Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 178:

Forslag til folketingsbeslutning om at erstatte su med elevløn under fængselsbetjentelevers skoleperioder.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 02.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, værsgo til justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til SF for at have fremsat beslutningsforslaget. Som SF jo ganske rigtig peger på – og som jeg ved SF’s ordfører er uhyre optaget af – står vi i en situation, hvor vi mangler fængselsbetjente, samtidig med at vi har en belægningsprocent i vores fængsler, som er væsentlig højere, end det var forudsat i den flerårsaftale, som der er i øjeblikket.

Det er en alvorlig situation, og jeg er også enig med SF i, at vi skal kigge på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at uddanne sig til fængselsbetjent. SF foreslår helt konkret, at fængelsbetjentelever i skoleperioder fremadrettet skal modtage elevløn i stedet for su.

Det er sådan i dag, at uddannelsen til at blive fængselsbetjent tager 3 år; af de 3 år går eleverne i skole 10 måneder, og i de måneder får de i udeboende su – hvis det er det, man er – 6.300 kr. om måneden. I de resterende år og måneder modtager de en fast løn på ca. 20.000 kr. om måneden, og der er så nogle muligheder for tillæg osv.

Som jeg sagde indledningsvis, deler jeg fuldt ud analysen: Vi skal gøre det mere attraktivt at uddanne sig til fængselsbetjent. Og jeg tror faktisk, at det er rigtigt, at lønnen her spiller en rolle. Det fremgår også af det eftersyn af fængselsbetjentuddannelsen, som Kriminalforsorgen har udarbejdet, og som jeg har oversendt, i går, tror jeg, til Folketingets Retsudvalg. Derfor har jeg også sympati for SF's forslag.

Men jeg mener, at det at lave en så grundlæggende ændring af fængselsbetjentuddannelsen vil være helt naturligt at tage med ind som et element, vi skal kigge på, når vi senere på året skal lave en ny aftale for kriminalforsorgen. Og hvorfor det? Det er, fordi der i forbindelse med forhandlingerne om flerårsaftalen er mulighed for, at vi tænker på tværs af områder og dermed sikrer, at vi samlet set finder de bedste løsninger for kriminalforsorgen.

Når vi i forhandlingerne skal se på rekruttering af flere fængselsbetjente, vil vi også kunne se på fastholdelsen af de nuværende fængselsbetjente og sikkerheden i vores fængsler. Og samtidig skal vi jo også håndtere den kapacitetsudfordring, som har betydning for fængselsbetjentenes arbejdsforhold – i høj grad. Og som I alle ved, handler en flerårsaftale også om økonomi og om prioriteringer, og indførelsen af en løn for alle tre årgange, der årligt går på fængselsbetjentuddannelsen, vil ifølge Kriminalforsorgen koste 26 mio. kr. om året, når den er fuldt indfaset.

Jeg skal i øvrigt i den sammenhæng beklage, at det tidligere er blevet oplyst, at det er et væsentlig lavere beløb. Men det var det beløb, der ville gå til én årgang, hvilket måske er forklaringen på udgiftsskønnet i beslutningsforslaget.

Vi ved jo godt, hvordan det kommer til at være: Vi skal lave flerårsaftalen, og vi kommer til at sidde i et forhandlingsforløb, hvor der vil være mange gode idéer, mange ønsker på bordet. Der vil også være en række udfordringer, som vi skal have håndteret, og derfor synes jeg ikke, at det her med at tage et initiativ og løsrive det fra det øvrige kompleks ved at foruddiskontere vores politiske drøftelser senere på året er den rigtige måde at gå til sagen på.

Så regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg synes, der er grund til at sætte fokus på emnet, og jeg ser faktisk frem til, at noget af det, som vi skal drøfte i forbindelse med den kommende flerårsaftale, præcis vil være, hvordan vi sikrer os, at det er mere attraktivt at være fængselsbetjent i Danmark.

Tak til ministeren. Der er korte bemærkninger, og først er det fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Det, der undrer mig, er, at vi ikke for længst har gjort det her. Det er mit indtryk, at der har eksisteret et flertal for at gøre lige præcis det her i et langt stykke tid. Der er rigtig mange, der har udtalt sig positivt om det, så jeg tror sådan set, at ministeren vil få opbakning, hvis bare han kastede sig ud i det her. Så hvad er det, der spærrer for, at vi kan gøre det her, som vi ved er løsningen?

Vi kommer jo til i kriminalforsorgsaftalen at tage lige præcis det her element op. Mener ministeren ikke, at det ville være rettidig omhu at tage det her forslag og gøre det til virkelighed nu og komme i gang med det i stedet for at vente på kriminalforsorgsforhandlinger, som kommer, ja, hvad ved jeg, efter sommerferien? Alting tager jo tid, og problemet er, at kriminalforsorgen ikke har mere tid. De står hver eneste dag med konsekvenserne af manglen på fængselsbetjente. Så hvad er det, der virkelig blokerer for det her? For jeg tror, vi kunne finde pengene, hvis vi virkelig gerne ville.

Ministeren.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man sagde til hvert partis retsordfører, om vi ikke skulle tage at gøre det her, så ville de alle sammen, og jeg selv inklusive, være enige i det.

Jeg tror også bare, man må konstatere, at når vi skal lave en større aftale, vil der jo være forskellige prioriteringer, der vil blive vejet op mod hinanden, ligesom vi kommer til at være i den situation, at ihvorvel et parti måske godt kan synes, det her er en god ide, så vil partiet – stillet over for alle de andre ting, som skal prioriteres – måske hellere bruge pengene på en klimaindsats, eller hvad ved jeg. Men jeg siger, at fra mit udgangspunkt og fra mit partis udgangspunkt er det her en erkendt og vigtig problemstilling, som skal løses.

Så er jeg i øvrigt enig i, at vi har en utrolig presset kriminalforsorg, og at der derfor også er brug for at tage initiativer på vej over imod den her aftale.

Fru Karina Lorenzen Dehnhardt, værsgo.

