Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 179:

Forslag til folketingsbeslutning om, at en betinget dom automatisk udløses, hvis man bliver dømt for ny kriminalitet.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Velkommen til justitsministeren.

Det kan faktisk godt være, at formanden har ret i, at det er tid til at få briller igen. Nogle herinde vil sikkert mene, at jeg aldrig har haft klarsyn. Men tak for ordet og for beslutningsforslaget.

Når der bliver afsagt en betinget dom, ligger der jo heri et krav, men sådan set også en forventning om, at så begår man ikke ny kriminalitet. Det betyder ikke kun, at en hærværksmand skal holde sig fra at lave graffiti, eller at en indbrudstyv skal lade være med at stjæle. Det betyder, at der er et krav og en forventning om, at man i det hele taget holder sin sti ren. Det bør være soleklart for den, der bliver dømt, at det er det, der ligger i en betinget dom. Derfor er det regeringens holdning, at reglerne må tage udgangspunkt i, at hvis man ikke holder sin sti ren, ja, så falder hammeren.

Man må ikke kunne undgå fængselsstraf ved at fortsætte sin kriminelle løbebane i et nyt spor. Så det er et vigtigt principielt spørgsmål, som det her forslag rejser. Alligevel kan regeringen af forskellige grunde ikke støtte forslaget.

Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne, at det i dag er en betingelse for udløsning af en betinget dom, at den nye kriminalitet er ligeartet. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det er en forkert antagelse. Og lad mig derfor starte med at skitsere, hvilke regler der gælder for området. Når domstolen idømmer betinget fængsel, så udsættes fuldbyrdelsen af straffen, indtil en prøvetid er udløbet. Hvis den dømte i prøvetiden overholder vilkårene i den betinget dom, skal han altså ikke afsone sin fængselsstraf. Hovedvilkåret er, at den dømte ikke begår nye strafbare forhold i prøvetiden. Hvis den dømte gør det, så er udgangspunktet – i øvrigt efter straffelovens § 61 – at en betinget dom udløses. Hvis betingelserne efter en konkret og individuel vurdering af sagen taler for det, kan retten dog vælge at idømme straf, betinget eller ubetinget, for det nye forhold uden at udløse den tidligere idømte betingede straf. Så udgangspunktet er altså det modsatte. Udgangspunktet er, at det udløser den betingede straf, medmindre domstolene vurderer, at der ikke er grund til det i den konkrete foreliggende situation.

Ved vurderingen af, hvad der så er passende i det konkrete tilfælde, inddrager retten bl.a., om det er ligeartet kriminalitet, om der er tale om et hurtigt tilbagefald, om forholdet mellem længden af den betingede straf og straffen for det nye forhold, og den dømtes personlige forhold i øvrigt.

Så om kriminaliteten er ligeartet kan altså indgå i rettens vurdering af sagen, men det er ikke en betingelse for at udløse den betingede straf. Straffeloven opstiller et udgangspunkt, som hedder, at hvis den dømte begår ny kriminalitet i prøvetiden, så skal vedkommende straffes med ubetinget fængselsstraf, både for det tidligere og for det nye forhold. Og efter regeringens opfattelse er det udgangspunkt rigtigt.

Forslagsstilleren foreslår, at det nye strafbare forhold altid – uanset karakteren – skal udløse en tidligere betinget straf. Forslaget vil f.eks. kunne betyde, at en betinget fængselsstraf for overtrædelse af lad os sige racismeparagraffen altid, uden hensyn til de nærmere omstændigheder, vil skulle afsones, hvis den dømte i prøvetiden får en bøde for f.eks. ulovlig besiddelse af peberspray.

Det kan være fristende for os på Christiansborg at regulere helt ned i detaljen på et vigtigt område som det her, men vi skal være forsigtige med at indføre helt undtagelsesfri regler i vores retssystem, fordi der jo ikke er nogen af os, der kan garantere, at der ikke findes omstændigheder, som gør det særlig urimeligt, eller som gør det vanskeligt at holde fast i udgangspunktet om, at det skal udløse den betingede dom. Vi har jo selv også i forbindelse med flere debatter her oplevet og snakket om og diskuteret mangfoldigheden i den verden, der er derude. Og den mangfoldighed tages der bedst højde for, hvis vores regler er regler, som sætter rammerne, men hvor den konkrete situation vurderes af domstolene, som kan se på alle de omstændigheder, som der kan være.

