Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 175:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en kommission til sikring af bedre kønsbalance i uddannelsessystemet.

Af Fatma Øktem (V) m.fl.

(Fremsættelse 02.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Det er uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for at sætte en rigtig vigtig debat på salens dagsorden i dag. Det er uden tvivl et emne, hvor vi fortsat har store skævheder, hvor vi har store udfordringer, og hvor vi har brug for at tage politisk handling.

Vi kan se, at der på en lang række uddannelser fortsat træffes kønsstereotype valg. Det gælder især vores velfærdsuddannelser, hvor der klart er flest kvinder, og STEM-uddannelserne, hvor der klart er flest mænd. Så kan man spørge: Er det nødvendigvis et problem? Ja, det er det, både når det kobles til mangel på arbejdskraft, som forslagsstillerne sætter fokus på i beslutningsforslaget, men det er det jo også i den forstand, at jeg ønsker mig et land, hvor hvert enkelt barn og hver enkelt ung vokser op og har frihed til at være lige præcis den, man er, og interessere sig for det, man gør, og hvor man ikke bare på grund af sit køn eller sin baggrund eller sine forældre, eller hvor man er vokset op, er begrænset i sine muligheder og forventes at høre til i en bestemt kasse. Vi har brug for at få alle talenter i spil. Vi har ikke råd til at miste dygtige fagprofessionelle, fordi de op igennem et uddannelsessystem eller i et samfund bliver mødt med en forventning om, at det er et andet sted, de hører til, end der, hvor de egentlig har en interesse.

Der sker heldigvis noget, og det skal vi også huske at dvæle ved i en diskussion som den her. Der er på uddannelsesområdet også bevægelse, f.eks. på IT-Universitetet, på DTU, der er lykkedes med at få flere kvinder ind på de tekniske uddannelser. Vi har også eksempler inden for velfærdsuddannelserne, f.eks. på UC SYD, hvor det er lykkedes at optage flere mænd, og de erfaringer skal vi selvfølgelig bygge videre på.

Det handler både om, hvad vi gør på uddannelsesområdet, men det handler også om hele vores tilgang som samfund. Det handler om, hvordan vi opdrager vores børn. Det handler om, hvordan vi taler om forskellige fagprofessionelle. Er en ingeniør f.eks. altid en mand, man som barn bliver mødt af i bøger og litteratur? Hvad er det for nogen stereotyper, vi mødes af? Hvad er det for nogen fortællinger, vi fortælles? Og hvad er det, det enkelte barn præges af og drejes i en retning af alene på baggrund af sit køn? Det er en uhyre vigtig diskussion, og vi skal have den overordnede diskussion. Vi skal have de generelle betragtninger, men vi skal også gribe til handling og meget gerne her og nu.

For mig at se er en kommission ikke handling nok. Altså, for mig at se er en kommission i sin grundessens noget, hvor vi sætter nogle mennesker til at drøfte, hvad udfordringerne egentlig er; hvad de potentielle løsninger egentlig er, for – ofte efter en årrække – at vende tilbage, og så kan vi tage politisk handling. Jeg mener egentlig, at vi her har med et område at gøre, hvor vi er enige om udfordringerne, hvor vi godt ved, hvad problemet er, hvor vi har viden at stå på. Derfor mener jeg sådan set, at det er al ære værd at prøve at sætte skub i nogle ting her, men regeringen ser hellere, at vi går mere målrettet efter en ekspertgruppe, der kan komme med konkrete løsningsforslag inden for en overskuelig tidshorisont.

Samtidig kunne jeg egentlig også godt tænke mig, og det er også noget af det, jeg indledte med at sige, at diskussionen bliver bredere end det, beslutningsforslaget peger i retning af, og hvor det ikke kun handler om at se problemstillingen på kønsskævhed i uddannelsesvalget koblet til, hvor der så er mangel på arbejdskraft. Jeg mener jo sådan set, at selv hvis vi havde sygeplejersker nok, ville det stadig være et problem, hvis man som ung mand sad i Hjørring og godt kunne tænke sig at læse til sygeplejerske, men kunne se, at holdet inde på professionsuddannelsen i Hjørring var hundrede procent fyldt med kvinder og derfor ikke følte, at det var et sted, man hørte til. Så uanset om vi havde uendeligt med sygeplejersker i Danmark – det har vi ikke, og derfor er det et ekstra problem – ville den mangel på frihed i uddannelsesvalg da samtidig være noget, vi skulle tale om.

Det handler ikke kun om at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til et arbejdsmarked, men det handler også om den reelle følelse af lige adgang til uddannelse, og at man kan udfolde sit potentiale, uanset hvem man er, og selv hvis man ikke lige passer ned i standardkassen.

Nu taler vi uddannelse her, men uddannelsesvalg og det at have et skævt uddannelsessystem baseret på det kønsopdelte trækker jo tråde ind i en lang række andre ting. Det er jo også fundamentet for det skæve arbejdsmarked, hvor vi har problemer med ligeløn, hvor vi har problemer med manglende diversitet, mangfoldighed, hvor nogle af de mest presserende udfordringer, vi diskuterer her, jo stammer fra, at mænd og kvinder læser på forskellige uddannelser. Derfor tak for at sætte diskussionen på dagsordenen, men lad os brede den ud. Lad os se på alle kønsskæve uddannelser og ikke kun der, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Derudover mener jeg egentlig også, at der er et yderligere element, som jeg som uddannelsesminister i hvert fald er meget optaget af. Det handler om, hvad det er for et studiemiljø, man oplever, f.eks. på sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring; det er ikke, fordi jeg ved, at man har det dårligt, hvis man skulle komme derind som mand, så det er ikke for at hænge nogen ud. Men jeg har prøvet at stå foran et helt hold, hvor der kun var kvinder, og de tager da sikkert fint imod, hvis der kommer en mand, men vi har også eksempler, hvor det modsatte gør sig gældende. Vi kan se, at der, hvor studiemiljøet er mest udfordret, der, hvor man føler sig mest chikaneret, udsat på, hvem man er, er der, hvor skævheden er størst. Det betyder noget for trivsel, for studiemiljø, for tilknytning til uddannelserne. Vi har undersøgelser, der peger på, at det, at der er en kønsskævhed på en uddannelse, har betydning for både frafald og trivsel hos kønsminoriteten, og det er, uanset om det er mænd eller kvinder, der er minoriteten i den her sammenhæng.

Det handler derfor ikke kun om – det gør det også – at udfordre uddannelsesvalget og sige: Ved du hvad, du skal ikke begrænses til den her kasse. Du er i dit eget potentiale velkommen, uanset hvad du brænder for i din søgning. Hvis man så faktisk søger og med sit uddannelsesvalg så at sige gør sig selv til en kønsminoritet, så handler det også om, at man oplever et studiemiljø, hvor man trives, og hvor man også har nogle rammer, hvor man gennemfører studiet. Ellers er effekten på det kønsopdelte arbejdsmarked jo i hvert fald misset.

Samlet set er der opbakning til, at det er noget, vi diskuterer meget mere, men også opbakning til, at det faktisk er noget, vi handler på, og derfor er regeringens linje, at vi ikke bakker op om forslaget. I stedet for vil vi meget gerne se en ekspertgruppe, der hurtigere kan komme frem til konkrete anbefalinger til, hvordan vi får sikret en bedre kønsbalance på de videregående uddannelser – en ekspertgruppe, der ser problemstillingen i et bredere perspektiv og er mere ambitiøs, men som også hurtigere kan føre til mere reel ligestilling i uddannelsessystemet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ønsker om korte bemærkninger. Først er det fru Fatma Øktem, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Til dem, der følger med, og som måske ikke kender historikken i det her, vil jeg lige give en kort opdatering. Det her beslutningsforslag har været undervejs i 2 måneder. I 2 måneder kunne ministeren indkalde Venstre til en dialog, hvis ministeren havde valgt at sætte fokus på det her område. Det havde vi da gerne set, for så kunne vi have brugt den tid på at sidde og debattere, hvad det er, der mangler i vores forslag, eller hvad det er, regeringen gerne vil arbejde med. Nej, i nat kom der en artikel, hvor ministeren og støttepartierne meddeler, at de gerne vil have en ekspertgruppe på området. Jeg byder det velkommen. Men jeg havde gerne set, at regeringen ville samarbejde lidt mere, da vi ligesom har været undervejs i 2 måneder med det her beslutningsforslag.

Men når det så er sagt, vil jeg sige, at det jo er fuldstændig korrekt, hvad ministeren siger, nemlig at det er et kæmpeproblem, at vi har så kønsopdelt et uddannelsessystem og så kønsopdelt et arbejdsmarked, der rekrutterer derfra. Noget af det, jeg mangler – for det eneste, jeg har læst, er det indlæg, der er skrevet – er: Hvor er det i forhold til de unge mænd? Vi vil jo godt sætte fokus på, at det er hver tiende dreng, der ikke får mere uddannelse end grundskolen. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ja tak!) Hvor er det, regeringen ser dem henne?

Ja tak! Nu får vi et svar. Værsgo.

Vi lægger sådan set op til et bredt perspektiv på, hvor skævhederne findes. Og det er, uanset om det er skævheder, hvor kvinder er minoriteten, eller skævheder, hvor mænd er minoriteten, fordi for mig og for regeringen handler det om, at ethvert ungt menneske har et reelt frit valg, og at de skævheder, som et kønsskævt uddannelsessystem trækker ind i vores arbejdsmarked, gælder begge veje. Det gælder både der, hvor der er en overvægt af kvinder, og der, hvor der er en overvægt af mænd, og Danmark stikker ud i forhold til sammenlignelige lande. Altså, vi er væsentlig mere kønsopdelt end de lande, vi sammenligner os med, og derfor er det her en presserende ting at få lagt arm med. Det gælder både i forhold til uddannelse, og det gælder længere nede, altså i børns opvækst, i virkeligheden helt fra, hvad man møder af pædagoger i daginstitutioner, der forventer noget kønsstereotypt, men også op gennem folkeskolen og op gennem vores videregående uddannelser og hele vejen ud på arbejdsmarkedet.

Fatma Øktem, værsgo.

Mange tak. Jeg ville ønske, at ministeren havde læst beslutningsforslaget, for vi taler netop om et helhedsperspektiv på tingene – fra daginstitution til arbejdsmarked. Så det glæder mig, at ministeren er enig i det.

Noget, jeg også kan læse, er, at der står, at det ikke er viden, vi mangler. Men den undersøgelse, der blev lavet i Undervisningsministeriet sidst, påpeger lige præcis, at det er viden, vi mangler. Så har ministeren og regeringen en viden, som er kommet efterfølgende? For der fandt man netop frem til, at vi ikke har nok viden på området, og at der ikke er nok vidensdeling. Så er der sket noget siden den seneste undersøgelse?

Tak for det. Værsgo til ministeren.

Altså, først og fremmest forstår jeg faktisk ikke anklagen om, at jeg som minister ikke skulle have gidet læse beslutningsforslaget. Selvfølgelig har jeg læst beslutningsforslaget. Jeg har forholdt mig til det i substansen. Jeg har kvitteret for, at I sætter et vigtigt emne på dagsordenen. Og så har jeg sammen med regeringens støttepartier lagt en alternativ vej frem, fordi vi synes, at det her skal gå hurtigere, end i forhold til hvad en kommission er. Og en kommission er et tungt redskab, der tager lang tid. Vi ønsker os mere handling, og derfor vælger vi en alternativ vej med vores bud. Vi deler ambitionen, men det skal gå hurtigere.

Tak for det. Så er det Sikandar Siddique, uden for grupperne. Værsgo.

Tak til formanden, tak til ministeren. Det var faktisk forfriskende at høre den del af talen, hvor ministeren sagde: Handling – handling lige nu. Det kunne jeg rigtig, rigtig godt lide. Derfor er jeg også ked af, at Venstre og regeringen ikke har bakket op om de mange forslag, Frie Grønne har fremsat i salen her de sidste par måneder.