Jo, men så tror jeg, jeg bliver nødt til at høre: Hvor længe mener ministeren, at vi kan blive ved med at holde kriminalforsorgen ud i strakt arm og ikke løse de meget store problemer, som der er i vores kriminalforsorg?

Når vi nærmest ikke kan rekruttere nye fængselsbetjente, i takt med at de forsvinder på grund af dårligt arbejdsmiljø og for få hænder, så vokser udfordringen fra dag til dag. Og det stormer ind med flere indsatte. Det her eroderer jo det, man kalder den dynamiske sikkerhed; at man ikke overfalder nogen, som man kender.

Men i dag kender fængselsbetjentene ikke de indsatte, for de har simpelt hen ikke tiden til at løse det. Så hvor længe mener ministeren, at det endnu er holdbart at vente på den her løsning?

Ministeren.

Jeg er ikke enig i den præmis om, at jeg eller regeringen skulle holde kriminalforsorgen ud i strakt arm. Tværtimod synes jeg, vi har taget en række initiativer, som også på den korte bane forhåbentlig kan hjælpe kriminalforsorgen. Men den grundlæggende løsning skal findes i forbindelse med den aftale, som vi skal lave i indeværende år om en flerårsaftale for Kriminalforsorgen.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg havde forstået, at Socialdemokraternes såkaldte reformistiske model på vej mod socialismen betød, at man tager ting sådan i små skridt ad gangen, som man kan gabe over og kan fordøje og ikke sådan revolutionært bare vil have alt eller intet og det hele på bordet på én gang, og så skal man forandre stort. Er det ikke bedre, at man tager et oplagt skridt? Det her er nok det mest oplagte skridt at tage, og ministeren siger jo også selv, at han sandsynligvis ville være med til det, hvis han blev spurgt direkte, om ikke det her er et godt forslag, og hvis så alle parter går med ind og lover at finde økonomien til det, er det jo et ideelt socialdemokratisk reformistisk forslag, er det ikke det?

Ministeren.

Det er rigtigt; det er noget tid siden, vi holdt op med at være revolutionære, og det er også mit indtryk, at Ensomhedslisten lige så stille og roligt også krabber sig derhenad. Og det er også rigtigt, at hvis man ser en socialdemokrat med en kniv i den ene hånd, kan man være relativt sikker på, at vi har en gaffel i den anden. Så der bliver ikke nogen revolutioner fra vores side.

I virkeligheden er spørgsmålet jo i al sin kerne en invitation til at gøre det, som vi skal gøre, nemlig at sige: Lad os nu sætte os ned og finde ud af, hvordan det her kan lade sig gøre. Hr. Christian Juhls påpegning af, at der også er behov for at finde pengene, peger jo bl.a. på et af de dilemmaer, som man altid står med, når vi siger, at nu vil vi prioritere det her område. Det, som jeg synes der er grund til at konstatere, er tilsyneladende en helt bred fælles problemerkendelse og en anerkendelse af, at det her vil være et vigtigt værktøj til at kunne løse de problemer, som vi står med – eller nogle af dem, der er også andre værktøjer.

Hr. Christian Juhl.

Nu skal ministeren jo passe på formanden, for man må ikke gøre grin med partiernes navne, og Enhedslisten er aldeles ikke ensom og føler sig ikke ensom.

Men jeg vil sige, at det her forslag jo passer som fod i hose til alt det, vi går og laver i den her tid, nu hvor vi prøver at komme tilbage til normalen. Hvis vi så sagde, som SF foreslår: Lad os tage den her med og så få den lille forbedring igennem, nu når vi er på vej tilbage til det normale samfund igen, og så få en realforbedring, vi alle sammen har gået og tørstet efter.

Jeg vil bare lige sige til hr. Christian Juhl, at jeg opfattede ministerens talemåde som omsorg for Enhedslisten, så derfor greb jeg ikke ind.

Værsgo til ministeren.

Det var også sådan, det var ment, så jeg beklager, hvis det blev misforstået.

Jeg synes, at den måde at lægge det til rette på, altså at sige, at vi ved, der kommer et forhandlingsforløb, vi ved, vi skal forholde os til den samlede kriminalforsorg, vi ved, hvilke udfordringer vi står med, er den rigtige måde at gøre det på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu må der sprittes.

Og så går vi i gang med ordførerrækken. Først er det hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Ja, det blev jo en snak om reformismen, og der blev sådan lidt nævnt, at det var reformer på vejen mod socialismen. Jeg skal bare lige sige, at det er den demokratiske socialisme, vi arbejder med i Socialdemokratiet. Det er bare lige til orientering. Men tak for ordet, formand, og tak til SF for at have fremsat beslutningsforslaget.

Justitsministeren har jo redegjort for regeringens holdning til beslutningsforslaget, så det vil jeg sådan set ikke nødvendigvis gentage, men jeg vil godt understrege, at vi i Socialdemokratiet, ligesom SF, er optaget af at skaffe nogle flere fængselsbetjente. Derfor skal vi selvfølgelig også se på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at uddanne sig, og der er vi er sådan set med på, at elevløn under uddannelse kan være et middel til at forbedre rekrutteringsgrundlaget.

Men der kan jo også være nogle andre virkemidler, og der er det, som det er blevet nævnt, at vi jo står over for nogle forhandlinger om en flerårsaftale om kriminalforsorgen. Og jeg tror, at det lidt er i det lys, det skal ses, når man snakker om reformer, altså at det jo er den samlede pakke over en længere årrække, som giver mening i forbindelse med en reform. Det her er jo et element, som ligger i det, og der er ingen tvivl om, og det synes jeg også justitsministeren tydeligt har redegjort for, at det er et seriøst og et godt element i en kommende løsning på det her.

Men vi er bare der, hvor vi synes i forhold til indholdet, at det egner sig bedst til de forhandlinger, vi skal igennem, så vi samlet set kan finde de bedste løsninger på længere sigt og ikke bare lige sådan i etaper. Derfor regner jeg også med, at det her med bemandingsudfordringen selvfølgelig bliver et centralt element i de drøftelser, der vil være.