Så de gældende regler er efter regeringens opfattelse det rigtige udgangspunkt, og det giver mulighed for at undgå resultater, der konkret er urimelige. Hertil kommer så i den konkrete situation – men jeg synes nu, at det principielle er det vigtige her – at forslaget jo ville føre til yderligere belastning af kriminalforsorgen økonomisk og personalemæssigt i en situation, hvor vi har en belægningsprocent, som er over 100, og hvor vi har en økonomi, som er anstrengt.

Jeg er opmærksom på, at beslutningsforslaget angår de situationer, hvor den første kriminalitet er overtrædelser af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer, og derfor holder man noget udenfor. Men ikke desto mindre vil man være i en situation, hvor vores kriminalforsorg alt andet lige vil blive belastet.

Men jeg synes faktisk, at forslagsstillerne rejser et vigtigt principielt spørgsmål om udløsning af betingede straffe, og jeg er sådan set enig med forslagsstillerne i, at der er et behov for fokus på, hvornår betingede domme udløses. Det indebærer bl.a., at vi har behov for at blive klogere på, hvor meget det betyder for domstolens afgørelse, at den nye kriminalitet i prøvetiden f.eks. er ligeartet, sådan som det er nævnt. Derfor vil jeg bede Rigsadvokaten om at igangsætte en kortlægning af, hvordan reglerne bliver administreret i praksis ved domstolene. Og uanset hvad der måtte komme ud af den kortlægning, vil den jo give os et faktisk billede af, hvordan de betingede domme udløses. Det vil sige, at så har vi også et andet grundlag at stå på, hvis vi vil diskutere, om reglerne fungerer, som de var tænkt, eller om der er behov for at korrigere dem.

Så med de bemærkninger vil jeg gerne takke for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo et ret principielt forslag, fordi vi har kunnet konstatere, at der er kommet en praksis, der betyder, at hvis man f.eks. bliver dømt for gaderøveri og får en betinget dom og man laver et indbrud bagefter, så er der ikke nogen naturlighed i, at den betingede dom bliver udløst, fordi det ikke er ligeartet kriminalitet, man har begået. Det synes vi jo i og for sig er helt i strid med det, som vi tænkte og tror lovgivningen er, og hvis man kigger i lovgivningen, er den jo også meget klar: Hvis man får en betinget dom, udløser det en ubetinget dom, hvis man laver ny kriminalitet. Det er udgangspunktet.

Men der er altså en rigsadvokatmeddelelse her fra 2015, der fortæller, at det mere eller mindre skal være ligeartet kriminalitet, i hvert fald i visse situationer, og vi har også kunnet konstatere, når vi har tjekket retssager igennem, at der faktisk er opstået en praksis, der betyder, at det reelt skal være ligeartet, for at det udløser en ubetinget dom.

Så jeg er glad for, at ministeren vil undersøge det her nærmere, og jeg vil bare lige høre ministeren her til slut: Er ministeren ikke enig i, at der faktisk er et problem, hvis det er sådan, at laver man anden form for kriminalitet, udløser det ikke den ubetingede dom efter det?

Ministeren.

Det er et godt spørgsmål, og i virkeligheden synes jeg også, at det illustrerer lidt, hvorfor der er behov for at kigge nærmere ned i det her. Det er min opfattelse, at den rigsadvokatmeddelelse, som der citeres fra, ikke handler om udløsning af betinget straf, men handler om valget mellem betinget straf og ubetinget straf – og ikke om, hvornår en allerede dømt straf skal udløses, hvis der begås ny kriminalitet i prøvetiden. Det vil sige, at rigsadvokatundersøgelsen jo så forholder sig til noget andet end det, som vi diskuterer her.

I det afsnit, som der refereres til, står der, at det er udgangspunktet, at der vil kunne idømmes en betinget straf, hvis den pågældende ikke tidligere er dømt betinget eller ubetinget fængselsstraf for ligeartet kriminalitet. Men det er jo en anden situation end den situation, som vi diskuterer nu, nemlig spørgsmålet om udløsning af betinget straf. Derfor tror jeg med al respekt for forslagsstilleren, som jeg jo kender som uhyre grundig, at man simpelt hen måske har grebet lidt forkert her i det, Rigsadvokaten siger i meddelelsen.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det sidste. Det vil sige, at justitsministeren sådan set kan afvise, at der er en praksis ude hos domstolene, der viser, at hvis man ikke begår lige nøjagtig den samme kriminalitet, så får man ikke den ubetingede straf; den findes ikke. Man får altid en ubetinget straf, også selv om det er en anden form for kriminalitet, man begår, efter at have fået en betinget dom.