Men jeg har et spørgsmål til ministeren. Ministeren vil sammen med støttepartierne nedsætte en ekspertgruppe, kan jeg forstå. Hvad er det, den ekspertgruppe skal komme frem til, som vi ikke allerede ved i forvejen? Vi ved, at der er en rapport fra 2017 fra Undervisningsministeriet, som kommer med et hav af anbefalinger og konklusioner. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det er, ministeren tænker der mangler af viden og forskning.

Ministeren, værsgo.

Det her er så vigtigt et emne, at vi fortsat skal indsamle ny viden og forskning, og det gør vi også, i vores land. Men jeg mener sådan set, at vejen frem med en ekspertgruppe har den styrke, at en ekspertgruppe lynhurtigt kan samle den viden, vi har, til et fælles overblik og give nogle meget konkrete anbefalinger på baggrund af nogle medlemmer af en ekspertgruppe, der også selv kommer med viden og erfaring. Og dermed kan vi jo i virkeligheden springe en lang fase over, hvor en kommission typisk nemlig vil dykke ned og prøve at sætte analyser i gang og forskning i gang. Det mener jeg simpelt hen ikke er der, vi er. Jeg mener ikke, det er det, vi har brug for.

Så vil jeg godt understrege, at jeg selvfølgelig som uddannelsesminister har et blik for det her, uanset hvad vi så i øvrigt gør og beslutter med diskussionen her. Det har allerede været på dagsordenen fra min første dag i ministerstolen bl.a. at give flere penge til, at vores uddannelser inden for STEM kunne optage flere kvinder. Jeg har besøgt de unge kvinder på IT-Universitetet for at se, hvordan de er ude og rekruttere unge kvinder på gymnasier osv. osv. Der er et stort og langt fokus, som der kan bygges ovenpå med det her.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Tak for ordet. Frie Grønne vil støtte en ekspertgruppe. Vi kan også støtte en kommission. Altså, vi ønsker konkret handling lige nu.

Jeg har sammenfattet nogle anbefalinger fra rapporten og lidt forskning: kompetenceudvikling for lærere og pædagoger, styrket vejledning, bedre psykologhjælp, fokuseret rekruttering af underrepræsenterede identiteter, fokus på individuelle arbejds- og læringsmetoder, strukturelle forbedringer osv. osv. Tænker ministeren, at vi i hvert fald med den viden, vi har i forvejen, straks skal komme i gang med at implementere nogle af de forslag? Har ministeren planer om at fremsætte konkrete forslag?

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Det mener jeg er hele grundargumentet for, at det skal være en anden vej end en kommission. Det er netop, fordi vi har viden, og vi skal handle hurtigere end det, en kommission lægger op til. Derfor er svaret ja, det er et spørgsmål om, at det skal gå hurtigere. Og det er derfor, vi siger nej til det forslag, der ligger.

Så er det hr. Jens Rohde, KD. Værsgo.

Overalt ude i den virkelige verden bekæmper man den virksomhedskultur, der hedder not invented here, nih-syndromet. Og det er jo ikke til at holde ud at høre på alle de konstruerede afvisninger, der kommer fra regeringen, når andre kommer med et godt forslag; så står ministre i 10 minutter til et kvarter på talerstolen og taler og taler sig langt ind i en argumentation, der lige så godt kunne ende i en konklusion, der hedder et ja, i stedet for et nej. Kære minister, er det ikke fuldstændig ligegyldigt, om vi kalder det en kommission eller en ekspertgruppe? Det, det handler om, er vel, hvad opdraget er, hvad kommissoriet er, hvad opgaven er. Det må vel være det, det handler om. Og det kunne man da godt have talt med oppositionen om, når de nu gør sig den ulejlighed at komme med et forslag, i stedet for at forpuppe sig inde i sit eget værelse og så lige snakke med støttepartierne og så lave en tackling bagfra – det er ikke pænt.

Tak for det. Ministeren, værsgo.

En tackling bagfra alligevel? Det her er jo reelt bare en anderledes vej at gå. Der er kæmpestor forskel på en kommission og en ekspertgruppe i sin grundessens. Så kan du jo godt sige, at du kan kalde noget en kommission og lade den arbejde som en ekspertgruppe. Det skal jeg da ikke afvise. Men som redskab er der meget stor forskel på, om du vælger at gå kommissionsvejen eller ekspertvejen.

Derudover er der jo en reel uenighed, i forhold til hvor bredt vi går til den her problemstilling. Skal vi kun have fokus på der, hvor det f.eks. skaber mangel på arbejdskraft, eller skal vi gå bredere til det? Skal vi også have fokus på studiemiljøet eller kun på uddannelsesvalget? Der er helt reelle bekymringer i forhold til forslaget, der ligger, som jeg synes vi skal brede ud, og som jeg synes vi skal have til at gå hurtigere. Det er samtidig en stor anerkendelse af, at det her er et vigtigt emne, som jeg er glad for at vi får mulighed for at diskutere. Men at sige, at det er en tackling bagfra, som ikke bunder i nogen som helst reelle uenigheder, kan jeg simpelt hen ikke genkende.

Hr. Jens Rohde.

Nej, men minister, jeg har været med så længe, at jeg godt kender spillereglerne, og de er sådan, at regeringen altid, når der kommer et forslag fra oppositionen, sørger for at lave sit eget forslag, fordi man ikke vil stemme for oppositionens beslutningsforslag. Og en gang imellem er det til at få lange boller af – undskyld udtrykket – at det skal være sådan, altså at man ikke bare kan anerkende, at der kommer et forslag, som man rent faktisk synes adresserer en vigtig problemstilling. Det er jo det, ministeren gør, og så kommer man med en konklusion, der hedder nej, fordi man så lige i nattens mulm og mørke har skyndt sig selv at lave sit eget. Hvorfor kan vi ikke ændre den kultur her i Folketinget, så vi anerkender hinandens forslag og arbejder med dem? Vi ender jo nok med en enighed alligevel.

Tak for det. Værsgo til ministeren.

Jeg anerkender til fulde vigtigheden af den her dagsorden. Jeg har også rost Venstre for at sætte det på dagsordenen. Det vil jeg godt gentage. Men det betyder jo ikke, at vores løsninger en til en er ens, og det er de ikke i den her sammenhæng, og derfor bliver det et nej.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi efter lidt rengøring går i gang med ordførerrunden. Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til Venstre for at rejse en vigtig debat om et kønsopdelt uddannelsessystem. Jeg synes, at debatten er helt legitim, og jeg synes, at debatten er meget, meget vigtig, så først og fremmest tak til Venstre for at tage initiativ til det.

I Socialdemokratiet er vi helt enige med forslagsstillerne i intentionen bag forslaget, ligesom vi er enige i de udfordringer, der bliver opridset i beslutningsforslaget. Køn spiller stadig i dag en meget, meget stor rolle, når vores unge skal vælge uddannelser, og det er ikke kun ærgerligt for de unge, som måske ikke får udnyttet deres potentialer og interesser, men det er også ærgerligt for samfundet, at vi går glip af gode kompetencer. Derfor bakker vi forslagsstillerne op i, at der er behov for et større fokus på udfordringerne, at der er behov for, at vi adresserer det, og at vi måske også bliver lidt klogere på det.

Forslagsstillerne foreslår at nedsætte en kommission, som skal undersøge og komme med anbefalinger på baggrund af de oplistede udfordringer, men jeg mener ikke, at en kommission er det bedste redskab i det her tilfælde. For en kommission er tidskrævende, og så kan man diskutere, hvad man mener en kommissions opgave er, eller hvad en kommissions opgave ikke er, men den har i vores optik i sin grundform til formål at dykke dybere ned i konkrete problemstillinger for at afdække udfordringer og løsninger. Vi ved, som ministeren sagde, hvad nogle af udfordringerne er, og derfor mener jeg og Socialdemokratiet også, at vi skal i arbejdstøjet hurtigst muligt, og jeg er derfor også enig med ministeren i, at det vil være klogere at se på andre muligheder. En ekspertgruppe ville på baggrund af den eksisterende viden, vi har, allerede nu kunne levere nogle hurtigere og mere konkrete politiske løsningsforslag, og derfor mener vi i Socialdemokratiet også, at intentionen bag forslaget ikke løftes tilstrækkeligt ved at kigge på den afgrænsning, som fremgår af det beslutningsforslag.

For det første skal løsningerne ikke kun afgrænses til uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, men det er en udfordring, som dækker vores uddannelsesystem bredt, og derfor skal vi se på uddannelser i en bred forstand og ikke kun på uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. For det andet vil forslagsstillerne undersøge problemstillingen ved kun at se på optaget til uddannelserne. Jeg tror, at det er lige så vigtigt, at vi ser på nogle af de strukturelle udfordringer, som har betydning for kønsbalancerne i uddannelsessystemet, og derfor er jeg altså enig med ministeren i at se på nogle af de udfordringer, der er i forhold til bl.a. trivsel og fastholdelse på uddannelserne.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte op om beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi er enige i intentionen og behovet for at finde frem til nogle løsninger, og derfor støtter vi ministerens bud på, hvordan vi skal gribe den her problemstilling an.

Der er en kort bemærkning til fru Fatma Øktem, Venstre. Værsgo.

Mange tak, og tak for talen. Da det ligesom var en nyhed, som jeg lige læste her i morges, at der kommer en ekspertgruppe, så er jeg jo meget interesseret i at høre lidt om, hvad den består af. Altså, vi foreslår, at det bliver meget bredt, at det er helt fra daginstitutionen og hele kæden op og så til arbejdsmarkedet, at vi har erhvervsorganisationer med inde over, og at det netop ikke kun er bestemte fag. Men nu er det jo sådan, at de meget kønsopdelte fag også er de områder, hvor vi har den største arbejdsmangel, og hvor vi mangler arbejdskraft allermest. Så de to ting hænger lidt sammen. Så når vi får at vide, at det er mest relateret til de steder, hvor vi mangler arbejdskraft, ja, så er det også, fordi kønsopdelingen dér er allerstørst.

Men vi har også sagt, at der i de fag, hvor kvinderne kommer ind, og hvor det er mandsdomineret, er et frafald på op til 75 pct. Det vil vi gerne have kigget på, og trivsel, kultur, kommunikation, det hele vil vi gerne have kigget på. Men det er lidt underligt, og undskyld, at jeg er en lille smule overrasket.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det skal spørgeren ikke undskylde, det er spørgeren sådan set velkommen til. Altså, vi har jo sagt, at det, som er forslaget med arbejdsgruppen, er at kigge på de videregående uddannelser, også fordi der jo kommer til at køre nogle andre spor på nogle af de andre områder, som både børne- og undervisningsministeren og beskæftigelses- og ligestillingsministeren kigger på. Men det er jo kun glædeligt at høre, at vi er enige om, at det her er et problem, som rækker videre på flere områder af vores uddannelsessystem, og det kan godt være, at jeg selv tolker på det, som spørgeren siger. Men jeg synes jo, at det vigtigste nu er, at vi får nogle hurtige løsninger på, hvordan vi får nogle politiske værktøjer til at få løst i hvert fald noget af den her problematik.

Fatma Øktem, værsgo.

Det kan undre mig lidt, at man ikke vil høre på alle. Nu får jeg at vide, at det er på de videregående uddannelser. Hvad er det for en viden, vi har, som ikke er fremme? Altså, hvad er det for en oplysning, som Socialdemokratiet og regeringen og støttepartierne har, hvor de kan sige, at de så går i gang? Hvad er det? For vi ved det ikke. Erhvervslivet vil gerne være med til at løse den her problematik, vi skal kigge på daginstitutionerne og folkeskolen, vi skal kigge på arbejdsmarkedet.

Så jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvad består den her ekspertgruppe af? Kan vi ikke komme lidt tættere på det? For jeg har stadig væk svært ved at forstå det. Hvem er det, der skal sidde i ekspertgruppen?

