den her runde, men det er vi simpelt hen nødt til at komme op på i løbet af 10 år.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Susanne Zimmer, UFG.

Den frie, vilde natur og biodiversiteten er truet, økosystemer bryder sammen, arter uddør og forsvinder i et uhørt højt tempo. Det skønnes, at jorden har mistet halvdelen af sit vilde dyreliv inden for de sidste 40 år. Adskillige rapporter viser, at der på verdensplan ikke siden dinosaurernes uddøen er forsvundet så mange dyrearter så hurtigt som i dag. På verdensplan er 1 million arter lige nu truet af udryddelse. I Danmark er hvert fjerde pattedyr truet, og 42 pct. af de arter, der er registreret, er truet og i tilbagegang.

Hvordan kan vi tillade os at udrydde dyrearter, ødelægge naturtyper og ødelægge livsgrundlaget for de mennesker, som lever af naturen, i andre lande? Vi mennesker er en del af naturen, men mange af os har desværre mistet kontakten til naturen og føler os i høj grad ikke længere som en del af den. Vi overser, at vi har brug for naturen, både fysisk og mentalt. Vi har gjort os til herskere over den og ødelagt den uden at tænke på de omkostninger, det medfører på den lange bane. Vores næste generationer får en fattigere verden at leve i, hvis ikke vi ændrer kurs nu.

Her i tiden med corona har mange mennesker oplevet glæden ved naturen. Mange flere har været ude i naturen; mennesker har mødtes med hinanden, gået ture og været sammen på nye måder med mindre risiko for smitte. Naturen giver os også mentale vitaminer. Vi går i naturen; vi hører måske en gren knække, at det knaser, eller at der er en fugl, der rasler i busken. Og alt imens får det system, som sorterer informationer i hverdagen, en pause, siger Ulrika Stigsdotter, som er professor ved Københavns Universitet. Vi har en fortravlet hverdag, så vi har meget brug for afkobling, og derfor skal vi værne om naturen, men vi skal også værne om naturen for naturens egen skyld – for vores skyld, men også for vores fremtidige generationers skyld.

Vi er et af de lande i Europa, der har den ringeste naturbeskyttelse, og sammen med Bangladesh er vi det mest opdyrkede land i verden. Begge dele har helt klart mærkbare konsekvenser for naturen og biodiversiteten. Eksempelvis er 11 dagsommerfuglearter forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år, bestanden af viber og sanglærker er faldet med henholdsvis 76 pct. og 65 pct. siden 1976, og 50 ud af vores 287 vildtlevende biarter er ikke set siden 1974.

Derudover viser den seneste NOVANA-rapport, altså Naturstyrelsens program for overvågning af den danske natur, at de danske skove har det elendigt. Vi har f.eks. kun 6,1 m³ dødt ved pr. hektar, hvor vi skulle have mellem 30 og 50 m³ for bare at kunne støtte biodiversiteten nogenlunde og 130 m³, hvis vi havde urørt skov. Da mange fødekæder starter i dødt ved, bl.a. insekter, har det store konsekvenser for vores dyreliv, for fugle og for liv i det hele taget. Og 62 pct. af vores arter er truede arter, hvoraf de 44 kun lever i skovene.

Natura 2000-områderne i havet udgør 18 pct. af vores havområder. Det er områder, der er særlige naturtyper, eller hvor der er vilde dyre- og plantearter, men kun reelt 10 pct. er beskyttet. Det vil sige, at ni ud af ti af områderne ikke er beskyttet, hverken havnatur, fisk eller pattedyr. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden opfylder Danmark ét af FN's Aichimål, ét er på vej, syv er i tilbagegang, og det ene af dem handler om naturbeskyttelse. Det er, på trods af at de mål blev sat i 2010. Men de blev ikke efterlevet, og det blev forlænget til 2020, hvor det altså fortsat står rigtig skidt til.

Derfor ønsker Frie Grønne en biodiversitetslov, som fastsætter nationale mål og delmål, som sikrer, at mange års tilbagegang kan vendes til fremgang. Biodiversitetsloven skal rumme konkrete målsætninger for den danske naturpolitik frem mod 2030, og den skal sikre en rig, mangfoldig og vild natur. Målsætningerne skal både omfatte mål for naturarealer, for kvaliteten af naturen og for beskyttelse af arter og naturtyper. Loven skal desuden sikre, at naturpolitikken udformes i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger, og sikre opfyldelse af EU's biodiversitetsstrategi og FN's globale biodiversitetsmål.