Ministeren.

Nej, det kan jeg ikke afvise, og det er i virkeligheden også derfor, jeg synes, at jeg vil bede Rigsadvokaten om at undersøge, under hvilke omstændigheder betingede domme udløses i praksis, fordi jeg simpelt hen er usikker på, hvordan det er. Jeg kan sagtens redegøre, som jeg har gjort, for situationen, nemlig at der ikke er krav om ligeartet kriminalitet, at udgangspunktet er, at bliver man dømt, skal den betingede dom udløses, men at der er omstændigheder, som gør, at domstolene kan sige: Det gør vi så ikke i den konkrete situation. Men jeg synes, der er behov for at få kigget på, hvad de praktiske forhold er.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jeppe Bruus.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti. Jeg synes jo egentlig, at den ordveksling, der lige har været mellem justitsministeren og hr. Peter Skaarup, meget godt viser værdien af at have en parlamentarisk debat her i Folketingssalen, for det lyder, som om det er klogt at få kigget på, hvad praksis egentlig er, og på den måde også udfordre hinanden lidt på det, der er udgangspunktet for det her beslutningsforslag.

Jeg vil prøve at sige et par ord om det principielle, som jeg egentlig oplever går igen i en række af de forslag, som vi behandler, og som kommer fra Dansk Folkeparti. Her handler det om, at der skal være en automatik. Der skal ikke være noget skøn eller nogen vurdering. Vi drøftede tidligere kumulation af straffe, altså om der pr. automatik bare skal ske en fordobling. Vi har også haft diskussionen om minimumsstraffe; altså om der pr. automatik skal falde en minimumsstraf. Det, de her forslag har tilfælles, er jo et ønske om at ændre vores system, så vi fjerner muligheden for, at en dommer eller andre kan foretage individuelle skøn baseret på den situation, de står i. Men her siger man, at vi har nogle regler og rammer, og det er så det skema, vi skal følge – uanset hvad.

Der er nok den principielle forskel på, hvordan vi opfatter det danske system, vi har, at vi i Socialdemokratiet sådan set tillægger det værdi – vi er enige om, at der er behov for at straffe hårdt – at der faktisk er en mulighed for, at der kan foretages et skøn, at en dommer kan afsige en dom ud fra den konkrete sag og ikke ud fra en automatik. Vi opfatter, at forholdet mellem den kriminalitet, der bliver begået, og hensynet til offeret, de pårørende, vores domstole har en værdi. Betyder det så, at alting er godt og velforvaret? Nej, det gør det ikke, og det synes jeg egentlig at den forudgående ordveksling vidner om, og også om at det vil være meget godt at blive lidt klogere på, hvordan praksis er. Er der behov for at rette op på det, deltager vi gerne i det arbejde. Men af de årsager kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg vil lige prøve at spørge på den her måde. Altså, jeg anerkender sådan set, at hr. Jeppe Bruus har en pointe i, at domstolene skal have noget frihed til at vurdere bestemte ting, men er hr. Jeppe Bruus alligevel ikke enig i, at hvis man får en løftet pegefinger, altså hvis man ved domstolene får en dom for at have lavet kriminalitet, altså en betinget dom – for man skal jo have en chance, og det kan være, at det går i en anden retning, og det kan være, at vedkommende bliver et bedre menneske, og det var første gang osv. osv. – og man så laver ny kriminalitet, bør det så ikke udløse en ubetinget dom? For en betinget dom er måske en fængselsdom, men det betyder jo ikke fængsel, altså, man kommer jo ikke ind at sidde. Det tror jeg der er en del der bliver snydt lidt af. Man kommer jo ikke ind at sidde. Man får ikke den dom, som man egentlig troede i forhold til den betingede dom. Derfor er det jo vigtigt, at der er en justits bagefter, hvis man er fuldstændig ligeglad med samfundet og fortsætter med at lave kriminalitet. Kan hr. Jeppe Bruus ikke se, at der faktisk er et problem, hvis det er sådan, at man kan få mange betingede domme, men sådan set aldrig får den ubetingede dom?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg godt, og jeg synes, det er en god idé med betingede domme i førstegangstilfælde, fordi vi ved, at hvis vi sætter folk i fængsel, er risikoen desværre, at de ender med at blive endnu mere kriminelle, end de var før. Derfor handler det at kunne give en betinget dom, som forhåbentlig har en skrækeffekt, bl.a. om, at folk afstår fra at begå ny kriminalitet. Det er ligesom det, der er hele idéen, altså det handler jo om, at det har den afskrækningseffekt. Som jeg forstår det, er det jo også sådan, at udgangspunktet er, at ny kriminalitet udløser den betingede dom, man har liggende. Det er jo så også det, vi bliver klogere på.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes egentlig, det er et godt svar, men spørgsmålet er så bare: Hvis vi er enige om det i forhold til at få et gul kort, hvor man så, hvis man får det andet gule kort, får et rødt kort, altså hvis det er den enighed, vi har, er hr. Jeppe Bruus så ikke enig i, at vi, når vi kigger på nogle af de domme, vi ser hos domstolene, kan se, at der faktisk er et problem, fordi man dér kan få flere betingede domme, uden at det udløser en ubetinget dom? Man kan sådan set også få flere betingede udvisninger, uden at det udløser en ubetinget udvisning, som altså betyder hjem med den pågældende. Synes hr. Jeppe Bruus ikke, at det er et problem, som vi så skal gøre noget ved?