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror ikke, at jeg kommer til at stå her og liste op, hvem der skal sidde i ekspertgruppen. Men man kan vel sige, at vi kan være enige så langt, at vi er interesserede i at finde nogle løsninger på det her område.

Vi har noget viden på det her område, og derfor synes vi ikke, at der er brug for, at man nedsætter en kommission, hvor man i hvert fald historisk har set, at kommissioner – også nogle af dem, som spørgerens eget parti har nedsat – bruger lang tid og koster mange penge. Der har vi nu i stedet brug for at have en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som kommer frem til nogle forslag, som vi kan bruge.

Så er det Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. Som jeg lige sagde, vil vi selvfølgelig gerne støtte nedsættelsen af en ekspertgruppe, og vi kan også støtte en kommission, men kan ordføreren ikke gøre os kloge på, hvad det er for noget viden, vi mangler? Hvad er det for noget viden, vi skal have en ekspertgruppe til at komme frem til? Kan ordføreren gøre os kloge på det? For os at se i Frie Grønne har vi så meget viden, at det bare handler om at komme i gang. Jeg har lige nævnt nogle af tingene. Men hvad er det for noget viden, vi mangler? Hvad er det, ekspertgruppen skal undersøge?

Ordføreren.

Jeg tænker, at hvis der er opbakning til en ekspertgruppe fra de partier, der er her, skal de jo sætte sig sammen og finde ud af, hvad formålet skal være med den ekspertgruppe. Der kan jeg høre, at Frie Grønne har nogle forslag til, hvad de synes er vigtigt. Vi har jo ikke fundet løsningerne. Hr. Sikandar Siddique siger jo selv, at han ved, hvad nogle af udfordringerne er, men vi mangler at finde nogle løsninger. Det er jo det, vi skal have en hurtigtarbejdende ekspertgruppe til at komme med nogle bud på.

Sikandar Siddique.

Frie Grønne er af den opfattelse, at vi lige nu har så meget viden – man kan altid undersøge det mere og forske mere i det – at det bare handler om at komme i gang. Det er derfor, vi flere gange har fremsat forslag her i salen, men de forslag har hverken Venstre eller Socialdemokratiet støttet. Så vil jeg bare lige høre: Det er fint med en ekspertgruppe, men kunne ordføreren forestille sig at støtte eller fremsætte et konkret forslag om kompetenceudvikling for lærere og pædagoger om køn og kulturel bevidsthed? Vil ordføreren støtte et forslag, der styrker vejledningen af børn og unge i deres uddannelsesvalg osv. osv.? Er det noget, som Socialdemokratiet vil støtte op om, hvis Frie Grønne fremsætter forslag om det?

Ordføreren, værsgo.

Jeg vil glæde mig rigtig meget til at tage diskussionen med hr. Sikandar Siddique, når vi har besluttet os for at nedsætte en ekspertgruppe, og så finde ud af, hvad det er for nogle ting, der skal indgå. Så får vi forhåbentlig nogle kloge mennesker til det, som kan gøre os klogere på, hvad der skal til, før vi får et uddannelsessystem, der også kønsmæssigt hænger bedre sammen.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg skal lige høre: Hvis vi nu stiller et ændringsforslag, så vi ændrer det her til at være en ekspertgruppe i stedet for en kommission, og så det kommer til at indeholde uddannelser i en bred forstand, strukturelle udfordringer, trivsel og videregående uddannelse – alle de ting, som ordføreren siger Socialdemokraterne gerne vil have – ville man så stemme for forslaget og det ændringsforslag?

Ordføreren.

Vi har jo stillet et andet forslag om en ekspertgruppe, og noget, som måske er meget centralt, men som ikke har været meget fremme endnu, er, at der jo også er et spørgsmål omkring finansiering, altså hvordan man skal finansiere alt det her, og det kommer vi også til at have en diskussion om.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Godt, jamen så kan vi da godt stille et ændringsforslag, hvor vi også peger på en finansiering af det her, hvis det skal være. Men det handler jo om, hvorvidt regeringen bare af ren princip ikke vil støtte noget. Man vil ikke støtte det, fordi det hedder en kommission; det mener man er det forkerte. Godt, så ændrer vi det til en ekspertgruppe. Det var det, som ordføreren sagde man skulle gøre, og som ministeren sagde man skulle gøre. Og så oplister jeg de her ting, som ordføreren selv har sagt man synes det skal indeholde, og siger: Godt, så stiller vi da et ændringsforslag, så det kommer til at indeholde lige præcis det, som Socialdemokratiet gerne vil have. Men alligevel står ordføreren og siger, at selv om det indholdsmæssigt kommer til at indeholde lige præcis det, vi gerne vil have, vil vi alligevel ikke være med.

Ordføreren, værsgo.

Nej, det siger jeg ikke. Jeg siger bare, at det er ret væsentligt, at man også anviser en finansiering i det her forslag. Og så har vi sagt politisk, at vi ikke synes, at en kommission er det rigtige virkemiddel, fordi det tager lang tid og det koster mange penge, og vi mener ikke, at det, den skal lave, nemlig at tilvejebringe noget viden, er det, der er opgaven. Vi synes i stedet for, at vi har brug for, at vi får en hurtigtarbejdende ekspertgruppe til at gøre det, og at man så samtidig også anviser noget finansiering. Men jeg synes da, at hvis hr. Lars Boje Mathiesen eller andre har lyst til at stille ændringsforslag, skal de være hjertens velkomne til at gøre det. Det skal jeg ikke blande mig i.

Så er det hr. Jens Rohde, KD.

Men vi accepterer regeringens finansiering af sit ekspertudvalg. Vil regeringen så stemme for, hvis vi siger, at vi tager den samme finansiering som regeringen? Jeg går ud fra, at regeringen har finansieret sit ekspertudvalg, siden hr. Bjørn Brandenborg kan stå og sige det. Så vi tager den samme finansiering, og så laver vi de ændringsforslag. Vil regeringen så stemme for det her forslag? Eller er det, jeg stod og snakkede om før, bare en ren tilståelsessag?

Ordføreren.

Vi fremsætter vores forslag om en ekspertgruppe, og så synes jeg jo, at spørgeren er velkommen til også at fremsætte sine egne forslag.

Hr. Jens Rohde.

Jamen man fremsætter bare det her forslag, fordi man skal have et eller andet til at imødegå oppositionens forslag, fordi man ikke vil stemme for oppositionens forslag. Det er det, jeg siger der er så trist den ved her kultur, der hedder »not invented here«. Man vil ikke stemme for det, de andre kommer med.

Jeg kan jo høre på hr. Bjørn Brandenborg, at han ikke aner noget som helst om, hvad indholdet af det skal være. Det vil man jo drøfte med partierne. Ja, det vil vi jo sådan set også. Det går jeg ud fra er meningen med beslutningsforslaget, nemlig at man drøfter det med partierne. Så kan man jo lige så godt bare anerkende, at der er kommet et godt forslag fra oppositionen, og så tager man det. Så havde man sparet kræfterne ovre i ministeriet.

Tak. Ordføreren.

Jeg startede sådan set mit indlæg med at anerkende og sige, at jeg synes, det var et godt forslag, forstået på den måde, at det er en vigtig problematik, som jeg synes det er rigtig godt vi får diskuteret. At Jens Rohde så er uenig og synes, at en kommission er det rigtige værktøj at bruge, og at vi ikke skal blande os i det, må hr. Jens Rohde godt. Men vi har nu engang en anden overbevisning, fordi vi synes, der ligger noget viden til grund, og vi synes, at det er bedre at bruge en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, i stedet for at vi skal trække det i langdrag med en kommission.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak for rengøring. Så er det fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er lidt belastet af, at jeg har en viden ude fra det virkelige liv. Jeg kan huske, at dengang jeg uddannede mig til terapeut, var noget af det første det, som jeg lærte på terapeutuddannelsen, at hvis du vil forstå mennesker og arbejde med mennesker og deres følelser, skal du først og fremmest forstå, hvor styret vi i virkeligheden er af vores biologi, af vores biologiske processer. Selv om menneskekroppen blev skabt for flere tusind år siden, er det helt vildt, hvor meget vi stadig væk bærer rundt på, hvor meget der stadig sidder i os fra dengang.

Det er muligt, at vi lever i en vestlig verden, hvor alt omkring os ser helt anderledes ud end dengang, da menneskekroppen blev skabt for mange tusind år siden. Men det er helt vildt, hvor meget vi mennesker er styret af vores biologiske velsignelser eller begrænsninger både fysisk og psykisk.

Mandekroppen er både stærkere og hurtigere end kvindekroppen. Hvis du tager verdensmesteren i 100 m løb for mænd og sætter ham op imod verdensmesteren i 100 m løb for kvinder, er det manden, der vinder. Hvis du tager verdensmesteren i brydning for kvinder og sætter hende op imod verdensmesteren i brydning for mænd, er det manden, der vinder. Og hvis vi anerkender det faktum, at mandekroppen både er stærkere og hurtigere end kvindekroppen, så er den da selvfølgelig også bedre rustet til at være jord- og betonarbejder, end kvindekroppen er. Det er da bare sådan, det er. Altså, mændene skulle jage og forsørge deres familie, og de skulle bygge et hjem; kvinderne skulle drage omsorg for børnene, de skulle lave mad, og de skulle samle.

Så synes jeg bare, det er helt vildt interessant, at når man læser forslaget her, kan man faktisk se en direkte tråd imellem de kønsroller, som mennesket blev skabt med, og til alt, hvad der står nævnt i beslutningsforslaget her. Ja, kvinderne er overrepræsenteret i alt, hvad der handler om omsorg, om børn, om at lave mad; og mænd er overrepræsenteret i det, der handler om at bygge, fikse og også arbejde med it. Det kan man jo også overføre til det at være jæger, for som jæger skal man have en god matematisk, logisk sans. Man skal se, hvordan solen står, hvordan vindforholdene er; og man skal vide om bjørnen, hvor godt dens syn er, hvor hurtig den og alt det der. Så det kan man også godt overføre til noget it i dag.

Alt det, jeg siger, kan godt lyde rigtig stereotypt, men hvis vi skal forstå, hvorfor vores samfund ser ud, som det gør, så er vi altså nødt til at anerkende det her, altså biologien, uanset hvad vi synes om det, for ellers kan vi ikke komme nogen vegne.

F.eks. står der noget meget interessant i forslaget her, som viser noget med biologien. Det er nemlig det her med, at drengebørn kan sakke bagud i uddannelsessystemet, fordi de lige fra de små klasser har svært ved at sidde stille. Ja, selvfølgelig har de svært ved at sidde stille, for de skal jo handle, de skal gøre noget, det er jo det, som de har skabt til. Og hvor er det bare enormt ærgerligt, at vores uddannelsessystem ikke anerkender biologien, ikke anerkender, at drenge og piger er forskellige. Så i stedet for at drenge skal sidde i et tørt rum og terpe 7-tabellen, så lad dem da gå ud i skolegården og hoppe 7-tabellen i stedet for – det er sådan, drenge lærer. Hvor er det synd, at vores uddannelsessystem ikke er skabt til drenges indlæringsformer.

Jeg tror ikke på, at vi får et bedre samfund af at have lige mange mænd og kvinder på tømreruddannelse eller på sygeplejeuddannelsen. Jeg synes faktisk, det er skønt, at vi kvinder og mænd er forskellige, og at vi kan noget forskelligt, for så kan vi inspirere hinanden.

En ting, som vi i Dansk Folkeparti har det rigtig, rigtig svært med, er uddannelsessnobberi. Det er, når der i forslaget direkte står, at det er spild af talent, når drenge, især indvandrere, ikke kommer godt igennem uddannelsessystemet. Må jeg være fri. Det er da ikke spild af talent, at Muhammed bliver en rigtig glad og dygtig jord- og betonarbejder og brænder for sit job. Det er da ikke spild af talent, at han får et job, hvor han har en lige så vigtig funktion i samfundet, som hvis han havde været ingeniør. For det handler da om, at vi skal anerkende, at ligegyldigt hvad vi laver, har vi en funktion i samfundet.