Så man kan sige, at vi har sympati for SF's forslag, og vi er sådan set også enige i intentionen, men som sagt er det noget, vi mener skal drøftes i forbindelse med en flerårsaftale omkring det her. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, men vi ser frem til drøftelserne i efteråret. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Tak for ordet. Når jeg er ved at være en lille smule utålmodig, er det, fordi jeg drøftede det her forslag med ministeren for snart et år siden, og intet er sket siden.

Nu lavede vi jo som bekendt et rigtig flot politiforlig, og vi satte rigtig mange flere penge af. Det er fuldt ud fortjent, for politiet løfter en stor opgave. Men hver eneste gang, vi gør det, så glemmer man domstolene, og man glemmer kriminalforsorgen. Og det har altså nogle konsekvenser for de andre steder i systemet, som får mere at lave. Nogle gange ville jeg ønske, at politikerne holdt præcis lige så meget af kriminalforsorgen, som de holdt af politiet, for så tror jeg, at det så anderledes ud derude.

Men jeg vil høre Socialdemokratiets ordfører, om han tænker, at vi skal sætte lige så mange penge af til kriminalforsorgen, som vi er lykkedes med at sætte af til politiet – altså, skal der ske en lige så markant forbedring af kriminalforsorgen, som der er sket med politiet i den her flerårsaftale, der kommer?

Ordføreren.

Jeg synes altså, at i relation til, at vi lige har haft en sag omkring effektivisering i forhold til domstolene, kan man sige, at så er vi jo i gang i forhold til domstolene, hvor vi laver nogle tiltag. Det blev også nævnt fra ministerens side, at det nok også var uundgåeligt at diskutere en eller anden form for økonomi yderligere til området for at sikre en endnu bedre effektivitet end den, vi oplever nu her. Nu er der så her i forhold til fængselsvæsenet jo også nogle udfordringer, som SF helt klart italesætter her, men selve beløbets størrelse, i forhold til hvor meget der skal være, må de her forhandlinger i efteråret jo sammen med finansloven afgøre på en eller anden måde. Men vi anerkender jo, at der er et behov.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det var jo ikke et særlig klart svar, altså om det kommer til at se lige så godt ud for kriminalforsorgen, som det gjorde for politiet. Men så vil jeg stille et andet spørgsmål. Det er faktisk sådan, at vi lige nu har svært ved at rekruttere nye nok til at dække den afgangspukkel, der er. Folk forlader simpelt hen kriminalforsorgen på grund af dårlige arbejdsvilkår. 60 pct. af dem, der forlader kriminalforsorgen, siger, at der er for lidt tid til de indsatte. Det kræver flere hænder. Det her forslag kan skaffe flere hænder. Hvor længe mener Socialdemokratiets ordfører, at vi kan vente på at gå i gang med at skaffe hænder til kriminalforsorgen?

Ordføreren.

Jeg sagde jo faktisk, at jeg hele tiden har anerkendt, at der er en udfordring i forhold til det. Men jeg synes, jeg vil gå tilbage til at sige, at det jo bliver en flerårig aftale, der bliver lagt op til vi skal have forhandlet på plads på det her område, og der skulle vi også gerne have løst lige præcis den udfordring, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt italesætter her. Så når der er landet en samlet aftale, er jeg sikker på, at vi både på den korte og den lange bane sådan set har været med til at løse nogle af de udfordringer, som er her.

Hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Nu ved jeg jo ikke, om ordføreren har læst Enhedslistens program, men jeg vil da sige, at demokratiske socialister som Socialdemokraterne, Enhedslisten og andre jo mener, at resocialiseringen er en meget vigtig ting. Det er faktisk kernepunktet i vores fængselsvæsen og i hele vores straffesystem. Det er jo ikke at sige, at nu skal I have nogen over nakken, fordi I ikke opførte jer ordentligt.

Der vil jeg høre, om ikke ordføreren mener, at fængselsbetjente og andre i kriminalforsorgen er enormt vigtige. Dygtige fængselsbetjente og dygtige socialarbejdere og andre dygtige faggrupper er alfa og omega for, at resocialiseringsprocessen kan fungere, men det halter rent faktisk lidt i øjeblikket. Der er alt for mange, der kommer tilbage og skal have en tur mere igennem systemet – og en tur mere og en tur mere.

Ordføreren.

Det synes jeg sådan set godt jeg kan anerkende. Det er på samme måde, som jeg anerkender, at udfordringen er der. Jeg vil så måske gå et skridt endnu længere forud og ikke bare snakke resocialisering. For jeg er jo enig i, at straf i og for sig ikke er den eneste løsning på de her problemer.

Men det er klart, at der jo er et helt andet element, hvor jeg tror, at vi sådan set også kan blive enige. Det er, at der, hvor det for alvor batter og virker, er, når man laver forebyggelse, så vi ikke når helt derud, hvor vi skal resocialisere folk. Så forebyggelse synes jeg i og for sig også er et element.

Men jeg er godt klar over, at det, der tænkes på her, selvfølgelig er de vilkår, som man giver det personale, der er her. Og jo dårligere vilkårene er, jo dårligere er forudsætningerne selvfølgelig også for at lave noget af det arbejde, der bliver peget på. Det anerkender jeg.

Hr. Christian Juhl.

Nu har jeg jo erkendt, at man ikke kan lave al forebyggelse og al resocialisering på en dag. Vi er nødt til at tage det med små forsigtige reformistiske skridt. Derfor mener jeg, at det jo er vigtigt, at vi fokuserer på den her opgave nu, som SF har sat på dagsordenen, og som er vigtig. For det er mennesker, som er kommet i klemme i systemet, og som har lavet noget, de ikke måtte. Der er det jo vigtigt, at vi siger, at hvordan tager vi os bedre af dem?

For to år siden sagde alle: Hold da op, de der fængselsbetjente har godt nok barske vilkår, lad os gøre noget for dem.

Nu har der ikke været så meget debat, og så falder debatten igen, og der er det jo sådan set vores opgave at holde fast i den.

Ordføreren. Værsgo.