Hr. Jeppe Bruus.

Det er klart, at det jo, hvis du får to gule kort i samme kamp, pr. automatik udløser et rødt kort. Men hvis du får gule kort i tre kampe i træk eller der går flere kampe imellem, så er der jo et stykke tid til, du får karantænen, altså det røde kort, som så koster en spilledags eller flere spilledages karantæne. Og det siger måske også noget lidt billedligt om, at hvis du begår den samme type kriminalitet lige efter hinanden i den samme kamp, udløses den straf. Det er også sådan, jeg forstår, at systemet er. Og så bliver vi jo klogere på, hvor mange tilsvarende kampe i andre sportsgrene der skal til, før du så får flere spilledages karantæne. Det ser jeg frem til at blive klogere på.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det er jo blot, fordi vi kom ind på udvisning. Er Socialdemokratiet villig til også at se på det her i forhold til udvisning? Altså, er Socialdemokratiet villig til at se på det, i forhold til når man har sager som dem, hr. Peter Skaarup fortæller om, hvor en forbryder og gerningsmand kan dømmes med en advarsel om udvisning ad flere omgange og stadig ikke blive udvist? Altså, det er den konkrete sag, som jeg har nævnt utallige gange efterhånden, om Cecilie, der bliver voldtaget af en mand, der er somalisk statsborger, og han har i forvejen tre voldsdomme, han har fået en advarsel om udvisning for hver voldsdom, og så får han sin fjerde dom, som er en voldtægtsdom, og så får han igen en advarsel om udvisning. Er Socialdemokratiet villig til også at se på det, når vi taler om det her med, om den ene advarsel – eller den ene betingede straf – skal føre til en reel, konkret straf efterfølgende?

Ordføreren.

Ja, nu er det jo justitsministeren, der har sat den her undersøgelse i gang. Og nu tillader jeg mig at sige, at jeg tænker, at det er meget naturligt at lade det være en del af den. Så må han jo smile og nikke hernede. Men det tænker jeg er oplagt, for det er jeg da enig i virker absurd.

Fru Pernille Vermund.

Jamen det er jeg da glad for. Og man kan sige, at selv om ministeren ikke ønskede det, så kunne ordføreren måske tale på Socialdemokratiets vegne.

Det er så også det, jeg gør. (Pernille Vermund (NB): Det er meget fornemt).

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Morten Dahlin.

Tak for ordet, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Det siger alle ordførere altid, når der er fremsat et forslag, altså tak til partierne for at fremsætte det, og så hælder man det bagefter ned ad brættet og siger, hvor forfærdeligt det er. Men det har jeg faktisk ikke tænkt mig at gøre her, for jeg synes faktisk, at Dansk Folkeparti tager fat i en problemstilling, som er rigtig relevant.