Aldrig nogen sinde vil vi i Dansk Folkeparti købe den præmis, at det er bedre at have et job med en lang uddannelse bag sig end et job med en kort eller ingen uddannelse. Det, der er bedst, er da, at vi har folk, der kan udfylde alle funktioner i samfundet, så vi er et bæredygtigt samfund, der ikke behøver at importere arbejdskraft udefra. Og endnu vigtigere – det, der er allervigtigst – er det faktisk, at mennesker trives og har det godt med det, de laver.

Hvor er det synd, at det er blevet helt overset i den her debat indtil videre. Er det vigtigste ikke, at vi har det godt, og at vi er glade for det, vi laver? Jeg vil da hellere have, at Ida er en rigtig dygtig kassedame, der elsker sit job og kunderne, end at hun er en dybt ulykkelig it-medarbejder, der har følt sig presset ind på en uddannelse, fordi vi herindefra har vedtaget en uddannelseskommission.

Så i Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte forslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Uha, jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Ordføreren snakker om, at vi skal se børn som dem, de er, og det er jeg helt enig i. Børn lærer på forskellige måder, uanset hvilket køn de har. Nogle piger lærer bedst ved at hoppe syvtabellen, og nogle drenge lærer bedst ved at sidde på numsen, og så er det rigtigt, at vi har et problem med nogle drenge i folkeskolen, der ikke følger med.

Nu skal jeg også finde på et spørgsmål, og jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke ordføreren synes, det er et problem, at man bliver puttet i en kasse. Hvis man ikke har lyst til at være kassemedarbejder, men gerne vil være it-medarbejder, men oplever massiv seksuel chikane, som vi kan se der er på IT-Universitetet – som KVINFO og PROSA har bevist der er på IT-Universitetet – vil ordførerens parti så slet ikke være med til at gøre noget ved det, eller skal vi bare sige til den kvinde, der gerne vil være it-medarbejder: Det er ikke noget for dig; du skal tage en sosu-uddannelse?

Må jeg lige sige, at det hedder en kort bemærkning, og derfor skal man ikke nødvendigvis stille spørgsmål. Det er sådan den måde, vi debatterer på her i Folketingssalen, så der er ikke nogen krav om det.

Værsgo til ordføreren.

Vi skal da anerkende, at folk tager de uddannelser, de brænder for, og de uddannelser, de har lyst til. Uanset om en mand bliver sygeplejerske eller pædagog eller en kvinde bliver it-medarbejder eller mekaniker, skal de mennesker ikke udsættes for chikane. Det er vi da imod. Det skal vi bare ikke lovgive om. Vi går ud fra, at folk behandler hinanden ordentligt, og hvis de ikke gør, vil vi godt være med til at tage det op herinde. Men folk skal have det godt, og de skal gøre det, de trives med. Vi skal ikke forsøge at forcere dem ind på uddannelser, bare fordi vi synes, der skal være en 50/50-kønsfordeling på uddannelser.

Astrid Carøe.

Nej, nej, vi skal endelig ikke tvinge folk til at tage en uddannelse, de ikke har lyst til. Det er jeg helt enig i. Men vi kan jo se, at hvis mænd f.eks. er stærkt underrepræsenteret på en uddannelse, dropper de i høj grad ud, særlig på velfærdsuddannelserne. Er det ikke en udfordring? Det betyder jo, at de ikke føler sig hjemme. De siger: Jeg kan ikke se mig selv på den her uddannelse. Og så får vi aldrig den dygtige mandlige pædagog, der kunne være kommet. Det handler jo ikke om, at vi skal bestemme, at han skal gå der. Det handler om, at vi skal give muligheder for at han kan gå der. Vil ordførerens parti slet ikke være med til at kigge på politiske løsninger på, hvordan vi kan sikre det?

Ordføreren.

Hvis man dropper ud af en uddannelse, er det jo typisk, fordi det ikke er en idé, man brænder for. Det er sjældent, man hopper ud af noget, som man virkelig, virkelig brænder for. Så der synes jeg vi er lidt nede på detailniveauet.

Så er det fru Fatma Øktem.

Mange tak, og tak til ordføreren for talen. Nej, det er ikke et problem, at Muhammed eller Mads er betonarbejder, overhovedet ikke. Men det er et problem for mig, hvis Muhammed eller Mads kommer ud af folkeskolen og knap nok kan læse og regne og ikke kommer videre derfra. Det er et problem for os i Venstre, og det er det, vi mener med, at vi taber nogle talenter. Talenter skal der være inden for alt. Vi mener ikke, at man kun er et talent, hvis man tager et vist niveau af uddannelse. Jeg har ikke selv en akademisk baggrund. Men gør det ikke indtryk på ordføreren, at hver tiende dreng ikke får mere uddannelse end grundskolen? Det er faktisk også det, det handler om.

Ordføreren.

Jo, og der, hvor vi så skal sætte ind, hvilket jeg også nævnte i min ordførertale, er netop i folkeskolen. Det er jo netop det her med, at folkeskolen simpelt hen har været for dårlig til at rumme drengebørn. Folkeskolen har været for dårlig til at anerkende, at drengebørn har mere krudt, og sådan er det, så de skal lære på en anden måde. De skal lære ved at prøve tingene af, og det er der, vi skal sætte ind; så det er vi med på.

Fatma Øktem, værsgo.

I Venstre går vi hverken ind for kvoter, ligemageri eller fifty-fifty, at tingene skal være 50-50, overhovedet. Det gør vi ikke. Vi går ind for, at alle kan nå så langt, som evnerne rækker og drømmene strækker sig til. Men for at evnerne rækker, er vi nødt til ikke at miste dem fra starten. Det her forslag bygger helt fra daginstitutionen og hele vejen til arbejdsmarkedet. Når 30 pct. kvinder søger ind på de typiske mandsdominerede uddannelser, men der er op til 75 pct. frafald, tror ordføreren så ikke, at der er noget at kigge på?

Ordføreren.

Jo, og jeg vil meget gerne gentage, at jeg synes, vi skal kigge på det i folkeskolen. Jeg synes, vi skal kigge på det i forhold til indlæringsformerne, med hensyn til at vi skal gøre det anderledes, sådan at drengene ikke kommer ud af folkeskolen og simpelt hen ikke har fulgt nok med og ikke har forudsætningerne for at tage en god uddannelse. Det synes jeg er sindssygt vigtigt vi kigger på.

Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Selv om det nok foreløbig var den ordførertale, jeg var allermest uenig i, synes jeg på en eller anden måde at den var meget forfriskende, idet vi kom væk fra at diskutere proces til rent faktisk også at diskutere substans. Jeg hæftede mig bare ved afslutningen på ordførerens tale, nemlig det her med, at er det vigtigste egentlig ikke bare, at mennesker trives og har det godt med det, de laver? Og jo, det er det jo. Det er vel egentlig også lidt det, der er essensen af det, om det så er en kønskommission eller en ekspertgruppe, altså at unge mennesker har deres frie valg og ikke bliver styret af normer og kulturer. Er ordføreren slet ikke enig i, at det her jo faktisk netop handler om, at man trives og har det godt med det, man laver?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i, for som jeg ser det, bliver det problematiseret, at der er den her kønsulighed – det står jo direkte i forslaget, at der er kønsulighed på it-uddannelser og sygeplejeuddannelser – og det synes jeg ikke er noget problem, fordi folk skal gøre det, de brænder for.

Samira Nawa, værsgo.

Og netop det, de brænder for, skal jo bunde i børn og unges egne frie valg, men i dag er det jo sådan, at det er meget normstyret, meget kulturstyret, hvad det er for et uddannelsesvalg, man træffer. Ordføreren har jo ret i, at det også stammer helt fra folkeskolen og måske endda tidligere i forhold til de kønsstereotyper, man bliver præsenteret for. Og derfor synes jeg i hvert fald, at det er rigtig vigtigt for vores samfund, for arbejdsmarkedet, at vi får en bedre fordeling af køn, og at det er vejen frem at få kigget på det kønsskæve uddannelsesvalg.

Ordføreren.

Jamen det anerkender jeg, jeg er bare ikke enig. Jeg er ikke enig i, at det er utrolig vigtigt, at vi simpelt hen er nødt til at fokusere på, hvordan vi får flere kvindelige tømrere eller flere mandlige sygeplejersker. Det er jeg slet ikke enig i er et problem. Det, der er det vigtigste for mig, er, at folk trives og er glade for det, de gør, og har det godt på deres uddannelse og har det godt i deres arbejde, og at de udgør en vigtig funktion i samfundet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Efter lidt rengøring – beklager, vi skal stadig væk gøre det – er det fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Og tak for ordet. Jeg er rigtig glad for, at vi skal diskutere køn i uddannelsessystemet i dag, så tak særlig til Venstre for at fremsætte det her forslag. Det er en hjertesag for mig, at alle har lige adgang til uddannelse, og det gælder sådan set hele vejen rundt – det gælder også, når vi snakker uddannelser i hele landet og kønsfordelingen på uddannelserne, hvis der er nogen, der føler sig ekskluderet. Køn må aldrig stå i vejen for, hvilken uddannelse man vælger, eller om man får en uddannelse.

Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at der er et stort problem med kønsubalance på de danske uddannelser, for det nytter simpelt hen ikke noget, at vi har velfærdsuddannelser som sygeplejerskestudiet, der har så ekstrem en kønsfordeling, at antallet af mandlige studerende kun tæller 7 pct., eller at kvinder på erhvervsfaglige uddannelser har meget sværere ved at finde en læreplads end deres mandlige medelever og dermed meget svært ved at få færdiggjort deres uddannelse. Det er helt tydeligt et problem.

For mig at se handler det her problem om ligestilling, men det handler sådan set også om trivsel på uddannelserne, når vi kan se, at kvindelige it-studerende oplever seksuel chikane på deres uddannelse, og når vi kan se, at mandlige pædagogstuderende møder fordomme om, at de ikke må være alene i et rum med et barn, fordi det jo kunne være, at de var pædofile. Så kan jeg godt forstå, at man ikke har lyst til at gå på den uddannelse.

Desværre viser analyser jo, at det er præcis det, der sker i det danske uddannelsessystem, og det skal vi tage alvorligt, for kønsubalance afspejles i de studerendes trivsel, og det er altså særlig de mandlige studerende, der har en tendens til at falde fra, når de er i undertal, fordi de ikke trives. Kønsubalancen har også en meget stor konsekvens for kvinders karrieremuligheder. Der er fem gange større chance for at få en ph.d. på en geovidenskabelig uddannelse, hvis du er mand, end hvis du er kvinde. Og problemet starter tidligt, for vi kan se, at studievejledere i folkeskolen kigger på den elev, der kommer ind ad døren, og det første, de lægger mærke til, er vedkommendes køn, og så vejleder de ud fra det.

Så ja, vi har et stort problem med kønsubalance, og jeg er enig med Venstre i, at det her skriger til himlen på politisk handling. Men som jeg ser det, har vi altså allerede rigtig meget viden på det her område. Vi ved, hvilke uddannelser der er hårdt ramt, og vi har store studier og analyser i ryggen, der er klarlægger både problemerne og årsagerne. Derfor kan jeg ikke se behovet for en kommission. Det vil efter min overbevisning blive en meget langstrakt og ikke mindst dyr affære, og det vil være unødvendigt.

I stedet vil jeg langt hellere have, at vi nedsætter den her ekspertgruppe, vi allerede har snakket en del om – en gruppe, der i modsætning til en kommission effektivt kan komme med nogle konkrete anbefalinger, så vi hurtigt kan sikre en bedre kønsbalance, og hvor vi får involveret parterne, men hvor de ikke skal bruge lang tid på store analyser, men i stedet for kan komme med helt konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan få en bedre kønsbalance og dermed bedre trivsel i uddannelsessystemet. Det er altså en billigere og bedre løsning.