Det er jeg ikke uenig i, men jeg synes jo netop, at det så giver rigtig god mening at lave en flerårig aftale og ikke bare nogle enkelte elementer, som der er lagt op til her. Man bør lave en flerårig aftale, som giver en tryghed og en stabilitet, som forhåbentlig også løser de udfordringer, der er på området.

Så jeg holder sådan set fast i, at vi er meget enige i en stor del af de udfordringer, der ligger her; men vi vil godt afvente den samlede pakke, som ministeren jo har sagt skal være plads, inden året er omme.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak. Tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte det her forslag om, at fængselsbetjentelever skal kunne modtage elevløn under hele uddannelsen – vel at mærke modsat i dag, hvor eleverne modtager su i skoleperioden, som svarer til 10 måneder af den 3 år lange uddannelse, sådan som også justitsministeren redegjorde for.

Vi skal over de kommende år i gang med at forhandle fængselsvæsenets vilkår, og det glæder jeg mig til, for jeg er helt enig i baggrunden for forslaget, nemlig at der her for øjeblikket desværre er meget at rette op på. Jeg har været i mange fængsler og er da gudskelov sluppet ud af dem igen, men jeg må sige, at der er nogle arbejdsvilkår, som bestemt ikke er attraktive. Det kan jeg lige så godt sige rent ud – ud over selve arbejdet i et vist omfang gælder det også den stemning, der er, den tone, der er, og de trusler, der er. Det er ikke spændende, og det, at SF vil forbedre disse vilkår i hvert fald for eleverne, kan jeg godt forstå, og det kan vi også godt tilslutte os.

Når vi alligevel ikke vil tage stilling til det her forslag, er det, ganske som justitsministeren sagde, ud fra en betragtning om, at vi skal i gang med at kigge på kriminalforsorgens indretning for de kommende 4 år, og så vil det være lidt utidigt at tage stilling til det her på forhånd. Men fra Venstres side skal lyde en kvittering. Der er nogle udfordringer, vi skal tage højde for, og det gør vi under de forhandlinger, jeg nævnte før. Derfor bakker vi ikke op forslaget, som det ligger her, til afstemningen, men vi bakker i hvert fald op, når forhandlingerne kommer, om at forbedre vilkårene for fængselsbetjentene.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Nu lykkedes vi så fint med at få presset regeringen til at indkalde til forhandlinger om offentlighedsloven; kunne Venstre tænke sig at være med til at presse regeringen til at få indkaldt til nogle forhandlinger, så vi kan komme i gang med det her element, som jo et eller andet sted er afgørende for, at vi kan rekruttere flere til kriminalforsorgen, og som regeringen jo selv siger er nødvendigt vi tager stilling til og kommer videre med? Så det er jo noget, vi kommer til at forholde os til. Min pointe er bare, at vi er nødt til at gøre det nu, fordi kriminalforsorgen simpelt hen bløder lige nu og har brug for hjælp.

Ordføreren, værsgo.

Det er jeg helt enig i. Situationen i kriminalforsorgen er for øjeblikket så kritisk, så hvis vi kan bedre den ved at gå i gang med forhandlingerne et par måneder før planlagt, gør vi gerne det.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Det lyder rigtig dejligt. Så håber jeg, at Venstre er med på en beretning, hvor vi beder regeringen om at indkalde til dem med det samme. Tak.

Ordføreren.

Ja.

Så er det hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om han kunne hjælpe mig med et spørgsmål, som jeg tit har tænkt på. Jeg har været i en del retssale efterhånden, og advokater og dommere og for den sags skyld også retssekretærer ser ud til at trives rigtig godt med deres arbejde, og der ser også ud til at være luft nok i arbejdet til, at man ikke kører ned med stress, og man føler sig i hvert fald meget sjældent bange for sine – hvad kalder man dem – klienter eller kunder eller modpartens.

Hvorfor er der så meget forskel i forhold til de betingelser, som vi stiller til den del af systemet, hvorimod vi i forhold til dem, der skal udføre, skal vi kalde det det hårde arbejde, altså resocialiseringsarbejdet, historisk ikke har keret os så meget om det? Hvad kan være årsagen til det?

Ordføreren.

Nu er det jo lidt af et ledende spørgsmål, altså hvad der kan være årsagen til, at vi ikke har keret os så meget om det. Jeg kan da sige, at vi i hvert fald fra Venstres side har keret os om fængselsvæsenet på mange forskellige måder og også om resocialiseringsarbejdet, skal jeg hilse og sige. Jeg kan ikke tallet, men der er da sat et millionbeløb af til det, og allersenest har vi da bygget et flunkende nyt fængsel. Så jeg kan ikke rigtig nikke genkendende til, at vi ikke skulle prioritere den del. Men jeg siger samtidig helt ærligt og redeligt, at jeg ikke er tilfreds med den måde, fængselsvæsenet kører på i kongeriget Danmark. Og sammenligningen med de øvrige aktører i straffesagsprocessen – det er lige fra retssekretærer til dommere – vil jeg nu afholde mig fra.

Hr. Christian Juhl.

Jamen jeg undres bare. For der, hvor jeg kommer fra, er der også meget forskel på arbejdsmanden, der skal gå med skovlen og lave byggeriet, og arkitekten, der sidder og tegner det, og som måske sidder sammen med ingeniøren, hvor begge har relativt gode lønninger og relativt gode arbejdsvilkår. Altså, der er meget forskel på systemerne mellem dem, der planlægger og tager stilling, og så dem, der skal udføre det bagefter, og reelt burde det jo dybest set være omvendt, altså at det var dem, der havde det hårde arbejde, der skulle have den høje løn og de gode vilkår. Og det er det, der undrer mig meget, og jeg forstår godt, at Venstre nu er med på at lave det her.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen jeg har noteret hr. Christian Juhls undren. Men man kunne måske lige drage en sammenligning til det gode gamle Østeuropa, hvor alle folk fik lige meget i løn, og nu kan jeg så forstå, at der her er nogle, hvor det skal være endnu mere skævt, men det var altså ikke sådan et sted, hvor det hele bare kørte af sted og arbejderne var tilfredse. Mig bekendt må man da bygge en mur for at holde dem indespærret. Så jeg tror ikke, at det er det system, vi skal appellere til.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi kan gå videre til fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Forslaget er jo et gammelt DF-forslag, så det har jo vores fulde støtte. Løn under uddannelsen er vigtigt i en tid, hvor det er svært at rekruttere fængselsbetjente, og lønniveauet er jo også en udfordring. Der tilbydes i dag mere i løn som tømrer end for at gå på en bandegang, hvor man samtidig bliver udsat for konstante trusler, og så er man mere eller mindre alene på vagt. Det betyder, at for mange stopper, bl.a. fordi de kan få bedre vilkår i andre brancher, eller de stopper, fordi de er udbrændte.