Jeg har også selv oplevet det. Jeg har selv – selvfølgelig før jeg kom i Folketinget – været domsmand i byretten og har siddet og se folk med betingede domme slippe med nye betingede domme. Jeg fik så forklaret af dem med lange juridiske embedseksamener, at der ikke var tale om ligeartet kriminalitet. Hvis man f.eks. er blevet idømt en betinget dom for noget narkorelateret og så efterfølgende begår et indbrud – for i øvrigt at finansiere den narkokriminalitet, man har tænkt sig at begå igen – så er der ikke nødvendigvis tale om ligeartet kriminalitet. Altså, det hænger ikke nødvendigvis sammen, og derfor er jeg sådan set glad for, at justitsministeren tilkendegav her fra talerstolen, at der nu bliver lavet en undersøgelse af, hvordan de praktiske forhold er i forbindelse med de betingede domme – så vi kan komme spadestikket dybere.

Derfor vil jeg så også sige, at vi ikke støtter det her forslag i dag, men afventer den undersøgelse. Og når den undersøgelse så ligger der, må vi jo se, hvad den viser. Men her vil vi helt klart gå ind til de politiske drøftelser, som jeg hører på ministeren der vil blive indkaldt til på baggrund af den undersøgelse, med den holdning, at det der begreb ligeartet kriminalitet skal vi have kigget yderligere på. For der er efter vores opfattelse tilfælde i dag, hvor kriminaliteten de facto er ligeartet, men ikke er det i lovens bogstav; og derfor er der for få betingede domme, der bliver udløst.

Så tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her problemstilling. Tak til ministeren for at sætte en undersøgelse i gang. Og jeg er overbevist om, at det får vi nogle gode drøftelser af efterfølgende – hvor vi i hvert fald kommer et langt stykke i den retning, som Dansk Folkeparti foreslår her, men nok ikke helt dertil, hvor alle de 300 paragraffer i straffeloven pr. automatik udløser det. Men vi skal i hvert fald have kigget på det der begreb ligeartet; det er vi klar på i Venstre. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Velkommen til – og det er måske på vegne af flere. Det vil vise sig.

Ja, jeg fortsætter med at hilse fra Enhedslisten og Radikale. Vi følges fint ad her.

Det her beslutningsforslag skal give mulighed for, at en betinget dom efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer automatisk altid udløses, hvis man bliver dømt for at have begået ny kriminalitet, uanset karakteren af den nye form for kriminalitet. Det kan vi i SF ikke bakke op om. Vi hilser det velkommen, at justitsministeren prøver at undersøge emnet lidt mere, og så må vi jo se, om der er basis for at lave nogle forandringer, men det her forslag kan vi altså ikke støtte. Vi synes, det er lidt for vidtgående, når en betinget dom skal udløses, uanset hvad den nye forseelse har været.

Lad os tage et eksempel, og jeg ved ikke, om det kan fungere i virkeligheden, men måske er det meget illustrativt. Vi har en person, som har haft et årelangt misbrug. På et tidspunkt starter vedkommende med at sælge narko for at finansiere det. Det bliver til en del, det giver en meget lang dom. I kriminalforsorgen kommer vedkommende i behandling, og vedkommende starter også en uddannelse. Det går faktisk rigtig godt. Vedkommende er inde i en god udvikling, bliver løsladt, fortsætter sin gode udvikling og laver ikke en ny ting. Men så en dag kommer han op at toppes med naboen over en hæk. Naboen er meget vred og ophidset, går meget tæt på, så den anden nærmest kan mærke spyttet i ansigtet. Vedkommende tager og skubber naboen væk, og naboen falder desværre. Der er jo vold. Måske har de begge to bidraget til konflikten, men vold er det jo altså, og ansvaret er vedkommendes.

Skal vedkommende så ind og have udløst den tidligere dom i bagagen med den prøvetid , der måske har været der? Jeg tror, de fleste vil sige, at det er ret ufedt, at vedkommende skal ind og afsone blandt misbrugere igen, når han eller hun nu ellers er inde i en god udvikling, og de fleste vil måske også sige, at mister man hovedet på den måde, er det noget, der kan ske, selv om det selvfølgelig ikke må. Jeg tror sagtens, man vil kunne finde eksempler på andre ting, hvor vi i hvert fald ville synes, det ville være uretfærdigt, hvis en betinget dom blev udløst på baggrund af en mindre alvorlig hændelse.