Så er det også vigtigt for mig igen at understrege, at ekspertgruppen jo ikke kun skal kigge på problemer med øje for manglende arbejdskraft, for det er også et ligestillings- og trivselsproblem, ligesom det er et arbejdsmarkedsproblem. Og så har vi, når vi kigger på ligestilling, en helt generel diskussion med hensyn til unge mennesker, særlig drenge, der kommer ud af vores folkeskole og har store problemer med at læse, skrive og regne – 20 pct. får aldrig en ungdomsuddannelse. Det tror jeg vi kan adressere i forbindelse med ligestillingsproblematikken, men jeg tror også, at det er meget større end det, og det er også derfor, at vi i SF kigger på det over en bred kam, når vi snakker uddannelsespolitik.

Men jeg ser frem til de kommende diskussioner, og jeg er rigtig glad for at se det her beslutningsforslag fra Venstre, selv om vi ikke kan bakke det op, som det ligger her. Tak for ordet.

En kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg kan ikke kritisere SF og jeg kan bestemt ikke kritisere ordføreren for at ville sylte handling, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Det kan jeg på ingen måde kritisere dem for, for SF kæmper den her kamp for ligestilling mellem kønnene. Og derfor har jeg bare et opklarende spørgsmål. For jeg blev så glad, da ordføreren sagde, at vi ved, hvad udfordringerne er, og vi ved, hvordan vi skal løse dem – det er bare om at komme i gang. Jeg håber bare ikke, at arbejdet i den her ekspertgruppe tager lang tid – og måske tager det ikke så lang tid som i en kommission, men det er også noget, der tager rigtig, rigtig lang tid, og den skal også først nedsættes. For vi ved jo, hvad der skal til.

Kan ordføreren ikke lige opklare det, i forhold til at det vel ikke betyder, at vi skal sylte ligestillingsarbejdet? Altså, der kommer vel stadig forslag fra SF, og SF støtter vel fortsat også op om Frie Grønnes forslag, sådan som I også har gjort tidligere, så vi kommer i gang med at implementere de løsningsforslag, der ligger. Jeg håber ikke, at den ekspertgruppe er noget med, at vi så skal vente 1 år eller 2 år eller sådan noget. Kan ordføreren ikke lige opklare det?

Ordføreren.

Nej, tværtimod – en kommission tager typisk mange år, og det er vi ikke interesseret i, for vi synes sådan set, vi har rigeligt af sådan noget på ligestillingsområdet, hvor vi venter og venter på at få svar på nogle ting. Men når jeg så alligevel synes, at en ekspertgruppe er en god idé, er det, fordi jeg godt kan lide, når vi involverer de mennesker, der sidder derude og ved, hvad vi arbejder med, og som kan komme med nogle helt konkrete bud på, hvad det er, vi kan gøre. Og når vi allerede har nogle bud i forvejen, som spørgeren jo allerede har nævnt i tidligere spørgsmål, så er det jo bare med at sætte ind der. Det er også derfor, vi foreslår, at det skal være et obligatorisk fag på læreruddannelsen at have køn og mangfoldighed og seksualundervisning på samme måde, som det er på pædagoguddannelsen. Men derfor synes jeg stadig væk, det er en god idé, at vi får nogle eksperter til at kigge på, hvordan vi kan gøre endnu mere på det her område.

Sikandar Siddique.

Såfremt ministeren har tænkt sig at invitere Frie Grønne med ind til de forhandlinger, glæder jeg mig til, at vi sammen med støttepartierne hæver ambitionsniveauet og sørger for, at vi får nogle gode løsningsforslag, som vi kan implementere hurtigst muligt.

Nu har formanden jo sagt, at jeg ikke behøver at stille et spørgsmål, men kan nøjes med en kommentar, så det var bare en kommentar.

Ordføreren.

Jeg er jo glad for, at Frie Grønne også kan se, at der er brug for handling nu, og det er også derfor, jeg synes, det er unødvendigt at bruge rigtig mange penge og rigtig meget tid på en kommission, når vi hellere vil have handling hurtigere.

Fatma Øktem, Venstre, værsgo.

Mange tak. Nu plejer SF ikke at være et parti, der ikke vil have mere viden. Så det undrer mig lidt, at man synes, at man har viden nok. Jeg er nødt til at læse noget op, og det er fuldstændig rigtigt, at Venstres tidligere undervisningsminister satte gang i en undersøgelse af uddannelses- og dagtilbud under den forrige regering, og en af de vigtigste konklusioner, man kom frem til, var, at der mangler viden. Der eksisterer ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag – ikke tilstrækkelig solid viden. Der mangler en systematisk opsamling på og deling af den viden, vi har. Det var faktisk det gennemgående.

Så man må sige, at den undersøgelse, der senest er lavet, siger noget helt andet. Men SF har en viden og ved lige præcis, hvad det er, der skal ske. Regeringen har en viden. Hvorfor har man ventet? Det her er jo et af de største problemer, vi har på ligestillingsområdet; det er det kønsopdelte arbejdsmarked. Hvorfor har man ventet i 2 år, hvis man har den viden?

Ordføreren.

Ja, det kan også ærgre mig, at vi ikke er kommet i gang noget før. Jeg tror, at dem, der plejer at være med hernede i salen, når vi diskuterer ligestillingsting, vist ikke er i tvivl om, at jeg godt kunne tænke mig, at tingene gik lidt hurtigere, end de gør. Men nu er vi trods alt blevet enige om det her, og det vil gå markant hurtigere end en kommission. Og man kan altså altid få mere viden. Jeg synes bare, at vi lidt har en tendens til på ligestillingsområdet at undersøge og undersøge. Og nu kan vi jo se, at der faktisk er nogle undersøgelser, og at der er nogle ting, som vi kan gøre. F.eks. er der i den undersøgelse, som ordføreren henviser til, konkrete bud på, hvad vi kan stille op. Og nu vil vi gerne have nogle eksperter, der er derude i virkeligheden, til at give os nogle konkrete bud på, hvad det er, de har brug for fra os.

Fatma Øktem, værsgo.

Lige præcis den undersøgelse, som jeg peger på, konkluderer, at der ikke er viden. Og så refererer ordføreren til den undersøgelse, der konkluderer, at der ikke er viden; det er den viden, vi har. Meget interessant!

Jeg er faktisk lidt uinteresseret i, hvad det skal hedde. Vi er meget interesseret i, at vi tager fat om nældens rod, og vi tror på, at det kønsopdelte uddannelsessystem – og det kønsopdelte arbejdsmarked, der rekrutterer derfra – er et af de største problemer. Og vi tror, at hvis vi kan være med til at løse det, kan vi løse rigtig mange ting.

Ordfører, værsgo.

Ja, og det er en af de helt store udfordringer. Og det er derfor, jeg ikke vil slå mig til tåls med en kommission, der er dyr og tager rigtig mange år. Og hvis ordføreren er ligeglad med, hvad vi kalder det, så er det fint – men det er jeg ikke, for der er en meget stor forskel på kommissioner og ekspertgrupper. F.eks. kan en hurtigtarbejdende ekspertgruppe blive færdig inden for 1 år; kommissioner tager typisk meget længere tid. Det er i hvert fald den besked, jeg har fået. Og det koster også mange flere penge at lave kommissioner. Men hvis ordføreren gerne vil kalde en hurtigtarbejdende ekspertgruppe for en kommission, er det helt fint med mig.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Mener SF, at studievejlederne skal tillægge køn nogen betydning, når de giver vejledning?

Ordføreren.

Nej, vi mener helt bestemt, at studievejlederne skal se på det hele menneske, der kommer ind ad døren. Men vi ser undersøgelser, der viser, at det lige netop er det, studievejlederne gør, altså hvis der kommer en ung kvinde ind, som måske ikke er egnet til at komme i gymnasiet, men gerne vil have en erhvervsuddannelse, så tænker studievejlederne straks frisør eller sosu, og hvis det er en ung mand, tænker man straks tømrer eller elektriker. Og det er jo lidt skævt, hvis det ikke er det, som det unge menneske gerne vil.

Lars Boje Mathiesen.

Men det ved jeg heller ikke om der er noget evidens for at de gør. Hvis de gør det, og hvis de ikke vejleder efter interesse, skal de vel fyres, for så passer de vel ikke deres arbejde. Derfor spørger jeg igen: Mener SF's ordfører, at køn skal tillægges nogen værdi i den vejledning, man giver?

Ordføreren.

Altså, nej, men når vi ser et strukturelt problem i vores samfund, mener jeg ikke, vi skal gå ud og fyre specifikke studievejledere. Altså, det her er et strukturelt problem i vores samfund, og det skal vi løse, og det kan vi bl.a. løse ved at få nogle bud fra en ekspertgruppe, og det vil jeg se meget frem til. Men nej, køn skal ikke have nogen som helst betydning, når man får studievejledning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Jeg vil gerne starte med at sige tusind tak til Venstre og fru Fatma Øktem i særdeleshed for at fremsætte det her beslutningsforslag og også helt generelt tak for et godt samarbejde om det her vigtige område, hvor vi, Radikale Venstre og Venstre, er meget på bølgelængde.

Det her er jo en dagsorden, som vi i Radikale Venstre har været optaget af igennem længere tid. Ja, faktisk var idéen om en kønskommission og med lige præcis de ord jo noget, som Radikale Venstre bragte med til finanslovsforhandlingerne, sidst der blev forhandlet. Så det er bare for at understrege, at det her er en rigtig vigtig dagsorden for Radikale Venstre. Det er det jo, fordi børn og unge aldrig må blive begrænset i deres valgmuligheder på baggrund af deres køn. De må aldrig opleve en begrænsning for at leve det liv, der er meningsfyldt for dem.

Jeg står her som ligestillingsordfører. Vi er en god blanding af ordførere på både uddannelsesområdet og ligestillingsområdet. Men jeg godt kunne tænke mig at sige, at hele den der tanke om, at vi i Danmark er et ligestillet samfund, og at alt er godt, altså er en myte, og det skal der handles på. Det skal der bl.a. i forhold til barsel, i forhold til sexchikane, i forhold til mere løngennemsigtighed på arbejdsmarkedet, men det skal der jo også, fordi et af de steder, hvor vi især halter bagefter, er på arbejdsmarkedet, det kønsopdelte arbejdsmarked. Hvis man så dykker ned i, hvor det her, ja, et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder stammer fra, så er det jo de her kønsskæve uddannelsesvalg. Hvis man ser på, hvordan uddannelsesvalgene ser ud, er det noget med, at mænd går i retning af at skulle slå søm i, og kvinder går i retning af at skulle passe børn. Jeg måtte forstå på kollegaen fra Dansk Folkeparti, at så er alt jo fint, men for mig er det altså ikke godt nok, hvis det er noget, der er styret af kulturer og normer. Så det er det her kønsskæve uddannelsesvalg, som vi skal have fat i. Det handler ikke om, at unge mennesker ikke længere må stå fri til at vælge lige præcis den uddannelse, som de gerne vil. For det handler netop om at sætte dem fri – fri af forstokkede kulturer og normer, fri til at vælge lige præcis det, de gerne vil, og stræbe efter deres drømme, uanset hvordan en norm og en kultur måtte være.

Så med alle de her positive ord om beslutningsforslaget vil jeg også sige tak for ministerens fremstrakte hånd i forhold til en ekspertgruppe. For for mig og Radikale Venstre handler det om at få handling på det her område. Der oplever jeg sådan set, at om man kalder det det ene eller det andet, vil der faktisk ske handling ved at få nedsat en ekspertgruppe, der kigger på det her. Jeg vil da også tage en lille smule af æren for, at ministeren netop rækker hånden ud i forhold til den her ekspertgruppe, for det er jo noget, vi i Radikale Venstre har efterspurgt, netop fordi vi ikke bare synes, det her er et beslutningsforslag, der lige skal debatteres, og bum, så er vi færdige med det. Der skal rent faktisk handling til, og det kan vi med den her ekspertgruppe, som vi fra radikal side synes også må være bredt sammensat af eksperter, som kan komme med helt konkrete anbefalinger til, hvad det er, vi kan gøre herindefra. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde, KD.