Flere betjente og flere kolleger er endnu et element for at gøre det attraktivt, og med flere betjente stiger arbejdsglæden ved det arbejde, som oprindelig er grunden til, at man vil være betjent i et fængsel, altså at man kan gøre en forskel for dem, der er der, og ikke bare åbne og lukke døre, når de skal på toilettet. Samtidig kan man markere de nødvendige grænser over for de indsatte, hvilket man nok i mindre grad gør, når man er underbemandet. Så skal vi have flere fængselsbetjente, skal det bl.a. ske, ved at vi tilbyder løn under uddannelse, så flere får lyst til at uddanne sig. Så varm støtte til forslaget fra Dansk Folkepartis side.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Mange tak for det, formand, og tak til SF for beslutningsforslaget og for at sætte fokus på fængselsbetjentes arbejdsforhold. Fængslerne bugner, og fængselsbetjentenes arbejdsforhold er under pres. Belægningsprocenten i fængslerne er oftest over 100 pct., det er mere blevet reglen end undtagelsen, men hele kriminalforsorgen arbejder stenhårdt hver eneste dag.

Desværre viste en afgangsanalyse fra kriminalforsorgen sidste år, at mange søger væk fra arbejdsforholdene, særlig fordi mange ikke får lov til at bruge den faglighed, man søger ind på som fængselsbetjent. For jeg tror oprigtigt, at det, når man uddanner sig til at være fængselsbetjent, så er, fordi man gerne vil gøre en forskel for de indsatte og arbejde med bl.a. resocialisering. På samme måde forestiller jeg mig, at man, hvis man søger ind til jobbet som skolelærer, har en drøm og en ambition om, at de elever, der går i klassen, skal trives, at de skal blive til gode mennesker, og at de skal lære noget. Jeg tror ikke, at det er et mål i sig selv med at uddanne sig som skolelærer, at man skal sende flest mulige elever uden for døren eller flest mulige op på kontoret, og det samme gør sig gældende for fængselsbetjentene. Politiske beslutninger har i alt for høj grad i de seneste år gjort op med deres faglighed, så de ikke kan bruge de evner for socialisering og udvikling af mennesker, som de har lært sig, og de i stedet skal sætte hårdt mod hårdt, og det presser arbejdsforholdene.

Når der mangler fængselsbetjente, som vi oplever det, så stiller det naturligvis krav til rekrutteringen, og der er ingen tvivl om, at su under uddannelse i skoleperioder helt afgørende vil have en effekt på rekrutteringen. For nogle af de mennesker, der bl.a. vælger lige netop uddannelsen og jobbet som fængselsbetjente, er jo nogle, der lige har et par år på bagen, og som måske har børn og har stiftet familie, og der kan su i noget tid gøre det vanskeligt eller måske endda være en barriere for at søge ind på uddannelsen som fængselsbetjent.

Derfor støtter Radikale Venstre intentionen og formålet med beslutningsforslaget. Det, der jo så bare skal til, er noget finansiering bag det, og derfor er det her jo et spørgsmål, som må rejses, og som jeg også er sikker på bliver rejst, når det kommer til forhandlingerne om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen. Og ellers er det jo selvfølgelig også et spørgsmål, der kan rejses til finanslovsforhandlingerne.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det kræver menneskeindsigt og livserfaring at være fængselsbetjent, hvis arbejdet skal blive en succes, og hvis man selv skal trives med det. Det har meget store konsekvenser, når vi ikke kan tiltrække nok mennesker til uddannelsen som fængselsbetjent, både for den generelle kriminalitet i samfundet og for den arbejdsplads, som de danske fængsler udgør, og dermed de forhold, som de ansatte arbejder under. Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøet i danske fængsler er hårdt presset. Da jeg under forberedelserne læste SF's bemærkninger til forslaget, blev jeg overrasket over, at antallet af fængselsbetjente pr. indsat faktisk er faldet, fra at det var 0,68, til det nu er 0,48 fængselsbetjent pr. indsat. Det er jo et voldsomt fald. Det var jeg ikke klar over.

Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøet i de danske fængsler er hårdt presset, og det handler ikke om, hvilke typer af fanger der er i fængslerne, eller om dovenskab hos dem, der går på arbejde hver dag. Det handler om, at vi desværre som følge af mange års underprioritering af de ansattes vilkår i fængslerne er kommet ind i en ond spiral, hvor flere og flere siger deres job op og færre og færre ønsker at uddanne sig til fængselsbetjent. De sidste, der er tilbage, skal så løbe dobbelt så stærkt og må skære en stor del af de opgaver, der gør arbejdet meningsfuldt, helt væk.

At vi har fængselsbetjente, der i dag kan gå på arbejde og være alene om at holde styr på en hel afdeling, er under al kritik. Andelen af fængselsbetjente, der oplever psykiske konsekvenser af at være så underbemandede, er uhyggelig stor, og noget må der gøres. En af de ting, vi kan gøre, er at sikre, at det bliver attraktivt at uddanne sig til fængselsbetjent, og når vi ved, at flere dropper uddannelsen, fordi de ikke kan leve for en su i den skoleperiode, der er, så er det et oplagt sted at sætte ind. For der er jo ikke tale om, at det er de mennesker, der lige er blevet færdig med skolen, som søger ind og derfor godt kan klare sig for en su. Ofte er der, heldigvis må man sige, tale om mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i flere år og gerne vil omskoles, og det er lidt svært med hus, bil og tre børn at klare sig for 5.000 kr. om måneden, især fordi der jo ikke er udsigt til, at man på lang sigt tjener mange penge, sådan som det er med mange akademiske uddannelser. Det var derfor, jeg stillede mit ærligt mente spørgsmål til Venstres ordfører.