Præcis derfor kan det jo være rigtig fornuftigt at efterlade et skøn til dommerne, så de kan vurdere, om den betingede dom skal udløses. I øvrigt er det jo ikke så lang tid siden, at Folketinget i øvrigt begrænsede feltet af betingede domme med samfundstjeneste, når det handlede om grov vold. Vi synes måske ikke, at behovet for at lave flere justeringer af den lovgivning er så presserende lige nu. Samtidig må vi også sige, at vi altså har en kæmpe udfordring med et meget højt antal af indsatte i fængslerne, og skærpede straffe kan selvfølgelig i nogle tilfælde give mening. Vi synes bare, at det måske lige her giver mindre mening. Det er i hvert fald godt at efterlade et hul, så vi ikke kommer til at se de her meget uretfærdige ting.

Vi mener ikke, at vi kommer til at skrue på den rigtige skrue med det her det forslag, og derfor er vi imod.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg synes jo, det er interessant, at SF sådan set, som jeg lige har hørt det, mere eller mindre er det eneste parti herinde, der forsvarer de nuværende regler, og det gør man helt åbent, hvor man siger: Har man fået en betinget dom – har man fået en advarsel ligesom i fodbold – skal det ikke nødvendigvis udløse et rødt kort, hvis man laver en ny forseelse og sådan set også en grov forseelse, selv hvis det er vold. Der må jeg bare sige at kæden hopper af for Dansk Folkeparti. Vi ser virkelig det, at man får en betinget dom, som en løftet pegefinger, og hvis man anden gang laver noget nyt, skal det udløse en eller anden form for konsekvens. For en betinget dom er jo ikke nogen konsekvens i sig selv, fordi den er betinget og først udløses, hvis man laver noget andet. Så jeg undrer mig simpelt hen over, hvordan det kan være, at SF ikke kan se fornuften i, at det, hvis en betinget dom er faldet og man laver noget nyt, skal udløse en reel straf. For det er den ubetingede dom, der er en reel straf.

Ordføreren.

Jeg synes bare, det er rigtig godt at efterlade muligheden for at lave et skøn hos domstolene. Det er jo sådan, at hvis man har en betinget dom, er der nogle vilkår tilknyttet, og bryder man de vilkår, ja, så kan man ryge ind og afsone dommen. Og det er jo sådan set fair nok. Men jeg tror, vi vil finde eksempler på, at det vil blive oplevet meget uretfærdigt, hvis vi bare sådan siger: Den mulighed skal domstolene ikke have.

Jeg tror i virkeligheden også, at noget af det her også handler lidt om, hvad det er for et straffesystem, vi vil have. Skal vi have et straffesystem, som også giver mennesker en mulighed for at forbedre sig? Det er klart, at det jo selvfølgelig ikke kan løbe i al evighed, at man bliver ved med at begå nye forhold, og så har man jo også mulighed for ligesom at tage det med ind som en skærpende omstændighed, hvis man pådømmer et nyt forhold. Så jeg mener sådan set, at der allerede er nogle muligheder i vores retssystem.

Endelig synes jeg måske heller ikke tiden er til at komme med det her forslag og generere en masse nye indsatte, når vi har en kriminalforsorg, som mildest talt er presset i knæ. Jeg savner måske at se de gode eksempler, men det kan jo være, justitsministeren kommer med dem, hvor vi kan sige: Ja, det her betyder i hvert fald, at vi skal lave systemet om. Men vi må jo afvente og se, hvad ministeren kommer frem til i sin praksisundersøgelse.

Hr. Peter Skaarup.

Men tror SF ikke, det kan skabe en form for apati over for vores retssystem, hvis danskere og borgere her i Danmark oplever, at f.eks. et indbrud, de har haft, bliver takseret meget mildt – endda måske med en betinget dom? Allerede der er der for mange mennesker noget, der hopper af, og så siger man:

Jamen så gider vi slet ikke anmelde et indbrud, så gider vi slet ikke anmelde kriminaliteten og det, vi har været udsat for, for det, vi selv skal stå igennem, er så omfattende, når der skal køre en sag, og hvis der udløses en betinget dom, og hvis man ikke engang anden gang udløser en ubetinget dom, så kan det hele være lige meget.