Frie Grønne mener, at der akut er brug for seriøse svar på natur- og biodiversitetskrisen, og alle forskere, ligesom jer her i salen, siger, at der er brug for mere plads. Mere plads er afgørende for naturen – for alt det liv, dyre- og planteliv, som vi deler planeten med. Og det gælder både til lands og til vands. Derfor foreslår vi konkret, at vi får indført en egentlig biodiversitetslov i Danmark, inspireret af klimaloven. Loven skal som minimum indeholde, at vi senest i 2030 har en tredjedel af vores landarealer som beskyttet natur. Heraf skal to tredjedele gøres til naturzoner, hvor biodiversiteten har førsteprioritet, hvilket betyder, at der ikke må foregå kommerciel drift, hverken landbrug eller skovdrift. Vi skal også i 2030 have en tredjedel af vores havarealer som beskyttet natur, og her skal mindst en tredjedel være beskyttet mod alle former for udnyttelse og fungere som videnskabeligt referenceområde. Vi har brug for områder, hvor havnaturen får lov til at udvikle sig frit, og hvor vi har målepunkter som grundlag for, hvordan vi håndterer resten af havet. Senest i 2030 ønsker vi al statsskov, altså 110.000 ha, udlagt til urørt skov, og heraf skal 75.000 ha være udlagt til urørt skov i 2025. Ydermere skal 50.000 ha privat skov udlægges til urørt skov senest i 2030. Og i private skove findes der allerede nu store, flotte biodiversitetsområder, som vi skal bevare.

På nuværende tidspunkt lever nationalparkerne på ingen måde op til de internationale standarder, og en stor del af vores nationalparker er landbrugsjord og byer. Frie Grønne ønsker, at vi senest i 2025 skal have indskrevet et krav i nationalparkloven, som efterlever den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN's kategori II, og det betyder, at det skal være enten rene eller næsten rene naturområder. Senest i 2050 skal alle naturtyper, hvor det er fysisk muligt, have gunstig bevaringsstatus og status som bevaringsværdige. Det betyder, at vi skal sikre, at beskyttede områder rent faktisk er beskyttede. F.eks. er en tredjedel af Natura 2000-områderne reelt landbrug. I Natura 2000-områder i havet fiskes der også med bundtrawl, som vi ved skader havmiljøet. Biodiversitetsloven skal sikre en reel beskyttelse.

Loven skal kunne pålægge myndighederne at overvåge arter og naturtyper, så der kan opnås troværdig information om arters og naturtypers tilstand. Uden et reelt billede af, hvordan udviklingen er i naturen, kan vi ikke træffe de foranstaltninger og lave den lovgivning, som der er behov for. Biodiversitetsloven skal kunne pålægge myndighederne at gennemgå, identificere og fjerne regler og incitamenter, som svækker biodiversiteten. Loven skal sikre, at de statslige og kommunale natur- og skovarealer primært forvaltes med biodiversitet for øje, og dermed hæves Naturstyrelsens landbrugspraksis øjeblikkelig. Og der skal i loven være hjemmel til at udlægge naturnationalparker, både på land og til havs. Loven skal forpligte Danmark til at efterleve de internationale standarder og målsætninger, som vi har tiltrådt i FN og EU.

Frie Grønne ønsker en biodiversitetslov, der sikrer et permanent og uafhængigt forskningsbaseret biodiversitetsråd, jævnfør modellen for Det Økonomiske Råd eller Klimarådet. Biodiversitetsrådet skal kunne tage emner og temaer op af egen drift samt udstyres med et fagligt relevant sekretariat. Rådet skal løbende foretage en faglig vurdering af, hvorvidt den til enhver tid siddende regering varetager naturindsatsen i overensstemmelse med målsætningen i biodiversitetsloven og Danmarks internationale forpligtelser.

For at sikre en ambitiøs indsats og for at anskueliggøre, om den aktuelle indsats lever op til målsætningerne i biodiversitetsloven, bør biodiversitetsloven udstyres med konkrete mål, som understøtter den nødvendige fremdrift i arbejdet. Det foreslås, at biodiversitetsrådet løbende vurderer regeringens indsats og kommer med konkrete anbefalinger til den fremadrettede indsats.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en biodiversitetslov, og jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Susanne Zimmer.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.