Så det, som fru Samira Nawa siger tak for til Venstre, er, at Venstre var med til at sætte regeringen i gang, så den lige her i sidste øjeblik, dagen før det her forslag skulle behandles, kunne komme op med et eller andet, som Radikale Venstre – det ved jeg jo – selv har arbejdet for, men som man ikke rigtig har kunnet komme igennem med. Er det det, fru Samira Nawa takker for? For så kunne man jo lige så godt støtte Venstres forslag.

Ordføreren.

Det, som jeg siger tak for, er, at en idé, som vi har haft med til tidligere finanslovsforhandlinger, nu bliver fremsat som et beslutningsforslag, så vi har debatten. Og så vil jeg jo bare sige, at jeg er meget løsningsorienteret. Jeg er meget pragmatisk, så jeg går selvfølgelig derhen, hvor man også kan få noget reel handling. Det kan jeg jo se at man kan med en ekspertgruppe, som kan komme med helt konkrete anbefalinger – noget, som jeg selv har skubbet på for igennem rigtig lang tid. Det er selvfølgelig løsningens vej, jeg går.

Hr. Jens Rohde.

Ja, og det skal fru Samira Nawa have: Det gør hun altid. Jeg har aldrig oplevet andet, end at fru Samira Nawa går løsningens vej og har en pragmatisme i forhold til at få ting igennem. Det kan jeg jo godt forstå. Men kan fru Samira Nawa ikke se, at det er en lille smule komisk, at man ikke stemmer for Venstres forslag, når man selv har haft forslaget i sit eget finanslovsforslag? Og så kommer regeringen sådan lige, fordi den helst ikke skal se for dum ud. Altså, man kunne jo lige så godt, hvis vi nu lavede de her ændringsforslag, som hr. Lars Boje Mathiesen kom med, stemme for, og så kunne vi forhandle om indholdet bagefter.

Ordfører, værsgo.

Det synes jeg simpelt hen bliver så christiansborgsk. Det er jo også derfor, jeg faktisk prøver at være helt ærlig her og sige, at der var et finanslovsforslag fra Radikale Venstre, og der er et beslutningsforslag fra Venstre, men skal det blive til noget, er vi jo også nødt til at være et sted, hvor der er et flertal. Det er jo det, som Radikale Venstre har søgt. Det er også derfor, jeg sådan set ærligt siger, at det er Radikale Venstre, der også lidt har presset på for ministerens fremstrakte hånd i forhold til en ekspertgruppe. Men jeg vil bare at the end of the day være glad for, at vi får handling på det her område.

Fatma Øktem, værsgo.

Mange tak. Ja, det, vi oplever i dag, er christiansborgsk – at man kommer om natten, før vi skal behandle det her. Vi kunne have brugt den her tid på at sidde og tale om, om det skal hedde ekspertgruppe, eller om det skal hedde kommission, og hvor hurtigt det skal gå. Det ville vi da gerne have været med til. 2 måneder har det her beslutningsforslag været undervejs. Natten før det skal behandles, meddeler ministeren, at der er en ekspertgruppe på vej. Det favner jeg, og det glæder mig. Jeg synes, det er en mærkelig måde at gøre det på, men det glæder mig

Når det så er sagt, kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Samira Nawa – og jeg kvitterer for det gode samarbejde – hvem det er, der skal sidde i det ekspertråd. For jeg synes, at De Radikale tidligere har givet udtryk for, at man gerne vil have sådan et helhedsoverblik. Man vil gerne have alle aktører til at sidde ved det her bord og tale om det – fra daginstitution til arbejdsmarked, erhvervene osv. Hvem er det, der skal sidde i det her ekspertråd? Kan vi få løftet sløret lidt? For det kunne jeg ikke tidligere.

Tak for det. Værsgo.

Jeg vil sige, at det, jeg tager ud af fru Fatma Øktems kommentar her, jo sådan set også er en grundlæggende begejstring for, at der sker noget, og at der bliver rykket på det her område. Derfor håber jeg måske også, at vi kan ende det her med en beretning sammen med Venstre, fordi det jo i sidste ende må handle om, at der sker noget, og at der bliver rykket på det her.

Den konkrete ekspertgruppe kan jeg og Radikale Venstre have ønsker om hvordan måtte se ud, med det ligger der jo ikke en fast aftale om. Men vi synes i hvert fald, at det er væsentligt, at det bliver en bred ekspertgruppe. Det er også derfor, jeg starter i min ordførertale med at sige, at der, hvor problematikken er synlig, er på det kønsopdelte arbejdsmarked. Det vil sige, at det jo også er nogen, der skal med. På samme måde er der også blevet peget på, at det stammer fra det kønsskæve uddannelsesvalg, men jo også tidligere fra strukturer og normer i samfundet.

Fatma Øktem.

Mange tak. Det er da rigtigt. Jeg er da begejstret, hver gang der sker noget i den rigtige retning, og det er det også. Så må ordføreren jo forstå, at jeg måske er sådan lidt overrasket.

Men ordføreren er jo medskribent på den artikel, der kom i nat kl. 2.00, og så er det, jeg tænker: Hvad er det, ordføreren har sagt ja til ud over en ekspertgruppe? For her er det meget specificeret, hvem der skal sidde der, hvad de skal lave, og hvad man skal gå efter. Kan vi ikke få lidt mere at vide om, hvad det er, de skal kigge på – bl.a.: Er drengene med? Jeg synes, der er meget fokus på kvinderne kun.

Tak. Ordføreren.

Drengene er bestemt med. For det handler jo om, at med den måde, uddannelsesvalgene bliver truffet på, vil der være nogle uddannelser, hvor der er en overrepræsentation af kvinder, og andre uddannelser, hvor der er en overrepræsentation af mænd. Derfor er det her jo på tværs og ikke tænkt alene som noget, der vedrører kvinder. Men som ministeren og tidligere ordførere også har været inde på, gør ekspertgruppen det bredere og ser også på uddannelse, og hvor der ikke er mangel på arbejdskraft. Det synes jeg sådan set også er ret væsentligt – at vi får kigget på alle dele.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Jeg kan oplyse, at jeg ikke er ordfører på området, for det er fru Pernille Skipper, men hun kunne ikke være her i dag, så jeg lovede at fremføre synspunkterne. Som jeg forstår det, ønsker forslagsstillerne at nedsætte en kommission, der skal undersøge sagen og komme med anbefalinger osv. osv. til, hvordan man kan rette op på den skæve kønsbalance i uddannelsessystemet.

I Enhedslisten er vi helt enige i, at et kønsbestemt uddannelsesvalg er et problem, fordi det begrænser børn og unge i deres udfoldelses- og livsmuligheder, og særlig fordi det leder til et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor det økonomisk set i øvrigt langt bedre kan betale sig at være mand end kvinde. Det er ikke i orden.

Vi mener dog, at forslaget her rammer forbi målet, hvis der skal sidde en langtidsarbejdende kommission, for hverken det kønspåvirkede uddannelsesvalg eller det kønsopdelte arbejdsmarked er nye eller uudforskede fænomener. Tværtimod findes der et utal af rapporter og undersøgelser, der dokumenterer og kommer med anbefalinger til, hvordan køn kan spille en mindre rolle i børn og unges muligheder og valg af uddannelse, herunder jo bl.a. den omtalte rapport, som en af forslagsstillerne selv var med til at nedsætte en udarbejdelse af som børne- og undervisningsminister. Så er det en lille smule hyggeligt for mig, som er tømrer af kvindekøn, at fremlægge de her synspunkter. Enhedslisten mener ikke, der er behov for flere undersøgelser, for området er meget velbelyst. Det, der er behov for, er handling, og det har jeg hørt rigtig mange af ordførerne sige, så det er vel nok det, der kommer til at ske, går jeg ud fra.

Derfor har vi så også støttet undervisnings- og forskningsministerens forslag om en ekspertgruppe for at få fokus på konkrete politiske anbefalinger på baggrund af den viden, der allerede eksisterer på området. Jeg kan kun anbefale, at den ekspertgruppe kommer til at rumme praktikere. Det er jo vigtigt, at de mennesker, der kommer til at sidde i en såkaldt ekspertgruppe, skal vide, hvad det drejer sig om, eventuelt på egen krop, og jeg kan da sige, at den erfaring, jeg i hvert fald fra et mangeartet arbejdsliv har opnået, er, at det bedste arbejdsmiljø og det bedste kollegiale samspil får man på arbejdspladser, som er kønsligt lige fordelt. Derfor er det for mig vigtigt, at der, uanset hvad man kalder det, kommer til at sidde nogle praktikere med den her opgave.

Tak. Der er en kort bemærkning fra Fatma Øktem. Værsgo.

Nu ved jeg, at ordføreren normalt ikke er ordfører på området, så jeg vil lade være med at gå for dybt ind i det. Jeg vil bare stille et enkelt lille spørgsmål, og det er: Hvad nu, hvis det bliver en lynkommission? Vil Enhedslisten så være med?

Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad man kalder det, bare der kommer en handling ud af det. Og jeg ser hen til de interessante ændringsforslag, som også er blevet luftet her, altså at det vil komme til at ske i udvalgsarbejdet, som jeg regner med, og så vil vi se, hvordan det udvikler sig efterfølgende – spændende!

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og dermed siger vi tak til fru Jette Gottlieb og går videre i ordførerrækken. Hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Og jeg skal sige på vegne af fru Birgitte Bergman, som normalt er ordfører på området, at det er mig, der tager punktet for hende.

Konservative er selvfølgelig meget enige i, at det her er et vigtigt emne. Vi synes bl.a., det er vigtigt at se på, hvordan vi kan få flere unge kvinder ind på STEM-uddannelser. Jeg vil dog sige, at vi synes, at lige præcis en kommission måske er en lidt tung vej i forhold til at angribe det her. Lige den del bakker vi ikke op om. Men vi synes, at intentionen i forslaget her er rigtig god.

Vi minder også om, at der selvfølgelig allerede er en del analyser på bordet derude, bl.a. fra Dansk Industri, som netop har lanceret deres diversitetsudspil. Som sagt: Vi støtter helhjertet intentionen i det her forslag fra Venstre.

Nu kunne jeg så også forstå, at der allerede har været en del forslag, i hvert fald ændringsforslag, så vi synes, det er oplagt at lande en beretning på det her. Og så vil jeg sige, at jeg til fulde deler Venstres ærgrelse over, at der pludselig er gået blokpolitik i den, i stedet for at man samarbejder om det her. Og det er noget, som jeg kan forstå rent faktisk skete så sent som i går aftes. Det er måske ikke den mest konstruktive tilgang til det her.

Men tak til Venstre for et godt forslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Så står vi her igen: Endnu et forsøg, hvor Folketinget forsøger at udviske den her naturlige forskel, der er på mænd og kvinder. Og jeg synes, det er meget sigende for debatten i dag, at adspurgt direkte siger socialisterne: Nej, køn skal ikke spille nogen som helst rolle, når man skal give vejledning i forhold til uddannelse og erhverv. Og det er jo den største indrømmelse, man kan give, for det viser jo, at for socialisterne og de nye feminister handler det her ikke om at give lige muligheder og kigge på individet og hjælpe dem videre. Nej, så handler det om den grundlæggende tanke, man har omkring køn: at køn ene og alene er socialkonstruktivistisk – det er den tilgang, man har til det – med en forestilling om, at det er miljø og kultur, der danner køn, med en fuldstændig afvisning af alt det empiri, der ligger på den biologiske del af det. Og så prøver man med den her socialkonstruktivistiske tilgang at lægge det ned på et uddannelsessystem. Man opfinder problemer, som ikke kan løses med de løsninger, som man vil bruge, for man anerkender ikke, at der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, som selvfølgelig har betydning for de erhverv, som de ønsker at arbejde med, og hvad de fylder deres tilværelse op med.