Tror SF ikke, at der faktisk kan være mennesker i Danmark, der tager det på den måde, og derfor får vi slet ikke anmeldt kriminaliteten? Så får vi situationer, hvor man har fuldstændig lovløse tilstande nogle steder, fordi man ikke gider at anmelde det som borger i Danmark, for der sker alligevel ikke noget ved det.

Ordføreren.

Nej, jeg tror faktisk, at der, hvor borgerne giver op, er, når de oplever, at politiet ikke gør noget ved det. Vi ved jo, at noget af det mest præventive er risikoen for opdagelse. Så selvfølgelig betyder det noget, at sagen kommer igennem systemet. Men når vi kigger på de undersøgelser, der er lavet, af danskernes syn på straf, så viser det sig jo, at danskerne faktisk, jo flere nuancer af gerningsmanden og sagen osv. de kender, bakker mere op om, at det også er straffe, som er kloge, og som indrettes på en måde, så de i hvert fald er egnet til at bringe gerningsmanden videre til måske ikke at lave ny kriminalitet. Det er derfor, jeg i hvert fald bare vil advare mod, at vi skruer for meget på alle mulige knapper og mister noget af det i vores retssystem. Men jeg kan da ikke afvise, at der skulle kunne være et eksempel, hvor jeg også tænker: Nej, det her går virkelig ikke.

Men nu vil jeg afvente ministerens praksisundersøgelse og se, om der er noget, der overbeviser mig om, at jeg skulle få en anden holdning.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Mads Andersen.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Og tak til justitsministeren for det, man vel næsten kan kalde en lille juraforelæsning. Jeg skal starte med at sige, at jeg jo faktisk engang har været tilmeldt jurastudiet på Københavns Universitet i noget, der lignede 24 timer, for da jeg så pensumlisten, var jeg hurtigt væk igen. Men det er så en helt anden snak.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at hvis man begår en handling, som gør, at man får en betinget dom, har man ligesom fået det, vi kan kalde for samfundets hårdeste advarsel. Det kan siges på mange meget mere akademiske måder, men det er næsten lettere bare at holde det helt simpelt, altså: samfundets hårdeste advarsel. Den advarsel bliver i dag, og heldigvis for det, til straf, hvis man begår ny ligeartet kriminalitet, i hvert fald som udgangspunkt.

Det, som man med forslaget her ønsker at gøre op med, er den reelle mulighed for, at man kan være dømt betinget for f.eks. vold og så blive taget med et våben på sig kort tid efter, uden at den betingede dom nødvendigvis bliver udløst. Hvis man er dømt for noget, må man være advaret om, at der ikke bør komme flere forseelser, og derfor er vi i Det Konservative Folkeparti positive over for forslaget fra Dansk Folkeparti. Vi hilser en nærmere undersøgelse hjertelig velkommen og ser frem til de videre drøftelser. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund. Velkommen.

Tak for det. Med migrationen fra de muslimske lande følger en forrået kriminalitetskultur med gentagne forseelser for vold, svindel, vanvidskørsel, skyderier, voldtægt og gaderøverier. Alt for ofte slipper forbryderne med en betinget dom, strafrabatter og en advarsel om udvisning. Det sender et klart signal til særlig udenlandske forbrydere om, at man i Danmark stort set uden konsekvenser kan hærge og begå kriminalitet.

Sådan skal det ikke være. I Danmark skal forbrydere straffes i en grad, der modsvarer de gener, de har påført deres ofre. Udlændinge, der begår kriminalitet, skal udvises konsekvent og efter første dom, og danske forbrydere skal mærke konsekvensen af deres handlinger. Hensynet til offeret skal altid veje tungere end hensynet til forbryderen. Og det er mildest talt en hån mod ofrene, at en forbryder kan idømmes en betinget straf og efterfølgende begå ny kriminalitet, uden at den betingede dom udløses.

Det må der rettes op på, og derfor støtter Nye Borgerlige forslaget.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Hermed er det så blevet ordføreren for forslagsstillerne fra Dansk Folkepartis tur, da jeg hverken ser Liberal Alliance eller Kristendemokraterne være til stede i salen. Så velkommen til Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Igen ville jeg da meget gerne have debatteret det her med Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance og sådan nogle partier. Det kunne jo godt være, at de kunne være med til at lægge pres på ministeren, med henblik på at sådan et forslag kunne blive vedtaget. Man kunne jo have et lønligt håb.