Problemet med mangel på fængselsbetjente går også ud over resocialiseringsindsatsen. Vi har for få uger siden fået en opdatering fra justitsministeren, hvor vi kan se, at der er færre og færre, der tager en uddannelse, mens de sidder i fængsel. Fængselsbetjentene selv siger også, at de ikke kan udføre den vigtige del af deres job, som resocialisering er, som følge af personalemangel, og at denne mangel gør, at det bliver farligere for dem at være på arbejde, fordi de ikke kan oparbejde en lige så god relation til de indsatte, som de tidligere har kunnet. Dette, samtidig med at vi bliver ved med at lave strafskærpelser, hver gang der er en ny overskrift i pressen, gør også, at sandsynligheden for, at vi lukker mennesker ud, der har mod på at starte på en frisk og blive lovlydige borgere, minimeres.

Så for at sikre, at vi kan få flere uddannede fængselsbetjente, kan Enhedslisten støtte forslaget og hjælper gerne med at finde økonomien til det. Men ministeren har jo selv hjulpet godt på vej. I de bemærkninger, som SF har til forslaget, skriver de:

»I 2020 blev justitsminister Nick Hækkerup spurgt til, hvad en omlægning af su til elevløn under skoleperioderne ville koste. Svaret fra justitsministeren var, at en samlet merudgift for staten skønnedes at udgøre ca. 6,7 mio. kr. årligt baseret på det gennemsnitlige skoleoptag for de 3 forgangne år svarende til et årligt optag på ca. 140 elever.«

Derefter er der en henvisning til, hvor det står henne. Der vil jeg da sige, at der er langt til de 25 mio. kr., som ministeren talte om, og vi må da lige have lidt rede på, hvad det reelt koster. Hvis det er 6,7 mio. kr., er det ikke mere, end at de fleste ministre kan klare det på en god mandag eftermiddag og så få det ud af verden. SF foreslår, at omkostningerne ved forslaget finansieres af det økonomiske råderum.

Vi synes, det er et godt forslag, SF har fremsat, og vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Britt Bager, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til SF for at sætte fokus på det her problem. Det er en meget relevant problemstilling, og det er vigtigt, at vi hele tiden følger udviklingen i antallet af fængselsbetjente. Det her er et område, som fortjener vores opmærksomhed. Antallet af fængselsbetjente er faldet de seneste år, og fængselsbetjentene er tilmed en udsat gruppe, som på mange måder har et rigtig opslidende arbejde. En måde at sikre et fortsat optag på kunne være at tilbyde en elevløn i skoleperioden på fængselsbetjentuddannelsen. Det vil især gøre uddannelsen mere tiltalende for personer, som er midt i livet, som gerne vil videreuddanne sig, men som er i en situation, der gør, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen på su.

Aftalen for Kriminalforsorgens økonomi udløber i år, og vi ser frem til forhandlingerne om en ny aftale. Derfor venter vi også på regeringens udspil, og vi vil gerne drøfte det udspil, før vi tager stilling til det her forslag. For det er vigtigt, at vi får afdækket alle aspekter af, hvordan vi tiltrækker flere elever til faget, og det håber vi på at kunne gøre under forhandlingerne.

Derudover skriver forslagsstillerne, at aftalen skal finansieres af det økonomiske råderum. Vi ved stadig væk ikke, hvad coronakrisen har gjort ved råderummet. Den seneste vurdering fra Finansministeriet lød på, at råderummet var faldet betydeligt, og det er altså afgørende, at vi får afdækket de økonomiske konsekvenser ved at bruge mere af råderummet, før vi kan bakke op om det her ganske udmærkede beslutningsforslag, som SF har fremsat.

Lad mig igen understrege, at vi ser meget positivt på SF's forslag, for SF rejser her et problem, som vi skal finde en løsning på. Derfor ser vi frem til forhandlingerne om aftalen for Kriminalforsorgens økonomi, men vi vil vente på, at området bliver fuldt ud belyst under de forhandlinger. Det Konservative Folkeparti støtter intentionen i forslaget her, men vi kan ikke støtte op om beslutningsforslaget, som det ligger nu.

Der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

De Konservative har jo haft justitsministerposten, før den nuværende justitsminister havde den, og det har i hvert fald været en medvirkende faktor i forhold til de mange store problemer, som kriminalforsorgen står i på nuværende tidspunkt, fordi der ikke er blevet grebet ind. Der er ikke blevet sørget for, at der er kommet det antal ekstra fængselsbetjente, som man faktisk lovede i den seneste flerårsaftale, og det har Konservative bl.a. et medansvar for. Så jeg vil høre, hvor smertegrænsen går for De Konservative, og hvor galt det skal stå til i kriminalforsorgen, før vi skal have forhandlinger om det her. Altså, hvad er smertegrænsen for De Konservative? Skal vi bare blive ved med at se på, at kriminalforsorgen er ved at gå til i manglende personale?

Ordføreren, værsgo.

Altså, jeg forsøgte faktisk at udtrykke mig ganske klart. Jeg synes, det her er et glimrende forslag fra SF, og jeg synes også, at jeg forsøgte at udtrykke ganske klart, at vi meget gerne ser nærmere ind i problemstillingen, og at vi gør det, når det er sådan, at der skal forhandles en flerårig aftale, og det skal der senere i 2021.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen der er altid mange sådan velvillige ord, som jeg er sikker på man kan lune sig ved ude i kriminalforsorgen, men jeg tror også, at man er ved at have tabt tilliden til, at politikerne så rent faktisk også handler på de problemer, der er. Det her var et redskab til at kunne handle, det var et redskab til at kunne få flere hænder. Mener De Konservative, at det er en acceptabel situation, der er i kriminalforsorgen lige nu, hvor så mange søger væk, på grund af at der ikke er hænder nok, og hvor problemerne vokser sig større og større, fordi det vælter ind med indsatte, bl.a. som følge af strafskærpelser, som Folketinget har vedtaget? Altså, hvor går smertegrænsen for De Konservative, og hvornår skal vi handle?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen vi mener ikke, at det her er en tilfredsstillende situation. Derfor bifalder jeg også, at SF har sat fokus på det her område, derfor opfordrer jeg også regeringen til at gøre noget ved det her, og derfor går vi også ind til forhandlingerne om den flerårige økonomi med fokus på det her. Vi kommer også til at tage det her op med ministeren under de her forhandlinger, for selvfølgelig skal der være ordentlige arbejdsvilkår for fængselsbetjentene, og selvfølgelig skal vi sikre, at der kan rekrutteres personale nok til de danske fængsler; det skal der ikke være nogen tvivl om. For os er det her et prioriteret område.

Hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Det er rigtigt nok, at det har De Konservative sagt mange gange, men hvis man ser på de tal, som SF opridser i bemærkningerne, og som jeg ikke har nogen grund til at tro er forkerte, står der, at der i gennemsnit i 2015 var 0,68 betjente pr. indsat, og at det nu er faldet til 0,48 betjente pr. indsat. Det betyder et fald på ca. 30 pct. – 29 komma et eller andet, hvis jeg regner rigtigt – og det vil sige, at det er et ufattelig stort fald. Tænk, hvis vi sagde til vores rådgivere i partierne, at de skulle lave det samme eller mere med 30 pct. færre ansatte, eller til dem ude i samfundet, i skolerne eller i daginstitutionerne eller for den sags skyld på byggepladserne, at de skulle lave næsten 30 pct. mere, så tror jeg nok, der ville lyde et ramaskrig i samfundet. Så er det, vi arbejder med her, ikke sådan temmelig akut, og har SF ikke ret i, at det her bør vi gøre noget ved nu og ikke bare vente, til der bliver indkaldt til forhandlinger?

Ordføreren, værsgo.

Nu ved jeg ikke, hvad det er for nogle tal, som hr. Christian Juhl henviser til her, men selvfølgelig er det noget, vi skal have gjort noget ved. Det er der ikke nogen tvivl om, og det er jo også derfor, jeg siger, at vi tager det med til forhandlingerne. Hvis det er sådan, at støttepartierne Enhedslisten og SF mener, at det her er så vigtigt, synes jeg da bare, at Enhedslisten og SF skal kræve et møde med ministeren. Som støttepartier har man vel ret til at kræve et møde med ministeren og bede om at få sat gang i de her forhandlinger.

Hr. Christian Juhl.

Jamen det gør SF jo ikke hemmeligt. De skriver, at det fremgår af ministerens svar i Retsudvalgets almindelige del, svar på spørgsmål nr. 209. Det er i bemærkningerne til selve forslaget, så de her tal er tilgængelige for alle. Et fald på 30 pct. – undskyld, nu må vi være helt retfærdige – et fald på 29 komma et eller andet i antallet af betjente i forhold til de indsatte er en voldsom nedgang, og det er jo noget, hvor vi ikke bare kan sige, at det må vi se på, og at vi jo bare kan indkalde, og sådan nogle ting. Der må da være noget handling.

Ordføreren, værsgo.

Der opfordrer jeg jo så bare Enhedslisten og SF som støttepartier til at handle. Der har man jo altså som støttepartier en vis magt, og den synes jeg da bare SF og Enhedslisten skal bruge.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren. Og efter lidt rengøring og afspritning er det Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Danske fængselsbetjente gør et gedigent og prisværdigt stykke arbejde hver eneste dag, og det skal de have stor tak for. Vi ved, at 13,5 pct. af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre eller transportbetjente opfylder diagnosekriterierne for ptsd. 5,4 pct. af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente har fået en psykiatrisk diagnose for en reaktion på svær belastning, herunder ptsd. En tredjedel af alle fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, der er fængselsansatte håndværkere, har oplevet at stå i situationer, hvor deres liv har været i fare.

Ifølge en undersøgelse fra VIVE, som de her tal også er fra, er jobbet som fængselsbetjent blevet mere krævende og psykisk belastende. Mange medarbejdere oplever at blive udsat for flere voldsomme hændelser. Gad vide, hvad den her udvikling skyldes. Man kan have sin klare formodning, nemlig den, at over halvdelen af indsatte i danske fængsler har udenlandsk baggrund. Helt konkret er der i de lukkede fængsler 51,5 pct. af de indsatte, der har udenlandsk baggrund, mens 48,5 pct. er af etnisk dansk oprindelse. I arresthusene har 51,9 pct. udenlandsk baggrund, mens hele 67,8 pct. i københavnske fængsler har udenlandsk baggrund. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Det er længe siden, at fanger som Egon Olsen sad og bryggede planer i fængslerne, det er blevet mere råt, og det er blevet decideret farligt. Derfor skal vi selvfølgelig også sikre de ansatte, og vi synes faktisk, at den foreslåede model lyder interessant, i særdeleshed hvis det kan få flere til at tilvælge faget senere i livet. Der skal snart forhandles om Kriminalforsorgens økonomi, nemlig i løbet af i år, og det ser vi frem til.

Hvis vi skal kunne tiltrække flere dygtige medarbejdere til fængslerne, er vi nødt til at sikre deres arbejdsvilkår, og det gør vi bl.a. ved at sikre, at alle kriminelle udlændinge udvises konsekvent efter første dom. Og har de fået tildelt dansk statsborgerskab, skal det tages fra dem, når de får en ubetinget frihedsstraf, og så skal de udvises konsekvent og for altid. Vi skal have løst problemerne med udlændinge fra bunden, og vi skal have sikret bedre vilkår for de ansatte i de danske fængsler, og de to ting går hånd i hånd. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Nye Borgerliges ordfører. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Værsgo.