Før det her Folketing kommer til en anerkendelse af, at det ikke er et enten-eller, men at biologi spiller en grundlæggende rolle, ligesom miljø og kultur også har betydning, så vil man gang på gang komme med de her forslag, som i deres essens kræver kvoter. Man siger det ikke: Arh, men vi vil ikke bruge kvoter, vi vil ikke tvinge folk til noget.

Men hvis man mener, at der skal være lige mange mænd og lige mange kvinder, som skal arbejde i erhverv, som de ikke naturligt ville søge ind i, så er der kun tvang tilbage. Så er der kun, at man skal prøve at gøre det via optag, i forhold til hvor mange man skal rykke ind i noget andet – og få dem derover. Og i et land som Danmark, som måske er kendetegnet ved, at vi har størst mulige ligheder i input, så anerkender Folketinget her ikke, at der er forskelligt output på den anden side. Men det er resultatet af at skabe gode, lige muligheder for mennesker: De vælger forskelligt, også baseret på deres køn.

Derfor ser vi ikke, at der er nogen grund til at dykke længere ned i det her. Vi håber, at Folketinget vil vågne op og begynder at anerkende, at der er forskel på mænd og kvinder, og at de vælger forskelligt efter deres køn.

Der er korte bemærkninger. Først er det fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Synes Nye Borgerlige, at man skal vejlede unge mennesker i, hvilken uddannelse de skal tage, ud fra deres køn?

Ordføreren.

Det synes jeg absolut skal spille en rolle. For hvis man ikke gør det, negligerer man al den empiri, der igennem så mange år tydeligt har vist, at der er en forskel på, hvad mænd og kvinder interesserer sig for. Det må aldrig nogen sinde stå alene. Men det, som SF vil, er at negligere det. Man vil sige, at det ingen betydning har, og at det ikke skal være en del af det, og det er en meget, meget farlig tilgang at have. Så ja, selvfølgelig skal køn have betydning, og selvfølgelig skal studievejledere, når de skal vejlede, være vidende om, at der er forskel på mænd og kvinder, og hvad det er, de har en naturlig interesse for. Alt andet ville være et svigt.

Astrid Carøe.

Okay, så når studievejlederen ser et ungt menneske, og det første, studievejlederen tænker, er, at vedkommende er af det her køn, så vedkommende skal have den her uddannelse, så er det den måde, Nye Borgerlige mener vi skal vejlede vores unge mennesker på? Så hvis der kommer en ung kvinde, der gerne vil være tømrer eller elektriker, ind til en studievejleder, skal hun kæmpe yderligere for at overbevise den studievejleder om, at det altså er noget for hende, for det er slet ikke noget, studievejlederen foreslår hende; hun foreslår frisør eller sosu-assistent – er det sådan, Nye Borgerlige mener at man skal vejlede vores unge mennesker?

Ordføreren.

Nej, hvis der var en studievejleder, der gjorde det, mener jeg, studievejlederen skulle fyres. Det er jo netop derfor, jeg siger, at hvis en studievejleder kun kigger på køn, altså hvis det først og fremmest er det, de kigger på, eller hvis det er det eneste, de kigger på, så mener jeg, de skal fyres fra deres arbejde, for så gør de ikke det arbejde, de skal. Men hvis de negligerer, og hvis de ikke anerkender, at der på grund af mænds og kvinders grundlæggende biologi er ting, som de interesserer sig for, og at der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, så mener jeg heller ikke, at de passer deres arbejde.

Fatma Øktem, værsgo.

Mange tak, og tak for talen. Ordføreren bliver ved med at sige kvoter. Der er intet i det her, der lægger op til kvoter.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Lars Boje Mathiesen, der selv er lærer og vant til at arbejde med elever, om det, når man ser, at der, hvis man i et uddannelsesystem, der uddanner til de største velfærdsuddannelser, vi har, bare laver en lille smule om på kommunikationen, så er 25 pct. flere mænd, der søger ind på lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen, ikke kan have en betydning.

Vi anerkender fuldstændig, at der er forskel på køn, og at kønnene er forskellige, men når det er, at sådan en lillebitte forskel også kan ses på de ansøgninger og på det optag, der er, vil ordføreren så ikke give mig ret i, at vores kommunikation ud til dem, vi gerne vil rekruttere, har en betydning?

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig har ord og kommunikation en betydning. Men når jeg taler kvoter, kunne man lige så godt kalde det tvang. For hvis man har den illusion om, at man vil skabe lighed i output, hvis man ønsker, at der skal være nogenlunde lige mange mænd og kvinder, der skal arbejde et sted, når man mener, at der skal være 40 pct. kvinder i bestyrelser eller noget andet, så kan man ikke gøre det uden at forlade ligheden i input. Så bliver man nødt til at styre inputtet ind i det, for ellers kan man ikke få det, som man vil have i output, og før man indser det, kommer man ikke videre i det. Så man bliver nødt til at anerkende, at hvis man giver mænd og kvinder lige mulighed for at søge ind i erhverv og arbejde med noget, vil de vælge forskelligt. Derfor ser jeg det som en kæmpe styrke og en kæmpe fordel, at vi har et arbejdsmarked, hvor mænd og kvinder vælger forskelligt.

Fatma Øktem? Nej. Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak for det. Så er det hr. Jens Rohde, KD.

Tak for det. Fru Samira Nawa sagde, at der var meget Christiansborg i det her. Ja, lige netop, og det er jo det, der er sådan lidt trist. For dybest set rummer det her forslag, som jeg læser det, jo noget, som vi alle sammen burde kunne være enige om. For jeg ser det ikke som et forslag om at lave en socialkonstruktivistisk konstruktion, eller at vi skal til at sige »høn« i uddannelsessystemet, og hvad ved jeg, men jeg ser det som et forsøg på at få samlet dem op, der dropper ud af uddannelsessystemet på grund af manglende trivsel, eller fordi de ikke kan se sig selv i det, og det er jo også en hjælp til rigtig mange drenge og unge mænd. Så det er sådan, jeg læser forslaget, men sådan kan vi jo læse det så forskelligt, og det har vi jo så gjort, når vi netop skal opleve, at der kl. 2.00 i nat går Christiansborg og blokpolitik i det.

Da jeg hørte ministerens tale, havde jeg næsten ikke ord for den følelse, der opstod i mig. For jeg tænkte, at okay, alt det, hun siger, burde jo simpelt hen begrunde, at man siger ja til forslaget. Og når vi så bagefter spørger, om navnet kan ændres fra »kommission« til »rundkreds« eller »arbejdsgruppe« eller »ekspertgruppe«, eller hvad ved jeg, så er det stadig væk galt, og man vil stadig væk ikke, næh, man kommer med sit eget. Så kommer der en diskussion om finansiering, altså om man har finansieringen. Næh, men vi kan jo se, at det har regeringen. Det må den jo have, må vi antage, og jeg kan jo spørge ministeren, om hun har en finansiering til det, hun har lavet kl. 2.00 i nat, og den anerkender vi så. Og så burde vi jo kunne sætte os sammen, og så er det bare, jeg synes, det ville være rigtig fedt, hvis vi kunne gøre op med den kultur, som er i det her parlament, nemlig at man som regering ikke stemmer for et beslutningsforslag fra oppositionen, og det er ikke bare noget, der er galt her.

Jeg kan huske, at jeg som politisk ordfører for Venstre havde mange diskussioner med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, og det var det samme. Jeg siger: Hvis nu oppositionen kommer med et godt forslag, hvorfor stemmer vi ikke for? Nej, vi kommer med vores eget. Men hvorfor? Jeg tror sådan set, at folk ville synes, det var meget sympatisk, hvis vi havde evnen til at gøre det samme, og nu sidder formanden jo ved siden af mig, og han er jo tidligere minister i mange regeringer, men også i Nyrupregeringen, og jeg har sagt det før hernede, men jeg glemmer aldrig et interview, som jeg i øvrigt ved at Anders Fogh Rasmussen lagde under pladen på sit bord, da han blev statsminister, nemlig da den daværende minister i Nyrupregeringen hr. Henrik Dam Kristensen sagde: Det, jeg fortryder mest, er alle de gange, jeg har sagt nej til gode idéer og gode forslag. Ja, det synes jeg er sådan en meget god reminder, og da jeg hørte talen her, kom jeg faktisk til at tænke på Inger Christensen, den gamle digter, uden sammenligning i øvrigt, altså det digt, der hedder »Handlingen«, fra digtsamlingen »Det« i 1969, fordi det virker så absurd, og det vil jeg bare gerne lige læse et vers op fra:

»Inde i det første parlament er der et andet, inde i det andet er der et tredje, inde i det tredje et fjerde etc. parlament. I parlamentet nr. 3517 diskuterer man magten, i parlament nr. 1423 diskuterer man magten. Mand nr. 8611 har hele tiden fablet om lidt mere fantasi. For enden af alle de forenede parlamenter sidder en vellønnet rådgiver. Inde i det første kontor er der et andet, inde i det andet er der et tredje, inde i det tredje et fjerde kontor etc. Inde i kontor nr. 3517 sidder der en rådgiver der rådgiver en administrator, i kontor nr. 1423 sidder der en administrator der administrerer en rådgiver. Mand nr. 8611 har hele tiden fablet om hensyn. For enden af alle forenede kontorer sidder en vellønnet skjult observatør. Inde i det første samfund er der et andet, inde i det andet er der et tredje, inde i det tredje et fjerde samfund etc. Inde i samfund nr. 3517 sidder der en mand og spekulerer på et samfund. I samfund nr. 1423 sidder der en mand og spekulerer på et samfund. Mand nr. 8611 har hele tiden fablet om lykken. For enden af alle forenede samfund sidder ministeren og smiler. I am very pleased to meet you, you are my very first patient.«

Hvad vil jeg sige med det? Jeg vil sige, at den her diskussion og afvisningen af Venstres forslag er absurd. Tak for ordet.

Tak for det. Og således beriget siger vi tak til ordføreren. Så er det hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak, formand. Som nyt medlem var det jo spændende at få et historisk indblik i både formandens tidligere udtalelser og i forretningsgangen i de tidligere regeringer.

Forslaget her handler jo i bund og grund om ligestilling. Det handler om lige adgang og lige muligheder, uanset handicap, uanset køn, uanset hudfarve og uanset tro. Og det får mig egentlig til at tænke på, at i dag slutter ramadanen, og jeg vil derfor gerne på vegne af Frie Grønne og mig selv ønske formanden, Folketingets medlemmer og alle muslimer en glædelig eid: Eid mubarak! Jeg håber, I får en velsignet og fantastisk dag med jeres familie, jeres nære og kære.

Forslaget handler som sagt om ligestilling. Debatten i dag har vist os, at vi for en gangs skyld er fuldstændig enige. Venstre vil have nedsat en kommission. Ministeren sammen med støttepartierne vil have nedsat en ekspertgruppe, og alle os, der ikke er blevet inviteret med, KD og Frie Grønne, vil også gerne sikre den her ligestilling. Så skulle vi egentlig ikke bruge den mulighed? Jeg vil i øvrigt komme med et ønske til ministeren, for Frie Grønne vil rigtig gerne være med, næste gang I laver noget med en ekspertgruppe eller tager initiativ til noget på ligestillingsområdet, for vi har jo om nogen fremsat forslag om ligestilling. Men det kan vi tage efter debatten.

Jeg vil opfordre til, at vi alle sammen i ligestillingens navn, fuldstændig hævet over, hvem der får æren for det, bliver enige om en juridisk løsning, der sikrer, at vi kommer i mål. Aldrig før har jeg stået nede i den her Folketingssal og oplevet partierne være så enige, og så synes jeg ikke, at det skal være konstruktionen, der skiller os ad.