Men hvis vi kigger på modtagelsen af det her forslag, er jeg sådan set glad for, at ministeren vil sætte en undersøgelse i gang for at få belyst det her lidt nærmere, og at også Venstre, Konservative og Nye Borgerlige i princippet kan se noget musik i, at vi gør op med den her tendens til, at en betinget dom godt kan blive betinget igen og igen. For det er en forkert tendens, og det er noget, der ikke var tanken, mener jeg i hvert fald, da man i sin tid accepterede, at folk kunne blive betinget dømt for et eller andet. For så skulle det udløse en ubetinget dom efterfølgende. Det er i hvert fald sådan, jeg er opdraget. Jeg ser en del fodbold, og jeg synes, det virker godt, at man får et gult kort, og så holder man lige lidt igen i tacklingerne, for så ved man godt, at anden gang falder hammeren.

Vores udgangspunkt i Dansk Folkeparti er, at har man begået kriminalitet og været så heldig, at man har fået en betinget dom, så skal det udløse en klar advarsel, og hvis man begår ny kriminalitet, bliver den betingede dom pludselig til en reel dom, altså en ubetinget dom. Det er i hvert fald sådan, det skal være. Hvis vi kigger på retspraksis, er det bare ikke helt sådan, det er. Jeg synes egentlig, Venstres ordfører var meget god til at forklare, hvordan det blev oplevet som domsmand, og det er jo nøjagtig den samme historie, jeg hører fra nogle af dem, jeg kender, som er domsmænd. De fortæller, at det mere eller mindre er et krav, som det er i dag, at det skal være ligeartet kriminalitet, for at det udløser, at den betingede dom bliver en ubetinget dom.

Det vil jo altså sige, hvis vi oversætter det til almindeligt dansk, at en vanekriminel kan modtage den ene dom efter den anden, og hvis man bare er kreativ nok, kan man sådan set begå forskellige former for kriminalitet, uden at man reelt får en dom, der er ubetinget, og dermed kommer i fængsel. Det er sådan, det i praksis godt kan foregå, og det kan jo ikke være meningen, for lovgivningen er sådan set ret klar. Jeg har været inde at se på den sidste lovbekendtgørelse fra 2020, straffelovens § 56, og der står der:

»Finder retten det upåkrævet, at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af prøvetiden.«

Så står der videre:

»Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at han overholder de vilkår, som måtte være fastsat i medfør af § 57. Prøvetiden fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.«

Oversat til almindeligt dansk betyder det, at man får en ubetinget dom, hvis man begår ny kriminalitet. Men retspraksis er som sagt altså bare, at det skal være ligeartet kriminalitet, for at den her dom bliver udløst.

I Dansk Folkeparti er vi af den opfattelse, at vi er nødt til at skabe en ordentlig retspraksis, som sikrer, at den advarsel, som man allerede har været så heldig at modtage, skal opfattes og forstås sådan, at hvis man begår en ny kriminalitet, så konverteres den her betingede dom til en ubetinget dom. Hvis vi får det her forslag vedtaget, hvad jeg håber på – hvis ikke nu, så senere – styrker man retsfølelsen ved at signalere, at et gult kort reelt er et gult kort, som næste gang udløser et rødt kort. Der er ikke nogen, der forstår syv gule kort – vel? Eller sagt på en anden måde: Ingen respekterer tomme trusler. Det her er i virkeligheden en ren børneopdragelse. Hvis der ikke er konsekvens bag det, man markerer over for den pågældende kriminelle, så har det meget lidt virkning. Så begår man kriminalitet, skal man straffes, og er man så heldig, at man i første omgang slipper med en betinget dom, så skal det være den sidste betingede dom, man modtager. Næste gang skal man ind at afsone. Så er det fængselsstraf, så falder hammeren, hvis man overhovedet skulle have haft den betingede dom til at starte med.

Det er udgangspunktet, og vi ser frem til ministerens undersøgelse, og vi håber på, at det så kan afføde, at vi får øjnene op for det problem, som vi har. For det er jo i virkeligheden befolkningens retsbevidsthed, det handler om. Bliver man ved med at få betingede domme, og det gælder også udvisningsdomme, som gives gang på gang og aldrig fører til udvisning, så forstår folk ingenting af det, og det skal de kunne, når det gælder vores retssystem.

Tak til hr. Peter Skaarup. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.