Tak for det. Som sædvanlig når vi snakker om Kriminalforsorgen, er der mange velmente ord, mange tilkendegivelser, men ikke så meget handling. Jeg mener, at vi forlængst burde have været indkaldt til forhandlinger om Kriminalforsorgens økonomi, for det er tydeligt, at Kriminalforsorgen er voldsomt udfordret, og at der er brug for politiske løsninger nu og ikke om et halvt eller om et helt år, men lige nu. Nogle gange ville jeg ønske, at politikerne holdt lige så meget af deres fængselsbetjente, som de holder af politiet. Det er i hvert fald evident, at når det handler om løsninger for vores fængselsbetjente eller medarbejdere i Kriminalforsorgen, findes der ingen pengetræer eller hurtige løsninger. Vi er meget hurtige til at vedtage strafskærpelser, som betyder flere indsatte, men når det kommer til at følge op på den situation, at der bliver for mange af dem og fængselsbetjentene bliver pressede, går det knap så stærkt.

Udfordringerne er jo velkendte, der er alt for mange indsatte, som er stuvet ind i sprækker og lommer alle steder i Kriminalforsorgen, og vi åbner kapacitet som aldrig før. De indsatte bor nu i besøgsrum, kondirum, undervisningsrum, kældre, og alt muligt andet, der bare har fire vægge, bliver inddraget til celler. Antallet af indsatte er eksploderet, og vi har simpelt hen ikke pladser nok. Så er det rigtigt, at ministeren har åbnet noget ny kapacitet, men hvem skal bemande den nye kapacitet? Ja, det betyder jo bare, at det antal fængselsbetjente, vi har, bliver spredt ud i et meget tyndere lag på de institutioner, vi så har forhånden.

I midten af alt det her står Kriminalforsorgens personale, som vi jo ikke har nok af, og det går ud over arbejdsglæden, og så stopper de, og så er resultatet, at vi har endnu færre. Faktisk kan vi lige nu nærmest ikke engang rekruttere nok til at sætte en prop i afgangen af fængselsbetjente, og derfor bliver der færre og færre af dem, og det er en rigtig, rigtig kedelig situation, for det giver både et dårligere arbejdsmiljø, og det giver også en dårligere hjælp til de indsatte, som har brug for at stoppe deres kriminalitet, og så giver det en dårligere sikkerhed for de ansatte og mindre mening i opgaveløsningen. Og det er måske et lidt underbelyst faktum, at når indsatte rent faktisk har meningsfyldte aktiviteter og gode relationer til fængselsbetjentene, påvirker det arbejdsmiljøet og sikkerheden i den rigtige retning for de ansatte, og det er faktisk ret væsentligt for en faggruppe, som har en voldsom grad af ptsd sammenlignet med alle andre i det her samfund.

Det er nemlig sådan, at man simpelt hen ikke overfalder en, som man kender og har en relation til, og derfor er det ret essentielt, at vores fængselsbetjente har tid til at tage sig af opgaveløsningen. Et af de allerallervigtigste redskaber til at øge trygheden og sikkerheden er et tilstrækkeligt antal ansatte med den rette tid til at tale med de indsatte. Derfor kunne det her forslag jo bevirke, at vi kunne komme i gang med at rekruttere bredere. Jeg er klar over, at der går lidt tid, inden vi har nye veluddannede fængselsbetjente, men det ville betyde noget, at vi kom i gang med opgaveløsningen. Der er jo ikke nogen quickfixes i Kriminalforsorgen, og det er jo ikke sådan, at vi kan stampe nye betjente op i morgen, selv hvis vi bevilgede pengene lige nu. Men ikke desto mindre er det da vigtigt, at vi kommer i gang med at skaffe løsninger.

Jeg havde samråd med ministeren sidste år, men jeg kunne ikke sikre mere økonomi til Kriminalforsorgen, og så oversendte jeg en række afbureaukratiseringsforslag sidste år efter det samråd, jeg havde ministeren i, for når man ikke kan få den forkromede løsning, må man nogle gange gå med det næstbedste. Så jeg fik faktisk Fængselsforbundet og fængselsbetjente og andet personale i Kriminalforsorgen til at bidrage med forslag til ting, som man kunne afskaffe, som de gik og brugte tid på, og som ikke gav mening og ikke gav noget værdi. Jeg har for nylig fået en fin afrapportering fra ministeren, og faktisk er en del af de forslag også blevet til virkelighed. Det synes jeg er rigtig godt.

Det er dog ikke en hel løsning. Men baggrunden for at genindføre elevlønnen til eleverne på fængselsbetjentuddannelsen er jo som sagt, at vi bliver nødt til at gøre noget ved den her katastrofale personalemangel, og i dag gives su jo kun i skoleperioden, og vi ved jo godt, at hvis først man har fået den der villa, vovse og Volvo og har sat sig i nogle omkostninger, er det bare en barriere at skulle ned på su, og derfor giver det her forslag rigtig god mening. Og så er det jo også sådan, at ministeren, som han ganske rigtig nævnte, oversendte et oplæg til en revision af fængselsbetjentuddannelsen i går, og i det indgår, at det er en anbefaling, at man faktisk afskaffer su'en og genindfører elevlønnen. Så det er noget, vi kommer til, og det er derfor, det bliver så meget mere uforståeligt, at vi ikke i dag kan lande på en løsning, men det må jeg så acceptere.

Vedrørende de 6,7 mio. kr. – og det er nok i virkeligheden også svaret til hr. Christian Juhl, som ikke kan forstå, hvorfor det bliver højere – vil jeg sige, at det bliver højere, fordi der er flere årgange, og det her er for én årgang. Men så kunne man måske lave en nødløsning, hvor man tager én årgang akut, og så løser man resten i selve forliget. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at vi kommer i gang her.

I weekenden var der jo en historie om, at bemandingen var gået ned med 30 pct. generelt i Kriminalforsorgen, når man kigger på antallet af fængselsbetjente, i relation til hvor mange indsatte der er, og det betyder, at der bliver løbet rigtig, rigtig stærkt derude, og alt andet lige må det give en dårligere opgaveløsning, og det er rigtig, rigtig ærgerligt.

I hvert fald Venstre var med på at lave en beretning om at presse regeringen til at indkalde til forhandlinger, og det håber jeg vi er flere der kan finde sammen om efterfølgende, for der er helt klart brug for at handle på det her område. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.