Hvis man spørger Frie Grønne, altså, hvis det var hundrede procent op til os og vi sad med 90 mandater, ville vi sige, at der ikke behøves nogen ekspertgruppe, og der behøves ingen kommission. Vi ved, hvad der skal til, og det er bare om at komme i gang. Vi har desværre ikke 90 mandater, og derfor vil jeg opfordre til, at vi på en eller anden måde alle sammen her finder ud af, hvordan vi får det her i mål.

Som jeg har sagt i flere af mine kommentarer og spørgsmål i dag, er det jo svært at være imod at undersøge en ligestillingsmulighed; det er svært at være imod en ekspertgruppe. Så Frie Grønne vil opfordre oppositionen og regeringen og ministeren til sammen at finde ud af, hvordan vi kommer i mål – hvordan vi kommer i mål med ligestillingen, hvordan vi kommer i mål med at sikre lige muligheder og rettigheder for alle. Så jeg glæder mig og Frie Grønne ser frem til udvalgsarbejdet og håber på, at vi kan finde ud af en fælles løsning. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Fatma Øktem, Venstre.

Det er bare en enkelt lille kommentar. Tak til ordføreren for talen, og tak for den meget positive indstilling. Jeg kan ikke andet end at give ret og sige, at langt hen ad vejen er vi jo enige, og jeg håber også på, at vi finder hinanden.

Når det så er sagt, har jeg bare et lillebitte spørgsmål, og det er: Nu siger hr. Sikandar Siddique, at vi jo ved, hvad der skal til. Kan vi ikke bare meget kort få at vide, hvad det er, der skal til, så vi kan løse det her kæmpeproblem, som vi har haft i rigtig, rigtig mange år? Hvad er det, der skal til?

Og god bayram til hr. Sikandar Siddique og familien! Så er det jo helligdag i morgen, hvilket passer rigtig godt sammen.

Værsgo, hr. Sikandar Siddique.

Så med den her eid bliver Frie Grønnes forslag om fleksible helligdage ikke nødvendigt, fordi vi allerede har fri i morgen.

Jeg kunne jo starte med at sige til ordføreren, at vi jo kunne kigge på den rapport, som Venstre i sin regeringstid selv fik udarbejdet i 2017. Rapporten, som man fik udarbejdet i Undervisningsministeriet, kommer med rigtig, rigtig mange konkrete anbefalinger til, hvad man kunne gøre. Jeg har ikke alle anbefalingerne med, men nogle af anbefalingerne, som jeg læste op, var f.eks. kompetenceudvikling for lærere og pædagoger; styrket vejledning; vejledningen skal være kønsbevidst, alle parametre medtages i vejledningen af uddannelsesvalg; vejledere bliver uddannet bedre i disse problematikker; bedre psykologhjælp – nu har jeg 10 sekunder tilbage – fokuseret rekruttering af underrepræsenterede identiteter, fokus på individuelle arbejds- og læringsmetoder, strukturelle forbedringer.

Der er så meget, vi kan gå i gang med, så det er bare nogle af de forslag, vi ønsker at gå i gang med. Tak for ordet.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Fatma Øktem. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne starte med at takke alle ordførere, alle partier, der var med i debatten i dag, for nogle gode taler. Jeg synes, at vi langt, langt hen ad vejen var meget enige om problematikken: Hvad det er for nogle udfordringer, der er, og hvor vigtigt det er, at vi får alle med. For det at have et sundt samfund kræver, at vi har alle med, at vi ikke taber nogen, hverken drenge eller piger. Men det handler også om, at den enkelte lever lige præcis det liv, han eller hun gerne vil leve – så langt, som evnerne og drømmene rækker. Så jeg er rigtig glad for, at vi alle sammen er enige om det herinde.

Men jeg må også lige tilføje, at jeg da må indrømme, at jeg, da jeg her til morges læste, at man vil have en ekspertgruppe, tænkte: Åh nej, det er jo lige præcis sådan noget her, der gør, at man bliver rigtig træt af at høre på os. Det er det, der hedder christiansborgsk – det er fuldstændig korrekt. Jeg gentager mig selv: 2 måneder har det her beslutningsforslag været undervejs. Jeg har ikke hørt fra ministeren i de 2 måneder. Kl. 2.00 om natten, dagen før vi skal behandle det, ligger der så et indlæg fra ministeren og støttepartierne om, at man vil have en ekspertgruppe. Jeg byder ekspertgruppen velkommen. For os handler det ikke om, at det er kommissionsarbejde. Vi kunne også have lavet en lynkommission. Der er ikke nogen, der har talt om, at det skulle vare 4 år eller 10 år, eller at det skulle koste millioner og milliarder. Det er der ingen der har sagt noget om. Det står heller ikke i beslutningsforslaget. Man kunne ligesom godt have spurgt. Det valgte man ikke at gøre. Det synes jeg virkelig er ærgerligt.

Det er som sagt et stort problem, og jeg synes, jeg hører alle partier nævne det. Det er ikke, fordi min baggrund er tyrkisk, men jeg har simpelt hen en tyrkertro på, at vi nok skal kunne lande det her på en eller anden måde, hvor vi alle sammen kan være med. Det håber jeg på, for jeg synes, der var rigtig mange gode intentioner, og der var langt imellem de ting, vi var uenige om. Jeg ved ikke, hvad ekspertgruppen skal bestå af, men jeg ved, hvad vi havde tænkt med kommissionen. Det var, at det skulle være meget bredt. For den undersøgelse, der er kommet fra Undervisningsministeriet i 2017, hvor en Venstrekvinde igen stod i spidsen, kommer med nogle anbefalinger, men siger så også, at det er viden og vidensdeling og en samling af tværfaglighed, vi mangler, og det er sådan set det, vi gerne vil have.

Vi skulle have erhvervslivet på banen, uddannelsesinstitutionerne og forskellige ministerier, så det ikke kun er Undervisningsministeriet, der sidder med det. Jeg har ikke mistet håbet. Jeg tror stadig væk på, at vi kan lave noget godt. Derfor byder jeg også ministerens forslag velkommen, og jeg håber, vi kan slå det sammen på en eller anden måde, og at vi kan lave noget. For det her område er simpelt hen for vigtigt til, at vi laver blokpolitik på det, eller til, at vi vælger at vende ryggen til hinanden. Det er alt for vigtigt. Hver evig eneste gang der er en af de unge, der kommer ud af folkeskolen og ikke får en uddannelse, så koster det 100.000 kr., og der er 30.500 unge i den arbejdsdygtige alder, som ikke får en uddannelse. Det er 3 mia. kr. om året. Det er rigtig, rigtig mange penge. Dem kunne vi bruge til så meget andet. Så det er et stort tab for den enkelte, og ikke mindst er det et kæmpe tab for vores samfund.

Så jeg takker for debatten i dag. Jeg synes, den har været rigtig, rigtig god, og så håber jeg på, at vi kan arbejde videre med det i udvalget.

Der er en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren for forslaget. Det er ikke så lang tid siden, vi sad hernede i Folketingssalen og debatterede et af Frie Grønnes mange forslag, som skal fremme ligestilling, og jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt blev så frustreret, at jeg sagde til ordførerens kollega: I siger, at I går ind for ligestilling, men hver gang vi kommer med et forslag, skyder I det ned – hvornår kommer I med jeres eget forslag? Og da sagde ordføreren til mig: Bare vent, vi kommer med et forslag om en kommission. Og nu står vi hernede.

Men jeg kunne godt blive fristet til at spørge: Da Venstre selv sad i regering, kom der en rapport, som vi har snakket om, og som jeg også har refereret til, en kæmpe rapport, som Venstre selv fik udarbejdet, og der var der jo – jeg har nævnt dem flere gange i dag – en masse konkrete løsningsforslag, så hvordan kan det være, at Venstre så ikke har brugt sin egen rapport, taget anbefalingerne og konklusionerne og fremsat dem som beslutningsforslag i salen eller gennemført dem, da de var i regering? Det bliver ordføreren simpelt hen lige nødt til at svare på. For man har selv bestilt en rapport, man har fået nogle konklusioner, og man siger, at området er vigtigt, så hvorfor i alverden har man ikke sat de ting i værk?

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror også, en del af det blev sat i gang, og der sker også rigtig mange gode ting, både i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne rundtomkring – man vil gerne. Der er ikke nogen, der modarbejder det; der er ingen virksomheder, som siger, at det at få en kvinde eller en mand i deres bestyrelse, der vil gavne bundlinjen, vælger de fra, fordi vedkommende har det forkerte køn. Det tror jeg simpelt hen ikke på. Det, vi gerne vil have, er, at man samlet sætter sig ned om det.

I optaget for 2018-19 har UC SYD lavet bare en lillebitte smule om – og det er et supergodt eksempel – i den måde, de kommunikerer ud på, og de har fået langt flere ansøgere fra det underrepræsenterede køn. Det er jo ikke nogen naturlov, at vi i Danmark har 4 pct. mandlige sygeplejersker, hvor det er 31 pct. i Italien. Altså, vi er jo nødt til at kigge på de steder og se, om vi kan gøre det bedre – og så gøre det samlet. Det er jo det, vi lægger op til, og det er der, hvor jeg er meget interesseret i at høre om mistrivsel – op til 75 pct. af det underrepræsenterede køn ender med at droppe ud.

Sikandar Siddique, værsgo.

Jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på mit spørgsmål om alle de mange gode anbefalinger og konklusioner, og hvorfor i alverden Venstre ikke i sin tid gennemførte dem, og hvorfor de i den her periode ikke har fremsat dem som beslutningsforslag. Det her er ikke et drillespørgsmål, det er et reelt spørgsmål. Så hvis, når vi får nedsat en arbejdsgruppe, en kommission, en ekspertgruppe og vi bliver enige om det og de kommer med anbefalinger, vil ordføreren så give en garanti for, at Venstre vil støtte de anbefalinger og sørge for, at de bliver vedtaget i Folketingssalen?

Ordføreren.

Nej, jeg opfatter det bestemt heller ikke som et drillespørgsmål. Som jeg sagde, er en del af det allerede sat i gang, men det, vi kan se i dag, det, jeg bl.a. hører fra Dansk Erhverv, er, at det ikke er nok – det er ikke nok. Vi skal have helheden med i det. Det er ikke kun uddannelsesområdet, der skal det, det er ikke kun skolerne, der skal det, og det er derfor, vi går det skridt videre. Men samme undersøgelse viser jo også, at vi ikke har viden nok på området. Det er jo det, der er gennemgående i den undersøgelse. Der er nogle forslag, ja, men det, de konkluderer, er, at vi ikke har viden nok, og det reagerer jeg på.

Så er det hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

Det er bare en kommentar til ordføreren med en kvittering for det format, som jeg synes ordføreren viser. Trods det forudgående står ordføreren her på talerstolen og kvitterer og byder regeringens forslag velkommen. Det står så i skærende kontrast til det, vi har set her i nat fra regeringens side, men så meget desto større ære synes jeg bør tilfalde fru Fatma Øktem. Jeg synes, det var en meget værdig tale, ordføreren holdt her.

Ordføreren.

Tusind tak. Jeg havde gerne set, at det var anderledes. Jeg havde gerne set, at vi ikke behøvede at stå i salen og debattere det her, hvis det er sådan, at der er noget andet på vej. Så kunne vi have siddet et andet sted og talt om det. Men dette område er netop så vigtigt, og om det skal hedde ekspertudvalg, om det skal hedde lynkommission, eller om vi skal døbe det noget helt tredje, er underordnet for mig og for Venstre. Det vigtigste er, at vi kommer i gang, at vi får den fornødne viden, og at vi få gjort op med det, der er med til at skabe den største ulighed og ubalance i vores samfund.

Tak for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00, hvor der er spørgetid med spørgsmål til ministrene.

Mødet er udsat.

Mødet er udsat. (Kl. 11:39).